Møns Klint - Fauna Af Eskild Aagaard
|
|
- Trine Bendtsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Møns Klint - Fauna Af Eskild Aagaard Hvis du besøger Møns Klint, kan du både se sjældne og almindelige fugle, pattedyr og insekter. Der er rigtig mange fugle i området. Flagspætten og lærken høres på lang afstand. Og på en god dag kan man se vandrefalken flyve rundt på jagt efter bytte. De almindeligste pattedyr, du kan møde, er ræven, haren og dværgflagermusen. Og hvis du interesserer dig for insekter, er der mulighed for at se de sjældne sortplettede blåfugle og hvidhovedede bredsnudebiller. Der findes selvfølgelig mange flere dyr på Møns Klint, hvis varierede natur er befordrende for en stor mangfoldighed i faunaen. Det skyldes de mange forskellige planter og træer, høje skrænter, lukket skov, åben skov, overdrev, søer, åer, enge og hav. Desuden er Møns Klint, og store områder omkring den, fredet. Det betyder, at man hverken må plukke planter eller genere dyrene. Den helt særlige attraktion på Møns Klint er vandrefalken, som kan jage sit bytte med en hastighed på op til 300 km/t. Det er verdens hurtigste dyr, og vingernes konstruktion overgår videnskabens teknologi. Derfor indgår studier af vandrefalken i udviklingen af moderne kampflys vingekonstruktion. Den er utrolig sjælden i Danmark faktisk er der kun et ynglende par i Danmark i øjeblikket netop på Møns Klint. Foto: 1
2 Vandrefalken Den mest kendte fugl ved Møns Klint er nok vandrefalken. Man kan være heldig at få øje på den. Enten ser man hunnen liggende på sine æg i en hule i klinten. Eller man ser hannen jage efter bytte, som fx en due, med over 300 km/t. Det er i øvrigt verdens hurtigste dyr, og den er målt med et NASA kamera til 560 km/t. NASA skulle i øvrigt bruge data fra fuglen, til at forbedre aerodynamikken på en rumfærge. Billede 1 Foto: Eskild Aagaard Vandrefalken er den mest udbredte falk i verden. Den findes på alle kontinenter - bortset fra Antarktis. Som navnet antyder, er vandrefalken en trækfugl. Vandrefalken tilhører familien af rovfugle. I denne familie har vi ud over falkene også ørne, høge, våger m.f. Vandrefalken lever i mange biotoper. Den yngler, hvor der er et stabilt fødeunderlag og den fornødne sikkerhed til at opfostre ungerne. I Møns Klint er der gode muligheder for at gemme en rede. Inde i hulen på billede 2 ligger hunnen på sine æg, mens hannen er ude at jage. Hunnen forlader ikke sine æg, før de er udruget. Billede 2 Foto: Eskild Aagaard Vandrefalken er en kompakt bygget fugl med et kraftigt bryst, og de voksne fugle har en karakteristisk sort skægstribe, stålgrå overside og tværstribet (hvid/sort) underside. Ungfuglenes underside er derimod længdestribet og oversiden er brunlig. Fuglen har pilformede vinger, hvis design også er blevet anvendt af flykonstruktører for at øge kampflys hastighed. 2
3 Fødegrundlaget består hovedsageligt af andre fugle. Det kan være småfugle, vadefugle, ryper, duer og ænder. Vandrefalken anvender forskellige strategier til jagten. Ofte sidder den højt oppe, og venter på, at byttet passerer forbi. Andre gange stiger den højt til vejrs, og foretager styrtdyk mod byttet, der bliver dræbt i luften under sammenstødet med vandrefalkens brystben. Vandrefalkens hastighed i styrtdyk er målt til 300 km/t. Der er eksempler på, at ældre etablerede vandrefalkepar samarbejder under jagten. Den kan finde på at dræbe flere fugle i luften, for efterfølgende at samle dem op på jorden. Vandrefalken blev i 1970 opført på listen over truede arter. I 1950-erne og 1960erne havde der været et så hurtigt fald i bestanden, at vandrefalken var tæt på udryddelse. Det skyldes en omfattende brug af insekt- og ukrudtsbekæmpelsesmidler gennem tiderne. Giftstoffer ophober sig i fuglens krop, da den er øverst i fødekæden. Det er det samme mønster man kender fra Isbjørne på Grønland. Konsekvensen af giftstofferne er, at fuglens æg får en tynd skal, som ikke kan holde rugetiden igennem. Mellemeuropæisk vandrefalk (Dansk vandrefalk) (Data) Længde Han 35 cm. Hun 50 cm. Vingefang Han 90 cm. Hun 105 cm. Vægt Han 650 gram Hun 950 gram Alder? Mage eller ej Lever parvis Trækfugl eller standfugl Trækfugl Yngletid April Antal kuld unger pr. år 1 Antal æg 3-4 hvide æg (hvide med rødbrune prikker) Rugetid dage (kun hunnen ruger) Flyvefærdig efter 30 dage Antal ynglende par i DK 1 2 Vandrefalken er kønsmoden, når den er 2 år gammel, og lægger normalt 3-4 æg med en vægt på 45 gram/stk. Falkene lægger æg omkring midten af april, og ungerne klækkes allerede efter en måned - i midten af maj. Som regel tager ungerne deres første flyvetur i midten af juni. Vandrefalken er meget sjælden i Danmark, og der er i øjeblikket kun et sikkert ynglende par. Parret bor i reden på billede 2, og den er derfor et stort tilløbsstykke og under særlig beskyttelse. 3
4 Stor flagspætten Når man går rund i skoven på Møns Klint, kan man høre den karakteristiske bankende lyd fra flagspætten. Stor flagspætte er let at kende på sit lange næb og sorte og hvide farver. Ryggen er helt sort med to store hvide skulderpletter. Den har desuden fine små hvide pletter på vingerne. Undersiden er lys med røde underhaledækfjer. Hannen kan kendes fra hunnen på, at han har en rød plet i nakken. Flagspætten er vores almindeligste spætteart. Stor flagspætte tilhører familien af spættefugle. I spættefamilien er der også vendehals, grønspætte, sortspætte mf. Billede 3 Foto: Anne Vibeke Tossell Flagspætten spiser billelarver, som den med sit lange, kraftige næb kan hakke ud af træerne. Den har en 4 cm lang, tynd tunge, som hjælper fuglen med at fange billelarverne. I vinterhalvåret spiser den især frø fra gran- og fyrrekogler. Den kan nå at tømme over 120 kogler på en enkelt dag. Generelt lever den af insekter, larver, koglefrø og nødder. Når flagspætten flyver, har den en meget hoppende eller bølgeformet flugt. Den kan sidde eller bevæge sig opad på selv lodrette træstammer. Den bruger sine stive halefjer til at støtte mod stammen. Spætten laver sit eget redehul ved at mejsle det ud i træet med sit næb. Den hugger sig et nyt redekammer hvert eneste år. Der er områder på Møns Klint, hvor elmesygen har, har efterladt en masse døde elmetræer. Det er perfekte steder for flagspætten. Der er mange insekter, som lever i træerne. Og træerne er perfekte at hugge en rede i. Mange småfugle flytter ind i spættens gamle huller. Dværgflagermusen kan også finde på at genbruge redekammeret. Stor flagspætte har, ligesom de andre spætter, nogle særlige tilpasninger til sin specielle levevis. En unik kraniekonstruktion gør, at fuglen ikke får hjernerystelse af at tromme på træstammer. Dette arbejde, kombineret med åbning af grankogler om vinteren, slider så meget på næbbets hornlag, at tre hele næblængder slides op i løbet af et år. Den er en udpræget standfugl, og dens trommen høres som en af de få lyde i den vinterstille skov. Intensiteten er dog højest i marts-april. Flagspætten lever enkeltvis undtagen, når de får unger. 4
5 Flagspætten (data) Længde cm Vingefang cm Vægt gram Alder 5-10 år Trækfugl eller standfugl Standfugl Yngletid April til juli Antal kuld unger pr. år 1 Antal æg 4 7 (hvide) Rugetid dage (både hun og han ruger) Flyvefærdig efter 21 dage Antal ynglende par i DK Nattergal Nattergalen hører til familien af drosselfugle. I denne familie har vi også solsorten, rødhalsen, sangdrosselen, rødstjerten mf. De er alle gode sangere. Billede 4 Foto: Helge Sørensen I Danmark yngler nattergalen i store dele af landet. Bestandstætheden falder generelt mod vest i Danmark. Vest for den jyske højderyg og i Nordjylland, er den ret sjælden. Nattergalen yngler i fugtige områder så som tilgroede moser, langs søer og vandløb, og desuden sjældent i lukket løvskov. På grund af nattergalens hemmelighedsfulde adfærd er dens ynglebiologi dårligt kendt. Nattergal (data) Længde cm Vingefang 24 26,5 cm Vægt gram Alder? Trækfugl eller standfugl Trækfugl Yngletid Juni Antal kuld unger pr. år 1 Antal æg 4 6 (oliven/kaffegrønne) Rugetid 13 dage Flyvefærdig efter 12 dage Antal ynglende par i DK
6 På trods af det relative store antal individer er nattergalen forholdsvis sjælden. Det skyldes, den er meget sky, og bruger meget tid på jorden, hvor den gemmer sig i krat og lignende. Her på jorden finder den også sit fødegrundlag, som er bær, insekter og edderkopper. Reden bygges normalt på jorden i skjul af højt græs Den er især glad for fugtige omgivelser langs søer og vandløb, men træffes også i løv- og blandingsskov. Man kan ofte høre nattergalens smukke, kraftige sang, og den blive så opslugt af at høre sig selv, at man kan komme tæt på den. Men selv om man kommer helt tæt på, er den svær at se, da dens gråbrune farver slører fuglen temmelig godt. Ræven Billede 5 Foto: Ræven har en varieret kost. Det har vi i specialegruppen oplevet på tæt hold. Efter ræven havde taget vores pølser, på en af vores teltpladser, var den ikke bleg også at stikke af med en 2 liters plastikdunk med mælk. Vi kunne følge sporene ind i skoven, hvor vi fandt de sørgelige rester spredt vidt omkring. Det er typisk ræven, snu som en ræv, at den kommer helt tæt på menneske for at stjæle fødevarer. Det gælder åbenbart ikke kun byræve, som er kendte for at gå i affaldet. Der er en bestand på ca i Danmark, og de er udbredt i hele landet. Ræven tilhører hundefamilien ligesom mårhund, ulv, alm. hund mf. Ræven er kendetegnet ved et hundelignende rovdyr med lang busket hale. Den er langhåret og rødbrun i farven med gråhvide farver på hals og bug. Pelsen har to lag; den inderste underuld og de ydre dækhår. Farvespillet giver et rødligt skær. Underulden er grålig, mens dækhårene er rødbrune med lyse spidser. Pelsen fældes en gang årligt, med begyndelse i april. Den nye pels er færdig i løbet af efteråret. Den har et spidst hoved med store øre. Den er cm lang med en hale på op til 40 cm. Den vejer mellem 3 og 8 kilo. Ræven lever i par eller familiegrupper. De forsvarer deres territorium. Ræven har parringstid(rolletid) i januar og februar. Drægtighedsperiode er på omkring 53 dage. Den får normalt mellem 4 og 8 hvalpe i et kuld, som fødes sidst i marts. Efter en måned bevæger ungerne sig uden for graven. Ræven ses hele året. 6
7 Ræven er mest nataktiv, men ses også om dagen, hvor den jager bytte. Ræven æder først og fremmest dyrisk føde som mus, harer, kaniner, rådyr, fugle, fugleæg og insekter. Men den tager også frugt, ådsler og husholdningsaffald. Når den ikke lusker rundt eller jager, opholder den sig hos sine unger i et kompleks af gange under jorden med flere indgange. Den etablerer oftest sin bolig i skrænter, men kan også bo i udhuse og anden bebyggelse i forbindelse med mennesker. Det er meget almindeligt at se ræven i byerne fx i Århus og København, hvor der er store bestande. Ellers træffes den i alle typer skov og åbent landskab. Ræven anses for at være øverst i fødekæden, men der er eksempler på, at rovfugle har taget ræveunger. Desuden kan store ørne tage de voksne ræve dette sker meget sjældent. Ræve kan få en dødelig sygdom kaldet skab. Sygdommen er forårsaget af skabmider, som lever og formerer sig i den øverste del af huden. Deres aktivitet fører til hårtab og dannelse af tykke, tørre skorper, som lugter ubehageligt. Disse skorpebelægninger kan blive mere end I cm tykke. Ræven dør af kulde, udmattelse og væsketab. Haren Haren er almindelig ved Møns Klint, og er i det hele taget meget almindelig i den danske natur. Haren tilhører, sammen med vildkaninen, en gruppe af pattedyr, der hedder lagomorpha. Denne gruppe minder om gnaverne, men adskiller sig fra gnaverne ved, blandt andet, at have ekstra fortand bag hver af de store fortænder. Billede 6 Foto: Haren vejer tre til seks kilo. Måler fra snudespids til halerod cm. De to køn ligner hinanden, men hunnen er en anelse større end hannen. Den lange pels er broget, med gulbrun som den grundlæggende farve, men med både lysere og mørkere partier. Den er mørkere på oversiden end på siderne. 7
8 Bugen er hvid. Halen er ca. 10 cm. lang sort på oversiden og hvid på undersiden. Øerne har en sort spids. Den har en hvid ring omkring øjnene. Fortænderne i både overmund og undermund er mejselformede. Alle tænderne er rodåbne (de vokser kontinuerligt). Den er større end vildkaninen. I løbet af ynglesæsonen kan haren få 3-4 kuld. Et kuld er på to til fem unger. Det første kuld fødes i slutningen af februar. Drægtighedsperioden er på 42 dage. Ungerne diger i en måned, men spiser græs allerede efter få dage. Haren lever i tilknytning til åbne arealer som dyrkede marker, enge, heder og moser, hvor den enten færdes alene eller i små flokke. Den er overvejende nataktiv, og hvileperioder tilbringes under buske, i højt græs eller i en fordybning i vegetation. Den har ikke en egentlig bolig. Ungerne fødes i et skjul i højt græs, under en busk eller i en fordybning på åbent areal. Haren lever udelukkende af planteføde. Om sommeren æder haren primært urter, græsser og markafgrøder, mens den om vinteren især lever af kviste, skud, bark og frugt. Haren spiser sin egen afføring. Når haren spiser, bliver de let fordøjelige dele af føden optaget i blindtarmen, som er særlig stor hos haren. De dele af føden, som er sværere at fordøje, afgives som ekskrementer, der kun er delvist nedbrudt. Når haren æder sine ekskrementer vil bakterier i blindtarmen nedbryde føden yderligere. På den måde udnytter haren sin føde fuldt ud. Harens største naturlige fjende, er ræven. Ræven kan tage fuldvoksne harer, mens mindre rovdyr og rovfugle (for eksempel vandrefalken) i større grad tager harekillinger. 8
9 Dværgflagermus På Møns Klint kan man, hvis man sidder i eller ved en skovkant eller i et område med enkeltstående træer, se dværgflagermusen. Den farer rundt med høj hastighed, og man skal være opmærksom, for at få øje på den. Fra snudespids til halespids er den kun ca. 7 cm. og vejer kun 3-8 gram. Vingefanget er 20 cm. Billede 7 Foto: Dværgflagermusen en almindeligt forekommende art i Danmark. Den er Danmarks mindste flagermus (jf. billedtekst). På oversiden er pelsen rødbrun eller mørkebrun, mens den er gulbrun på undersiden. De korte og brede ører, snuden og flyvehuden er sorte. Parringssæsonen varer fra juli til september. Drægtighedsperioden varer kun omkring halvanden måned. I juli føder hver hun 1 2 unger. Dværglagermusen går i vinterdvale i oktober. Dværgflagermusen lever, som de andre danske flagermusarter, af insekter. Myg, døgnfluer og natsværmere udgør en stor del af føden. Flagermusen bruger ekkolokalisering, når den jager, og finder vej. Det betyder, at flagermusen udsender nogle ultralydsskrig (mere end svingninger i sek.), der kastes tilbage som et ekko, når de rammer for eksempel byttedyr, en gren eller en bygning. Når ekkoet opfanges af flagermusens ører, kan den danne sig et lydbillede af omgivelserne, og derved bl.a. afgøre, hvor byttet eller forhindringerne befinder sig. Dværgflagermusen lever i tilknytning til løvskov. Hule træer, gamle spættereder og bygninger er både sommer- og vinterkvarterer. Da der er mange gamle spættehuller i døde træer på Møns Klint, er det et godt sted at bo. Hannerne forsvarer et territorium mod andre hanner i parringssæsonen. Hunnerne opsøger disse parringsområder, og en enkelt hun kan have et harem på op til ti hanner. I juli finder hunnerne sammen i kolonier, og her føder de deres unger. Der kan være op mod 100 hunner i en koloni. Hannerne parrer hunnerne i sensommeren året før befrugtningen af selve ægget. Sæden ligger i livmoderen indtil ægløsningen i foråret, hvor ægget bliver befrugtet. Dværgflagermusen er ikke truet, og dens eneste naturlige fjender er skovmår, husmår og nogle uglearter. 9
10 Hvidhovedet bredsnudebille Sortplettet blåfugl Billede 8 Foto: Billede 9 Foto: - P1 Natursyn På og ved Møns Klint findes 2 meget sjældne insekter. Det er sortplettet blåfugl (billede 7) og hvidhovedet bredsnudebille (billede 8 og 9). Det eneste sted i Danmark, man finder den sortplettede blåfugl, er på overdrevet Høvblege på Møns Klint. Den beskrives yderligere under det unikke på Møns Klint. Den hvidhovedede bredbille tilhører ordenen af insekter, som er karakteriseret ved at have hårde dækvinger, der skjuler flyvevingerne. Billerne har ligesom sommerfuglene fuldstændig forvandling, dvs. de klækkes fra æggene som larver. Larverne æder sig større og forpupper sig derefter. Først når puppen klækkes kommer den voksne bille frem. Snudebiller er en familie af biller. Med ca arter er denne familie formentlig den største dyrefamilie. I Danmark findes over 450 arter af snudebiller. Snudebillerne er kendetegnede ved deres lange snuder. Snudebillerne er derudover meget forskellige af udseende, og når længder på mellem 1 og 40 mm. Billerne er næsten udelukkende planteædere. Den hvidhovedede bredsnudebille er kun registreret få steder i Danmark. Den er yderst sjælden, og er på den røde liste hos Danmarks Miljøundersøgelser. Man kan være heldig at se den på Møns Klint. Billede 10 Foto: Man kender hvidhovedet bredsnudebille ved den hvide plet på hoved og bagkrop. Den har også hvide aftegninger på sine ben. Resten af billen har brune nuancer. Kroppen med hoved er ca. 10 mm. lang. Den er lidt bredere end normale snudebiller. Hvidhovedet bredsnudebille lever af grønne planter. 10
11 Kilder Dansk Ornitologisk Forening Dybbro, Tommy, Danmarks Naturleksikon, Danmarks Naturfredningsforening 2002 Dybbro, Tommy, Politikkens Fugle, Danmarks Naturfredningsforening
Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,
Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, der kaldes insektædere
Læs mereLille vandsalamander Kendetegn Levevis
Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende
Læs mereNIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg
DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte
Læs mereKnopsvane. Knopsvane han i imponerepositur
Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og
Læs mereSupplerende materiale i serien Natur og Museum, som kan købes på museet eller online på www.nathistshop.dk
EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? Fugle Form og funktion Middel (4.- 6. klasse) Danmarkshallen og Den Globale Baghave Seneste opdateret 08.06.2015 Lærervejledning Hjemme på skolen: I forbindelse med
Læs mereFugle i Guldager Plantage
Bogfinken er en meget almindelig ynglefugl i Danmark. Den træffes hele året. Om sommeren lever de især af insekter og smådyr. Om vinteren lever de mest af frø og frugt, som de finder på buske og på jorden.
Læs mereGråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:24.02.2016) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L)
Gråkrage/Sortkrage Øverst gråkrage, nederst sortkrage, som dog har spor af gråkrage i sig Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L) 1 Status og udbredelse Gråkragen
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte
Gærdesmutte Videnskabeligt navn: Troglodytes troglodytes (L) I Danmark yngler en art af slægten Troglodytes, der er en del af gærdesmuttefamilien. Gærdesmuttefamilien som omfatter godt 80 arter, fordelt
Læs mereKFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf
Ulv (Canis lupus) Ulven er tamhundens stamfader og Europas næststørste rovdyr kun overgået af den brune bjørn. Den bliver 1-1,5 meter lang og dertil kommer halen på 30-50 cm. Den bliver normalt 75-80 cm
Læs mereGul/blå ara. Beskrivelse:
Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.
Læs mereTJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 HUG-ORM. 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side:
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 2 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: HUG-ORM Indhold 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange arter af slanger
Læs merePå uglejagt i Sønderjylland
På uglejagt i Sønderjylland Den store hornugle har kronede dage i Jylland. På 25 år er bestanden vokset fra nul til omkring 50 ynglende par og tilsyneladende bliver der bare flere og flere. MiljøDanmark
Læs mereFoto: CT SkadedyrsService
Foto: CT SkadedyrsService Foto: Goritas Morten Ringstrøm Andersen FØJOenyt Larverne lever inde i træet Fra 1 til 10 år afhængi af: Næring i træet Temperatur Træfugt Insektart Foto: Goritas Larverne lever
Læs mereMusene i Danmark. De ægte mus. Først musene i Guldager Plantage: Dværgmusen. Dværgmusen er vores mindste mus
Musene i Danmark De ægte mus Først musene i Guldager Plantage: Dværgmusen Dværgmusen er vores mindste mus Dværgmusen er en meget lille mus, som findes i det meste af landet. Den lever især på marker og
Læs mereGabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist
1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da
Læs mereInformation om råger og rågekolonier i byer
Naturforvaltning Den 18. januar 2016 Information om råger og rågekolonier i byer Indledning Råger og rågekolonier i byer er for nogle en glæde for andre en gene. Rågekolonier i byer medfører tit mange
Læs mereDen almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men
Almindelig delfin Latinsk navn: Delphinus delphis Engelsk navn: Common dolphin Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men nogle strejfende delfiner eller småflokke følger
Læs mereKendetegn for vildt Rovdyr
Kendetegn for vildt Rovdyr Rovdyr: Ulv, ræv, grævling, mårhund, vaskebjørn, skovmår, husmår, ilder, mink, lækat, odder, spættet sæl, gråsæl Ulve Fredet Ræv Sorte ører Normalt rødbrun Hvide aftegninger
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:14.02.2016) Tårnfalk. Tårnfalk, musende adult han. Videnskabeligt navn (Falco tinnunculus) (L)
Tårnfalk Tårnfalk, musende adult han Videnskabeligt navn (Falco tinnunculus) (L) Status og udbredelse Tårnfalken er udbredt som ynglefugl over hele landet. De fleste tårnfalke er standfugle, men nogle
Læs mereIndsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020]
Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Miljø og natur Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag
Læs merePAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje
PAPEGØJE SAVNES 3-4. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Hej venner jeg er den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5.
Læs mereTrine Gregers, Naturhistorisk Museum
EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? TEGNINGER Skoven - Spætter Middel (4. - 6. klasse) Den Globale Baghave på 2. sal Trine Gregers, Naturhistorisk Museum Seneste opdateret 15.04.2015 Lærervejledning
Læs mereQuiz og byt Spættet Sæl
Quiz og byt Spættet Sæl Formål: En aktivitet som er god til at træne elevernes ordforråd, viden og færdigheder. Metoden er her eksemplificeret med Spættet Sæl, men kan bruges med alle andre arter. Antal
Læs meregyldendal.dk - twitter.com/gyldendal - forlagetgyldendal youtube.com - facebook forlagetgyldendal
INDLeDNING DE DANSKE FUGLE er først og fremmest en billedbog - med fotos af alle de arter, man kan opleve her i landet. Er man interesseret i fugle, kan man selv se dem, hvis man er tålmodig og for de
Læs mereFlinte-flække TING STENALDEREN
Flinte-flække Vidste du... at flækker er lange, smalle stykker af flint, der er meget skarpe? Flækker er skarpe som knive. De kan bruges til mange forskellige ting. De er et par cm brede og kan være op
Læs mereSund mad. til din kat. Din kat vil elske maden. www.atelier.dk. Killinger hjælpeløs hyggelig sød. Andre kattebøger: ATELIER Sund mad til din kat
Din kat vil elske maden Andre kattebøger: Killingen går på stille poter ind i dit liv Er dit hjerte allerede erobret af en lille killing, der tillidsfuldt ligger hos dig? Eller leder du stadig efter den
Læs mereLidt om honningbiernes levevis
Lidt om honningbiernes levevis Bifamilien Der er op til 60.000 bier i et bistade. Bifamilien består af én dronning, nogle hundrede hanbier (droner) og mange tusinde arbejderbier. Bierne udvikles fra æg,
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:10.03.2015) Stær
Stær Figur 1Han med uplettet bryst og blålig næbbasis til højre. Hun til venstre med plette bryst og hvidlig næbbasis Videnskabeligt navn: Sturnus vulgaris Status Stæren er en almindelig ynglefugl i Danmark,
Læs mereTJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren?
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 1 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: FLAGER-MUS Indhold 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor er der flager-mus om
Læs mereGråand (Anas platyrhynchos) & krikand (Anas crecca)
Gråand (Anas platyrhynchos) & krikand (Anas crecca) Gråænder - Foto: Thomas Iversen Feltkendetegn (Gråand) Gråanden er Danmarks mest almindelige and, og den ses over hele Danmark, hvor der er vand. Den
Læs mereIndholdsfortegnelse. Ud i naturen hvorfor? Det myldrer med liv i vandhullet. Hvor finder du dyrene? Hvordan får dyrene fat i deres føde?
Indholdsfortegnelse Besøg et vandhul om foråret Finn Therkildsen TURBINE 2009 Illustrationer: Peter D. Terkildsen Layout: Pedersen & Pedersen Redaktion: Jesper Tolstrup Sådan læser du bogen Undervejs i
Læs mereNaturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088
NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 Formål: Med dette naturplejeprojekt har Roskilde Kommune i samarbejde med NaturErhvervstyrelsen, Den Europæiske Union og lokale lodsejere skabt en række
Læs mereNIVEAU 2 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg
DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 2 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte
Læs mereHans J. Nielsen. Træning af. Rovfugle. Atelier
Hans J. Nielsen Træning af Rovfugle Atelier 2006 Forlaget Atelier www.atelier.dk ISBN 87-7857-752-8 Layout: Elisabeth Gothart 2006 Bogen er skrevet af Hans Nielsen Tak til Leonard Durman-Walters Leonard
Læs mereKender jeg skovens dyr?
Kender jeg skovens dyr? Se på billederne nedenfor. Hvad hedder dyrene? Tegn en streg fra tegningen til ordet. Skovens dyr Peter Bering Gyldendal Egern Myre Ræv Rådyr Flagspætte Mus Kopiside 1 Tip en tekst
Læs mereLæg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.
Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger
Læs mereInsekter og planter Elev ark - Opgaver
INSEKTER Insekter og lugte Nu skal I tage det rødvin, som jeres lærer har taget med. I skal bruge 1 deciliter rødvin og 1 deciliter sukker. I blander det indtil alt sukkeret er opløst i rødvinen I skal
Læs mereMåger. i Vesthimmerlands Kommune
Måger i Vesthimmerlands Kommune Måger i Vesthimmerlands Kommune Intro En række dyr og fugle har tilpasset sig livet i vores byer på godt og ondt. Godt, fordi det kan være en stor glæde at opleve dyre-
Læs mereHøge. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ)
Høge Vi har to ynglende høgearter i Danmark: Spurvehøg Videnskabeligt navn: Accipiter nisus Duehøg Videnskabeligt navn: Accipiter gentilis Status/træk Der er i dag opregnet godt 240 rovfuglearter, men
Læs mereTårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007
Tårnfalken Jeg har valgt at skrive om tårnfalken, fordi det er en spændende fugl, som både lever vildt og kan opdrættes til jagtbrug. 1 Falkearter: Falken er en rovfugl som findes i mange forskellige arter.
Læs mereVi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25
7 Vi er i en skov Her bor mange dyr Og her bor Trampe Trold 14 Hver dag går Trampe Trold en tur Han går gennem skoven 25 Jorden ryster, når han går Så bliver dyrene bange Musen løber ned 37 i sit hul Ræven
Læs mereNatur og naturfænomener
Natur og naturfænomener Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturfaglig dannelse for børn i dagtilbud handler om, at børnene får mangeartede naturoplevelser
Læs mereVELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund
VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Øvrige fugle 1. Lommer 2. Lappedykkere 3. Årefodede 4. Storkefugle 5. Mågefugle 6. Terner 7. Alkefugle 8. Vandhøns 9. Vadefugle 10. Hønsefugle
Læs mereHumlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten.
Sneglen Sneglene bor i skoven. De kan lide at gemme sig under blade og træstykker. Hvis det har regnet kommer de frem. Snegle er hermafroditter, dvs. at de både er han og hun i samme krop. Gå på jagt efter
Læs mereData for svaler og mursejler
Svaler I Danmark yngler tre svalearter, bysvale (Delichon urbicum), digesvale (Riparia riparia) og landsvale (Hirundo rustica). Desuden ses årligt rødrygget svale (Ceropis dauruca) (Sydeuropa) og meget
Læs mereIndsæt foto LEOPARD. Vægt Formering Hurtighed Længde Farlighed Levetid Vidste du? 80 kg 2 unger 60 km/t 1,7 meter. 60 kg Formering.
GEPARD-DRENGEN Opgaveark # Side /6 Dyrekort I dette opgaveark finder du dyrekort med fakta-oplysninger samt dyrebilleder, der hører til kortene. I lærervejledningen under vejledningen til natur/teknik-forløbet
Læs mereSådan kæmmer du lus ud af håret
Sådan kæmmer du lus ud af håret Denne vejledning fortæller om, hvordan du kan kæmme lus ud af håret, hvad du har brug for, og hvad der er vigtigst at vide, for at det kan lykkes. Man kan kæmme lus af to
Læs mereFLAGERMUS. Lavet af Albert F-N
1 FLAGERMUS Lavet af Albert F-N 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Hvad er en flagermus Side 3 Arter Side 4 Unger og formering Side 6 Ekkolokalisering Side 7 Fjender og trusler Side 8 Vidste du at Side 10 Ordforråd
Læs mereBestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr
Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr Hans Viborg Kristensen, Naturhistorisk Museum april 2016 Der findes 15 paddearter og 5 krybdyrarter, der er almindeligt forekommende i Danmark. Denne nøgle
Læs mereStjernemanden Arthur. Storyline af Kate Vilstrup Petersen for 3-6 årig
Stjernemanden Arthur Storyline af Kate Vilstrup Petersen for 3-6 årig Indholdsfortegnelse Stjernemanden Arthur Historie Værksted Fokus spørgsmål Trylledej Dekoration Musik Fokus spørgsmål Arthur skal en
Læs mereUdlån af minkfælder. Københavns Statsskovdistrikt. Juni 2005 J.nr. Kø 2001-3444 Ref. JPB
Juni 2005 J.nr. Kø 2001-3444 Ref. JPB Udlån af minkfælder Minken som indvandrer Minken har sit naturlige udbredelsesområde i Nordamerika, heraf navnet amerikansk mink. Den blev importeret til Danmark og
Læs mereFuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 I lighed med de foregående år er det især vandfuglene og fuglearter der er tilknyttet grusgravssøerne der er optalt. I år er der i forbindelse med Dansk Ornitologisk
Læs mereEdderkopper - målestok
Edderkopper - målestok MATEMATIK NATUR/TEKNIK BILLEDKUNST LÆRERVEJLEDNING Hos de fleste edderkopper er hunnen større end hannen. I disse opgaver tegner eleverne og får øvet finmotorik, samtidig med at
Læs mereSide 1. Jack og lygten. historien om græskarlygten.
Side 1 Jack og lygten historien om græskarlygten Side 2 Personer: Jack Fanden Side 3 Jack og lygten historien om græskarlygten 1 En tom pung 4 2 Fanden 6 3 En mønt 8 4 Et år mere 10 5 Fanden kommer igen
Læs mereGrundbegreber om naturens økologi
Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig
Læs meremusefangst NATUREN PÅ KROGERUP
musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.
Læs mereside 1 af 2 Fantasilege
side 1 af 2 Troldebo en verden med feer og trolde Naturen kan appellere til fantasien og historier om trolde, feer, drager, dæmoner, gnoer, alfer m.m. Denne leg tager udgangspunkt i disse fortællinger.
Læs mereHavørne-parret på Tærø 2010.
Havørne-parret på Tærø 2010. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen Igen i 2010 skete der noget drastisk ved havørnereden i fyrretræet på Skallehoved, idet reden styrtede ned onsdag den 12. maj i en kraftig blæst
Læs mereAFRIKANSK OKSEFRØ PADDE
AFRIKANSK OKSEFRØ Vidste du at oksefrøen har fået sit navn efter sit brøl? Ja, den brøler som en okse når den føler sig truet. Hannen kan veje mere end 8 skolemælk! Nåh ja, udover at brøle når den føler
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune.
Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune. Indledning. Denne indsatsplan er et led i en langsigtet og koordineret bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune. Indsatsplanen dækker hele
Læs mereDet er jeg også, siger Bill. Jeg er så sul-ten, at jeg kunne æde en ko, siger han.
Bill og Bob er to pen-ta-ce-ra-tops. Bill og Bob er på vej ind i en skov. De vil søge føde i den skov. Jeg er sul-ten, siger Bob. Det er jeg også, siger Bill. Jeg er så sul-ten, at jeg kunne æde en ko,
Læs mereHelt tæt på ynglende lille præstekrave
Helt tæt på ynglende lille præstekrave Af Asbjørn Jensen, artsekspert i Atlas III Som et eksempel på en velegnet yngleplads for lille præstekrave er her valgt området omkring Nykøbing Falsters sukkerfabrik,
Læs mereBESKYT HASSELMUSEN DYRENES BESKYTTELSE. i samarbejde med Zoologisk Museum, Svendborg
BESKYT HASSELMUSEN DYRENES BESKYTTELSE i samarbejde med Zoologisk Museum, Svendborg En sårbar og sjælden syvsover Hasselmusen er en behændig klatrer, der lever oppe i trævegetationen. Foto: Stephen Dalton/Foci
Læs mereKØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side
Indholdsfortegnelse: Græs Brugsplæne 2 Græsflade 3 Fælledgræs 4 Naturgræs 5 Buske Bunddækkende buske 6 Prydbuske 7 Busket 8 Krat 9 Hæk Hæk 10 Fritvoksende hæk 11 Hegn 12 Træer Fritvoksende træer 13 Trægrupper
Læs mereFormålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund.
Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Jagt og prøver med stående hund kræver en passende bestand af fuglevildt. Der er ikke meget ved at gå over
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (vs. 1.0:16.10.2015) Skovskade. Status
Skovskade Videnskabeligt navn: (Garrulus glandarius) (L) Status Skovskaden er en almindelig ynglefugl, udbredt over hele landet. Det er en skovfugl, men den har i de senere år bevæget sig ind i parker,
Læs mereVELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund
VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Andefugle a. Svaner b. Gæs c. Gravænder d. Svømmeænder e. Dykænder f. Skalleslugere Øvrige fugle 1. Lommer 2. Lappedykkere
Læs mereForslag til. Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020
Forslag til Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020 Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag ofte i store sammenhængende bestande langs vandløb og veje, ved søer og moser
Læs mereNicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier
Nicole Boyle Rødtnes Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Vi var ti år, da zombie-virussen brød ud. Det hele startede, da et krydstogtskib sank. Flere hundrede druknede. Alle troede, det var et uheld.
Læs mereDuer og hønsefugle Agerhøne
Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100
Læs mereBesøg biotopen Heden
Danmarks flora, danmarksflora.dk Besøg biotopen Heden Informationer og opgaver om heden som kulturlandskab, om naturpleje, jordbundsforhold, flora især lyng og ene, dyr og insekter, mad og drikke og endelig
Læs mere7. forløb Træets forår
7. forløb Træets forår Træets forår 1. dag Marts-maj Læringsmål: At kende til tegn på forårets komme, at kende forskellige træsorter fra lokalområdet, at kunne iagttage forandringen fra vinter til forår
Læs mereSide 1. Kæmpen i hulen. historien om Odysseus og Kyklopen.
Side 1 Kæmpen i hulen historien om Odysseus og Kyklopen Side 2 Personer: Odysseus Kyklopen Side 3 Kæmpen i hulen historien om Odysseus og Kyklopen 1 Øen 4 2 Hulen 6 3 Kæmpen 8 4 Et uhyre 10 5 Gæster 12
Læs mereEt kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus.
Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus. Man kan have en hund eller en kat, men man kan også have en gna-ver, som mar-svin, ham-stre eller ka-ni-ner. Et kæledyr er et dyr, som man holder af. Man
Læs mereAlmindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.
Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid
Læs mereVELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund
VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Pattedyr a. Gnavere og støttetandede b. Hovdyr c. Rovdyr d. Hovdyr 3. Fugle a. Andefugle Pattedyr De større danske pattedyr
Læs mereBesøg biotopen Nåleskov
Besøg biotopen Nåleskov Lær om de nøgenfrøede planter og om frøspredning. Få nogle triks til at kende nåletræerne fra hinanden og lær noget om, hvilke vilkår nåletræerne skaber for skovens øvrige planter.
Læs mereEdderkopper - symmetri
Edderkopper - symmetri MATEMATIK NATUR/TEKNIK BILLEDKUNST LÆRERVEJLEDNING Edderkopper kan have forskellige størrelse, form og farve, men grundlæggende er de alle bygget op på samme måde. I dette forløb
Læs mereAQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg
DEN EUROPÆISKE ODDER AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske odder Odderens udseende I Danmark er odderen det største rovdyr, der lever ved vandet. En han-odder vejer mellem 10 og 12 kg. Den
Læs mereUdbredelse: Kyst- og bjergegne i det estlige Australien, fra det nordlige Queensland til det sydlige Victoria.
Konger og rødvinger Engelsk: King parroat Tysk: Konigsittich AUSTRALSK KONGEPARAKIT Alisterus scapularis Farvebeskrivelse: Han: Hoved, hals og underside skarlagenrød ;nakkebånd og underryg blå ; øvrige
Læs mereMarkfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand
Teknik og Miljø Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand Monitering af markfirben ved Næsby Strand i forbindelse med konsekvensvurdering af evt. etablering af dige Forsidefoto af Markfirben
Læs mereNyhedsbrev fra Naturskolen Maj 2013
Nyhedsbrev fra Naturskolen Maj 2013 Så blev det endelig forår for fuld udblæsning! Skoven er sprunget ud, græsset står højt og grønt og mælkebøtterne blomstrer. Snart lugter det af sol og sommer I dette
Læs mereTypebeskrivelse af Skotsk Højlandskvæg
Typebeskrivelse af Skotsk Højlandskvæg Udarbejdet af avlsudvalget v/ Charlotte Skou, godkendt af bestyrelsen nov. 2011: Niels Seidenfaden, Ernst Sørensen, Søren Brydsø, Per Haarbo, Arne Hansen Skotsk Højlandskvægs
Læs mereDAGPÅFUGLEØJE INSEKT. blade - og så spreder den sine vinger ud og skræmmer rovdyret med sine øjne.
DAGPÅFUGLEØJE Måske har du set en dagpåfugleøje før, den er nemlig ret nem at kende med sine flotte farver og de store cirkler på vingerne. Hvis der er fare på færde gnider den sine vinger mod hinanden,
Læs mereDen grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)
Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været
Læs merenaturhistorisk museum - århus
EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Savannen i Afrika - dyrene og deres føde Middel (4. - 6. klasse) Savanneudstillingen i kælderen Jan Larsen, Naturhistorisk Museum Trine
Læs mereSanglærke. Vibe. Stær
Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i
Læs mereMiljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening
Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Dansk Skovforening 1 Hvad er klima? Vejret, ved du altid, hvordan er. Bare se ud ad vinduet. Klimaet er, hvordan vejret opfører sig over længere tid, f.eks. over
Læs mereFANTASY-NOVELLEN. Aftale mellem forfatter og læser
FANTASY-NOVELLEN Aftale mellem forfatter og læser Fantasy-historier foregår helt og delvist i en opfundet verden, som man også kan kalde en sekundær verden. Denne sekundære verden kan have træk, der ligner
Læs mereGiftfri skadedyrsbekæmpelse
Giftfri skadedyrsbekæmpelse TEKNIK OG MILJØ Mange forskellige slags grønsager og blomster på et lille areal forvirrer insekterne og reducerer dermed deres angreb på grønsagerne. Lykken er en giftfri have
Læs merePasningsvejledning Genette
Pasningsvejledning Genette Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyret Genetten (Genetta genetta) er i dag den eneste art af desmerdyrene, der er lovlig i privat hold i Danmark. Foto: Frédéric Salein 1
Læs mereHvis man for eksempel får ALS
Artikel fra Muskelkraft nr. 2, 1993 Hvis man for eksempel får ALS Ser man bort fra det fysiske, tror jeg faktisk, at jeg i dag har det bedre, end hvis jeg ikke havde sygdommen. Det lyder mærkeligt, men
Læs mereHar du set markfirbenet her på Fodsporet? Nej? Det har vi heller ikke!
Har du set markfirbenet her på Fodsporet? Nej? Det har vi heller ikke! Billede 1: Markfirben Kilde: Colourbox For Danmarks største øgle, markfirbenet, udgør de solbeskinnede skråninger langs Fodsporet
Læs mereFCI Standard Nr 242 09.08.1999 (EN) (ORG 09.08.1999) NORSK ELGHUND, GRÅ. Oprindelsesland: Norge
FCI Standard Nr 242 09.08.1999 (EN) (ORG 09.08.1999) NORSK ELGHUND, GRÅ Oprindelsesland: Norge Anvendelse: Klassifikation: Helhedsindtryk: Proportioner: Jagthund til elgjagt FCI Gruppe 5 (Spidshunde og
Læs mereHVALPEKØB. Lidt om avl
Friis Lara Lidt om avl Vil man begynde at opdrætte schæferhunde, er der nogle ting, som man bør være opmærksom på. Det er meget vigtigt at avle på en tæve, hvor sundheden er i orden. En avlstæve bør være
Læs mereDet er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med
det vilde køkken INDLEDNING Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med mindre der skulle opstå
Læs mereGRØNLANDSHAJ FISK. Den kan dykke virkelig langt ned under havets overflade faktisk helt ned på 2 kilometers dybde.
GRØNLANDSHAJ Grønlandshajen er det hvirveldyr, der kan blive ældst, faktisk regner man med, at den kan blive op mod 500 år gammel. Den kan blive over 5 meter lang og veje over 1.000 kg. Vidste du, at grønlandshajen
Læs mereNaturgenopretning ved Bøjden Nor
LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der
Læs mereFugleægget en ekstern livmoder
Fugleægget en ekstern livmoder Fugleægget kan nærmest betragtes som en ekstern livmoder, men adskiller sig dog, på flere områder, væsentligt fra pattedyrenes livmoder. Dels må alle næringsstoffer være
Læs mere