Foreløbig version - må ikke videredistribueres

Transkript

1 Side for side-vejledning Lydret eller ikkelydret? Lang eller kort vokal? SIDE 2 Læringsmålene for kapitlet er, at eleverne lærer: hvordan man kan afgøre, om stammen er lydret eller ikkelydret. at afgøre, om en vokal er lang eller kort. Under arbejdet med kapitlet bør læreren være opmærksom på tegn, der viser, at eleven får udbytte af undervisningen og når de mål, der er stillet. Hvis det ikke er tilfældet, kan tegnene støtte læreren i planlægningen af elevens individuelle læring. Tegn på læring kan være, når eleven: 1. lytter efter vokallængden. 2. lytter efter vokallængden, og nævner, at en stamme med lang vokal er lydret, men en stamme med kort vokal kan være ikkelydret. 3. lytter efter vokallængden, nævner, at en stamme med lang vokal er lydret, men en stamme med kort vokal kan være ikkelydret, og skriver som regel de fem drilske vokaler korrekt. Stavevejen 2 henvender sig til elever, som befinder sig på trin 3 i deres staveudvikling. Disse elever er bevidste om, at der er forskel på lydrette og ikkelydrette ord. De staver lydrette ord korrekt, og de ved, at den lydrette strategi ikke altid slår til, for nogle ord er ikkelydrette. De har lært en stavestrategi over for disse ord de har lært nogle lydfølgeregler. Stavevejen 2 indledes med en kort repetition af regler fra Stavevejen 1. Hæftet indledes med en øvelse i at skelne mellem lydrette og ikkelydrette ord. Øvelsen slår fast, at lydrette ord er nemme at stave, mens ikkelydrette ord kan give problemer, fordi de skrives anderledes, end de udtales. Ikkelydrette ord kan fx: have vokaler, der skrives anderledes, end de udtales. have dobbeltkonsonant. stumme bogstaver. Om bogstaver er lydrette eller ikkelydrette afhænger af de omgivelser, bogstavet optræder i. Omgivelserne bestemmer blandt andet vokallængden, og på de næste sider sættes der fokus på vokallængde. 1 2 SIDE 2 I de første to opgaver skal eleverne dele de blå ord i lydrette og ikkelydrette ord. Lydrette ord: mus, løven, lus og isen. (I Stavevejen betragter vi [ə]-lyden som lydret, da den altid skrives e.) Ikkelydrette ord: hvis, katten, hesten, svenske, fosse, vandet, kunne og vel. 24 Stavevejen 2 Lærervejledning

2 3 Eleverne skal afgøre, om stammens vokal i de farvede ord er lang eller kort. Selv om der har været arbejdet meget med det problem i Stavevejen 1, skal man stadig have opmærksomhed omkring det. Det er vanskeligt at skelne mellem lang og kort vokal. Nye brugere, som starter med Stavevejen 2, vil have behov for at øve sig på mange ord for at lære at skelne mellem kort og lang vokal. Eleven skal lytte efter, om man trækker vokalen lang, eller om man hurtigt hopper over på den efterfølgende konsonant. Det kan gøres ved at udtale ordene på to måder, først med lang vokal og derefter med kort vokal, fx huuus huss, hvor man overdriver udtalen. Eller man kan præsentere eleverne for ordpar som: pote og potte, biler og biller og høre forskellen i udtalen, hvor man i ordene pote og biler trækker vokalen lang, men i ordene potte og biller hurtigt hopper over på t og l. I den forklarende tekst efter opgave 1 repeteres, at lang vokal som regel er lydret. Eleverne lærer, at ord med lang vokal som regel er lydrette, dem skriver vi, som vi udtaler dem. Det er ord som, fx hus, mus, nabo, hane, sol. Der er ingen regel uden undtagelse, heller ikke i dette tilfælde, men mange ord er lydrette, hvis vokalen er lang. Det er nødvendigt at forenkle på dette trin i staveudviklingen. Hvis vokalen er kort, er ordet ofte ikkelydret. Det er ved de ikkelydrette ord, at staveproblemerne opstår. Farvede ord, der har en kort vokal: hvis, katten, hesten, svenske, fosse, vandet, kunne, vel. I teksten efter opgave 2 lærer/repeterer eleverne, at ord med kort vokal kan drille, fordi man ikke altid kan høre, hvordan de skal skrives, fx skrives den korte vokal ikke altid, som den udtales. Der er fem vokaler, der kan drille, når de er korte. SIDE 3-4 I fablen Løven og de tre rådgivere skal eleverne finde de ord, som har en kort vokal, der ikke skrives, som den udtales. Eleverne skal lære, at der er fem korte vokaler, der kan drille, fordi de ikke skrives som de udtales: Vi siger æ, men vi skriver e eller æ Vi siger e, men vi skriver i Vi siger ɔ, men vi skriver o Vi siger ø, men vi skriver ofte y Vi siger å, men vi skriver u Vi siger e, men vi skriver i. Denne regel, som siger, at når den korte vokal udtales e, så skrives den i, gælder for en meget stor gruppe ord. Eleverne skal vide, at når de siger kort e, skal de skrive i. I opgaven her er det ordene: stiller, stikker, hvisker, ikke. Vi siger ɔ, men vi skriver o. Når vokalen o er kort, udtales den som en mellemting mellem o og å. Lyden vises med dette tegn [ɔ]. Man kan igen lade eleverne lytte til vokalen i ordene pote og potte og høre, hvordan lyden ændrer sig, når vokalen er kort. I opgaven her er det ordene: fjols, holder. Vi siger å, men vi skriver ofte u. Når den korte vokal udtales å, skriver vi som regel u. Eleverne skal lære sig at stave disse ord efter hukommelsen. I opgaven her er det ordene: lugter, lumske, rusten, mund. Stavevejen 2 Lærervejledning 25

3 4 Vi siger æ, men vi skriver e eller æ. Den korte æ-lyd kan drille, for den kan både skrives æ og e. Når den skrives æ, er der ikke noget problem, for så skrives den jo, som den siges. Problemet ligger i at finde ud af, hvornår den skal skrives e. Der findes ingen gode og enkle brugbare regler, der kan forklare eleverne, hvornår de skal skrive e, og hvornår de skal skrive æ. Når den korte æ-lyd står foran bogstavet m, skal den dog næsten altid skrives e. Eleverne skal først og fremmest blive klar over, at der er et problem, som de altid kan løse ved at slå op i en ordbog. Men ved at træne ord, hvor æ skrives e, får de efterhånden ordene indarbejdet, så de kan skrive dem efter hukommelsen. I opgaven her er det ordene: dens, ihjel, sender, henter, stemme. Vi siger ø, men vi skriver ø eller y. Som i æ-lyden er der her også to måder at skrive ø-lyden på nemlig ø eller y. Når vi skal skrive ø, er der ikke noget problem, for så skriver vi det, vi hører. Heller ikke her er der klare og enkle regler for, hvornår man skal skrive ø, og hvornår man skal skrive y. Eleverne skal først og fremmest blive bevidste om, at der kan være et problem, som de dog altid kan løse ved at slå op i en ordbog. Ved at træne ordene bliver de efterhånden i stand til at stave ordene efter hukommelsen. I opgaven her er det ordene: stykker, pynter. Disse fem korte vokaler skal eleverne blive fortrolige med: Vi siger æ, men vi skriver e eller æ Vi siger e, men vi skriver i Vi siger ɔ, men vi skriver o Vi siger ø, men vi skriver ofte y Vi siger å, men vi skriver u SIDE 4 Billeddiktaten er tænkt som en evaluering af, om eleverne er fortrolige med de første staveregler. Det er vigtigt, at læreren samtaler med eleverne om, hvorfor de har stavet ordene, som de har, for at blive klar over hvilken stavestrategi de anvender, og om de behersker reglerne. Nye brugere af Stavevejen og elever, der har brug for at træne flere ord med de drilske vokaler, kan træne ord med dette problem i træningslisterne, som er omtalt side 12 her i vejledningen. SKRIV, HVAD DU HAR LÆRT Kapitlet afsluttes med, at eleverne skal skrive, hvad de har lært i kapitlet. Eleverne bør gøre dette på egen hånd efterfulgt af en samtale med læreren, hvor det vurderes, i hvilket omfang eleven har nået målene. I dette kapitel har de fx lært at: ord med lang vokal som regel er lydrette. Dem skriver vi, som vi udtaler dem. ord med kort vokal ikke altid er lydrette. Der kan være problemer som drilske vokaler: Vi siger æ, men vi skriver e eller æ Vi siger e, men vi skriver i Vi siger ɔ, men vi skriver o Vi siger ø, men vi skriver ofte y Vi siger å, men vi skriver u 26 Stavevejen 2 Lærervejledning

4 1 Enkelt- eller dobbeltkonsonant? SIDE 5 Læringsmålet for kapitlet er, at eleverne lærer: at afgøre, om der skal være enkelt- eller dobbeltkonsonant efter vokalen. Under arbejdet med kapitlet bør læreren være opmærksom på tegn, der viser, at eleven får udbytte af undervisningen og når de mål, der er stillet. Hvis det ikke er tilfældet, kan tegnene støtte læreren i planlægningen af elevens individuelle læring. Tegn på læring kan være, når eleven: 1. nævner, at der kommer én konsonant efter lang vokal og to konsonanter efter kort vokal. 2. nævner, at der kommer én konsonant efter lang vokal og to konsonanter efter kort vokal, og skelner mellem lang og kort vokal. 3. nævner, at der kommer én konsonant efter lang vokal og to konsonanter efter kort vokal, skelner mellem lang og kort vokal, og skriver som oftest dobbeltkonsonater korrekt i almindelige ord. SIDE 5 Stavereglerne før opgave 1 bør gennemgås med eleverne. Der kan vises et par eksempler på tavlen, før den forklarende tekst øverst på side 5 læses. Ord med lang vokal: stolen bilen huler Ord med kort vokal: stolt billen huller Efter lang vokal kommer der én konsonant. Efter kort vokal kommer der altid mindst to konsonanter inde i et ord. Hvis de to konsonanter er forskellige, giver det ikke staveproblemer, fordi vi kan høre dem begge. Men hvis de to konsonanter er ens altså dobbeltkonsonanter kan det give problemer, fordi den ene af konsonanterne ikke kan høres. For at eleverne bedre kan huske reglen om dobbeltkonsonanter, kan man forklare, at når vokalen er lang, er der kun plads til én konsonant. Men når vokalen er kort, er der god plads til to konsonanter. Den regel kan hjælpe eleverne med at huske at skrive dobbeltkonsonanter efter kort vokal. Eleverne skal lytte efter vokalerne for at afgøre, om der er lang eller kort vokal. Efter lang vokal kommer der én konsonant, og efter kort vokal kommer der to konsonanter. I opgaven er det dobbeltkonsonanter. Efter opgaven kan klassen tale om, hvilke konsonanter der fordobles. Man kan lade dem give eksempler på ord med dobbeltkonsonanter. Eleverne kan gøres opmærksomme på, at konsonanterne v og j aldrig fordobles. Stavevejen 2 Lærervejledning 27

5 2 3 SIDE 6 Forslag til rimord i vrøvlerimene: himmel - svimmel dronning - honning russer - trusser køkken - lykken bille - lille dommer - sommer, blommer smykke - lykke kælling - vælling tigger - sikker, stikker mølle - bølle, kølle bøtte - nytte skygge - hygge dukke - vugge bolle - rolle killing - tvilling bakke - nakke, frakke stemme - hjemme Eksempler på flere vrøvlerim: Kan en klasse nå en masse? Kan en gaffel spise vaffel? Kan en hoppe være oppe? Kan en hytte hedde Jytte? Kan en rotte sidde på potte? I samtalen med eleverne kan læreren fortælle, at dobbeltkonsonanter altid står mellem to vokaler. Når eleverne har forstået det og kan huske det, vil man undgå de på dette trin meget almindelige fejl af typen gammle. SIDE 7 Den forklarende tekst før opgave 3 bør eleverne have forklaret, inden de går i gang med opgaven. Der kan vises et par eksempler på tavlen, fx ven, kop, tyk, byg. Man kan lade eleverne lytte efter, om vokalen i de enkelte ord er lang eller kort. Når eleverne erfarer, at vokalen i alle fire eksempler er kort, vil de måske undre sig over, at der kun kommer én konsonant efter den korte vokal. Derfor skal eleverne have at vide, at der inde i et ord altid skal være to konsonanter efter kort vokal. I de fire eksempler står konsonanten ikke inde i ordet, men derimod sidst i ordet. Og på dansk må et ord ikke ende på to ens konsonanter, derfor gemmer den ene konsonant sig og kommer først frem, når ordet får tilføjet en endelse, fx venner, kopper, tykke, bygge. Nu står konsonanten ikke længere sidst i ordet, og så kan den fordobles. I opgaven skal eleverne finde og skrive ord med kort vokal, der i stammen ender på én konsonant, og derefter bøje ordene og tilføje dobbeltkonsonant. 4 SIDE 7 Billeddiktaten er en evaluering af, om eleverne behersker de regler, der er indlært/repeteret i dette kapitel. Som altid ved evaluering bør eleven fortælle, hvordan og hvorfor han/hun har skrevet ordet på netop denne måde. 28 Stavevejen 2 Lærervejledning

6 5 SIDE 8 Følgende ord kan findes i nettet, og de har alle både dobbeltkonsonant og en drilsk vokal. klippe, slemme, slikke, slukke, smukke, trommer, dronning, prinsesse, plukke, dommer, glemme, flytte, beskytte, hugge, krummer, skinner, klokken Ordene skygge, slutte, skulle og bygge kan også findes i nettet, men her er vokalen ikke drilsk. På under Stavevejen 1 kan der downloades træningslister til de drilske vokaler og dobbeltkonsonanter. DIKTAT 1 Diktat 1, som findes på side 79 her i vejledningen, kan anvendes på to forskellige måder. Den kan anvendes som en evaluering af, om eleverne er fortrolige med de drilske vokaler, dobbeltkonsonant og almindelige ord. Ordvalget i diktaten er ord fra disse to grupper samt almindelige ord. Vokalen i ordet vred har ikke en ren vokallyd men er påvirket af bogstavet r. Diktaten kan også bruges som almindelig stavetræning til elever, der har brug for at få reglerne repeteret, og i så fald kan forøvelserne på side 78 bruges som træning. SKRIV, HVAD DU HAR LÆRT Kapitlet afsluttes med, at eleverne skal skrive, hvad de har lært i kapitlet. Eleverne bør gøre dette på egen hånd efterfulgt af en samtale med læreren, hvor det vurderes, i hvilket omfang eleven har nået målene, og hvad det næste er, eleven skal arbejde med. I dette kapitel har de fx lært, at: der kommer én konsonant efter lang vokal at der kommer mindst to konsonanter efter kort vokal at dobbeltkonsonanter altid står mellem to vokaler at et ord ikke må ende på to ens konsonanter, og derfor vil nogle ord kun have én konsonant efter kort vokal, fx søn at når der sættes endelse på, og konsonanten ikke længere står sidst, bliver konsonanten fordoblet, fx sønnen. YDERLIGERE TRÆNING Eleverne kan træne videre i Stavevejens træningssite. Se oversigt over spil og ordlister under Vejledning i sitet. Stavevejen 2 Lærervejledning 29

7 1 2 Ord med stumt d SIDE 9 Læringsmålet for kapitlet er, at eleverne lærer: hvornår, der kan være stumt d i stammen af et ord. Under arbejdet med kapitlet bør læreren være opmærksom på tegn, der viser, at eleven får udbytte af undervisningen og når de mål, der er stillet. Hvis det ikke er tilfældet, kan tegnene støtte læreren i planlægningen af elevens individuelle læring. Tegn på læring kan være, når eleven: 1. nævner, at den ene af de to konsonanter efter kort vokal kan være et stumt d. 2. nævner, at den ene af de to konsonanter efter kort vokal kan være et stumt d, og at i stammen af et ord kan der være stumt d efter n, l, r og før s. 3. nævner, at den ene af de to konsonanter efter kort vokal kan være et stumt d, og at i stammen af et ord kan der være stumt d efter n, l, r og før s og skriver som regel stumt d korrekt i almindelige ord. Kapitlet behandler det sidste problem i forbindelse med at stave stammen af et ord. Eleverne er således tæt på at kende de nødvendige regler i forbindelse med at stave ords stamme. De ved, at stammer med lang vokal som regel er lydrette. De ved, at stammer med kort vokal kan have staveproblemer som drilske vokaler og dobbeltkonsonanter. Nu lærer/repeterer de, at der også kan være stumt d. I stammen kan der være stumt d efter bogstaverne l, n og r og før s. I ord med stumt d efter bogstaverne d og r kan det være svært at afgøre, om vokalen foran r og d er kort eller lang. Det er blandt andet afhængigt af den stedlige udtale. Den Store Danske Udtaleordbog af Lars Brink m.fl. angiver således ofte to forskellige udtaler af samme ord. Ganske få ord har i stammen stumt d før t. De ord vil vi anbefale, at eleverne lærer at stave efter hukommelsen. Det er ord som krudt, fedt, kridt, beskidt, lidt, midt, skridt. Der arbejdes ikke med disse ord i hæftet. SIDE 9 At ord kan have stumt bogstav er ikke nyt for eleverne. De kan stave mange ord med stumt d efter hukommelsen, men de kender måske ikke reglen for, hvornår der kan være stumt d i ord. I opgaven skal eleverne ud fra de farvede ord i teksten Det snedige gevær finde frem til, at stumt d kommer efter konsonanterne l, n, r, og før s. SIDE 10 Eleverne skal ud fra det, de fandt frem til i opgave 1, skrive en regel for, hvornår der kan være stumt d i stammen af et ord. Regel: I stammen af et ord kan der kun være stumt d efter n, l, r og før s. Det er vigtigt at slå fast, at der kan være stumt d efter bogstaverne n, l, r og før s, men at det ikke altid er tilfældet. Eleverne skal blive bevidste om, at der kan være et problem efter bogstaverne n, l, r og før s. Et problem, som de altid kan løse ved opslag i ordbogen. Ved at arbejde med ord med stumt d, vil eleverne dog efterhånden lære at stave de hyppigst anvendte ord efter hukommelsen. 30 Stavevejen 2 Lærervejledning

8 3 4 5 SIDE 10 I opgaven skal eleverne arbejde med at lære at skelne mellem og at stave ordpar, hvor den eneste forskel på de to ord er et stumt d. Elever på dette trin glemmer ofte det stumme d, men de to ord betyder noget helt forskelligt, så eleverne skal lære at skelne mellem dem, så de kan stave dem korrekt. SIDE 11 Her skal eleverne finde antonymer til en række ord. De antonymer, de skal finde, skal have et stumt d. Det er både en sprog- og staveøvelse. Ord, der skal skrives: hård, vild, kulde, tynd, sidst, bund, tænde, sand, vinder, ældst, fuld, begynder, bedst, fylde, ender, kvinde, kælder, finder, mindst. SIDE 12 I teksten om bjergkæden Dolomitterne er der syv fejl. Teksten er en korrekturøvelse, hvor eleverne skal finde de syv fejlstavede ord og skrive dem korrekt stavet på linjerne under teksten. De syv ord er: nord, vilde, bunden, spidsen, kulden, sjældent, falder. DIKTAT 2 Diktat 2, der findes som kopiark på side 82 her i vejledningen, kan anvendes på to forskellige måder. Den kan enten bruges til evaluering af, om eleverne er fortrolige med stumme bogstaver, da diktatens prøveord er valgt med henblik på en sådan evaluering, eller diktaten kan anvendes som almindelig stavetræning, og i så fald kan forøvelsen på side 81 anvendes, hvor eleverne træner diktatens prøveord, før de skriver diktaten. Diktaten indeholder mange ord med stumt d, som følger de regler, eleverne har lært i hæftet, nemlig at i stammen af ord kan der være stumt d efter n, l, r og før s. I diktaten optræder ordene lagde, sagde og rødt, som også har stumt d, men her er det stumme d kommet i form af en bøjningsendelse. Der bør tales med eleverne om forskellen mellem stumt d i stammen af ord og stumt d i bøjningsendelser. Diktaten indeholder også ord, hvor eleverne skal huske dobbeltkonsonant: ville, kyssede, kunne, rummet, glemme, natten, henne og lukke. I ordene hende og henne skal eleverne kende forskellen i betydningen af de to ord for at kunne skrive dem rigtigt. SKRIV HVAD DU HAR LÆRT Kapitlet afsluttes med, at eleverne skal skrive, hvad de har lært i kapitlet. Eleverne bør gøre dette på egen hånd efterfulgt af en samtale med læreren, hvor det vurderes, i hvilket omfang eleven har nået målene, og hvad det næste er, eleven skal arbejde med. I dette kapitel har de fx lært at: den ene af de to konsonanter efter kort vokal kan være et stumt d. i stammen af et ord kan der kun være stumt d efter bogstaverne l, n og r og før s. stave almindelige ord med stumt d Eleverne kan træne videre i Stavevejens træningssite. Se oversigt over spil og ordlister under Vejledning i sitet. YDERLIGERE TRÆNING I Stavevejens træningssite under Stavevejen 1 kan der downloades træningslister til ord med stumt d. Stavevejen 2 Lærervejledning 31

9 1 2 3 Stammen SIDE 13 Læringsmålet for kapitlet er, at eleverne lærer: en strategi for, hvordan de kan stave stammen af et ord. Under arbejdet med kapitlet bør læreren være opmærksom på tegn, der viser, at eleven får udbytte af undervisningen og når de mål, der er stillet. Hvis det ikke er tilfældet, kan tegnene støtte læreren i planlægningen af elevens individuelle læring. Tegn på læring kan være, når eleven: 1. finder stammen af et ord. 2. finder stammen af et ord, og skelner mellem lang og kort vokal i stammen. 3. finder stammen af et ord, skelner mellem lang og kort vokal i stammen, og skriver som oftest drilske vokaler, dobbeltkonsonanter og stumt d korrekt i almindelige ord. I Stavevejen 1 og i de første afsnit af Stavevejen 2 har eleverne arbejdet med at lære de regler, som knytter sig til ords stammer. SIDE 13 Ved at arbejde med ordene i opgave 1 kan eleverne se, at stammen staves ens i alle former af ordet. Herved får eleverne en forklaring på, hvorfor det er vigtigt at kunne stave stammen korrekt. Når man kan stave stammen korrekt, kan man altså samtidig stave alle andre former af ordet når man har lært, hvilke bøjningsmorfemer/bøjningsendelser der kan være til et ord. Disse bøjningsmorfemer/bøjningsendelser til navneord, tillægsord og udsagnsord skal eleverne til at lære i de følgende kapitler. SIDE 14 Er der et d i stammen af et ord, skal der også være et d i de andre former af ordet også selv om det nu ikke kan høres. Det vises gennem ordene i opgave 2. Eleverne kender måske andre ord, hvor d kan høres i stammen, men er stumt i bøjningsformer af ordet, som fx god/godt, sød/sødt og blødte, blødt osv. Eleverne opfordres til altid at gå tilbage til stammen det er trin 1 i den stavestrategi, de er i færd med at lære. Stammen er en konstant, den staves altid på samme måde. SIDE Eleverne har lært, at stammen er ens i alle former af et ord. Der er dog én undtagelse fra den regel. Nemlig vokalskifte. Hvis eleverne taler et korrekt dansk og dermed også bøjer ordene korrekt, vil det dog ikke være noget stort problem for dem, da det er meget tydeligt at høre, når der sker et vokalskifte. 32 Stavevejen 2 Lærervejledning

10 4 Stavestrategi Oversigten side 15 viser den stavestrategi, som eleverne arbejder frem mod at lære i Stavevejen 2. Altså den metode, eleverne med fordel kan anvende, når de møder et nyt ord, som de skal finde ud af at stave korrekt. Strategien præsenteres nu, selv om eleverne endnu ikke har arbejdet med de forskellige ordklassers endelser. Når strategien som her bliver gennemgået skriftligt punkt for punkt, kan den virke besværlig og stiv, men når den er lært, virker den i praksis let og ubesværet nærmest automatisk. Når eleven står over for et nyt ord, er det første, han/hun skal gøre, at skille ordet ad for at finde stammen. Som det er fremgået af arbejdet i Stavevejen, er stammen altafgørende. At kunne stave stammen er en forudsætning for at kunne stave alle andre former af ordet. Stammen er jo en konstant, som går igen i alle former og sammenhænge, ordet indgår i. Stammen skal undersøges, det vil sige, at eleven skal lytte opmærksomt til udtalen af stammen og bemærke sig korte og lange vokaler. Det er et vigtigt punkt, for det er grundlaget for det videre forløb i strategien. I denne forbindelse er det vigtigt at slå fast, at udtalen skal være tydelig. Den ofte lidt sjuskede udtale, vi benytter os af i vores daglige talesprog, er ikke et tilstrækkeligt grundlag for at lytte til et ords bestanddele. Eleverne skal lytte efter vokalen (vokalerne) i stammen. Hvis vokalen (vokalerne) er lang, er den sikkert lydret, og med en tydelig udtale af ordet kan man høre, hvilke bogstaver stammen består af og dermed skrive stammen. Tilbage er så at sætte den rette endelse på ordet. I stammer med lang vokal er der altså ikke særlige problemer, og derfor bliver der ikke nævnt noget om denne gruppe ord i strategien. Ideen er, at eleverne i stedet koncentrerer opmærksomheden på de eventuelle vanskeligheder, der kan være. Hvis der er kort vokal i stammen, er der tre punkter, eleven skal tjekke, før han/hun kan gå videre og skrive stammen. Det første punkt er korte vokaler, som er drilske. Gennem Stavevejen er eleverne blevet vænnet til, at vi ofte siger ét, men skriver noget andet, når det drejer sig om korte vokaler. Reglerne herfor skal eleverne selvfølgelig kende i begyndelsen som noget, de skal tænke over/huske, med tiden som noget der bare kommer af sig selv uden megen refleksion. Det andet punkt er dobbeltkonsonanter. Når der er en kort vokal inde i et ord, skal den altid efterfølges af mindst to konsonanter, og disse to konsonanter kan være identiske altså være dobbeltkonsonanter. Det tredje punkt er stumt d. Eleverne har lært, at der i stammen kan forekomme stumt d efter l, n og r samt foran s. Når eleven har gjort ophold og tjekket disse tre punkter, er han/hun klar til at skrive stammen. Tilbage er så at sætte den rigtige endelse på, men igen er det nødvendigt at gøre et kort ophold, før eleven kan skrive helt færdigt. Stavevejen 2 Lærervejledning 33

11 Det sidste punkt, der skal tjekkes, er om der skal være dobbeltkonsonant. Hvis stammen ender på kort vokal efterfulgt af én konsonant, skal konsonanten fordobles, når der sættes endelse på stammen. Eleven har gennem arbejdet i Stavevejen lært, at der efter kort vokal kommer to konsonanter og i dette tilfælde altså dobbeltkonsonanter. Nu er eleven færdig med at undersøge ordet, han/hun har været gennem stavestrategien og er klar til at skrive ordet helt færdigt med endelse og evt. dobbeltkonsonant. Som nævnt kan denne strategi virke omstændelig, når den gennemgås med forklaringer. Men en strategi er et godt redskab, for at eleverne kan få skabt overblik og enkelthed i mangfoldigheden af stavemuligheder. Og med tiden og gentagen brug bliver strategien så automatiseret, at eleverne bruger den uden at tænke nærmere over det. Strategien kan demonstreres for eleverne ved hjælp af ordet slippe. 1 Find stammen: slip og lyt til den. 2 I stammen er der en kort vokal, som er drilsk, for den udtales e, men skrives i. Der skal ikke være stumt d, da det kun findes i forbindelse med l, n, r og s. 3 Stammen ender på kort vokal + én konsonant. Det betyder, at konsonanten p skal fordobles, når der kommer endelse på. Inde i et ord skal der nemlig altid være mindst to konsonanter efter kort vokal, og når endelsen kommer på, står konsonanten inde i ordet. Endelsen er -e. Nu kan ordet skrives: slippe. Brug ofte stavestrategien sammen med eleverne, når et ord skal kontrolleres, eller et nyt ord skal staves. Ved hyppig brug bliver eleverne efterhånden fortrolige med strategien og får den indarbejdet. SKRIV, HVAD DU HAR LÆRT Kapitlet afsluttes med, at eleverne skal skrive, hvad de har lært i kapitlet. Eleverne bør gøre dette på egen hånd efterfulgt af en samtale med læreren, hvor det vurderes, i hvilket omfang eleven har nået målene, og hvad det næste er, eleven skal arbejde med. I dette kapitel har de fx lært, at: stammen er den korteste form af et ord. stammen er ens i alle former af et ord undtagen når der er vokalskifte, fx ko køer. vi kan danne forskellige former af et ord ved at sætte endelser til stammen. når man skal skrive et nyt ord, man ikke kender stavemåden af, kan man bruge denne strategi: Find stammen og lyt til den. Skriv stammen, men pas på korte vokaler der driller, dobbeltkonsonanter og stumt d. Skriv endelse på, men pas på hvis stammen ender på en konsonant, skal konsonanten måske fordobles. YDERLIGERE TRÆNING Eleverne kan træne videre i Stavevejens træningssite. Se oversigt over spil og ordlister under Vejledning i sitet. 34 Stavevejen 2 Lærervejledning

12 1 3 Ordbog SIDE 16 Læringsmålene for kapitlet er, at eleverne lærer: noget om at bruge en ordbog. Under arbejdet med kapitlet bør læreren være opmærksom på tegn, der viser, at eleven får udbytte af undervisningen og når de mål, der er stillet. Hvis det ikke er tilfældet, kan tegnene støtte læreren i planlægningen af elevens individuelle læring. Tegn på læring kan være, når eleven: 1. kan bruge ordbogen til at finde et bestemt ord. 2. kan bruge ordbogen til at finde et bestemt ord, og kontrollere ord, eleven er usikker i at stave. 3. kan bruge ordbogen til at finde et bestemt ord, kontrollere ord, eleven er usikker i at stave og skrive ordet korrekt. En ordbog er en stor hjælp for enhver elev i skrivearbejdet. Derfor er det også vigtigt, at eleven kender sin ordbog og er fortrolig med at bruge den. De fleste elever be nytter en digital onlineordbog. I skolen benyttes forskellige, fx Ordbogen.com som rummer en samling af forskellige online ordbøger blandt andet Politikens skoleordbog og den officielle retskrivningsordbog i Danmark, Retskrivningsordbogen fra Dansk Sprognævn. De forskellige digitale ordbøger fungerer og betjenes på næsten samme måde, så forskellen mellem dem er ikke så stor. De første tre opgaver i dette kapitel retter sig mod analoge papirordbøger. Opgaverne skal vise eleverne, at ordene i en ordbog er ordnet i alfabetisk rækkefølge. Det er vigtigt at vide, da opslag går hurtigere, når eleven ved, hvordan ordene er ordnet, så eleven ikke begynder først i ordbogen, når det fx er ordet øgle, der skal findes. I en digital ordbog er der ikke på samme måde behov for alfabetisering for at finde et ord, for her skriver eleven blot ordet i søgefeltet, og så vil ordbogen finde ordet. Men da mange bøger og andre systemer er ordnet efter et alfabetisk princip, kan alle elever have gavn af at lave de tre første opgaver, uanset om de anvender en digital eller en analog ordbog. SIDE 16 Opgavens svar er afhængigt af, hvilken ordbog eleven benytter. SIDE 16 Ordene skrevet i alfabetisk rækkefølge: dag, dame, dreng, drille, herre, hest, pige, pigenavn, pigesko. Eleverne skal have fortalt, at alfabetisk rækkefølge betyder, at ordene bliver sat i samme rækkefølge som bogstaverne i alfabetet, og at ordene ordnes efter det første bogstav i ordet. Det vil sige, at ord, der begynder med a, kommer før ord, der begynder med b osv. Når to ord begynder med det samme bogstav, alfabetiseres der efter bogstav nr. 2 i ordet, fx dame før dreng. Hvis to ord begynder med de samme tre bogstaver, alfabetiseres der efter bogstav nr. 4 i ordet, fx hale før hals. I opgaven er ordene pige, pigenavn og pigesko. Her kommer pige før pigenavn og pigesko, fordi princippet i alfabetisering er, at det korteste ord kommer først. Stavevejen 2 Lærervejledning 35

13 4 5 SIDE 17 Før opgave 4 er der nogle oplysninger til eleven om opslag i en onlineordbog. Eleverne får at vide, at de skal skrive deres søgeord i ordbogens søgefelt. Hvis eleven skriver søgeordet korrekt, vil ordbogen finde ordet og vise oplysninger om det, fx ballon Skriver eleven derimod sit søgeord forkert som balon i eksemplet i elevhæftet, vil ordbogen ikke vise ordet, da det ikke findes i ordbogen. Men ordbogen vil foreslå nogle mulige ord. Ordene er understregede som tegn på, at eleven kan klikke på dem og finde yderligere oplysninger om dem. Ved at se på ordene og klikke på dem, kan eleven finde sit søgeord. Eleverne skal bruge deres ordbog til at afgøre, om ordene er stavet korrekt. linie linje hæfte hæfte udemærket udmærket nomal normal the te billed billede abselut absolut cacao kakao fortorv fortov SIDE 18 Den rigtige staveform er vist i højre kolonne. I skal smide skral i affaldsposen. Den gamle dame gled i skræl fra en banan. Jeg kom til at skolle mig med kogende vand. Min venine hedder Karla. Pluslig kom der en kat ud foran min cykel. Bogen er spænene, så jeg kan ikke lade være med at læse videre. Du skal standse ved hajtænderne. Sommerhuset ligger tæt ved en fjor. På gaden var der et mylder af mennesker. Er hunden bisk? Familien fik en ananas til dessert. Der var 3 bure fyldt med marssvin. Drengen var sort om munden, for han havde spist lakrids. Prinsen er gift med en prinsese. Min onkel fylder snart halvtreds år. skrald OK skolde veninde pludselig spændende OK fjord OK bidsk OK marsvin OK prinsesse OK SKRIV, HVAD DU HAR LÆRT Kapitlet afsluttes med, at eleverne skal skrive, hvad de har lært i kapitlet. Eleverne bør gøre dette på egen hånd efterfulgt af en samtale med læreren, hvor det vurderes, i hvilket omfang eleven har nået målene. 36 Stavevejen 2 Lærervejledning

14 Morfemer bøjningsmorfemer SIDE 19 I dette kapitel bliver eleverne introduceret for begrebet morfemer, og selvom kapitlet kun arbejder med bøjningsmorfemer, begynder det her med en kort omtale af morfemer. Ord består af morfemer. Et morfem er den mindste betydningsbærende enhed. Der er tre typer af morfemer: For det første er der rodmorfemer. Det er den korteste form af et ord, og det er her, ordets grundbetydning ligger. Et rodmorfem kan stå alene og optræde som et ord i sig selv. Der er altid mindst ét rodmorfem i et ord. I Stavevejen Start og Stavevejen 1 har eleverne lært, at den korteste form af et ord er ordets stamme. Det er den form af et ord, der ikke har bøjningsendelser, altså ordets grundform. En stamme kan bestå af ét eller flere rodmorfemer. En simpel stamme består af ét rodmorfem, og ved sådanne ord kan man sige, at rodmorfem og stamme er identisk, fx skole. Sammensatte ord består af mere end ét rodmorfem, fx skoletaske, der består af to rodmorfemer, skole og taske. Skoletaske er ordets stamme, det er den form, man kan sætte bøjningsendelser på. For det andet er der bøjningsmorfemer. Det er de forskellige ordklassers bøjningsendelser. En bøjningsendelse kan sættes til et ords stamme, og herved nuanceres grundbetydningen. Et bøjningsmorfem kan ikke stå alene. For det tredje er der afledningsmorfemer. De består af forstavelser (præfikser) og afledningsendelser (suffikser), der sættes til et rodmorfem og nuancerer eller ændrer rodmorfemets grundbetydning, samtidig med at rodmorfemet ofte ændrer ordklasse. Som bøjningsmorfemerne kan afledningsmorfemerne heller ikke stå alene, men de kan kun optræde som bundet til et rodmorfem. Morfemer har den vigtige egenskab, at de er konstante. Det vil sige, at de aldrig ændrer staveform, uanset hvilken sammenhæng de indgår i, og uanset om de ændrer udtale ved at blive sat sammen med et andet ord. Hvis for eksempel de to rodmorfemer flag og stang sættes sammen til det sammensatte ord flagstang, vil rodmorfemet flag ændre udtale, men det fastholder sin staveform. Stavevejen 2 Lærervejledning 37

15 1 2 Navneord SIDE 20 Læringsmålene for kapitlet er, at eleverne lærer: hvilke bøjningsmorfemer navneord har. hvad bøjningsmorfemerne betyder, og hvornår de skal bruges. Under arbejdet med kapitlet bør læreren være opmærksom på tegn, der viser, at eleven får udbytte af undervisningen og når de mål, der er stillet. Hvis det ikke er tilfældet, kan tegnene støtte læreren i planlægningen af elevens individuelle læring. Tegn på læring kan være, når eleven: 1. nævner eksempler på navneord. 2. nævner eksempler på navneord og forklarer, hvad de forskellige navneordsendelser betyder, fx en bestemt, flere, nogle bestemte. 3. nævner eksempler på navneord, forklarer, hvad de forskellige navneordsendelser betyder, og sætter den korrekte endelse på, når endelsen er ukompliceret. SIDE 20 I denne første opgave skal eleverne digte med på den forskrevne tekst. Før eleverne går i gang med det, skal de have præciseret, at det er sidste ord i hver linje, der parvis skal rime. De kan evt. tegne til og sætte deres remse pænt op på et stykke karton. Alle elevernes bidrag kan derefter sættes op til én stor fællesremse. Her er en kat, og her er en mus, og her er en snegl med et lille hus. Her er en fisk, og her er en fugl, og her er en vogn, som har fire hjul. Her er en hammer, og her er en tang, og her er en dreng med en fiskestang. Her er et par eksempler på, hvordan der kan digtes videre. Her er en by, og her er en bank, og her er en kande med en lille hank. Her er en pige, og her er en vest og her er en bonde med sin gamle hest. Definitionen af navneord som ord, der er navne på ting, er en forenklet definition. Når eleverne er nogenlunde sikre i at finde navneord, skal definitionen udvides til også at omfatte levende væsener og begreber. I første omgang er det vigtigst, at eleverne forstår, hvad navneord er og kan finde dem og bøje dem korrekt. SIDE 20 I opgaven skal eleverne vise, at de kan finde de ord, der er navneord. bjerg vindue nøgle tænke bjerg vindue nøgle cykel tallerken kravle gulv cykel tallerken gulv bygge hoved synge gulerod hoved gulerod kasse gammel værelse tegne kasse værelse sommer skrive spejl computer sommer spejl computer 38 Stavevejen 2 Lærervejledning

16 3 4 5 SIDE 21 Det er vigtigt, at eleverne forstår, at bøjningsmorfemer/bøjningsendelser ikke ændrer ved selve grundbetydningen af et ord, men at de nuancerer/ændrer lidt ved betydningen. Eleverne skal forstå, at endelserne -en, -et, -n, -t betyder, at der er tale om en bestemt ting. Brug tegningerne øverst på side 21 til at tale med eleverne om, hvordan endelsen -en ændrer et navneords betydning fra en ubestemt til en bestemt. Navneords endelser påvirker navneordenes bestemthed og antal. bestemthed: bogen bøgerne antal: bog bøger SIDE 21 Ved at dele ordene i stamme og endelse erfarer eleverne, at der er fire forskellige endelser, som betyder, at det er en bestemt ting (bestemt form) nemlig -en, -et, -n, -t. Der bør tales med eleverne om, hvordan endelserne lyder. Det er vigtigt, at den enkelte elev bliver klar over, hvordan hun/han udtaler endelserne for at kunne skrive dem rigtigt. Mange udtaler for eksempel endelsen -et som [əð], og så udtales den jo ikke, som den skrives. Man kan ikke altid lytte sig frem til, hvordan endelserne skal skrives. Dem skal man kende. Eleverne skal vide, at endelserne er konstante lige som stammen af et ord. De ændrer aldrig stavemåde. I bestemt ental er endelserne altid -en, -et, -n eller -t. Endelserne -n og -t kan kun forekomme i ord, hvor stammen ender på e. Det skal slås grundigt fast. En del elever laver fejl i bestemt ental af ord som sommeren, som de skriver sommern, og sådan siger vi jo også endelsen. Så for at undgå den type fejl skal eleverne vide, at endelserne -n og -t kun forekommer i navneord, hvor stammen ender på e. Nogle få enstavelsesord, der ender på e, tilføjer dog en/et i bestemt ental. Det er ord som en ske skeen samt ble, le og sne. SIDE 22 I opgave 5 vil selve endelsen sikkert ikke volde eleverne problemer i de valgte eksempler, men de skal mindes om, at stammer med kort vokal, der ender på en konsonant, skal have denne fordoblet, når endelsen sættes på. Der kan evt. gives et par eksempler, før eleverne går i gang. Ord, der får dobbeltkonsonant i opgaven: en kam kammen en ven vennen en pen pennen en hæk hækken en kok kokken et slot slottet en bus bussen et glas glasset en krop kroppen 6 SIDE 23 Eleverne skal selv finde ord, der får tilføjet de nævnte endelser. Der er således mange forskellige løsningsforslag. Stavevejen 2 Lærervejledning 39

17 Ordbog og navneord På siderne fik eleverne en kort introduktion i brug af ordbog. Her tages ordbogen op igen i forbindelse med navneord for at se, hvilke oplysninger ordbogen normalt giver om navneord. Eksemplet i elevhæftet er hentet fra onlineudgaven af Politikens Skoleordbog, som blandt andet findes i Ordbogen.com. I en digital ordbog kan man bruge alle bøjningsformer af det ord, man søger oplysninger om. Ordet skrives i søgefeltet, og så vil ordbogen finde ordet. Helt så let er det ikke i en papirordbog, hvor man skal bruge formen ubestemt ental, når man vil lede efter et navneord, fx skole. Ved uregelmæssigt bøjede navneord, kan man normalt også slå op under en af navneordets bøjningsformer, fx kan man slå op under køer, fordi ordet er uregelmæssigt bøjet. På side 23 får eleverne disse oplysninger om opslag af navneord i ordbogen: Papirordbogen og onlineordbogen giver de samme oplysninger om navneord. Vil man se, hvad onlineudgaven af Politikens Skoleordbog giver af oplysninger om ordet dag, skal man skrive dag eller en bøjningsform af dag i søgefeltet. Efter klik på Søg, vil ordbogen vise dette opslag: Efter dag står der subst. og en. subst. er en forkortelse for substantiv, som betyder navneord. Det fortæller altså, at dag er et navneord. en fortæller, at det hedder en dag. Ordbogen viser også de forskellige bøjningsformer af ordet dag: dagen, dage, dagene. Eleverne bør vænnes til at bruge en ordbog, hver gang de er i tvivl om et ords staveform, bøjning, ordklasse eller andet, som ordbogen giver oplysning om. I de næste opgaver skal eleverne bruge ordbog. 40 Stavevejen 2 Lærervejledning

18 SIDE 24 For at give eleverne ideer til opgaven kan klassen lege Skibet er ladet med, inden opgaven besvares. Bestem evt., at man kun må nævne fødevarer, legetøj eller dyr osv. Forslag til ord, der kan bruges i opgaven. Vær opmærksom på, at ordene skal være i ubestemt flertal: appelsiner, aber, agurker bananer, bamser, biler citroner, cigarer, computere dadler, drager, døre elefanter, edderkopper, egern frikadeller, fisk, floder gulerødder, geder, gryder hunde, heste, høvle is, igler, ildere jordbær, jakker, joller kartofler, kager, kasketter, katte løg, larver, lopper, løver, låse meloner, masker, myrer nødder, nonner, næser oste, ovne, oddere pærer, porrer, pandaer quizzer radiser, ræve, revolvere save, søm, sandaler tigre, tærter, tog ubåde, ugler, uhyrer, ulve vindruer, vipper, vafler xylofoner yoyoer, yvere zebraer, zooer ærter, æbler, æg øl/øller, ørreder, økser ål, årer SIDE 25 Ordene skal deles i stamme og endelse, for at eleverne kan erfare, at der er tre forskellige endelser, der betyder, at der er flere. Endelserne -e, -r, -er eller ingen endelse viser, at vi har at gøre med navneord i ubestemt flertal. Gennem opgaven vil eleverne kunne erfare, at man i de fleste tilfælde kan høre, hvilken endelse man skal sætte på. Det er vigtigt, at eleverne kontrollerer deres ord ved hjælp af ordbogen. Eleverne kan have valgt ord, hvor man ikke kan lytte sig frem til endelsen. Hvis eleverne bruger en analog ordbog, skal de bruge navneord i ubestemt ental, når de slår op i ordbogen. I digitale online ordbøger behøver eleverne ikke bruge en bestemt form af navneordet, når de leder efter et bestemt ord i ordbogen, for de fleste ordbøger vil vise det søgte ord, uanset hvilken form man skriver i søgefeltet. De fleste skoleordbøger til disse klassetrin viser alle bøjningsformerne af navneord. I Stavevejen 2 arbejder eleverne kun med ord, hvor det er forholdsvis let at afgøre, hvilken endelse der skal sættes på. De lidt vanskeligere bøjningsforhold omkring navneord som bortfald af bogstavet e i engel engle, finger fingre, kan eleverne møde i træningssitet, men her fortæller programmet svarene, hvorved eleven kan se, hvad der sker. I Stavevejen 3 vil eleverne lære at stave og bøje denne type navneord. SIDE 25 I øvelsen skal eleverne skrive navneord i ubestemt flertal. De skal selv finde ord, som passer til de nævnte endelser. 11 SIDE 26 Nogle ord får ingen endelse i ubestemt flertal. Dem arbejdes der med i denne opgave, fx hår, knæ, låg, mus, myg, glas, flag, rum. Stavevejen 2 Lærervejledning 41

19 12 SIDE 26 De former, der gemmer sig i de farvede ord, er: gardin gardiner gardinerne appelsin appelsiner appelsinerne mænd mændene kone koner konerne citron citroner citronerne Eleverne skal gennem opgaven erfare, at de farvede ord er dannet ved at sætte endelser på stammen af ordene. Endelserne -er og -r danner ubestemt flertal, og endelserne betyder nogle flere. Endelserne -erne, -rne og -ene danner bestemt flertal, og endelserne betyder nogle bestemte. SIDE 28 Her skal eleverne skrive de farvede ord i bestemt flertal for at se, hvilke endelser der skal bruges. Eleverne skal vide, at endelsen -ene kun forekommer i ord, der ingen endelse har i ubestemt flertal. Ordene er: -rne -erne -ene dukkerne busserne flagene kagerne kopperne dækkene kjolerne soldaterne brevene flaskerne sokkerne fuglene blomsterne glassene markerne kagerne SIDE 28 I opgaven er følgende ord navneord. løbe, bolsje, bølger, bryllup grøfter, gulvene, skriger, egern gardiner, cykle, fabrik, fingeren male, forskel, billedet, fængsel fjernsyn, himmel, historie, hente billet, stjerne, tykke, killing smuk, kyllingerne, kælder, tynde lille, lejlighed, menneske, ugle prinsessen, skulder, friske, yngst tårne, ulykke, lette, væggen bolsje bølger bryllup grøfter gulvene egern gardiner fabrik fingeren forskel billedet fængsel fjernsyn himmel historie billet stjerne killing kyllingerne kælder lejlighed menneske ugle prinsessen skulder tårne ulykke væggen SIDE 29 En rigtig form-opgave, hvor eleverne skal bøje og skrive navneordene i den form, der passer i sætningerne. Når opgaven rettes, kan der tales med eleverne om, hvilken endelse de har valgt og hvorfor. Herved er det muligt at repetere noget af det stof, der er gennemgået. I et par af eksemplerne kan der være to svarmuligheder. 42 Stavevejen 2 Lærervejledning

20 SKRIV, HVAD DU HAR LÆRT Kapitlet afsluttes med, at eleverne skal skrive, hvad de har lært i kapitlet. Eleverne bør gøre dette på egen hånd efterfulgt af en samtale med læreren, hvor det vurderes, i hvilket omfang eleven har nået målene, og hvad det næste er, eleven skal arbejde med. I dette kapitel har de fx lært, at: navneord er navne på ting, og at man kan sætte en eller et foran navneord. man kan bøje navneord ved at sætte endelser på stammen. endelserne -en, -et, -n og -t betyder en bestemt. Endelserne -n og -t bruges, når stammen ender på e. endelserne -er, -r, -e betyder, at der er nogle flere. nogle navneord har ingen endelse i ubestemt flertal. endelserne -erne, -rne og -ene betyder nogle bestemte. Endelsen -ene bruges, når ordet ingen endelse har i ubestemt flertal. YDERLIGERE TRÆNING Eleverne kan træne videre i Stavevejens træningssite. Se oversigt over spil og ordlister under Vejledning i sitet. DIKTAT 3 Diktat 3, der findes som kopiark på side 85 her i vejledningen, kan anvendes på to forskellige måder. Den kan enten bruges til evaluering af, om eleverne er fortrolige med navneordenes endelser, da diktatens prøveord er valgt med henblik på en sådan evaluering, eller diktaten kan anvendes som almindelig stavetræning, og i så fald kan kopiarket på side 84 her i vejledningen anvendes som en forøvelse, hvor eleverne træner diktatens prøveord, før de skriver diktaten. Ud over navneordenes endelser rummer diktaten også en del ord med dobbelt konsonant: lægger mellem sætter ligger muggen flytte skubber stopper gammel sommeren køkkenet stokke, og ord med stumt bogstav: andet ulden falder skynder hjælpe ihjel hjem hund tænderne mændene, og ord vi bruger ofte som: ingen siger pludselig mellem. Stavevejen 2 Lærervejledning 43

21 Diktat 1 Diktat 1 består af to dele. Første del er en tekstdiktat, hvor eleverne skal skrive alt det, der bliver dikteret. Det er dog kun de ord, som i teksten er markeret med fed, der skal bedømmes. Hvis man foretrækker det, er der selvfølgelig ikke noget i vejen for at bedømme alle de ord, eleven skriver i første del. Anden del er en indsætningsdiktat, hvor eleverne skal skrive alle de ord, der mangler i teksten. På rettearket er vist alle rigtige svar. 1) / Dyr kan tale sammen /. / De kan ikke / snakke sammen /, / som vi gør /, / men de kan udtrykke sig / på andre måder /. / 2) Bier danser, når de vil fortælle / hinanden noget. / Hvis en bi har fundet et godt sted / med mange blomster, / viser den, hvor det er / ved at bevæge sig / i et mønster. / Bierne ved så, i hvilken retning / de skal flyve. / Bier har ingen næse / til at lugte med, som hunde har. / Når en hund kommer forbi en busk / eller en lygtepæl, / skal den altid hen / for at snuse. / En kat slår med halen / eller lægger ørerne ned, når den er vred. / En hund logrer med halen, når den er glad, / og viser, den er bange ved at lægge ørerne ned. / Så der er stor forskel / på hundes og kattes sprog. / Derfor opstår der nemt misforståelser / mellem dem. / Lamaer advarer / ved at lægge ørerne ned, inden de spytter. / Hos nogle aber spiller lyde / en rolle. / De skriger op / for at slå alarm, / så alle kan nå at flygte. / Aber kan også tigge / ved at stikke hånden frem / som et menneske. / 14 Stavevejen 2 Lærervejledning

22 Diktat 1 Forøvelser Navn: Klasse: ALINEA STAVEVEJEN 2 Dyr kan tale sammen. De kan ikke snakke sammen, som vi gør, men de kan udtrykke sig på andre måder. Bier danser, når de vil fortælle hinanden noget. Hvis en bi har fundet et godt sted med mange blomster, viser den, hvor det er ved at bevæge sig i et mønster. Bierne ved så, i hvilken retning de skal flyve. Bier har ingen næse til at lugte med, som hunde har. Og når en hund kommer forbi en busk eller en lygtepæl, skal den altid hen for at snuse. En kat slår med halen eller lægger ørerne ned, når den er vred. En hund logrer med halen, når den er glad, og viser den er bange ved at lægge ørerne ned. Så der er stor forskel på hundes og kattes sprog. Derfor opstår der nemt misforståelser mellem dem. Lamaer advarer ved at lægge ørerne ned, inden de spytter. Hos nogle aber spiller lyde en rolle. De skriger op for at slå alarm, så alle kan nå at flygte. Aber kan også tigge ved at stikke hånden frem som et menneske. Skriv de markerede ord, hvor vi siger æ men skriver e: vi siger å men skriver u: vi siger e men skriver i: vi siger ø men skriver y: vi siger ɔ men skriver o: 2 Del resten af de markerede ord i stavelser. oreløbig version - må ikke videredistribuere

23 Diktat 1 Navn: Klasse: ALINEA STAVEVEJEN 2 1) Dyr kan 2) Bier, når de vil fortælle noget. Hvis en bi har fundet et sted med mange, den, hvor det er ved at sig i et. Bierne ved så, i retning de skal. Bier har ingen til at med, som hunde har. Når en hund forbi en busk en lygtepæl, skal den altid for at. En kat med halen eller lægger ørerne ned, når den er. En hund logrer med halen, når den er, og viser den er ved at lægge ørerne ned. Så der er stor på hundes og kattes. Derfor opstår der misforståelser dem. advarer ved at lægge ørerne ned, inden de. Hos nogle aber lyde en. De op for at slå oreløbig version - må ikke videredistribuere, så alle kan nå at. Aber kan også ved at hånden frem som et.

24 Retteark Diktat 1 Navn: Klasse: ALINEA STAVEVEJEN 2 Første del tale 2. sammen 3. ikke 4. snakke 5. gør 6. udtrykke 7. måder Anden del 8. danser 9. hinanden 10. godt 11. blomster 12. viser 13. bevæge 14. mønster 15. hvilken 16. flyve 17. næse 18. lugte 19. kommer 20. eller 21. hen 22. snuse 23. slår 24. vred 25. glad 26. bange 27. forskel 28. sprog 29. nemt 30. mellem 31. Lamaer 32. spytter 33. spiller 34. rolle 35. skriger oreløbig version - må ikke videredistribuere 36. alarm 37. flygte 38. tigge 39. stikke 40. menneske Antal fejl i alt Antal rigtige i alt Eelv 5 Eelv 3 Eelv 6 Eelv 4 Eelv 1 Eelv 2