UDENRIGSHANDEL. Varer og tjenester. External Trade of Denmark Goods and Services

Transkript

1 UDENRIGSHANDEL Varer og tjenester 2006 External Trade of Denmark Goods and Services

2 Udenrigshandel Varer og tjenester 2006 Udgivet af Danmarks Statistik Oplag: 300 Printet hos ParitasDigital Redaktion: Thomas Andresen, tlf , Salg: Danmarks Statistiks publikationer kan bestilles hele døgnet fra Publikationsformidling på tlf , fax , eller boghandel Pris: Trykt udgave: Pris: 170,00 kr. inkl. 25 pct. moms Kan købes på ISBN ISSN Pdf-udgave: Kan hentes gratis på ISBN ISSN Adresser: Danmarks Statistik Sejrøgade København Ø Tlf Fax e-post: Andre publikationer Summariske oplysninger om ind- og udførsel. Bl.a. omsætningen inden for hovedvaregrupper fordelt på lande, indeks for udenrigshandelen publiceres i emnegruppen Udenrigshandel (Statistiske Efterretninger). Årlige opgørelser over udenrigshandelen baseret på endelige tal publiceres i Udenrigshandel - Varer og tjenester. Serviceopgaver Danmarks Statistik påtager sig mod betaling at løse statistiske specialopgaver inden for såvel udenrigshandelsstatistik som andre af Danmarks Statistiks arbejdsområder efter den enkelte brugers behov. Inden for udenrigshandelen er det desuden muligt at tegne abonnement på levering af en række standard oplysninger. Nærmere oplysninger om priser mm. fås ved henvendelse til Danmarks Statistiks Kundecenter, tlf eller på kundecenter@dst.dk Signaturforklaring: - Nul 0 } Mindre end ½ af den anvendte enhed 0,0.. Oplysningen offentliggøres ikke Δ Oplysninger om varepositionen er helt eller delvis hemmeligholdt, jf. bilag 1 Toldtarifpositionen er ændret i løbet af året, jf. bilag 2 i.a.n. Ikke andetsteds nævnt Danmarks Statistik 2007 Du er velkommen til at citere fra denne publikation. Angiv dog kilde i overensstemmelse med god skik. Det er tilladt at kopiere publikationen til privat brug. Enhver anden form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne publikation er forbudt uden skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik. Kontakt os gerne, hvis du er i tvivl. Når en institution har indgået en kopieringsaftale med COPY-DAN, har den ret til inden for aftalens rammer at kopiere fra publikationen.

3 Forord Udenrigshandel 2006 (tidligere Danmarks vareimport og -eksport) omfatter den årlige opgørelse af Danmarks udenrigshandel med varer og tjenester. Første sektion indeholder en gennemgang af den seneste udvikling i Danmarks udenrigshandel fordelt på udvalgte handelspartnere, varer og tjenester. Anden sektion indeholder en detaljeret beskrivelse af statistikkernes afgrænsninger og metoder. I sektion tre findes en række tabeller, der giver en detaljeret beskrivelse af Danmarks udenrigshandel i I nogle tabeller indgår ligeledes tal for tidligere år. Sektion fire indeholder tabeller, der giver en detaljeret beskrivelse af Danmarks udenrigshandel med tjenester i Sektion fem indeholder bilag med nøgler og kodefortegnelser mv., der benyttes i offentliggørelsen af udenrigshandelsstatistikkerne. Udenrigshandel 2006 er udarbejdet af et redaktionsudvalg i Danmarks Statistik, Udenrigsøkonomi. Tabel- og bilagssektioner er udarbejdet af afdelingsleder Thomas Andresen. Eventuelle rettelser til denne publikation vil kunne findes på: Preface External Trade of Denmark 2006 is the annual report covering external trade in goods published by the Division of External Trade and Balance of Payments at Statistics Denmark. In terms of content, part one of the report describes the recent trends and the status of the Danish external trade in goods and services in In part two, the delimitations and methodology of the Danish external trade statistics are thoroughly described. Part three includes tables presenting various aspects of the Danish external trade in goods in 2006 as well as recent trends. Part four includes tables presenting statistics on the Danish external trade in services in Finally, the annexes in part five includes translations from Danish into English of the tables. Furthermore, the annexes compiles material used to produce and to publish the Danish external trade statistics. External Trade of Denmark 2006 is published and edited by Statistics Denmark, Division of External Trade and Balance of Payments. Tables and annexes have been prepared by Senior Head Clerk Thomas Andresen. Any corrections to this report will be available at: Danmarks Statistik, november 2007 Jan Plovsing Preben Etwil

4 Indhold I Danmarks udenrigshandel Udviklingen siden Tema: Samhandlen med Kina Den samlede udenrigshandel Samhandelspartnere Udenrigshandlen med varer fordelt på brancher Udenrigshandlen fordelt på vare- og tjenestegrupper II Afgrænsninger og metode 1. Udenrigshandel med varer Lovgrundlag Indsamling af oplysninger Statistikkens omfang Opgørelse af udenrigshandlen med varer Kvaliteten af statistikken Varegruppering Værdiansættelsen Mængdeangivelser Landefordeling Indeksberegninger Særlige forhold Udenrigshandel med varer i betalingsbalancestatistikken Udenrigshandel med tjenester Lovgrundlag Indsamling af oplysninger Kvaliteten af statistikken Tjenestegruppering Landefordeling Øvrige publikationer Udenrigshandelsstatistik på internettet Abonnementer og serviceopgaver III Tabeller udenrigshandel med varer Tabel 1 Danmarks udenrigshandel oversigt Tabel 2 Værdien af importen og eksporten fordelt på lande Tabel 3.1 Varefordelt udenrigshandel efter anvendelse (BEC-grupper) Tabel 3.2 Varefordelt udenrigshandel efter produktionsgrene (KONJ-grupper). 94 Tabel 3.3 Varefordelt udenrigshandel efter forarbejdningsgrad (SITC-grupper) 96

5 Tabel 4 Vare- og landefordelt udenrigshandel efter forarbejdningsgrad (SITC-grupper) Tabel 5.1 Detaljeret vare- og landefordelt import top 100 (KN-koder) Tabel 5.2 Detaljeret vare- og landefordelt eksport top 100 (KN-koder) Tabel 6 Danske fiskeres direkte landinger af fisk i udlandet Tabel 7 Eksportstøtte fra EU s landbrugsfond (FEOGA) Tabel 8.1 Transportmåde ved handel med ikke-eu-lande (vægt og værdi) Tabel 8.2 Transportmåde ved handel med ikke-eu-lande opgjort i container (vægt og værdi) Tabel 9 Forsyningsstatistik IV Tabeller udenrigshandel med tjenester Tabel 10 Tjenestehandel fordelt på lande Tabel 11 Tjenestehandel fordelt på tjenestegrupper Tabel 12 Tjenestehandel fordelt på tjenestegrupper og lande Tabel 13 Tjenestegrupper fordelt på eksport og import. Lande top V Bilag Bilag 1 Lovbestemmelser vedrørende udenrigshandelsstatistik mv Bilag 2 Oversigt over procedurekoder ved ikke-eu-handel Bilag 3 Oversigt over transaktionsarter ved EU-handel Bilag 4 Bilag 5A Bilag 5B Bilag 6 Bilag 7 Bilag 8 Forbindelsen mellem KN-varenumre 2006 og SITC, Rev. 3-varenumre Forbindelsen mellem SITC, Rev. 3-varenumre og KN-varenumre Forbindelsen mellem SITC, Rev. 3-kapitler og KN-varenumre Forbindelsen mellem BEC-grupper, SITC, Rev. 3- og KN-varenumre Forbindelsen mellem KONJ-grupper, SITC, Rev. 3- og KN-varenumre Fortegnelse over KN-varenumre og tilhørende SITC-varenumre, hvor krav om oplysning af hovedenhed (kg) vedrørende EU-lande er bortfaldet Bilag 9 Landefortegnelse Bilag 10 Landegrupperinger i udenrigshandelsstatistikken Bilag 11A Varer der er fritaget for indsamling af oplysninger ved EU-handel Bilag 11B Varer der er fritaget for indsamling af oplysninger ved ikke-eu-handel Bilag 12 Anmærkninger og noter Bilag 13 Oversættelser til de enkelte tabeller Bilag 14 Tidligere publikationer vedrørende statistik om udenrigshandel med varer Bilag 15 Udenrigshandel med tjenester tjenestekategorier

6 Contents I Danish External Trade Developments since Theme: Trade with China Total external trade in goods Trade partners External trade in goods by sectors External trade by commodity and service groups II Definitions and methods 1. External trade in goods Legal basis The collection of data Coverage Compilation of the statistics on external trade in goods The quality of the statistics Commodity classifications Values Quantities Country distribution Index calculations Special circumstances External trade in goods on the balance of payments statistics External trade in services Legal basis The collection of data Quality of the statistics Services classification Country distribution Other publications Information on external trade statistics at the internet Subscriptions and service tasks III Tables external trade in goods Table 1 Denmark s external trade survey Table 2 Value of Denmark s imports and exports by countries Table 3.1 External trade by goods by broad economic categories (BEC groups). 92 Table 3.2 External trade by goods by industrial origin (KONJ groups) Table 3.3 External trade by goods by rank of manufacture (SITC divisions). 96

7 Table 4 External trade by goods and countries by rank of manufacture (SITC divisions) Table 5.1 Imports by goods and countries detailed top 100 (CN codes) Table 5.2 Exports by goods and countries detailed top 100 (CN codes) Table 6 Danish fishermen s direct landings of fish in foreign countries Table 7 Export subsidies from the European Agricultural Guidance and Guarantee Fund Table 8.1 Mode of transport by trade with non-eu countries (weight and value) Table 8.2 Mode of transport by trade with non-eu countries addet in container (weight and value) Tabel 9 Supply statistics IV Tables external trade in services Table 10 Trade in services by partner countries Table 11 Trade in services by service categories Table 12 Trade in services by service categories and partner countries Table 13 Trade in services top 10 countries by service categories V Annexes Annex 1 Provisions governing the reporting of statistical data on external trade 275 Annex 2 List of procedure codes in trade with non-eu countries Annex 3 List of transactions codes in trade with EU countries Annex 4 Correspondence between CN commodity numbers 2006 and SITC, Rev. 3 items Annex 5A Correspondence between SITC, Rev. 3 items and CN commodity numbers Annex 5B Correspondence between SITC, Rev. 3 divisions and CN commodity numbers Annex 6 Annex 7 Annex 8 Correspondence between BEC groups, SITC, Rev. 3 items and CN commodity numbers Correspondence between KONJ groups, SITC, Rev. 3 items and CN commodity numbers List of CN commodity numbers and corresponding SITC items for which information on net weight (kg) concerning EU countries is voluntary Annex 9 List of countries Annex 10 Country groups in the external trade statistics Annex 11A Commodities not included in the EU trade statistics (Intrastat) Annex 11B Commodities not included in the non-eu trade statistics (Extrastat) 328 Annex 12 Notes and remarks Annex 13 English translation of tables Annex 14 Previous publications on external trade in goods statistics Annex 15 Trade in services service categories

8

9 9 I. Danmarks udenrigshandel Udviklingen siden 1966 Den globale arbejdsdeling Det lange seje træk Figur 1. Dansk økonomi deltager i stigende grad i den globaliserede arbejdsdeling. Dette afspejles bl.a. i, at den danske udenrigshandel udgør en stigende andel af det samlede økonomiske resultat opgjort som bruttonationalproduktet, BNP. Udenrigshandlen, opgjort som summen af importen og eksporten, i forhold til BNP er vokset fra at udgøre ca. 60 pct. i 1966 til omkring 100 pct. i Bag udviklingen ligger både en stigning i importen og eksporten. Det gælder både for varer og for tjenester. Især har udviklingen været markant siden midt i 1990 erne. Udenrigshandlen i forhold til BNP 120 Pct. af BNP Fra under- til overskud Figur 2. Danmark er gået fra at være et land med et betydeligt underskud på vare- og tjenestebalancen til i dag at have et overskud. Vare og tjenestebalancen i forhold til BNP 8 Pct. af BNP Varebalancen -6 Tjenstebalancen -8 Vare- og tjenestebalancen med årlige variationer Som det fremgår af figur 2 havde Danmark i 1966 et betydeligt underskud på den samlede udenrigshandel. Der var et underskud på varehandlen, der ikke blev opvejet af overskuddet på tjenestehandlen. Denne situation fortsatte frem til 1981, hvor Danmark for første gang i meget lang tid samlet set opnåede overskud på vare- og tjenestebalancen. Dog kun en stakket frist. Først fra 1987 og frem var der tale om et mere permanent overskud på Danmarks samlede udenrigshandel. Det fremgår også

10 10 af figuren, at overskuddet på varehandlen de seneste år har været vigende, samtidig med at overskuddet på tjenestehandlen har opretholdt et relativt stabilt niveau. 2. Tema: Samhandlen med Kina Kina fylder mere og mere i udenrigshandelsstatistikken Tabel 1. I de senere år har Kina spillet en stadig mere betydningsfuld rolle for den danske udenrigshandel. For varehandlens vedkommende var Kina i 2006 det femte største importland og det sekstende største eksportland. For tjenesternes vedkommende var Kina i 2006 det elvte største importland og det sjette største eksportland. Samhandlen med Kina Eksport Import Nettoeksport mio. kr. Vare- og tjenestehandel i alt Varehandel Korrektioner Tjenestehandel Se afsnit 1.12»Udenrigshandel med varer i betalingsbalancestatistikken«i kapitel 2 Samlet set har vi underskud over for Kina Varieret import fra Kina Tabel 2. Tabel 1 viser, at der var et betragteligt varehandelsunderskud med Kina i Underskuddet beløb sig til 19,6 mia. kr. Et underskud, der ikke kunne opvejes af et 4,6 mia. kr. stort overskud på tjenestehandlen. Det samlede underskud på vare- og tjenestehandlen var derfor i 2006 på 14,7 mia. kr. Samhandlen med Kina bliver i disse år både mere betydningsfuld og mere nuanceret end tidligere. Importen fra Kina, der i dag spiller en stigende rolle for udenrigshandlen, kommer fra en lang række vare- og tjenestekategorier. På varesiden spiller især beklædningsgenstande og -tilbehør en væsentlig rolle. Ud over, at der beløbsmæssigt er tale om en betydelig import på 6,1 mia. kr., udgør importandelen af denne varegruppe fra Kina mere end 27 pct. af den samlede danske import af denne varegruppe. Af andre store varegrupper i importen skal nævnes forskellige forarbejdede varer, udstyr til telekommunikation mv., møbler og metalvarer. Det kan tilføjes, at rejseartikler, kufferter, tasker o.l., der ligger uden for top fem listen, er den importvaregruppe fra Kina, der med 36 pct. har den højeste andel af den samlede danske import af denne varegruppe. Med andre ord mere end en tredjedel af dansk taskeimport kommer fra Kina. De fem største varegrupper i importen fra Kina SITC-varegruppe Import Importandel af den pågældende varegruppe mio. kr. pct. Beklædningsgenstande og -tilbehør (84) ,0 Diverse forarbejdede varer (89) ,1 Apparater til telekomm., lydoptagelse/-gengivelse (76) ,2 Møbler (82) ,7 Metalvarer (69) ,8 Anm.: SITC-gruppenummer i parentes Eksporten til Kina spiller også en rolle Kina spiller knap så dominerende en rolle for Danmarks vareeksport som for importens vedkommende. Alligevel er eksporten på en række vareområder ikke uden betydning for den samlede danske eksport. Største enkeltvaregruppe er maskiner og tilbehør til en samlet værdi af 1,3 mia. kr. Denne eksport udgjorde næsten 4 pct. af den samlede danske eksport af maskiner og tilbehør til industri. De andre væsentlige varegrupper var bl.a. kraftmaskiner og motorer, fisk og krebsdyr mm. samt rå pelsskind mv. Igen skal det tilføjes, at eksporten af bearbejdede gødningsstoffer til Kina,

11 11 der ligger uden for top fem listen, udgjorde mere end 18 pct. af den samlede danske eksport af denne varegruppe. Tabel 3. De fem største varegrupper i eksporten til Kina SITC-varegruppe Eksport Eksportandel af den pågældende varegruppe mio. kr. pct. Maskiner og -tilbehør til industrien (74) ,6 Kraftmaskiner og motorer (71) 941 4,3 Fisk, krebsdyr, bløddyr og varer deraf (03) 570 3,3 Huder, skind og pelsskind, uberedte (21) 453 7,1 Specialmaskiner til forskellige industrier (72) 393 2,3 Anm.: SITC-gruppenummer i parentes Overskud på tjenestehandlen Betragtelige udgifter på tjenesteimporten Tabel 4. Danmark har, i modsætning til varehandlen, overskud på tjenestehandlen med Kina. Den primære kilde til dette overskud er søtransporten. Tjenestehandlen med Kina spiller generelt en væsentlig mindre rolle for Danmark, end varehandlen gør. Det fremgår af tabel 4, at Danmarks største udgifter til tjenestehandel med Kina er knyttet til søtransportens hjælpetjenester, der bl.a. omfatter lastning og losning af containere, opmagasinering, emballering og andre havnetjenester, herunder videretransport i Kina faktureret til lokal agent. Danmarks udgifter til Kina på disse aktiviteter beløber sig i 2006 til 4,2 mia.kr. og udgjorde 5,8 pct. af den samlede danske import af hjælpetjenester på søtransport. Næststørste tjenesteudgiftspost til Kina var i 2006 rejser, der beløb sig til 0,7 mia. kr., hvoraf den største del vedrørte forretningsrejser. De fem største tjenestegrupper i tjenesteimporten fra Kina Tjenestegruppe Import Importandel af den pågældende tjenestegruppe mio. kr. pct. Søtransport, hjælpevirksomhed ,8 Rejser 720 1,6 Andre forretningstjenester 682 1,4 Søtransport, gods 461 1,1 Lufttransport 130 1,2 Stor indtjening på tjenesteeksporten Tabel 5. Af tabel 5 fremgår det, at den helt dominerende indtægtspost på tjenestehandlen med Kina er gods transporteret ad søvejen. I 2006 indbragte godssøtransporten fra Kina en indtægt på 9,4 mia. kr. til Danmark. Det svarer til lidt over 6 pct. af Danmarks samlede indtægter fra godssøtransporten. En anden stor indtægtspost i 2006 var andre forretningstjenester, der bl.a. omfatter merchanting, dvs. trekantshandel. Danmarks eksportindtægter fra denne tjenestekategori indbragte 0,8 mia. kr., hvilket svarer til, at lidt under 2 pct. af de samlede indtægter fra denne post kom fra Kina. De fem største tjenestegrupper i tjenesteeksporten til Kina Tjenestegruppe Eksport Eksportandel af den pågældende tjenestegruppe mia. kr. pct. Søtransport, gods ,1 Andre forretningstjenester 785 1,6 Royalties og licenser 335 3,4 Rejser 183 0,6 Bygge- og anlægstjenester 101 5,3

12 12 Hongkong bidrager positivt Afslutningsvis skal det nævnes, at hvis Hongkong blev medregnet som en del af handlen med Kina, ville Danmarks samhandelsunderskud i 2006 blive reduceret en smule fra 14,7 mia. kr. til 10,9 mia. kr., da Danmark over for Hongkong i 2006 havde et overskud på vare- og tjenestehandlen på 3,8 mia. kr. 3. Den samlede udenrigshandel med varer Stor reduktion i overskuddet på handelsbalancen i 2006 Yderligere fart på importen i 2006 Figur 3. Overskuddet på varehandlen med udlandet blev kraftigt reduceret i Handelsbalanceoverskuddet faldt således til 37,4 mia. kr. i 2006, hvilket er en tredjedel mindre end året før. Det er samtidig det laveste overskud siden Danmark eksporterede varer for 543,8 mia. kr. i 2006, mens importen af varer udgjorde 506,5 mia. kr. Væksten i importen var i 2006 væsentlig større end i eksporten. Det gav anledning til et lavere overskud. Eksporten steg med 8,4 pct., hvilket er lidt mindre end væksten i Importen havde derimod en fremgang på 13,6 pct. i 2006, hvilket er en større stigning end i 2005, hvor importen voksede med 11,4 pct. Den samlede udenrigshandel med varer Mia. kr Mia. kr Import Eksport Handelsbalance Importmængden voksede mere end eksportmængden Figur 4. Udviklingen i udenrigshandlen med varer kan opdeles i ændringer i mængder og priser. Kvantumindekset, som belyser mængdeudviklingen, har på nær 2003 været konstant stigende for såvel import som eksport. Set i forhold til 2005 steg den importerede varemængde i 2006 med 10,6 pct., mens den eksporterede mængde steg med 4,9 pct. Kvantumindeks, enhedsværdiindeks og bytteforhold for varer Kvantumindeks, 1995 = Enhedsværdiindeks, 1995 = Import Eksport Import Eksport Bytteforhold

13 13 men prisstigningerne på eksportvarer var større Lille forbedring i bytteforholdet i 2006 Eksportpriserne er siden 1998 steget mere end importpriserne Udviklingen i priserne udtrykt ved enhedsværdiindekset er ligeledes stigende for både importen og eksporten. I 2006 steg priserne på importvarerne med 2,3 pct. og på eksportvarerne med 3,7 pct. Den samlede import af varer voksede således mere end vareeksporten i 2006, fordi mængden af importvarer steg mere end eksportmængden, mens eksportpriserne kun steg lidt mere end importpriserne. De større eksportprisstigninger gav dog en lille forbedring i bytteforholdet. Bytteforholdet beregnes ud fra enhedsværdiindeksene for import og eksport, og udtrykker eksportpriserne i forhold til importpriserne. Efter et fald i 1997 og 1998 har bytteforholdet været svagt stigende. Udviklingen i bytteforholdet afspejler, at prisen på danske eksportvarer siden 1998 er steget mere end prisen på de varer, som Danmark køber i udlandet. En del af forklaringen på den større stigning i eksportpriserne findes i det forhold, at priserne på gas, råolie og produkter deraf er steget kraftigt i de seneste år, og at disse produkter udgør en større andel af eksporten end af importen. 4. Samhandelspartnere 4.1 Udenrigshandlen med varer Vareandelen er koncentreret på få lande Figur 5. Danmark handler med mere end 200 forskellige samhandelspartnere, men hovedparten af varehandlen er koncentreret på nogle få dominerende lande. De ti største eksportmarkeder aftog 71,1 pct. af den samlede danske vareeksport i 2006, mens ti lande repræsenterede 72,3 pct. af vareimporten. Top 10 eksportmarkeder og importlande for varer Pct. 30 Pct Tyskland Sverige Storbritannien USA Norge Frankrig Nederlandene Italien Finland Spanien Tyskland Sverige Nederlandene Storbritannien Kina Norge Frankrig Italien Belgien USA 0 0 Andel af samlede eksport Andel af samlede import Udlandshandlen med varer domineres af tre lande Stabil rangorden mellem landene Der er en overvægt af EU-lande blandt de ti største eksportmarkeder og importlande. Tyskland, Sverige og Storbritannien har med en samlet andel af udenrigshandlen på omkring 41 pct. en ganske særlig betydning for Danmarks varehandel med udlandet. I vareeksporten er det kun USA og Norge blandt ikke-eu-landene, som er med i top 10 af eksportmarkeder, og foruden de to lande er Kina det eneste land uden for EU, som er blandt de ti største importlande. Rangordningen mellem de ti største eksportmarkeder og importlande er præget af relativ få ændringer fra år til år. Ændringerne sker oftest som følge af, at for flere lande er værdiforskellen mellem landenes handel med Danmark relativt lille, og ændringen i rangordningen kan derfor være kortvarig. Fra 2005 til 2006 er eneste ændring i rangordnen, at Nederlandene og Frankrig har skiftet plads på eksportlisten.

14 14 Tabel 6. Top 10 eksportmarkeder og importlande for varer Eksport Import Land 2006 Ændring Andel Land 2006 Ændring Andel mia. kr. pct. mia. kr. pct. I alt 543,8 8,4 100,0 I alt 506,5 13,6 100,0 Tyskland 91,7 6,3 16,9 Tyskland 108,6 16,7 21,4 Sverige 77,1 16,6 14,2 Sverige 71,6 15,4 14,1 Storbritannien 47,7 8,3 8,8 Nederlandene 31,7 6,9 6,3 USA 36,2 8,4 6,7 Storbritannien 28,9 8,3 5,7 Norge 30,7 14,6 5,6 Kina 26,5 22,1 5,2 Nederlandene 28,5 10,2 5,2 Norge 23,4 16,0 4,6 Frankrig 25,0-4,3 4,6 Frankrig 22,3 16,2 4,4 Italien 18,1 7,8 3,3 Italien 20,0 8,0 4,0 Finland 16,4 17,9 3,0 Belgien 16,9 10,3 3,3 Spanien 15,6 14,4 2,9 USA 16,5 38,9 3,3 Anm.: Ændringen er i forhold til 2005, og andelen er i forhold til den samlede eksport eller import. Kina skyder op af rangstigen i importen Tyskland stadig den største samhandelspartner Figur 6. Blandt de mere vedvarende ændringer skal særligt fremhæves Kinas plads blandt importlandene. Siden Kina i 2000 for første gang var blandt de ti største importlande, er landet skudt op ad rangstigen og er nu Danmarks femte største importland. Tyskland er fortsat Danmarks ubetinget største samhandelspartner, men handlen har haft en procentvis mindre vækst end den samlede udenrigshandel i de seneste ti år. Særligt væksten i eksporten til Tyskland har haltet efter, og den tyske andel af den samlede danske eksport er derfor faldet fra 21,2 pct. i 1997 til 16,9 pct. i Derimod er Tysklands andel af importen i samme periode blot faldet fra 21,6 pct. til 21,4 pct. Varehandlen med Tyskland Mia. kr Mia. kr Import Eksport Handelsbalance men der er underskud på samhandlen med Tyskland Varehandlen pr. indbygger giver et andet billede af de største markeder Udviklingen har samtidig ført til, at Danmark siden 2003 har haft et underskud på samhandlen med Tyskland. I 2006 viste importen til Tyskland en fremgang på 16,7 pct. til 108,6 mia. kr., mens eksporten blot steg med 6,3 pct., til 91,7 mia. kr. Dermed blev underskuddet i handlen med Tyskland på 17,0 mia. kr., hvilket er en forværring på 10,2 mia. kr. i forhold til året før. Ses den danske handel med de forskellige lande i forhold til de pågældende landes befolkning, giver det et andet billede af, hvilke lande Danmark har betydende samhandelsrelationer med. I både eksporten og importen er det de nordiske lande og andre nærmarkeder, som dominerer toplisterne.

15 15 Island køber flest danske varer pr. indbygger Grønland og Færøerne Tabel 7. Island er således det land, som i forhold til indbyggertallet køber flest danske varer islændingene købte for kr. danske varer pr. person i Sverige og Norge på anden- og tredjepladsen køber ligeledes mange danske varer pr. indbygger hhv. for kr. og kr. Det største danske eksportmarked målt på den totale værdi, Tyskland, er med et køb for kr. pr. indbygger henvist til niendepladsen. Estland har med køb af danske varer for kr. pr. indbygger en flot placering på syvendepladsen. I kraft af deres særlige tilknytning til Danmark har Grønland og Færøerne dog den største varehandel med Danmark pr. indbygger. Top 10 eksportmarkeder og importlande efter varehandel pr. indbygger Eksport Import Land Total Pr. indb. Land Total Pr. indb. mia. kr. kr. mia. kr. kr. Island 2, Sverige 71, Sverige 76, Norge 23, Norge 30, Luxembourg 1, Finland 16, Island 0, Nederlandene 28, Finland 11, Irland 6, Nederlandene 31, Estland 1, Belgien 16, Cypern 1, Aruba 0, Tyskland 91, Irland 5, Litauen 3,0 875 Tyskland 108, Grønland 5, Grønland 1, Færøerne 0, Færøerne 0, Anm.: Udenrigshandelen er opgjort ekskl. skibe og fly mv. Kun lande, hvor summen af eksport og import er større end 100 mio. kr., er medtaget. Befolkningen er for 2006 eller senest foregående år, hvor tal er tilgængelige, og tallene er hentet fra Statistisk Årbog Geografisk fordeling af udenrigshandelen med varer Tabel 8. Hovedparten af handlen med udlandet sker med samhandelspartnere geografisk tæt placeret på Danmark. Efter udvidelsen af EU med ti nye lande i 2004 tegner EUlandene sig således for omkring 70 pct. af Danmarks udenrigshandel med varer. Den resterende del af handlen foregår hovedsageligt med det øvrige Europa og Asien, som hver tegner sig for en andel på godt 10 pct. af udenrigshandlen, samt med Nordamerika. Udenrigshandlen med Afrika, Australien og Oceanien, Syd- og Mellemamerika og Mellemøsten er derimod af beskedent omfang. Geografisk fordeling af udenrigshandlen med varer Eksport Import Landegruppe 2006 Ændring Andel 2006 Ændring Andel mia. kr. pct. mia. kr. pct. I alt 543,8 8,4 100,0 506,5 13,6 100,0 EU-landene 377,5 8,5 69,4 365,4 14,0 72,1 Ikke-EU-lande 166,4 8,3 30,6 141,1 12,6 27,9 Øvrige Europa 57,8 14,7 10,6 49,0 16,5 9,7 Afrika 5,5 15,1 1,0 2,3 10,5 0,5 Nordamerika 44,3 9,4 8,1 20,8 32,4 4,1 Syd- og Mellemamerika 7,5 18,6 1,4 7,4 1,7 1,5 Nær- og Mellemøsten 6,8-20,5 1,2 4,0-35,6 0,8 Øvrige Asien 39,3 4,9 7,2 55,9 12,2 11,0 Australien og Oceanien 5,1-2,3 0,9 1,8-23,4 0,4 Anm.: Ændringen er i forhold til Summen af tallene for landegrupperne uden for EU afviger fra totalen pga. ikkelandefordelte vareposter. Specifikation af landeopdelingen fremgår af bilag 9.

16 Udenrigshandlen med tjenester USA er dominerende på tjenesteområdet pga. søtransport Figur 7. I lighed med varehandlen har Danmark stor udveksling af tjenester med udlandet. USA er Danmarks største samhandelspartner på tjenesteområdet. Det gælder både for eksport og for import. Det skyldes, at amerikanske kunder aftager hovedparten af søtransportens tjenester. Det forhold, at søtransporten hovedsagelig er knyttet til USA, er ikke nødvendigvis et udtryk for, at selve den fysiske søtransport foregår fra og til USA. Skibsfarten kan principielt foregå på alle verdenshavene; det afgørende i en tjenestehandelsopgørelse er, at de danske rederier sejler for amerikanske kunder. Top 10 eksport- og importlande for tjenester Pct. 24 Pct USA Sverige Tyskland Storbritannien Norge Kina Nederlandene Finland Frankrig Japan USA Tyskland Sverige Storbritannien Norge Nederlandene Spanien Frankrig Schweiz Italien 0 0 Andel af samlede eksport Andel af samlede import Nærmarkederne spiller en stor rolle Tabel 9. Sverige og Tyskland er efter USA vores største samhandelspartnere. For disse to lande spiller søtransporten også en meget væsentlig rolle, men samhandlen med disse lande dækker en bred vifte af tjenesteydelser, såsom luft- og vejtransport, rejser og andre forretningstjenester. Helt generelt kan man konstatere, at når man ser bort fra søtransporten, spiller det geografiske nærmarked en væsentlig rolle for dansk tjenestehandel, hvilket bl.a. skyldes, at de berørte lande langt hen ad vejen har det samme forbrugs- og produktionsmønster som Danmark. Top 10 eksport- og importlande for tjenester Eksport Import Land 2006 Ændring Andel Land 2006 Ændring Andel mia. kr. pct. mia. kr. pct. I alt 312,1 18,2 100,0 I alt 273,3 21,1 100,0 USA 43,5 20,5 13,9 USA 40,9 25,5 15,0 Sverige 34,6 13,1 11,1 Tyskland 38,2 32,2 14,0 Tyskland 30,6 12,9 9,8 Sverige 24,0 11,6 8,8 Sorbritannien 22,5 16,0 7,2 Storbritannien 23,7 28,1 8,7 Norge 19,1 11,0 6,1 Norge 11,3 1,8 4,1 Kina 11,1 58,6 3,6 Nederlandene 9,9 23,8 3,6 Nederlandene 9,7 22,8 3,1 Spanien 9,0 16,9 3,3 Finland 8,6 11,7 2,8 Frankrig 7, ,8 Frankrig 8,3 13,7 2,7 Schweiz 7, ,7 Japan 8,1 3,8 2,6 Italien 6,8 11,5 2,5 Anm.: Ændringen er i forhold til 2005, og andelen er i forhold til den samlede eksport eller import. Over- og underskudslande Tabel 9 viser, at Danmark i 2006 havde et samlet tjenestehandelsoverskud på 38,8 mia. kr. Her bidrog USA og Sverige med et overskud på hhv. 2,6 mia. kr. og 10,7 mia. kr., mens handlen med Tyskland gav et underskud på 7,4 mia. kr. Det fremgår også af tallene, at overskuddet overfor USA blev reduceret, og underskuddet til Tyskland blev forværret fra 2005 til 2006, da importudgifterne steg betydelig hurtigere end eksport-

17 17 indtægterne til de pågældende lande. Dette var ikke tilfældet for Sveriges vedkommende, hvilket også bidrog til det øgede samhandelsoverskud over for dette land. 5. Udenrigshandlen med varer fordelt på brancher Handelsvirksomheder står for størstedelen af vareimporten mens fremstillingsvirksomheder repræsenterer størstedelen af eksporten Figur 8. Opdeler man udenrigshandlen med varer på brancher, fremgår det, at store dele af udenrigshandlen foretages af egentlige handelsvirksomheder. Tendensen er særlig tydelig i importen, hvor handelsvirksomheder står for mere end halvdelen af den samlede vareimport, mens de for den samlede eksport står for en fjerdedel. Fremstillingsvirksomheder repræsenterer mere end halvdelen af eksporten, men kun en fjerdedel af den samlede vareimport. Eksporten foretages altså i høj grad af virksomheder, der selv producerer varerne, mens importen i stort omfang foretages med henblik på videresalg. Udenrigshandlen med varer fordelt på brancher (procentvis fordeling) Eksport Import 28,3 23,2 Handelsog reparationsvirksomhed Fremstillingsvirksomhed Fremstillingsvirksomhed Råstofudvinding Øvrige 6,4 Handels- og reparationsvirksomhed Transport mv. 2,1 Øvrige 52,2 13,1 59,2 15,5 6. Udenrigshandlen fordelt på vare- og tjenestegrupper 6.1 Udenrigshandlen med varer Hovedtræk ved handlen med udlandet Udviklingen i varegruppefordelingen Særligt industriprodukter og brændselsstoffer mv. trak eksporten op i 2006 Danmarks varehandel med udlandet kan i hovedtræk karakteriseres ved, at importen består af varer til forbrug og til anvendelse i industrien og andre erhverv, og at eksporten består af landbrugsprodukter, olie og en bred vifte af industriprodukter. Farmaceutiske og kemiske produkter samt maskiner og instrumenter er de store varegrupper i industrieksporten, men også beklædning, møbler og fødevarer er betydende eksportvarer. Fra 1997 til 2006 steg eksporten af brændselsstoffer mv. fra en andel på 4,4 pct. til 11,7 pct. af den samlede eksport, mens eksport af farmaceutiske produkter mv. steg fra 10,9 pct. til en andel på 12,6 pct. Samtidig faldt landbrugsvarer og andre næringsmidlers andel af eksporten fra 23,8 pct. til 17,4 pct. Ændringerne i de andre varegruppers andele i eksporten og importen har været små i den seneste tiårsperiode. Det er overvejende varegrupperne øvrige industriprodukter samt brændselsstoffer mv., som har medvirket til fremgangen på 8,4 pct. i eksporten i Den næststørste varegruppe, maskiner og instrumenter, er derimod kun vokset med 2,9 pct.

18 18 Tabel 10. Eksporten af varer fordelt på KONJ-grupper Værdi Ændring Andel Varegruppe mia. kr. pct. I alt 543,8 8,4 100,0 100,0 Landbrugsprodukter og forarb. produkter heraf (01-32) 52,9 7,0 14,6 9,7 Andre næringsmidler (41-46, 48, 49, 82) 41,9 7,9 9,2 7,7 Farmaceutiske prod. og andre kemiske artikler (56, 57) 68,5-0,8 10,9 12,6 Maskiner og instrumenter (68) 138,1 2,9 26,0 25,4 Transportmidler (69, 80) 22,8 6,3 4,4 4,2 Tekstiler, beklædning, møbler og dele dertil (64, 70) 42,7 6,7 9,1 7,8 Øvrige industriprodukter (47, 54, 60-63, 65-67, 71, 72) 96,7 16,5 18,6 17,8 Brændselsstoffer, smørestoffer og elektrisk strøm (85) 63,4 21,6 4,4 11,7 Andre varer (84, 86) 16,8 25,4 2,7 3,1 Anm.: Ændringen er i forhold til KONJ-koder er angivet parentes. Detaljeret opdeling på KONJ (konjunkturbelysende varegrupper) findes i tabel 3.2 i sektion 3, og KONJ-klassifikationen beskrives i afsnit 1.6 i sektion 2. Generel stigning i importvaregrupper Tabel 11. Den store fremgang i importen i 2006 ses i næsten alle varegrupper. De varegrupper, som særligt har trukket importen op, har været varer til anvendelse i øvrige byerhverv (17,2 pct.) samt varer til forbrug (14,9 pct.). Importen af maskiner og kapitaludstyr er derimod kun steget med 4,2 pct. i Efter store stigninger i 2004 og 2005 har væksten i importen af brændselsstoffer mv. været mere behersket i Importen af varer fordelt på BEC-grupper Værdi Ændring Andel Varegruppe mia. kr. pct. I alt 506,5 13,6 100,0 100,0 Varer fortrinvis til anv. i landbrug og gartneri (01-04) 10,0 7,3 2,9 2,0 Varer fortrinvis til anv. i bygge- og anlægsvirk. (05-10) 40,7 23,7 7,9 8,0 Varer fortrinvis til anv. i øvrige byerhverv (11-30) 164,6 17,2 35,4 32,5 Brændselsstoffer, smørestoffer og elektrisk strøm (32-36) 32,8 9,7 5,1 6,5 Maskiner og andet kapitaludstyr (37-42) 65,8 4,2 12,5 13,0 Transportmidler (43-46) 41,5 11,7 7,5 8,2 Næringsmidler, drikkevarer og tobak (47) 43,0 11,0 8,5 8,5 Andre varer fortrinvis til direkte forbrug (48-53) 101,4 14,9 18,7 20,0 Varer ikke andetsteds medtaget (54) 6,7 13,8 1,7 1,3 Anm.: Ændringen er i forhold til BEC-koder er angivet i parentes. Detaljeret opdeling på BEC (Broad Economic Categories) findes i tabel 3.1 i sektion 3, og BEC-klassifikationen beskrives i afsnit 1.6 i sektion 2. Figur 9. De ti største KONJ-gruppers andel af samlede vareeksport Maskiner og instrumenter (68) Brændselsstoffer, elektrisk strøm mv. (85) Medicinske og farmaceutiske produkter (56) Andre industriprodukter (72) Andre kemiske artikler (57) Tekstil og beklædning (64) Levende svin og svinekød (02) Andre forarbejdede landbrugsprodukter (42) Transportmidler (undtagen skibe, fly mv.) (69) Møbler og dele dertil (70) Andel af samlede eksport i pct.

19 19 Figur 10. De ti største BEC-gruppers andel af den samlede vareimport Næringsmidler, drikkevarer og tobak (47) Elektriske maskiner, apparater og udstyr (42) Andre ikke-varige forbrugsvarer (48) Dele og tilbehør til ikke-elektriske maskin. mv. (24) Personbiler (46) Andre råvarer og halvfabrikata (23) Jern og stål (20) Dele og tilbehør til transportmidler (27) Andre maskiner, apparater mv., ikke elektriske (41) Andre varer til anv. i bygge- og anlægsvirk. (10) Andel af samlede import i pct. Råolie Beskeden stigning i råolieeksporten skyldes prisstigninger Figur 11. Råolie er en af de mest betydende enkeltvarer i den danske udenrigshandel. Siden 1997 har Danmark været nettoeksportør af råolie (SITC 333), og i 2006 udgjorde olieeksporten 6,0 pct. af den samlede eksport. Olieimportens andel af importen var 1,6 pct. Eksporten af råolie var i 2006 på 32,9 mia. kr., hvilket er en stigning på 2,8 pct. i forhold til året før. Olieimporten steg med 20,0 pct. til 8,0 mia. kr. Overskuddet på udenrigshandlen med råolie er dermed på 24,9 mia. kr., hvilket svarer til to tredjedele af det samlede overskud på handelsbalancen i Mens prisen på dansk udenrigshandel med råolie steg kraftigt i 2006, viste mængden i både importen og eksporten et fald. Priserne i såvel import som eksport steg med omkring 20 pct., mens mængden faldt med 1,6 pct. i importen og 13,9 pct. i eksporten. Kvantumindeks og enhedsværdiindeks for udenrigshandel med råolie Kvantumindeks, 1995 = Enhedsværdiindeks, 1995 = Eksport Import Eksport Import Sverige er hovedaftager af råolien I 2006 aftog Sverige 42,4 pct. af den danske råolieeksport, efterfulgt af Storbritannien og Nederlandene med hver 14,2 pct. og Finland med 10,5 pct. Canada, USA, Tyskland og Frankrig aftager hovedparten af den resterende råolieeksport. Import af råolie sker næsten udelukkende fra Norge, og sker med henblik på raffinering.

20 Udenrigshandlen med tjenester Søtransport er suverænt Danmarks største tjenestehandelsaktivitet. Mere end halvdelen af Danmarks tjenestehandelsindtægter kommer fra denne aktivitet. Man skal dog være opmærksom på, at søtransport ikke kan ligestilles med rederivirksomhed. Det skyldes flere forhold: For det første kan søtransport godt foretages af andre aktører end rederier. For det andet har rederier andre indtægter og udgifter end til søtransport. Det drejer sig bl.a. om løn til udenlandsk ansatte, udenlandske renteudgifter og -indtægter, operationel leasing, køb af forsikringstjenester, juridisk bistand mm. Dertil skal lægges køb og salg af skibe. Sidst, men ikke mindst, har rederierne betydelige udgifter til bunkring (køb af brændstof) og proviantering i fremmede havne. Figur 12. Eksport og import fordelt på tjenestegrupper Pct Søtransport Rejser Vejtransport mv. Lufttransport Merchanting Royalties og licenser Tjen. mellem tilknyttede virk. Data og information Arkitekt, ingeniør mv. Forskning og udvikling Pct Søtransport Rejser Vejtransport mv. Operationel leasing Tjen. mellem tilknyttede virk. Lufttransport Data og information Royalities og licenser Kultur, sundhed og fritid Offentlige tjenester Andel af samlede eksport Andel af samlede import Rejser, vej- og lufttransport mm. Tabel 12. De næste poster efter størrelse på tjenestebalancen er rejser, vej- og lufttransport samt operationel leasing. De udgør hver for sig relativt små andele af den samlede tjenestehandel, men repræsenterer alligevel betragtelige beløb i den samlede opgørelse. Eksport og import fordelt på tjenestegrupper Eksport Import Tjenestegruppe 2006 Ændring Andel Tjenestegruppe 2006 Ændring Andel mia. kr. pct. mia. kr. pct. I alt 312,1 18,2 100,0 I alt 273,3 21,1 100,0 Søtransport 158,0 25,9 50,6 Søtransport 112,5 33,9 41,1 Rejser i alt 33,2 4,4 10,6 Rejser i alt 44,1 7,3 16,1 Vejtransport mv. 20,9 21,5 6,7 Vejtransport mv. 19,1 39,4 7,0 Lufttransport 18,4 8,7 5,9 Operationel leasing 11,8 25,5 4,3 Merchanting 10,3 22,4 3,3 Tjenester mellem Royalties og licenser 9,9 5,3 3,2 tilknyttede virksomheder 11,0-4,3 4,0 Tjenester mellem Lufttransport 10,4 3,0 3,8 tilknyttede virksomheder 9,0 24,4 2,9 Data og information 8,9 30,9 3,3 Data og information 7,2 13,0 2,3 Royalties og licenser 7,8 8,3 2,9 Arkitekt, ingeniør mv. 6,5 22,3 2,1 Kultur, sundhed og fritid 7,1 2,9 2,6 Forskning og udvikling 6,4 5,3 2,1 Offentlige tjenester 5,3 3,9 1,9 Anm.: Ændringen er i forhold til 2005, og andelen er i forhold til den samlede eksport eller import. Merchanting En post, der er steget meget de senere år, og som i høj grad bliver drevet af den stigende globalisering, er den såkaldte merchanting, der dækker køb og salg af varer fortaget gennem en dansk agent, hvor begge modparter opholder sig i udlandet, og hvor varerne i forbindelse med handlen ikke undervejs passerer en dansk grænse. Det er alene gevinsten (salgspris minus købspris) ved denne form for handel, der medregnes som en tjenesteydelse (og efter definitionen kan den alene forekomme på

21 21 eksportsiden). Varerne kan undervejs undergå en vis forarbejdning, fx ompakning. Merchanting kendes som begreb også under betegnelsen trekantshandel. Overskud på søtransport underskud på rejser Det fremgår af tabel 12, at overskuddet på søtransporten bliver klemt af, at importudgifterne stiger mere end eksportindtægterne. Det fremgår også af tabellen, at rejseudgifterne er væsentlig større end rejseindtægterne, hvilket resulterer i et samlet underskud på rejsekontoen på 10,9 mia. kr.

22 22 II. Afgrænsninger og metode Danmarks samhandel med udlandet Danmarks udenrigshandel opgøres i to statistikker: handel med varer og handel med tjenester. I det følgende beskrives metoder for udarbejdelsen af statistikkerne for først udenrigshandel med varer og dernæst udenrigshandel med tjenester. Opgørelsen af Danmarks udenrigshandel (både varer og tjenester) omfatter alene Danmark, ekskl. Færøerne og Grønland. 1. Udenrigshandel med varer Danmarks udenrigshandelsstatistik for varer udarbejdes i to grundlæggende systemer: Intrastat, som dækker handel med EU-lande og Extrastat, som dækker handel med ikke-eu-lande. Ved udarbejdelsen følges i det væsentlige de internationalt aftalte retningslinier for international statistik om varehandel. 1 Retningslinierne omfatter statistikkens omfang og afgrænsning, vare- og landegruppering, anvendte definitioner vedrørende værdi- og mængdeangivelser mv. Formålet med disse retningslinier er dels at sikre en hensigtsmæssig opbygning af statistikken i det enkelte land og dels at skabe størst mulig sammenlignelighed landene imellem. 1.1 Lovgrundlag Lov om Danmarks Statistik Danmarks udenrigshandelsstatistik udarbejdes på grundlag af oplysninger i henhold til Lov om Danmarks Statistik 2 og Bekendtgørelse om afgivelse af statistiske oplysninger om samhandelen med udlandet samt Færøerne og Grønland. 3 Oplysningerne afgives af varemodtagere og -afsendere ved import af varer fra eller eksport af varer til udlandet, herunder Grønland og Færøerne. Siden 1. januar 1978 har Danmark været forpligtiget til at afgive oplysninger til EUkommissionen repræsenteret ved EU s statistiske kontor (Eurostat) i Luxembourg. Intrastat Extrastat Grundlaget for statistikken over handlen med de øvrige EU-lande, Intrastat er EU s forordning 638/2004 med tilhørende gennemførelsesbestemmelser. Grundlaget for statistikken over handlen med ikke-eu-lande, Extrastat er EU s forordning 1172/95 med tilhørende ændringer og gennemførelsesbestemmelser. I bilag 1 findes en liste over retsakter på udenrigshandelsområdet. 1.2 Indsamling af oplysninger Intrastat Intrastat (handel med EU-lande) Intrastat er det statistiske system, som siden 1993 har været anvendt til opgørelsen af udenrigshandelen mellem EU-landene. Med indførelsen af EU s indre marked i United Nations: Statistical Papers, Series M, No. 52, Rev. 2, International Merchandise Trade Statistics, Concepts and Definitions, New York En kommenteret oversættelse til dansk findes i publikationen Danmarks Statistik: Metodemanual for udenrigshandelsstatistik, København Lovbekendtgørelse nr. 599 af 22. juni Bekendtgørelse nr af 16. december 2004.

23 23 forsvandt tolddokumentet ved handel mellem medlemsstaterne. Tolddokumentet havde hidtil udgjort grundlaget for udarbejdelsen af udenrigshandelsstatistikken. Intrastat er fælles for alle EU-landene. Hovedsigtet er at sikre, at samhandlen mellem EU-landene kan opgøres, så denne handel er sammenlignelig med den del af det tolddokumentbaserede system, der fortsat anvendes ved opgørelsen af handelen med ikke-eu-lande, Extrastat. Karakteristisk for Intrastat-systemet er en statistisk tærskel, som fritager virksomheder med en lille årlig EU-handel for pligten til at indberette til Intrastat, jf. afsnit 3 om statistikkens omfang. Samtidig er indberetningen til Intrastat mere enkel i forhold til Extrastat. Intrastat har i Danmark frem til og med 2006 været organiseret på den måde, at indberetningspligtige virksomheder hver måned skulle indsende oplysninger om deres EU-handel til Skat. Oplysningerne samledes efterfølgende i Skats edb-center og videresendtes ugentlig til Danmarks Statistik. Danmarks Statistik overtog pr. 1. januar 2007 hele indsamlingen af Intrastat oplysninger og derfor sendes oplysningerne nu direkte til Danmarks Statistik. Skattecentrene bistår fortsat virksomhederne med råd og vejledning vedrørende varers tarifering. Tabel 1. Indberetninger til Intrastat fordelt på indberetningsmedier Blanketter IDEP Virk.dk Pct. Pct. Pct. Andre elektroniske medier Indberetninger Indberetninger Indberetninger Indberetninger Pct. antal linier , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,8 mio. kr , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,6 Anm.: Indberetning via diskette er ophørt i løbet af 2005 og er slået sammen med»andre elektroniske medier«.

24 24 Indberetningsmedier Kontrol af oplysninger Virksomhederne indberetter oplysningerne på flere måder, enten på blanketter, via edb-programmet IDEP/KN8 eller via internettet (virk.dk). Indberetning via diskette blev udfaset i løbet af 2005, mens indberetningsportalen virk.dk blev tilgængelig for Intrastatindberetninger i sommeren I Danmarks Statistik underkastes de indberettede oplysninger en fejlkontrol, der består af dels en validitetskontrol og dels en sandsynlighedskontrol. I validitetskontrollen udtages poster, der indeholder ugyldige oplysninger (fx ugyldig varekode), mens der i sandsynlighedskontrollen udtages poster, der markant afviger fra tidligere indberetninger (fx forskel i enhedspris). Poster, der i validitetskontrollen er registreret som fejlbehæftede på grund af ugyldige oplysninger, indgår ikke i statistikken, før de er rettet. Ved udtagningen af sandsynlige fejl, skelnes der mellem fejl, som væsentligt vil påvirke statistikken, og fejl, som kun i mindre omfang vil påvirke statistikken. Væsentlige fejl bliver rettet hurtigt ved telefonisk kontakt til virksomheden, mens andre fejl indgår i statistikken, også mens undersøgelser foretages. I Intrastat-systemet kontrolleres det desuden, om samtlige indberetningspligtige virksomheder har overholdt deres indberetningspligt, og hvis ikke, foretages der skriftlig rykning. Indberetningspligtige virksomheder Den kreds af virksomheder, der skal indberette til Intrastat, bestemmes på baggrund af oplysninger på momsblanketten til Skat og tidligere perioders indberetninger til Intrastat. På momsblanketten drejer det sig om rubrik A, værdien af varekøb fra andre EU-lande og rubrik B, værdien af varesalg til andre EU-lande. Momsoplysninger anvendes desuden til afstemning med de månedlige indberetninger i Intrastat Extrastat Extrastat (handel med ikke-eu-lande) Indsamling af oplysninger Indsamlingen af oplysninger om handel med ikke-eu-lande foregår principielt på samme måde for importen og eksporten, og er i øvrigt identisk med det system, som blev benyttet i EU-handelen før indførelsen af Intrastat i De statistiske oplysninger er en integreret del af de oplysninger, som virksomhederne meddeler Skat i forbindelse med told- og udførselsbehandling af de importerede og eksporterede varer. Siden 1. januar 1988 er EU s enhedsdokument blevet anvendt i forbindelse med såvel import som eksport. Enhedsdokumentet afløste fortoldningsbegæringen ved import og udførselsattesten ved eksport. Enhedsdokumentet indeholder alle nødvendige oplysninger såvel til udenrigshandelsstatistikken som til told- og udførselsbehandlingen. Som supplement til enhedsdokumentet benyttes faktura, oprindelses-certifikater, mv. Enhedsdokumentet indeholder, foruden oplysning om beregnet told, også oplysning om andre afgifter, som skal betales i forbindelse med importen. I dag indsamles oplysninger om handel med ikke-eu-lande hovedsageligt elektronisk. I nedenstående tabel fremgår det hvordan indberetningerne fordeler sig på blanketter og elektroniske indberetningsmedier.