Generelt om pattedyr

Transkript

1 Vildtkending

2 Generelt om pattedyr Det jagtrelevante hårvildt i Danmark kan inddeles i tre forskellige grupper med hver sit særpræg: Klovbærende vildt hjortevildtarterne, muflon og vildsvin Rovdyrene hundefamilien (ræv, mårhund, ulv), mårdyrene og medregnes vaskebjørn - halvbjørne Gnavere og støttetandede

3 Fritlæggende skulderblade Lang og smidig rygsøjle Kraftige kæber og tænder

4 Fordøjelsessystem Blandt de jagtrelevante pattedyrsarter i Danmark findes følgende typer fordøjelsessystemer: Én-mavede pattedyr fx mennesker, grise, hundedyr osv. Drøvtyggere Hjortevildtarterne og muflon Pseudodrøvtyggere Hare og kanin

5 Fordøjelsessystem Én-mavede pattedyr mennesker: Føden findeles i munden, hvor der tilsættes spyt som hjælper med at nedbryde føden Mavesækken mavesyren medvirker til at dræbe og nedbryde mikroorganismer og dermed føden I tarmene optages nærringstofferne

6 Fordøjelsessystem Drøvtyggere: Drøvtyggere har fire maver vommen, netmaven, bladmaven og løben (som svarer til vores mave) Føden indtages og kommer først i vommen Når vommen er fuld, sætter dyret sig og gylper små portioner op i munden, hvor den tygger dem yderligere og synker dem igen. Herefter neddeles føden gennem de øvrige maver og kommer i tarmene hvor næringsstofferne optages.

7 Fordøjelsessystem Pseudodrøvtygning (falsk drøvtygger): (Harer) Disse tygger ikke drøv, men lader i stedet føden passere gennem fordøjelsessystemet to gange Efter første passage kommer tynd afføring som ædes direkte fra endetarmen Efter anden passage kommer der de velkendte hårde sorte kugler

8 Fordøjelsessystem Fordele Ulemper Én-mavede Drøvtyggere Pseudodrøvtyggere Lav vægt Kan nedbryde animalsk føde Bredt udvalg af fødeemner Stort næringsstoftab Effektiv nærrigsstofudnyttelse Kan finde føden hurtigt og fordøje i skjul Kan nedbryde cellulose Høj vægt Effektiv nærrigsstofudnyttelse Kan finde føden hurtigt og fordøje i skjul Kan nedbryde cellulose Besværlig fordøjelse

9 Kort sort/hvid hale Meget lange ører Brungule udstående øjne Gråbrun krop Lange ben Hvid bug Hare

10 Yngler fra marts - september, og får normalt 2-4 kuld om året En ramler (hanhare) kan beslå flere sættere (Hunhare) Polygam 8 ud af 10 harekillinger bliver ikke voksne. Af voksne harer dør 30 procent i løbet af et år. Omsætningen er derfor betragtelig. Haren har således en stor formeringsevne, tidlig kønsmodning 1-årig og en meget stor dødelighed Hurtig bestandsomsætning Yngler i hele Danmark Haren hører til i det åbne land og primært på landbrugsarealer. Dog findes den også i skoven hvor der er tilstrækkelig fødeudbud, især i vinterperioden. Hare

11 Ensfarvet brunlig Korte ører Vildkanin Hvid underside Korte ben

12 Yngler i underjordiske kolonier Hunnen får typisk 3-4 kuld om året, og kuldstørrelsen varierer fra 2-10 unger Stor reproduktion, tidlig ynglealder 1-årig, lav levealder Hurtig bestandsomsætning Vildkaninen forekommer i spredte bestande i Sønderjylland, og på Fanø, Als, Endelave, Lolland og på Bornholm Vildkaniner lever af friske skud af mange forskellige græsser og urter, men kan klare sig med tørt græs i perioder Vildkanin

13 Ører med hårtotter Rødbrun pels Lang busket hale Egern Hvid bug

14 Mørk gråbrun pels Skarpe tænder Bred skællet hale Bæver

15 Grov brunlig pels Hvidt snudeparti med lange knurhår Stort hoved Store gule fortænder Grålig pels Sumpbæver

16 Gyldenbrun overside Nøgen fladtrykt hale Grålig underside Bisamrotte

17

18 Sorte ører Normalt rødbrun Hvide aftegninger Sorte aftegninger Ræv Hvid halespids lygte

19 Yngler i hele Danmark på nær Bornholm og en række småøer Tæven føder 4-6 hvalpe i en grav. Hannen deltager i opfostringen Middelhøj reproduktion 4-6 hvalpe, tidlig ynglealder 1-år, middellav levealder Middelhurtig bestandsomsætning Rammes af skab og hvalpesyge store bestandssvingninger Ræve lever hovedsageligt af smågnavere, men småfugle, duer, hønsefugle, harer og rålam samt regnorm, store biller og bær indgår også i føden. Generalistprædator kan være et problem for markvildtet Ræv

20 Gråbrun krop Kompakt pæreformet krop Sort hvid ansigtstegning Korte ben Kort hale Grævling

21 Kraftig pels med varierende farver Sort maske Mørk hals, bryst og ben Mårhund

22 Findes i hele Jylland og det første individ er set på Fyn i 2013 Høj reproduktion 5-10 hvalpe, tidlig ynglealder 1 år, middellav levealder Hurtig bestandsomsætning Mårhunden er invasiv, og stammer oprindeligt fra Østasien, men blev udsat i Rusland, hvorfra den har bredt sig voldsomt. Meget tilpasningsdygtig og lever i meget forskellige områder. Dog ser det ud til at den foretrække fugtige områder nær søer, åer og blandingsskov med tæt bevoksning i bunden Generalistprædator. Både smågnavere og spidsmus udgør sammen med fugle, fisk, padder, bær og korn den vigtigste føde. Mårhund

23 Grævling Grævling

24 Sort/hvid røver maske Gråbrun pels Lange tæer Vaskebjørn Tværstribet hale

25 Grævlingens ansigtstegninger er markant sorte og hvide Mårhunden har brede sorte striber fra øjnene og nedefter Vaskebjørnen ansigt kan i nogen grad ligne mårhundens. Til gengæld adskiller den sig tydeligt med en længere og tværstribet hale

26 Rødbrun krop Gullig halsplet Skovmår

27 Hvid halsplet Brunlig krop Husmår

28 Husmåren har forlænget drægtighed Kuldet består normalt af 2-3 unger, som fødes i marts april Reden placeres på et loft, i et stendige, en brændestabel, eller et udhus. Middellav reproduktion, ynglealder 1-år, middel levealder Middel bestandsomsætning Findes i hele Danmark på nær Bornholm samt en række småøer Om natten jages smågnavere (især markmus) og spurvefugle, samt fødeemner som harer, muldvarper og pindsvin Husmår

29 Lyse partier Lys underuld bag lange brunsorte dækhår Ilder

30 Ensfarvet og oftest mørkbrun pels Svømmehud Mink

31 Minken har forlænget drægtighed og er kønsmoden som 1-årig Vilde mink får normalt 4-6 unger, der typisk fødes i april-maj Middelhøj reproduktion, ynglealder 1-år, middel levealder Middelhurtigbestandsomsætning Mink stammer fra udslip, men kan reproducere sig selv i naturen og har bredt sig til det meste af landet. Den regnes som en invasiv art Lever ofte nær vandløb, søer eller havneområder og spiser fisk, smågnavere, fugle, krabber, padder og insekter m. m. Mink

32 Rødbrun overside Lang hale med sort spids Hvidgrå underside Brud Kort hale Lækat - Sommer

33 Sort halespids Hvid krop Lækat (Hermelin) - Vinter

34 Brun pels Små ører Svømmehud Tyk hals Lang rund hale Odder Korte ben

35 Hovedform lidt som en hund V-formede næsebor Grå-brun pels med mange små sorte eller grålige pletter Spættet sæl 130 kg 1,5 m

36 Stort langstrakt hoved med kegleformet snude Parallelle næsebor Vægt: op til kg Længde: 2-2,5 m Sort grålig pels Gråsæl

37 Jagthunderacer

38 Forskellige typer Stående Stødende Apporterende Gravsøgende Drivende(støvere) Schweisshunde

39 De stående hunde Tager stand for fuglevildt. To kategorier: Kontinentale Engelske

40 De engelske stående hunde Specialiserede fuglehunde Før skuds arbejde Høj fart Høj hovedføring

41 Pointer

42 Pointer

43 Gordon setter

44 Engelsk setter

45 Engelsk setter

46 Irsk setter

47 Breton

48 De kontinentale stående hunde Alsidig anvendelse Drev med hals Apportering Ræveslæb Schweissarbejde Lav hovedføring

49 Ruhåret hønsehund

50 Ruhåret hønsehund

51 Korthåret hønsehund

52 Langhåret hønsehund

53 Kleiner münsterländer

54 Kleiner münsterländer

55 Grosser münsterländer

56 Vizsla

57 Vizsla

58 Gammel dansk hønsehund

59 Stødende hunde Kort søg inden for skud afstand med haglbøssen Meget energisk Meget kontaktsøgende

60 Engelsk springer spaniel, F.T. type

61 Engelsk springer spaniel, standard - Bruges også til drivjagt på hårvildt

62 Cocker spaniel, F.T. type

63 Cocker spaniel, F.T. type

64 Cocker spaniel, standard type

65 Tysk wachtelhund - Bruges primært til drivjagt på hårvildt og har støvertendenser. Velegnet til schweissarbejde

66 Apporterende hunde Specialiseret i apportering Utrættelig apportør Schweissarbejde

67 Labrador retriever, F.T. type

68 Labrador retriever

69 Golden retriever, F.T. type

70 Golden retriever, F.T. type

71 Golden retriever

72 Flatcoated retriever

73 Cheasapeake bay retriever

74 Gravsøgende hunde Gravjagt på ræv Driv/støverjagt

75 Korthåret gravhund

76 Ruhåret gravhund

77 Langhåret gravhund

78 Tysk jagtterrier

79 Border terrier

80 Jack Russel terrier

81 Jack Russel terrier

82 Drivende hunde(støvere) Driver vedholdende med hals på hårvildt Meget egenrådige

83 Streluff støvere

84 Beagle

85 Schweisshunde Meget specialiseret til schweissarbejde Bør kun anvendes til schweissarbeje

86 Bayersk bjergschweisshund

87 Hannoveransk schweisshund