Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen

Transkript

1 Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen Torben Bagge Advokat Søren Frichs Vej 42 A 8230 Åbyhøj Tlf Fax KURSUSMATERIALE Hovedaktionærbeskatning Lokalgruppen Roskilde Tirsdag den 16. februar 2016 EMNER: Maskeret udlodning udvalgt nyeste praksis... 3 Hvordan optimeres hovedaktionærens vederlag fra selskabet Beskatning af aktionærlån nyeste praksis med fokus på praktiske løsningsmuligheder, herunder mulighederne for at undgå dobbeltbeskatning Skattelypakke om trusts, værdiansættelse af aktiver i forbindelse med bindende svar og internationalomgåelsesklausul samt udskydelse af selvangivelsesfristen for selskaber m.v., lempelse af sanktionen ved manglende registrering af underskud... 61

2 Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen II Beskatning af fri bil Rådighedsbeskatning fri helårsbolig og fri sommerbolig Undervisere:

3 3 1 Maskeret udlodning/udbytte udvalgt nyere praksis 2 Torben Bagge Partner, Advokat (H) Søren Frichs Vej 42 A 8230 Åbyhøj Havneholmen 25, 9. DK 1561 København V Mobil: Mail: [email protected]

4 4 Maskeret udlodning/udbytte udvalgt nyere praksis Disposition 1. Udbyttebegrebet, herunder begreberne maskeret udlodning/maskeret udbytte. 2. Maskeret udlodning/maskeret udbytte typetilfælde 3. Om den økonomiske fordel skal være tilgået aktionæren, herunder beskatning af den, som har opnået den økonomiske fordel 4. Beskatning som løn eller udbytte 5. Særligt om tilfælde, hvor aktionæren i forvejen har penge til gode i selskabet 6. Særligt om tilfælde, hvor selskabet køber et aktiv uden selvstændig interesse i at eje aktivet 7. Selskabet har afholdt udgifter, der ikke er fradragsberettigede for selskabet 8. Selskabet forbedrer et aktiv tilhørende aktionæren 9. Selskabet yder rabat til aktionærer 10. Beskatning af ikke modtaget udbytte 11. Rette indkomstmodtager selskab eller hovedaktionæren. 12. Særligt om fristreglerne i skatteforvaltningsloven ved maskeret udlodning. 13. Periodisering. 3 Udbyttebegrebet i LL 16 A. Af LL 16 A fremgår, at aktionærer som udgangspunkt skal udbyttebeskattes af alle økonomiske fordele, der modtages fra selskabet som følge af vedkommendes egenskab af aktionær. Det er ligegyldigt, om udlodningen hidrører fra indtjent overskud, skattefri formueforøgelse eller indskudt kapital, og det er uden betydning, om selskabet er hjemmehørende her i landet eller ej. Som udbytte anses som udgangspunkt ikke ydelser, som aktionæren modtager som vederlag mv. ift. en gensidigt bebyrdende aftale med selskabet - løn, leje, renter, afhændelsessum for aktiver osv. såfremt aftalen er indgået på markedsvilkår. 4 Det følger af LL 16 A, stk. 3, at visse udlodninger skal behandles efter reglerne om beskatning af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. Det følger af LL 16 A, stk. 4, at visse udlodninger er skattefrie. Det følger af LL 16 B, at visse aktiesalg skal behandles som udbytte.

5 5 5 Udbyttebegrebet i LL 16 A Maskeret udbytte/udlodning omfatter enhver økonomisk fordel, som stammer fra selskabet, og som skyldes vedkommendes egenskab af selskabsdeltager. Det er principielt ikke et krav, at selskabet har en tilsvarende økonomisk ulempe. o o TfS VLR: Salg af malerier fra selskab til hovedaktionær. VLR: Ved fastlæggelsen af, hvad der i denne henseende skal anses for markedsprisen, må der efter bestemmelsens formål (LL 16 A, stk. 1 vores indsættelse) - i tilfælde som det foreliggende, hvor vurderingen af aktivet er sket på grundlag af det forventede nettoprovenu ved auktionssalg - lægges vægt på den pris, som tredjemand ville skulle betale for aktivet inklusive salgsomkostninger og afgifter. SKM BR. Det må herefter lægges til grund, at selskabet har udgiftsført et beløb på kr., som ikke har medført en tilsvarende omsætning i selskabet. Da S ikke har godtgjort, at beløbet ikke er tilfaldet hende, tiltrædes det, at beløbet med tillæg af moms er anset for udloddet til hende. Den omstændighed, at udlodningen er maskeret som et momsbelagt indkøb, hvor selskabet kan opnå (og har opnået) fradragsret for momsbeløbet i selskabets udgående moms, kan ikke medføre, at S ikke også skal udloddebeskattes af momsbeløbet 6 Udbyttebegrebet i LL 16 A SKM SR. Nogle selskaber ophørte ved likvidation i Ikke alle aktionærer var kendte af likvidator på likvidationstidspunktet. De penge, som ikke kunne udloddet til de ubekendte aktionærer, skulle likvidator opbevare, således at de ubekendte aktionærer kunne få deres andel af likvidationsprovenuet, hvis de efterfølgende henvendte sig til likvidator. På det tidspunkt, hvor de stadig ubekendte aktionærers krav på likvidationsprovenu blev forældet, skulle de kendte aktionærer have eventuelle overskydende beløb udbetalt. Skatterådet bekræftede, at det likvidationsprovenu, som likvidator havde forvaltet, i skattemæssig henseende skulle sidestilles med en båndlagt kapital uden kapitalejer, og at hverken likvidator eller de endelige modtagere af likvidationsprovenuet, skulle beskattes af det løbende afkast. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at de udbetalinger af forældet likvidationsprovenu, som skete til de kendte aktionærer, skulle beskattes på samme måde, som likvidationsprovenu, der blev udbetalt i Skatterådet fandt, at disse udbetalinger skulle beskattes i henhold til statsskattelovens 4, litra e.

6 6 Begreberne maskeret udlodning/maskeret udbytte 7 Det skatteretlige udbyttebegreb omfatter ikke alene de deklarerede udbytter, men tillige de såkaldte maskerede udbytter/udlodninger, hvor overførslen til aktionæren eller personer, der er interesseforbundne med aktionæren, maskeres i en anden retlig form med det formål at undgå udbyttebeskatning. Begreberne maskeret udbytte og maskeret udlodning bruges ofte i flæng. Det er uden retlig betydning, om man bruger det ene eller det andet begreb. Traditionelt bruges begrebet maskeret udbytte om de tilfælde, hvor der i selskabets løbende drift fratrækkes en driftsudgift, som ikke vedrører selskabet, og som således med urette er fratrukket i selskabets indkomst, samt de tilfælde, hvor selskabet mangler en indtægt, der tilhører selskabet, men som er tilfaldet selskabets aktionærer eller personer, der er interesseforbundet med aktionæren. Maskeret udlodning er kendetegnet ved, at der er tale om mere enkeltstående dispositioner, hvor der mellem selskabet og en eller flere af selskabets aktionærer sker overdragelse af aktiver, og hvor overdragelsen ikke sker til markedsprisen, hvorved der overføres værdier fra selskabet i aktionærens interesse. Maskeret udlodning/maskeret udbytte typetilfælde. Maskeret udlodning foreligger for det første ved enkeltstående udlodninger fra selskab til aktionær. Denne problemstilling aktualiseres navnlig ved overdragelse af aktiver mellem selskab og hovedaktionær, og hvor fordelen består i, at aktionæren enten sælger til selskabet til overpris eller køber af selskabet til underpris. 8 Kan skatteyder støtte ret på SKATs interne værdiansættelsesregler særligt om fast ejendom og formueskattekursen. Se bl.a. RR 2013 nr. 3 og 4 af Torben Bagge. LL 2stk.5. Maskeret udbytte foreligger for det andet, hvor selskabet afholder aktionærens (private) udgifter. Selskabet vil ofte bogføre udgiften som en fradragsberettiget driftsomkostning for selskabet. Maskeret udbytte foreligger for det tredje i den situation, hvor et selskab stiller et aktiv til rådighed for aktionæren, og hvor fordelen består i, at aktionæren ikke betaler et vederlag til selskabet for denne rådighed svarende til markedsprisen. Kan anskaffelsessummen tilmed fratrækkes/afskrives i selskabet, fremstår fordelen med endnu større tydelighed. (fortsættes)

7 7 9 Maskeret udlodning/maskeret udbytte typetilfælde. Maskeret udbytte foreligger for det fjerde i den situation, hvor selskabet mangler indtægter/penge grundet aktionærens private dispositioner. Maskeret udbytte foreligger for det femte i den situation, hvor en udbytteoverførsel maskeres som personligt optjent indkomst. Dette vil eksempelvis være tilfældet, hvor en ansat aktionær giver afkald på udbytte og bliver kompenseret af en forhøjet lønindkomst. Derved opnår selskabet fradrag for den afholdte udgift. 10 Om den økonomiske fordel skal være tilgået aktionæren Det er som udgangspunkt ikke en betingelse for at beskatte maskeret udlodning, at den pågældende aktionær har opnået en personlig begunstigelse. Udnytter en aktionær sin bestemmende indflydelse evt. de facto bestemmende indflydelse til at lade selskabet begunstige vedkommendes familie, venner eller andre, herunder selskaber, med tilknytning til ham, vil der foreligge maskeret udbytte. I den situation anses beløbene for at have passeret aktionærens økonomi med deraf følgende udbyttebeskatning. Landsskatterettens afgørelse af 20. september 2013, j.nr Landsskatteretten fandt, at et beløb, som en administrationschef der var gift med hovedaktionæren havde trukket på en mellemregningskonto, efter praksisvar at anse for at have passeret hovedaktionærens økonomi, hvorfor administrationschefen ikke skulle lønbeskattes heraf. (fortsættes)

8 8 Om den økonomiske fordel skal være tilgået aktionæren 11 Landsskatteretten anførte følgende: Af ligningslovens 16 A, stk. 1 fremgår, at aktionæren mv. skal beskattes af alt, hvad denne modtager af økonomisk værdi fra selskabet. Det er ikke et krav, at det er aktionæren selv, der har opnået den økonomiske fordel. Hvis fordelen er tilgået andre, så som en af aktionærens nærtstående mv., er det i praksis fastslået, at udbyttet kan anses for at have passeret aktionærens økonomi ud fra et synspunkt om, at det er i aktionærens og ikke selskabets interesse, at fordelen er tilgået de berørte. Se fx Højesterets dom i TfS Klageren har i 2008 fået overført kr. fra [virksomhed1] ApS, som var ejet af hendes tidligere ægtefælle, og hvori hun var ansat som administrationschef, via løbende træk på mellemregning med selskabet. De overførte beløb blev efter det oplyste anvendt til familiens forsørgelse mv. Det er SKATs opfattelse, at beløbet, jf. myndighedens ændrede opfattelse under sagens behandling i Landsskatteretten, ikke kan anses som yderligere løn til hende. Det er herefter Landsskatterettens opfattelse, at beløbet efter praksis, jf. ovenfor, må anses for at have passeret den tidligere ægtefælles økonomi med evt. udlodningsbeskatning til følge. Der er derfor ikke grundlag for beskatning af klageren, som på daværende tidspunkt var gift med ægtefællen. Konklusionen blev således, at beløbet de facto ikke blev beskattet, da SKAT ikke havde gennemført forhøjelsen hos aktionæren men hos den ægtefælle, der havde fået beløbet udbetalt, og da beløbet skatteretligt skulle anses for udloddet til aktionæren, der havde videregivet dette til ægtefællen, kunne hun ikke beskattes, da gaver mellem ægtefæller er skatte- og afgiftsfri. Om den økonomiske fordel skal være tilgået aktionæren beskatning af den, som har opnået den økonomiske fordel på selskabets bekostning Som udgangspunkt skal der tillige ske beskatning af den ikke-aktionær, som modtager en økonomisk fordel fra selskabet. Vedkommende anses for at have fået den økonomiske fordel fra aktionæren (aktionærerne) i selskabet og ikke fra selskabet. Vestre Landsrets dom af 7. april 2014 i B , offentliggjort i SKM VLR. Skatteministeriet accepterede, at den skattemæssige anskaffelsessum for et sommerhus skulle forhøjes med et fiktivt beløb svarende til det beløb, skatteyderens mor der ejede det selskab, som havde opført sommerhuset var blevet udbyttebeskattet med som følge af, at det var lagt til grund, at sommerhuset var opført til underpris. SKAT havde fejlagtigt ikke gennemført en gavebeskatning hos datteren. Alligevel accepterede Skatteministeriet, at datteren skulle have forøget sin skattemæssige anskaffelsessum for sommerhuset med et beløb svarende til det, hun burde være gavebeskattet med. Kammeradvokaten anførte bl.a:..der er mellem sagens parter enighed om, at der er tale om en gavedisposition fra moderen, idet hun på dispositionstidspunktet havde bestemmende indflydelse over Byggeselskabet. Det følger af fast praksis, at den skatteretlige konsekvens heraf er, at moderen skal udlodningsbeskattes af gavebeløbet og at datteren skal gavebeskattes, jf. f.eks. TfS Ø. 12

9 9 13 Maskeret udlodning/udbytte bevisbyrdens placering Det er som udgangspunkt skattemyndighederne, der har bevisbyrden for, at der er grundlag for at beskatte maskeret udlodning/udbytte. o Dette gælder også i forhold til beskatning af fri bil. I praksis skal der dog ikke meget til, før bevisbyrden væltes over på hovedaktionæren som følge af vedkommendes interessefællesskab med selskabet. I RR 2015 nr. 8 side 71 ff. anfører professor Aage Michelsen bl.a. følgende:... Den af SKAT påberåbte betydning af bevisspørgsmål i skattesager er i overensstemmelse med en tendens især i de senere års domspraksis, hvorefter bevisspørgsmål herunder betydningen af, om det er skatteyderne eller SKAT, der har bevisbyrden spiller en stigende rolle Nærmere om bevisbyrdens placering i civile skattesager se Torben Bagge i RR 2015 nr. 5, 6 og 7 14 Maskeret udlodning/udbytte bevisbyrdens placering LSR af , Journalnr Landskatteretten anførte bl.a. følgende: SKAT har foretaget ansættelsen under henvisning til, at der er tale om en kontrolleret transaktion, jf. skatteforvaltningslovens 26, stk. 5. Det følger af ligningslovens 2, at transaktioner mellem interesseforbundne parter skal ske på markedsvilkår. Ifølge Højesteretsdom af 2. februar 2012, SKM HD, anses enhver transaktion af relevans for beskatning for omfattet af reglen. Klageren har som hovedanpartshaver således pligt til at kunne dokumentere de transaktioner han foretager med sit selskab. Det er en forudsætning for beskatning, at SKAT har påvist, at der er grundlag for beskatning. Da der er tale om interesseforbundne parter skal klageren kunne godtgøre, at tankanlægget, som befinder sig på samme adresse som den private bopæl, ikke har stået til rådighed for tankning af hans private biler. De faktiske forhold omkring bilparken og tankanlægget indebærer, at det har formodningen for sig, at der tankes diesel også til de private biler i og med, at disse i et vist omfang anvendes erhvervsmæssigt. Efter det oplyste har selskabet ikke registreret dieselforbruget på de erhvervsmæssige biler. Det forhold, at klageren ikke har kunnet sandsynliggøre, at han har købt diesel af private midler, berettiger efter rettens opfattelse til, at der sket beskatning af værdi af fri brændstof. I det omfang klageren har dokumenteret køb af diesel med private midler, skal der tages hensyn hertil ved skønnet. Ansættelsen for 2010 nedsættes således med kr.

10 10 15 Maskeret udlodning/udbytte bevisbyrdens placering LSR af Journalnr Landsskatteretten anførte bl.a. følgende: Højesteret har i dom af 2. november 1999 (TfS ) fastslået, at den formodning for udnyttelse der gælder, når en hovedanpartshaver har rådighed over en jagtret, konkret kan afkræftes. Klageren er hovedaktionær i selskabet, men er ikke ansat i selskabet. Det er klageren, der har udvalgt de jægere, der har forestået jagt på [adresse1] og har fastlagt retningslinjerne for jagten. Landsskatteretten finder, at klageren som udgangspunkt skal beskattes af jagtretten på selskabets ejendom eller brug af godet, medmindre klageren har afkræftet formodningen for udnyttelse af jagtretten. Ud fra det oplyste i sagen finder retten, at klageren konkret har afkræftet denne formodning. Det må ud fra det oplyste lægges til grund som ubestridt, at klageren ikke selv har udøvet jagt-aktivitet på ejendommen. Der er endvidere ikke tilstrækkeligt belæg for at antage, at de af selskabet benyttede jægere er valgt på grund af et venskabeligt forhold til disse fra klagerens side. Landsskatteretten har også lagt vægt på, at selskabets erhvervelse af [adresse1] i Skotland anses for at være forretningsmæssigt begrundet og ikke begrundet i et ønske om at skaffe hovedaktionæren en jagtmulighed. Den foreståede jagt på ejendommen [adresse1] må således anses for afholdt i selskabets interesse med henblik på at regulere vildtet og udvikle området. Landsskatteretten finder herefter, at der ikke er grundlag for at beskatte klageren af fri jagt for indkomstårene 2010, 2011 og Løn eller udbytte Udgangspunktet er, at beløbet beskattes som udbytte. Om SKAT kan kræve lønbeskatning: Det er i praksis fastslået, at SKAT kan kræve, at beløbet anses for løn, hvis den pågældende aktionær har udført arbejde for selskabet, uden at være vederlagt herfor med et rimeligt beløb (UfR H). Er der omvendt sket en rimelig aflønning af aktionærens indsats, skal øvrige økonomiske fordele, der opnås fra selskabet, beskattes som udbytte, hvis aktionæren ønsker en sådan kvalifikation. Dette gælder også, selvom den økonomiske fordel ikke oprindeligt var selvangivet. Der kan i den forbindelse henvises til Østre Landsret i SKM ØL. Skatteyderen indbragte sagen for Højesteret, hvor Kammeradvokaten frafaldt det hidtidige synspunkt om, at den økonomiske fordel skulle kvalificeres som løn. Højesterets efterfølgende dom er offentliggjort i SKM H/TfS H/UfR H. Om skatteyder kan kræve lønbeskatning (så selskab får fradragsret): Skatteyder kan anmode om lønbeskatning. En sådan omkvalificering af beløbet til (yderligere) løn efter skatteyders ønske vil normalt forudsætte, at der ikke er handlet strafbart, og der tillige hensynstages til kapitalinteresserne i selskabet.

11 11 17 Løn eller udbytte Vestre Landsrets dom af 9. januar 2015, j.nr. B Byretten anførte følgende (SKM BR), der blev tiltrådt af Vestre Landsret: sagen angår således alene spørgsmålet om, hvorvidt den skønsmæssigt fastsatte indtægt skal anses som personlig indkomst for A eller som aktieindkomst. Det fremgår af As forklaring, at der ikke på noget tidspunkt har været driftsaktiviteter i hans selskaber, og at selskaberne udelukkende blev benyttet som led i et arrangement vedrørende organiseret momssvindel. Det fremgår endvidere af hans forklaring, at han medvirkede hertil ved blandt andet at foretage hævninger af større kontante pengebeløb, som han efter forudgående aftale og instrukser afleverede til sine bagmænd, og at han som betaling for sin medvirken modtog kontante penge i et omfang, som han ikke har ønsket eller været i stand til at redegøre nærmere for. På denne baggrund og i øvrigt med den begrundelse, der er anført i Landsskatterettens kendelse, findes det at have været berettiget at anse det skøn over udeholdt indkomst, som skattemyndighederne har foretaget for de pågældende indkomstår på henholdsvis kr. og kr., som personlig indkomst for A Løn eller udbytte beskatning af fikseret vederlag i selskabet, når der stilles aktiver til rådighed uden betaling af markedsvederlag. 18 Landsskatterettens afgørelse af 8. juli 2013, j.nr.: : Landsskatteretten fandt, at en hovedanpartshaver, der var ansat som ulønnet direktør, var skattepligtig af værdien af fri bolig som personlig indkomst. Landsskatteretten anførte bl.a. følgende vedrørende selskabets skattepligt af fikseret lejeindtægt: Maskeret udbytte kan fremtræde på den måde, at ydelser fra et selskab til aktionærerne vederlægges af disse med et for ringe beløb, således at selskabets indtægter bliver for små. I disse tilfælde skal både selskabet og aktionærerne beskattes. Selskabet skal dog ikke beskattes, såfremt et tilsvarende beløb kan fradrages som lønaccessorium. Landsskatteretten finder, at fri helårsbolig omfattes af PSL 3 og beskattes som personlig indkomst, da naturalieydelsen kan sidestilles med lønaccessorium. Da hovedanpartshaveren er ansat som direktør i selskabet men ikke modtager løn, må den fri bolig anses for at udgøre vederlaget for direktørens arbejde. Selskabet må dermed anses for at have fradrag for beløbet som lønaccessorium, hvorfor selskabet ikke skal forhøjes med den beregnede lejeværdi.

12 12 Maskeret udbytte eller tilbagebetaling af aktionærens tilgodehavende i selskabet. 19 Det forhold, at aktionæren har penge til gode i selskabet på det tidspunkt, hvor der er overført en økonomisk fordel fra selskabet til aktionæren, er uden betydning, medmindre aktionæren reducerer sin mellemregningskonto med et beløb svarende til den opnåede økonomiske fordel, eller på anden måde sandsynliggør, at overførslen fra selskabet er sket for helt eller delvis at udligne skatteyderens tilgodehavende i selskabet, jf. eksempelvis Østre Landsrets 12. afdelings dom af 25. september 2014, j.nr. B SKM ØLR Landsskatterettens kendelse af 14. november 2013, j.nr.: : LSR fandt, at klager havde godtgjort, at en overførsel fra hans helejede selskab på ca. 1,5 mio. kr. var tilbagebetaling af et tilgodehavende, og således ikke skulle beskattes som udlodning. LSR anførte følgende: Det lægges til grund, at den pågældende konto alene har været anvendt i forbindelse med købet af ejendommen - blandt andet til betaling af den deponerede købesum, renter, provision og advokat. Det lægges endvidere til grund, at selskabet købte ejendommen, og at selskabets betaling af købesum blev reduceret med det deponerede beløb. Herefter anses det for godtgjort, at de på kontoen hævede midler er afholdt som udlæg for selskabet, og at selskabets overførsel af kr. er sket til udligning heraf. Der er derfor ikke grundlag for at anse klageren for skattepligtig heraf. Skatteankenævnets afgørelse ændres i overensstemmelse hermed. Afgørende var således, at skatteyderen kunne godtgøre, at han havde et tilgodehavende i selskabet, samt at overførslen fra selskabet til ham var sket for at udligne dette tilgodehavende. Selskabet køber et aktiv uden at have selvstændig interesse i at være ejer af aktivet Det er i praksis fastslået, at der ikke kan statueres maskeret udlodning, blot fordi selskabet køber et aktiv uden, at have egen interesse i at være ejer af aktivet, således at købet af aktivet udelukkende beror på hovedaktionærens interesse i at have adgang til aktivet. 20 I SKM ØLR havde hovedanpartshaverens selskab anskaffet en dressurhest for godt 1,8 mio. kr., hvilket beløb SKAT havde anset for maskeret udlodning. Landsskatteretten anførte bl.a.: Selskabet har efter det oplyste alene afholdt omkostningerne til køb af hesten, mens samtlige yderligere udgifter vedrørende hesten, der fortsat er ejet af Selskabet, er afholdt af klageren. Der er herefter ikke grundlag for at beskatte klageren af købesummen som en maskeret udlodning. Dette uanset, at Landsskatteretten fandt, at selskabet ikke havde en selvstændig interesse i at eje hesten. I SKM BR havde hovedanpartshaverens selskab anskaffet en bog for godt 1,5 mio. kr., hvilket beløb SKAT havde anset for maskeret udlodning. Landsskatteretten fandt ikke, at der var grundlag for denne beskatning, selvom selskabet havde købt bogen i hovedaktionærens interesse.

13 13 21 Selskabet køber et aktiv uden at have selvstændig interesse i at være ejer af aktivet LSR af Journalnr Landsskatteretten anførte bl.a. følgende: Omkostninger ved selskabers udøvelse af en aktivitet, som må antages at være begrundet i hovedaktionærens personlige interesse uden sammenhæng med selskabets naturlige erhvervsmæssige aktivitet, anses i medfør af ligningslovens 16 A som maskeret udlodning svarende til selskabets underskud og tab. Selskabets køb af 2 golfcertifikater anses for sket i hovedanpartshavernes interesser. Der er herved henset til at der på grund af selskabets øvrige virksomhed, interessesammenfaldet mellem selskabet og anpartshaverne samt golfcertifikaternes personlige rettigheder, anses at være en formodning for, at anskaffelsen var begrundet i private interesser, samt at denne formodning ikke anses for afkræftet ved klagerens oplysning om, at rettighederne ikke har været anvendt. Da selskabet ikke ved købet af golfcertifikaterne har realiseret et tab, er der ikke grundlag for beskatning af maskeret udlodning svarende til købesummen.. Selskabet køber et aktiv uden at have selvstændig interesse i at være ejer af aktivet - rådighedsbeskatning 22 I disse tilfælde, hvor et selskab har anskaffet et aktiv uden selvstændig interesse heri, men alene i hovedaktionærens interesse, vil der som alt overvejende udgangspunkt være grundlag for at beskatte hovedaktionæren af rådighed over aktivet, medmindre han har betalt for denne rådighed. Er der tale om et aktiv omfattet af de særlige værdiansættelsesregler i LL 16, jf. 16 A, stk. 5, skal der ske betaling af den skematiske værdi for at undgå udlodningsbeskatning. I forhold til andre aktiver sker beskatningen typisk med et årligt beløb beregnet som 6%af aktivets værdi, som typisk fastsættes i forhold til de udgifter, som selskabet har haft til aktivet. I SKM ØLR fandt Østre Landsret modsat Landsskatteretten, at der skulle ske beskatning af rådighed over hesten, selvom hovedaktionæren havde betalt alle løbende udgifter vedrørende hesten. Østre Landsret hjemviste spørgsmålet om selve værdiansættelsen til SKAT.

14 14 Selskabet køber et aktiv uden at have selvstændig interesse i at være ejer af aktivet - rådighedsbeskatning I SKM BR fastslog Byretten modsat Landsskatteretten at der ikke skulle ske en sådan rådighedsbeskatning i forhold til bogen, som selskabet havde købt for ca. 1,5 mio. kr.. Retten anførte bl.a. følgende: På grundlag af skønsmandens erklæring og forklaring under hovedforhandlingen må det lægges til grund, at bogen er så skrøbelig, at den stort set ikke kan håndteres, og at det i givet fald kræver betydelig fagkundskab, hvis ikke den skal lide skade, hvortil kommer, at udstilling med lyspåvirkning også stærkt frarådes. Der er ikke grundlag for at tilsidesætte forklaringerne om, at bogen i overensstemmelse med disse oplysninger udelukkende har været opbevaret i et pengeskab i kælderen, og at det eneste gode, sagsøger har haft ved at have bogen stillet til rådighed, således har været bevidstheden om, at NG-bogen lå i et pengeskab i kælderen. Retten finder ikke tilstrækkeligt grundlag for at statuere, at dette skal betragtes som et gode med en økonomisk værdi, der kan være genstand for beskatning - Byretten afviste således, at der skulle ske beskatning af en herlighedsværdi ved at vide, at man besidder bogen, da dette ikke er et gode med en økonomisk værdi Selskabet køber et aktiv uden at have selvstændig interesse i at være ejer af aktivet - rådighedsbeskatning LSR af Journalnr Landsskatteretten anførte bl.a. følgende: Da hovedanpartshaverne har haft rådighed over golfcertifikaterne skal skønsmæssigt fastsat værdi af denne rådighed anses som udlodning til dem, jf. ligningslovens 16 A. Under de foreliggende omstændigheder ansættes værdien skønsmæssigt til 6 % af markedsværdien, svarende til kr. pr. certifikat. Klageren beskattes i forhold til ejerandel således med kr. SKATs afgørelse ændres i overensstemmelse hermed.

15 15 Selskabet køber et aktiv uden at have selvstændig interesse i at være ejer af aktivet aktionærens efterfølgende køb af aktivet fra selskabet Såfremt et selskab har anskaffet en fast ejendom uden selvstændig interesse heri, men alene i hovedaktionærens interesse, følger det af praksis, at en efterfølgende overdragelse af ejendommen til hovedaktionæren skal ske til mindst selskabets kostpris inkl. forbedringsudgifter og ikke til handelsværdien af ejendommen. Se eksempelvis TfS 2007, 288 H (Ove Bang) hvor Højesteret anfører:: Et aktieselskabs afholdelse af udgifter i en aktionærs interesse til opfyldelse af dennes private behov må anses for en udlodning, der skal beskattes som udbytte i medfør af ligningslovens 16 A, stk. 1. Dette er for så vidt angår en hovedaktionær i overensstemmelse med armslængde-princippet i ligningslovens 2. Højesteret finder, at der foreligger en sådan udlodning, hvor et selskab opfører et hus til privat brug for en hovedaktionær under afholdelse af udgifter, som ikke modsvares af en tilsvarende forøgelse af ejendommens markedsværdi, og hvor selskabet i sammenhæng hermed sælger ejendommen til hovedaktionæren for markedsprisen, medmindre denne godtgør, at selskabets afholdelse af udgifter, ud over hvad salg på markedsvilkår kan indbringe, er sket i selskabets interesse. Højesteret finder endvidere, at en sådan udlodning kan konstateres og beskattes i det år, hvor salget til hovedaktionæren finder sted. I den foreliggende sag har Ove Bangs selskab, OB Holding Aabenraa ApS, i opført et hus med en anskaffelsessum inklusive udgiften til grund på kr. 25 Selskabet køber et aktiv uden at have selvstændig interesse i at være ejer af aktivet aktionærens efterfølgende køb af aktivet fra selskabet 26 I følge Landsskatteretten er der dog alene tale om en tidsmæssig karensperiode, hvor det gælder, at overdragelse af ejendommen til hovedaktionæren skal ske til mindst selskabets kostpris inkl. forbedringsudgifter og ikke til handelsværdien, jf. LSRs kendelse af den 12. november Efter en given årrække i den konkrete sag seks år finder den særlige praksis ikke længere anvendelse pga. den tidsmæssige afstand mellem de af selskabet afholdte udgifter og videresalget til hovedaktionæren. Se Torben Bagge i TfS med omtale af den særlige praksis på dette område. Det må antages, at der gælder tilsvarende principper for andre aktiver, et selskab har anskaffet uden selvstændig interesse heri, men alene i hovedaktionærens interesse. Også i forhold til disse aktiver må det antages, at en efterfølgende overdragelse af aktivet til hovedaktionæren skal ske til mindst selskabets kostpris inkl. forbedringsudgifter og ikke til handelsværdien af aktivet. Også her må det antages, at der som udgangspunkt er tale om en tidsmæssig karensperiode.

16 16 27 Selskabets aktiver er bortkommet, herunder solgt til 3. mand LSR af , journalnr Landsskatteretten anførte bl.a. følgende: Der er enighed mellem klageren og SKAT om, at [virksomhed4] i 2010 besad en samling af malerier, som havde en samlet anskaffelsessum på kr. Der er ligeledes enighed om, at selskabet solgte 4 malerier til [person9] for kr. Der er mellem SKAT og klageren enighed om, at salgssummen blev indsat på klagerens private konto. Det er ikke godtgjort, at klageren skulle tilbagebetale beløbet, eller at beløbet var øremærket til betaling af udgifter for selskabet. Det er heller ikke godtgjort, at [virksomhed5] A/S har solgt selskabets malerier. Da malerierne ikke længere er til stede i selskabet, er Landskatteretten enig med SKAT i, at klageren har udtaget malerierne. Malerierne anses for udtaget til selskabets anskaffelsessum. Det er ikke godtgjort, at de solgte 4 malerier havde en samlet anskaffelsessum på ca. 1,3 mio. kr., og Landsskatten stadfæster derfor SKATs forhøjelse af indkomsten med kr. Selskabet har afholdt udgifter 28 Det påhviler som udgangspunkt den, som har haft rådighed over selskabets midler typisk eneejer, der tillige er direktør at godtgøre, at selskabets penge er brugt i selskabets interesse, og at der ikke er tilflydt ham en økonomisk fordel, jf. SKM VL. Bevisbyrden er skærpet, hvis bilags- og bogføringsmaterialet er mangelfuldt, jf. SKM H. Det samme gælder, hvis udgiften oprindeligt er bogført som privat udgift. Det er ikke en forudsætning for at statuere maskeret udlodning, at selskabets indkomstansættelse ændres, jf. eksempelvis SKM BR, hvor SKAT ikke havde ændret selskabets indkomstansættelse, da dette var gået konkurs. Det forhold, at selskabet nægtes fradragsret for en given udgift, vil ofte føre til, at der tillige er grundlag for at statuere maskeret udlodning, men der er ikke en automatisk sammenhæng mellem de to spørgsmål, idet udgiften godt kan være afholdt i selskabets egen interesse, uanset udgiften ikke opfylder kravene til at være en fradragsberettiget driftsomkostning.

17 17 29 Selskabet har afholdt udgifter. SKM BR. Sagen drejede sig om, hvorvidt sagsøgeren med rette var blevet udlodningsbeskattet, jf. ligningslovens 16A, i anledning af, at et af ham domineret selskab havde afholdt udgifter til landbrugsdrift i Polen. Sagsøgeren havde ikke godtgjort, at landbruget i Polen var blevet drevet erhvervsmæssigt. Herefter skulle de udgifter, som selskabet havde afholdt, som udgangspunkt anses for udloddet til sagsøgeren. Retten fandt imidlertid efter en konkret bevisvurdering, at udgifterne ikke var afholdt i sagsøgerens personlige interesse, hvorfor der ikke forelå maskeret udlodning. Selskabet har afholdt udgifter. 30 SKM ØLR. Østre Landsret fandt, at skatteyder havde godtgjort, at visse udgifter afholdt af selskabet var fradragsberettigede, herunder udgifter, hvor der manglede behørig dokumentation, og at beløbene dermed ej heller skulle beskattes hos ham som maskeret udlodning. Østre Landsret fandt videre, at der ikke skulle ske maskeret udlodning i forhold til lokaleudgifter afholdt af selskabet, selvom SKAT kun havde accepteret et skønsmæssigt delvist fradrag for selskabet for disse udgifter. Landsretten anførte bl.a. følgende: Med hensyn til udgifter til kontorhold i Moskva på kr. - hvilke udgifter ikke kan anses for fradragsberettigede - må det på grundlag af forklaringerne og de fremlagte stocklister anses for tilstrækkeligt godtgjort, at udgifterne er afholdt i selskabets interesse. Det bemærkes herved, at det er ubestridt, at der har været et ikke ubetydeligt kontorhold i Moskva, og at skattemyndighederne har godkendt et skønsmæssigt fradrag på kr. Der findes derfor ikke grundlag for, at A skal beskattes af disse udgifter

18 18 31 SKM ØL Selskabet har afholdt udgifter. Et selskab havde ikke fradragsret for en række kontante hævninger, der angiveligt var anvendt til at udbetale sort løn. SKAT havde forhøjet eneaktionæren med et beløb svarende til de kontante hævninger som maskeret udlodning. Østre Landsret anførte bl.a. følgende: Det må (imidlertid) efter bevisførelsen anses for godtgjort at selskabet må have haft udgifter til arbejdsløn, som klart overstiger de beskedne personale omkostninger i selskabets årsrapporter for 2006 og Der er ikke oplysninger i sagen om at andre end selskabet kan have afholdt udgifter til arbejdsløn i forbindelse med det udførte arbejde, og det anses på den baggrund godtgjort, at appellanten i et eller andet omfang har anvendt de hævede beløb til betaling af lønninger i selskabets interesse Skattemyndighederne bør herefter foretage en ansættelse af de beløb som appellantens maskerede udbytter for indkomstårene 2006 og 2007 bør reduceres med i anledning af hans afholdelse af skønnede udgifter til løn Modsat retsanvendelse i SKM VL 32 Selskabet har afholdt udgifter sponsorudgifter/gaver TfS H: I sagen var Orla Madsen eneanpartshaver i OM Consultancy ApS. I 1992 ydede anpartsselskabet en sponsorgave på kr til SIF Support A/S. SIF Support A/S havde til formål at drive professionel fodbold. På tidspunktet for gaveydelsen var Orla Madsen tillige medlem af bestyrelsen i SIF Support A/S. Han ejede desuden en mindre aktiepost i selskabet. Initiativet til gaveydelsen blev taget af Orla Madsen personligt. Landsretten fandt, at gaven var blevet ydet i kraft af skatteyderens stilling som eneanpartshaver og for at tilgodese hans personlige interesser. Gaven udløste derfor maskeret udlodningsbeskatning. Ydelsen af de kr havde ingen tilknytning til OM Consultancy ApS erhvervsmæssige virksomhed, men var alene begrundet i eneanpartshaveren Orla Madsens ideelle interesse i den virksomhed, som udøvedes af SIF Support A/S, hvor han var ulønnet direktør og bestyrelsesmedlem. På denne baggrund tiltrådte Højesteret, at gavebeløbet måtte anses som en skattepligtig udlodning fra OM Consultancy ApS til Orla Madsen, jf. ligningslovens 16 A, stk. 1.

19 19 33 Selskabet har afholdt udgifter sponsorudgifter/gaver SKM H/TfS H/ UfR H A var eneanpartshaver i et anpartsselskab, S, der i 2000 gav en gave på kr til en missionsforening, M, som af skattemyndighederne var godkendt efter ligningslovens 8 A, stk. 2, til at modtage fradragsberettigede gaver. A's hustru var medlem af M, og virkede som en af nogle særligt udpegede personer (»præceptorer«) til fremme af M's aktiviteter. Højesteret udtalte bl.a., at gaver, som gives til en almennyttig forening, der er godkendt efter ligningslovens 8 A, som udgangspunkt må forventes at blive ydet ud fra en ideel interesse i at fremme foreningens formål. Det var ikke godtgjort, at den gave, som A som eneanpartshaver lod S yde M, blev givet i strid med de selskabsretlige regler, eller at gaven blev ydet for direkte eller indirekte at tilgodese andre interesser, end hans ideelle interesse i at fremme foreningens almennyttige formål. Dette gjaldt, uanset at A's hustru var medlem af M og virkede til fremme af M's aktiviteter. Det var på denne baggrund ikke godtgjort, at A havde en sådan direkte eller indirekte økonomisk eller personlig interesse i begunstigelsen af foreningen, at gaven kunne anses for ydet af ham personligt med den virkning, at der forelå en skattepligtig maskeret udlodning efter ligningslovens 16 A. 34 Selskabet har afholdt udgifter sponsorudgifter/gaver SKM SR. Skatterådet kan ikke bekræfte, at A A/S kan yde støtte til politiske foreninger uden skattemæssige konsekvenser for selskabets ledelse og ultimative ejer B. Konklusion: Er der tale om en gaveydelse til en forening, som er godkendt iht. ligningslovens 8 A, indebærer det dels, at selskabet helt eller delvist har fradragsret for gaveydelsen og dels, at der må opstilles en formodning for, at gaven er givet som et udslag af ideelle interesser, hvilket har som konsekvens, at der ikke udløses beskatning hos en hovedaktionær/- anpartshaver. Det er herefter skattemyndighedernes opgave at påvise, at hovedaktionæren/- anpartshaveren har haft en personlig eller økonomisk interesse i gaveydelsen. Er der ikke tale om en godkendt forening eller institution, må det vurderes konkret, dels om der er tale om en forening, institution mv. af almennyttig eller almenvelgørende karakter og dels om hovedaktionæren/-anpartshaveren har personlige hhv. økonomiske interesser i foreningen. Skatterådets afgørelse i SKM SR ligger helt på linje hermed.

20 20 Selskabet forbedrer et aktiv tilhørende aktionæren 35 SKM SR Selskabet boede til leje hos hovedaktionæren. Selskabets ombygning af hovedanpartshavers ejendom ville være skattepligtig for hovedanpartshaveren på ombygningstidspunktet som maskeret udlodning, dvs. som aktieindkomst, i det omfang, udgifterne blev afholdt til varig forbedring af ejendommen. SKAT anførte bl.a. følgende, der blev tiltrådt af Skatterådet: Det forhold, at ejendommen i nærværende sag til forskel fra ejendommen i SKM HR ikke var indrettet til det angivne formål ved hovedaktionærens erhvervelse af ejendommen, er efter SKAT s opfattelse ikke afgørende for spørgsmålet om beskatning som maskeret udlodning. Beskatningstidspunktet: Efter SKAT s opfattelse skal beskatningen af maskeret udlodning i nærværende sag ske på det tidspunkt, hvor forbedringen af ejendommen foretages, og der ses ikke at være hjemmel til at udskyde beskatningen til det tidspunkt, hvor lejekontrakten ophører. Rabat til selskabets aktionærer 36 SKM SR. SKAT anførte bl.a. følgende, der blev tiltrådt af Skatterådet: For at en rabatordning kan anses for ikke at være udslag af aktionærinteresse må den tilbydes andre på tilsvarende vilkår. At andre end aktionærer kunne opnå rabat mod betaling af et på forhånd fastsat beløb, ansås ikke for at være en ordning, der var tilbudt på samme vilkår, som rabatordningen til selskabets aktionærer. Aktionærerne opnåede rabatten alene pga. af ejerskab af aktier og så længe aktierne var ejet, mens andre skulle indbetale et beløb for at opnå rabat. Det var i den forbindelse uden betydning om aftaleperioden var af kortere eller længere varighed. En rabatordning til aktionærerne, som er mere gunstig end det, der tilbydes andre kunder i selskabet, er udtryk for en udlodning, der er skattepligtig, jf. ligningslovens 16 A, stk. 2. Dette gælder uanset, at der er tale om et hovedaktionærselskab eller ikke, og uanset om det er tale om deklareret udbytte. Den udbetalte rabat var derfor ikke fradragsberettiget for selskabet som en driftsudgift efter statsskatteloven 6, stk. 1, litra a.

21 21 37 Selskabet mangler indtægter Har hovedaktionæren disponeret over selskabets indtægter således, at de ikke er kommet selskabet til gode, er der grundlag for beskatning af hovedaktionæren. Hovedeksemplet på dette er udeholdt omsætning i selskabet samt tilfælde, hvor der modtages underpris for varer og ydelser for at begunstige den, der hhv. modtager / betaler beløbet. Det samme gælder, hvis hovedaktionæren de facto lader andre disponere på en måde, så selskabet opnår tab derved, at selskabet mister indkomst via dispositioner, der ikke foretages i selskabets interesse. 38 Selskabet mangler indtægter Retten i Hjørrings dom af 13. januar 2015, j.nr. BS /2013. Der foreligger ikke nærmere oplysninger om, hvilke forretningsmæssige overvejelser, der lå bag selskabet B ApS' erhvervelse af ejendommen X, 8400 Ebeltoft, herunder om formålet med erhvervelsen eller økonomiske beregninger. Ejendommen var i perioden fra erhvervelsen den 15. november 2006 til den 27. oktober 2008, hvor lejemålet blev ophævet, udlejet til I. Det fremgår af lejekontrakten at den månedlige husleje var kr. bortset fra de første 3 måneder, hvor huslejen var kr. Efter bevisførelsen, herunder I's forklaring, må det lægges til grund, at der i perioden ikke blev betalt husleje ud over et samlet beløb på ca kr., som ikke er indgået på selskabets konto, heraf et kontantbeløb på ca kr. Efter forvaltningen af lejemålet herunder navnlig det tidsmæssige forløb uden huslejebetaling og uden dokumentation for, at huslejerestancen er søgt inddrevet, eller at inddrivelse ikke var mulig, sammenholdt med de personlige relationer mellem S, hans daværende samlever F og lejeren I, er der ikke grundlag for at fastslå, at ejendommen var et reelt driftsaktiv for selskabet. Dispositionerne omkring ejendommen må anses for knyttet til S' private interesser, og selskabets krav på husleje må anses for at have passeret hans økonomi

22 22 Beskatning af ikke-modtaget udbytte 39 Udgangspunktet er, at udbytte deklareret såvel som maskeret fra et selskab beskattes hos alle aktionærer i forhold til deres udbytteret, jf. SKM Ø og SKM BR. I Østre Landsrets dom - SKM ØLR - er det fastslået, at en hovedaktionærs manglende indsigt i driften af sit selskab almindeligvis ikke fritager aktionæren for beskatning, herunder beskatning af maskeret udlodning. I Landsskatterettens kendelse af , j.nr.: fandt Landsskatteretten, at der ikke var grundlag for at beskatte klageren (hovedaktionæren) af rådighed over et sommerhus ejet af klagerens selskab. Landsskatterettens flertal anførte bl.a. følgende: Uanset at det af Østre Landsrets dom af 3. december 2007, SKM ØLR, er fastslået, at en hovedaktionærs manglende indsigt i driften af sit selskab almindeligvis ikke fritager aktionæren for beskatning, finder disse medlemmer ikke grundlag for at beskatte klageren. Der er tale om en konkret vurdering, hvor det er tillagt betydning, at klageren ikke, ifølge det oplyste, på tidspunktet for beslutningen om opførelsen af sommerhuset og heller ikke siden, har været i stand til at deltage i selskabets ledelse eller holde sig orienteret herom, som følge af alvorlig psykisk sygdom Beskatning af ikke-modtaget udbytte Landsskatterettens afgørelse af 27. april 2015 i j.nr Hovedanpartshaveren blev ikke beskattet af et beløb svarende til den udeholdte omsætning i selskabet. Landsskatteretten anførte bl.a. følgende: Ved den forudgående straffesag ved Retten i Næstved mod klageren og Teit Bo Dinesen afgjorde Byretten, at det alene var Teit Bo Dinesen, som havde ansvaret for den daglige ledelse og drift af selskabet. Klageren havde således egen lønindtægt og økonomi og havde intet at gøre med selskabets drift eller ledelse. Da klageren ikke ved at få regnskabet gennemgået hos revisor har kunnet eller burdet indse, at det ikke omfattede alle indtægter, var der ikke grundlag for at anse hende skyldig, og hun blev derfor frifundet i det hele for den rejste tiltale ved Byretten. De udeholdte midler i selskabet er således ikke tilgået klageren, men derimod Teit Bo Dinesen, og klageren beskattes derfor ikke af den udeholdte omsætning. Landsskatteretten nedsætter derfor de foretagne forhøjelser til 0 kr.. De personer, der havde disponeret over selskabet, og havde oppebåret de udeholdte indtægter, var ikke blevet beskattet heraf!

23 23 41 Beskatning af ikke-modtaget udbytte LSR af Journalnr Landsskatteretten anførte følgende:.. Det følger af praksis, at udbytte deklareret såvel som maskeret fra et selskab som udgangspunkt beskattes hos alle aktionærerne i forhold til deres udbytteret. Undtagelsen er eksempelvis tilfælde af maskeret udbytte, hvor en eller flere aktionærer efter en konkret vurdering må anses for at have anfægtet dispositionen. Såfremt de udloddede værdier fordeles anderledes til aktionærerne end i forhold til deres udbytteret, anses værdierne som udgangspunkt for overdraget videre fra aktionærerne direkte til dem, der faktisk har modtaget værdierne. Det er Landsskatterettens opfattelse, at den formuefordel, som er opnået af klagerens bror, må anses for at have passeret klagerens økonomi jf. hertil Højesterets afgørelse i SKM HR.Derersåledes grundlag for beskatning af klageren jf. ligningslovens 16 A, stk. 1. Det er herefter uden betydning, at udlodningen alene tilgår klagerens bror. Klagerens indsigelse mod SKATs forslag til afgørelse anses alene som en indsigelse mod SKATs opfattelse af de skatteretlige forhold. Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse. Beskatning af ikke-modtaget udbytte særligt om tilfælde, hvor en bolig stilles til rådighed for tredjemand - hvem skal beskattes, hvis flere aktionærer? 42 SKM BR Skatteyder ejede H1 ApS, som ejede 52% af H1.1 ApS. Sidstnævnte selskab (det, som skatteyderen indirekte ejede 52% af) købte en sommerhusejendom, som umiddelbart efter erhvervelsen blev udlejet. Lejeren var far til en anden anpartshaver i H1.1 ApS (men ikke far eller på anden måde i familie med skatteyder), og lejeren var i de to sidste indkomstår, som sagen omfattede, selv anpartshaver. Spørgsmålet var, om skatteyder skulle beskattes af værdien af fri helårsbolig med en andel, der svarede til hans ejerandel i H1.1 ApS. (fortsættes)

24 24 Beskatning af værdi af fri bolig særligt om tilfælde, hvor boligen stilles til rådighed for tredjemand - hvem skal beskattes, hvis flere aktionærer? 43 SKM BR (fortsat) BR: den omhandlede sommerhusejendom [er] anvendt som helårsbolig for ægteparret PH og PD. H1.1 ApS udlejning til PH må antages også at være sket i anpartshaverne i H1 ApS interesse. Retten kan tiltræde at sommerhusejendom har passeret A s rådighedssfære i kraft af, at han som direktør i og ejer af H1 ApS har været hovedaktionær i selskabet H1.1 ApS. A skal derfor medregne værdien af rådigheden over ejendommen til den skattepligtige indkomst efter de skematiske værdiansættelser i ligningslovens 16, stk. 9, med en andel, der svarer til hans andel. Ifølge Retten var det altså ikke i selskabets egen interesse at købe ejendommen, og det var som udslag af anpartshavernes interesser, at selskabet købte og udlejede ejendommen til PH. Retten fremhævede, at skatteyder var bekendt med de anførte forhold om købet og udlejningen af ejendommen. Dette skyldes formentlig, at man vanskeligt kan påstå, at selskabet stiller et aktiv til rådighed for tredjemand som udslag af aktionærernes interesse, hvis ikke anpartshaverne har kendskab hertil. 44 Rette indkomstmodtager selskab eller hovedaktionær Hvis der reelt er tale om et vederlag oppebåret i et tjenesteforhold, så skal beskatningen ske hos hovedaktionæren. Om dette er tilfældet afhænger af en samlet helt konkret vurdering, der skal foretages med afsæt i de momenter, der er opregnet i cirkulære nr. 129 af 4/7-94, pkt Afgørende er relationen mellem den enkelte hvervgiver og hvervmodtager; af samme grund kan vedkommende person være lønmodtager i én relation og selvstændig erhvervsdrivende i en anden relation. Det er i praksis vanskeligt at få tilladelse til omgørelse i de tilfælde, hvor beløbet er indtægtsført og beskattet i selskabet, hvorfor der som udgangspunkt bliver tale om tripelbeskatning. Hvordan skal man i praksis håndtere tilfælde der er tvivlsomme? Personbeskatning evt. P/S.

25 25 Særligt om skatteforvaltningslovens 26, stk. 5 (agterskrivelse frem til 1. maj i år 6 efter indkomstårets udløb) Skatteforvaltningslovens 26, stk. 5: Fristerne efter stk. 1 og 2 udløber først i det sjette år efter indkomstårets udløb for skattepligtige omfattet af 3 B i skattekontrolloven eller 13 i tonnageskatteloven, for så vidt angår de kontrollerede transaktioner. Tidligere gjaldt den forlængede frist kun for grænseoverskridende transaktioner, og hvor primærkorrektionen blev foretaget i Danmark. Ved lov nr. 408 fra 2005 blev SKL 3 B udvidet til også at omfatte indenlandske kontrollerede transaktioner (dermed var en EU-stridighed fjernet). Med afsigelsen af to højesteretsdomme i 2012 SKM H og SKM H er den forlængede ansættelsesfrist yderligere udvidet. Dommene er kritiseret af Jan Pedersen i RR.SM Skattekontrollovens 3 B, stk. 1 Skattepligtige, 1) hvorover fysiske eller juridiske personer udøver en bestemmende indflydelse, 2) der udøver en bestemmende indflydelse over juridiske personer, 3) der er koncernforbundet med en juridisk person, 4) der har et fast driftssted beliggende i udlandet, 5) der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med et fast driftssted i Danmark, eller 6) der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med kulbrintetilknyttet virksomhed omfattet af kulbrinteskattelovens 21, stk. 1 eller 4, skal i selvangivelsen afgive oplysninger om art og omfang af handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med ovennævnte parter i nr. 1-6 (kontrollerede transaktioner). Med juridiske personer i nr. 1 og stk. 3 sidestilles selskaber og foreninger m.v., der efter danske skatteregler ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt, men hvis forhold er reguleret af selskabsretlige regler, en selskabsaftale eller en foreningsvedtægt.

26 26 Skatteforvaltningslovens 26, stk. 5 - subjektive udstrækning - skattekontrollovens 3.B. stk. 2 Ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne. Når det skal afgøres, om en person eller et selskab har bestemmende indflydelse over et selskab, skal der i nogle tilfælde medregnes aktier og stemmerettigheder, som ejes af andre personer, selskaber m.v. De aktier og stemmerettigheder, som skal medregnes, er aktier og stemmerettigheder, som ejes af: koncernforbundne juridiske personer som defineret i SKL 3 B stk. 3, dvs. juridiske personer, hvor samme kreds af selskabsdeltagere har bestemmende indflydelse, eller hvor der er fælles ledelse. af personlige aktionærer og deres nærtstående, jf. ligningslovens 16 H, stk. 6. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold. (fortsættes) Skatteforvaltningslovens 26, stk. 5 - subjektive udstrækning - skattekontrollovens 3 B, stk. 2 Bestemmende indflydelse (fortsat) af en fond eller trust stiftet af moderselskabet selv eller af de nævnte koncernforbundne selskaber, nærtstående m.v. eller af fonde eller truster stiftet af disse. ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af andre selskabsdeltagere, med hvem selskabsdeltageren har en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse. ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af en person omfattet af kildeskattelovens 1 eller et dødsbo omfattet af dødsboskattelovens 1, stk. 2, i fællesskab med nærtstående eller i fællesskab med en fond eller trust stiftet af den skattepligtige eller dennes nærtstående eller fonde eller truster stiftet af disse. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med oprindeligt slægtskabsforhold.

27 27 Skatteforvaltningslovens 26, stk. 5 - subjektive udstrækning - skattekontrollovens 3 B, stk. 2 Om en kommune omfattes af skattekontrollovens 3.B, og dermed skatteforvaltningslovens 26, stk. 5 LSR af Journalnr Landsskatteretten anførte bl.a. følgende: En kommune må således på lige fod med de øvrige i 1 nævnte selskaber og foreninger m.v. betragtes som en juridisk person med selvstændig skattesubjektivitet, der blot efter 3 er undtaget skattepligt for al anden virksomhed end den, der er nævnt i 1. Idet [by1] Kommune således er en juridisk person som nævnt i skattekontrollovens 3 B, der udøver bestemmende indflydelse over selskabet, er overdragelsen af vand- og spildevandsvirksomheden en kontrolleret transaktion omfattet af skattekontrollovens 3 B og ligningslovens 2. Herefter finder den udvidede lignings- og ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, anvendelse,.. Skatteforvaltningslovens 26, stk. 5 objektive udstrækning - hvilke dispositioner er omfattet Det har tidligere været omtvistet, hvorvidt relationen direktør-/arbejdsgiverforhold, faldt uden for anvendelsesområdet for SFL 26, stk. 5. Det fulgte af Landsskatterettens praksis, at for at kunne anvende SFL 26, stk. 5, var det en betingelse, at der skulle være tale om et forhold, der var knyttet til relationen hovedanpartshaver-/selskabsforhold. Et forhold, der var knyttet til relationen direktør-/arbejdsgiverforhold, faldt derimod uden for anvendelsesområdet for SFL 26, stk. 5. Højesteret har ved dom af den 30. juni 2014 SKM HR tilsidesat denne praksis med en henvisning til de af Vestre Landsret anførte grunde i en sag, der handlede om beskatning af fri bil (fortsættes)

28 28 Skatteforvaltningslovens 26, stk. 5 objektive udstrækning - hvilke dispositioner er omfattet SKM HR; Vestre Landsret anførte følgende, der blev tiltrådt af Højesteret: (fortsat) VLR: hverken i bestemmelsernes ordlyd eller forarbejder er støtte for en indskrænkende fortolkning af skattekontrollovens 3B eller skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, hvorefter det - som anført af landsskatteretten - er en betingelse for anvendelsen af skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, at der er tale om et forhold, der er knyttet til relationen hovedanpartshaver/selskabsforhold, således at et forhold, der er knyttet til relationen direktør/arbejdsgiverforhold, falder uden for anvendelsesområdet af skatteforvaltningslovens 26, stk. 5. Skatteforvaltningslovens 26, stk. 5 objektive udstrækning - hvilke dispositioner er omfattet I SKM BR nåede byretten frem til, at selskabets betaling af hovedaktionærens private udgifter ikke var omfattet af SFL 26, stk. 5, som påstået af Skatteministeriet. Selskabet havde betalt en regning fra tredjemand stilet til selskabet, men for varer, som hovedaktionæren havde tilegnet sig. Byretten fandt således, at maskeret udlodning ikke omfattes af SFL 26, stk. 5. Dette er efterfølgende underkendt ved SKM V. hvor det bl.a. anføres : S var i 2005 direktør og eneanpartshaver i holdingselskabet F ApS, der ejede samtlige anparter i B A/S (tidligere Tømrer- & Snedkerforretning ApS), og han var tillige direktør i sidstnævnte selskab. S udøvede dermed en bestemmende indflydelse over B A/S, jf. skattekontrollovens 3 B, stk. 1, nr. 2. Det var derfor en kontrolleret transaktion, at B A/S leverede et parti døre og et parti vinduer til S' samlever/ægtefælle D i forbindelse med ombygningen af samleverens bopæl uden at fakturere leverancen. Da transaktionen således var en kontrolleret transaktion omfattet af skattekontrollovens 3 B, finder skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, anvendelse, og den ændrede skatteansættelse for S for året 2005 var dermed rettidig..

29 29 53 Skatteforvaltningslovens 26, stk. 5 objektive udstrækning - hvilke dispositioner er omfattet LSR af Journalnr Landsskatteretten fastslog, at skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, finder anvendelse i tilfælde, hvor der skal ske rådighedsbeskatning af aktionæren i henhold til ligningslovens 16 A, stk. 5, og at dette gælder også i tilfælde, hvor rådighedsbeskatningen af aktionæren skyldes, at aktivet er stillet til rådighed for 3. mand. Skatteforvaltningslovens 26, stk. 5 objektive udstrækning - hvilke dispositioner er omfattet Rene selskabsretlige dispositioner, herunder vedtagne udbytteudlodninger, kapitalforhøjelser og -nedsættelser, selskabsstiftelser og likvidationer, selskabsretlige omstruktureringer mv., udgør (endnu) ikke kontrollerede transaktioner, selvom disse beror på en beherskende indflydelse.

30 30 Særligt om skatteforvaltningslovens 27, stk. 2 ( lille-frist reglen ) En ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i 26. En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Toldog skatteforvaltningen kan behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af fristen i 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor. Se RR nr. 8 side 86 ff. af Torben Bagge Særligt om skatteforvaltningslovens 27, stk. 2, 1. pkt. (6-månedersfristen) Det følger bl.a. af praksis: At fristen i SFL 27, stk. 2, 1 pkt., på 6 måneder først regnes fra det tidspunkt, hvor SKAT er kommet i besiddelse af det korrekte og fyldestgørende materiale, der kan anvendes som grundlag for en korrekt ansættelse, herunder at der er fornødne oplysninger til at opfylde begrundelseskravet i FVL 24, jf. f.eks. TfS 2006, 248 H og SKM ØLR (byrettens dom gengivet i SKM BR) Når SKAT er i besiddelse af entydige oplysninger, der ikke giver grundlag om tvivl i forhold til, hvad der er den korrekte skatteansættelse, regnes fristen fra det tidspunkt (fortsættes)

31 31 Særligt om skatteforvaltningslovens 27, stk. 2, 1. pkt. (6-månedersfristen) I praksis vil der ofte være i tvivl om, hvad de nye oplysninger har af betydning i forhold til at lave en korrekt skatteansættelse. I disse tilfælde vil SKAT ofte anmode skatteyder om dokumentation/oplysninger. I givet fald løber 6-månedersfristen først fra det tidspunkt, hvor skatteyder havde frist til at fremsende relevant dokumentation/bemærkninger til SKAT, jf. f.eks. SKM ØLR, medmindre skatteyderen inden fristens udløb enten fremsender disse oplysninger, eller oplyser, at han ikke vil fremsende (yderligere) materiale. Er der efter modtagelsen af disse oplysninger fortsat objektivt set tvivl om, hvad der er den rigtige skatteansættelse, og søger SKAT denne tvivl afklaret på relevant vis evt. ved ny henvendelse til skatteyder løber fristen først fra, at SKAT har fået svar på denne nye henvendelse, eller den af SKAT fastsatte frist udløber uden svar. (fortsættes) Særligt om skatteforvaltningslovens 27, stk. 2, 1. pkt. (6-månedersfristen) Det synes uden selvstændig betydning, om der er en ualmindelig lang sagsbehandlingstid hos SKAT frem til, at SKAT har erhvervet et tilstrækkeligt grundlag for at varsle en korrekt afgørelse, da 6- månedersfristen først løber fra det tidspunkt, hvor SKAT har erhvervet et tilstrækkeligt grundlag for at varsle en korrekt afgørelse også selvom SKAT kunne have opnået dette grundlag tidligere i forløbet ved at fremme oplysningen af sagen, jf. eksempelvis Vestre Landsrets domme i SKM VLR og SKM VL

32 32 59 Særligt om skatteforvaltningslovens 27, stk. 2, 1. pkt. (6-månedersfristen) ved maskeret udlodning. SKM BR. Byretten fandt, at selskabet havde udeholdt omsætning, og at aktionæren ikke havde løftet bevisbyrden for, at beløbet ikke var kommet ham til gode, hvorfor der som udgangspunkt var grundlag for at gennemføre beskatning af maskeret udbytte. I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt fristen i skatteforvaltningslovens 27. stk. 2, var udløbet, da SKAT sendte varsel om forhøjelsen til aktionæren, anførte Byretten følgende: Som ovenfor nævnt under selskabets forhold har retten lagt til grund, at SKAT tidligst kan anses for at være kommet i besiddelse af det fornødne grundlag for at varsle en korrekt afgørelse om ansættelse den 15. marts 2012, da SKAT modtog redegørelsen fra H. Retten finder, at SKAT hermed - også - må anses for at have været i besiddelse af det fornødne grundlag for at kunne foretage en korrekt ansættelse ved agterskrivelse til sagsøgte. Herefter var 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens 27, stk. 2, udløbet, da SKAT sendte varslingen til sagsøgte den 22. februar Det forhold, at selskabet havde mulighed for at fremkomme med indsigelser imod ansættelsen i agterskrivelsen, findes ikke at kunne føre til andet resultat, da grundlaget for ansættelserne var det samme. Byretten fandt således ikke, at fristen i skatteforvaltningslovens 27. stk. 2, for at gennemføre beskatning af maskeret udlodning, kunne udsættes, indtil SKAT har truffet afgørelse i selskabets korresponderende skattesag, herunder end ikke indtil selskabets frist for besvare SKATs agterskrivelse var udløbet. Spørgsmålet er anket af Kammeradvokaten. 60 Maskeret udlodning periodisering I LSR fandt Landsskatteretten, at udbytte efter principperne i statsskatteloven skulle beskattes på det tidspunkt, hvor udbyttet blev fastsat. SKM SR Skatterådet fastslog, at selskabets ombygning ville være skattepligtig for aktionæren på ombygningstidspunktet som maskeret udlodning, dvs. som aktieindkomst, i det omfang, udgifterne var afholdt til varig forbedring af ejendommen. Det bemærkes, at ejendommen ejedes af aktionæren Skatterådet kunne ikke bekræfte, at den skattepligtige værdi af ombygningen kunne beregnes som den kapitaliserede værdi af bedre udlejningsmulighed ved opgivelse af huslejekontrakten, eller at beskatning først ville ske, når huslejekontrakten blev ophævet.

33 33 61 Maskeret udlodning periodisering. Retten i Viborgs dom af 3. juni 2015, j.nr. BS /2014. I 2005 stiftede A selskabet B ApS ved indskud af unoterede aktier og børsnoterede aktier. A fik betaling for de indskudte aktiver i form af anpartskapitalen i B samt et stiftertilgodehavende. Med henvisning til, at A havde fået en overpris for de unoterede aktier, nedsatte skattemyndighederne stiftertilgodehavendets skattemæssige værdi. Det var for byretten ubestridt, at A havde fået en overpris for de unoterede aktier. Spørgsmålet var, om beskatningen skulle ske i 2005, hvor A fik et gældsbrev på stiftertilgodehavendet, og dermed civilretlig krav på overprisen, som hævdet af A, eller om beskatningen skulle ske i de følgende indkomstår, hvor der overprisen blev udbetalt til A, som hævdet af SKAT. Retten fastslog, at Bs afdrag på den del af stiftertilgodehavendet, der oversteg det skattemæssigt fastsatte tilgodehavende, måtte anses for maskeret udlodning, ligesom rentebetalingerne på den del af stiftertilgodehavendet, der lå ud over det skattemæssigt ansatte tilgodehavende, ligeledes måtte anses for maskeret udbytte, alt med den følge, at afdragene og renterne skulle kvalificeres som aktieindkomst og beskattes i de år, hvor beløbene var udbetalt til A. Byretten anførte bl.a. :. Da værdien af aktierne i marts 2005 alene var kr., og da afdragende af overprisen sker løbende i de følgende indkomstår, skal beskatningen af det maskerede udbytte ske i de indkomstår, hvor afdragene er betalt, jf. ligningslovens 16 A, stk. 1. Det kan ikke føre til et andet resultat, at A ApS civilretligt ifølge gældsbrevet allerede i marts 2005 blev forpligtiget til at betale hele overprisen Gratis vurdering af skatte-, told-, moms- eller afgiftssager 62 Man er altid velkommen til at kontakte os, hvis man ønsker en umiddelbar vurdering af en given skatte-, told-, moms- eller afgiftssag. I forbindelse med vores vurdering vil vi oplyse: om mulighederne for at opnå et gunstigt resultat i sagen, om de omkostningsmæssige aspekter ved at føre sagen, og foretage en vurdering af hvilke konsekvenser det har, hvis man ikke ønsker at videreføre sagen. Omtalte vurdering med eventuelt tilknyttet møde foretages uden beregning. I det omfang, at I ønsker at gøre brug af denne mulighed, er I velkomne til at kontakte advokat (H), partner Torben Bagge på telefon nr eller via mobiltelefon , samt via mail på adressen: [email protected].

34 34 63 Kontaktinformation Advokat Torben Bagge (H) Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen Tlf.: Mobil: Tax Manager Jørgen Frausing Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen Tlf.: Mobil:

35 35 1 Optimal aflønning af hovedaktionær 2 Jørgen Frausing Senior Tax Manager Havneholmen 25, 9. DK 1561 København V Mobil: Mail: [email protected]

36 36 Skatteart Beskatning af løn, kapitalindkomst og udbytte i 2016 Skattesats pct. Bundskat 9,08 Topskat Beskatningsgrundlagene Bundfradrag, kr. Overførsel mellem Beskatningsgrundlag 2016 ægtefæller Personlig indkomst Ja + positiv nettokapitalindkomst 15,0 Personlig indkomst skattelofts + positiv nettokapitalindkomst over nedslag kr. for ugifte og kr. (51,95) for ægtepar Nej Dog sambeskatning af positiv netto kapitalindkomst Sundhedsbidrag 3,0 Kommuneskat 24,9 Kirkeskat 0,7 Skattepligtig indkomst Ja Kapitalindkomst (positiv) Aktieindkomstskat 37,68/42 Kapitalindkomst 27/ 42 Aktieindkomst kr./ kr. under over Ja Ja Arbejdsmarkedsbidrag 8 Grundlag for arbejdsmarkedsbidrag Ingen bundfradrag - Oversigt over beskatningsprocenter Beskatningstype Sammensætning af beskatning Beskatnings procent Lønbeskatning til topskattegrænsen 8,0 + 24,9, 0,7, 3,0 og 9,08 42,67 % inkl. arbejdsmarkedsbidrag Lønbeskatning over 8,0 + 51,95 og 0,7 56,44 % topskattegrænsen Beskatning af positiv 42,0 + 0,7 (37,68) 42,70% kapitalindkomst over bundgrænsen Beskatning af positiv 24,9 + 0,7 + 3,0 28,60 % kapitalindkomst modregnet i negativ kapitalindkomst Udbytte op til kr. / for 22% selskabsskat og 27% af resten 43,06 % ægtefæller Udbytter over kr. / kr. 22% selskabsskat og 42% af resten 54,70 % Arbejdsmarkedsbidrag 8,0%, kommuneskat 24,9%, kirkeskat 0,7%, bundskat 9,08%, sundhedsbidrag 3,0%.

37 37 5 Udlejning til eget selskab - kapitalindkomst En aktionær køber driftsmidler og udlejer til selskabet: Personskattelovens 4 nr. 6) henfører til kapitalindkomst: 6) overskud eller underskud af en- eller tofamilieshuse m.v., fritidshuse, ejerlejligheder og lignende, som nævnt i ejendomsværdiskattelovens 4, nr. 1-5 og. Udlejning af f.eks. værelser i et parcelhus, når der ikke er foretaget vurderingsfordeling på ejendommen. (Vurderingsfordeling foretages når den erhvervsmæssige anvendelse af ejendommen er væsentlig og udgør mindst 25 pct. af ejendommens samlede værdi.) 100 % Produktion A/S Udlejning til eget selskab - kapitalindkomst SKM LSR Resumé Klageren, der var hovedanpartshaver i et selskab, udlejede 20 % af sit parcelhus til selskabet. Der var ikke foretaget vurderingsfordeling på ejendommen. Overskuddet ved udlejningen blev herefter anset for kapitalindkomst. A klager for indkomståret 1998 over, at skatteankenævnet har anset lejeindtægt ved udlejning af del af parcelhus, kr., for personlig indkomst. Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren er hovedanpartshaver i B ApS. Han har udlejet 20 % af sit parcelhus til dette anpartsselskab, der har anvendt den lejede del som led i selskabets erhvervsudøvelse. Skatteankenævnet har ved den påklagede ansættelse anset klagerens lejeindtægt ved udlejningen til anpartsselskabet som personlig indkomst. Til støtte herfor har ankenævnet bl.a. anført, at klagerens ejendom har været delvis udlejet til erhvervsmæssig virksomhed, at det ikke er afgørende hvorvidt der er foretaget vurderingsfordeling eller ej, at al indkomst er personlig indkomst medmindre det er nævnt som en af undtagelserne i personskattelovens 4, og at kun boliger til beboelse er undtaget.

38 38 SKM LSR - fortsat Udlejning til eget selskab - kapitalindkomst Endvidere har skatteankenævnet henvist til TfS LSR. Klagerens revisor har nedlagt påstand om, at resultat af udlejningen skal beskattes som kapitalindkomst. Til støtte herfor har revisoren bl.a. anført, at afgørelsen TfS LSR ikke er præjudicerende for sagen, idet afgørelsen vedrørte en ejendom med vurderingsfordeling, samt at der skal være tale om en væsentlig erhvervsmæssig udlejning for at overskuddet beskattes som personlig indkomst, jfr. skatteministerens svar refereret i TfS SKM LSR - fortsat Udlejning til eget selskab - kapitalindkomst Landsskatteretten skal udtale: Ifølge personskattelovens 4, stk. 1, nr. 6 omfatter kapitalindkomst det samlede nettobeløb af overskud eller underskud af en- eller to-familiehuse m.v., fritidshuse, ejerlejligheder, grunde og lignende, jfr. ligningslovens 15 A, samt beregnet lejeværdi af ejendomme omfattet af ligningslovens 15 C. Landsskatteretten finder, at den i ovennævnte bestemmelse i personskatteloven indeholdte henvisning til ligningslovens 15 A må forstås således, at overskud eller underskud af et enfamilieshus, hvorpå der ikke er foretaget vurderingsfordeling, er kapitalindkomst. Idet klagerens erhvervsmæssige udlejning ikke er så omfattende, at der er foretaget vurderingsfordeling efter ligningslovens 15 B, stk. 5, jfr. vurderingslovens 33, stk. 5, finder retten derfor, at overskud ved udlejningen skal opgøres som kapitalindkomst.

39 39 Beskatning af løn, kapitalindkomst og udbytte i 2015 Personskatteloven 4. Kapitalindkomst omfatter det samlede nettobeløb af: 7) de i ligningslovens 8, stk. 3, omhandlede provisioner m.v. Ligningsloven 8. Stk. 3. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages: a) løbende provisioner eller præmier for lån, som den skattepligtige optager, eller for sikring af hans tilgodehavende, b) præmier og lignende løbende ydelser for kaution for den skattepligtiges gæld, og c) stiftelsesprovisioner, engangspræmier og lignende engangsydelser for lån, sikring af tilgodehavender eller kaution, som nævnt under a) og b), såfremt løbetiden er mindre end 2 år. Kautionspræmier 10 Ofte kautionerer hovedaktionæren for selskabets gæld til banken. En uafhængig tredjemand vil kræve en garantiprovision for dette Eksempelvis 1 2 % af det beløb, der kautioneres for. Kaution 100 % Kautionspræmie Skatteretligt kræves det, at hovedaktionær og selskab handler på samme vilkår som uafhængige parter. Der skal derfor afregnes en kautionspræmie mellem parterne. Beskattes hos hovedaktionæren som kapitalindkomst. Fradragsberettiget i selskabet. Vigtigt at præmien betales. Sker dette ikke, og går selskabet konkurs, er der i stedet tale om et ikke fradragsberettiget tab på et tilgodehavende mod selskabet. Lån

40 40 Beskatning af løn, kapitalindkomst og udbytte i 2015 SKM LSR En klager havde mod kautionspræmier kautioneret for selskaber, som klageren selv havde drevet og direkte eller indirekte været medejer af. Det kunne ikke anses, at han havde drevet næring med finansiel virksomhed i personligt regi. Kautionspræmierne var skattepligtige på tidspunktet, hvor der var erhvervet ret til indtægterne. Fordringerne på kautionspræmierne er ikke erhvervet som vederlag i næring, og tab på fordringerne kan ikke anses for driftstab Tab på kautionspræmierne var ikke fradragsberettigede efter kursgevinstlovens 17. Sagens oplysninger Klageren har været hovedaktionær i H1 Holding ApS, som har ejet alle aktier i H2 ApS, H3 ApS, H4 ApS og H5 ApS. H1 ApS har også ejet alle aktier i H6 ApS, som har været medejer af H7 A/S. I koncernen har endvidere indgået en række selskaber, som har drevet pantebrevsvirksomhed i Sverige, samt selskaberne H8 ApS, H9 ApS og H10 ApS. Repræsentant har over for Landsskatteretten oplyst, at klagerens revisor har ment, at det var hensigtsmæssigt, at en del af den løn, klageren modtog fra selskaberne, blev konverteret til kautionspræmier, der beskattes som kapitalindkomst. Beskatning af løn, kapitalindkomst og udbytte i 2015 SKM LSR SKAT har opgjort, at der i indkomstårene er påløbet følgende beløb vedrørende kautionspræmier på klagerens mellemregningskontoer med selskaberne i koncernen: H2 ApS kr kr kr. H3 ApS kr. H5 ApS kr kr. H4 ApS kr. H7 A/S kr. H1 ApS 284 kr. Sum kr kr kr.

41 41 13 Udlejning til eget selskab - kapitalindkomst En aktionær køber driftsmidler og udlejer til selskabet: Personskattelovens 4 nr. 11) henfører til kapitalindkomst: Indkomst fra udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe uanset antal ejere, når den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang. 100 % Produktion A/S Beskatning af løn, kapitalindkomst og udbytte i 2015 Aktiver omfattet af reglen Reglen gælder kun for afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe Hvis aktivet er afskrivningsberettiget for udlejeren, er det uden betydning, om det benyttes privat eller erhvervsmæssigt af lejeren. Udlejning til privat brug af fx biler, lystbåde, husholdningsmaskiner og lignende er omfattet af reglerne. Antal ejere af virksomheden Reglen gælder uanset antallet af ejere af virksomheden. Hvis virksomheden således har ti ejere eller derunder, så er indkomst fra udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe omfattet af reglen. Reglen omfatter fx også en hovedaktionær, der udlejer maskiner eller lignende til selskabet.

42 42 Beskatning af løn, kapitalindkomst og udbytte i 2015 Arbejdsindsats Ved afgørelsen af, om den enkelte person deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang, gælder samme praksis som efter etableringskonto- og iværksætterkontoloven. Som vejledende norm anses i denne sammenhæng en personlig arbejdsindsats på 50 timer om måneden for at være en væsentlig arbejdsindsats. Bindende svar!!! Udlejningsbegrebet, lejeaftaler og andre aftaler Lovens motiver giver ingen afgrænsning af, hvornår der foreligger en aftale om udlejning af aktiver, og motiverne giver heller ikke en nærmere afgrænsning af udlejningsbegrebet i forhold til andre aftaler. Bedømmelsen af om der er tale om en lejeaftale skal derfor ske ud fra den sædvanlige juridiske opfattelse af, hvad en lejeaftale er. Hvis der ikke er en modydelse som betaling for brugen, er det ikke en lejeaftale i juridisk forstand. Aftalens varighed kan dog indgå som bestanddel i en samlet bedømmelse af, om der foreligger leje. Aftaler om tjenesteydelser, vareleverancer og bestyrer- og managementkontrakter er i almindelighed ikke omfattet af lejebegrebet. 16 Udlejning til eget selskab - kapitalindkomst En aktionær køber driftsmidler og udlejer til selskabet: Fortsat adgang til skattemæssige afskrivninger. Overskud ved udlejningsvirksomheden er positiv kapitalindkomst. Underskud i skattepligtig almindelig indkomst fra en virksomhed som nævnt i 4, stk. 1, 11, kan ikke fratrækkes i den skattepligtiges øvrige skattepligtige indkomst, men fremføres til modregning i positiv skattepligtig indkomst i et senere indkomstår fra samme virksomhed. 100 % Produktion A/S

43 43 17 Udlejning til eget selskab - kapitalindkomst En aktionær køber driftsmidler og udlejer til selskabet: Moms Lejeindtægter over kr. om året: Momsfradrag for køb af driftsmidler Momspligt af lejeindtægt Leje under kr. om året Valgfrit om man vil være momspligtig 100 % Produktion A/S 18 Udlejning til eget selskab - kapitalindkomst Eksempel: En hovedaktionær har et selskab der beskæftiger sig med aktiviteter på havet Der indkøbes 2 både. Der laves lejekontakt mellem selskabet og hovedaktionæren Modellen godkendes af Skat, både med hensyn til at hovedaktionæren ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang og prisfastsættelsen af lejen. 100 % Havundersøgelser A/S

44 44 Beskatning af løn, kapitalindkomst og udbytte i 2016 Eksempel på aflønning Forudsætninger: Hovedaktionær skal have ca kr. efter skat. Den valgte løn i eksemplet er kr. Beskatning ved udbetaling af kr. Indkomstart Beskatning Skatteberegning Udbetalt Udbetaling Skat Udbetalt kr kr kr. Beskatning af løn, kapitalindkomst og udbytte i 2016 Indkomstart Beskatning Skatteberegning Løn fra selskabet Skat og Am-bidrag Udbytte fra selskabet Selskabs- og udbytteskat Betalt selskabsskat (selskabet har indtjent ) 43.06% ( ) x 22% = kr. Udbetalt kr kr kr kr kr kr. Kapitalindkomst Kautionspræmie/udlejning af aktiver kr. - Skat - 37,68% af og 42,7 af resten kr kr. Lønpakke Udbetalt Samlet udbetaling fra kr kr kr kr. selskabet Samlet skat kr. Udbetalt kr.

45 45 Beskatning af løn, kapitalindkomst og udbytte i 2016 Udbetaling ved lønoptimering ( ) Udbetalt ved almindeling lønudbetaling ( ) Difference kr kr kr. Skattebesparelsen svarer til knap to mdr. løn efter skat. Samlet skattebetaling inkl.. skat i selskabet ( kr kr. ) kr. Udbetaling ved løn lønoptimering (Inkl. selskabsskat) ( ) kr. Udbetaling ved almindelig lønudbetaling kr. Samlet difference kr. Skattebesparelsen svarer til ca. 1. mdr. løn efter skat Beskatning af løn, kapitalindkomst og udbytte i 2015

46 46 23 Gratis vurdering af skatte-, told-, moms- eller afgiftssager Man er altid velkommen til at kontakte os, hvis man ønsker en umiddelbar vurdering af en given skatte-, told- moms- eller afgiftssag. I forbindelse med vores vurdering vil vi oplyse: om mulighederne for at opnå et gunstigt resultat i sagen, om de omkostningsmæssige aspekter ved at føre sagen, og foretage en vurdering af hvilke konsekvenser det har, hvis man ikke ønsker at videreføre sagen. Omtalte vurdering med eventuelt tilknyttet møde foretages uden beregning. I det omfang, at I ønsker at gøre brug af denne mulighed, er I velkomne til at kontakte advokat (H), partner Torben Bagge på telefon nr eller via hans egen mobiltelefon , samt via mail på adressen: [email protected]. 24 Kontaktinformation Advokat Torben Bagge (H) Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen Tlf.: Mobil: [email protected] Tax Manager Jørgen Frausing Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen Tlf.: Mobil: [email protected]

47 47 1 Praktisk behandling af aktionærlån 2 Jørgen Frausing Senior Tax Manager Havneholmen 25, 9. DK 1561 København V Mobil: Mail: [email protected]

48 48 Aktionærlån når LL 16 E ikke finder anvendelse Ved etablering af et låneforhold mellem aktionær og selskab opstår der som udgangspunkt ikke en økonomisk fordel, der giver grundlag for beskatning efter SL 4. Af samme grund har man i skatteretlig praksis accepteret sådanne lån, således at selve lånet alene har udløst beskatning i tilfælde, hvor låntageren (aktionæren) på lånetidspunktet ikke vurderes at være i stand til at kunne tilbagebetale lånet. Aktionærlån når LL 16 E finder anvendelse Ved Lov nr. 926 af 18. september 2012, blev ligningslovens (LL) 16 E indsat, hvorefter visse aktionærlån m.v. beskattes på lånetidspunktet. Bestemmelsen har følgende ordlyd: Hvis et selskab m.v. omfattet af selskabsskattelovens 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, og tilsvarende selskaber m.v. hjemmehørende i udlandet direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af 2. 1.pkt. finder ikke anvendelse på lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, på sædvanlige lån fra pengeinstitutter eller på lån til selvfinansiering som nævnt i selskabsloven 206, stk og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på sikkerhedsstillelser og på midler, der stilles til rådighed. Stk.2. Ved tilbagebetaling af lån m.v., der er beskattet efter stk. 1, medregnes det tilbagebetalte ikke ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst.

49 49 Brug af firmakreditkort Hovedaktionærens brug af firmakreditkortet til småindkøb i forbindelse med f.eks. forretningsrejser kan under visse betingelser anses for lån, der er ydet som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition og dermed undtaget fra ligningslovens LL 16 E. Skatteministeren oplyste i sit svar til Skatteudvalget på spørgsmål 526 af 13. juni 2013, at hvis en hovedaktionær lader sit selskab betale hovedaktionærens private udgifter, skal de betalte beløb beskattes som løn eller udbytte, og der gælder ingen bagatelgrænse ved beskatningen. Skatteministeren oplyste dog samtidig, at reglerne om beskatning af aktionærlån ikke er til hinder for, at en ansat hovedaktionær efter en forretningsrejse kan foretage en sædvanlig rejseafregning, således at der ikke bliver tale om beskatning af aktionærlån, selvom visse private udgifter rent foreløbigt er betalt af selskabet. Der vil være tale om en konkret vurdering. Der kan bl.a. henses til, hvad der normalt indgår i en sædvanlig rejseafregning, ligesom det også kan tillægges betydning, hvorledes rejseafregninger håndteres i den konkrete virksomhed, hvis virksomheden har ansatte uden aktionærindflydelse. Hævning af tilgodehavende Hvis en hovedaktionær har et tilgodehavende hos sit selskab, som til fulde kan dække alle hovedaktionærens efterfølgende hævninger, er hovedaktionærens efterfølgende private hævninger ikke nødvendigvis omfattet af LL 16 E. Hvis hovedaktionærens tilgodehavende hos selskabet er på anfordringsvilkår, vil hovedaktionærens løbende nedbringelse af tilgodehavendet via hovedaktionærens hævninger i selskabet ikke medføre, at der opstår skattepligtige aktionærlån, hvis hævningerne bogføres som nedskrivninger af anfordrings-tilgodehavendet med den sædvanlige bogføringsfrekvens for selskabet. Hvis hævningerne ikke bogføres som nedskrivninger af anfordringstilgodehavendet med den sædvanlige bogføringsfrekvens for selskabet, er der opstået et særskilt mellemværende, som er omfattet af LL 16 E og dermed skattepligtigt.

50 50 Hævning af tilgodehavende Hvis hovedaktionæren ikke har et tilgodehavende hos selskabet, men i stedet ønsker, at hans private hævninger i selskabet skal afregnes via selskabets mellemregning med et andet selskab, hvor hovedaktionæren har et tilgodehavende, er hovedaktionærens hævninger i selskabet, som han ikke har et tilgodehavende hos, omfattet af LL 16 E. Hvis et driftsselskab lægger ud for en hovedaktionærs private udgifter, er hævningerne således omfattet af LL 16 E uanset om hævningerne umiddelbart efter driftsselskabets betaling afregnes via mellemregning med et holdingselskab, hvor hovedaktionæren har et tilstrækkeligt stort tilgodehavende. Rentetilskrivning til et gammelt aktionærlån Aktionærlån ydet før den 14. august 2012 er ikke omfattet af LL 16 E. Rentetilskrivninger foretaget fra og med den 14. august 2012 til et gammelt aktionærlån skal som udgangspunkt ikke anses for lån, der er ydet efter ikrafttrædelsen af LL 16 E. Hvis hovedaktionæren har et gammelt aktionærlån, og der allerede inden den 14. august 2012 er indgået en aftale mellem hovedaktionæren og selskabet om, at renter kan tilskrives lånet, vil rentetilskrivninger fra og med den 14. august 2012 ikke blive betragtet som nye, skattepligtige aktionærlån. Hvis hovedaktionæren har et gammelt aktionærlån, og der ikke inden den 14. august 2012 er indgået en aftale mellem hovedaktionæren og selskabet om, at renter kan tilskrives lånet, vil rentetilskrivninger fra og med den 14. august 2012 som udgangspunkt blive betragtet som en væsentlig ændring af lånevilkårene, som medfører, at lånet anses for afstået, og et nyt lån anses for etableret. Det nye lån er opfattet af LL 16 E.

51 51 Fejldispositioner SKM SR Skatterådet fandt ikke, at eneaktionærens hævning af et beløb større end det på generalforsamlingen vedtagne udbytte var en ren fejlekspedition. Skatterådet fandt heller ikke, at beløbet kunne anses for et lån ydet som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Beløbet var derfor omfattet af LL 16 E og dermed skattepligtigt. Køb af private varer leveret i selskabet fredag ompostering mandag ok. Tilbagebetaling af lånet og udlodning af midler Hvis en ansat hovedaktionær låner et beløb i selskabet, som skattemæssigt anses for omfattet af LL 16 E, beskattes lånet som løn eller udbytte hos den ansatte hovedaktionær på lånetidspunktet. Hvis lånet selskabsretligt anses for et ulovligt aktionærlån, består der imidlertid fortsat selskabsretligt et lån, der skal betales tilbage til selskabet. Det fremgår imidlertid af bemærkningerne til LL 16 E, at: "Selv om der civilretligt fortsat kan være tale om et ulovligt aktionærlån, der skal tilbagebetales, vil en tilbagebetaling af det ulovlige lån ikke føre til en genoptagelse af beskatningen af lånet hos aktionæren. Det gælder uanset om den ansatte hovedaktionær optager flere lån og efterfølgende foretager tilbagebetalinger i løbet af året, således at nettobeløbet sammenlagt for året er en indbetaling.

52 52 Tilbagebetaling af lånet og udlodning af midler Når den ansatte hovedaktionær har tilbagebetalt lånet og efterfølgende på korrekt vis hæver det samme beløb som løn eller udbytte, vil der ske beskatning af det samme beløb én gang til. Det samme er tilfældet, hvis den ansatte hovedaktionær mangler likvider og derfor har behov for på korrekt vis at hæve løn eller udbytte fra selskabet til brug for betaling af skatten og tilbagebetaling af lånet med renter. Det fremgår dog af bemærkningerne til ligningslovens 16 E om aktionærlån, at: "Hvis et lån er omfattet af bestemmelsen i LL 16 E, vil det i alle skattemæssige relationer blive lagt til grund, at der hverken hos långiver eller låntager foreligger et lån. Udover at lånebeløbet beskattes som en hævning, betyder det, at låntager ikke vil kunne fradrage sine eventuelle renteudgifter på lånet, ligesom eventuelle renteindtægter vil blive beskattet som et skattepligtigt tilskud hos selskabet. Eksempel: År Aktivitet Skatteretligt Selskabsretligt Likviditet 1. Marts Lån Ulovlig aktionærlån Ulovlig aktionærlån kr. År kr kr. Beskatning kr. x 56% = kr. Gæld til selskabet kr kr. År 2 Tilbagebetaling Intet Udligning af gæld kr kr. Samlet likviditet: Udlodning kr. skat kr.- tilbagebetaling kr. I alt kr.

53 53 Tilbagebetaling af lånet og udlodning af midler Hvis fordringen selskabsretligt udloddes til den ansatte hovedaktionær, er der således ikke skatteretligt udloddet en fordring. Den ansatte hovedaktionær er derfor ikke skattepligtig af en selskabsretlig udlodning af fordringen. Hvis den ansatte hovedaktionær selskabsretligt udlodder fordringen til sig selv, bliver han derfor kun beskattet af lånebeløbet én gang. Det er dog en betingelse, at der selskabsretligt kan ske udlodning af fordringen og at selskabet iagttager de almindelige bestemmelser om udlodning af andre aktiver end likvider. Det samme gælder, hvis fordringen overføres til den ansatte hovedaktionær som løn. TVC-modellen År Aktivitet Skatteretligt Selskabsretligt Likviditet 1. marts Lån Ulovlig aktionærlån Ulovlig aktionærlån kr. År kr kr. Beskatning kr. x 56% = kr. Gæld til selskabet kr kr. År 2 Udlodning af fordringen Intet Udligning af gæld kr. 0 kr. Samlet likviditet: Udlodning kr. - Skat kr. = I alt kr.

54 54 3 Trins raketten 1. trin Årsrapport 2. trin Skattemæssig behandling 3. trin Udligning af fordring Tre trins raket Trin 1 Regnskabsmæssig behandling Årsrapport: Selskabet: Tilgodehavende hovedaktionæren Kursværdi. Renter på tilgodehavende. Påtegning. Hovedaktionæren: Gæld til selskabet kurs 100. Renter skyldige til selskabet.

55 55 Tre trins raket Trin 2 Skattemæssig behandling Selvangivelse Hovedaktionæren LL 16 E: Løn/udbytte beskatning i udbetalingsåret. Renter: Renteudgifter ej fradrag Selskab: Hvis løn: Fiktivt fradrag for løn på skattebilaget. Renter: Renteindtægter skattepligtig tilskud Tre trins raket Trin 3 Udligning af gæld uden tilbagebetaling og uden beskatning Udligning af gæld: Udlodning af netop fordringen selskabet har på hovedaktionæren. Udlodning af renten: 1. Fra lånets optagelse indtil 31/ Fra 1/1 indtil generalforsamlingsdagen. Alternativt: Hovedaktionæren tildeles et beløb/bonus, som netop udgør den fordring selskabet har på hovedaktionæren.

56 56 Spørgsmål nr. 424 til Skatteministeren Spørgsmål Vil ministeren sikre, at de, der har udlignet ulovlige aktionærlån til selskabet i perioden 14/ / , får samme retstilling, som dem, der udligner lånet efter 3/ Svar Af et styresignal om aktionærlån, som SKAT udsendte 3. december 2014, fremgår det, at en aktionær kan undgå denne dobbeltbeskatning, hvis aktionæren selskabsretligt udlodder eller overfører lånet som løn til sig selv. Det skyldes, at det fremgår af forarbejderne til LL 16 E, at det i alle skattemæssige relationer vil blive lagt til grund, at der ikke er tale om et lån. Den selskabsretlige udlodning eller overførsel af lånet som løn til aktionæren er derfor skattefri, fordi der skatteretligt ikke udloddes eller overføres noget. Det gælder, uanset om udlodningen eller overførslen er foretaget i perioden 14. august december 2014, eller om udlodningen eller overførslen først er sket efter den 3. december Der er således ikke mulighed for at undgå dobbeltbeskatning, hvis udligningen sker ved, at aktionæren tilbagebetaler det ulovlige aktionærlån. En aktionær, der inden den 3. december 2014 har foretaget udligning ved at tilbagebetale sit ulovlige aktionærlån, kan som udgangspunkt ikke få genoptaget sin skatteansættelse, fordi den pågældende efterfølgende bliver opmærksom på, at den skattemæssige behandling er anderledes, hvis der foretages en selskabsretlig udlodning eller overførsel af lånet som løn. Det skattepligtige beløb Hvis et selskab betaler den ansatte hovedaktionærs private regning på kr., er selskabets lån et egentligt lån, som er omfattet af LL 16 E Lånet beskattes som løn eller udbytte, og selskabet skal derfor indeholde og indbetale kildeskat. Herved får selskabet som udgangspunkt et regreskrav mod den ansatte hovedaktionær for den kildeskat, som selskabet har indbetalt. Selskabets regreskrav mod den ansatte hovedaktionær for kildeskatten udgør imidlertid som udgangspunkt ikke et nyt, skattepligtigt aktionærlån, jf. bilag 16 til L199 om LL 16 E. Hvis den ansatte hovedaktionær ikke tilbagebetaler kildeskatten til selskabet inden udløbet af selskabets selvangivelsesfrist for det indkomstår, hvor aktionærlånet blev udbetalt, må kildeskatten dog anses for et nyt, skattepligtigt aktionærlån.

57 57 Tidspunktet for fradragsret Selskabet kan/skal tage fradrag som lønudgift i den måned, hvor det beløb, der skal beskattes efter LL 16 E, er udbetalt, når beløbet er indberettet og beskattet som løn Løn eller udbytte Hvis en hovedaktionær er ansat i selskabet og der er plads til yderligere løn, er der som udgangspunkt valgfrihed mellem at beskatte en hævning omfattet af LL 16 E som løn eller udbytte. I praksis kan øvrige ydelser til den ansatte aktionær blive anset for yderligere løn i stedet for maskeret udbytte. En omkvalificering fra maskeret udbytte til yderligere løn forudsætter: at der er et ansættelsesforhold, at aktionæren ikke på strafbar måde har undladt at medregne beløbene i sin skattepligtige indtægt samt at det samlede vederlag - løn og maskeret udbytte - ikke er større, end hvad der kan anses for sædvanligt for det udførte arbejde. Situation 1: Indeholdelse og indberetning af kildeskat SKAT afdækker eller bliver oplyst om et aktionærlån så betids, at selskabets indberetning af indkomst og betaling af kildeskat sker inden udløbet af selskabets selvangivelsesfrist for indkomståret, hvor aktionærlånet er udbetalt: Selskabet skal uden ugrundet ophold i forhold til tidspunktet, hvor det foreligger oplyst enten fra SKAT til selskabet eller fra selskabet til SKAT, at der er udbetalt et aktionærlån uden samtidig indberetning og indeholdelse, indgive en efterangivelse af indkomstgrundlaget i form af udbytte eller løn til SKAT Ved beskatning som udbytte skal selskabet indeholde udbytteskat. Ved beskatning som løn skal selskabet indeholde AM-bidrag og indeholde A-skat med aktionærens forskudsregistrering (trækprocent) for det efterfølgende indkomstår. Selskabet skal indbetale kildeskatten enten udbytteskat eller A-skat og AM-bidrag til SKAT. Betaling af kildeskat af udbytte eller løn vil skulle ske under hensyn til SKATs påkrav om betaling inden for 14 dage. Betaling af renter af skattekravet vil først blive aktuelt, hvis selskabet ikke betaler den efteropkrævede skat inden for SKATs 14-dages-betalingspåkrav. (fortsættes)

58 58 Indeholdelse og indberetning af kildeskat Hvis den ansatte hovedaktionær tilbagebetaler kildeskatten til selskabet inden udløbet af selskabets selvangivelsesfrist for det indkomstår, hvor aktionærlånet blev udbetalt, anses kildeskatten ikke for et nyt, skattepligtigt aktionærlån. Beregning af aktionærens slutskat på årsopgørelsen vil dog ske efter reglerne for skatteberegning for indkomståret, hvor aktionærlånet er udbetalt. Ved beskatning af aktionærlån som løn forudsættes selskabet selv at sørge for at selvangive fradrag for den korresponderende lønudgift for udbetalingsåret. Indeholdelse og indberetning af kildeskat Situation 2: SKAT afdækker eller bliver oplyst om et aktionærlån efter udløbet af selskabets selvangivelsesfrist for udbetalingsåret, men selskabets indberetning af indkomst og betaling af kildeskat sker senest den 30. juni i det andet kalenderår efter udbetalingsåret. Selskabet skal uden ugrundet ophold i forhold til tidspunktet, hvor det foreligger oplyst enten fra SKAT til selskabet eller fra selskabet til SKAT, at der er udbetalt et aktionærlån uden samtidig indberetning og indeholdelse, indgive en efterangivelse af indkomstgrundlaget i form af udbytte eller løn til SKAT Ved beskatning som udbytte skal selskabet indeholde udbytteskat. Ved beskatning som løn skal selskabet indeholde AM-bidrag og indeholde A-skat med aktionærens forskudsregistrering (trækprocent) for det efterfølgende indkomstår. Selskabet skal indbetale kildeskatten enten udbytteskat eller A-skat og AM-bidrag til SKAT. Betaling af kildeskat af udbytte eller løn vil skulle ske under hensyn til SKATs påkrav om betaling inden for 14 dage. Betaling af renter af skattekravet vil først blive aktuelt, hvis selskabet ikke betaler den efteropkrævede skat inden for SKATs 14-dages-betalingspåkrav. (fortsættes)

59 59 Situation 2: Indeholdelse og indberetning af kildeskat Hvis den ansatte hovedaktionær tilbagebetaler kildeskatten til selskabet inden udløbet af selskabets selvangivelsesfrist for det indkomstår, hvor aktionærlånet blev udbetalt, anses kildeskatten ikke for et nyt, skattepligtigt aktionærlån. (Skat mener, det betyder, at der i denne situation altid vil være et nyt aktionærlån). Beregning af aktionærens slutskat på årsopgørelsen vil dog ske efter reglerne for skatteberegning for indkomståret, hvor aktionærlånet er udbetalt. Ved beskatning af aktionærlån som løn får selskabet fradrag for den korresponderende lønudgift ved genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret, hvor aktionærlånet er udbetalt. (fortsættes) Indeholdelse og indberetning af kildeskat Situation 3: SKAT får ikke afdækket eller bliver oplyst om et aktionærlån så betids, at selskabets indberetning af indkomst og betaling af kildeskat sker inden den 30. juni i det andet kalenderår efter udløbet af udbetalingsåret. Selskabet skal ikke foretage indeholdelse af kildeskat af aktionærlånet og indberetning af aktionærlånet som indkomst. Beskatning af et aktionærlån som løn eller udbytte efter LL 16 E vil alene blive gennemført som en personlig beskatning af aktionæren. Forrentning vil ske efter kildeskattelovens regler for procenttillæg og renter af restskat, der opstår som følge af ændringer af aktionærens personlige skatteansættelse. Ved beskatning af aktionærlån som løn får selskabet fradrag for den korresponderende lønudgift ved genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret, hvor aktionærlånet er udbetalt. (Skat mener at i situation 3, at man også skal beskattes af skatten)

60 60 Gratis vurdering af skatte-, told-, moms- eller afgiftssager 27 Man er altid velkommen til at kontakte os, hvis man ønsker en umiddelbar vurdering af en given skatte-, told- moms- eller afgiftssag. I forbindelse med vores vurdering vil vi oplyse: om mulighederne for at opnå et gunstigt resultat i sagen, om de omkostningsmæssige aspekter ved at føre sagen, og foretage en vurdering af hvilke konsekvenser det har, hvis man ikke ønsker at videreføre sagen. Omtalte vurdering med eventuelt tilknyttet møde foretages uden beregning. I det omfang, at I ønsker at gøre brug af denne mulighed, er I velkomne til at kontakte advokat (H), partner Torben Bagge på telefon nr eller via hans egen mobiltelefon , samt via mail på adressen: [email protected]. 28 Kontaktinformation Advokat Torben Bagge (H) Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen Tlf.: Mobil: [email protected] Tax Manager Jørgen Frausing Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen Tlf.: Mobil: [email protected]

61 61 1 Folketingssamling Jørgen Frausing Senior Tax Manager Havneholmen 25, 9. DK 1561 København V Mobil: Mail: [email protected]

62 62 3 L 167 Forslag til lov om ændring af ligningsloven, boafgiftsloven, fondsbeskatningsloven, skatteforvaltningsloven og forskellige andre love. Lov nr.540 af (Skattelypakke om trusts, værdiansættelse af aktiver i forbindelse med bindende svar og international omgåelsesklausul samt udskydelse af selvangivelsesfristen for selskaber m.v., lempelse af sanktionen ved manglende registrering af underskud og korrektion af satserne for vægtafgift af personbiler m.v). L 167 Forslag til lov om ændring af ligningsloven, boafgiftsloven, fondsbeskatningsloven, skatteforvaltningsloven og forskellige andre love Lovændringen indeholder Aftale om en styrket indsats mod skattely. Digital underskudsberegning. Korrektion af satserne for vægtafgift af personbiler m.v. Lovforslagets enkelte elementer Skat på stifteren af trusts skal mindske mulighederne for aggressiv skatteplanlægning. Fair beskatning, når aktiver føres ud af landet. Indførsel af en international omgåelsesklausul i dansk skattelovgivning. Digital underskudsberegning.

63 63 Indførsel af en international omgåelsesklausul i dansk skattelovgivning Der indføres en omgåelsesklausul, hvorefter skattepligtige ikke skal kunne opnå de fordele, der er ved moder-/datterselskabsdirektivet, hvis de deltager i arrangementer eller serier af arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål, eller der som et af hovedformålene har, at opnå en skattefordel, som virker mod indholdet af eller formålet med direktivet, og som ikke er reelle under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder. Det foreslås, at omgåelsesklausulen også indføres som omgåelsesklausul i Danmark, for så vidt angår rente-/royaltydirektivet og fusionsskattedirektivet. Disse direktiver giver mulighed for at afskære skatteyderne fra at opnå skattelempelser efter direktiverne, hvis transaktionerne er i strid med nationale eller aftalebaserede omgåelsesklausuler. Indførsel af en international omgåelsesklausul i dansk skattelovgivning Moder-/datterselskabsdirektivet, rente-/royaltydirektivet fusionsskattedirektivet er implementeret i dansk lovgivning. Omgåelsesklausulen anvendes for at imødegå arrangementer, der i deres helhed ikke er reelle. Der kan imidlertid være tilfælde, hvor enkelte trin i eller dele af et arrangement i sig selv ikke er reelle. Omgåelsesklausulen kan anvendes for at imødegå disse specifikke trin eller dele, uden at dette berører de øvrige reelle trin i eller dele af arrangementet. Dermed vil effektiviteten af klausulen om bekæmpelse af misbrug blive størst mulig, samtidig med at det sikres, at klausulen står i et rimeligt forhold til målet. Anvendelsen af regler om bekæmpelse af misbrug bør stå i et rimeligt forhold til målet og tjene det specifikke formål at imødegå arrangementer eller serier af arrangementer, som ikke er reelle, dvs. ikke afspejler den økonomiske virkelighed. Dette er tilfældet, i det omfang de ikke er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed.

64 64 Indførsel af en international omgåelsesklausul i dansk skattelovgivning Det påhviler skattemyndighederne at foretage en objektiv analyse af alle relevante faktiske forhold og omstændigheder ved vurdering af, hvorvidt et arrangement eller en serie af arrangementer udgør et misbrug, dvs. virker mod indholdet eller formålet med direktivet. Det vil påhvile skattemyndighederne at fastslå, at der er tale om et arrangement med det hovedformål, eller at et af hovedformålene er, at opnå en skattefordel, der virker mod indholdet eller formålet med direktiverne. Skulle dette være tilfældet påhviler det den skattepligtige at godtgøre, at arrangementet er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed. Indførsel af en international omgåelsesklausul i dansk skattelovgivning Anvendelse for omgåelsesklausulen: Moderselskab land C (udenfor EU) Datterselskab land A (I EU) Moderselskab land C (udenfor EU) Datterselskab land B (I EU) Datterselskab land A (I EU) Land A skal indeholde kildeskat på udbytter til moderselskaber, der er hjemmehørende uden for EU. Når selskabet i land A er ejet direkte af selskabet i land C, skal en eventuel udbytteudlodning kildebeskattes i land A. I land B er der ikke en tilsvarende regel. Hvis hovedformålet eller et af hovedformålene med indskydelsen af selskabet i land B har været at undgå kildeskat på udbytter fra datterdatterselskabet i land A, f.eks. fordi datterselskabet i land B er et såkaldt postkasseselskab uden større substans, vil land A kunne nægte datterdatterselskabet fordelene i moder-/datterselskabsdirektivet og indeholde kildeskat på udlodningen med henvisning til omgåelsesklausulen. (Etablering af gennemstrømningsselskaber).

65 65 Indførsel af en international omgåelsesklausul i dansk skattelovgivning Hvis den objektive analyse af alle relevante faktiske forhold og omstændigheder i stedet viser, at et arrangement eller dele heraf er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed, vil der være tale om en reel disposition. Fordelene ved en dobbeltbeskatningsoverenskomst bortfalder, hvis det er rimeligt at fastslå under hensyn til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder, at opnåelsen af fordelen er et af de væsentligste formål i ethvert arrangement eller enhver transaktion, som direkte eller indirekte medfører fordelen, medmindre det godtgøres, at indrømmelsen af fordelen under disse omstændigheder vil være i overensstemmelse med indholdet af og formålet med den pågældende bestemmelse i overenskomsten. Det vil påhvile skattemyndighederne at fastslå under hensyn til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder, at opnåelse af fordelen er et af de væsentligste formål med arrangementet eller transaktionen, som direkte eller indirekte medfører fordelen. Skulle dette være tilfældet påhviler det den skattepligtige at godtgøre, at indrømmelsen af fordelen er i overensstemmelse med indholdet og formålet med overenskomsten. De nævnte fordele omfatter alle fordele forbundet med overenskomsten, såsom skattefritagelse, skatteudskydelse eller andre godtgørelser. Indførsel af en international omgåelsesklausul i dansk skattelovgivning Vendingen ethvert arrangement eller enhver transaktion skal fortolkes bredt og omfatter enhver aftale, fælles forståelse, ordning, transaktion eller serie af transaktioner, uanset om man kan støtte ret på dem eller ej. Dette omfatter særligt enhver stiftelse, overdragelse, erhvervelse eller overførsel af indkomst, formue eller rettighed i relation til indkomstskabelsen. Vendingen omfatter endvidere arrangementer vedrørende etablering og kvalifikation.

66 66 Indførsel af en international omgåelsesklausul i dansk skattelovgivning Eksempel: Moderselskab i Land T Finansselskab i land R Datterselskab i Land S Der er ikke indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem land T og land S. Dette indebærer, at der skal indeholdes kildeskat på 25 pct. på enhver udbytteudlodning fra datterselskabet til moderselskabet som følge af en intern kildeskatteregel i land S. Der er indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem land R og land S, hvorefter der skal indeholdes 5 pct. i kildeskat på udbytter. Moderselskabet i land T indgår en aftale med finansselskabet i land R. Moderselskabet udsteder stemmeløse præferenceaktier, der giver finansselskabet i land R en udbytteret i en periode på tre år. Moderselskabet i land T er stadig ejer af aktierne. Indførsel af en international omgåelsesklausul i dansk skattelovgivning Det beløb, som finansselskabet skal betale for udbytteretten, svarer til nutidsværdien af udbytterne tilknyttet præferenceaktierne med et fradrag svarende til en rente, som selskabet i land T kunne låne fra selskabet i land R. Hvis der ikke er andre faktiske forhold og omstændigheder, der tilsiger et andet resultat, kan det være rimeligt at konkludere, at et af hovedformålene med dette arrangement har været at opnå fordelene ved dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem land R og land S. Da dette strider mod indholdet og formålet med dobbeltbeskatningsoverenskomsten, bør fordelene nægtes. Det påhviler skattemyndighederne at foretage en objektiv analyse af alle relevante faktiske forhold og omstændigheder ved vurderingen af, hvorvidt et arrangement eller en transaktion er foretaget med henblik på at opnå en fordel ved overenskomsten. Hvis en skatteyder både kan påberåbe sig fordelene efter direktiverne og efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, så skal den foreslåede omgåelsesklausul vedrørende direktiverne anvendes til at nægte fordelene. Omgåelsesklausulen vedrørende direktiverne har med andre ord forrang.

67 67 Indførsel af en international omgåelsesklausul i dansk skattelovgivning Omgåelsesklausulen vedrørende direktiverne og omgåelsesklausulen vedrørende dobbeltbeskatningsoverenskomsterne er formuleret forskelligt. Det er imidlertid vurderingen, at der ikke er væsentlig forskel på de to omgåelsesklausuler. Efter ordlyden af den af EU vedtagne omgåelsesklausul gælder den ikke, hvis transaktionen eller arrangementet er udtryk for reel økonomisk aktivitet. Dette kan formentlig indfortolkes i den af OECD foreslåede omgåelsesklausul i kraft af henvisningen til hensigten og indholdet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten. En sådan hensigt og formål omfatter tilvejebringelse af traktatmæssig beskyttelse for at undgå dobbeltbeskatning i tilfælde af personer, som reelt er engageret i god tro i grænseoverskridende handel og investeringer. Hvorvidt der eventuelt måtte være forskel på de to omgåelsesklausuler er et spørgsmål, der må afklares i domspraksis, herunder ved forelæggelse for EU-domstolen. Indførsel af en international omgåelsesklausul i dansk skattelovgivning Omgåelsesklausulerne i ligningslovens 3 har virkning fra og med den 1. maj 2015 for arrangementer og serier af arrangementer vedrørende fordele i direktiverne om direkte beskatning og for arrangementer og transaktioner vedrørende fordele i dobbeltbeskatningsoverenskomster. Omgåelsesklausulerne har virkning for dobbeltbeskatningsoverenskomster, uanset hvornår overenskomsterne er trådt i kraft, dvs. også for allerede eksisterende overenskomster. Dette medfører, at skatteyderen ikke kan påberåbe sig fordelene i direktiverne eller dobbeltbeskatningsoverenskomsterne i tilfælde af misbrug, når den fordel, der påberåbes, vedrører en betaling, hvor der sker retserhvervelse den 1. maj 2015 eller senere, eller en omstrukturering, der er vedtaget den 1. maj 2015 eller senere. Dette gælder også for allerede påbegyndte arrangementer, hvor enkelte dele af det samlede arrangement foretages den 1. maj 2015 eller senere.

68 68 Skat på stifteren af trusts skal mindske mulighederne for aggressiv skatteplanlægning Fuldt skattepligtige fysiske personer og dødsboer skal beskattes af indkomsten i en trust stiftet af den skattepligtige, selvom trusten formelt opfylder kravene til at blive anerkendt skattemæssigt. Det er en betingelse, at den skattepligtige har stiftet trusten på et tidspunkt, hvor den skattepligtige var fuldt skattepligtig til Danmark. Hvis andre fuldt skattepligtige fysiske personer end stifteren indskyder midler i en trust, bliver disse indskydere ligeledes skattepligtige af indkomsten i trusten. Dette gælder uanset størrelsen af indskuddet. Hvis der er flere stiftere af trusten eller andre indskydere på stiftelsestidspunktet, fordeles trustens indkomst forholdsmæssigt efter handelsværdien af de indskudte aktiver. De indskudte aktiver er ikke begrænset til indskud af kontante midler, men omfatter indskud af aktiver af enhver art. De indskudte aktiver kan således også være fysiske aktiver eller immaterielle aktiver. Denne fordelingsregel finder anvendelse, uanset om de øvrige stiftere/indskydere er omfattet af bestemmelsen. Skat på stifteren af trusts skal mindske mulighederne for aggressiv skatteplanlægning Eksempel: To fysiske personer stifter trusten A. Den ene af stifterne er fuldt skattepligtig i Danmark, mens den anden ikke er fuldt skattepligtig i Danmark. Den danske stifter indskyder aktiver med en handelsværdi på 1 mio. kr., mens den anden stifter indskyder aktiver med en handelsværdi på 0,5 mio. kr. Den fuldt skattepligtige danske person skal derfor medregne 2/3 af indkomsten i trusten. Hvis der efterfølgende foretages nye indskud i trusten, skal der foretages en ny beregning af fordelingsnøglen. Denne nye nøgle baseres på de oprindelige stifteres andel af handelsværdien af aktiverne i trusten inden det nye indskud og handelsværdien af aktiverne ved det nye indskud.

69 69 Skat på stifteren af trusts skal mindske mulighederne for aggressiv skatteplanlægning Hvis der efterfølgende foretages nye indskud i trusten, skal der foretages en ny beregning af fordelingsnøglen. Denne nye nøgle baseres på de oprindelige stifteres andel af handelsværdien af aktiverne i trusten inden det nye indskud og handelsværdien af aktiverne ved det nye indskud. Eksempel: Efter 5 år er handelsværdien af aktiverne i trusten i eksemplet ovenfor steget til 2,1 mio. kr. Den anden person, der ikke er skattepligtig i Danmark, indskyder aktiver med en handelsværdi på 0,7 mio. kr. Den danske stifters andel af handelsværdien af de oprindelige aktiver er 1,4 mio. kr., mens den anden stifters andel er 0,7 mio. kr., hvortil der skal lægges det efterfølgende indskud på 0,7 mio. kr. Den danske stifter skal herefter medregne (1,4/2,8) 50 pct. af trustens indkomst. Skat på stifteren af trusts skal mindske mulighederne for aggressiv skatteplanlægning Den foreslåede bestemmelse finder tilsvarende anvendelse på fuldt skattepligtige personer, der flytter tilbage til Danmark, og som inden for de seneste 10 år har stiftet eller foretaget indskud i en trust uden at være skattepligtige til Danmark på stiftelses- henholdsvis indskudstidspunktet. Den foreslåede beskatning af stifteren er en supplerende beskatning. Loven ændrer derfor ikke på beskatningen af trusten. Transaktioner med trusten vil ligeledes skulle behandles som hidtil. Begunstigede i trusten vil således fortsat være skattepligtige af uddelinger fra trusten. Stifteren vil kunne blive fritaget fra beskatningen i den foreslåede bestemmelse, hvis det måtte fremgå af en ufravigelig gyldighedsbetingelse for trustens eksistens, at der er sket endelig og uigenkaldelig afkald på formuen. Dette må antages at forekomme sjældent, idet der er aftalefrihed i forbindelse med stiftelse af trusts.

70 70 Skat på stifteren af trusts skal mindske mulighederne for aggressiv skatteplanlægning Betingelsen anses således ikke for opfyldt, hvis: stifteren f.eks. kan fravige betingelsen ved aftale eller lignende med trustee eller andre, hvis det er muligt at flytte trusten til en anden jurisdiktion, hvor der ikke er en sådan ufravigelig gyldighedsbetingelse for trustens eksistens. Stifteren vil endvidere kunne blive fritaget fra beskatning af indkomsten i trusten, hvis trustens midler udelukkende anvendes i almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt øjemed til fordel for en større kreds af personer. Det er op til stifteren at kunne dokumentere, at trusten anvender sine midler til disse formål. Afgrænsningen af, om trusten må anses for almenvelgørende eller almennyttig, foretages efter de samme kriterier, som lægges til grund for bedømmelsen om fradragsadgang for uddelinger efter fondsbeskatningsloven og for gaver til almenvelgørende eller almennyttige formål. Stiftelse af eller indskud i en trust, som ikke foretages af den skattepligtige selv, men af et selskab m.v., som kontrolleres af personen, anses for foretaget af den skattepligtige selv. Skat på stifteren af trusts skal mindske mulighederne for aggressiv skatteplanlægning Den foreslåede beskatning af stifteren af trusts og fonde i ligningslovens 16 K, hvor det ikke er en ufravigelig gyldighedsbetingelse, at der er sket uigenkaldelig udskillelse af formuen, har virkning for trusts og fonde, der stiftes, eller hvor der foretages indskud den 1. juli 2015 eller senere. Ved allerede stiftede trusts og fonde finder bestemmelsen alene anvendelse på de indskud, der foretages den 1. juli 2015 eller senere.

71 71 Fair beskatning, når aktiver føres ud af landet bindende svar Den maksimale periode for den bindende virkning af et bindende svar nedsættes fra 5 år til 6 måneder regnet fra spørgers modtagelse af svaret, når der er tale om et bindende svar om et aktivs værdi. En maksimal bindingsperiode på 6 måneder svarer til nuværende praksis. Den foreslåede regel omfatter alle bindende svar om værdien af et aktiv. Karakteren af aktivet er således uden betydning. Hvor der er tale om et bindende svar om et aktivs værdi, så er det bindende for SKAT i forhold til spørgeren ved behandlingen af det beskrevne forhold, dvs. værdiansættelsen, i 6 måneder regnet fra spørgers modtagelse af svaret. Den gældende regel om, at der i svaret kan indsættes en kortere bindingsperiode end den maksimale periode, også gælder for de svar, hvor den maksimale bindingsperiode bliver 6 måneder. Fair beskatning, når aktiver føres ud af landet bindende svar Der er foretaget en udvidelse af reglerne om, hvornår et afgivet bindende svar ikke er bindende. Et bindende svar om et aktivs værdi skal kunne bortfalde, dvs. ikke længere være bindende, hvis en række nærmere opregnede betingelser er opfyldt: 1. Der skal for det første foreligge en efterfølgende konstatering af, at aktivet har en værdi, der er mindst 30 pct. højere eller lavere end den værdi, der er indeholdt i det bindende svar, idet det samtidig er et krav, at værdien ud over de 30 pct. også skal være mindst 1 mio. kr. højere eller lavere. Vurderingen af en eventuelt højere værdi vil f.eks. være relevant, hvor værdien af aktivet er anvendt i forbindelse med en fraflytning, mens vurderingen af en eventuelt lavere værdi vil være relevant, hvor værdien af aktivet er anvendt i forbindelse med en tilflytning.

72 72 Fair beskatning, når aktiver føres ud af landet bindende svar 2. For det andet skal en revurdering af et bindende svar om et aktivs værdi være baseret på: enten et efterfølgende salg eller på størrelsen af det efterfølgende afkast. Vurderingen kan dels baseres på et direkte eller indirekte salg af aktivet eller et tilsvarende aktiv efter afgivelsen af det bindende svar, dels på størrelsen af det afkast, som opnås af aktivet efter afgivelsen af det bindende svar. Ved afkast skal forstås indtægter, som oppebæres af aktivet, herunder indkomst som genereres som følge af ejerskab til aktivet, der kan f.eks. være tale om modtagne royaltybetalinger. En vurdering baseret på et tilsvarende aktiv vil kunne være relevant, hvor der er tale om et delvist ejerskab, f.eks. 50 pct. af aktierne i et selskab eller 50 pct. af et immaterielt aktiv. Hvor det ikke er den skatteyder, der har modtaget det bindende svar, der foretager salget, men derimod ejeren af de andre 50 pct., vil dette salg kunne danne grundlag for en vurdering af om værdien i det bindende svar må anses for retvisende. Fair beskatning, når aktiver føres ud af landet bindende svar 3. For det tredje skal SKAT på bagrund af de senere fremkomne oplysninger kunne begrunde, at den værdi, der er konstateret efterfølgende, også må anses for en mere retvisende værdi på tidspunktet for afgivelsen af det bindende svar. Der kan være mellemliggende forhold, som kan underbygge, at den konstaterede forskel i værdien kan henføres til tiden efter afgivelsen af det bindende svar. Alle betingelserne skal være opfyldt. En overskridelse af beløbsgrænsen vil således ikke automatisk indebære, at det bindende svar ikke længere er bindende. Hvis betingelserne for bortfald af et afgivet bindende svar er opfyldt, er konsekvensen, at spørger stilles, som om det bindende svar ikke har været afgivet. SKAT s meddelelse om bortfald af et bindende svar udgør en afgørelse. En meddelelse om bortfald vil således kunne påklages til Landsskatteretten, hvor spørger ikke er enig med SKAT.

73 73 Fair beskatning, når aktiver føres ud af landet bindende svar Hvor et bortfald giver anledning til en ansættelsesændring, vil det skulle ske inden for rammerne af de almindelige fristregler i skatteforvaltningslovens 26. Reglerne i skatteforvaltningslovens 27 om ekstraordinær ansættelse gælder uændret. Forslaget om mulighed for bortfald af det bindende svar ved overskridelse af den pågældende procent- og beløbsgrænse udgør alene et supplement til de gældende regler. Forslaget afskærer således ikke SKAT for at indsætte forudsætninger i et bindende svar om aktivers værdi med afgørende betydning for indholdet af svaret. Således vil SKAT f.eks. fortsat i overensstemmelse med gældende regler kunne indsætte en afgørende forudsætning i relation til værdiansættelsen om en maksimal værdiafvigelse på mindre end 30 pct., f.eks. hvis værdien beregnes på baggrund af tilbagediskonteret budgetteret indkomst. Ændringerne vedrørende bindende svar skal have virkning for bindende svar om et aktivs værdi, der afgives den 1. juli 2015 eller senere. Digital underskudsberegning Underskud fortabes ikke ved manglende rettidig indberetning, men at selskaberne m.v. alene pålægges at betale et administrativt tillæg. Indberetter et selskab m.v. ikke underskud til SKAT senest inden udløbet af selvangivelsesfristen, skal selskabet betale et tillæg på kr. Beløbet svarer til det skattetillæg, som efter skattekontrolloven, maksimalt kan pålægges ved for sen indgiven selvangivelse. Tillægget pålægges ved siden af skattetillægget. Ligesom skattetillægget tilfalder det foreslåede tillæg staten. I forhold til sambeskattede selskaber m.v. pålægges et tillæg alene i forhold til administrationsselskabets for sene indberetning. Det er således alene administrationsselskabet i en sambeskatning, som kan blive pålagt et tillæg på kr. ved manglende rettidig registrering af underskud.

74 74 Digital underskudsberegning Selvangivelsesløsningen åbnede i maj 2015 og ikke som tidligere antaget i marts Det foreslås derfor at udskyde selvangivelsesfristen for indkomståret 2014 med én måned fra den 1. august 2015 til den 1. september Udskydelsen af selvangivelsesfristen skal sikre, at selskaberne m.v. ikke får væsentligt kortere tid til indberetning end forudsat. Det foreslås endvidere at udskyde selvangivelsesfristen for indkomståret 2015 til den 1. september Udskydelsen skal understøtte, at DIAS kan udvikle en løsning med forslag til konkret underskudsberegning, som - for indkomståret omfatter så mange selskaber m.v. som muligt. I perioden fra selskaberne har engangsregistreret deres underskud, og indtil DIAS har færdigudviklet en løsning med forslag med en konkret underskudsberegning, vil selskaberne m.v. skulle opdatere deres registrerede underskudsoplysninger i underskudsregisteret som en integreret del af selvangivelsesløsningen. Digital underskudsberegning Det bemærkes, at de foreslåede udskydelser af selvangivelsestidspunkterne gælder alle juridiske personer, som omfattet af skattekontrollovens 4, stk. 2, uanset om de har fremførselsberettigede underskud at indberette til SKAT. Det skyldes, at SKAT ikke har et sikkert kendskab til alle de selskaber m.v., som har behov for at indberette fremførselsberettigede underskud til SKAT, da selskaberne m.v. i dag ikke har pligt til at give oplysning herom via felt 85 på selvangivelsen om fremførselsberettigede underskud. SKAT vil orientere selskaberne m.v. om den seneste frist for afgivelse af selvangivelse for de pågældende indkomstår. Årsopgørelserne for de pågældende selskaber m.v. forventes dannet ultimo oktober i kalenderåret efter indkomståret og ved forskudt indkomstår i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for.

75 75 Gratis vurdering af skatte-, told-, moms- eller afgiftssager 29 Man er altid velkommen til at kontakte os, hvis man ønsker en umiddelbar vurdering af en given skatte-, told- moms- eller afgiftssag. I forbindelse med vores vurdering vil vi oplyse: om mulighederne for at opnå et gunstigt resultat i sagen, om de omkostningsmæssige aspekter ved at føre sagen, og foretage en vurdering af hvilke konsekvenser det har, hvis man ikke ønsker at videreføre sagen. Omtalte vurdering med eventuelt tilknyttet møde foretages uden beregning. I det omfang, at I ønsker at gøre brug af denne mulighed, er I velkomne til at kontakte advokat (H), partner Torben Bagge på telefon nr eller via hans egen mobiltelefon , samt via mail på adressen: [email protected]. 30 Kontaktinformation Advokat Torben Bagge (H) Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen Tlf.: Mobil: [email protected] Tax Manager Jørgen Frausing Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen Tlf.: Mobil: [email protected]

76 76

77 77 1 Beskatning af fri bil - nyere udvalgte afgørelser Fri bil - Oversigt over udvalgte problemstillinger 2 1. Oversigt over regelgrundlaget 2. Bilen skal være ejet eller leaset af arbejdsgiveren/selskabet 3. Oversigt over, hvornår der skal ske beskatning af fri bil, når ej selvangivet 4. Specielindrettede biler Hvilke biler Beskatningen af privat kørsel 5. Gulpladebiler, hvor der ikke er betalt privat benyttelsesafgift Hvornår er kørsel privat Hvornår har SKAT bevist privat kørsel

78 78 3 Fri bil - Oversigt over udvalgte problemstillinger 6. Biler med betalt privat benyttelsesafgift Bevisbyrden er som udgangspunkt hos SKAT; også i forhold til hovedaktionærer. Hvornår overgår bevisbyrden til skatteyder Særligt om personer, der ikke disponerer på vegne af arbejdsgiveren/selskabet Hvordan kan skatteyder i praksis afkræfte formodningen for, at bilen er til privat rådighed, herunder kravene til evt. kørebog 7. Særligt om tilfælde, hvor der er selvangivet delvist privat brug 8. Særligt om flere biler til rådighed 9. Betydningen af egenbetaling/aftale om begrænset rådighed Oversigt over regelgrundlaget 4 Tre særregler for beskatning af fri bil: LL 16, stk. 3: Gælder for specialindrettede biler, der ejes eller er leaset af vedkommendes arbejdsgiver. LL 16, stk. 4: Gælder for øvrige biler, der ejes eller er leaset af vedkommendes arbejdsgiver. Den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til en årlig værdi på 25 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger kr., og 20 pct. af resten. Bilens skattepligtige værdi beregnes dog mindst af kr. Er bilen kun til rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det antal hele måneder, hvori bilen ikke har været til rådighed.. Hvis en bil, der af arbejdsgiveren m.v. er stillet til rådighed for den skattepligtige udelukkende for erhvervsmæssig kørsel, benyttes privat, beskattes værdien af den private benyttelse i det pågældende år efter reglerne i pkt., medmindre der er betalt dagsafgift for privat benyttelse af bilen, jf. 4 i lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v (fortsættes)

79 79 Oversigt over regelgrundlaget 5 Tre særregler for beskatning af fri bil: LL 16, stk. 4 (fortsat) Kørsel mellem hjem og virksomheden højst 1 dag om ugen eller i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder anses ved anvendelsen af reglerne i 9. pkt. ikke for privat kørsel for skattepligtige, der som led i kundeopsøgende arbejde fra hjemmet i øvrigt udelukkende kører erhvervsmæssigt For biler omfattet af 4, stk. 1, II, A, i lov om vægtafgift af køretøjer m.v. finder pkt. kun anvendelse, såfremt der skal betales tillægsafgift for privat anvendelse efter 2 i lov om vægtafgift af køretøjer m.v (for at SKAT kan kræve betaling af tillægsafgift, skal SKAT løfte bevisbyrden for privat brug én tur er nok.) 6 Oversigt over regelgrundlaget Tre særregler for beskatning af fri bil: LL 16 A stk. 5 - Gælder for hovedaktionærer. En hovedaktionær som nævnt i aktieavancebeskatningslovens 4, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en bil, en sommerbolig, en lystbåd eller en helårsbolig til rådighed, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne værdien af godet tillagt eventuelt sparet privatforbrug i relation til godet. Godernes værdi ansættes efter reglerne i henholdsvis 16, stk. 4, 5, 6 og og 2. pkt. finder dog ikke anvendelse for udbytte i form af en helårsbolig, der stilles til rådighed for en hovedaktionær som nævnt i 16, stk. 9, sidste pkt.. I forhold til LL 16 stk. 4 og LL 16 A, stk. 5, er det afgørende, at der er tale om en bil, og ikke eksempelvis en motorcykel eller andet.

80 80 Bilen skal være ejet eller leaset af arbejdsgiveren / selskabet, hvor man er hovedaktionær 7 Beskatning af fri bil forudsætter, at skatteyderen ikke selv skattemæssigt anses for ejer af bilen eller selv anses for at have leaset bilen. Dette medmindre han har udlejet bilen til selskabet. Landskatterettens kendelse i j.nr , dateret den 12. december To retsmedlemmer inkl. retsformanden anførte følgende: Det fremgår af de fremlagte leasingkontrakter, at leasingaftalerne er indgået mellem klageren og X ApS (leasingiver) og af fakturarene fremgår det at de er stilet til klageren. Uanset at udgifterne til leasingydelser samt benzin er afholdt af Y ApS anses det ikke for dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at klageren i det påklagede år har haft fri bil til rådighed Det forhold, at skatteyderen selv havde indgået leasingaftalen, og fakturaerne var udstedt til ham personligt, bevirkede altså, at han ikke skulle beskattes af fri bil, selvom selskabet angiveligt havde betalt alle udgifter, der knyttede sig til bilen. SKM SR: Skatterådet bekræftede, at den foreslåede splitleasingordning vedrørende elbiler indebærer, at medarbejderen ikke vil blive beskattet af fri bil efter ligningslovens 16, stk. 4, da ordningen er indrettet således, at arbejdsgiver ikke kommer til at betale for medarbejderens private kørsel i bilen. 8 Bilen skal være ejet eller leaset af arbejdsgiveren / selskabet, hvor man er hovedaktionær Retten i Koldings dom af 6. maj 2015, j.nr. BS 8-978/2014. Skatteyderen ejede selv bilen, som han udlejede til sit eget selskab. Der var derfor tale om, at selskabet stillede bil til rådighed for ham med deraf følgende beskatning af fri bil, selvom han selv var ejer af bilen. Byretten anførte bl.a. følgende: Varebilen af mærket VW Tranporter var ejet af S' personlige virksomhed og udlejet til Murerfirma S ApS, hvori S er eneanpartshaver. Der er adressesammenfald mellem virksomhedernes og S' adresse, og varebilen stod efter arbejdstid ved adressen. På denne baggrund er der efter retspraksis en formodning for, at han har haft rådighed over varebilen til privat benyttelse og derved er skattepligtig af værdien af fri bil, jf. ligningslovens 16a, stk. 5.

81 81 Oversigt over, hvornår der skal ske beskatning 9 1. Specialindrettede køretøjer omfattet af LL 16 stk. 3 kun beskatning af de faktiske private kilometer, som SKAT kan bevise er kørt i bilen. 2. Biler på gule plader med afløftet moms og ej betalt privat benyttelsesafgift LL 16, stk. 4, 10 og 11. pkt. gældende fra SKAT skal bevise privat kørsel, også selvom bilen holder på privatadressen. Løfter SKAT denne bevisbyrde, er det op til skatteyder at godtgøre, at bilen ikke er til privat rådighed se eksempelvis SKM VL og SKM ØL. LSR s kendelse af d.19. august : Når der ikke betales tillægsafgift for privat anvendelse, og når momsen af anskaffelsessummen er fratrukket, er dette en tilkendelse af, at bilen ikke anvendes privat, hvilket skattemyndighederne som udgangspunkt må lægge til grund. Oversigt over, hvornår der skal ske beskatning Biler på gule plader med afløftet moms og betalt privat benyttelsesafgift. Uanset at privat kørsel er ulovligt momsmæssigt, gælder der som udgangspunkt de samme bevisbyrdebetragtninger som for biler, der lovligt må bruges til privat kørsel, som følge af den betalte private benyttelsesafgift. For biler, der er indregistreret første gang den 2. juni 1998 eller tidligere, er det afgørende, om momsen er fradraget, da disse biler ikke er omfattet af reglerne om privat benyttelsesafgift. 4. Biler (betalt privat benyttelsesafgift) SKAT har bevisbyrden for, at bilen er stillet til privat rådighed. (bruges privat) I følgende tilfælde overgår bevisbyrden til skatteyder: o SKAT godtgør, at bilen holder på privatadressen o SKAT godtgør given konkret privat kørsel konkret bevisvurdering, jf. SKM VL. o På anden vis godtgør SKAT, at det er overvejende sandsynligt, at bilen er til privat rådighed (bruges privat) SKM H og SKM H.

82 82 Specialindrettede køretøjer hvilke biler 11 Ved vurderingen af, om der er tale om et specialindrettet køretøj, skal der henses til følgende: o o køretøjet må ikke egne sig som alternativ til en privat bil - det faktum, at der har været tale om privat brug, taler i sig selv for, at bilen er egnet til dette. der skal være et erhvervsmæssigt behov for, at køretøjet er indrettet på den specielle måde, samt et erhvervsmæssig behov for brug af bilen. Specialindrettede køretøjer hvilke biler 12 Hvilke kriterier taler for, at der er tale om et specialindrettet køretøj? o o o o o o o o Større køretøj Kassevogn Ingen sideruder i køretøjets varerum Mange fastspændte reoler, der fylder det meste af køretøjets lastrum Udover reolerne også fyldt med nødvendigt værktøj og materialer Beskidt som følge af den erhvervsmæssige brug Erhvervsbetingede installationer indrettet på passagersædet Generelt præg af erhvervsmæssig anvendelse I visse erhverv er der en større sandsynlighed for at få godkendt et køretøj som specialindrettet end andre (VVS, elektriker, murer, maler m.v. ctr. ejendomsmægler, skolelærer, kontoransat, arkitekt m.v.)

83 83 Specialindrettede køretøjer hvilke biler 13 Landsskatterettens afgørelse af , j.nr.: Landsskatteretten fandt, at en VW Caddy Van kunne anses for specialindrettet og dermed undtaget for beskatning efter LL 16, stk. 4. Landsskatteretten anførte følgende: Vurderingen af om en bil kan anses for specialindrettet er konkret. Ved vurderingen lægges der vægt på om køretøjet egner sig som alternativ til en privat bil; om der er et erhvervsmæssigt behov for, at køretøjet er indrettet på den specielle måde, og om det specialindrettede køretøj er nødvendigt for, at brugeren kan udføre sit arbejde. Dette følger af Den Juridiske Vejledning, , afsnit C.A , samt SKAT Meddelelse, SKM SKAT. Landsskatteretten finder, at bilen er specialindrettet, således at inspektørerne kan lave så mange praktiske opgaver som muligt selv. Der er herved også lagt vægt på, at alle inspektørerne har enten en håndværksmæssig baggrund eller en praktisk kompetence indenfor håndværksfagene. Sådan som arbejdsgangene for netop disse inspektører er forklaret for Landsskatteretten, anses det for godtgjort, at der er et erhvervsmæssigt behov for specialindretningen af den pågældende bil. Specialindrettede køretøjer beskatningen af privat kørsel. 14 Beskatning af privat kørsel i specialindrettede køretøjer: Hvis der køres privat i specialindrettede køretøjer, skal kørslen beskattes med udgangspunkt i LL 16, stk. 3. Der skelnes imellem følgende former for privat kørsel: o Kørsel mellem hjem og arbejdsplads o Privat kørsel i tilknytning til erhvervsmæssig kørsel/kørsel hjem-arbejde o Privat kørsel i øvrigt.

84 84 Specialindrettede køretøjer beskatningen af privat kørsel 15 Kørsel mellem hjem og arbejdsplads Betragtes som fri befordring, og den ansatte beskattes ikke af kørslen mellem hjem og arbejdsplads, hvis vedkommende ikke har taget befordringsfradrag efter reglerne herom i LL 9 C. o Hvis den ansatte har taget et befordringsfradrag, skal vedkommende ved indkomstopgørelsen beskattes af fri befordring. I tilknytning til kørslen mellem hjem og arbejde kan den ansatte hente eller sætte kollegaer af, når arbejdsgiveren beordrer det. Specialindrettede køretøjer beskatningen af privat kørsel 16 Privat kørsel i tilknytning til en erhvervsmæssig kørsel/kørsel hjem-arbejde Beskattes, hvis den private kørsel overstiger en bundgrænse på km om året. Med privat kørsel i forbindelse med en erhvervsmæssig kørsel tænkes der bl.a. på småture m.m., som eksempelvis foretages under en vagt. Formålet med den private kørsel er uden betydning. Afgørende er, om den private kørsel begrænses af selve vagten eller anden form for erhvervsmæssig kørsel. Små svinkeærinder, der ikke afviger mere end højst et par hundrede meter fra den erhvervsbetingede kørselsrute, medregnes ikke til de km/år. Omfatter også svinkeærinder i forbindelse med kørsel mellem hjem og arbejde f.eks. for at aflevere/hente børn eller handle. Hvis kørslen overstiger km om året, sker der beskatning med den fastsatte kilometertakst for godtgørelse for erhvervsmæssig kørsel. For 2014 er satsen 3,73 kr. pr. km.

85 85 Specialindrettede køretøjer beskatningen af privat kørsel 17 Privat kørsel i øvrigt Beskattes efter LL 16, stk. 3. Der kan eksempelvis være tale om kørsel til fritidsaktiviteter, sommerhus osv. Gælder også, hvis den ansatte bruger arbejdsgiverens bil i eget erhvervsmæssigt øjemed. Beskatningen sker med et beløb, der svarer til det, det vil koste den pågældende at leje en bil med tilsvarende anvendelsesmuligheder, jf. ligningsloven 16, stk.3. Specialindrettede køretøjer beskatningen af privat kørsel 18 I SKM SR anførte SKAT bl.a. følgende, der blev tiltrådt af Skatterådet: Der er i praksis ikke taget stilling, om kørsel med en privat campingvogn til brug for overnatning ud til en campingplads nær et arbejdssted, er privat kørsel eller ej. Det er oplyst, at montagearbejdet ofte sker i så stor afstand fra medarbejderens bopæl, at medarbejderen ikke har mulighed for at køre hjem hver dag. Det er endvidere oplyst, at medarbejderen derfor i nogle tilfælde ønsker at benytte en privat campingvogn til overnatning i nærheden af montagestedet, hvilket også er i spørgers interesse, da satsen for skattefri logi-godtgørelse er væsentlig mindre end hvad spørger alternativt vil skulle betale for en hotelovernatning til medarbejderen. Det er ud fra en samlet vurdering SKATs opfattelse, at kørslen med campingvognen skal anses for privat kørsel. Der er herved lagt vægt på, at campingvognen er ejet af medarbejderen, at kørslen sker på medarbejderens initiativ, at campingvognen skal bruges til opholds- og overnatningssted for medarbejderen, og at kørslen sker til et andet sted end arbejdsstedet. Beskatning kan undgås ved at købe dagsbevis.

86 86 Gulpladebiler, hvor der ikke betalt privat benyttelsesafgift 19 Biler på gule plader med afløftet moms og ej betalt privat benyttelsesafgift LL 16, stk. 4, 10 og 11. pkt., gældende fra SKAT skal bevise privat kørsel, også selvom bilen holder på privatadressen. Løfter SKAT denne bevisbyrde, er det op til skatteyder at godtgøre, at bilen ikke er til privat rådighed se eksempelvis SKM VL og SKM ØL. Dette medmindre den private køretur er omfattet af et gyldigt dagsbevis, hvilket skatteyder har bevisbyrden for er tilfældet. LSR s kendelse af d.19. august : Når der ikke betales tillægsafgift for privat anvendelse, og når momsen af anskaffelsessummen er fratrukket, er dette en tilkendelse af, at bilen ikke anvendes privat, hvilket skattemyndighederne som udgangspunkt må lægge til grund. Hvornår er kørsel privat? 20 SKM VL Om 3 konkrete køreture i en gulplade-bil var private: 1. Kørsel til møde med SKAT: Det må efter bevisførelsen lægges til grund, at mødet den 28. januar 2008 [18. januar 2008.red.SKAT] havde relation til både As personlige skattemæssige forhold og til H1 A/S' momsmæssige forhold. Der er derfor ikke grundlag for at anse As kørsel i Volvoen til dette møde som privat kørsel. (samme gælder hvis der tillige fragtes varer m.v. jf. TfS H forudsætningsvis og værktøj TfS VL) 2. Kørsel til motorcross bane en lørdag: A benyttede bilen til kørsel til G1 lørdag den 27. oktober Landsretten finder det efter dateringen af fakturaen og oplysningen fra G1 til SKAT ikke bevist, at kørslen til motorbanen ikke havde forbindelse med den reparation af et toilet, som A har forklaret om, og som der den 29. oktober 2007 er udstedt en faktura for. Der er derfor ikke grundlag for at anse denne del af kørslen den 27. oktober for privat. (fortsættes)

87 87 Hvornår er kørsel privat? 21 SKM VL Om 3 konkrete køreture i en gul plade bil var private (fortsat): 3. Kørsel til svigerfar i forlængelse af kørsel til motorcrossbane: Imidlertid medbragte A som påhæng under kørslen en lukket trailer, der ejes af H1 A/S. Efter den forklaring, som SKATs medarbejder NL har afgivet, lægger landsretten til grund, at A få dage efter den 27. oktober 2007 til hende oplyste, at traileren var medbragt, fordi han skulle hen til sin svigerfar, der skulle låne traileren. Til mødet den 18. januar 2008 medbragte A, der er direktør for H1 A/S og hovedanpartshaver i et holdingselskab, som ejer aktierne i H1 A/S, der er en VVS virksomhed, imidlertid en faktura til sin svigerfar på leje af trailer og levering på i alt 812,50 kr. Fakturaen var først udstedt den 31. december Landsretten finder under disse omstændigheder efter en samlet vurdering af bevisførelsen, at det kan lægges til grund, at kørslen med traileren til svigerfaderen har været privat. (fortsættes) Hvornår er kørsel privat? 22 SKM VL Om 3 konkrete køreture i en gul plade bil var private (fortsat): 3. Landsretten finder det herefter bevist, at bilen har været benyttet til privat kørsel den 27. oktober 2007, og det er derfor A, der skal godtgøre, at han ikke i øvrigt har benyttet bilen privat og haft den til rådighed til privat kørsel. Bilen har fast været placeret ved hans bopæl, og der er ikke ført kørebog. A har efter NLs forklaring og det mødenotat, som hun har udarbejdet, oprindeligt oplyst, at han benyttede Volvoen til kørsel mellem bopælen og hjemmet, og at han mente sig berettiget hertil, idet han havde tilkaldevagt. Herefter og efter bevisførelsen i øvrigt har A, der er direktør og som nævnt hovedaktionær i H1 A/S, ikke godtgjort, at han ikke har haft bilen til rådighed til privat kørsel. Blev beskattet tilbage i tid, så længe fristreglen i 26, stk. 1, gav mulighed for det.

88 88 23 Hvornår er kørsel privat? SKM H: Flertallet i Højesteret fandt, at en bil, der var leaset af skatteyderens helejede selskab, og som derudover lejlighedsvis blev lejet ud til skatteyderens private virksomhed til erhvervsmæssigt brug i den private virksomhed, skulle anses for at være stillet til rådighed for privat benyttelse med deraf følgende beskatning. Dette uanset, at den personligt ejede virksomhed havde betalt for benyttelsen af selskabets bil, og uanset den alene var anvendt erhvervsmæssigt i den personlige virksomhed. 24 Hvornår er kørsel privat? LSR af Journalnr Landsskatteretten bl.a. følgende: Landsretten har i sagen gengivet i SKM ØLR statueret, at når man i forbindelse med en erhvervsmæssig kørsel i en bil, indregistreret til udelukkende erhvervsmæssig brug, også transporterer genstande der anvendes i den private hustand, anses man for at have anvendt bilen til privat kørsel og derfor omfattet af reglen om beskatning af den private rådighed efter ligningslovens 16, stk. 4. Landsretten har i sagen endvidere statueret, at beskatningen af privat brug herefter kan ske fra anskaffelsestidspunktet. Det lægges til grund, at du ved kontrolaktionen er blevet set køre rundt med et barnesæde i bilen. Du har forklaret, at du havde barnesædet med for at aflevere det til långiveren for din ægtefælle. Det er Landsskatterettens opfattelse, at transport af et barnesæde til aflevering hos långiveren er et privat anliggende, der er selskabets drift uvedkommende. Der er derfor tale om privat kørsel i selskabets bil. På grundlag af ovenstående har Landsskatteretten vurderet, at du har kørt privat i selskabets bil.

89 89 Hvornår har SKAT bevist privat kørsel 25 Kendelse fra LSR dateret den 19. august : SKAT observerede en gulpladebil på parkeringspladsen ved en golfklub to gange inden for 14 dage, hvor klagerens ægtefælle arbejdede. Skatteankenævnet: Klageren/hovedaktionæren har ikke løftet bevisbyrden for, at en af selskabets biler ikke har været til klagerens private rådighed LSR: Da SKAT ikke har foretaget en egentlig observation af, at den omhandlede bil har været benyttet privat, finder Landsskatteretten ud fra en samlet konkret vurdering, at det ikke i tilstrækkelig grad er godtgjort, at bilen har været anvendt privat. Der er endvidere lagt vægt på, at klagerens ægtefælle har haft bil til rådighed til privat brug. Klageren er derfor ikke skattepligtig af værdien af fri bil Hvornår har SKAT bevist privat kørsel 26 LSR af , Journalnr : En bil af mærket Audi Q 7 blev observeret ud for et supermarked lørdag den 24. november 2007 i tidsrummet kl og kl SKATs medarbejdere henvendte sig til skatteyderen, da han kom hen til varebilen med en indkøbsvogn, i hvilken der var en lille mængde dagligvarer, eksempelvis æbler, bananer, æg, kød, kartofler og 6 øl. Skatteyderen oplyste, at han havde købt ind til julefrokost samme aften for nogle af firmaets medarbejdere Landsskatteretten anførte bl.a. følgende... Når der ikke betales tillægsafgift for privat anvendelse, og når momsen af anskaffelsessummen er fratrukket, er dette en tilkendegivelse af, at bilen ikke anvendes privat, hvilket SKAT som udgangspunkt må lægge til grund...retten bemærker dernæst, at SKAT ved de foretagne observationer af køretøjet den 24. november 2007 på parkeringspladsen foran [virksomhed3], [by1], konkret ikke ses at have godtgjort, at du anvendte varevognen privat. Der er ved vurderingen lagt vægt på den afgivne forklaring om varevognens anvendelse

90 90 27 Hvornår har SKAT bevist privat kørsel krav om behørig begrundelse LSR af Journalnr Landsskatteretten anførte bl.a. følgende : Herudover har SKAT uden nærmere konkretisering heraf lagt vægt på skattemyndighedens konstatering af, at du har kørt privat i selskabets bil i strækningen hjem/arbejde. SKAT har i sin udtalelse til klagen forklaret, at det var en medarbejder hos SKAT, der har set klageren køre på strækningen mellem hjem og arbejde. SKAT har også erkendt, at SKAT ikke har kunnet identificere, hvilken bil klageren har kørt i, da selskabet i omhandlede perioder har rådet over flere biler. er det Landsskatterettens vurdering, at SKAT ikke kan anses for at have opfyldt sin begrundelsespligt ved at have undladt at give en kort redegørelse for, hvad SKATs konstatering nærmere har omfattet mht. oplysninger om hvor, hvornår og hvilken bil klageren er set køre i/har fået stillet til rådighed til privat brug, ligesom disse oplysninger heller ikke fremgår andet sted af SKATs afgørelse. SKATs konstatering er blevet tillagt væsentlig betydning for afgørelsen, og da det ikke kan udelukkes, at sagen ville få et anderledes udfald, må manglen efter en konkret væsentlighedsvurdering medføre afgørelsens ugyldighed 28 Biler med betalt privat benyttelsesafgift SKAT har bevisbyrden for, at bilen er stillet til privat rådighed. Praksis har således ikke fulgt Skatteministerens svar på spørgsmål nr. 215 af 13. juni 1997 offentliggjort i TfS , hvor Skatteministeren anførte, at når en hovedaktionær har råderet over en firmabil, er der en formodning for, at bilen ikke kun er til rådighed for erhvervsmæssig kørsel, men også for privat kørsel. SKM H Kammeradvokaten anførte bl.a.: Det anerkendes, at Skatteministeriet som udgangspunkt har bevisbyrden for den frie rådighed, da selskabsadresse og privatadresse ikke var sammenfaldende i den periode, selskabet ejede bilen..

91 91 29 Biler med betalt privat benyttelsesafgift I følgende tilfælde overgår bevisbyrden til skatteyder: o SKAT godtgør, at bilen holder på privatadressen eller tæt på privatadressen o SKAT godtgør given konkret privat kørsel konkret bevisvurdering, jf. eksempelvis SKM VL. o SKAT godtgør på anden vis, at det er overvejende sandsynligt, at bilen er til privat rådighed (bruges privat) SKM H og SKM H; ingen erhvervsmæssig begrundelse for anskaffelse af bil, som er velegnet til privat brug (dyre sportsvogne). Biler med betalt privat benyttelsesafgift - SKAT godtgør, at bilen holder på privatadressen 30 Hvis SKAT godtgør, at bilen holder ved skatteyders private bopæl, er der en formodning for, at den er til rådighed for privat brug. SKM VLR: En personbil tilhørende et selskab var i årene dagligt parkeret ved skatteyders bopæl, der også var selskabets hjemsted. Skatteyder var hovedanpartshaver og direktør for selskabet. Skatteyder havde oplyst, at han havde ført en kørebog, der dog var bortkommet ved tyveri. o Skatteyder gjorde gældende, at personbilens anvendelse var tilstrækkeligt opgjort ved en rekonstrueret kørebog. o Der blev videre henvist til, at familiens private kørselsbehov blev dækket af konens Mazda. (fortsættes)

92 92 Biler med betalt privat benyttelsesafgift - SKAT godtgør, at bilen holder på privat adressen 31 SKM VLR: (fortsat) VLR indledte med at konstatere flg.: der er en formodning for, at bilen har været stillet til rådighed for Henrik Dahl Pedersen til privat kørsel. Konkret kunne denne formodning for privat anvendelse af bilen ikke afkræftes iflg. VLR, idet den rekonstruerede kørebog ikke kunne tillægges betydning. Skatteyder skulle derfor beskattes af værdi af fri bil. 32 Biler med betalt privat benyttelsesafgift - SKAT godtgør, at bilen holder på privatadressen SKM BR. Retten anførte bl.a. følgende: Efter S' forklaring og de øvrige oplysninger om garageanlæggene må det lægges til grund, at de to Land Rover'e i det meste af perioden stod parkeret i garageanlægget lige ved siden af S' bopæl. Bilerne var indregistreret på hvide plader og S kunne råde over dem til daglig. Heroverfor har S ikke sandsynliggjort, at bilerne ikke var stillet til rådighed for ham, jf. ligningslovens 16, stk. 4 Da bilerne var parkeret i et garageanlæg lige ved siden af den private bopæl, blev det af retten sidestillet med, at bilerne var parkeret ved den private bopæl.

93 93 33 Biler med betalt privat benyttelsesafgift - SKAT godtgør, at bilen holder på privat adressen Hvis skatteyder godtgør, at kørslen til privatadressen ikke er privat, da den enten er omfattet af 60-dagesreglen i LL 9 B, eller af den særlige regel for personer med kundeopsøgende arbejde i LL 16, stk. 4, er der ikke en formodning for, at bilen bruges privat, blot fordi den holder på privatadressen. Er der sammenfald mellem privatadresse og virksomhedsadresse, gælder formodningen for privat brug også. Samme gælder, hvis der er kort afstand mellem privatboligen og der, hvor bilen er parkeret. 34 Biler med betalt privat benyttelsesafgift - SKAT godtgør privat kørsel I givet fald har skatteyder bevisbyrden for, at bilen ikke i øvrigt er til rådighed for privat kørsel, således at der højst skal ske beskatning af én måned som følge af den private kørsel typisk tung bevisbyrde. Selve vurderingen af, om en given kørsel er privat eller erhvervsmæssig, foretages på samme måde som ved gulpladebiler.

94 94 Biler med betalt privat benyttelsesafgift - SKAT godtgør, at det er overvejende sandsynligt, at bilen er til privat rådighed, uanset ej påvist privat kørsel og ej påvist, at den holder på privat adressen SKM H 35 A havde som eneanpartshaver i H1 ApS rådighed over den... sportsvogn, som selskabet i 1996 købte som brugt for ca kr. Bilen var ikke velegnet til erhvervsmæssig transport, og det af A forklarede om, at den tillige skulle anvendes i reklameøjemed, støttes ikke af oplysninger om, at den faktisk er blevet anvendt på denne måde i et omfang af betydning. Selv om det må lægges til grund, at bilen ikke har været parkeret ved As private bopæl, må det under disse omstændigheder påhvile A at sandsynliggøre, at den ikke var stillet til rådighed for og ikke blev anvendt til privat kørsel. Der er ikke i de omhandlede indkomstår løbende ført kørselsregnskab, og det regnskab, som efterfølgende er udarbejdet, kan ikke tillægges bevismæssig betydning. På denne baggrund og efter det i øvrigt foreliggende finder Højesteret, at A ikke har sandsynliggjort, at bilen ikke var stillet til rådighed for og ikke blev anvendt til privat kørsel. Biler med betalt privat benyttelsesafgift - SKAT godtgør, at det er overvejende sandsynligt, at bilen er til privat rådighed, uanset ej påvist privat kørsel og ej påvist, at den holder på privat adressen 36 SKM H KA anførte bl.a.: Skatteministeriet har gjort gældende, at A har bevisbyrden for, at han ikke har haft rådighed over Porschen til privat kørsel i indkomstårene Det anerkendes, at Skatteministeriet som udgangspunkt har bevisbyrden for den frie rådighed, da selskabsadresse og privatadresse ikke var sammenfaldende i den periode, selskabet ejede bilen. I den foreliggende situation, hvor der ikke er en erhvervsmæssig begrundelse for anskaffelsen af en Porsche, og hvor der er tale om en relativt dyr og eksklusiv bil, som er velegnet til privat kørsel, er bevisbyrden imidlertid vendt, således at det påhviler A at sandsynliggøre, at Porschen ikke blev anvendt til privat kørsel (fortsættes)

95 95 Biler med betalt privat benyttelsesafgift - SKAT godtgør, at det er overvejende sandsynligt, at bilen er til privat rådighed, uanset ej påvist privat kørsel og ej påvist, at den holder på privatadressen SKM H(fortsat): 37 VL anførte bl.a. følgende der blev tiltrådt af Højesteret: A havde som direktør og eneanpartshaver i H1 ApS, der driver virksomhed med investering fortrinsvis i faste ejendomme, rådighed over den Porsche 911 sportsvogn, årgang 1999, som selskabet købte i 2006 for kr. Porschen var ikke egnet til brug for en håndværksmæssig servicering af selskabets ejendomme. Porschen var endvidere efter sin karakter ikke egnet til at blive benyttet i vinterperioder med sne og salt på vejene og var stilstandsforsikret i vinteren 2006/2007 og igen i vinteren 2007/2008. Porschen var således ikke egnet til at opfylde selskabets erhvervsmæssige behov. Selv om det må lægges til grund, at bilen ikke har været parkeret ved As private bopæl, må det under disse omstændigheder påhvile A at sandsynliggøre, at Porschen ikke var stillet til rådighed for og ikke blev anvendt til privat befordring, jf. herved Højesterets dom af 1. marts 2005 (SKM HR) Biler med betalt privat benyttelsesafgift - særligt om personer, der ikke disponerer på vegne af arbejdsgiveren /selskabet 38 Er der tale om personer, der reelt ikke selv kan råde på vegne af selskabet, vil der som udgangspunkt være en formodning for, at de kun har fri bil til rådighed, hvis det følger af deres ansættelsesaftale. Dette udgangspunkt kan selvsagt fraviges, hvis der er forhold, der indikerer, at arbejdsgiveren de facto accepterer privat brug af virksomhedens bil. Tilsvarende gælder i forhold til hovedaktionærer, der reelt ikke har noget at gøre med selskabet. Landsskatterettens afgørelse af den 19. august 2013, Landsskatteretten fandt, at klager ikke havde rådighed over en af arbejdsgiverens biler til privat benyttelse, selvom den var observeret i klagers private carport. Landsskatteretten anførte følgende: Klagerens arbejdsgiver har overfor SKAT erklæret, at klageren ikke har bil til rådighed. Det fremgår endvidere af ansættelseskontrakten, at klageren ikke har bil til rådighed. Det forhold, at SKAT to gange har observeret arbejdsgiverens bil holdende i klagerens carport i løbet af 2009 kan ikke medføre, at klageren kan anses at have bil til rådighed.

96 96 Biler med betalt privat benyttelsesafgift - særligt om personer, der ikke disponerer på vegne af arbejdsgiveren /selskabet 39 Landsskatterettens afgørelse dateret den 25. februar 2014 i j.nr Landsskatteretten anførte bl.a. følgende:. Landsskatteretten må efter de foreliggende oplysninger være betænkelig ved at opretholde beskatningen af værdi af fri bil for klageren. Det er herved lagt til grund, at klageren udover sin anpartsbesiddelse ikke har haft noget med selskabet at gøre, herunder ikke haft adgang til at benytte den pågældende bil. Den foretagne beskatning af værdi af fri bil ophæves derfor. Hvordan kan skatteyder afkræfte formodning for, at bilen er til privat rådighed? 40 Ifølge SKAT: Krav om frasigelseserklæring og behørig kørebog. Praksis: Konkret bevisvurdering, som(ofte) er restriktiv. TfS 2006,12 ØL.Under disse omstændigheder, herunder særligt oplysningerne om formålet med anskaffelsen og anvendelsen af de to biler sammenholdt med, at A havde rådighed over en Volvo til privat kørsel, finder landsretten, - uanset at der ikke er ført kørebog eller underskrevet erklæring om benyttelse af bilerne - at A i tilstrækkelig grad har afkræftet en formodning om, at de to biler var stillet til rådighed for hendes private benyttelse, jf. ligningslovens 16, stk. 4.

97 97 Hvordan kan skatteyder afkræfte formodning for, at bilen er til privat rådighed? 41 SKM H Efter statsskattelovens 4, litra b, er A skattepligtig af privat kørsel i den bil, som arbejdsgiveren har stillet til rådighed for ham. Bilen, der var en almindelig personbil, stod parkeret ved hans bopæl, og han havde rådighed over den i det daglige. Der er efter retspraksis en formodning for, at A i et tilfælde som det foreliggende anvender bilen privat. Denne formodning kan ikke afkræftes blot ved at hævde, at bilen udelukkende anvendes til erhvervsmæssig brug. Det er heller ikke tilstrækkeligt, at der er en privatbil i husstanden. Derimod kræves det, at der forelægges konkret bevis for, at bilen aldrig anvendes til privat kørsel. Et sådant bevis kan navnlig - og efter retspraksis i realiteten på eneste måde - føres ved, at der udarbejdes et kørselsregnskab. Hvordan kan skatteyder afkræfte formodning for, at bilen er til privat rådighed? 42 Landsskatterettens afgørelse j. nr , dateret den 5. marts I afgørelsen anføres bl.a. følgende: Formodningen for at klageren som hovedaktionær (bilen stod ved privatadressen) har haft den omhandlede VW Transporter stillet til rådighed for privat kørsel, må anses for tilbagevist i det foreliggende tilfælde. Der er herved henset til, at bilen i medfør af den betalte privatbenyttelsesafgift må vurderes efter praksis for hvidpladebiler. I medfør heraf skal der ligges vægt på, at bilen er anskaffet med et erhvervsmæssigt formål, at der ikke er foretaget observationer af bilen i privat ærinde, og at klageren har haft en privat bil til opfyldelse af sit private kørselsbehov. Hertil kommer, at omhandlede VW Transporter er en varebil uden indretning, som bruges til transport af rør, trillebøre, værktøj og øvrige arbejdsrelaterede effekter, og at klageren ikke har haft behov for transport mellem hjem og arbejdssted, da der er sammenfaldende adresser Det lykkedes således skatteyder at afkræfte formodningen for, at bilen var til rådighed for privat benyttelse. Dette selvom der var tale om en hvidpladebil, der holdte ved privatboligen, og uanset at der ikke var ført en kørebog.

98 98 43 Hvordan kan skatteyder afkræfte formodning for, at bilen er til privat rådighed? Landsskatterettens afgørelse j. nr , dateret den 19. marts I afgørelsen anføres bl.a. følgende: Formodningen for at klageren som hovedaktionær (bilen stod ved privatadressen) har haft den omhandlede Toyota Landcruiser 4,2 D stillet til rådighed for privat kørsel, må anses for tilbagevist i det foreliggende tilfælde. Der er herved henset til, at bilen i medfør af den betalte privatbenyttelsesafgift må vurderes efter praksis for hvidpladebiler. I medfør heraf skal der ligges vægt på, at bilen er anskaffet med et erhvervsmæssigt formål, at der ikke er foretaget observationer af bilen i privat ærinde, og at klageren har haft to private biler (Volvo S 80 og Mercedes SL 500 begge på hvideplader) til opfyldelse af sit private kørselsbehov. Hertil kommer de faste reoler, som er i bilen kun optager en begrænset del af bagagerumme, og at selskabet har haft lagerplads ved klagerens bopæl, således at klageren ikke har haft behov for transport mellem bopælen og selskabets lagerplads (Skatteyder havde oplyst, at bilen kun blev brugt til at fragte materialer for selskabet) Det lykkedes således skatteyder at afkræfte formodningen for, at bilen var til rådighed for privat benyttelse. Dette selvom der var tale om en hvidpladebil, der holdte ved privatboligen, og uanset at der ikke var ført en kørebog. 44 Hvordan kan skatteyder afkræfte formodning for, at bilen er til privat rådighed? LSR af Journalnr Landsskatteretten anførte bl.a. følgende: Klageren og selskabet har i dele af leasingperioden haft sammenfaldende adresser på henholdsvis [adresse1], [by1] og [adresse5], [by1]. Det fremgår af praksis, herunder senest SKM HR, at dersom bilen har været parkeret ved klagerens bopæl, gælder der en formodning for, at bilen har været stillet til privat rådighed for klageren. Det påhviler herefter klageren at afkræfte denne formodning ved at sandsynliggøre, at han har været afskåret fra at bruge bilen til privat kørsel.der er tale om en konkret vurdering ud fra sagens faktiske forhold, om formodningsreglen anses for afkræftet. Landskatteretten finder, at klageren har afkræftet formodningen for, at bilen har været stillet til hans rådighed. Landsskatteretten har herved lagt vægt på, at der i ansættelseskontrakten er indsat en fraskrivelseserklæring om ikke at benytte bilen privat, at der er ført kørebog,der i det alt væsentlige er ført korrekt, at bilen er anvendelig til det erhvervsmæssige formål, og at der i øvrigt ikke er forhold, der tilsiger, at der har fundet privat kørsel sted. Landsskatteretten finder derfor ikke, at bilen har været stillet til rådighed for klageren, hvorfor der ikke er grundlag for beskatning af fri bil. Landsskatteretten ændrer derfor [Skatteankenævnets] afgørelse således, at forhøjelserne nedsættes til 0 kr.

99 99 45 Hvordan kan skatteyder afkræfte formodning for, at bilen er til privat rådighed? LSR af Journalnr Landsskatteretten anførte følgende:. Det anses for dokumenteret, at klageren var bortrejst til Grækenland i perioden fra den 30. september 2009 til den 20. november 2009 og til Kina fra den 26. november 2010 til den 23. februar Som sagen er oplyst, er der ikke grundlag for at antage, at bilen i disse perioder var til rådighed for klageren. Klageren er derfor ikke skattepligtig af værdien af fri bil i oktober 2009 og december Den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver for den skattepligtiges private benyttelse, sættes til en årlig værdi på 25 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger kr., og 20 pct. af resten. Bilens skattepligtige værdi beregnes dog mindst af kr., jf. ligningslovens 16, stk. 4. Den skattepligtige værdi for klageren udgør herefter kr. for 2008 og kr. for henholdsvis 2009 og Skatteyder blev således ikke beskattet af fri bil i de perioder, hvor han hele måneden opholdt sig i udlandet. Krav til evt. kørebog 46 Ingen formelle formkrav Kørebogen skal være ført dagligt med angivelse af: - kilometertællerens udvisende ved den daglige kørsels begyndelse og afslutning. - dato for kørslen. - den daglige kørselsfordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel. - bestemmelsessteder for den erhvervsmæssige kørsel og lignende notater, der kan dokumentere eller sandsynliggøre regnskabets rigtighed.

100 100 Krav til evt. kørebog 47 Fejl i kørebøger kan forekomme skal de så afvises som dokumentation? LSR kendelse af 11. september 2014, J.nr : Skatteyder var direktør og hovedaktionær i et aktieselskab, hvorfra han drev sin virksomhed. Selskabet havde følgende biler indregistreret til privat kørsel: Honda CR-V Audi A4 Cabriolet Saab Sportssedan I forbindelse med sagens behandling gennemgik SKAT samtlige brændstofkvitteringer, værkstedregninger og de af skatteyder udarbejde kørebøger, som alene angav en meget kortfattet angivelse af bestemmelsesstedet uden angivelse af adresse. (fortsættes) Krav til evt. kørebog 48 LSR kendelse af 11. september 2014, J.nr (fortsat): Som begrundelse for den gennemførte beskatning af de i sagen omhandlende biler anførte SKAT: At afståelseserklæringen ingen værdi havde som dokumentation At de af skatteyder udarbejdede kørselsregnskaber kun delvist opfyldte kravene. (fortsættes) SKAT afviste kørselsregnskaberne som dokumentation,, idet der som bestemmelsesstedet udelukkende er angivet et eller flere bynavne, revisor, vask eller lignede. Ifølge kørebogen er al kørsel erhvervsmæssig

101 101 Krav til evt. kørebog 49 LSR kendelse af 11. september 2014, J.nr (fortsat): Landsskatteretten anførte følgende i sin afgørelse: Det må ud fra det oplyste lægges til grund, at de tre omhandlende biler i et vist omfang har været parkeret ved klagerens private adresse. Det er ikke muligt ud fra kørebøgerne eller andet at konstatere, at denne parkering har haft tilknytning til en erhvervsmæssigt begrundet kørsel. Under hensyn hertil, samt de uoverensstemmelser mellem værkstedregninger og kilometerregnskab for bilerne Honda CR-V, Saab Sportssedan samt tankningerne for så vidt angår Audi A4 og Saab Sportssedan, finder Landsskatteretten, at det på påhvile klageren at sandsynliggøre, at bilerne ikke har stået til rådighed for privat kørsel. Væsentlig er herefter at være opmærksom på de forhold, som Landsskatteretten tillagde betydning: (fortsættes) Krav til evt. kørebog 50 LSR kendelse af 11. september 2014, J.nr (fortsat): Landsskatteretten tillagde følgende forhold betydning: Landsskatteretten finder, at klageren [for så vidt angår bilerne] i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at bilerne ikke har været stillet til rådighed for privat kørsel. Der er herved lagt vægt på, at klageren i hele perioden har haft private biler til rådighed, at disse har kørt et væsentligt antal kilometer. Endvidere er der lagt vægt på, at klageren har kørt et kørselsregnskab, hvor der kun er konstateret få uoverensstemmelser, og som således i langt overvejende grad må anses for retvisende. Landskatteretten afviste således ikke kørebøgerne som dokumentation. Dette til trods for, at bestemmelsesstedet udelukkende var angivet med et eller flere bynavne, revisor, vask eller lignede, samt at der var flere uoverensstemmelser.

102 102 Særligt om tilfælde, hvor der er selvangivet delvist privat brug 51 SKM ØLR Skatteyder var eneanpartshaver og direktør i et selskab, der d. 12. juni 2007 købte en fabriksny luksusbil for kr. Skatteyder og selskabet lavede forud for købet et dokument benævnt "Aftale om bil til rådighed i ansættelsesforhold". Af dokumentet fremgik det, at: o bilen blev stillet til rådighed for skatteyder under hensyn til særlige repræsentative formål. o bilen i vinterperioden november til marts opmagasineres på selskabets regning, og at o skatteyder var uberettiget til at anvende bilen i denne periode. I vintermånederne blev bilen dels opbevaret hos en forhandler, dels i skatteyderes egen garage med afmonteret batteri. (fortsættes) Særligt om tilfælde, hvor der er selvangivet delvist privat brug 52 SKM ØLR (fortsat) Skatteyder gjorde gældende, at der ikke var grundlag for at beskatte ham af værdi af fri bil i forhold til vinterperioden, hvor bilen ikke var stillet til rådighed for ham. Skatteministeriet fastholdt, at der skulle ske en rådighedsbeskatning for vintermånederne på trods af opbevaringen af bilen hos forhandleren. Der blev bl.a. henvist til flg.: Den omstændighed, at skatteyderen ikke rådighedsbeskattes, hvis han efter eget valg aftager nummerpladerne og afleverer dem på motorkontoret følger ikke af loven, men af administrativ praksis. Denne praksis kan ikke udstrækkes til at finde anvendelse i den foreliggende situation. (fortsættes)

103 103 Særligt om tilfælde, hvor der er selvangivet delvist privat brug 53 SKM ØLR (fortsat) ØLR: Da A var hovedanpartshaver i H1 ApS, påhviler det ham at sandsynliggøre, at den pågældende luksusbil Coupe, der er en eksklusiv sportsvogn, ikke var stillet til rådighed for ham og ikke blev anvendt til privat kørsel i vintermånederne. Til dokumentation herfor har A i forbindelse med domstolsbehandlingen af sagen fremlagt aftale af 30. maj 2007 mellem selskabet og ham, hvorefter han er uberettiget til at anvende bilen i perioden november til marts. A har endvidere fremlagt faktura af 28. november 2007 fra G1 A/S og af 17. april 2012 fra G1, hvoraf fremgår, at bilen var opbevaret der fra den 30. september 2007 til den 1. april Oplysningerne er ikke understøttet af f.eks. vidneforklaringer. For så vidt angår perioden oktober til december 2008 fremgår det af As forklaring i byretten, at bilen blev opbevaret i hans egen garage. Der er ikke ført kørebog. Landsretten finder det efter bevisførelsen ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort, at bilen ikke var stillet til rådighed for A og ikke blev anvendt til privat kørsel i vintermånederne for indkomstårene Særligt om tilfælde, hvor der er selvangivet delvist privat brug 54 SKM Ø. Byretten anførte følgende, der blev tiltrådt af Østre Landsret: A A/S har i perioden stillet 3 firmabiler mærket Audi A6, Audi A4 Cabriolet og Audi S6 til rådighed for sagsøgeren. Det påhviler sagsøgeren at bevise, at bilerne ikke var stillet til rådighed for ham og ikke blev anvendt til privat kørsel i de perioder, hvor de blev vinteropbevaret i garage tilhørende A A/S. Sagsøgeren er hovedaktionær i H Holding Aps, der ejer A A/S med 100 % og sagsøgeren er tillige direktør og medlem af bestyrelsen i A A/S. I den situation må der påhvile sagsøgeren en skærpet bevisbyrde for, at sagsøgeren har været effektivt afskåret fra at råde over bilerne i de anførte perioder. Henset til bilernes karakter og værdi og til at det alene var sagsøgeren, der benyttede bilerne, må det antages at anskaffelsen af bilerne ikke eller kun i begrænset omfang var erhvervsmæssigt begrundet i selskabets forhold. Der foreligger ikke nogen skriftlig aftale mellem sagsøgeren og virksomheden om, at bilerne ikke måtte benyttes til privat kørsel i vinterhalvåret. (fortsættes)

104 Særligt om tilfælde, hvor der er selvangivet delvist privat brug SKM Ø (fortsat): Efter sagsøgerens forklaring har rådighedsberøvelsen bestået i, at nøglen til garagen, hvor bilerne blev vinteropbevaret, lå i virksomhedens bankboks, som sagsøgeren havde uhindret adgang til. Det fremgår endvidere af sagsøgerens forklaring, at garagen var ventileret, og at bilernes batteri løbende blev opladet via særlig anordning. Nummerpladerne blev ikke afmonteret og bilerne blev ikke afregistreret i den periode, hvor de blev vinteropbevaret. Sagsøgeren kunne således på et hvilket som helst tidspunkt anvende bilerne privat. Den omstændighed, at bilerne var omfattet af en stilstandsforsikring, der medfører, at forsikringsselskabet ikke er forpligtet til at dække skader under kørsel, findes ikke at kunne sidestilles med en effektiv rådighedsberøvelse, der har afskåret sagsøgeren fra at råde over bilen. På denne baggrund frifindes sagsøgte. (der var ikke ført kørebog) 56 Særligt om tilfælde, hvor der er selvangivet delvist privat brug Københavns Byrets dom af 6. august 2014, j.nr. BS 38A-3522/2013 og BS 38A-2838/2013 SKM BR Sagerne vedrørte beskatning af værdien af to biler, en Aston Martin Vantage ogen Aston Martin Vanquis, som et selskab havde stillet til rådighed for privat benyttelse for henholdsvis selskabets direktør og selskabets bestyrelsesformand og hovedaktionær. Skatteyderne gjorde gældende, at deres rådighed over bilerne havde været afskåret i flere nærmere angivne vinterperioder, idet 1) bilerne i disse perioder havde været stilstandsforsikret, 2) opbevaret i en garage på et selskabet tilhørende gods og 3) havde afmonteret nummerpladerne, som selskabets revisor opbevarede. Byretten (tre dommere) fandt ikke, at de nævnte tiltag - hverken hver for sig eller samlet - opfyldte kravet til effektiv rådighedsberøvelse i ligningslovens 16, stk. 4

105 Særligt om tilfælde, hvor der er selvangivet delvist privat brug LSR af Journalnr Landsskatteretten anførte bl.a. følgende:.. Der fremgår ingen oplysninger om, at der har været fysiske eller aftalemæssige forhindringer i vejen for at afhente bilerne i den eksternt beliggende garage. Det bemærkes, at bilerne ved specielle lejligheder er afhentet til erhvervsmæssig kørsel. Aftalen mellem klageren som eneanpartshaver og hendes selskab, om at bilerne ikke må anvendes til privatkørsel i de omstridte perioder, er ikke tilstrækkeligt til at afkræfte formodningen om, at bilerne er til rådighed for privatkørsel. På baggrund heraf findes klageren, i de perioder hvor bilerne har stået i den eksternt beliggende garage, at have bevaret fuld rådighed over bilerne.. Uanset om det lægges til grund, at der er ført et kilometerregnskab, der viser, at klageren ikke har anvendt bilerne privat i de omstridte perioder, kan kilometerregnskabet ikke i sig selv afkræfte formodningen om, at bilerne er til rådighed for privatkørsel Landsskatteretten fastslår således at der skal ske beskatning af fri bil også for den periode af året hvor bilen dokumenterbart ikke var anvendt privat da skatteyderen ifølge Landsskatteretten kunne havde rådet privat over bilen. 58 Særligt om flere biler til rådighed Der foretages beskatning af alle de biler, som der er til rådighed for privat anvendelse, og der gives ikke mængderabat. Omvendt kan det selvsagt have bevismæssig betydning, om der eksempelvis allerede er selvangivet beskatning af en eller flere biler, når det skal afgøres, om der er grundlag for at antage, at der har været stillet yderligere biler til privat rådighed, jf. TfS ØLR. Der sker ifølge praksis alene beskatning af den dyreste bil, såfremt den ansatte inden for samme måned skifter bil, jf. også cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 om ligningsloven, punkt TfS LR. Ligningsrådet har godkendt, at AA, som er direktør for et pengeinstitut og har fri bil til rådighed, kan vælge en ledig bil fra pengeinstituttets bilpark med den konsekvens, at han alene beskattes af den dyreste bil. Det er herved forudsat, at direktør AA's almindelige firmabil er udlånt til brug for pengeinstituttets erhvervsmæssige formål, og at han kun har adgang til at bruge én bil ad gangen.

106 Betydningen af egen betaling/aftale om begrænset privat rådighed TfS 1994, 730 LR. Medarbejdere, der lejer firmabiler, skal beskattes af værdien af bil til rådighed med fradrag af den foretagne egenbetaling, "lejen", jf. stk. 4. Ligningsrådet udtalte følgende: Lejeordningen indebærer, at de pågældende medarbejdere skal beskattes af værdi af bil til rådighed med fradrag af den foretagne egenbetaling,»lejen«, som omhandlet i ligningslovens 16, stk. 4. Det er uden betydning, at den private kørsel er maksimeret til km årligt. Beskatning af bil til rådighed er uafhængig af den private kørsel. Beskatningen skal kun finde sted for de måneder, hvori biler er til rådighed, jf. lovens 16, stk. 4, 5. pkt. 60 Gratis vurdering af skatte-, told-, moms- eller afgiftssager Man er altid velkommen til at kontakte os, hvis man ønsker en umiddelbar vurdering af en given skatte-, told-, moms- eller afgiftssag. I forbindelse med vores vurdering vil vi oplyse: om mulighederne for at opnå et gunstigt resultat i sagen, om de omkostningsmæssige aspekter ved at føre sagen, og foretage en vurdering af hvilke konsekvenser det har, hvis man ikke ønsker at videreføre sagen. Omtalte vurdering med eventuelt tilknyttet møde foretages uden beregning. I det omfang, at I ønsker at gøre brug af denne mulighed, er I velkomne til at kontakte advokat (H), partner Torben Bagge på telefon nr eller via mobiltelefon , samt via mail på adressen: [email protected].

107 Kontaktinformation Advokat Torben Bagge (H) Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen Tlf.: Mobil: Tax Manager Jørgen Frausing Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen Tlf.: Mobil:

108 108

109 109 1 Rådighedsbeskatning fri helårsbolig /fri sommerbolig i henhold til LL 16 stk. 5, 9 og LL 16 A stk. 5. De skematiske beskatningsregler 2 Torben Bagge Partner, Advokat (H) Søren Frichs Vej 42 A 8230 Åbyhøj Havneholmen 25, 9. DK 1561 København V Mobil: Mail: [email protected]

110 110 Beskatning af værdi af fri sommerbolig/fri helårsbolig de skematiske beskatningsregler i LL 16 og 16 A Udvalgte problemstillinger: 1. Personkredsen der omfattes af de skematiske regler i LL 16 og LL 16 A. 2. Hvilke ejendomme omfattes af de skematiske regler i LL 16 og LL 16 A. 3. Rådighedsbegrebet i hhv. LL 16 stk. 5 (sommerboliger) og LL 16 stk. 9 (helårsboliger) 4. Opgørelsen af selve beskatningsgrundlaget. Personkredsen der omfattes af de skematiske regler i LL 16 stk. 5 og 9/ LL 16 A stk. 5. Fri sommerbolig - LL 16 stk. 5 og LL 16 A, stk. 5: Person, der er ansat, og som ikke er hovedaktionær LL 16 stk. 5. o Ansat uden at have væsentlig indflydelse på egen aflønningsform beskattes pr. påbegyndt dag af skematisk opgjort værdi (personlig indkomst). o Ansat med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform hvis rådighed anses vedkommende som udgangspunkt for at have sommerboligen til rådighed hele året. Beskattes af skematisk opgjort værdi (personlig indkomst). Hovedaktionær LL 16 A, stk. 5, som henviser til LL 16, stk. 5 hvis rådighed anses vedkommende som udgangspunkt for at have sommerboligen til rådighed hele året. Beskattes af skematisk opgjort værdi (personlig indkomst).

111 111 Personkredsen der omfattes af de skematiske regler i LL 16 stk. 5 og 9/ LL 16 A stk. 5. Fri helårsboligbolig - LL 16 stk. 9 og LL 16 A, stk. 5: Person, der er ansat, med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform LL 16,stk.9 Beskattes af skematisk opgjort værdi (personlig indkomst). Hovedaktionær LL 16 A, stk. 5, som henviser til LL 16, stk. 9 - beskattes af skematisk opgjort værdi (personlig indkomst). Personkredsen der omfattes af de skematiske regler i LL 16 stk. 5 og 9/ LL 16 A stk. 5. Personkredsen - relevante begreber Hovedaktionær omfattet af LL 16A, stk. 5 Person, der er ansat, med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform

112 112 Personkredsen der omfattes af de skematiske regler i LL 16 stk. 5 og 9/ LL 16 A stk hovedaktionærbegrebet Hovedaktionærbegrebet - hvor stor ejerandel eller råderet over stemmeværdi? En hovedaktionær defineres i overensstemmelse med ABL 4, stk. 1 og 2, som ejer af hovedaktionæraktier. Som hovedaktionæraktier anses aktier eller anparter, der ejes af skattepligtige, som på noget tidspunkt inden for de seneste fem år: o ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen, eller o råder eller har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien. Personkredsen der omfattes af de skematiske regler i LL 16 stk. 5 og 9/ LL 16 A stk hovedaktionærbegrebet Aktier tilhørende andre personer: Ved afgørelsen af, om den skattepligtige eller dødsboet efter den skattepligtige ejer eller har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen i et selskab, eller råder over eller har rådet over mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi, medregnes aktier, der samtidig tilhører eller har tilhørt den skattepligtiges - ægtefælle - forældre - bedsteforældre - børn, børnebørn og disses ægtefæller (men ikke svigermor!) - dødsboer efter de nævnte personer. Aktier, der tilhører en tidligere ægtefælle til den nævnte personkreds, og aktier, som en ægtefælle til den nævnte personkreds har afstået før ægteskabets indgåelse, medregnes dog ikke.

113 113 Personkredsen der omfattes af de skematiske regler i LL 16 stk. 5 og 9/ LL 16 A stk hovedaktionærbegrebet Aktier tilhørende selskaber, fonde m.v. Aktier, som tilhører eller har tilhørt selskaber, fonde mv., som den nævnte personkreds på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelser, aftale eller fælles ledelse har eller har haft en bestemmende indflydelse over, skal regnes med. o Bestemmende indflydelse på grund af aktiebesiddelse foreligger, hvis en eller flere af de personer, der er nævnt, direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i selskabet. Personkredsen der omfattes af de skematiske regler i LL 16 stk. 5 og 9/ LL 16 A stk. 5 - væsentlig indflydelse på egen aflønningsform En ansat hovedaktionær/hovedanpartshaver vil altid være omfattet af reglen. Derudover er det en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, om en ansat er omfattet af reglen. o Afgørende er, om den ansatte konkret har væsentlig indflydelse på egen aflønningsform. o Forhold, der peger i retning af væsentlig indflydelse, kan f.eks. være: - Besiddelse af en stor del af selskabets aktie- eller anpartskapital og/eller rådighed over en stor del af stemmeværdien i et aktieselskab, uden at den pågældende person opfylder betingelserne for at være hovedaktionær, som defineret i ABL 4. - En meget betydelig løn. - En indflydelsesrig position i selskabet via en høj overordnet stilling.

114 114 Personkredsen der omfattes af de skematiske regler i LL 16 stk. 5 og 9/ LL 16 A stk. 5 - væsentlig indflydelse på egen aflønningsform SKM LSR Skatteyder var ansat som nordisk salgs- og marketingsdirektør i en større dansk koncern, der beskæftigede sig med parallelimport af medicin og salg af kopimedicin. Skatteyder var udstationeret fra sin oprindelige ansættelse som administrerende direktør i to finske datterselskaber. o Stillingen i Danmark var tidsbegrænset til 2 år. Skatteyder var øverst ansvarlig for salg og marketing i Norden. Refererede direkte til den administrerende direktør i koncernen. Skatteyder blev ikke anmeldt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som værende direktør. (fortsættes) Personkredsen der omfattes af de skematiske regler i LL 16 stk. 5 og 9/ LL 16 A stk væsentlig indflydelse på egen aflønningsform SKM LSR (fortsat) Af koncernens hjemmeside fremgik det, at skatteyder var en del af direktionen. Han var anført som Koncerndirektør med ansvarsområde salg og marketing. Skatteyders månedlige løn udgjorde kr Herudover: o udstationeringstillæg på ca. kr o fri bolig, fri bil, fri telefon og hjemmecomputer o Dækning af skatteyders omkostninger i.f.m flytningen. Den frie bolig, som blev stillet til skatteyderens rådighed, var en ejendom på ca. 140 m2, beliggende i et almindeligt parcelhuskvarter. Skatteyder blev under udstationeringen til Danmark beskattet efter bestemmelsen i kildeskattelovens 48 E (forskerbestemmelsen). SKAT var af den opfattelse, at skatteyder var omfattet af personkredsen i LL 16, stk. 9, idet skatteyder havde en stilling svarende til en direktørstilling. (fortsættes)

115 115 Personkredsen der omfattes af de skematiske regler i LL 16 stk. 5 og 9/ LL 16 A stk. 5 - væsentlig indflydelse på egen aflønningsform SKM LSR (fortsat) LSR var ikke enig med SKAT heri, jf. følgende uddrag fra LSR s begrundelse: Klageren fik ved ansættelsen i titlen Nordisk Salgs- og Marketingsdirektør. Han var øverst ansvarlig for salg og marketing i Norden og skulle referere til administrerende direktør. Henset til formålet med ligningslovens 16, stk. 9, at klageren blev beskattet i henhold til kildeskattelovens 48 E, stk. 3, nr. 2, og ud fra en konkret vurdering, anser Landsskatteretten ikke klageren for at være omfattet af bestemmelsen, uanset den betydelige løn. Landsskatteretten har lagt vægt på de foreliggende oplysninger om klagerens ledelsesbeføjelser, som anses at være begrænset. Ansættelsesforholdet har karakter af en almindelig lederstilling. Derudover er der lagt vægt på, at den ejendom, som er stillet til rådighed, er en almindelig villa, der ikke har et luksuriøst præg, jf. SKM LSR. Landsskatteretten finder, at klageren skal beskattes i henhold til ligningslovens 16, stk. 3. Ejendomme der omfattes af de skematiske regler i LL 16, stk. 5 og 9/ LL 16 A, stk. 5 Beskatning af fri bolig forudsætter, at boligen er ejet eller lejet af arbejdsgiveren. Boligens faktiske anvendelse er afgørende for, om der skal ske beskatning af værdi af fri helårsbolig eller fri sommerbolig. o o o SKM SR - arbejdsgiver stillede en lejet fritidsbolig til rådighed for en medarbejder i en tidsbegrænset periode. Boligen blev i forhold til anvendelsen sidestillet med en helårsbolig. SKM BR hovedanpartshaver skulle beskattes af værdi af fri helårsbolig, BR lagt vægt på de fremkomne oplysninger om ejendommens faktiske anvendelse, SKM BR. afgørende er ejendommens faktiske anvendelse

116 116 Ejendomme der omfattes af de skematiske regler i LL 16, stk. 5 og 9/ LL 16 A, stk. 5 særligt om sommerboliger LL 16, stk. 5, anvender formuleringen sommerbolig. Herved forstås ifølge forarbejderne til lov nr. 459 af 31. maj 2000 (L 237) enhver form for bolig, der har karakter af fritidsbolig, herunder sommerbolig, fjeldhytte, ferielejlighed o.l. o Hvis skatteyder har adgang til at benytte et sommerhus/ en fritidsbolig som helårsbolig og rent faktisk gør det og ikke har anden helårsbolig til sin rådighed, vil der skulle ske beskatning efter reglerne om fri helårsbolig. Rådighedsbegrebet i forhold til de skematiske regler i LL 16, stk. 5 og 9/ LL 16 A, stk. 5 I det omfang, at en ejendom benyttes til privat brug, er den automatisk stillet til rådighed herfor. I praksis opstår spørgsmålet om stillet til rådighed, når skatteyder ikke har selvangivet privat brug, og SKAT ikke positivt har påvist privat brug i forhold til den periode, man ønsker at beskatte. Relevante problemstillinger Er det tilstrækkeligt for at undgå beskatning, at boligen de facto ikke benyttes privat Hvornår er der en formodning for privat rådighed Mulighed for at afkræfte privat rådighed (ubeboelig og rådighedsfraskrivelse) Ejendommen er delvis til rådighed i løbet afåret;særligtomsommerboligerog personalesommerhuse Særligt om helårsboliger Tilfælde, hvor boligen er stillet til rådighed for tredjemand Særligt om berettigede forventninger Særligt om skatteyderens egne tilkendegivelser

117 117 Rådighedsbegrebet i forhold til de skematiske regler i LL 16, stk. 5 og 9/ LL 16 A, stk. 5 Kan en ejendom anses for at være stillet til privat rådighed, selvom det de facto kan bevises, at der ikke har været nogen form for privat benyttelse over ejendommen? SKM HR eneanpartshaver, hvis selskab havde erhvervet en hotelejerlejlighed, blev anset for skattepligtig af værdi af fri sommerbolig på trods af, at det var ubestridt, at eneanpartshaveren ikke havde benyttet lejligheden. Det forhold, at et selskab ejer en ejendom, er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at gennemføre en rådighedsbeskatning. Det forhold, at ejendommen ikke har været brugt fysisk / faktisk af hovedaktionæren, udelukker ikke rådighedsbeskatning. Rådighedsbegrebet i forhold til de skematiske regler i LL 16, stk. 5 og 9/ LL 16 A, stk. 5 - formodning for privat rådighed Hvis et selskab påviser en forretningsmæssig begrundelse for erhvervelsen af en bolig, vil der som udgangspunkt ikke være en formodning for privat rådighed for hovedaktionærens vedkommende. Kan der ikke påvises en sådan forretningsmæssig begrundelse, vil der som udgangspunkt være en formodning for privat rådighed, idet boligen i så fald anses for erhvervet i hovedaktionærens interesse, således at den anses for stillet til rådighed for hovedaktionæren. o Mulighed for at afkræfte denne formodning i tilfælde, hvor: Ejendommen er ubeboelig Der gives effektivt afkald på den private rådighed (fraskrivelseserklæring).

118 118 Hvornår er der en forretningsmæssig begrundelse for selskabets anskaffelses af en bolig Oversigt over nyere praksis Sædvanligt driftsaktiv (salg, udleje, erhvervsmæssig brug) for selskabet ej rådighedsbeskatning. o SKM LSR to sommerboliger blev anset for omfattet af et selskabs driftsaktiver (udlejning). o LSR s kendelse af 26/ (j.nr ) sommerbolig i Spanien anvendt til erhvervsmæssige formål (musikproduktion) anskaffet som et erhvervsaktiv. o LSR s kendelse af 27/ (j.nr ) sommerboliger i Spanien blev anset for at have karakter af driftsaktiver (salg og udlejning). (fortsættes) Hvornår er der en forretningsmæssig begrundelse for selskabets anskaffelses af en bolig Oversigt over nyere praksis Sædvanligt driftsaktiv (salg, udleje, erhvervsmæssig brug) for selskabet ej rådighedsbeskatning (fortsat) o SAN-afgørelse af 11/ (j.nr ) sommerbolig blev anset for et sædvanligt driftsaktiv i selskabet (salg). o LSR s kendelse af 16/ (j.nr ) erhvervelsen af sommerhuset var sket som led i driften af selskabet, og sommerhuset havde derfor karakter af et driftsaktiv (musikværksted). o SKM BR sommerhus erhvervet med henblik på nybyggeri og videresalg. o LSR s kendelse af 18/ (j.nr ) landejendom erhvervet mhp. etablering af feriekompleks med udlejning af ferielejligheder (investeringsejendom). o LSR s kendelse af 24/ (j.nr ) ferielejlighed i Spanien blev anset som et sædvanligt driftsaktiv i selskabet (salg og udleje).

119 119 Hvornår er der en forretningsmæssig begrundelse for selskabets anskaffelses af en bolig Oversigt over nyere praksis Ej sædvanligt driftsaktiv for selskabet rådighedsbeskatning. o o o o SKM HR hotelejerlejlighed erhvervet af selskab, der ikke i øvrigt drev udlejningsvirksomhed, og adgang til privat brug for hovedanpartshaver. SKM BR sommerbolig i Spanien erhvervet af selskab, der havde til formål at drive handel og fabrikation af papirvarer, og som ikke drev udlejningsvirksomhed, blev anset for erhvervet mhp. at blive stillet til hovedaktionærens rådighed til privat brug. SKM BR sommerhus kunne ikke anses som et rent driftsaktiv i et selskab, der ellers beskæftigede sig med salg og opførelse af sommerhuse. BR lagde vægt på, at eneanpartshaveren: i hvert fald har benyttet sommerhuset i perioder i 2003, 2004, 2005 og Retten finder derfor, at sommerhuset har været stillet til hans rådighed SKM VLR køb af en ejerlejlighed kunne ikke anses for at være sket i selskabets interesse, idet selskabet tidligere alene havde beskæftiget sig med køb og salg af lejligheder i meget begrænset omfang. Ingen selvstændig økonomisk interesse i at erhverve en lejlighed til hovedanpartshavers datter. Hvornår er der en forretningsmæssig begrundelse for selskabets anskaffelses af en bolig Udvalgte eksempler Landsskatterettens kendelse af den 26. november 2012 (j.nr ) musikværksted i Spanien Skatteyder var sammen med sin bror hovedanpartshaver i et selskab, der ejede en landejendom beliggende i det sydlige Spanien. Selskabet havde erhvervet ejendommen tilbage i 1996 med henblik på, at den skulle fungere som base for den musikgruppe, hvori de to hovedanpartshavere spillede en central rolle. Alle indtægter i selskabet hidrørte fra gruppens koncertvirksomhed. Til gengæld skulle selskabet afholde alle udgifter forbundet hermed, herunder udgifter til øvelokaler. o Selskabet havde således en økonomisk interesse i at sikre gruppen optimale øvevilkår. I årene umiddelbart efter erhvervelsen af ejendommen benyttede de to hovedanpartshavere ejendommen privat et par uger om året hver især. Denne private benyttelse blev beskattet med kr pr. uge efter aftale med SKAT. (Fortsættes)

120 120 Hvornår er der en forretningsmæssig begrundelse for selskabets anskaffelses af en bolig Udvalgte eksempler Landsskatterettens kendelse af den 26. november 2012 (fortsat) Ejendommen var ikke en typisk ferieejendom. Ingen air condition / ingen opvarmning/ afsides beliggende. I det hele taget var ejendommen indrettet med henblik på at blive anvendt til gruppens musikprojekter, og ikke med henblik på ferieafholdelse. Den ene hovedanpartshaver besluttede i 2002 at erhverve sit eget private sommerhus i en nærliggende by beliggende blot 5,5 km fra landejendommen. Her indrettede han sig med sine personlige ting, og her blev familiens ferier efterfølgende afholdt. o Der blev fortsat selvangivet en værdi af privat benyttelse af landejendommen, idet beskatningen blot blev videreført uden, at nogen nærmere forholdt sig hertil. SKAT var af den opfattelse, at hovedanpartshaverne skulle beskattes efter de skematiske regler i ligningslovens 16, stk. 5, idet han havde haft mulighed for at råde over ejendommen. (forsættes) Hvornår er der en forretningsmæssig begrundelse for selskabets anskaffelses af en bolig Udvalgte eksempler Landsskatterettens kendelse af den 26. november 2012 (fortsat) LSR var ikke enig heri. LSR lagde vægt på, at landejendommen ikke var blevet anvendt privat efter, at reglerne om rådighedsbeskatning blev indført med virkning fra 1. januar 2001, og henviste videre til følgende: Der er således på tidspunktet for de påklagede afgørelser gået 7 år siden den private anvendelse, og klageren har endvidere valgt at anskaffe et privat sommerhus til eget brug ikke langt fra selskabets ejendom. Det er endvidere uomtvisteligt, at sommerhuset er blevet anvendt til erhvervsmæssige formål af selskabet og må således anses for at være anskaffet som et erhvervsaktiv. Landsskatteretten finder, efter en helt konkret vurdering, at der ikke foreligger sådanne omstændigheder, der kan danne grundlag for rådighedsbeskatning af klageren. Der er herved særligt henset til, at klageren har et privatejet sommerhus til eget brug 5,5 km fra selskabets ejendom, at der ikke har været privat anvendelse af selskabets ejendom fra klagerens side efter anskaffelsen af det private sommerhus og reglerne om rådighedsbeskatnings indførelse, samt da det må anses for godtgjort, at ejendommen anvendes i erhvervsmæssigt øjemed af selskabet.

121 121 Hvornår er der en forretningsmæssig begrundelse for selskabets anskaffelses af en bolig Udvalgte eksempler SKM BR: Et selskab havde købt et sommerhus med henblik på videresalg med fortjeneste. Planen var, at sommerhuset skulle nedrives, og at der efterfølgende skulle opføres et helårshus på grunden. I forbindelse med erhvervelsen af sommerhuset indgik selskabet en aftale med banken om finansiering af byggeprojektet. o I den forbindelse blev der redegjort for selskabets planer for sommerhuset. Efter erhvervelsen af sommerhuset blev selskabets vedtægter ændret til specifikt at omfatte ejendomsinvestering. Planerne for sommerhuset blev imidlertid aldrig gennemført, og senere forsøgte man at udleje sommerhuset. Sommerhuset egnede sig ikke til ophold, og sommerhuset blev derfor også solgt som en byggegrund uden ansvar for husets tilstand. (fortsættes) Hvornår er der en forretningsmæssig begrundelse for selskabets anskaffelses af en bolig Udvalgte eksempler SKM BR (fortsat): SKAT var af den opfattelse, at hovedanpartshaveren skulle beskattes af rådighed over sommerhuset, selvom det ikke var bestridt, at sommerhuset de facto ikke havde været anvendt i ejertiden. BR: Efter ordlyden af den dagældende ligningslov 16 A, stk. 10, jf. 16, stk. 5 skal der ske beskatning af en hovedaktionær, såfremt en sommerbolig ejet af selskabet stilles til hovedaktionærens private rådighed. På baggrund af forarbejderne er det ikke en forudsætning for beskatning, at hovedaktionæren faktisk har anvendt sommerboligen i perioden. Der skal imidlertid foretages en konkret vurdering af sagens omstændigheder for at afgøre, hvorvidt sommerboligen har været stillet til rådighed for hovedaktionærens private brug, og det er i den forbindelse ikke i sig selv tilstrækkeligt, at selskabet ejer ejendommen, jf. UfR H. På baggrund af den fremlagte redegørelse til Roskilde Bank og oplysningerne om finansieringen af projektet, samt det oplyste om sommerhusets stand, finder retten, at det må lægges til grund, at S2 ApS erhvervede sommerhuset med henblik på nybyggeri og videresalg. Det må således også lægges til grund, at sommerhuset ikke blev erhvervet med henblik på S1's private brug heraf. Da det må lægges til grund, at erhvervelsen af sommerhuset er sket i selskabets interesse som investeringsprojekt, finder retten ikke, at sommerhuset er stillet til rådighed for S1's private brug.

122 122 Hvornår er der en forretningsmæssig begrundelse for selskabets anskaffelses af en bolig Udvalgte eksempler Landsskatterettens kendelse af den 16. juli 2013 j.nr sommerhuset ved den jyske vestkyst En kendt dansk musiker benyttede sig af en række musikværksteder beliggende forskellige steder i Danmark, når han skulle udføre sit hverv som tekstforfatter og komponist. o Bl.a. et ældre sommerhus fra 1960 erne beliggende ved den jyske vestkyst Musikværkstedet var ejet af musikerens eget 100 % personligt ejede anpartsselskab. Selskabet stillede musikværkstedet, instrumenter og optageudstyr til rådighed, ligesom selskabet stod for investering i produktion af nye indspilninger og udgivelse af noder m.v. Til gengæld skulle musikeren stille sin tid og kreativitet til rådighed i forbindelse med sangskrivningsarbejdet. Sangene skulle herefter generere indtægter til både selskabet og musikeren personligt. Spørgsmålet var, om musikeren skulle rådighedsbeskattes af sommerboligen ud fra den betragtning, at ejendommen var stillet til musikerens private rådighed.(fortsættes) Hvornår er der en forretningsmæssig begrundelse for selskabets anskaffelses af en bolig Udvalgte eksempler Landsskatterettens kendelse af den 16. juli 2013, j.nr (fortsat) - sommerhuset ved den jyske vestkyst I forbindelse med erhvervelsen af sommerhuset i 1986 var der blevet indsat en passus i skødet om, at ejendommen skal udnyttes erhvervsmæssigt som basis for udøvelse af kunstnerisk virksomhed for tekstforfattere og komponister, tilknyttet forlaget.. I overensstemmelse hermed blev sommerhuset herefter anvendt som musikværksted for musikeren, og sommerhuset blev som følge heraf indrettet med diverse instrumenter. I perioden umiddelbart efter erhvervelsen af sommerhuset anvendte musikeren sommerhuset privat et par uger i sommerferien sammen med sin familie. Efter aftale med det lokale skattevæsen blev han beskattet af værdien heraf. I midten af 1990 erne ophørte denne private brug af sommerhuset pga. omvæltninger i privatlivet. En skilsmisse betød, at musikeren flyttede til København, og børnene fra det første ægteskab var nu voksne. o Sommerhuset blev herefter udelukkende anvendt, når musikeren havde behov for fordybelse og inspiration til nye tekster. o Familieferier blev afholdt i musikerens nye kærestes private sommerhus på Sjælland. (fortsættes)

123 123 Hvornår er der en forretningsmæssig begrundelse for selskabets anskaffelses af en bolig Udvalgte eksempler Landsskatterettens kendelse af den 16. juli 2013, j.nr (fortsat) sommerhuset ved den jyske vestkyst Landsskatteretten fastslog, at musikeren ikke skulle rådighedsbeskattes af værdien af fri sommerbolig, jf. følgende: Det bemærkes, at det af skødet fremgår, at ejendommen skal udnyttes erhvervsmæssigt som basis for udøvelse af kunstnerisk virksomhed for tekstforfattere og komponister tilknyttet forlaget. Erhvervelsen af ejendommen må dermed anses for at være led i driften af selskabet, og ejendommen har således karakter af et driftsaktiv. Da sommerhuset endvidere er blevet anvendt til det erhvervsmæssige formål, som det blev anskaffet til, og da klageren ikke har udøvet privat råden efter bestemmelsen om rådighedsbeskatnings indførelse, må det i denne konkrete sag skønnes, at klageren ikke skal beskattes af værdien af fri rådighed over sommerhuset. Hvornår er der en forretningsmæssig begrundelse for selskabets anskaffelses af en bolig Udvalgte eksempler LSR s afgørelse af d. 18. november 2013, j. nr Tre skatteydere var hovedanpartshavere i et selskab, der som sit vedtægtsbestemte formål havde at drive virksomhed med ejendomsinvestering, herunder køb, salg og udlejning og dermed beslægtet virksomhed. o Selskabet indgik i en større koncern, hvor der var materielle anlægsaktiver i form af ejendomme for ca. kr. 40 mio. I 2007 erhvervede selskabet et større landsted mhp. etablering af et feriekompleks med udlejning af ferieboliger. o Skitseforslag m.v. blev udarbejdet, men projektet blev opgivet. o Ejendommen blev sat til salg. SKAT anså hovedanpartshaverne for skattepligtig af værdi af fri sommerbolig. (fortsættes)

124 124 Hvornår er der en forretningsmæssig begrundelse for selskabets anskaffelses af en bolig Udvalgte eksempler LSR s afgørelse af d. 18. november 2013, j. nr (fortsat) LSR: det må lægges til grund, at erhvervelsen af landejendommen har været et led i driften af det overordnede selskab [virksomhed1] ApS, der har til formål at erhverve, sælge og udvikle ejendomme. Der er herved lagt vægt på, at det er dokumenteret, at hovedanpartshaverne har langvarig og intens erfaring med mange projekteringer af varierende størrelse. Erhvervelsen af omhandlede ejendom må herefter betragtes som erhvervelse af et driftsaktiv, hvorfor der ikke er formodning for privat rådighed. Der er herved endvidere lagt vægt på, at der er landbrugspligt og bopælspligt på ejendommen, der således er uegnet som sommerbolig, samt at landejendommen er beliggende i et område, hvor der i forvejen er campingplads og ferieområde. Hovedanpartshavernes personlige forhold med arbejdsmæssig spidsbelastning i sommerhalvåret og private boliger, familie og sommerboliger på Sjælland gør i øvrigt, at det har formodningen imod sig, at hovedanpartshaverne skulle anvende landejendommen privat. Rådighedsbegrebet i forhold til de skematiske regler i LL 16, stk. 5 og 9/LL 16 A, stk. 5 om formodning for privat rådighed LSR s afgørelse af d. 24. april 2014, j.nr Sagen drejede sig om en koncern, hvor et datter-datterselskab havde erhvervet 11 ferielejligheder under opførelse i Spanien. Efter en Termination of contract and right to buy havde selskabet anskaffet 10 lejligheder med videresalg for øje, medens den 11. lejlighed blev anskaffet til personligt brug. Den 11. lejlighed skulle i første omgang anvendes som udstillingsmodel i forbindelse med salg af de 10 andre lejligheder. Selskabets køb af de 10 lejligheder blev indgået på en samlet kontrakt, mens selskabet købte den 11. lejlighed på en selvstændig kontrakt. SKAT var af den opfattelse, at den 11. lejlighed udløste rådighedsbeskatning hos hovedaktionæren

125 125 Rådighedsbegrebet i forhold til de skematiske regler i LL 16, stk. 5 og 9/LL 16 A, stk. 5 om formodning for privat rådighed LSR s afgørelse af d. 24. april 2014, j.nr (fortsat) LSR: det må lægges til grund, at erhvervelsen af ejendommen lejlighed nr. 10 har været et led i driften i det overordnede selskab, der har til formål at erhverve, sælge og udleje ejendomme. Lejlighed nr. 10 må herefter betragtes som et driftsaktiv, og formodningen om privat rådighed kan dermed ikke anvendes. Ved afgørelsen er der lagt vægt på, at der er fremlagt dokumentation for, at koncernen ejer og udlejer adskillige andre ejendomme og på, at faktisk privat anvendelse eller privat anskaffelsesformål ikke er påvist. Beskatning af værdi af fri bolig særligt om afkræftelse af formodningsreglen Kan selskabet ikke påvise en forretningsmæssig begrundelse for erhvervelse og besiddelse af en ejendom, træder formodningsreglen som udgangspunkt i kraft. Formodningsreglen kan ikke alene afkræftes med henvisning til, at hovedaktionæren aldrig fysisk/faktisk har benyttet ejendommen til privat brug, jf. SKM HR. Derimod kan formodningsreglen i konkrete tilfælde afkræftes med henvisning til: o at boligen er ubeboelig. o at man effektivt har fraskrevet sig rådigheden over boligen.

126 126 Beskatning af værdi af fri bolig Særligt om betydningen af, at boligen er ubeboelig 35 Hvis en ejendom pga. ombygning eller lign. er ubeboelig, skal der ikke ske rådighedsbeskatning, idet ejendommen i så fald ikke er stillet til rådighed for hovedaktionæren. o Det er op til skatteyder at bevise, at boligen er ubeboelig. SKM LSR - selvom en del af en helårsbolig havde været under ombygning en del af året, skulle hovedanpartshaveren beskattes af værdi af fri helårsbolig. LSR lagde vægt på, at hovedanpartshaveren havde rådighed over boligen i ombygningsperioden, hvor han og hans familie beboede villaen. SKM VLR en helårsbolig havde iflg. skatteyder konkret været ubeboelig i en periode som følge af konstaterede rotteangreb, udbedring af rotteangrebene, og efterfølgende ombygning af ejendommen. VLR: Det er ikke ved S2 eller N's forklaringer godtgjort, at ejendommen i 2002 har været ubeboelig som følge af rotteangreb eller var ubeboelig, efter at udbedringen af skaderne efter rotteangreb havde fundet sted. Det er heller ikke godtgjort, at ejendommen i 2002 var ubeboelig, mens udbedringsarbejderne, der alene berørte en del af huset, stod på. Beskatning af værdi af fri bolig Særligt om betydningen af, at boligen er ubeboelig 36 LSR s afgørelse af 18. dec. 2013, j. nr en projektejendom i Spanien havde iflg. skatteyder været ubeboelig pga. fejl og mangler. SKAT mente ikke, at disse fejl og mangler gjorde lejligheden ubeboelig og beskattede skatteyder af værdien af fri sommerbolig. LSR: Det anses for godtgjort med henvisning til mail af til beboerne, samt brev af, at lejligheden ikke er forbundet med el- og vandnettet før april 2008, hvilket er en forudsætning for at lejligheden kan anses for at være til rådighed for beboelse. Den fremlagte rapport af 21. januar 2008 findes derudover at indeholde fejl og mangler ved lejligheden i et omfang, som gør, at lejligheden ikke kan anses for at have stået til rådighed som bolig for klageren i 2008.

127 Beskatning af værdi af fri bolig Særligt om betydningen af, at boligen er ubeboelig LSR af Journalnr Landsskatteretten anførte bl.a. følgende:. Det fremgår af skødet, at ejendommen er købt med henblik på nedrivning og opførelse af en ny fritidsbolig. Der er således tinglyst en erklæring om, at ejendommen er erhvervet med henblik på bebyggelse med videresalg for øje. Selskabet ejer, foruden sommerhuset, en ejendom, som er anskaffet i 2010, og som er udlejet til erhvervsmæssige formål. Selskabet ses ikke tidligere at have foretaget investering i og opførelse af ejendomme med henblik på videresalg. Det fremgår af salgsannoncen fra [virksomhed2], at der alene betales for grunden, men at huset kan benyttes som det står eller ombygges, alternativt nedrives. Af salgsvurderingen fra [virksomhed3] i april 2011 fremgår, at husets stand indbyder købere til at lade nyt opføre på grunden. Der foreligger desuden erklæringer fra ejendomsmæglere og byggesagkyndige om, at ejendommen var i dårlig stand, hvilket er understøttet af fotomateriale. Ejendommen er blevet nedrevet og er pr. 1. oktober 2014 vurderet som et ubebygget areal. Under henvisning til de foreliggende erklæringer fra ejendomsmæglere og byggeteknisk sagkyndige, der havde besigtiget det nu nedrevne sommer-hus, finder Landsskatteretten det godtgjort, at sommerhuset, der ikke havde tilslutning til el, vand og kloak, var ubeboeligt i de pågældende indkomstår, hvorfor det ikke kan anses for at være stillet til rådighed for hovedanpartshaveren som sommerbolig... Beskatning af værdi af fri bolig Særligt om rådighedsfraskrivelse 38 Som hovedaktionær har man mulighed for at fraskrive sig rådigheden over en af selskabet ejet ejendom med det resultat, at der ikke skal ske beskatning af værdi af fri bolig. o Der skal være tale om en effektiv rådighedsfraskrivelse SKM VLR et revisionsaktieselskab erhvervede et sommerhus, hvilket ikke var led i driften af selskabet eller i øvrigt et led i selskabets sædvanlige aktiviteter, og det blev derfor lagt til grund, at hovedaktionæren fik stillet ejendommen til rådighed. Sommerhuset var overgivet til udlejning hele året ved et udlejningsbureau. I et tillæg til formidlingsaftalen med Sol og Strand var anført flg.: "Sol og Strand gives hermed fuld råderet over ejendommen hele året, da ejendommen er et helårshus og som sådan må lejes ud hele året. Der ønskes ingen ejerspærringer. Dog forbeholder vi os ret til at spærre for udlejning i forbindelse med nødvendige reparationer. (fortsættes)

128 128 SKM VLR (fortsat) Beskatning af værdi af fri bolig Særligt om rådighedsfraskrivelse VLR: selvom appellanten i tilknytning til formidlingsaftalen om udlejning erklærede, at Sol og Strand havde fuld råderet over ejendommen hele året, findes denne erklæring alene at være udtryk for, at udlejning af huset ikke var begrænset til sommerperioden, og at A ikke på forhånd ønskede at reservere huset. Erklæringen kan derimod ikke anses for at være til hinder for, at A efter aftale med Sol og Strand kunne gøre brug af ejendommen, når huset ikke var udlejet. Det bemærkes herved, at der i 2001 blev truffet aftale om ejerferie, og at der blev truffet aftale om brug af ledige uger til en mere omfattende renovering af huset. Erklæringen indebærer derfor ikke, at A ikke havde rådighed over ejendommen, når den ikke var udlejet. Beskatning af værdi af fri bolig Særligt om rådighedsfraskrivelse SKM HR - en hotellejlighed var i 2001 og 2002 stillet til rådighed for A af det selskab, hvori han var eneanpartshaver. Det var ubestridt, at A ikke på noget tidspunkt faktisk havde benyttet hotelejerlejligheden. VLR: Efter oplysningerne om selskabet må A som eneanpartshaver sidestilles med selskabet, og der var i selskabet ikke andre end A, der faktisk kunne udnytte retten til egen brug. Selskabet tog ikke skridt til anden udnyttelse, og der blev heller ikke givet afkald på retten til egen brug. (stadfæstet af HR) SKM LSR- En udlejningsaftale vedr. en sommerbolig i Frankrig, hvorved ejerne fuldstændigt fraskrev sig rådigheden over boligen, medførte, at der ikke skulle ske beskatning af værdi af fri bolig. Udlejningsaftalen indeholdt flg. klausul: I forbindelse med indgåelsen af denne aftale, fraskriver fuldmagtsgiver/ejerne sig enhver rådighed over ejendommen, dog således at fuldmagtsgiver/ejerne - efter aftale med eller opfordring fra fuldmagtshaver - har ret til at besigtige (men ikke opholde sig i) ejendommen i forbindelse med vedligeholdelse og reparation. (fortsættes)

129 129 Beskatning af værdi af fri bolig Særligt om rådighedsfraskrivelse SKM LSR (fortsat) Såfremt der skal foretages reparationer eller vedligeholdelsesmæssigt arbejde på ejendommen, skal dette aftales på forhånd med fuldmagtshaver. For så vidt angår reparations- og vedligeholdelsesarbejde, som er pålagt af ejerforeningen, skal fuldmagtshaver godkende dette. Af hensyn til fuldmagtshavers planlægning, forpligter fuldmagtsgiver/ejerne sig til at oplyse fuldmagtshaver om sådanne planlagte arbejder, så snart de er vedtaget/pålagt. LSR: under forudsætning af, at hovedanpartshaveren i overensstemmelse med aftalens ordlyd ikke tager ophold i lejligheden og aldrig overnatter i lejligheden. Landsskatteretten har lagt vægt på, at selskaberne, og dermed disses hovedanpartshavere, efter ordlyden af aftalen har fraskrevet sig rådigheden over ejendommen. Beskatning af værdi af fri bolig Særligt om rådighedsfraskrivelse SKM VLR - En hovedaktionær, som var eneejer af et ejendomsselskab, der byggede sommerhuse til videresalg, var blevet beskattet af sommerbolig til rådighed. Sommerhuset havde været udlejet gennem et udlejningsbureau og var ikke sat til salg på grund af kraftigt slid som følge af udlejningen. Udlejningsaftalen med Dansommer havde flg. ordlyd: "Dispositionsretten overdrages helt og holdent til A i den aftalte periode (jvf. vor skriftlige aftale), dog altid mindst 7 uger ud af perioden fra sidste lørdag i juni til første lørdag i september (10 uger). Da udlejningen hvert år starter i god tid før jul, skal De i det omfang, de selv ønsker at benytte Deres sommerhus, give A besked herom ved aftalens indgåelse og senest den 31. oktober med virkning for næste kontraktsår. Afgrænsede perioder til ejers egen disposition overføres ikke automatisk til næstfølgende kontraktsår. I A's rådighedsperiode kan De ikke udleje huset til anden side. eller benytte det selv uden udtrykkelig aftale med A. Træffes sådan udtrykkelig aftale, bekræftes denne skriftligt af A i løbet af få dage, hvorefter ændringen i A's rådighedsperiode er gyldig. (fortsættes)

130 130 Beskatning af værdi af fri bolig Særligt om rådighedsfraskrivelse SKM VLR (fortsat) VLR: Sommerhuset blev udlejet gennem Dansommer, men ifølge aftalen med Dansommer havde ejendomsselskabet - og dermed S - selv ret til at benytte sommerhuset i et nærmere beskrevet omfang. Det bemærkes herved, at S efter det anførte må sidestilles med ejendomsselskabet, og der var ikke andre i selskabet end ham, der faktisk kunne udnytte retten til egen brug. Ejendomsselskabet tog ikke skridt til anden udnyttelse, og der blev heller ikke givet afkald på retten til egen brug. Beskatning af værdi af fri bolig Særligt om rådighedsfraskrivelse SKM SR et selskab påtænkte at erhverve en ejendom beliggende i et fredet naturområde med et mindre sommerhus på 50 m2. Naturstyrelsen gav tilsagn om, at selskabets tilladelse til erhvervelse af sommerhuset ville blive givet på vilkår af, at: 1) sommerhuset ikke måtte udlejes eller udlånes til feriebenyttelse og 2) selskabets ejere ikke selv benyttede det til ferieformål. Efter tilladelsen måtte sommerhuset gerne benyttes i forbindelse med pasning og vedligehold af ejendommen, men ikke ren feriebenyttelse. SKAT: ejerne A, B, C og D vil ikke kunne siges at være afskåret rådigheden over sommerhuset ved det vilkår, som er oplyst ved denne anmodning. (tiltrådt af SR) Ifølge SKAT var der en afgørende forskel mellem denne sag og SKM LSR, idet ejerne i denne sag blot ikke måtte benytte sommerhuset som feriebolig, men derimod godt kunne opholde sig privat i sommerhuset, når blot det ikke havde karakter af ferieophold Altså beskatning af fri sommerbolig, selvom ejendommen ikke må benyttes som sommerbolig.

131 131 Opsummering: Beskatning af værdi af fri bolig særligt om rådighedsfraskrivelse Hvis der i forbindelse med ejendommens udlejning bliver indgået en aftale, der effektivt afskærer ejerens råderet over ejendommen, skal hovedaktionæren mv. ikke beskattes efter formodningsreglen. (DJV , afsnit C.A ). Efter praksis gælder der strenge krav til en sådan fraskrivelseserklæring. o Selvom der indgås en udlejningsaftale med bureau, hvorefter der gives bureauet fuld rådighed over sommerboligen med henblik på mest mulig udlejning, er det ikke sikkert, at rådigheden er afskåret. Krav om, at man fraskriver sig enhver rådighed til ophold i ejendommen, SKM LSR, således at det ikke er muligt at reservere privat ophold. o Kravene til rådigbeskatning øges muligvis i takt med, at der (slet) ikke er en forretningsmæssig begrundelse for, at selskabet ejer ejendommen. Beskatning af værdi af fri bolig særligt om tilfælde, hvor ejendommen kun er delvis til rådighed Sommerboliger: Hvis en sommerbolig som led i et ansættelsesforhold er stillet til rådighed for en ansat direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform eller en hovedaktionær, anses den pågældende at have sommerboligen til rådighed hele året. Gælder uanset, at vedkommende alene anvender sommerboligen 1-2 ugeromåret. o Hvis sommerboligen er stillet til rådighed for flere ansatte med væsentlig indflydelse på egen aflønning, fordeles beskatningen ligeligt. o Nedslag i det omfang, ikke-nærtstående råder over sommerboligen. Hvis der er tale om et personalesommerhus, gælder der ikke en formodning for, at sommerboligen er til rådighed hele året for hovedaktionæren m.fl. o o Der er tale om et personalesommerhus, hvis huset stilles til rådighed for andre ansatte uden væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, eller som ikke er nærtstående, i 13 uger eller mere pr. år, heraf mindst 8 uger i højsæsonen. Kun beskatning i de uger, hvor personalesommerhuset stilles til rådighed for den ansatte hovedaktionær m.fl. (den faktiske brug).

132 132 Beskatning af værdi af fri bolig særligt om tilfælde, hvor ejendommen kun er delvis til rådighed Helårsboliger: I forhold til helårsboliger alene beskatning for den periode, hvor boligen har været stillet til rådighed. Er en helårsbolig til rådighed for en hovedaktionær en del af året, vil hovedaktionæren typisk have bevisbyrden for, at rådigheden er ophørt. Beskatning af værdi af fri bolig særligt om helårsboliger Også for helårsboliger er det rådigheden og ikke anvendelsen der skal beskattes. SKM ØLR en hovedaktionær, der havde fået stillet en lejlighed til rådighed af sit selskab, skulle beskattes efter LL 16, stk. 9 selvom han i forvejen fik stillet en anden helårsbolig til sin rådighed. LSR: Da klageren formelt har fraskrevet sig privat rådighed over lejligheden gennem den aftale, selskabet har indgået med holdingselskabet om leje af lejligheden, og da skattemyndigheden ikke har løftet bevisbyrden for, at klageren faktisk har benyttet lejligheden til private formål, nedsætter Landsskatteretten den foretagne ansættelse af værdi af fri bolig til 0 kr. ØLR fastslog derimod, at den nye lejlighed havde været stillet til hovedaktionærens private rådighed, hvorfor han skulle beskattes heraf. (fortsættes)

133 133 SKM ØLR (fortsat) Beskatning af værdi af fri bolig særligt om helårsboliger ØLR indledte præmisserne med flg. generelle udtalelse: Efter ordlyden af den dagældende ligningslovs 16 A, stk. 10, jf. 16, stk. 9, er det en betingelse for beskatning af en hovedaktionær, at helårsboligen har været stillet til hovedaktionærens private rådighed. Forarbejderne til bestemmelserne, herunder det, som er anført med hensyn til beskatning af sommerbolig eller lystbåd ( ), giver ikke grundlag for at fortolke bestemmelserne således, at det er en betingelse for beskatning, at hovedaktionæren rent faktisk har benyttet helårsboligen privat. Det må afgøres ud fra en konkret vurdering af sagens omstændigheder, om en helårsbolig har været stillet til en hovedaktionærs private rådighed. Det forhold, at selskabet ejer helårsboligen, kan i den forbindelse ikke i sig selv føre til, at hovedaktionæren har haft privat rådighed over helårsboligen. Konkret fandt ØLR, at: Skatteministeriet i tilstrækkelig grad har bevist, at lejligheden i den omhandlede periode ( ) har været stillet til Hans Klarskovs private rådighed, og at Hans Klarskov har benyttet lejligheden i privat øjemed i et ikke ubetydeligt omfang. Dette gælder, selv om Hans Klarskov i den omhandlede periode havde en helårsbolig til rådighed på Lejrvej i Værløse. Beskatning af værdi af fri bolig særligt om helårsboliger om hele ejendommen er til rådighed. LSR s kendelse af den 16. juli 2013, j.nr Tårnværelset i København En kendt dansk musiker boede i en lejlighed på 4. sal i København. På 5. sal i samme opgang havde han et arbejdsværelse Tårnværelset hvor han øvede, skrev sange m.v. Der var enighed om, at dette værelse aldrig havde været benyttet privat af musikeren. o o Ét stort rum. Hverken toilet, bad eller køkkenfaciliteter. Ingen direkte adgang fra den private lejlighed på 4. sal til tårnværelset. I forbindelse med købet var der blevet udarbejdet en samejeoverenskomst, hvor ejer-forholdet til de to ejendomme var fastlagt. o Selskabet ejede 22 % o Musikeren ejede 28 % o Musikerens samleverske ejede 50 % Musikeren og samleversken havde eksklusiv brugsret til lejligheden på 4. sal, mens selskabet havde eksklusiv brugsret til tårnværelset. SKAT var af den opfattelse, at musikeren skulle rådighedsbeskattes af et beløb svarende til selskabets ejerandel på 22 %, da han ubestrideligt brugte lejligheden på 4. sal til beboelse.

134 134 Beskatning af værdi af fri bolig særligt om helårsboliger om hele ejendommen er til rådighed LSR s kendelse af den 16. juli 2013, j.nr (fortsat) - Tårnværelset i København LSR var ikke enig heri, jf. følgende uddrag fra LSR s bemærkninger: Den del af en bolig, der udelukkende relaterer sig til erhvervsmæssige formål, skal ikke medregnes i beregningsgrundlaget for beskatning, da denne del af boligen ikke er stillet til rådighed. Da Tårnværelset i den konkrete sag må anses for udelukkende at relatere sig til klagerens erhvervsmæssige forhold, og da selskabets ejerandel af matriklerne svarer til Tårnværelsets arealmæssige andel af matriklerne, skal værdien af dette ikke indgå i beregningsgrundlaget for beskatning af klageren. 52 Beskatning af værdi af fri bolig særligt om helårsboliger om hele ejendommen er til rådighed Retten på Bornholms dom af 17. april 2015, j.nr. BS 139/2014. Byretten anførte bl.a. følgende: Efter ordlyden og forarbejderne til bestemmelsen i ligningslovens 16, stk. 9, 8. pkt., er det afgørende for, hvorvidt der skal foretages et nedslag i det skattemæssige beregningsgrundlag for værdien af den frie bolig for så vidt angår lokaler, der må antages udelukkende anvendes erhvervsmæssigt, om lokalerne kan antages at være stillet til skatteyderens rådighed. Det er således ikke afgørende, hvorvidt lokalerne rent faktisk har været anvendt til private formål af skatteyderen. Indgangsdøren i entréen fremtræder som ejendommens hovedindgang, og den private indgang ad gænget fra X fremtræder alene som en bagdør. Dette indtryk bestyrkes af, at sagsøgernes private navneskilte ihvertfald i en længere årrække var ophængt uden for hovedindgangsdøren i entréen. Entréen fremtræder som en ordinær entré tillige med private garderobefaciliteter og indretningen af printerskab med udsugning i entréen findes ikke at have fratraget entréen denne karakter. Efter de afgivne forklaringer må det lægges til grund, at sagsøgerne anvender entréen blandt andet til gennemgang til de private værelser på 1. sal, ligesom det må lægges til grund, at kontoret (kontor B) på tilsvarende vis anvendes til gennemgang mellem entréen og beboelsesværelserne i stueetagen. På denne baggrund finder retten, at såvel kontoret som entréen, uanset at kontoret efter det oplyste ikke i øvrigt har været anvendt til private formål, må anses at være stillet til rådighed for sagsøgerne og således ikke anvendes udelukkende erhvervsmæssigt

135 135 Beskatning af værdi af fri bolig særligt om tilfælde, hvor boligen stilles til rådighed for tredjemand Såfremt en af selskabet ejet ejendom som følge af hovedaktionærens ønske stilles til rådighed for tredjemand, foretages der en vurdering af, hvorvidt selskabet har en selvstændig interesse i at stille ejendommen til rådighed for tredjemand. o Hvis ej i selskabets interesse beskatning af hovedaktionæren efter de skematiske regler med fradrag af den lejebetaling som lejer måtte have betalt. Dette uanset, om tredjemand betaler markedslejen. SKM ØLR aftale om udleje af helårsbolig til ekskone blev indgået i hovedaktionærens interesse og ikke selskabets interesse. SKM VLR - ikke påvist, at et selskab havde en selvstændig økonomisk interesse i udlejning af lejlighed til hovedanpartshavers datter. Beskatning af værdi af fri bolig særligt om tilfælde, hvor boligen stilles til rådighed for tredjemand LSR s afgørelse af d. 19. september 2013 (j.nr ) o I juli 2006 købte skatteyder en ejendom i Århus for 4,2 mio. kr. og flyttede selv ind i huset. o Skatteyder havde i 2007 solgt sin produktionsvirksomhed, og de midler, som han havde opnået herfra, blev investeret i fast ejendom. Der blev erhvervet 4 ejendomme, herunder ejendommen i Århus som skatteyder var fraflyttet igen, da han ikke kunne få solgt tidligere privat bolig. o Huset i Aarhus var svært at få lejet ud, da det bestod dels af beboelsesdel (100 m 2 ) dels erhvervsdel (74 m 2 ). o Fra 1. juli 2007 blev huset lejet ud til skatteyderens søn til markedslejen. o Skulle skatteyder beskattes af værdi af fri bolig? Ja, ifølge SKAT og SAN (fortsættes)

136 136 Beskatning af værdi af fri bolig særligt om tilfælde, hvor boligen stilles til rådighed for tredjemand LSR s afgørelse af d. 19. september 2013 (j.nr ) (fortsat) LSR: klageren har påvist, at selskabet har haft en selvstændig økonomisk interesse i at leje ejendommen ud. Samtidig har klageren ikke haft en personlig interesse i at leje ud til netop sønnen. Der er herved lagt afgørende vægt på de meget konkrete omstændigheder i sagen, hvor klageren driver virksomhed med udlejning af ejendomme, og hvor ejendommen efterfølgende er lejet ud til samme pris, som sønnen gav. Endvidere er der henset til, at sønnen allerede lejede ejendommen, inden selskabet overtog den. Men havde selskabet en selvstændig interesse i at købe ejendommen fra hovedaktionæren; skete reelt kun fordi, at hovedaktionæren ikke kunne sælge den til tredjemand og ikke havde råd til at have to ejendomme? Beskatning af værdi af fri bolig særligt om tilfælde, hvor boligen stilles til rådighed for tredjemand LSR s afgørelse af 1. nov. 2013, j.nr barnebarns og dennes ægtefælles brug af sommerhus var sket i selskabets interesse (undgå indbrud + fremvisning i salgsøjemed) og dermed ingen beskatning af hovedaktionæren. LSR s afgørelse af d. 5. nov. 2013, j.nr LSR anså det for godtgjort, at hovedanpartshaverens datter ikke havde haft rådighed over en af selskabet ejet ejendom. Dermed skulle hovedanpartshaveren ikke beskattes af værdi af fri bolig. LSR: på baggrund af de fremlagte oplysninger om datterens bopæl, herunder fremlagt erklæring fra [person1] samt fremlagt tilbud, afgivet den 9. december 2009 på køkkenrenovering, adresseret til hende og [person1] på adressen [adresse3], finder Landsskatteretten det sandsynliggjort, at hovedanpartshavers datter på trods af den tilmeldte folkeregisteradresse ikke havde rådighed over ejendommen i det pågældende indkomstår.

137 Beskatning af værdi af fri bolig særligt om tilfælde, hvor boligen stilles til rådighed for tredjemand - også udleje til andre end datteren SKM BR.. Lejligheden Y, 8900 Randers blev erhvervet af S' selskab B ApS i forbindelse med hans datter C'S behov for en lejlighed og sat til salg i tidsmæssig sammenhæng med hendes fraflytning. Der skete sporadisk udlejning af værelser i lejligheden, men C var i perioden september april 2008 eneste beboer i lejligheden. De øvrige lejerne var i vidt omfang venner eller personer med relationer til C. Der blev ikke i tidsmæssig sammenhæng med indflytning udfærdiget lejekontrakter. Der er ikke dokumentation for lejebetaling fra C, men det kan lægges til grund, at S i et omfang betalte leje på C'S vegne. Der er heller ikke grundlag for at fastslå, at lejebetalingerne i øvrigt fast og regelmæssigt tilgik selskabet. Efter vidnerne E og D'S forklaringer kan det lægges til grund, at en del af lejebetalingen skete til C. Der er således ikke grundlag for at fastslå, at anvendelse af lejligheden havde en forretningsmæssig karakter eller skete i selskabets selvstændige interesse. Efter en samlet vurdering tiltrædes det, at lejligheden anses for at have været stillet til C'S rådighed, og det tiltrædes, at S derfor beskattes af rådigheden over lejligheden i det skete omfang. Skatteministeriet frifindes derfor for denne del af S' påstand Beskatning af værdi af fri bolig særligt om tilfælde, hvor boligen stilles til rådighed for tredjemand - hvem skal beskattes, hvis flere aktionærer? SKM BR Skatteyder ejede H1 ApS, som ejede 52% af H1.1 ApS. Sidstnævnte selskab (det, som skatteyderen indirekte ejede 52% af) købte en sommerhusejendom, som umiddelbart efter erhvervelsen blev udlejet. Lejeren var far til en anden anpartshaver i H1.1 ApS (men ikke far eller på anden måde i familie med skatteyder), og lejeren var i de to sidste indkomstår, som sagen omfattede, selv anpartshaver. Spørgsmålet var, om skatteyder skulle beskattes af værdien af fri helårsbolig med en andel, der svarede til hans ejerandel i H1.1 ApS. (fortsættes)

138 138 Beskatning af værdi af fri bolig særligt om tilfælde, hvor boligen stilles til rådighed for tredjemand - hvem skal beskattes, hvis flere aktionærer? SKM BR (fortsat) BR: den omhandlede sommerhusejendom [er] anvendt som helårsbolig for ægteparret PH og PD. H1.1 ApS udlejning til PH må antages også at være sket i anpartshaverne i H1 ApS interesse. Retten kan tiltræde at sommerhusejendom har passeret A s rådighedssfære i kraft af, at han som direktør i og ejer af H1 ApS har været hovedaktionær i selskabet H1.1 ApS. A skal derfor medregne værdien af rådigheden over ejendommen til den skattepligtige indkomst efter de skematiske værdiansættelser i ligningslovens 16, stk. 9, med en andel, der svarer til hans andel. Ifølge Retten var det altså ikke i selskabets egen interesse at købe ejendommen, og det var som udslag af anpartshavernes interesser, at selskabet købte og udlejede ejendommen til PH. Retten fremhævede, at skatteyder var bekendt med de anførte forhold om købet og udlejningen af ejendommen. Dette skyldes formentlig, at man vanskeligt kan påstå, at selskabet stiller et aktiv til rådighed for tredjemand som udslag af aktionærernes interesse, hvis ikke anpartshaverne har kendskab hertil. Beskatning af værdi af fri bolig særligt om tilfælde, hvor boligen stilles til rådighed for tredjemand - hvem skal beskattes, hvis flere aktionærer? Udgangspunktet er, at udbytte deklareret såvel som maskeret fra et selskab beskattes hos alle aktionærer i forhold til deres udbytteret, jf. SKM Ø og SKM BR. I Østre Landsrets dom - SKM ØLR - er det fastslået, at en hovedaktionærs manglende indsigt i driften af sit selskab almindeligvis ikke fritager aktionæren for beskatning, herunder beskatning af maskeret udlodning. I Landsskatterettens kendelse af , j.nr.: , fandt Landsskatteretten, at der ikke var grundlag for at beskatte klageren (hovedaktionæren) af rådighed over et sommerhus ejet af klagerens selskab. Landsskatterettens flertal anførte bl.a. følgende: Uanset at det af Østre Landsrets dom af 3. december 2007, SKM ØLR, er fastslået, at en hovedaktionærs manglende indsigt i driften af sit selskab almindeligvis ikke fritager aktionæren for beskatning, finder disse medlemmer ikke grundlag for at beskatte klageren. Der er tale om en konkret vurdering, hvor det er tillagt betydning, at klageren ikke, ifølge det oplyste, på tidspunktet for beslutningen om opførelsen af sommerhuset og heller ikke siden, har været i stand til at deltage i selskabets ledelse eller holde sig orienteret herom, som følge af alvorlig psykisk sygdom...

139 Beskatning af værdi af fri bolig særligt om tilfælde, hvor boligen stilles til rådighed for tredjemand fristreglerne i skatteforvaltningsloven. LSR af Journalnr Landsskatteretten fastslog, at skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, finder anvendelse i tilfælde, hvor der skal ske rådighedsbeskatning af aktionæren i henhold til ligningslovens 16 A, stk. 5, og at dette gælder også i tilfælde, hvor rådighedsbeskatningen af aktionæren skyldes, at aktivet er stillet til rådighed for tredjemand. Beskatning af værdi af fri bolig Særligt om berettigede forventninger SKM HR Ikke fritagelse for beskatning af rådighed over lystbåd trods skatteforvaltningens forhåndstilkendegivelse herom. VLR s mindretal: Den kommunale skattemyndigheds afgørelse af 11. december 1997 vedrørende indkomståret 1995, hvorefter beskatning af værdien af fri lystbåd skulle ske på grundlag af A's faktiske anvendelse af båden og ikke af værdien af rådigheden, er i åbenbar modstrid med ligningslovens 16, stk. 6. Allerede som følge heraf er der med denne afgørelse ikke skabt en retsbeskyttet forventning hos A om en tilsvarende beskatning af værdien af fri lystbåd i indkomståret (tiltrådt af HR)

140 140 Opgørelsen af selve beskatningsgrundlaget - Særligt om berettigede forventninger LSR s kendelse af 8. maj 2013, j.nr : Sagen vedrørte bl.a. spørgsmålet om, hvorvidt skatteyder kunne anses for at have haft en retsbeskyttet forventning om fordelingen af privat og erhvervsmæssig andel af bolig. Skatteyder havde ved to tidligere afgørelser fået fastslået fordelingen. LSR: Efter retspraksis er der en række betingelser, der skal være opfyldt, for at en skatteyder kan støtte ret på en tilkendegivelse efter det individuelle forventningsprincip. Efter disse betingelser skal den omhandlede tilkendegivelse bl.a. have været egnet til at have indflydelse på skatteyderens dispositioner, der skal være tale om en direkte og positiv tilkendegivelse, og tilkendegivelsen skal være klar og uden forbehold. To retsmedlemmer, herunder retsformanden, bemærker, at der foreligger to tidligere, konkrete afgørelser om omfanget af den erhvervsmæssige anvendelse fra myndighederne. Det skal varsles, at arealer, der hidtil har været anset for erhvervsmæssigt anvendte, ikke længere kan anses for erhvervsmæssigt anvendte. Der kan kun ske ændring med fremtidig virkning. Disse retsmedlemmer voterer derfor for, at det udelukkende erhvervsmæssigt anvendte areal ud fra et forventningsprincip ansættes til 110 ud af ejendommens i alt 325 m2. Beskatning af værdi af fri bolig særligt om skatteyders egne forudgående tilkendegivelser SKM BR Skatteyder var hovedanpartshaver i et selskab, der ejede en ejendom i Hellerup på 495 m2 fordelt med 303 m2 til beboelse og 192 m2 til erhverv. I folkeregistret var skatteyderen tilmeldt ejendommens adresse siden 1. januar Skattesagen vedrørte indkomstårene 2008, 2009 og Skatteyder boede sammen med sin familie i et hus i Kgs. Lyngby. Dette blev under sagen understøttet af flere erklæringer. Årsagen til, at skatteyderen flyttede sin privatadresse til ejendommen, var, at der formelt gjaldt et krav om tilknytning af privatperson til adressen, for at selskabet kunne benytte ejendommen til erhvervsmæssige formål. Senere erklærede skatteyderen (fejlagtigt), at han benyttede en mindre del af ejendommen, svarende til 35 m2 til privat benyttelsen (fortsættes)

141 141 Beskatning af værdi af fri bolig særligt om skatteyders egne forudgående tilkendegivelser SKM BR (fortsat) LSR: Det må lægges til grund, at den omhandlede ejendom hovedsageligt har været anvendt erhvervsmæssigt som oplyst. SKAT burde ved ansættelsen have taget udgangspunkt i klagerens erklæring om, at han beboede en mindre del af ejendommen. Da det efter ligningslovens 16, stk. 9, er rådigheden over en ejendom og ikke den faktiske benyttelse af ejendommen, der beskattes, skal klageren beskattes af rådigheden over den del af ejendommen, som han i brev af 6. april 2011 til Skattecenter Fredensborg erklærede at bebo, hvilken del passende kan ansættes til 35 m2. BR: Ved afvejningen af sagens faktum har Landsskatteretten heroverfor lagt vægt på S' eget brev af 6. april 2011 til SKAT, hvorved S konkret har erklæret at råde privat over en mindre del af ejendommen. Landsskatteretten har herefter vurderet, at S skal beskattes af privat rådighed over 35 m2 af ejendommen. Der er for retten ikke fremkommet oplysninger, der giver grundlag for at tilsidesætte denne afvejning og vurdering. Retten har herved lagt vægt på, at brev af 6. april 2011 er afgivet af S til brug for SKATs vurdering af forhold vedrørende hans personbeskatning, og at brevet konkret og utvetydigt fastslår eksistensen og omfanget af en privat råden. Opgørelsen af selve beskatningsgrundlaget Helårsboliger: Ansatte med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform/hovedaktionærer: o LL 16, stk. 9 / LL 16 A, stk. 5 (skematisk beregning). Andre tilfælde: o SL 4 / LL 16, stk. 3 / LL 16 A (markedsleje). For alle nedslag i beskatningen som følge af egenbetaling. Sommerboliger: Ansatte og hovedaktionærer: o LL 16, stk. 5 / LL 16 A, stk. 5 (skematisk beregning). N.B. Forskel på omfang af rådighed alt efter, om ansat eller ansat med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform/hovedaktionær.

142 142 Opgørelsen af selve beskatningsgrundlaget Sommerboliger LL 16, stk. 5, 1. pkt.: Den skattepligtige værdi af en sommerbolig, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til 1/2 pct. pr. uge af dansk ejendomsværdi eller hermed sammenlignelig udenlandsk ejendomsværdi pr. 1. oktober året før rådighedsåret eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi, handelsværdien reguleret som nævnt i ejendomsværdiskattelovens 4 b, stk. 2, pr. 1. oktober året før rådighedsåret for hver af ugerne og 1/4 pct. for hver af årets øvrige uger. Er boligen til rådighed i mindre end en uge, foretages en forholdsmæssig fordeling af den skattepligtige værdi, men sådan at værdiansættelsen som minimum omfatter et døgn. Opgørelsen af selve beskatningsgrundlaget Helårsboliger LL 16, stk. 9 (uddrag): den skattepligtige værdi (sættes) til 5 pct. af beregningsgrundlaget med tillæg efter 10. pkt. Beregningsgrundlaget er det største beløb af enten ejendomsværdien pr. 1. oktober året før indkomståret eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi, handelsværdien pr. 1. oktober året før indkomståret eller anskaffelsessummen opgjort i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens 4, stk. 2 eller 3, med tillæg af forbedringer foretaget efter anskaffelsen, dog kun forbedringer foretaget inden den 1. januar i indkomståret pkt. finder ikke anvendelse, såfremt en ansat direktør eller en medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform ifølge anden lovgivning opfylder eller har opfyldt en bopælspligt i relation til helårsboligen og er lovgivningsmæssigt forhindret i at overtage helårsboligen til sin personlige ejendom.

143 143 Opgørelsen af selve beskatningsgrundlaget særligt om bopælspligt LSR s kendelse af den 9. juli 2013, j.nr Skatteyder og dennes bror var hovedaktionærer i et selskab, der beskæftigede sig med planteformering. Selskabet ejede en landbrugsejendom, hvorfra virksomheden blev drevet, og hvor skatteyder og dennes bror havde bopæl. SKATs fastsættelse af markedslejen til 8 % af ejendomsvurderingen blev påklaget af skatteyder. Herefter udmeldelse af syn og skøn mhp. vurdering af markedslejen. LSR: Det er oplyst, at der ifølge anden lovgivning er bopælspligt på ejendommen. Ligningslovens 16, stk. 9, kan derfor ikke finde anvendelse, jf. ligningslovens 16, stk. 9, sidste pkt. Værdi af fri bolig skal ansættes på grundlag af markedslejen, jf. ligningslovens 16, stk. 3. Ved ansættelsen af værdi af fri bolig bør den foreliggende ejendomsmæglererklæring lægges til grund. Værdi af fri bolig ansættes derfor til kr. for hvert af indkomstårene 2008, 2009 og Opgørelsen af selve beskatningsgrundlaget særligt om udenlandske ejendomme Der gælder det samme for udenlandske ejendomme, som for danske ejendomme. Såfremt der ikke foreligger en offentlig vurdering af den udenlandske ejendom, fastsættes ejendommens værdi skønsmæssigt. o Regulering efter ejendomsværdiskattelovens 4 b, stk. 2, idet der ellers er risiko for, at boligen i udlandet vil blive ansat til en højere skattepligtig værdi, end en tilsvarende bolig i Danmark (problem i forhold til EUretten).

144 144 Opgørelsen af selve beskatningsgrundlaget særligt om muligheden for betalingskorrektion I det omfang betingelserne for at påberåbe sig bestemmelsen i LL 2, stk. 5, er opfyldte, kan der alene ske betalingskorrektion i forhold til markedslejen ikke i forhold til den fulde skematiske leje. For at gøre brug af LL 2, stk. 5, forudsættes korrektion omfattet af LL 2, og hvis der er tale om maskeret udlodning til personaktionær, så krav om normal skønsusikkerhed, samt at betalingsforpligtelsen er reel og påtaget på markedsvilkår. Se Torben Bagge i TfS Gratis vurdering af skatte-, told-, moms- eller afgiftssager Man er altid velkommen til at kontakte os, hvis man ønsker en umiddelbar vurdering af en given skatte-, told-, moms- eller afgiftssag. I forbindelse med vores vurdering vil vi oplyse: om mulighederne for at opnå et gunstigt resultat i sagen, om de omkostningsmæssige aspekter ved at føre sagen, og foretage en vurdering af hvilke konsekvenser det har, hvis man ikke ønsker at videreføre sagen. Omtalte vurdering med eventuelt tilknyttet møde foretages uden beregning. I det omfang, at I ønsker at gøre brug af denne mulighed, er I velkomne til at kontakte advokat (H), partner Torben Bagge på telefon nr eller via mobiltelefon , samt via mail på adressen: [email protected].

145 145 Kontaktinformation Advokat Torben Bagge (H) Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen Tlf.: Mobil: Tax Manager Jørgen Frausing Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen Tlf.: Mobil: