UDENRIGSHANDEL. Varer og tjenester. External Trade of Denmark Goods and Services

Transkript

1 UDENRIGSHANDEL Varer og tjenester 2007 External Trade of Denmark Goods and Services

2 Udenrigshandel - Varer og tjenester, 2007 Udgivet af Danmarks Statistik Oplag: 275 Printet hos ParitasDigital Redaktion: Mads Møller Liedig, tlf , mml@dst.dk Pia Nielsen, tlf , pin@dst.dk Trykt udgave: Pdf-udgave: Adresser: Danmarks Statistik Sejrøgade København Ø Pris: 175,00 kr. inkl. 25 pct. moms Kan købes på Kan hentes gratis på Tlf Fax ISBN ISSN ISBN ISSN e-post: dst@dst.dk Signaturforklaring:» Gentagelse - Nul 0 0,0 } Mindre end ½ af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker til at angives... Oplysning foreligger ikke * Foreløbige anslåede tal Databrud i en tidsserie. Oplysninger fra før og efter databruddet er ikke fuldt sammenlignelige / / Databrud i diagrammer i.sk. Ikke sæsonkorrigeret sk. Sæsonkorrigeret r Reviderede tal i.a.n. Ikke andetsteds nævnt Som følge af afrundinger kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen. Symbols:» Repetition - Nil 0 0,0 } Less than half the final digit shown Not applicable.. Available information not conclusive... Data not available * Provisional or estimated figures Break in a series, which means that data above the line are not fully comparable with data below the line / / Break in a series (in diagrams) i.sk. Not seasonally adjusted sk. Seasonally adjusted r Revised figures i.a.n. Not elsewhere specified Due to rounding, the figures given for individual items do not necessarily add up the corresponding totals shown. Danmarks Statistik 2008 Du er velkommen til at citere fra denne publikation. Angiv dog kilde i overensstemmelse med god skik. Det er tilladt at kopiere publikationen til privat brug. Enhver anden form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne publikation er forbudt uden skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik. Kontakt os gerne, hvis du er i tvivl. Når en institution har indgået en kopieringsaftale med COPY-DAN, har den ret til inden for aftalens rammer at kopiere fra publikationen.

3 3 Forord Udenrigshandel 2007 omfatter den årlige opgørelse af Danmarks udenrigshandel med varer og tjenester. Første sektion indeholder en gennemgang af den seneste udvikling i Danmarks udenrigshandel fordelt på udvalgte handelspartnere, varer og tjenester. Anden sektion indeholder en detaljeret beskrivelse af statistikkernes afgrænsninger og metoder. I sektion tre findes en række tabeller, der giver en detaljeret beskrivelse af Danmarks udenrigshandel med varer i I nogle tabeller indgår ligeledes tal for tidligere år. Sektion fire indeholder tabeller, der giver en detaljeret beskrivelse af Danmarks udenrigshandel med tjenester i Sektion fem indeholder bilag med nøgler og kodefortegnelser mv., der benyttes i offentliggørelsen af udenrigshandelsstatistikkerne. Udenrigshandel 2007 er udarbejdet af et redaktionsudvalg i Danmarks Statistik, Udenrigsøkonomi. Tabel- og bilagssektioner er udarbejdet af afdelingsleder Pia Nielsen og afdelingsleder Mads Møller Liedig. Eventuelle rettelser til denne publikation vil kunne findes på: Preface External Trade of Denmark 2007 is the annual report covering external trade in goods published by the Division of External Trade and Balance of Payments at Statistics Denmark. In terms of content, part one of the report describes the recent trends and the status of the Danish external trade in goods and services in In part two, the delimitations and methodology of the Danish external trade statistics are thoroughly described. Part three includes tables presenting various aspects of the Danish external trade in goods in 2007 as well as recent trends. Part four includes tables presenting statistics on the Danish external trade in services in Finally, the annexes in part five includes translations from Danish into English of the tables. Furthermore, the annexes compiles material used to produce and to publish the Danish external trade statistics. External Trade of Denmark 2007 is published and edited by Statistics Denmark, Division of External Trade and Balance of Payments. Tables and annexes have been prepared by Senior Head Clerk Pia Nielsen and Senior Head Clerk Mads Møller Liedig. Any corrections to this report will be available at: Danmarks Statistik, november 2008 Jan Plovsing Preben Etwil

4 4 Indhold I Danmarks udenrigshandel Samhandlen med vores nabolande Den samlede udenrigshandel Udenrigshandel med varer Udenrigshandel med tjenester II Afgrænsninger og metode 1. Udenrigshandel med varer Lovgrundlag Indsamling af oplysninger Statistikkens omfang Opgørelse af udenrigshandelen med varer Kvaliteten af statistikken Varegruppering Værdiansættelsen Mængdeangivelser Landefordeling Indeksberegninger Særlige forhold Udenrigshandel med varer i betalingsbalancestatistikken Udenrigshandel med tjenester Lovgrundlag Indsamling af oplysninger Kvaliteten af statistikken Tjenestegruppering Landefordeling Øvrige publikationer Udenrigshandelsstatistik på internettet Abonnementer og serviceopgaver III Tabeller udenrigshandel med varer Tabel 1 Danmarks udenrigshandel med varer oversigt Tabel 2 Værdien af import og eksport med varer fordelt på lande Tabel 3.1 Varefordelt udenrigshandel efter anvendelse (BEC-grupper) Tabel 3.2 Varefordelt udenrigshandel efter produktionsgrene (KONJ-grupper) Tabel 3.3 Varefordelt udenrigshandel efter forarbejdningsgrad (SITC-grupper) Tabel 4 Vare- og landefordelt udenrigshandel efter forarbejdningsgrad (SITC-grupper) Tabel 5.1 Detaljeret vare- og landefordelt import top 100 KN-koder Tabel 5.2 Detaljeret vare- og landefordelt eksport top 100 KN-koder

5 5 Tabel 6 Danske fiskeres direkte landinger af fisk i udlandet Tabel 7 Eksportstøtte fra EU s landbrugsfond (FEOGA) Tabel 8.1 Transportmåde ved handel med ikke-eu-lande (vægt og værdi) Tabel 8.2 Transportmåde ved handel med ikke-eu-lande opgjort i container (vægt og værdi) Tabel 9 Forsyningsstatistik IV Tabeller udenrigshandel med tjenester Tabel 10.2 Danmarks udenrigshandel med tjenester fordelt på brancher import Tabel 10.2 Danmarks udenrigshandel med tjenester fordelt på brancher eksport Tabel 11 Tjenestehandel fordelt på lande Tabel 12 Tjenestehandel fordelt på tjenestegrupper Tabel 13 Tjenestehandel fordelt på tjenestegrupper og lande Tabel 14.1 Tjenestegrupper fordelt på import og lande, Tabel 14.2 Tjenestegrupper fordelt på eksport og lande V Bilag Bilag 1 Lovbestemmelser vedrørende udenrigshandelsstatistik mv Bilag 2 Oversigt over procedurekoder ved ikke-eu-handel Bilag 3 Oversigt over transaktionsarter ved EU-handel Bilag 4 Bilag 5A Forbindelsen mellem KN-varenumre 2007 og SITC, Rev. 4-varenumre Forbindelsen mellem SITC, Rev. 4-varenumre og KN-varenumre Bilag 5B Forbindelsen mellem SITC, Rev. 4-kapitler og KN-varenumre Bilag 6 Bilag 7 Bilag 8 Forbindelsen mellem BEC-grupper, SITC, Rev. 4- og KN-varenumre Forbindelsen mellem KONJ-grupper, SITC, Rev. 4- og KN-varenumre Fortegnelse over KN-varenumre og tilhørende SITC-varenumre, hvor krav om oplysning af hovedenhed (kg) vedrørende EU-lande er bortfaldet Bilag 9 Landefortegnelse Bilag 10 Landegrupperinger i udenrigshandelsstatistikken Bilag 11A Varer der ikke er omfattet af statistikkerne over handelen med EU-lande Bilag 11B Varer der ikke er omfattet af statistikkerne over handelen med ikke-eu-lande Bilag 12 Tidligere publikationer vedrørende statistik om udenrigshandel med varer Bilag 13 Udenrigshandel med tjenester tjenestekategorier Bilag 14 Anmærkninger og noter Bilag 15 Oversættelser til de enkelte tabeller

6 6 Contents I Danish External Trade Theme: Trade with our neighbouring countries Total external trade External trade in goods External trade in services II Definitions and methods 1. External trade in goods Legal basis The collection of data Coverage Compilation of the statistics on external trade in goods The quality of the statistics Commodity classifications Values Quantities Country distribution Index calculations Special circumstances External trade in goods on the balance of payments statistics External trade in services Legal basis The collection of data Quality of the statistics Services classification Country distribution Other publications Information on external trade statistics on the internet Subscriptions and tailor-made statistics III Tables external trade in goods Table 1 Denmark s external trade in goods survey Table 2 Value of Denmark s imports and exports in goods by countries Table 3.1 External trade in goods by broad economic categories (BEC groups) Table 3.2 External trade in goods by industrial origin (KONJ groups) Table 3.3 External trade in goods by rank of manufacture (SITC divisions) Table 4 External trade by goods and countries by rank of manufacture (SITC divisions) Table 5.1 Imports by goods and countries detailed top 100 (C N codes) Table 5.2 Exports by goods and countries detailed top 100 (CN codes)

7 7 Table 6 Danish fishermen s direct landings of fish in foreign countries Table 7 Export subsidies from the European Agricultural Guidance and Guarantee Fund Table 8.1 Trade with non-eu countries by mode of transport (weight and value) Table 8.2 Trade with non-eu countries by mode of transport and container (weight and value) Tabel 9 Supply statistics IV Tables external trade in services Table 10.2 Trade in services by line of business imports Table 10.2 Trade in services by line of business exports Table 11 Trade in services by partner countries Table 12 Trade in services by service categories Table 13 Trade in services by service categories and partner countries Table 14.1 Trade in services by imports and service categories Table 14.2 Trade in services by imports and service categories Annex 1 V Annexes Provisions governing the reporting of statistical data on external trade Annex 2 List of procedure codes in trade with non-eu countries Annex 3 List of transactions codes in trade with EU countries Annex 4 Correspondence between CN commodity numbers 2007 and SITC, Rev. 4 items Annex 5 A Correspondence between SITC, Rev. 7 items and CN commodity numbers Annex 5 B Correspondence between SITC, Rev. 4 divisions and CN commodity numbers Annex 6 Annex 7 Annex 8 Correspondence between BEC groups, SITC, Rev. 4 items and CN commodity numbers Correspondence between KONJ groups, SITC, Rev. 4 items and CN commodity numbers List of CN commodity numbers and corresponding SITC items for which information on net weight (kg) concerning EU countries is voluntary Annex 9 List of countries Annex 10 Country groups in the external trade statistics Annex 11A Commodities not included in the EU trade statistics Annex 11B Commodities not included in the non-eu trade statistics Annex 12 Previous publications on external trade in goods statistics Annex 13 Trade in services service categories Annex 14 Notes and remarks Annex 15 English translation of tables

8 8

9 9 I. Danmarks udenrigshandel Tema: Samhandlen med vores nabolande Samhandlen med vores nabolande er stor Hvorfor handler vi med lande, der ligner os selv? Den danske udenrigshandel er i høj grad knyttet til vores nabolande. Der kan i denne sammenhæng peges på flere forhold. For det første er transportomkostningerne ved samhandlen begrænset, men nok så væsentligt er det, at vores nabolande i høj grad ligner os selv. De har i al væsentlighed samme kulturbaggrund. Produktions-, handels- og forbrugsmønstrene er også meget ens. De juridiske systemer er stort set sammenfaldende, og sprogbarriererne landene imellem er trods alt overvindelige. Forbrugere og virksomheder i lande der ligner hinanden sætter ofte pris på at kunne vælge mellem de samme produkter, men med hvert deres særpræg. Kød er ikke bare kød, og køretøjer er ikke bare køretøjer. Der findes kød i mange varianter og kvaliteter. Det samme gør sig gældende for køretøjer. Derfor kan der foregå en livlig trafik af handel over grænsen af kød og køretøjer. Danmark eksporterer mange kødprodukter, men har alligevel en omfattende kødimport, da danske forbrugere også foretrækker at kunne købe udenlandske kødspecialiteter. Tilsvarende kan man se, at Danmark importerer mange køretøjer fra Tyskland. Alligevel har Danmark en betydelig eksport af køretøjer til Tyskland. Dette betyder, at landene har fordele af at specialisere sig inden for forskellige produkt- og mærketyper. Uden denne samhandel mellem landene ville forbrugere og virksomheder skulle nøjes med et mindre udvalg af lokalt producerede varer og tjenester. Variationsmulighederne vil så at sige blive mindre uden samhandel. Tabel 1. Nabolandes udenrigshandel med varer og tjenester Eksport Land Værdi Andele Import Rangplacering Værdi Andele Rangplacering Over-/ underskud mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. Varer I alt Tyskland Storbritannien Sverige Norge Nabolande i alt Tjenester I alt Tyskland Storbritannien Sverige Norge Nabolande i alt Varer og tjenester I alt Tyskland Storbritannien Sverige Norge Nabolande i alt Hjemmemarkedet vokser sig ud af landet Da den indenlandske produktion ofte passer til den indenlandske efterspørgsel, vil nærmarkederne, der ligner de indenlandske efterspørgselsmønstre, naturligt vokse sig ud på de udenlandske markeder. Da denne bevægelse er gensidig, bliver handlen mellem nabolande ofte af et betydeligt omfang. Tilsyneladende ens varer og tjenester passerer hinanden over landegrænserne i en lind strøm.

10 10 Fire lande indgår i undersøgelsen Fjernhandlen er stor, men mere spredt To dominerende opgørelsesmetoder Tyskland er Danmarks største samhandelspartner Sverige er næststørst Storbritannien er kun fjerde størst Norge er vigtig, men mindst i nabosammenhæng Omfanget af handlen siger ikke nødvendigvis noget om under- eller overskud Tjenestehandlen vinder frem De nabolande der konkret indgår i denne undersøgelse er Tyskland, Storbritannien, Sverige og Norge. Det er også de europæiske lande, som Danmark samlet set har den største samhandel med, dog tæt forfulgt af Nederlandene. Eneste ikke-europæiske land der i den danske udenrigshandel kiler sig ind på en samlet tredjeplads, er USA, hvilket ene og alene skyldes Danmarks meget, meget store samhandel med USA på søtransportområdet. Ligeledes kan det konstateres, at den samlede udenrigshandel med Kina samlet set kun er på en ottendeplads om end Kina er Danmarks femtestørste leverandør af importerede varer. En mere detaljeret gennemgang af handlen med andre lande kan findes i sektion 1, afsnit 3. Her kan de omtalte rangordner dog ændres en smule, da bl.a. skibsproviantering (bunkring) ikke indgår i disse opgørelser. I tabel 1 fremgår det, at næsten halvdelen af Danmarks im- og eksport af varer købes af eller sælges til vores nabolande (44-46 pct.) - med Tyskland som det dominerende land. Man skal dog være opmærksom på, at vareposten opgøres på en lidt anden måde i Betalingsbalancen end i statistikken over Udenrigshandel med varer. Den væsentligste forskel er, at der i Betalingsbalancen tillægges udgifter til proviantering og bunkring m.m. i udenlandske havne. Da Danmark er meget aktiv inden for søtransport, betyder denne korrektion, at Udenrigshandelsstatistikkens handelsoverskud i 2007 på 19,5 mia. kr. (tabel 2) bliver justeret til et underskud på 2,3 mia. kr. i Betalingsbalancens vareopgørelse (tabel 1). En mere detaljeret beskrivelse af overgangen mellem de to opgørelsesformer kan findes i sektion 2, afsnit 1.12, tabel 6. Tyskland står for 17 pct. af den danske varehandelseksport og 21 pct. af den samlede import. Knap så dominerende er dette land, når det gælder tjenestehandlen. Her står Tyskland for 10 pct. af den samlede tjenesteeksport og 15 procent af tjenesteimporten. Dette betyder, at Tyskland samlet set aftager 14 pct. af den samlede danske vare- og tjenesteeksport, mens den modsvarende danske importandel udgør 19 pct. Dermed er der intet enkelt land i verden, der har en større samlet samhandel med Danmark end Tyskland, om end Danmark til USA og Sverige har en større tjenesteeksport, og fra USA har en større tjenesteimport. Sverige er Danmarks næststørste samhandelspartner med en samlet vare- og tjenestehandelsandel på 13 pct. for eksporten og 12 pct. for importen. Storbritannien er Danmarks fjerdestørste samhandelspartner med en samlet eksportandel på 8 pct. og en importandel på 7 pct. USA indtager som nævnt tredjepladsen. Norge er på eksportsiden Danmarks femtestørste samhandelspartner, mens landet på importsiden kun er det syvende vigtigste land for Danmark, da andre lande som Nederlandene og Kina samhandelsmæssigt har kilet sig ind på henholdsvis femte og sjettepladsen. Handelsvolumen fortæller ikke hele historien. Det fremgår tydeligt af tabel 1, at Danmark har det største samhandelsunderskud over for Tyskland, nemlig på 32,2 mia. kr., mens overskuddet er størst i samhandlen med Norge med 19,0 mia. kr. Ses der alene på varehandlen, er det imidlertid Storbritannien, der bidrager mest til det danske overskud med 12,6 mia. kr. Tabel 1 demonstrerer med stor tydelighed, at når samhandlen skal gøres op, er det vigtigt at medregne både varer og tjenester for at få et dækkende billede af, hvor Danmark står. I 2007 har det været tjenestehandlen, der har holdt den danske vareog tjenestebalance i plus. Dette skift fra varer til tjenester er en naturlig konsekvens af globaliseringen, hvor den fysiske produktion i stigende grad flytter udenlands.

11 Varehandlen De detaljerede oplysninger findes i Udenrigshandel med varer Tabel 2. For i detaljen at kunne belyse sammensætningen af Danmarks vareim- og -eksport er man nødt til at tage afsæt i Udenrigshandelsstatistikken, der har en lidt anden afgrænsning end vareposten i Betalingsbalancestatistikken. Men det er vigtigt at understrege, at der er tale om den fuldstændig samme varehandel dog uden de tidligere nævnte korrektioner. Nabolandes udenrigshandel med varer Land Eksport Import Eksportandele Importandele Over-/ underskud mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. Varehandel i alt Tyskland Storbritannien Sverige Norge Nabolande i alt Udenrigshandlen med varer giver overskud uden korrektioner Det fremgår af tabel 2, at beløbene og de relative andele er en smule anderledes end i forhold til vareopgørelsen i tabel 1. I den traditionelle og internationalt anbefalede udenrigshandelsstatistik havde Danmark et handelsoverskud i 2007 på 19,5 mia. kr. Tabel 3. Top 5 nabolandes udenrigshandel med varer SITC varegrupper Eksport Andele SITC varegrupper Import Andele mio. kr. pct. mio. kr. pct. Tyskland Eksport i alt Import i alt Maskiner og -tilbehør til industrien Køretøjer Køretøjer Elektriske maskiner og apparater; tilbehør Beklædningsgenstande og -tilbehør Maskiner og -tilbehør til industrien Diverse forarbejdede varer Specialmaskiner til forskellige industrier Kød og kødvarer Jern og stål Storbritannien Eksport i alt Import i alt Kød og kødvarer Medicinske og pharmaceutiske produkter Rå mineralolier og produkter deraf Køretøjer Maskiner og -tilbehør til industrien Specialmaskiner til forskellige industrier Diverse forarbejdede varer Maskiner og -tilbehør til industrien Kraftmaskiner og motorer Elektriske maskiner og apparater; tilbehør Sverige Eksport i alt Import i alt Rå mineralolier og produkter deraf Køretøjer Diverse forarbejdede varer Rå mineralolier og produkter deraf Medicinske og pharmaceutiske produkter App. til telekomm., lydoptagelse og -gengivelse Maskiner og -tilbehør til industrien Kontormaskiner; autom.databehandlingsudstyr Beklædningsgenstande og -tilbehør Diverse forarbejdede varer Norge Eksport i alt Import i alt Diverse forarbejdede varer Rå mineralolier og produkter deraf Møbler Fisk, krebsdyr, bløddyr og varer deraf Specialmaskiner til forskellige industrier Ikke jernholdige metaller Beklædningsgenstande og -tilbehør Varer, ikke klassificeret efter art Maskiner og -tilbehør til industrien Elektrisk strøm 618 3

12 12 Det samlede handelsoverskud over for vores nabolande beløb sig til 7,7 mia. kr., hvoraf især Storbritannien og Norge bidrog med et samlet overskud på 27,3 mia. kr., mens Tyskland i høj grad trak i modsat retning med et underskud på 23,9 mia. kr. Tyskland er størst når det drejer sig om varehandel Storbritannien er det store kødeksportmarked Sverige fylder godt i Danmarks samhandel med udlandet Norge er en betydelig medspiller I tabel 3 er de mest handlede varegrupper med Danmarks nabolande opstillet. Tyskland er, som det fremgår af tabel 2, suverænt det land, som Danmark handler mest med. Danmarks største importvaregruppe (SITC-kapitler) fra Tyskland er køretøjer, der i 2007 beløb sig til 16,0 mia. kr., svarende til 14 pct. af al vareimport fra dette land. Danmarks største eksportvaregruppe til Tyskland var i samme periode maskiner og tilbehør til industrien på 6,3 mia. kr., som dermed udgjorde 7 pct. af Danmarks samlede vareeksport til landet. Den næststørste eksportvaregruppe til Tyskland er køretøjer på 5,0 mia. kr., hvilket måske ved første øjekast kan virke en lille smule paradoksalt, da alle ved, at Danmark ikke producerer biler. Her er det imidlertid værd at bemærke, at de importerede køretøjer fra Tyskland i høj grad består af person- og lastbiler, mens de eksporterede køretøjer især dækker over på- og anhængervogne og køretøjer med specialtillavede laste- og losseanordninger m.m. Den relativt store post, der er benævnt diverse forarbejdede varer m.m., og som går igen for mange af landenes vedkommende, dækker over en bred vifte af forbrugsartikler så som optiske medier, cykler, videospil, bordservice, bøger, tryksager og meget mere. Danmark har historisk set haft et stort landbrugseksportmarked i Storbritannien. Det har Danmark fortsat. I 2007 eksporterede Danmark for 5,9 mia. kr. kød og kødvarer til Storbritannien, hvilket var 13 pct. af Danmarks samlede vareeksport til landet. Dansk råolieeksport tæller også godt på kontoen. Den største importvaregruppe fra Storbritannien til Danmark var i 2007 medicinske og pharmaceutiske produkter på 1,8 mia. kr., hvilket svarer til 7 pct. af Danmarks samlede import fra Storbritannien. Næststørste importgruppe var køretøjer. Danmark har en meget stor olieeksport til Sverige. I 2007 eksporterede Danmark rå - og mineralolier m.m. for 22,3 mia. kr., hvilket svarer til 28 pct. af Danmarks samlede vareeksport til landet. Eksport af forbrugsvarer (diverse forarbejdede varer) fylder også godt i regnskabet. På importsiden kan man se, at Danmark køber ganske mange biler i Sverige. Import af køretøjer var Danmarks største importvaregruppe på 8,7 mia. kr., hvilket svarer til 28 pct. af al vareimport fra Sverige. Norge spiller en mindre, men dog stadig væsentlig rolle for Danmarks udenrigshandel. Importen fra Norge er betydelig af energi, fisk samt ikke jernholdige metaller, der bl.a. dækker over aluminium-, zink- og kobberprodukter. På eksportsiden kan man konstatere, at diverse forarbejdede varer, som dækker en bred vifte af forbrugsgoder, spiller en betydelig rolle for Danmarks samhandel med Norge. 1.2 Tjenestehandel USA er størst på tjenestehandelsområdet Tysklands tjenestehandel For tjenestehandlens vedkommende er USA det helt store samhandelsland. Både på import- og eksportsiden er USA det største enkeltland og det skyldes primært den meget store søtransportaktivitet, Danmark har sammen med dette land. Det er dog vigtigt at notere sig, at selve den fysiske transport kan foregå overalt på verdenshavene. Det afgørende for den danske tjenestehandelsopgørelse er, at de danske rederier sejler for udenlandske kunder det er derimod ikke afgørende, hvorfra eller hvortil disse kunder får bragt deres varer. Tyskland er Danmarks næststørste samhandelspartner på tjenestehandelsimporten, og tredjestørst på tjenestehandelseksporten. De to dominerende tjenestehandelskategorier på dansk import fra Tyskland i 2007 var søtransport og rejser på hhv. 19,1 mia. kr. og 9,5 mia. kr. tilsammen dækkede de 67 pct. af den samlede tjenestehandelsimport fra landet. For tjenestehandelseksporten er det rejser med 30 pct. og søtransport med 29 pct., der dominerer. Rejser dækker en bred vifte af aktiviteter i udlandet fra forretningsrejser over sundheds- og studieophold til almindelig turisme, herunder endagsrejser.

13 13 Danmarks tjenestehandel domineres både på eksport- og på importsiden af søtransport, men andre forretningstjenester har også en høj placering i Danmarks samhandel med udlandet. Andre forretningstjenester dækker over forskellige handelsaktiviteter samt en bred vifte af rådgivning og anden bistand. Storbritanniens tjenestehandel Sveriges tjenestehandel Norges tjenestehandel Danmarks tjenestehandel med Storbritannien domineres både på eksport- og på importsiden af søtransport, men andre forretningstjenester har også en topplacering. Sverige er Danmarks næststørste samhandelsland, når det gælder tjenestehandelseksporten. Især rejser og lufttransport spiller en væsentlig rolle. Mange svenskere ønsker at rejse i Danmark, fx til de danske strande. Lufttransport spiller også en betragtelig rolle på såvel eksport- som importsiden. Næsten en tredjedel af al tjenesteeksport til Norge bestod i 2007 af rejser, dvs. norske turister og forretningsrejsendes ophold i Danmark. Den næststørste tjenesteeksportpost til Norge er andre forretningstjenester. Tjenesteimporten til Norge var i 2007 domineret af andre forretningstjenester, mens søtransport indtog andenpladsen tæt fulgt af rejser på tredjepladsen. Tabel 4. Top 5 nabolandes udenrigshandel med tjenester Tjenestegrupper Eksport Andele Tjenestegrupper Import Andele mio. kr. pct. mio. kr. pct. Tyskland Eksport i alt Import i alt Rejser Søtransport Søtransport Rejser Anden transport (end sø- og luft) Anden transport (end sø- og luft) Vejtransport Andre forretningstjenester Andre forretningstjenester Vejtransport Storbritannien Eksport i alt Import i alt Søtransport Søtransport Andre forretningstjenester Andre forretningstjenester Rejser Rejser Lufttransport Audiovisuelle tjenester samt tjenester m.m Royalties og licenser Data- og informationstjenester Sverige Eksport i alt Import i alt Rejser Andre forretningstjenester Lufttransport Rejser Vejtransport Lufttransport Søtransport Søtransport Andre forretningstjenester Vejtransport Norge Eksport i alt Import i alt Rejser Andre forretningstjenester Andre forretningstjenester Søtransport Lufttransport Rejser Søtransport Vejtransport Vejtransport Lufttransport 956 8

14 14 2. Den samlede udenrigshandel Den globale arbejdsdeling Aftagende vækst i udenrigshandlen Figur 1. Dansk økonomi deltager i stigende grad i den globaliserede arbejdsdeling. Dette afspejles bl.a. i, at den danske udenrigshandel med varer og tjenester udgør en stigende andel af det samlede resultat for Danmarks økonomi opgjort som bruttonationalproduktet, BNP. I 2007 udgjorde udenrigshandlen således 103,1 pct. af BNP, hvilket skal sammenholdes med 74,3 pct. i I 2007 beløb Danmarks samlede eksport af varer og tjenester sig til 879,7 mia. kr., mens importen af varer og tjenester var på 840,3 mia. kr. I forhold til 2006 var der tale en stigning på 4,0 pct. i eksporten og 6,6 pct. i importen. Væksten i udenrigshandlen er aftaget i 2007, sammenlignet med 2006, hvor eksporten og importen voksede med hhv. 12,0 pct. og 17,1 pct. Den samlede udenrigshandel med varer og tjenester Mia. kr. Mia. kr Balance (højre akse) Import (venstre akse) Eksport (venstre akse) 0 Overskud siden 1987 Tjenestehandlen udgør en stigende andel Figur 2. Danmarks har siden 1987 haft overskud overfor udlandet på handlen med varer og tjenester. I 2007 endte overskuddet på 39,4 mia. kr., hvilket er en reduktion på en tredjedel i forhold til overskuddet året før. Det er et fald i overskuddet på varehandlen, som er årsagen til dette fald. I det seneste tiår har tjenestehandlen fået en stigende betydning. I 2007 udgjorde tjenestehandlen således 36,4 pct. af den samlede udenrigshandel, mens tjenesternes andel i 1998 var på 25,0 pct. Top 10 eksportmarkeder og importlande for varer og tjenester Pct. 25 Pct Tyskland Sverige USA Storbritannien Norge Nederlandene Frankrig Italien Finland Kina Tyskland Sverige USA Storbritannien Nederlandene Kina Norge Frankrig,Monaco Italien Belgien 0 0 Andel af samlede eksport Andel af samlede import

15 15 Handelen koncentreret på store samhandelspartnere Tabel 5. Udenrigshandlen med varer og tjenester er koncentreret på store samhandelspartnere således udgør handlen med de ti største lande i importen og eksporten omkring to tredjedel af den samlede udenrigshandel. Bortset fra Kina og USA er alle de ti største samhandelspartnere EU-lande og samlet set udgjorde EU-landene 63,5 pct. af udenrigshandlen i Top 10 eksportmarkeder og importlande for varer og tjenester Eksport Import Land 2007 Ændring Andel Land 2007 Ændring Andel mia. kr. pct. mia. kr. pct. I alt 879,7 4,0 100,0 I alt 840,3 6,6 100,0 Tyskland 123,7 2,7 14,1 Tyskland 156,0 8,7 18,6 Sverige 115,8 5,4 13,2 Sverige 102,1 9,2 12,2 USA 77,2-3,8 8,8 USA 64,2 0,2 7,6 Storbritannien 67,7-3,6 7,7 Storbritannien 58,0 4,3 6,9 Norge 53,6 10,5 6,1 Nederlandene 49,0 10,5 5,8 Nederlandene 35,2-7,3 4,0 Kina 36,1 11,1 4,3 Frankrig 34,6 3,2 3,9 Norge 34,6 1,9 4,1 Italien 25,3 3,7 2,9 Frankrig 29,7 0,4 3,5 Finland 24,7-0,7 2,8 Italien 29,1 9,4 3,5 Kina 24,2 35,7 2,7 Belgien 24,3 11,7 2,9 Anm.: Ændringen er i forhold til 2006, og andelen er i forhold til den samlede eksport eller import. 3. Udenrigshandel med varer Overskud faldt med 17,9 mia. kr. i 2007 Vækst i udenrigshandlen aftog i 2007 Figur 3. Overskuddet på varehandlen med udlandet fortsatte med at falde i Handelsbalanceoverskuddet faldt således fra 37,4 mia. kr. i 2006 til 19,5 mia. kr. i Dermed er overskuddet blevet reduceret med to tredjedele siden 2005 og ligger nu på niveau med handelsoverskuddet i Danmark eksporterede varer for 551,3 mia. kr. i 2007, mens importen af varer udgjorde 531,8 mia. kr. Væksten i både eksport og import aftog markant i 2007, set i forhold til Eksporten steg med blot 1,4 pct., mens importen steg med 5,0 pct. I 2006 var væksten til sammenligning hhv. 8,4 pct. i eksporten og 13,6 pct. i importen. Den samlede udenrigshandel med varer Mia. kr Mia. kr Import Eksport Handelsbalance Importmængden voksede mere end eksportmængden Udviklingen i udenrigshandlen med varer kan opdeles i ændringer i mængder og priser. Kvantumindekset, som belyser mængdeudviklingen, har på nær 2003 været konstant stigende for såvel import som eksport. Set i forhold til 2006 steg den importerede varemængde i 2007 med 6,9 pct., mens den eksporterede mængde steg med 4,7 pct.

16 16 Figur 4. Kvantumindeks, enhedsværdiindeks og bytteforhold for varer Kvantumindeks, 1995 = Enhedsværdiindeks, 1995 = Import Eksport Import Eksport Bytteforhold Priserne på eksportvarer faldt i 2007 Fald i bytteforholdet i 2007 Udviklingen i priserne udtrykt ved enhedsværdiindekset er ligeledes stigende for importen i 2007 steg priserne på importvarerne med 0,4 pct. Derimod er priserne på eksportvarerne faldet med 1,9 pct. i Den samlede import af varer voksede således mere end vareeksporten i 2007, fordi mængden af importvarer steg mere end eksportmængden, samtidig med at eksportpriserne oplevede et egentligt fald og importpriserne fortsatte stigningen fra de foregående år. Stigende importpriser og faldende priser på eksportvarer betød samtidig en forværring i bytteforholdet. Bytteforholdet beregnes ud fra enhedsværdiindeksene for import og eksport og udtrykker eksportpriserne i forhold til importpriserne. 3.1 Samhandelspartnere Varehandelen er koncentreret på få lande Figur 5. Danmark handler med mere end 200 forskellige samhandelspartnere, men hovedparten af varehandlen er koncentreret på nogle få dominerende lande. De ti største eksportmarkeder aftog 69,7 pct. af den samlede danske vareeksport i 2007, mens ti lande repræsenterede 73,2 pct. af vareimporten. Top 10 eksportmarkeder og importlande for varer Pct. 30 Pct Tyskland Sverige Storbritannien USA Norge Nederlandene Frankrig Italien Finland Spanien Tyskland Sverige Nederlandene Kina Storbritannien Norge Italien Frankrig Belgien USA 0 0 Andel af samlede eksport Andel af samlede import Udlandshandlen med varer domineres af tre lande Der er en overvægt af EU-lande blandt de ti største eksportmarkeder og importlande. Tyskland, Sverige og Storbritannien har med en samlet andel af udenrigshandelen på omkring 41 pct. en ganske særlig betydning for Danmarks varehandel med udlandet. I vareeksporten er det kun USA og Norge blandt ikke-eu-landene, som er med i top 10 af eksportmarkeder, og foruden de to lande er Kina det eneste land uden for EU, som er blandt de ti største importlande.

17 17 Stabil rangorden mellem landene Tabel 6. Rangordningen mellem de ti største eksportmarkeder og importlande er præget af relativ få ændringer fra år til år. Ændringerne sker oftest som følge af, at for flere lande er værdiforskellen mellem landenes handel med Danmark relativt lille, og ændringen i rangordningen kan derfor være kortvarig. Top 10 eksportmarkeder og importlande for varer Eksport Import Land 2007 Ændring Andel Land 2007 Ændring Andel mia. kr. pct. mia. kr. pct. I alt 551,3 1,4 100,0 I alt 531,8 5,0 100,0 Tyskland 91,9 0,3 16,7 Tyskland 115,8 6,6 21,8 Sverige 80,9 4,9 14,7 Sverige 76,5 6,9 14,4 Storbritannien 43,9-7,9 8,0 Nederlandene 36,1 13,9 6,8 USA 34,9-3,6 6,3 Kina 30,0 13,1 5,6 Norge 33,0 7,7 6,0 Storbritannien 27,2-5,7 5,1 Nederlandene 25,1-11,9 4,6 Norge 22,4-4,0 4,2 Frankrig 24,9-0,5 4,5 Italien 22,0 9,6 4,1 Italien 18,2 0,7 3,3 Frankrig 21,7-2,4 4,1 Finland 15,9-2,9 2,9 Belgien 18,9 11,9 3,6 Spanien 15,8 1,1 2,9 USA 18,5 11,9 3,5 Anm.: Ændringen er i forhold til 2006, og andelen er i forhold til den samlede eksport eller import. Kina skyder op af rangstigen i importen Tyskland stadig den største samhandelspartner Figur 6. Blandt de mere vedvarende ændringer skal særligt fremhæves Kinas plads blandt importlandene. Siden Kina i 2000 for første gang var blandt de ti største importlande, er landet skudt op ad rangstigen og er nu Danmarks fjerde største importland. Tyskland er fortsat Danmarks ubetinget største samhandelspartner, men handlen har haft en procentvis mindre vækst end den samlede udenrigshandel i de seneste ti år. Særlig væksten i eksporten til Tyskland er haltet efter, og den tyske andel af den samlede danske eksport er derfor faldet fra 20,7 pct. i 1998 til 16,7 pct. i Derimod er Tysklands andel af importen i samme periode blot faldet fra 22,0 pct. til 21,8 pct. og dermed har danskernes køb af varer fra Tyskland holdt trit med fremgangen i danskernes samlede varekøb i udlandet i det seneste tiår. Varehandlen med Tyskland Mia. kr Mia. kr Import Eksport Handelsbalance Underskud på samhandlen med Tyskland Udviklingen har samtidig ført til, at Danmark siden 2003 har haft et underskud på samhandelen med Tyskland. I 2007 viste importen til Tyskland en fremgang på 6,6 pct. til 115,8 mia. kr., mens eksporten blot steg med 0,3 pct., til 91,9 mia. kr. Dermed blev underskuddet i handlen med Tyskland på 23,9 mia. kr., hvilket er en forværring på 7,0 mia. kr. i forhold til året før.

18 18 Varehandlen pr. indbygger giver et andet billede af de største markeder Island køber flest danske varer pr. indbygger Grønland og Færøerne Tabel 7. Ses den danske handel med de forskellige lande i forhold til de pågældende landes befolkning, giver det et andet billede af, hvilke lande Danmark har betydende samhandelsrelationer med. I både eksporten og importen er det de nordiske lande og andre nærmarkeder, som dominerer toplisterne. Island er således det land, som i forhold til indbyggertallet køber flest danske varer islændingene købte for kr. danske varer pr. person i Sverige og Norge på anden- og tredjepladsen køber ligeledes mange danske varer pr. indbygger hhv. for kr. og kr. Det største danske eksportmarked målt på den totale værdi, Tyskland, er med et køb for kr. pr. indbygger henvist til elvtepladsen. I kraft af deres særlige tilknytning til Danmark har Grønland og Færøerne dog den største varehandel med Danmark pr. indbygger. Top 10 eksportmarkeder og importlande efter varehandel pr. indbygger Eksport Import Land Total Pr. indb. Land Total Pr. indb. mia. kr. kr. mia. kr. kr. Island 3, Sverige 76, Sverige 80, Norge 22, Norge 33, Luxembourg 1, Gibraltar 0, Island 0, Bermudaøerne 0, Finland 12, Finland 15, Nederlandene 36, Irland 8, Belgien 18, Antigua og Barbuda 0, Irland 6, Nederlandene 24, Tyskland 115, Estland 1, Estland 1, Færøerne 2, Grønland 1, Grønland 2, Færøerne 2, Anm.: Udenrigshandelen er opgjort ekskl. skibe og fly mv. Kun lande, hvor summen af eksport og import er større end 100 mio. kr., er medtaget. Befolkningen er for 2007 eller senest foregående år, hvor tal er tilgængelige, og tallene er hentet fra Statistisk Årbog Geografisk fordeling af udenrigshandlen med varer Tabel 8. Hovedparten af handelen med udlandet sker med samhandelspartnere geografisk tæt placeret på Danmark. Efter udvidelsen af EU med ti nye lande i 2004 tegner EUlandene sig således for omkring 71 pct. af Danmarks udenrigshandel med varer. Den resterende del af handlen foregår hovedsageligt med det øvrige Europa og Asien, som hver tegner sig for en andel på godt 10 pct. af udenrigshandlen, samt med Nordamerika. Udenrigshandlen med Afrika, Australien og Oceanien, Syd- og Mellemamerika og Mellemøsten er derimod af beskedent omfang. Geografisk fordeling af udenrigshandelen med varer Eksport Import Landegruppe 2007 Ændring Andel 2007 Ændring Andel mia. kr. pct. mia. kr. pct. I alt 551,3 1,4 100,0 531,8 5,0 100,0 EU-landene 378,4 0,2 68,6 390,6 6,9 73,5 Ikke-EU-lande 172,9 3,9 31,4 141,2 0,0 26,5 Øvrige Europa 63,4 9,6 11,5 45,3-7,6 8,5 Afrika 5,7 5,4 1,0 2,5 5,2 0,5 Nordamerika 42,9-3,2 7,8 23,8 14,4 4,5 Syd- og Mellemamerika 8,2 9,3 1,5 8,5 14,7 1,6 Nær- og Mellemøsten 8,5 25,5 1,5 2,8-28,6 0,5 Øvrige Asien 39,3-0,1 7,1 56,7 1,4 10,7 Australien og Oceanien 4,9-5,0 0,9 1,7-4,5 0,3 Anm.: Ændringen er i forhold til Summen af tallene for landegrupperne uden for EU afviger fra totalen pga. ikkelandefordelte vareposter. Specifikation af landeopdelingen fremgår af bilag 9.

19 Udenrigshandlen med varer fordelt på brancher Handelsvirksomheder står for størstedelen af vareimporten Fremstillingsvirksomheder repræsenterer størstedelen af eksporten Figur 7. Opdeler man udenrigshandelen med varer på brancher, fremgår det, at store dele af udenrigshandlen foretages af egentlige handelsvirksomheder. Tendensen er særlig tydelig i importen, hvor handelsvirksomheder står for mere end halvdelen af den samlede vareimport, mens de for den samlede eksport står for en fjerdedel. Fremstillingsvirksomheder repræsenterer mere end halvdelen af eksporten, men kun en fjerdedel af den samlede vareimport. Eksporten foretages altså i høj grad af virksomheder, der selv producerer varerne, mens importen i stort omfang foretages med henblik på videresalg. Udenrigshandlen med varer fordelt på brancher (procentvis fordeling) Eksport Import 27,4 23,8 Handelsog reparationsvirksomhed Fremstillingsvirksomhed Fremstillingsvirksomhed Råstofudvinding Øvrige 5,6 Handels- og reparationsvirksomhed Transport mv. 2,2 Øvrige 53,1 13,9 54,8 19,3 3.3 Udenrigshandlen med varer fordelt på varegrupper Hovedtræk ved handlen med udlandet Udviklingen i varegruppefordelingen Industriprodukter trak eksporten op i 2007 Danmarks varehandel med udlandet kan i hovedtræk karakteriseres ved, at importen består af varer til forbrug og til anvendelse i industrien og andre erhverv, og at eksporten består af landbrugsprodukter, olie og en bred vifte af industriprodukter. Farmaceutiske og kemiske produkter samt maskiner og instrumenter er de store varegrupper i industrieksporten, men også beklædning, møbler og fødevarer er betydende eksportvarer. Fra 1998 til 2007 steg eksporten af brændselsstoffer mv. fra en andel på 3,3 pct. til 10,3 pct. af den samlede eksport, mens eksport af farmaceutiske produkter mv. steg fra 11,3 pct. til en andel på 13,2 pct. Samtidig faldt landbrugsvarer og andre næringsmidlers andel af eksporten fra 22,2 pct. til 17,5 pct. Ændringerne i de andre varegruppers andele i eksporten og importen har været små i den seneste tiårsperiode. Det er overvejende varegrupperne øvrige industriprodukter, maskiner og industrimenter samt farmaceutiske og kemiske produkter, som trak eksporten op i Med et fald på 10,4 pct. trak brændselsstoffer mv. samt transportmidler derimod i den anden retning.

20 20 Tabel 9. Eksporten af varer fordelt på KONJ-grupper Værdi Ændring Andel Varegruppe mia. kr. I alt 551,3 1,4 100,0 100,0 Landbrugsprodukter og forarb. produkter heraf (01-32) 53,8 1,6 13,0 9,8 Andre næringsmidler (41-46, 48, 49, 82) 42,9 2,5 9,2 7,8 Farmaceutiske prod. og andre kemiske artikler (56, 57) 72,6 6,0 11,3 13,2 Maskiner og instrumenter (68) 146,0 5,7 27,2 26,5 Transportmidler (69, 80) 20,4-10,4 4,4 3,7 Tekstiler, beklædning, møbler og dele dertil (64, 70) 43,7 2,4 9,7 7,9 Øvrige industriprodukter (47, 54, 60-63, 65-67, 71, 72) 101,5 5,0 19,0 18,4 Brændselsstoffer, smørestoffer og elektrisk strøm (85) 56,8-10,4 3,3 10,3 Andre varer (84, 86) 13,6-19,2 2,9 2,5 Anm.: Ændringen er i forhold til KONJ-koder er angivet parentes. Detaljeret opdeling på KONJ (konjunkturbelysende varegrupper) findes i tabel 3.2 i sektion 3, og KONJ-klassifikationen beskrives i afsnit 1.6 i sektion 2. pct. Generel stigning i importvaregrupper Tabel 10. Fremgang i importen i 2007 ses i næsten alle varegrupper. De varegrupper, som særligt har trukket importen op, har været varer til anvendelse i øvrige byerhverv (5,9 pct.) samt varer til forbrug (9,8 pct.). Importen af maskiner og kapitaludstyr er derimod faldet med 1,0 pct. i Importen af brændselsstoffer mv. er ligeledes faldet her er faldet 9,9 pct. Importen af varer fordelt på BEC-grupper Værdi Ændring Andel Varegruppe mia. kr. I alt 531,8 5,0 100,0 100,0 Varer fortrinvis til anv. i landbrug og gartneri (01-04) 12,5 24,2 2,6 2,3 Varer fortrinvis til anv. i bygge- og anlægsvirk. (05-10) 45,2 11,1 7,8 8,5 Varer fortrinvis til anv. i øvrige byerhverv (11-30) 174,3 5,9 35,6 32,8 Brændselsstoffer, smørestoffer og elektrisk strøm (32-36) 29,5-9,9 3,4 5,6 Maskiner og andet kapitaludstyr (37-42) 65,2-1,0 12,6 12,3 Transportmidler (43-46) 42,4 2,2 8,5 8,0 Næringsmidler, drikkevarer og tobak (47) 44,9 4,4 8,4 8,4 Andre varer fortrinvis til direkte forbrug (48-53) 111,3 9,8 19,2 20,9 Varer ikke andetsteds medtaget (54) 6,5-2,6 2,0 1,2 Anm.: Ændringen er i forhold til BEC-koder er angivet i parentes. Detaljeret opdeling på BEC (Broad Economic Categories) findes i tabel 3.1 i sektion 3, og BEC-klassifikationen beskrives i afsnit 1.6 i sektion 2. pct. Figur 8. De ti største KONJ-gruppers andel af samlede vareeksport Maskiner og instrumenter (68) Brændselsstoffer, elektrisk strøm mv. (85) Medicinske og farmaceutiske produkter (56) Andre industriprodukter (72) Andre kemiske artikler (57) Tekstil og beklædning (64) Levende svin og svinekød (02) Andre forarbejdede landbrugsprodukter (42) Transportmidler (undtagen skibe, fly mv.) (69) Møbler og dele dertil (70) Andel af samlede eksport i pct.

21 21 Figur 9. De ti største BEC-gruppers andel af den samlede vareimport Næringsmidler, drikkevarer og tobak (47) Elektriske maskiner, apparater og udstyr (42) Andre ikke-varige forbrugsvarer (48) Dele og tilbehør til ikke-elektriske maskin. mv. (24) Personbiler (46) Andre råvarer og halvfabrikata (23) Jern og stål (20) Dele og tilbehør til transportmidler (27) Andre maskiner, apparater mv., ikke elektriske (41) Andre varer til anv. i bygge- og anlægsvirk. (10) Andel af samlede import i pct. Råolie Fald i råolieeksporten skyldes fald i mængder Figur 10. Råolie er en af de mest betydende enkeltvarer i den danske udenrigshandel. Siden 1997 har Danmark været nettoeksportør af råolie (SITC 333), og i 2007 udgjorde råolieeksporten 5,0 pct. af den samlede eksport. Råolieimportens andel af importen var 1,3 pct. Eksporten af råolie var i 2007 på 27,7 mia. kr., hvilket er en reduktion på 15,8 pct. i forhold til året før. Olieimporten faldt med 12,2 pct. til 7,0 mia. kr. Overskuddet på udenrigshandlen med råolie blev dermed reduceret med 4,2 mia. kr. i 2007 og endte på 20,7 mia. kr. Mens prisen på dansk udenrigshandel med råolie steg i 2007, viste mængden i både importen og eksporten et fald. Priserne i import og eksport steg med hhv. 12,4 pct. og 2,9 pct., mens mængden faldt med 21,9 pct. i importen og 18,2 pct. i eksporten. Kvantumindeks og enhedsværdiindeks for udenrigshandel med råolie Kvantumindeks, 1995 = Enhedsværdiindeks, 1995 = Eksport Import Eksport Import Sverige er hovedaftager af dansk råolie I 2007 aftog Sverige 53,8 pct. af den danske råolieeksport, efterfulgt af Storbritannien med 14,8 pct. og Canada med 7,1 pct. Irland, Finland, Frankrig, Tyskland og Nederlandene aftager hovedparten af den resterende råolieeksport. Import af råolie sker næsten udelukkende fra Norge, og sker med henblik på raffinering.

22 22 4. Udenrigshandel med tjenester Fortsat stigning i overskuddet på tjenestehandelen Figur 11. Overskuddet på tjenestehandlen med udlandet var i 2007 på 41,7 mia. kr. Modsat varehandelen er overskuddet på tjenestehandlen fortsat med at stige i de seneste år. Overskuddet på tjenestehandlen i 2007 var 1,2 mia. kr. større end i Danmark eksporterede tjenester for 334,3 mia. kr. i 2007, mens importen af tjenester udgjorde 292,6 mia. kr. Det svarer til en stigning på hhv. 8,5 pct. og 9,3 pct. i forhold til Den samlede udenrigshandel med tjenester Mia. kr Import Eksport Mia. kr Tjenestebalance 4.1 Samhandelspartnere USA er dominerende på tjenesteområdet pga. søtransport Figur 12. I lighed med varehandlen har Danmark stor udveksling af tjenester med udlandet. På eksportsiden var USA i 2007 Danmarks vigtigste handelspartner på tjenesteområdet, hvilket især skyldes, at amerikanske kunder aftager hovedparten af tjenesterne inden for søtransport. Det forhold, at søtransporten hovedsagelig er knyttet til USA, er ikke nødvendigvis et udtryk for, at selve den fysiske søtransport foregår fra og til USA. Skibsfarten kan principielt foregå på alle verdenshavene; det afgørende i en tjenestehandelsopgørelse er, at de danske rederier sejler for amerikanske kunder. På importsiden var Tyskland i 2007 den vigtigste handelspartner. Søtransport er også i forhold til Tyskland en dominerende tjenestegruppe, men også rejser og vejtransport er meget væsentlige i den danske import af tjenesteydelser fra Tyskland. Top 10 eksport- og importlande for tjenester Pct. 20 Pct USA Sverige Tyskland Storbritannien Norge Kina Nederlandene Frankrig Schweiz Finland Tyskland USA Storbritannien Sverige Norge Nederlandene Spanien Frankrig Schweiz Italien 0 0 Andel af samlede eksport Andel af samlede import Nærmarkederne spiller en stor rolle For den samlede tjenestehandel er Sverige og Tyskland efter USA vores største samhandelspartnere. For disse to lande spiller søtransporten også en meget væsentlig