By og Byg Dokumentation 007 Miljødata for bygningsdele. Beregnet med pc-værktøjet BEAT 2000

Transkript

1 By og Byg Dokumentation 007 Miljødata for bygningsdele Beregnet med pcværktøjet BEAT 2000

2 Miljødata for bygningsdele Beregnet med pcværktøjet BEAT 2000 Ebbe Holleris Petersen Jørn Dinesen Hanne Krogh By og Byg Dokumentation 007 Statens Byggeforskningsinstitut 2001

3 Titel Miljødata for bygningsdele Undertitel Beregnet med pcværktøjet BEAT 2000 Serietitel By og Byg Dokumentation 007 Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2001 Forfattere Ebbe Holleris Petersen, Jørn Dinesen, Hanne Krogh Sprog Dansk Sidetal 56 English summary Side 5354 Litteraturhenvisninger Side 5556 Emneord Miljøvurdering, bygningsdele, livscyklus, energiforbrug, BEAT 2000, pcprogram ISBN ISSN Pris Kr. 122,50 inkl. 25 pct. moms Tekstbehandling Lizzie Søby Tryk BookPartner, Nørhaven digital A/S Udgiver By og Byg Statens Byggeforskningsinstitut, P.O. Box 119, DK2970 Hørsholm Epost Eftertryk i uddrag tilladt, men kun med kildeangivelsen: By og Byg Dokumentation 007: Miljødata for bygningsdele. Beregnet med pcværktøjet BEAT (2001)

4 Indhold Forord... 4 Indledning og sammenfatning... 5 Forbehold... 5 Rapportens indhold... 6 Metoder og værktøjer... 8 Livscyklusvurdering... 8 By og Bygs miljøvurderingsværktøj BEAT Standarddata Energiforbrug og energirelaterede emissioner Transportmidler og afstande Spildprocenter Affaldsmængder Levetider Forudsætninger og afgrænsninger Funktionel enhed Afgrænsning Allokeringsmetoder Miljøeffekter Kemikalier Driftsenergiforbrug Datakvalitet og usikkerhed Variation i data Miljøskemaer for bygningsdele Miljøskemaernes opbygning Eksempler på miljøskemaer Ordliste Summary Litteratur

5 Forord Statens Byggeforskningsinstitut har i en række energiforskningsprojekter udarbejdet modeller og værktøjer samt indsamlet data til opgørelse og vurdering af bygningers miljøbelastninger, idet hovedvægten er lagt på de energirelaterede belastninger. I SBIrapport 296: "Miljødata for udvalgte bygningsdele", udgivet i 1998, er beskrevet et pcværktøj, som dels er en database for miljødata tilknyttet processer og produkter, dels et opgørelsesværktøj for byggevarer, bygningsdele og bygninger. Dette værktøj, som nu er publiceret under navnet BEAT 2000 (Building Environmental Assessment Tool) spiller en central rolle i By og Bygs miljøprojekter som hjælpemiddel til at gennemføre de omfattende opgørelser og beregninger, der er nødvendige. Det indeholder desuden den fuldstændige dokumentation af de data, der anvendes i beregningerne. I forbindelse med projektet beskrevet i denne rapport (EFP / ) er der indlagt ca. 150 bygningsdele i databasen for BEAT Det betyder, at der kan foretages opgørelser af de enkelte bygningsdeles miljødata og udskrives miljøprofiler for de miljøeffekter, som bygningsdelene bidrager til. Rapporten beskriver det metode og datagrundlag, der er anvendt samt de forudsætninger og afgrænsninger, der er opstillet. Miljødataene kan også udtrækkes til et regneark og opstilles som miljøskemaer for de enkelte bygningsdele. Rapporten viser eksempler på, hvordan sådanne skemaer kan udformes. Skemaerne giver et hurtigt overblik over bygningsdelenes miljøbelastninger med hovedvægten på de energirelaterede belastninger. Der vil blive indlagt nye bygningsdele i databasen i forbindelse med afslutningen af igangværende forskningsprojekter, bl.a. projektet "Miljøvurdering af bygningsdele med alternative isoleringsmaterialer" under Energistyrelsens udviklingsprogram for miljø og arbejdsmiljøvenlig isolering og projektet "Miljøvurdering af vinduer", finansieret af Energistyrelsen. By og Byg er projektleder på et projekt om "Miljødeklarering af byggevarer", som sigter mod en fremtidig miljøvaredeklareringsordning, hvor byggevareproducenterne selv leverer de nødvendige miljødata, men er underkastet en uvildig kontrolordning. Når en sådan ordning er etableret, vil den kunne levere miljødata til BEAT 2000's database og på den måde bidrage til et bedre datagrundlag. Resultaterne af projektet henvender sig især til rådgivende arkitekter og ingeniører samt til producenter af byggematerialer. Projektarbejdet er udført af Ebbe Holleris Petersen, Hanne Krogh og Mette Eklund Nygård, By og Byg med Jørn Dinesen, By og Byg som projektleder. By og Byg, Statens Byggeforskningsinstitut Afdelingen for Energi og Indeklima April 2001 Erik Christophersen Forskningschef 4

6 Indledning og sammenfatning I forbindelse med overordnede valg af byggetekniske løsninger, detaljerede valg under projekteringen samt valg ved produktudvikling af byggevarer er der brug for at kunne vælge de mest miljøvenlige alternativer. I den forbindelse er der er behov for opgørelser over de samlede miljøbelastninger, som en byggevare, en bygningsdel, eller en byggeteknisk løsning er årsag til. I dette projekt er der opbygget et bygningsdelsbibliotek, som er indlagt i databasen for pcværktøjet BEAT Biblioteket omfatter ca. 150 bygningsdele. By og Bygs miljøvurderingsværktøj BEAT 2000 er et projekteringsværktøj, hvori standardløsninger af byggevarer og bygningsdele kan indlægges. Når fx en bygningsdel er indlagt i databasen, kan de samlede miljøpåvirkninger, som dens fremstilling, opførelse, vedligeholdelse og nedrivning giver anledning til, beregnes og udskrives. Påvirkningerne kan desuden omregnes til normaliserede og vægtede miljøeffekter, som kan anskueliggøres i form af stavdiagrammer. Resultaterne omfatter hovedsagelig de energirelaterede påvirkninger og effekter, som en bygningsdel giver anledning til, men også andre miljøpåvirkninger er inkluderet i det omfang, data har været tilgængelige. Den mest effektive fremgangsmåde for projekterende arkitekter og ingeniører vil ofte være direkte anvendelse af værktøjet i forbindelse med projekteringen. Anvendelse af værktøjet betyder, at der er adgang til alle bagvedliggende proces og materialedata for beregningerne, inkl. henvisninger til de kilder, hvorfra data er hentet. Der er desuden i databasen indlagt et betydeligt antal variationer af de enkelte bygningsdele, ligesom værktøjet giver mulighed for egne ændringer af bygningsdele samt for sammensætning af bygningsdele til delsystemer og hele bygninger. Det ville være uoverkommeligt at bringe alle disse varianter på papir. Værktøjet er udgivet på cdrom af By og Byg under navnet BEAT Der er desuden i forbindelse med projektet udarbejdet miljøskemaer for et antal udvalgte bygningsdele, som giver de væsentligste miljødata på en overskuelig form. Der er i skemaerne lagt speciel vægt på at anskueliggøre de energirelaterede miljøbelastninger. Skemaerne skal primært ses som et supplement til BEAT Ved hjælp af skemaerne kan man hurtigt skabe sig et overblik over typiske bygningsdeles miljøpåvirkninger. Miljøskemaerne må ikke bruges ukritisk. For at kunne gennemføre beregningerne, som ligger til grund for skemaerne, har det været nødvendigt at gøre visse antagelser og afgrænsninger. Disse er fremhævet i næste afsnit Forbehold og er nærmere beskrevet i de efterfølgende kapitler, som derfor bør læses grundigt, før skemaerne anvendes. Det skal understreges, at skemaerne primært skal ses som et første forslag til, hvordan miljøskemaer for bygningsdele kan opbygges, og at miljøskemaer for en række bygningsdele (især vedrørende overflader og installationer) endnu mangler, primært fordi data for de anvendte materialer ikke er tilgængelige. Forbehold Miljøskemaerne skal betragtes som eksempler på, hvordan skemaer for bygningsdele kan udformes. Der vil i andre projekter blive arbejdet videre med udformningen, ligesom behovet for sådanne skemaer vil blive drøftet med producenter og brugere af skemaerne. 5

7 Miljøskemaerne bør ikke ukritisk anvendes til sammenligning af bygningsdeles miljøegenskaber, idet der er gjort en del antagelser og afgrænsninger i forbindelse med de beregninger, der ligger til grund for skemaerne. Disse er beskrevet i de efterfølgende kapitler. Der indgår data med betydelig usikkerhed og variation. Der skal derfor være markante forskelle, for at en bygningsdel med sikkerhed kan siges at have en lavere miljøbelastning end en anden. På længere sigt forventes det, at en miljødeklareringsordning for byggevarer kan medvirke til en løbende supplering og ajourføring af miljødata i By og Bygs database og dermed også til et bedre datagrundlag for fremtidige miljøskemaer. Bidraget fra klimaskærmens bygningsdele til reduktion af bygningens energiforbrug til opvarmning fremgår ikke af miljøskemaerne. Miljøvurderingen af bygningsdele skal derfor ses i sammenhæng med miljøvurderingen af bygningens varmeforbrug, som på længere sigt forventes inkluderet i BEAT Det er i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på, at energiforbruget til fremstilling af isoleringsmaterialer normalt er uvæsentligt sammenholdt med disse materialers betydning for driftsforbruget. Skemaerne omfatter alle de miljøeffekter, som kan kvantificeres. Der er imidlertid stadig væsentlige miljøpåvirkninger og effekter, som der på nuværende tidspunkt ikke findes metoder til at kvantificere, herunder indeklima, arbejdsmiljø og problematiske stoffer (fx sundhedsskadelige kemikalier). Det er nøje beskrevet i rapporten, hvilke miljøeffekter, der vurderes. Bygningsdelene kan have forskellig ydeevne hvad angår andre egenskaber end de miljømæssige, fx mht. bæreevne og lydisolering. Vurderingen af miljøpåvirkninger skal derfor ses i sammenhæng med vurderingen af de andre forhold, som er relevante for den aktuelle anvendelse af bygningsdelene. Rapportens indhold 6 Kapitlet Metoder og værktøjer gennemgår kort den teoretiske baggrund for at kunne opgøre og vurdere miljøbelastninger, idet principperne for livscyklusvurderinger, som de er udviklet i forbindelse med UMIPprojektet (Wenzel, Hauschild & Rasmussen, 1996), er anvendt. Kapitlet gennemgår desuden opbygningen af BEAT 2000, som anvender principperne fra UMIPprojektet, og som har været anvendt til gennemførelse af de beregninger, der danner grundlag for rapportens miljøskemaer. Kapitlet Standarddata gennemgår de områder (energi, transport, spild og affaldsmængder mv.), hvor det har været nødvendigt at anvende standarddata, fx i form af gennemsnitsdata eller data for typiske danske forhold i forbindelse med projektet. Det er i øvrigt tilstræbt at anvende data for de faktiske materialer og processer, der indgår i de enkelte bygningsdeles livsforløb. Kapitlet Forudsætninger og afgrænsninger gennemgår de forudsætninger og afgrænsninger, der er opstillet som grundlag for opgørelser og beregninger. Bl.a. er det beskrevet, hvorfor en bygnings driftsenergiforbrug ikke kan tilknyttes bygningsdelene i klimaskærmen uden kendskab til den samlede bygnings udformning. Forudsætningerne vedrører desuden resultaternes gyldighed og usikkerhed, idet det fx i en del tilfælde har været nødvendigt at anvende skønnede data eller data behæftet med betydelig variation for fx levetider, transportafstande mv., hvilket betyder, at en faktisk bygningsdel kan have data, der afviger fra skemaets. Kapitlet Datakvalitet og usikkerhed beskriver hvilke datakilder, der er anvendt i forbindelse med projektet og den indflydelse, dette har på kvaliteten af de indsamlede data. Desuden beskrives den variation, der forekommer i

8 de enkelte byggematerialers og bygningsdeles data, og som bl.a. skyldes, at der er flere producenter af samme produkt, at produktionskapaciteten ikke udnyttes optimalt hele tiden, og at der kan veksles mellem forskellige produktionsmåder og energikilder. Kapitlet gennemgår variationerne for de væsentligste byggematerialer. Kapitlet Miljøskemaer for bygningsdele indeholder en gennemgang af det enkelte miljøskemas indhold og giver eksempler på miljøskemaer for seks forskellige bygningsdele. Bagest i rapporten findes en ordliste med forklaringer på de miljøtekniske fagudtryk, der er anvendt, en liste over den litteratur, der er henvist til i rapporten, samt et engelsk Summary. 7

9 Metoder og værktøjer Som nævnt er principperne for livscyklusvurderinger samt By og Bygs miljøvurderingsværktøj BEAT 2000 anvendt som grundlag for dette projekt. I det følgende vil der derfor blive givet en gennemgang af disse emner. Livscyklusvurdering Principper for og metoder til livscyklusvurdering gennemgås kort i det følgende. For en grundigere behandling af emnet henvises til speciallitteraturen, fx (Wenzel et al., 1996). En livscyklusvurdering er en metode til opgørelse af de samlede miljøpåvirkninger (indvinding af råstoffer og brændsler, emissioner til luft og vand samt produktion af affald) og beregning af de heraf resulterende potentielle miljøeffekter (drivhuseffekt, nedbrydning af ozonlaget etc.), der knytter sig til et produkt eller en proces gennem hele livsforløbet, samt normalisering og vægtning af effekterne. Der er i dag formuleret generelle principper og udviklet en metode til udførelse af livscyklusvurderinger. Metoden har hidtil primært været anvendt til miljøvurdering af industriprodukter, men kan også anvendes til miljøvurdering af bygninger. Miljøvurdering af en bygning omfatter en vurdering af de enkelte bygningsdeles livsforløb, af de processer, der knytter sig til drift og vedligeholdelse af bygningen, samt af de processer, der bruges ved opførelse og nedrivning af bygningen. Opgørelse I en livscyklusvurdering skal miljøpåvirkningerne fra alle aktiviteter i bygningens livsforløb beregnes og summeres. Denne del af livscyklusvurderingen betegnes opgørelse (inventory). Resultatet heraf er en liste over forbruget af råstoffer, emissioner til luft og vand samt affald til deponering over hele bygningens livsforløb. Disse miljøpåvirkninger siger imidlertid ikke umiddelbart noget om konsekvenserne for miljøet. De omregnes derfor til potentielle miljøeffekter, fx omregnes alle bidrag til drivhuseffekten til CO 2 ækvivalenter på grundlag af viden om, hvor meget de enkelte emissioner bidrager i forhold til CO 2. På denne måde kan et stort antal miljøpåvirkninger omregnes til et mere beskedent antal potentielle miljøeffekter. Når miljøeffekterne betegnes som potentielle skyldes det, at en given miljøpåvirkning ikke nødvendigvis vil give anledning til en miljøeffekt. Det afhænger af de lokale kemiske og biologiske forhold på det sted, hvor emissionen fysisk ender (skov, mark, sø, hav etc.). De beregnede potentielle miljøeffekter er således udtryk for de effekter, som i værste fald kan optræde over en bygnings samlede livsforløb. 8 Normalisering og vægtning Efter omregning af miljøpåvirkningerne til potentielle miljøeffekter kan fx to bygningsdele sammenlignes. Miljøeffekterne måles imidlertid ikke i samme enhed. Man kan derfor kun sammenligne fx drivhuseffekten for den ene bygningsdel med drivhuseffekten for den anden, men ikke drivhuseffekten med fx forsuringen. Den ene bygningsdel kan derfor kun udpeges som værende bedst, hvis den målt på hver enkelt miljøeffekt er bedre end den anden. Erfaringen viser imidlertid, at det sjældent er muligt. For at kunne udpege den mest miljørigtige bygningsdel må miljøeffekterne derfor først omregnes, så de får samme enhed. Der er imidlertid ikke international enighed om

10 en metode til at foretage en sådan omregning. I Danmark anvendes den såkaldte UMIPmetode (Wenzel et al., 1996). Metoden er udviklet på Danmarks Tekniske Universitet ved Instituttet for Produktudvikling. UMIPmetoden består i, at hver af de beregnede potentielle miljøeffekter normaliseres og vægtes, hvorefter de alle har enheden personækvivalenter (PE). Normaliseringen består i, at hver miljøeffekt sættes i forhold til en reference ved at dividere den med en normaliseringsfaktor. Vægtningen består i, at miljøeffekten efterfølgende multipliceres med en vægtningsfaktor, der udtrykker, hvor alvorlig miljøeffekten er i forhold til de øvrige miljøeffekter. Miljøeffekterne beregnes således på følgende måde: Miljøeffekt = emission effektfaktor vægtningsfaktor normaliseringsfaktor Tabel 1. Normaliserings og vægtningsfaktorer for miljøeffekter i UMIPmetoden (Wenzel et al., 1996). Miljøeffekt Normaliseringsfaktor Vægtningsfaktor Global Drivhuseffekt Nedbrydning af ozonlaget Regional og lokal Fotokemisk ozondannelse Forsuring Næringssaltbelastning Human toksicitet human toksicitet, luft Økotoksicitet vand, akut vand, rensningsanlæg Persistent toksicitet human toksicitet, vand human toksicitet, jord økotoksicitet, kronisk økotoksicitet, jord Affald Volumen affald Slagge og aske Farligt affald Radioaktivt affald , , , , ,035 kg CO2ækv./person/år kg CFC 11ækv./person/år kg C2H4ækv./person/år kg SO2ækv./person/år kg NO3ækv./person/år m 3 luft/person/år m 3 vand/person/år m 3 vand/person/år m 3 vand/person/år m 3 jord/person/år m 3 vand/person/år m 3 jord/person/år kg/person/år kg/person/år kg/person/år kg/person/år 1,3 23 1,2 1,3 1,2 2,8 2,3 2,5 1,1 1,1 1,1 1,1 Normaliseringsfaktorerne findes som en gennemsnitspersons bidrag til de enkelte miljøeffekter i et referenceår. For fx drivhuseffekten har man således opgjort, at der i referenceåret 1990 i gennemsnit blev udledt 8,7 t CO 2 ækvivalenter pr. person. Normaliseringsfaktoren for drivhuseffekten er dermed 8,7. Det bemærkes, at for globale miljøeffekter udregnes normaliseringsfaktoren pr. verdensborger, mens den for regionale og lokale miljøeffekter udregnes pr. person inden for det berørte geografiske område (almindeligvis Danmark). På denne måde er beregnet normaliseringsfaktorer for alle miljøeffekter, se tabel 1. Vægtningsfaktorerne beregnes ud fra henholdsvis forsyningshorisonten for ressourceforbrug og politisk fastsatte reduktionsmål for miljøeffektpotentialer for år For miljøeffektpotentialerne er det tanken, at den politiske målsætning afspejler, hvor alvorlig en miljøeffekt er ud fra en overordnet samfundsmæssig helhedsvurdering. Jo skrappere den politiske målsætning er, jo større bliver vægtningsfaktoren. På denne måde er beregnet vægtningsfaktorer for alle miljøeffekter, se tabel 1. Efter således at have beregnet de normaliserede og vægtede potentielle miljøeffekter kan man sammenligne forskellige bygningsdele også på tværs 9

11 af miljøeffekter. I praksis vægtes miljøeffekterne imidlertid som regel ikke på grund af førnævnte manglende konsensus på området. I stedet præsenteres de normaliserede (men ikke vægtede) miljøeffekter ofte grafisk som stavdiagrammer, også kaldet miljøprofiler, og beslutningen om hvilke miljøeffekter, der skal prioriteres i det aktuelle byggeri, overlades til fx bygherren. Miljøvurdering af bygningsdele Miljøvurdering af bygningsdele, som dette projekt primært beskæftiger sig med, er en del af miljøvurderingen af en bygning. Det er vigtigt at pointere dette, for det er først, når hele bygningen er inddraget i vurderingen, at de relative bidrag fra de enkelte bygningsdele kan vurderes i forhold til hinanden. Ligeledes findes der sammenhænge, fx mellem en bygningsdels isoleringsevne og hele bygningens driftsenergiforbrug, eller mellem en bygningsdels levetid og dens (eventuelt manglende) vedligeholdelse i driftsfasen, som gør, at det samlede billede først kan overskues, når hele bygningen inddrages i hele dens levetid. Sammenligning mellem bygningsdele er altså en suboptimering, som ganske vist er nødvendig, men som bør følges op af en i hvert fald overslagsmæssig vurdering af hele bygningen. Et andet problem ved sammenligninger mellem forskellige udførelser af en bygningsdel er, at sammenligningen principielt bør ske mellem produkter, der giver den samme ydelse, dvs. at de i LCAterminologi har samme funktionelle enhed. Det er utilstrækkeligt at fastsætte en bygningsdels funktionelle enhed ud fra en bestemt egenskab, idet de fleste bygningsdele normalt skal opfylde flere ydeevnekrav (fx isoleringsevne, bæreevne, vandtæthed, lyddæmpning, osv.) afhængigt af den bygning, bygningsdelene indgår i. I praksis sker sammenligningen af miljøegenskaber derfor normalt pr. m 2 (eller m) bygningsdel pr. år hvilket betyder, at sammenligningen kun omfatter de miljømæssige egenskaber. Den, der foretager sammenligningen, må herudover vurdere, om de øvrige ydeevnekrav er opfyldt for alle de løsningsmuligheder, der sammenlignes. By og Bygs miljøvurderingsværktøj BEAT 2000 Bygninger adskiller sig fra de fleste andre industriprodukter på en række væsentlige punkter: Bygningers levetider er af en anden størrelsesorden end de fleste industriprodukters. Bygninger masseproduceres ikke. Der er mange forskellige parter involveret i en bygnings livsforløb. Bygninger sammensættes af et stort antal forskellige byggevarer. 10 Skal man i praksis kunne gennemføre miljøvurdering af bygninger baseret på principperne for livscyklusvurdering, er det derfor nødvendigt, at metoden tilpasses byggebranchen. By og Byg har derfor udviklet en systematik til miljøvurdering af bygninger, som bl.a. er baseret på UMIPmetoden. Desuden er der blevet taget kontakt til en række producenter af byggevarer, som er almindeligt anvendte i dansk byggeri, fx teglsten, cement, beton, porebeton, gipsplader, spånplader m.v. For disse materialer er indsamlet en række miljødata vedrørende bl.a. råstofforbrug, energiforbrug, emissioner og affald til deponering. På denne måde er der etableret et foreløbigt datagrundlag. By og Byg har desuden udviklet edbværktøjet BEAT 2000 (Petersen, 1998) til gennemførelse af de omfattende beregninger, som knytter sig til en miljøvurdering. Det består af en database og et opgørelsesværktøj, udviklet ved brug af relationsdatabaseprogrammet Microsoft Access. I databasen kan indtastes alle kvantificerbare input (råmaterialer, energikilder og produkter) og alle output (emissioner til luft og vand samt fast affald) for enhver proces, dvs. for energikilder, transportmidler, (bygge)materialer og byg

12 ningsdele, som anvendes i løbet af en bygnings levetid (opførelse, drift, vedligeholdelse og nedrivning). Da arbejdet med at definere disse processer er vanskeligt og tidskrævende, er et antal processer, som typisk anvendes i dansk byggeri, defineret i databasen. Databasen indeholder således data for: Transportmidler, fx tog, skib og lastbil. Energikilder, fx elektricitet, naturgas, olie og kul. De typiske emissioner, som optræder ved anvendelse af disse energikilder, er også defineret. Byggematerialer, fx cement, beton, letbeton, gipsplader, teglsten, træ, metaller, glas, plast og isoleringsmaterialer. Bygningsdele, fx fundamenter, ydervægge, indervægge, terrændæk, etagedæk og tagkonstruktioner. Ved at anvende disse prædefinerede processer kan en miljøvurdering for en bygning gennemføres på en brøkdel af den tid, som ellers ville have været nødvendig. Databasen og opgørelsesværktøjet kan også anvendes til at gennemføre LCA'er for byggematerialer og bygningsdele og dermed anvendes til at analysere individuelle dele af en bygning i detaljer. Hvis fx en beregning for en bygning viser, at ydervæggene bidrager i væsentligt omfang til bygningens samlede miljøbelastning, kan disse analyseres nærmere. Herved kan fx de specifikke typer ydervægge eller de specifikke materialer i ydervæggene, som er hovedansvarlige for miljøbelastningen, identificeres. Når der gennemføres en opgørelse for en bygning, beregner opgørelsesværktøjet de samlede input og output, dvs. forbruget af råstoffer (inkl. brændsler) og energi i bygningens samlede levetid. Desuden beregnes de samlede emissioner til luft, spildevand samt mængden af fast affald. Efterfølgende kan disse udskrives i form af input/output tabeller. Udskrifterne omfatter lister over: Forbrug af primære råstoffer og brændsler, dvs. råstoffer, som udvindes i naturen (fx sand, sten, ler, kul, olie og naturgas). Forbrug af sekundære råstoffer og brændsler, dvs. restprodukter fra anden industri (fx flyveaske, mikrosilika, affaldstræ og savsmuld). Forbrug af energi. Emissioner til luft. Emissioner til vand. Fast affald. Opgørelsesværktøjet kan håndtere usikkerhed ved brug af en metode kaldet successiv kalkulation. Metoden er nærmere beskrevet i SBIrapport 272 (Petersen, 1997). Der beregnes herved middelværdi og spredning på alle mængder. Endelig kan opgørelsesværktøjet også beregne de potentielle miljøeffekter, som input/output giver anledning til, og præsentere disse i form af tabeller eller alternativt grafisk i form af normaliserede og vægtede miljøprofiler. Til edbværktøjet hører også en database, som i forbindelse med dette projekt er blevet udvidet med data for et betydeligt antal bygningsdele, der anvendes i dansk byggeri, samt miljødata for de materialer, som indgår heri. Ved brug af ovennævnte værktøj og systematik kan man håndtere og beregne alle miljøeffekter, som kan kvantificeres. Der er imidlertid stadig en række miljøpåvirkninger, der på nuværende tidspunkt ikke findes metoder til at kvantificere, herunder indeklima, arbejdsmiljø og problematiske stoffer (fx sundhedsskadelige kemikalier). Der arbejdes på udvikling af metoder til håndtering af disse miljøpåvirkninger. Følgende miljøeffekter opgøres ved anvendelse af værktøjet: Drivhuseffekt Nedbrydning af ozonlaget Forsuring Næringssaltbelastning 11

13 Fotokemisk ozon Humantoksicitet Økotoksicitet Persistent toksicitet Ressourceforbrug (fordelt på brændsler og metaller) Volumenaffald Slagge og aske Farligt affald. I ordlisten sidst i rapporten findes en kort beskrivelse af de enkelte miljøeffekter. 12

14 Standarddata I videst muligt omfang er der anvendt data for de faktiske materialer og processer, der indgår i de enkelte bygningsdeles livsforløb. På en række områder har det imidlertid været nødvendigt at anvende standarddata i form af fx gennemsnitsdata eller data for typiske danske forhold. Disse områder omfatter: Energiforbrug og energirelaterede emissioner. Transportmidler og afstande for byggematerialer fra fabrik til byggeplads. Spildprocenter for de enkelte byggematerialer ved opførelse og vedligeholdelse af bygningsdele. Bortskaffelse af affaldsmængder fra opførelse, vedligeholdelse og nedrivning af bygningsdele. Levetider for bygningsdele. De standarddata og antagelser, der ligger til grund for skemaerne, gennemgås derfor i det følgende. Energiforbrug og energirelaterede emissioner Elektricitet Elektricitet kan fremstilles på mange måder, fx på kernekraftværker, vandkraftværker, kul, olie eller naturgasfyrede kraftværker, ved hjælp af vindmøller, solceller mv. Produktionen af elektricitet kan desuden ske under samtidig produktion af fjernvarme eller som biprodukt ved anden energiproduktion. Brændselsforbrug og emissioner, som optræder i forbindelse med disse forskellige produktionsmetoder, vil naturligvis variere betydeligt. De enkelte kraftværker er imidlertid koblet sammen via landsdækkende elnet, og disse elnet er igen koblet sammen på tværs af landegrænser. I praksis er det derfor sjældent muligt at vide, hvor og hvordan en given elektricitetsmængde er produceret. For producenter, som anvender elektricitet fra det offentlige elnet i deres produktion, er der derfor valgt at regne med et europæisk gennemsnit for elektricitetsproduktion i 1990, som i UMIPdatabasen (Frees & Pedersen, 1996). Dvs., at der for hver MJ elektricitet, der anvendes i en produktionsproces, regnes med brændselsforbrug og emissioner svarende til det gennemsnitlige forbrug af brændsler og de gennemsnitlige emissioner knyttet til produktion af en MJ elektricitet på de europæiske kraft og kraftvarmeværker. I de tilfælde, hvor en producent selv fremstiller elektricitet, og hvor det faktiske brændselsforbrug og de hertil knyttede emissioner dermed er kendt, er der regnet med brændselsforbrug og emissioner, som de rent faktisk finder sted hos producenten. Fossile brændsler og emissioner I forbindelse med de fleste produktionsprocesser sker der et energiforbrug under anvendelse af fossile brændsler, som fx kul, olie og naturgas. I de tilfælde, hvor en producent har kunnet oplyse brændselstype, brændselsforbrug og de hertil knyttede emissioner fra produktionen, er disse oplysninger anvendt i skemaerne. Ofte kan en producent imidlertid kun oplyse brændselsforbruget, men ikke de emissioner, der knytter sig hertil, idet disse ikke måles. I sådanne tilfælde beregnes emissionerne ved brug af standarddata i form af typiske emissioner for de respektive brændsler an 13

15 vendt i store stationære danske industrianlæg ligesom i UMIPdatabasen (Frees & Pedersen, 1996). Det bemærkes, at biologiske materialer som fx træ, regnes CO 2 neutrale, dvs. CO 2 emissionen ved forbrænding medregnes ikke. Energiforbrug og brændværdi beregnes i øvrigt i alle tilfælde ud fra brændslernes øvre brændværdi. Feedstockenergi Med feedstockenergi menes brændværdien af materialer, der kan udnyttes som brændsel, men som i stedet anvendes til andre formål. Således anvendes fx olie og naturgas som råstof ved produktion af de fleste plasttyper, og træ anvendes i vid udstrækning som byggemateriale. I nogle tilfælde kan materialernes brændværdi efterfølgende udnyttes. Fx kan plast og træaffald i mange tilfælde senere anvendes som brændsel. I andre tilfælde er dette ikke muligt, fx: Hvis materialet indgår i et produkt, som det efter endt brug ikke er muligt eller rentabelt at adskille i brændbare og ikke brændbare bestanddele. Hvis brændværdien helt eller delvist er gået tabt, grundet kemiske ændringer af råstofferne under produktionen, fx behøver plast ikke at have samme brændværdi som den råolie og naturgas, der blev anvendt til fremstilling af plasten. Hvis materialet tilsættes stoffer, fx brandhæmmere, så det kun vanskeligt eller slet ikke kan nyttiggøres. Hvis et materiale tilsættes stoffer, så det ikke må afbrændes, fx visse imprægneringsmidler i træ samt tungmetaller i plast. Hvorvidt brændværdien af et brændbart materiale i sidste ende vil blive udnyttet, afhænger derfor både af, om det er fysisk og teknisk muligt, og om det er økonomisk rentabelt. Det er således ikke muligt generelt at sige, hvorvidt brændværdien af fx træ vil blive udnyttet, når konstruktionen, som træet indgår i, nedrives. Dette vurderes derfor individuelt for de enkelte bygningsdele. For hver bygningsdel beregnes derfor dels brændværdien af alle råstoffer, som medgår til fremstilling af bygningsdelen, og dels brændværdien af de spild og restprodukter, som opstår over bygningsdelens livsforløb. Sidstnævnte repræsenterer således den feedstockdel, som i praksis forventes at kunne afbrændes og anvendes til energiproduktion. Transportmidler og afstande I skemaerne for de enkelte bygningsdele er inkluderet miljøpåvirkninger fra transport, dvs. fra: Transport af råstoffer fra grusgrave, miner mv. til fabrikker, hvor de forarbejdes til byggematerialer. Transport fabrikker imellem, fx fra cementproducent til mørtelproducent. Transport fra fabrik til byggeplads. 14 For transport af råstoffer til fabrik og fabrikker imellem regnes med de faktiske transportafstande og transportmidler, oplyst af de respektive producenter. For transport af byggematerialer til byggeplads er der derimod anvendt gennemsnitsdata i form af typiske transportmidler og gennemsnitlige transportafstande for danske forhold. For fx bygningsdele, hvori indgår teglsten, er der således altid regnet med, at teglsten transporteres med lastbil fra teglværk til byggeplads, og at transportafstanden er 120 km. Transport fra producent til byggeplads antages for alle byggematerialer at ske med en stor lastbil (lastkapacitet: 23,5 t) og en gennemsnitlig udnyttelse af lastkapaciteten på 70 %, som i UMIPdatabasen (Frees & Pedersen,

16 1996). De anvendte transportafstande er enten oplyst af de enkelte brancher/producenter eller skønnet ud fra antallet af producenter og deres geografiske fordeling. De anvendte transportafstande fremgår af tabel 2. Tabel 2. Gennemsnitlige transportafstande. Produktgruppe Produkt Gennemsnitlig transportafstand i km Asfaltpap Beton Cement Eternit Gipsplade Isolering Metal Mørtel Teglsten Tilslagsmateriale Træbaserede produkter Tagpap Fabriksbeton Betonelement Letklinkerbetonelement Letklinkerbetonblok Porebetonblok Porebetonelement Eternitbølgeplader Ekspanderet polystyren Glasuld Letklinker Stenuld Armering Galvaniseret tyndpladeprofil Tørmørtel Vådmørtel Mursten Tagsten Sand/grus Sten Opskåret træ Krydsfinerplade Spånplade Træfiberplade Spildprocenter Ved opførelse af en bygningsdel vil der almindeligvis være et vist spild af de indgående byggematerialer. Spild defineres her som forskellen mellem de materialemængder, der tilføres byggepladsen, og de mængder, der indbygges i den færdige bygningsdel. For fx mørtel omfatter spildet således både mørtel, som bliver hængende i tvangsblander og spande, mørtel som spildes under opmuring og overskydende mørtel, hvis der blandes mere, end der behøves. I skemaerne er dette spild indregnet i materialemængderne. Alle mængder er derfor tillagt en vis procentdel svarende til det forventede gennemsnitlige spild for de enkelte materialer. Spildprocenterne er enten oplyst af de respektive producenter eller skønnet, fx ud fra lignende produkter. De anvendte tillæg fremgår af tabel 3. 15

17 Tabel 3. Gennemsnitlige tillæg for spild. Produktgruppe Produkt Tillæg for spild ved opførelse og vedligehold i % Asfaltpap Beton Cement Eternit Gipsplade Isolering Metal Mørtel Plast Teglsten Tilslagsmateriale Træbaserede produkter Tagpap Fabriksbeton Betonelement Letklinkerbetonelement Letklinkerbetonblok Porebetonblok Porebetonelement Eternitbølgeplader Ekspanderet polystyren Glasuld Letklinker Stenuld Armeringsjern Galvaniseret tyndpladeprofil Ved opmuring Ved pudsning Ved understopning PEfolie (dampspærre) Mursten Tagsten Sand/grus Sten Opskåret træ Krydsfinerplade Spånplade Træfiberplade 1,5 2, Affaldsmængder Over en bygningsdels livsforløb opstår der fast affald som genanvendes, afbrændes eller deponeres. Disse affaldsmængder omfatter: Affald fra indvinding af råstoffer og fremstilling af byggematerialer. Affald fra spild ved opførelse af bygningsdelen. Affald fra spild og udskiftning ved vedligeholdelse af bygningsdelen. Affald ved nedrivning af bygningsdelen. 16 Affald fra indvinding af råstoffer og fremstilling af byggematerialer er i skemaerne antaget behandlet og bortskaffet individuelt, som oplyst af de respektive producenter. For affald fra de øvrige dele af bygningsdelenes livsforløb er der regnet med, at dette behandles og bortskaffes svarende til, hvad der er almindelig praksis i Danmark i dag. For nogle materialers vedkommende er der regnet med forskellig behandling og bortskaffelse for henholdsvis spild under opførelse og vedligeholdelse, og nedrivningsprodukter fra udskiftning og nedrivning. Dette er begrundet i, at mængderne fra spild ved opførelse og vedligeholdelse almindeligvis er betydeligt mindre end mængderne af nedrivningsprodukter fra udskiftning og nedrivning. Selv om et spild i princippet kan genanvendes eller afbrændes, sker dette ikke nødvendigvis, hvis det ikke er økonomisk rentabelt eller krævet ved lov, fx hvis mængden er beskeden eller optræder sammen med andre affaldstyper og kun vanskeligt kan adskilles fra disse. I sådanne tilfælde deponeres spildet derfor ofte.

18 Af tabel 4 fremgår, hvad der i skemaerne er antaget at ske med forskellige byggematerialer, når de optræder som henholdsvis spild ved opførelse og vedligeholdelse og nedrivningsprodukter ved udskiftning og nedrivning af bygningsdele. Tabel 4. Spild og nedrivningsprodukters skæbne. Produktgruppe Produkt Spild ved opførelse og vedligeholdelse Asfaltpap Beton Eternit Gipsplade Isolering Mørtel Metal Teglsten Tilslagsmateriale Træbaserede produkter Tagpap Fabriksbeton Betonelement Letklinkerbetonelement Letklinkerbetonblok Porebetonblok Porebetonelement Eternitbølgeplader Ekspanderet polystyren Glasuld Letklinker Stenuld Ved opmuring Ved pudsning Ved understopning Armeringsjern Galvaniseret tyndpladeprofil Mursten Tagsten Sand/grus Sten Opskåret træ Krydsfinerplade Spånplade Træfiberplade Deponeres Genanvendes Deponeres Deponeres Deponeres Deponeres 2) Deponeres Deponeres Genanvendes Deponeres 2) Deponeres Deponeres Deponeres Genanvendes Genanvendes Genanvendes Deponeres Afbrændes Afbrændes Afbrændes Afbrændes Nedrivningsprodukter fra udskiftning og nedrivning Afbrændes 1) Genanvendes Genanvendes Genanvendes Genanvendes Genanvendes Genanvendes Genanvendes Deponeres Afbrændes 1) Deponeres Genanvendes Deponeres Genanvendes 1) Genanvendes 1) Genanvendes 1) Genanvendes Genanvendes Genanvendes Genanvendes Afbrændes 1) Afbrændes 1) Afbrændes 1) Afbrændes 1) 1) Regnes dog deponeret, hvis materialet ikke i praksis adskilles fra de øvrige materialer i bygningsdelen. 2) En eller flere producenter har etableret en returordning (der er set bort herfra i beregningerne). Levetider En bygningsdels levetid, dvs. tiden fra bygningen opføres til den nedrives, afhænger af en række faktorer. Da miljøbelastningen for en bygningsdel udregnes som et gennemsnit pr. leveår, vil en længere levetid alt andet lige betyde en mindre miljøbelastning. Levetiden er derfor en meget væsentlig faktor ved beregning af en bygningsdels miljøpåvirkninger. Desværre er det også en meget usikker faktor, som kan variere betydeligt, afhængig af: Levetiden af den bygning, som bygningsdelen indgår i. Ombygning af den bygning, som bygningsdelen indgår i, med heraf følgende nedrivning af bygningsdele. Klimatisk påvirkning (fx nedbør, sol, temperatur, luftfugtighed og luftens saltindhold), konstruktiv beskyttelse (fx store tagudhæng, som beskytter ydervægge mod regn) og vedligeholdelse (fx maling). Levetiden af en bygningsdel er således en funktion af en række forskellige faktorer, som kan variere fra bygning til bygning. I forbindelse med miljøvurdering af bygningsdele er det især forholdet mellem levetiderne, der har betydning, mens den absolutte levetid principielt er uden betydning. I en 17

19 18 sammenligning mellem to bygningsdele giver det således samme resultat, om man regner med levetider på fx henholdsvis 50 år og 100 år eller 100 år og 200 år, da forholdet mellem levetiderne er det samme. Det er derfor vigtigt, at de indbyrdes forhold mellem levetiderne er korrekte. BEAT 2000 indeholder skønnede værdier for bygningsdelenes levetider. De kan erstattes af egne værdier. Levetiderne indgår i BEATberegninger af bygninger, idet bygningsdele med mindre levetid end den valgte levetid for bygningen, regnes udskiftet så mange gange, som forholdet mellem levetiderne tilsiger. Eksemplerne på miljøskemaer i denne rapport er beregnet ud fra den forudsætning, at de indgår i en bygning med en levetid på år. Der er tale om en "regningsmæssig" levetid, som vi har valgt at anvende (men som i BEATprogrammet kan erstattes af egne værdier). En gennemgang af gennemførte livscyklusvurderinger og totaløkonomiberegninger viser, at der anvendes bygningslevetider på mellem 30 og 100 år afhængigt af bygningskategorien. Hvis man skal skønne levetiden for en konkret bygning, vil man kunne tage hensyn til, hvilken bygningskategori den tilhører (bolig, kontor, industri mv. ). Denne skelnen kan imidlertid ikke gøres for bygningsdele, da man ikke ved hvilken bygning de vil indgå i. Der er tale om en "regningsmæssig" levetid, som vi har valgt at anvende (men som i BEATprogrammet kan erstattes af egne værdier). En gennemgang af gennemførte livscyklusvurderinger og totaløkonomiberegninger viser, at der anvendes bygningslevetider på mellem 30 og 100 år afhængigt af bygningskategorien. Hvis man skal skønne levetiden for en konkret bygning, vil man kunne tage hensyn til, hvilken bygningskategori den tilhører (bolig, kontor, industri mv. ). Denne skelnen kan imidlertid ikke gøres for bygningsdele, da man ikke ved hvilken bygning de vil indgå i. Da de fleste af de viste bygningsdele har en levetid, der er længere end år, regnes disse derfor ikke udskiftet i bygningens levetid. De år er altså et udtryk for bygningens og ikke nødvendigvis bygningsdelenes eller materialernes levetid. Der er her anlagt en forsigtig linie med hensyn til bygningens levetid, ligesom bygningsdelenes levetider i BEATprogrammet ligger i den lave ende af de intervaller, der er opgivet i litteraturen. Dette er i overensstemmelse med anbefalingerne i bl.a. "Håndbog i miljørigtig projektering" (BPScentret, 1998). De anvendte levetider kan siges at være "regningsmæssige" levetider, fastlagt på et ensartet grundlag.

20 Forudsætninger og afgrænsninger Funktionel enhed For at bygningsdele skal kunne sammenlignes miljømæssigt, skal de være funktionelt ækvivalente, dvs. de skal have samme tekniske egenskaber. For fx en indervæg omfatter de tekniske egenskaber bl.a.: at begrænse, fysisk at adskille, akustisk at adskille, termisk at adskille, visuelt at yde brandteknisk sikkerhed at være bestandig, ælde at være hygrotermisk stabil at være belastningsoverførende at være termisk træg at være lyddæmpende. Det er indlysende, at det kun sjældent vil være muligt at fremstille to vægge af forskellige materialer, således at alle ovenstående egenskaber er ens. Det kan derfor konstateres, at det ikke er muligt at udvælge bygningsdelene i skemaerne, så de i alle situationer kan betragtes som funktionelt ækvivalente. Det er heller ikke realistisk at tage de tekniske egenskaber en for en og vælge bygningsdele, så de opfylder dette ene krav, og dermed kan sammenlignes i en situation, hvor netop denne tekniske egenskab er væsentlig. Hertil er antallet af tekniske egenskaber samt relevante kombinationer heraf alt for stort. I praksis varierer det fra byggeri til byggeri hvilke tekniske egenskaber, der er væsentlige. I ét byggeri kan det således være bæreevnen, mens det i et andet kan være lyddæmpningen. Således kan det forekomme, at nogle bygningsdele kan betragtes som funktionelt ækvivalente i ét byggeri, men ikke i et andet. Bygningsdelene i skemaerne er derfor valgt, så de er repræsentative for bygningsdele, der anvendes i dansk byggeri uden hensyntagen til de tekniske egenskaber. Dog er det tilstræbt i muligt omfang at vælge bygningsdele således, at de har samme isoleringsevne (Uværdi). Det er derfor op til brugeren af skemaerne at sikre sig, at de tekniske egenskaber, der i den aktuelle situation er væsentlige, også er identiske, når skemaerne anvendes til sammenligning af bygningsdele. Afgrænsning I princippet skal alle, såvel direkte som indirekte miljøpåvirkninger, der knytter sig til en bygningsdels livsforløb, medregnes ved miljøvurdering af bygningsdelen. I praksis kan dette imidlertid ikke gøres, dels på grund af manglende data, dels fordi miljøvurderingen ville blive for omfattende. Af tabel 5 fremgår, hvad der er medregnet og hvad der ikke er medregnet. 19

21 Tabel 5. Oversigt over hvilke processer i livsforløbet for bygningsdele, der henholdsvis medregnes og ikke medregnes. Processer i livsforløbet for bygningsdele Data medregnes for Råstofudvinding Råstofudvinding Intern transport Opvarmning mv. af bygninger/kontorer Fremstilling af produkter/byggematerialer Fremstilling af produkt og byggematerialer Transport af råstoffer fra udvindingssted til fabrik Transport af produkter fabrikker imellem Intern transport Opvarmning mv. af bygninger/ kontorer Opførelse Transport af byggevarer fra fabrik til byggeplads Affaldsmængder Drift Data medregnes ikke for Fremstilling af produktionsudstyr og bygninger 1) Transport af medarbejdere 1) Fremstilling af produktionsudstyr og bygninger 1) Transport af medarbejdere 1) Byggepladsaktiviteter (vinterforanstaltninger, belysning, kranløft, etc.) 2) Transport af medarbejdere 1) Opvarmning mv. af skurvogne 2) Transport af affald Forbrænding af brændbart affald 3) Udsivninger fra deponi 4) Driftsenergiforbrug til opvarmning, belysning, ventilation mv. 5) Vedligeholdelse og renovering Transport af byggevarer fra fabrik til byggeplads Affaldsmængder Nedrivning og bortskaffelse Affaldsmængder Byggepladsaktiviteter (vinterforanstaltninger, belysning, kranløft, etc.) 2) Transport af medarbejdere 1) Opvarmning mv. af skurvogne 2) Transport af affald Forbrænding af brændbart affald 3) Udsivninger fra deponi 4) Fremstilling af skurvogne og maskiner samt deres energiforbrug 1), 6) Transport af medarbejdere 1) Transport af affald Forbrænding af brændbart affald 3) Udsivninger fra deponi 4) 1) Dette er en almindeligt anvendt afgrænsning ved gennemførelse af miljøvurderinger. 2) Der foreligger kun få data for disse aktiviteter, og datagrundlaget er derfor mangelfuldt. De data, der foreligger, indikerer imidlertid, at miljøpåvirkningerne herfra er beskedne. 3) Dette er et valg, som begrundes i afsnittet Allokeringsmetoder. 4) Der foreligger ingen data for emissioner fra deponi. Hovedparten af de deponerede materialer består imidlertid primært af inaktive mineralske bestanddele, og må derfor forventes kun at give anledning til beskedne eller ingen emissioner. 5) Dette er en afgrænsning, som begrundes i afsnittet Driftsenergiforbrug. 6) Der foreligger kun få data for energiforbrug ved nedrivning. De data, der foreligger, indikerer imidlertid, at miljøpåvirkningerne herfra er beskedne. Udeladelserne omfattende fremstilling af maskiner og bygninger, byggepladsforanstaltninger, energiforbrug ved nedrivning, transport af affald og udsivning fra deponi forventes dog at være uvæsentlige, da de dels er små, dels helt eller delvist ophæver hinanden. I øvrigt svarer dette stort set tilfremgangsmåden i "Håndbog i miljørigtig projektering" (Hansen et al., 1997). 20

22 Allokeringsmetoder I nogle situationer er det nødvendigt at fordele miljøpåvirkningerne ved en produktionsproces mellem flere produkter (fx elektricitet og fjernvarme), eller mellem flere på hinanden følgende anvendelser af et produkt (fx flasker). Dette betegnes allokering. I sådanne tilfælde må der derfor tages stilling til, efter hvilke principper allokering bør foregå. Allokering kan foretages ud fra flere forskellige kriterier, fx volumen, vægt, økonomisk værdi. For de materialer og processer, der danner basis for skemaerne, er der anvendt allokering i følgende situationer: Ved samproduktion, hvor der fremstilles mere end én produkttype ved en integreret produktionsproces. Ved brug af restprodukter fra anden industri. Ved brug af genanvendelige produkter i byggeindustrien. I det følgende gennemgås, hvorledes det er valgt at allokere i de respektive situationer. Allokering ved samproduktion Allokering ved samproduktion er anvendt i forbindelse med fremstilling af opskåret træ (dvs. brædder, lægter mv.). Under opskæring af træstammer opstår biprodukterne flis, spåner mv., som bl.a. afhændes til papirindustrien. Da de opskårne produkter anses som hovedproduktet, allokeres hele energiforbruget på savværket til disse. Derimod allokeres kun forbruget af træ svarende til træmængden i det færdige produkt samt den tilhørende miljøbelastning ved fældning og transport til savværk til de opskårne produkter. Den resterende træmængde med tilhørende miljøpåvirkninger ved fældning og transport til savværk allokeres til biprodukterne. Allokeringen af råstofforbruget sker således på basis af vægt. Allokering ved brug af restprodukter fra anden industri En række restprodukter fra anden industri indgår i produkter, som anvendes i byggeindustrien, fx: Afsvovlingsgips (anvendes bl.a. i cement og gipsplader) Flyveaske (anvendes bl.a. i cement og beton) Glasskår (anvendes bl.a. i glasuld) Kisaske (anvendes bl.a. i beton) Mikrosilika (anvendes bl.a. i beton). Til disse restprodukter allokeres ingen miljøpåvirkninger ud over transport fra oprindelsesstedet, hvor de opstår til fabrikken, hvor de anvendes. Allokering ved brug af genanvendelige produkter i byggeindustrien Når bygninger opføres, vedligeholdes og nedrives, opstår en række affaldsprodukter, der kan genanvendes, eller hvis brændværdi kan udnyttes, fx: Stålskrot Aluminiumsskrot Beton og teglaffald Brændbart affald (træ, plast, tagpap). Selv om et produkt forventes genanvendt, når bygningen, hvori det indgår, til sin tid nedrives, henregnes hele miljøpåvirkningen ved fremstillingen af produktet til bygningen. Miljøpåvirkningen ved genanvendelse af produktet efter nedrivning, herunder transport og oparbejdning, henregnes derimod til den efterfølgende bruger. Således henregnes miljøpåvirkningen ved fremstillingen af teglsten til den bygning, hvori de anvendes, mens transport og nedknusning af teglstenene, efter at bygningen er nedrevet, henregnes til den efterfølgende bruger. På samme måde henregnes energiforbrug og 21

23 emissioner ved genanvendelse og udnyttelse af brændbare restprodukters brændværdi ligeledes til den efterfølgende bruger, som udnytter energiindholdet. Denne måde at allokere på er begrundet, dels i at der almindeligvis er tale om lavværdig genanvendelse, dels i bygningers lange levetid, der gør det vanskeligt at vurdere om og hvordan, genbrug evt. vil finde sted i fremtiden. Fx genbruges teglsten sjældent i deres oprindelige form, men nedknuses og anvendes som tilslag eller fyldmateriale. Genanvendte teglsten erstatter således ikke nye teglsten, men derimod mindre forædlede og forarbejdede materialer som sand og sten. Det samme gør sig gældende for en stor del af de øvrige produkter, som genanvendes i byggebranchen. Miljøeffekter I projektet er det valgt at medtage hovedparten af de miljøeffekter, som er defineret i UMIPprojektet, se tabel 6. Tabel 6. Miljøeffekter knyttet til ydre miljø, ressourcer og affald. Ydre miljø Ressourcer Affald Drivhuseffekt Stratosfærisk ozonnedbrydning Forsuring Næringssaltbelastning Fotokemisk ozon Human toksicitet Økotoksicitet Persistent toksicitet Metaller Brændsler Volumenaffald Farligt affald Slagge og aske Fælles for disse miljøeffekter er, at der findes metoder til opgørelse og kvantitativ behandling af dem. Andre miljøeffekter, såsom arbejdsmiljø og indeklima mv., findes der ikke metoder til at håndtere kvantitativt, og disse er derfor ikke behandlet. Ved beregning af miljøeffekterne er anvendt effekt, normaliserings og vægtningsfaktorer, som angivet i UMIPprojektet. Ydre miljø Effekter i det ydre miljø opdeles i henholdsvis globale og regionale/lokale effekter. De globale miljøeffekter omfatter drivhuseffekten og stratosfærisk ozonnedbrydning. De regionale/lokale effekter omfatter forsuring, næringssaltbelastning, fotokemisk ozon, human toksicitet, økotoksicitet og persistent toksicitet. 22 Globale effekter Håndteringen af de globale miljøeffekter er der international enighed om, ligesom der findes fælles internationalt accepterede effektfaktorer for de stoffer, som bidrager til dem. Stoffer, der bidrager til drivhuseffekten, har for nogles vedkommende en meget lang levetid i atmosfæren. Drivhuseffekten kan derfor beregnes over forskellige tidshorisonter, fx 20, 100 eller 500 år. I denne rapport anvendes 100 år. Stoffer, som bl.a. kuldioxid (CO 2 ), kulmonoxid (CO), metan (CH 4 ) og lattergas (N 2 O), bidrager til drivhuseffekten. For produkter og materialer, som anvendes i byggebranchen, er CO 2 emissionen imidlertid helt dominerende, og denne knytter sig primært til energianvendelse. For enkelte produkter, som fx cement og brændt kalk, optræder der imidlertid også betydelige CO 2 emissioner fra råstofferne under fremstillingsprocessen (disse er medregnet i skemaerne). Emissionen af kuldioxid måles sjældent, men kan umiddelbart beregnes ud fra de anvendte brændsler (mængden af kuldioxid

24 påvirkes ikke af røggasrensning mv.). Den væsentligste kilde til usikkerhed er således usikkerhed på type og mængde af brændsler. Energi og brændselsforbrug registreres imidlertid nøje af de fleste producenter, og med undtagelse af tilfælde, hvor der anvendes gennemsnitsdata for fx en branche, er usikkerheden på drivhuseffekten i almindelighed beskeden. Stratosfærisk ozonnedbrydning skyldes primært en lang række forskellige chlor og bromholdige halocarboner, især CFC'er, tetrachlormetan, 1,1,1 trichlorethan, HCFC'er, haloner og metylbromid (Hauschild, 1996). Fælles for disse stoffer er, at de er reguleret via internationale aftaler og dansk lovgivning og stort set er udfaset i Danmark og de øvrige nordiske lande. Disse stoffer anvendes næsten ikke mere i byggebranchen i Danmark, hvorfor denne miljøeffekt ikke optræder i miljøprofilerne i denne rapport. Regionale/lokale effekter Ligesom for de globale miljøeffekter er der international enighed om, hvorledes miljøeffekterne forsuring, næringssaltbelastning og fotokemisk ozondannelse skal håndteres, og der findes fælles internationalt accepterede effektfaktorer for de stoffer, som bidrager til dem. Derimod er der ikke samme enighed om håndtering af human, øko og persistent toksicitet. I UMIPprojektet er der derfor udviklet en metode, hvor otte forskellige typer toksicitet beregnes og efterfølgende summeres til de tre nævnte effekter. I modsætning til de globale effekter er stoffer, som bidrager til regionale/lokale effekter, kendetegnet ved, at visse forudsætninger skal være opfyldt, for at et givet stof vil få en effekt i miljøet. Det er således ikke givet, at fx en SO 2 emission vil bidrage til forsuringen. Stoffer, som bidrager til forsuring, omfatter bl.a. svovloxider (SO x ), nitrogenoxider (NO x ) og ammoniak (NH 3 ). For produkter og materialer, som anvendes i byggebranchen, knytter disse emissioner sig primært til energianvendelse. Emissionerne kan imidlertid variere i afhængighed, dels af variationer i den kemiske sammensætning af de anvendte brændsler, dels af eventuel røggasrensning. Forsuring vil derfor altid være forbundet med en større usikkerhed end fx drivhuseffekten. Stoffer, som bidrager til næringssaltbelastning, omfatter kvælstof og fosforforbindelser. For produkter og materialer, som anvendes i byggebranchen, er nitrogenoxider imidlertid dominerende, og med få undtagelser knytter disse sig primært til energianvendelse. Kilder til usikkerhed mv. er derfor som for forsuring. Hertil kommer imidlertid yderligere usikkerhed, da emissionen af nitrogenoxider også varierer afhængigt af forbrændingstekniske forhold. Usikkerheden på næringssaltbelastning er derfor typisk større end usikkerheden på forsuring. Stoffer, som bidrager til fotokemisk ozondannelse, omfatter en lang række forskellige ustabile oxiderende gasser, der dannes, når flygtige organiske forbindelser (VOC) reagerer med forskellige reaktive iltforbindelser og nitrogenoxider. For produkter og materialer, som anvendes i byggebranchen, knytter disse emissioner sig primært til energianvendelse, herunder særligt til transport. Hertil kommer i mindre omfang procesrelaterede emissioner. Emissionerne er ofte behæftet med væsentlig usikkerhed, og usikkerheden på fotokemisk ozondannelse er derfor typisk større end usikkerheden på både forsuring og næringssaltbelastning. Stoffer, som bidrager til human, øko og persistent toksicitet, omfatter stærkt giftige metaller (fx cadmium og kviksølv), persistente organiske forbindelser (fx PCB er, PAH er og dioxiner) og organiske stoffer, der har virkning som det kvindelige kønshormon østrogen. Disse er kendetegnet ved at optræde i mange forskellige sammenhænge. Emissionerne kan variere voldsomt afhængigt af de anvendte stoffer/brændsler og eventuelle emissionsbegrænsende foranstaltninger. Usikkerheden er således meget stor. Desuden er datagrundlaget for nogle emissioners vedkommende mangelfuldt, hvilket betyder, at disse effekter i miljøprofilerne må forventes at være undervurderede. 23

25 Ressourcer En metode til håndtering af ressourceforbrug er under udvikling, og der er endnu ikke international enighed om, hvorledes det skal håndteres. I UMIPprojektet er der derfor udviklet en metode hertil. For produkter og materialer, som anvendes i byggebranchen, er forbruget af fossile brændsler særligt væsentligt samt i nogle tilfælde forbruget af metaller. Forbruget af både metaller og brændsler er typisk kendt, og med undtagelse af tilfælde, hvor der anvendes gennemsnitsdata, fx for en branche, er usikkerheden på ressourceforbruget i almindelighed beskeden. Affald Metoder til opgørelse af miljøpåvirkningen fra fast affald er under udvikling, og der er således endnu ikke fuld enighed internationalt om, hvorledes det skal håndteres. Fast affald opgøres derfor kun ved mængder fordelt på kategorierne volumenaffald, farligt affald og slagge og aske (hertil kommer radioaktivt affald, som ikke opgøres i dette projekt). Især volumenaffald er væsentligt i byggebranchen, som på trods af de store mængder affald, der i dag genanvendes, stadig er kendetegnet ved betydelige mængder affald af denne type. Mængden af volumenaffald kan almindeligvis opgøres med stor nøjagtighed. Den væsentligste kilde til usikkerhed er derfor typisk usikkerhed om, hvorvidt byggematerialer genanvendes eller deponeres, når en bygning nedrives. Farligt affald optræder sjældent i betydelige mængder, dog optræder en del mineraluld, som i 1999 blev omklassificeret fra volumenaffald til farligt affald. Der foreligger imidlertid endnu ikke en revideret vejledning fra Miljøstyrelsen om håndtering af mineraluld fremover. Miljøstyrelsen har, indtil en sådan foreligger, anbefalet, at der fortsættes med at behandle mineraluld som volumenaffald, hvilket er gjort i nærværende rapport. Farligt affald omfatter affaldstyper af meget forskellig farlighed, ligesom datagrundlaget for nogle materialer og processer er mangelfuldt, og farligt affald kan derfor være behæftet med væsentlig usikkerhed og må i miljøprofilerne forventes at være undervurderet. Slagge og aske optræder sjældent i betydelige mængder. Datagrundlaget for nogle materialer og processer er mangelfuldt, og slagge og aske kan derfor være behæftet med væsentlig usikkerhed og må i miljøprofilerne forventes at være undervurderet. Kemikalier Som beskrevet ovenfor under Regionale effekter indgår kemikaliers bidrag til øko, human og persistent toksicitet i dette projekt, mens sundhedsbelastninger i arbejdsmiljøet og indeklimaet ikke indgår. Kemikalier kan give anledning til miljø og sundhedseffekter ved fremstilling af byggevarer, under opførelse, ved brug og vedligeholdelse af bygninger eller ved bortskaffelse af bygningsaffald. Der savnes imidlertid modeller for omregning af emissioner til effekter i arbejdsmiljø, i indemiljø og under bortskaffelse af materialerne, og der savnes også ofte emissionsdata, der gør det muligt at beregne miljø og sundhedseffekter af kemikalier gennem hele livsforløbet. 24

26 Tabel 7. Oversigt over kemikalier i byggevarer, der i dag forekommer i byggevarer, og som fremover vil give miljø og sundhedseffekter (Krogh, 1999). Type Stoffer/stofgrupper Byggevarer Metaller Sværtnedbrydelige stoffer Arsen Bly og blyforbindelser Cadmium Chromforbindelser Tinforbindelser Nikkel Kobberforbindelser Polychlorerede Biphenyler Phthalater Chlorparaffiner Opløsningsmidler Dispergeringsmidler Nonylphenol Malinger Biocider Fungicider konserveringsmidler Imprægneret træ Inddækninger, kabler, PVC Pigmenter, lodninger Imprægneret træ Vakuumimprægneret træ Låse Imprægneret træ Fugemasser Fugemasser, plast Lime Malinger, imprægneringsolier Fugemasser, malinger Fugemasser, malinger Monomere Isocyanater Epoxyforbindelser Phenol Formaldehyd Skumfugemasser Epoxylime Tokomponentlime Tokomponentlime I tabel 7 indgår især byggevarer, der bruges til overflader. Der indgår dog også kemiske stoffer i andre byggevarer, men der savnes oplysninger om type og mængde. For kemiske produkter, som fx malinger, lime, fugemasser og spartelmasser, skal indholdet (ned til 0,1 %) af farlige stoffer angives i sikkerhedsdatablad for produktet (leverandørbrugsanvisning). Farlige stoffer er defineret som stoffer, der findes på Listen over farlige stoffer eller anses som farlige ud fra Arbejdstilsynets bekendtgørelser (Bekendtgørelse nr. 733, 2000). Der kan således udfra sikkerhedsskemaer ske en kortlægning af stofferne i kemiske produkter, men ikke alle byggevarer er kemiske produkter, og der mangler oplysninger om mange kemikaliers miljøpåvirkninger, idet sikkerhedsskemaer fortrinsvis indeholder oplysninger om stoffernes sundhedseffekter. Miljømyndighederne har udarbejdet en Liste over uønskede stoffer, dvs. stoffer med væsentlige miljø og sundhedseffekter samt angivet hvilke produktgrupper, de forekommer i. Brugen af disse stoffer ønskes på længere sigt begrænset (Listen over uønskede stoffer, 2000). Uønskede stoffer forekommer således inden for bygge og anlægssektoren i: Affedtningsmidler Fugemasser Imprægneret træ Lime Malinger og lakker Plastprodukter Rengøringsmidler Spartelmasser. I miljøvejledninger for offentlige indkøbere ønskes der oplysninger om mængden af udvalgte kemiske stoffer, og miljømærkninger stiller krav om et maksimalt indhold af visse kemiske stoffer. I miljøvaredeklarationer for byggevarer i Sverige oplyses mængde af kemiske stoffer på "Begränsningslistan" og "OBSlistan" (Begränsningslistan, 1996 og OBSlistan, 1998). I indeklimamærkningsordningen måles emissionen af kemiske stoffer til indeklimaet, og der angives den indeklimarelevante tidsværdi, dvs. den tid det tager, inden et materiales afgivelse af forureninger til luften er under et ac 25

27 ceptabelt niveau for lugt eller irritation (Prøvningsstandard, 1997). Der mangler i dag en model til at omregne emissioner målt i indeklimamærkningsordningen til miljøeffekter og dermed mulighed for, at de målte emissioner i indemiljøet kan indgå i miljøprofilerne for bygningsdelene. Der arbejdes i et igangværende projekt med at udvikle en scoremetode, der gør det muligt at vurdere miljø og sundhedseffekterne for kemikalier, fx for faserne indemiljø og bortskaffelse. Metoden baserer sig på oplysninger om indhold af kemikalium i byggevaren og miljødata for det enkelte kemikalium. Metoden bygger på kemikaliers farlighed og i mindre grad på en risikovurdering. Scoren kan således sidestilles med MALkode for arbejdsmiljøet. Det er væsentligt at fokusere på kemikalier i byggevarer for at undgå miljø og sundhedseffekter. I dette projekt indgår emissioner af kemiske stoffer ved fremstilling af produkter, mens der for de øvrige faser mangler både data for emissioner og modeller til omregning af disse til miljøeffekter. Driftsenergiforbrug I princippet bør alle miljøpåvirkninger fra alle faser i en bygningsdels livsforløb inkluderes i skemaerne, dvs. miljøpåvirkninger fra: Indvinding af råstoffer Fremstilling af byggematerialer Opførelse Drift (opvarmning, belysning, ventilation etc.) Vedligeholdelse (udskiftning af nedslidte dele, maling etc.) Nedrivning og bortskaffelse. I skemaerne er miljøpåvirkningerne fra ovennævnte faser med undtagelse af driftsfasen medregnet i det omfang, der foreligger data herfor. En bygningsdel, der indgår i bygningens klimaskærm, har en væsentlig indflydelse på driftsfasens miljøpåvirkninger. Det er alligevel valgt ikke at medregne denne i miljøskemaerne, idet miljøpåvirkningerne herfra ikke kan beregnes for en bygningsdel uden at kende den bygning, hvori bygningsdelen indgår. Således afhænger brændselsforbrug og miljøpåvirkninger fra opvarmning, belysning og ventilation stærkt af: De energikilder, der anvendes i bygningen. Til opvarmning af bygninger anvendes en række energikilder, hvis miljøpåvirkninger er meget forskellige, fx elektricitet, kul, olie, naturgas, fjernvarme, spildvarme fra industrien, halm, træflis, biogas, solvarme mv. To i øvrigt identiske bygninger (og dermed de bygningsdele, der indgår heri) forsynet med forskellige energikilder, vil således kunne give anledning til meget forskellige miljøpåvirkninger. Den aktuelle bygnings fysiske udformning og anvendelse. Eksempelvis kan varmeudviklingen fra de aktiviteter, der finder sted i nogle bygninger, være af en sådan størrelse, at bygningens varmebehov herved dækkes. Dette er fx tilfældet for nogle fabriksbygninger, hvor varmeudviklingen ved produktionen dækker varmebehovet. Andre bygninger, fx staldbygninger, garager mv., opvarmes slet ikke. 26 Disse oplysninger er i sagens natur ikke til rådighed for bygningsdelene i denne rapport, og det er derfor valgt ikke at medregne miljøpåvirkningerne fra driftsfasen i skemaerne. Miljøpåvirkningerne hidrørende fra energiforbrug i driftsfasen kan imidlertid være betydelige set i forhold til påvirkningerne fra de øvrige faser. Fx udgør driftsenergiforbruget i traditionelle bygninger ofte mere end 85 % af det samlede energiforbrug i bygningens levetid. Bygningsdele, som indgår i klimaskærmen, og som ikke har samme isoleringsevne, må derfor ikke ukritisk sammenlignes, hvis de indgår i bygninger, hvor

28 der er væsentlige brændselsforbrug og emissioner knyttet til driftsenergiforbruget. Det er derfor nødvendigt at følge op med en miljøvurdering, som omfatter hele bygningen inkl. en beregning af energiforbruget til opvarmning af bygningen, fx udført ved hjælp af SBI's beregningsprogram BV 98. Resultatet af denne beregning kan indlæses i BEAT 2000programmet og således indgå i den samlede vurdering. 27

29 Datakvalitet og usikkerhed By og Byg har ikke systematisk indsamlet data for alle byggematerialer på det danske marked. Dertil er antallet af producenter og byggematerialer for stort. Desuden produceres nogle byggematerialer ikke i Danmark, men importeres fra udlandet, hvorfra det ofte er vanskeligt eller umuligt at få miljødata. Dette er fx tilfældet for nogle metaller og plasttyper. De data, som skemaerne bygger på, er indsamlet over en årrække. De stammer fra en række forskellige kilder, og er derfor af varierende kvalitet. Der kan groft skelnes mellem følgende datakilder: a) Data indsamlet fra den (danske) producent, der forsyner det danske marked. b) Data indsamlet fra en repræsentativ (dansk) producent blandt dem, der forsyner det danske marked. c) Data indsamlet fra en tilfældig (dansk) producent blandt dem, der forsyner det danske marked. d) Data fra litteraturen for en tilfældig af de producenter, der forsyner det danske marked. e) Data fra litteraturen for et produkt, som svarer til det, der anvendes på det danske marked. f) Gennemsnitsdata fra litteraturen for fx alle europæiske producenter for et produkt, som svarer til det, der anvendes på det danske marked. I almindelighed vil data indsamlet direkte fra en producent være af bedre kvalitet og behæftet med færre fejl og mindre usikkerhed end data fra litteraturen. At der er mere end én producent betyder, at variationen vokser med antallet af producenter på grund af forskelle mellem producenterne. Men det betyder ikke nødvendigvis, at datakvaliteten falder. Ovenstående kan derfor ses som en grov rangordning, der udtrykker datakvaliteten og variationen i de anvendte data. Data indsamlet i situation "a" vil således i almindelighed være af bedre kvalitet og være behæftet med lavere usikkerhed og variation end data indsamlet i situation "f". Af tabel 8 ses hvilke af ovennævnte seks datakilder, der er anvendt for de enkelte byggematerialer. 28

30 Tabel 8. Kilder til miljødata for byggematerialer. Produktgruppe Produkt Kilde Asfaltpap Beton Cement Eternit Gipsplade Isolering Metal Mørte Plast Teglsten Tilslagsmateriale Træbaserede produkter Tagpap Fabriksbeton Betonelement Letklinkerbetonelement Letklinkerblok Porebetonblok Porebetonelement Eternitbølgeplader Ekspanderet polystyren Glasuld Letklinker Stenuld Armeringsjern Galvaniseret tyndpladeprofil Ved opmuring PEfolie (dampspærre) Mursten Tagsten Sand/grus Sten Opskåret træ Krydsfinerplade Spånplade Træfiberplade Bogstaverne under kilde kan ses som en karakterskala, hvor "a" er bedst og "f" er dårligst. b+c+e b c b d a a a a b b+d e b e b d b f b b b b f f b f Variation i data Mange byggematerialer fremstilles af mere end én producent. Selv om materialerne i øvrigt er identiske, viser erfaringen, at der kan være betydelig forskel på råstofforbrug, energiforbrug og emissioner knyttet til produktionen hos de enkelte producenter. Dette kan skyldes mange forhold, fx: At der anvendes grundlæggende forskellige produktionsprocesser, fx ved fremstilling af metaller (stål, aluminium, kobber mv.), som kan fremstilles både ud fra malm og skrot. At der anvendes forskellige energikilder med deraf følgende forskellige luftbårne emissioner. At der anvendes forskellige råstoffer. At der er forskel på, i hvilket omfang røggasser og spildevand renses og fast affald sorteres. Forskelle i produktionsapparatets alder og kapacitetsudnyttelse. Forskelle i virksomheders miljøpolitik og generelle interesse for og fokus på miljøspørgsmål. Disse og andre forhold resulterer i, at der kan være betydelig forskel på miljøpåvirkningen, som knytter sig til et byggemateriale fremstillet af forskellige producenter. Beregninger som dem, der ligger til grund for skemaerne, kan derfor ikke gennemføres uden at gøre visse antagelser. Ved beregning af de miljøeffekter, der knytter sig til de enkelte bygningsdele, har det således været nødvendigt at træffe valg med hensyn til hvilke data, der skulle anvendes for byggematerialer, hvor der findes mere end én producent. I det omfang det nødvendige datagrundlag har været til rådighed, er det derfor tilstræbt at anvende data for en repræsentativ producent. Det er således altid 29

31 antaget, at fx armeringsjern er fremstillet ud fra skrot, og at teglsten er fremstillet på et typisk dansk teglværk, hvor energikilden er naturgas. I en konkret valgsituation bør skemaerne derfor ikke anvendes til sammenligning af bygningsdele uden først at sikre, at disse forudsætninger er opfyldt. Er man vidende om, at der anvendes byggematerialer med miljøpåvirkninger, som afviger væsentligt fra dem, der er anvendt i skemaerne, bør man i stedet anvende By og Bygs miljøvurderingsværktøj BEAT 2000 til at gennemføre beregninger for bygningsdele med de aktuelle byggematerialer. Da en branches miljømæssigt set bedste og dårligste producent kan være meget forskellige fra den repræsentative producent, er det for nogle bygningsdele muligt i væsentlig grad at påvirke miljøeffekterne ved et bevidst valg af leverandører af byggematerialer. Ved sammenligning af bygningsdele er det derfor væsentligt at være opmærksom på, om data for de leverandører, man i det aktuelle projekt påtænker at anvende, svarer til dem, der er forudsat i skemaerne. I det følgende beskrives derfor kort i hvilket omfang, data for en række almindeligt anvendte byggematerialer kan variere samt årsagerne hertil. Sammenfattende kan konkluderes, at man skal være særlig opmærksom på variationen ved sammenligning af bygningsdele, hvori et eller flere af følgende byggematerialer indgår: Betonelementer Fabriksbeton Mørtel Teglsten Træ. Indgår et eller flere af disse byggematerialer i mængder, så de bidrager væsentligt til en bygningsdels samlede miljøpåvirkninger, bør man ved sammenligning af bygningsdele være særlig opmærksom på, om bygningsdelen i kataloget også virkelig svarer til den, der tænkes anvendt. Asfaltpap Asfaltpap fremstilles i Danmark af to producenter. Fremstillingen af asfaltpap sker hos begge producenter ved samme grundlæggende produktionsproces og af stort set de samme råmaterialer. Asfaltpap fremstilles imidlertid i mange varianter, hvor råmaterialerne indgår i forskellige indbyrdes forhold. Generelt stiger produkternes miljøpåvirkning med stigende indhold af bitumen. Beton Fabriksbeton Fabriksbeton fremstilles i Danmark af to store og flere mindre producenter med tilsammen over 50 fabrikker fordelt over hele landet. Disse dækker stort set det danske marked. Fremstillingen af fabriksbeton sker hos alle producenter ved samme grundlæggende produktionsproces og af stort set de samme råmaterialer. Fabriksbeton fremstilles imidlertid i mange varianter, hvor råmaterialerne indgår i forskellige indbyrdes forhold. Generelt stiger betonens miljøpåvirkninger med stigende cementindhold, ligesom de stiger ved anvendelse af specialcementer som fx HVID cement og LAVALKALI SULFATBESTANDIG cement. Således er energiforbruget og de energirelaterede emissioner ved en typisk standardbeton i passiv miljøklasse kun ca % af, hvad de er for en typisk standardbeton i aggressiv miljøklasse. Endelig leveres beton om vinteren ofte som varm beton, dvs. beton, hvor der er anvendt varmt blandevand. Energiforbruget til opvarmning af blandevandet kan give anledning til en forøgelse af energiforbruget og de energirelaterede emissioner på op til 1520 %. For fabriksbeton regnes med 100 % karbonatisering af cementen i de yderste 50 mm af betonen. 30

32 Betonelementer Betonelementer fremstilles i Danmark på et stort antal betonelementfabrikker, som tilsammen dækker næsten hele det danske marked. Fremstillingen sker grundlæggende ved samme proces og af stort set de samme råmaterialer. Betonelementer fremstilles imidlertid i mange varianter, hvor råmaterialerne indgår i forskellige indbyrdes forhold. Som for fabriksbeton stiger betonelementernes miljøpåvirkninger med stigende cementindhold, ligesom de stiger ved anvendelse af specialcementer. Ligeledes vil miljøpåvirkningen stige med stigende mængde armering. Endelig stiger energiforbruget, hvis betonelementerne varmehærdes. Energiforbruget til varmehærdning kan give anledning til en forøgelse af energiforbruget og de energirelaterede emissioner på op til 50 %. For betonelementer regnes med 100 % karbonatisering af cementen. Letklinkerbetonelementer Letklinkerbetonelementer fremstilles i Danmark på et stort antal betonelementfabrikker, som tilsammen dækker næsten hele det danske marked. Fremstillingen sker i princippet ved samme produktionsproces og af stort set de samme råmaterialer. Letklinkerbetonelementer fremstilles imidlertid i mange varianter, hvor råmaterialerne indgår i forskellige indbyrdes forhold. Som for fabriksbeton vil letklinkerbetonelementernes miljøpåvirkninger stige med stigende cementindhold, ligesom de stiger ved anvendelse af specialcementer. Ligeledes vil miljøpåvirkningen stige med stigende mængde letklinker. Endelig stiger energiforbruget, hvis letklinkerbetonelementerne varmehærdes. For letklinkerbetonelementer regnes med 100 % karbonatisering af cementen i de yderste 50 mm af betonen. Porebetonblokke og elementer Porebetonblokke og elementer fremstilles i Danmark af kun én producent. Af procestekniske årsager varierer energiforbruget imidlertid ikke proportionalt med produktionens størrelse. Energiforbruget pr. produceret enhed kan derfor i år med lav produktion være op til 50 % højere end i år med fuld udnyttelse af produktionsapparatets kapacitet. Emissionerne, som i hovedsagen er energirelaterede, kan derfor variere tilsvarende. For porebeton regnes med 100 % karbonatisering af den indgående cement og brændte kalk. Cement Cement fremstilles i Danmark af kun én producent, som dækker stort set hele det danske marked. Der fremstilles imidlertid flere forskellige cementtyper, som især adskiller sig fra hinanden ved deres energiforbrug og emissioner. Energiforbruget pr. tons cement er således over 100 % højere for HVID cement (hvis produktion er den mest energikrævende) end for BA SIS cement (hvis produktion er den mindst energikrævende). Ud over de energirelaterede emissioner optræder der også væsentlige kuldioxid(co 2 ) emissioner hidrørende fra råstofferne under brænding af cementen. En del af denne kuldioxid vil efterfølgende blive optaget, når cementen karbonatiserer. Hvor stor en del af kuldioxiden, der optages, og hvor hurtigt dette sker, afhænger imidlertid af produktet, som cementen indgår i. Således forløber processen meget langsomt i tætte og tykke betonkonstruktioner. Omvendt kan den forløbe hurtigt i mørtler og porøse betontyper. Eternitbølgeplader Eternitbølgeplader fremstilles i Danmark af én producent. Variationen er derfor begrænset til naturlige variationer hos producenten, og disse må antages at være små. 31

33 Gipsplader Gipsplader fremstilles i Danmark af to producenter, som tilsammen stort set dækker det danske marked. Fremstillingen sker ved samme grundlæggende produktionsproces på basis af de samme råstoffer. Energikilderne varierer imidlertid (butangas kontra naturgas). Snart vil begge producenter dog anvende naturgas. Variationen mellem producenterne er derfor beskeden. Isolering Ekspanderet polystyren (EPS) Ekspanderet polystyren fremstilles i Danmark af tre producenter, som tilsammen stort set dækker det danske marked. Fremstillingen sker grundlæggende ved samme produktionsproces på basis af de samme råstoffer. Energikilden kan imidlertid variere, idet der både anvendes olie og naturgas. Emissionerne, som i hovedsagen er energirelaterede, kan derfor variere tilsvarende. Fremstillingen af EPS sker på basis af "EPSkugler" som fremstilles i udlandet. Denne del af produktionsprocessen er ansvarlig for langt hovedparten af miljøbelastningen og kan forskellige producenter imellem variere fra 15 % til +5 % i forhold til den anvendte vægtede middelværdi. Letklinker Letklinker fremstilles i Danmark af to producenter, som tilsammen stort set dækker det danske marked. Fremstillingen sker i princippet ved samme produktionsproces på basis af de samme råstoffer. Energikilden er almindeligvis kul, men for en enkelt letklinkervariant anvendes dog naturgas. Variationen producenterne imellem er beskeden. Glasuld Glasuld fremstilles i Danmark af én producent, som næsten dækker det danske marked for glasuldprodukter. Da der ikke foreligger data fra den danske producent, er der anvendt data fra en uspecificeret europæisk producent. Der foreligger ingen oplysninger om variation. Stenuld Stenuld fremstilles i Danmark af én producent, som stort set dækker det danske marked for stenuldsprodukter. Da der ikke foreligger data fra den danske producent, er der anvendt data fra en uspecificeret europæisk producent. Der foreligger ingen oplysninger om variation. Mørtel Cement og kalkcementmørtel fremstilles i Danmark (i 1995) på 55 fabrikker fordelt over hele landet. Disse dækker tilsammen det meste af det danske marked. Fremstilling af mørtel sker på to principielt forskellige måder: Vådmørtel, hvor hydratkalk, sand og vand blandes på mørtelværket, og cement tilsættes på byggepladsen. Tørmørtel, hvor hydratkalk, cement og (tørret) sand blandes på mørtelværket, og vand tilsættes på byggepladsen. Fremstillingen af de to typer mørtel sker hos alle producenter grundlæggende ved samme produktionsproces og af stort set de samme råmaterialer. Mørtel fremstilles imidlertid i mange varianter, hvor råmaterialerne indgår i forskellige indbyrdes forhold. Generelt vil mørtlens miljøpåvirkninger stige med stigende indhold af bindemiddel, dvs. cement og/eller brændt kalk (i form af hydratkalk eller læsket kalk). Således er energiforbruget og de energirelaterede emissioner for fx en KC 50/50/700 mørtel kun ca. 75 % af, hvad de er for en C 100/400 mørtel. For KCmørtler regnes med 100 % karbonatisering af den indgående cement og brændte kalk. 32

34 Metaller Armeringsjern Armeringsjern fremstilles i Danmark af én producent, som dog kun dækker en del af det danske marked; resten importeres. Produkter af jern og stål fremstilles ved to principielt forskellige processer baseret på henholdsvis skrot og jernmalm. Både råstofforbrug, energiforbrug og emissioner ved de to processer er meget forskellige. Således kan energiforbruget ved fremstilling af stål ud fra malm være op til en faktor 23 højere end for stål fremstillet ud fra skrot. Armeringsjern fremstilles imidlertid ofte ud fra skrot, og i skemaerne er det derfor antaget, at armeringsjern er fremstillet i Danmark, hvor produktionen sker ud fra skrot. Galvaniseret tyndpladeprofil Galvaniserede tyndpladeprofiler fremstilles ikke i Danmark, men importeres fra udlandet, bl.a. fra Sverige og Tyskland. I skemaerne er der regnet med, at galvaniserede tyndpladeprofiler, som anvendes til fx stålprofiler i gipspladevægge, er produceret i Sverige, og at stålproduktionen sker ud fra malm. Der foreligger ingen oplysninger om variation producenter imellem. Teglsten Teglmursten og tagsten fremstilles i Danmark (i 2001) på henholdsvis 23 og 3 teglværker, som tilsammen dækker stort set hele det danske marked. Fremstillingen sker i princippet ved samme produktionsproces på basis af de samme råstoffer. Energikilden er for langt den overvejende del af teglværkerne naturgas, men kan også være fx olie, som giver anledning til noget anderledes emissioner. Energiforbruget (og dermed også de energirelaterede emissioner) varierer imidlertid betydeligt, de enkelte producenter imellem. I forhold til en typisk producent, hvis data er anvendt i miljøskemaerne, kan bruttoenergiforbruget variere fra 30 % til + % for henholdsvis den mest og den mindst energieffektive producent i 1994 (Hansen, 1995). En del af denne variation skyldes imidlertid, at dataene også omfatter både gule og røde teglsten, hvor gule teglsten alt andet lige er ca. 15 % mere energikrævende at fremstille på grund af råstoffernes indhold af kalk. Træbaserede produkter Opskåret træ Træ i form af brædder mv. fremstilles for størstedelens vedkommende i udlandet, herunder de øvrige nordiske lande, hvorfra det importeres til Danmark. Fremstillingen sker grundlæggende ved samme produktionsproces på basis af de samme råmaterialer. Energiforbruget til tørring af træet dækkes almindeligvis af de restprodukter, som opstår under produktionen (bark, savsmuld mv.). Energiforbruget varierer imidlertid betydeligt mellem producenter. Krydsfinerplader Krydsfinerplader fremstilles ikke i Danmark, men importeres fra udlandet, bl.a. Sverige og Canada. I miljøskemaerne er regnet med, at der anvendes krydsfinerplader produceret i Sverige. Der foreligger ingen oplysninger om variation. Spånplader Spånplader fremstilles i Danmark af én producent, som dog kun dækker en mindre del af det danske marked for spånplader til byggeriet. Resten importeres fra udenlandske producenter. Fremstilling af spånplader sker i princippet ved samme produktionsproces på basis af de samme råmaterialer. Energiforbruget mellem producenter kan dog variere. I skemaerne er regnet med, at der anvendes spånplader produceret i Danmark. 33

35 34 Træfiberplader Træfiberplader fremstilles ikke i Danmark, men importeres fra udlandet, bl.a. Sverige. I miljøskemaerne er regnet med, at der anvendes træfiberplader produceret i Sverige. Der foreligger ingen oplysninger om variation.

36 Miljøskemaer for bygningsdele I dette kapitel vises eksempler på, hvordan miljødata for bygningsdele, beregnet ved hjælp af pcværktøjet BEAT 2000, kan anvendes til opbygningen af overskuelige miljøskemaer for bygningsdele. De viste skemaer lægger hovedvægten på de energirelaterede belastninger. Der vises et eksempel på et miljøskema for hver af seks forskellige bygningsdele. Dataene, som ligger til grund for miljøskemaerne, er, som det også fremgår af de enkelte skemaer, behæftet med varierende grader af mangler og usikkerhed. Det er derfor væsentligt at være opmærksom på, at miljøprofilerne ikke er eksakte. En mindre forskel mellem søjlerne i to miljøprofiler er derfor ikke ensbetydende med, at et alternativ kan udpeges som værende bedre end et andet. Hvor stor forskel, der skal være mellem to miljøprofiler, før de statistisk set kan siges at være signifikant forskellige, afhænger af hvilke miljøeffekter, der betragtes, idet disse er behæftet med forskellig usikkerhed. Miljøeffekterne er i miljøskemaerne opdelt i tre grupper omfattende henholdsvis miljøeffekter i det ydre miljø, ressourceforbrug og fast affald. Spredningen, knyttet til disse, kan variere, og er vanskelige at bestemme. Det er dog muligt at rangordne disse indbyrdes, ligesom det er muligt at give en kvalitativ vurdering af, om der er signifikant forskel på de enkelte miljøeffekter. Spredningen på miljøeffekterne vurderes og kommenteres i det følgende. For miljøeffekterne i det ydre miljø er spredningen på drivhuseffekten typisk mindre end på forsuring og næringssaltbelastning, som igen er betydeligt mindre end spredningen på fotokemisk ozon, human toksicitet, økotoksicitet og persistent toksicitet. For sidstnævnte er spredningen ofte meget betydelig. Desuden er datagrundlaget for disse effekter ofte mangelfuldt. Det er derfor valgt helt at udelade dem af miljøprofilerne, indtil et mere fuldstændigt datagrundlag foreligger. For ressourceforbruget er forbruget af energiressourcer almindeligvis kendt med god nøjagtighed, og spredningen er derfor beskeden. Det samme er tilfældet for forbruget af metaller. For fast affald er spredningen på mængden af volumenaffald typisk mindst, mens den er større på slagge og aske, og endnu større på farligt affald. Miljøskemaernes opbygning Hvert skema beskriver en bygningsdel i en udførelse, der typisk anvendes i dansk byggeri, fx en ydervæg med en formur af gule teglsten og en bagmur af 100 mm porebetonelementer isoleret med 125 mm stenuld. Hvert miljøskema består af to sider, som er opbygget på følgende måde: Miljøskemaernes første side Øverst på siden angives den hovedgruppe og undergruppe (i henhold til SfBsystemet), som bygningsdelen tilhører. Desuden er hver bygningsdel beskrevet ved sine hovedbestanddele, fx teglsten/stenuld/porebetonelement. Endelig fremgår, hvilken enhed bygningsdelen måles i, og som alle data i miljøskemaet dermed er givet for. Fx måles liniefundamenter i m og ydervægge i m 2. 35

37 Herunder følger en skitse af bygningsdelen samt en kort beskrivelse af bygningsdelens opbygning og bestanddele. Desuden fremgår bygningsdelens regningsmæssige levetid samt det samlede energiforbrug til indvinding og transport af råstoffer, fremstilling og transport af byggematerialer samt opførelse, vedligeholdelse og nedrivning af bygningsdelen over hele dennes levetid. Herunder følger brændværdien (feedstock) af alle brændbare bestanddele, som er medgået ved fremstilling af bygningsdelen. Brændværdien er ikke medregnet i energiforbruget. Endelig er der for bygningsdele, som indgår i klimaskærmen, angivet Uværdien. Derefter følger en tabel, som indeholder en oversigt over: De væsentligste byggematerialer i bygningsdelen (bogstaverne til højre for materialerne refererer til skitsen beskrevet ovenfor). Nogle betegnelser omfatter flere materialer. Fx omfatter fabriksbeton også evt. formolie, armering omfatter også evt. afstandsholdere, og gipsplader omfatter skruer, sparteltape mv. De enkelte byggematerialers regningsmæssige levetid i den aktuelle bygningsdel (se side 18 i afsnittet om Levetider). Mængden (i kg) af de enkelte bygningsdele, som anvendes under henholdsvis opførelse "O", vedligeholdelse "V" og nedrivning "N". Hvorledes energiforbruget (i %) fordeler sig på de enkelte byggematerialer. Dette omfatter både energiforbrug til indvinding af råstoffer og fremstilling af byggematerialerne, herunder også evt. transport. Hvorledes spild og nedrivningsprodukter regnes bortskaffet ved henholdsvis opførelse, vedligeholdelse og nedrivning af bygningsdelen. Der anvendes her tre betegnelser: "G" for genanvendelse, "A" for afbrænding og "D" for deponering. Nederst på siden findes bygningsdelens miljøprofil, som består af tre stavdiagrammer, hvoraf fremgår henholdsvis: Miljøeffekter hidrørende fra emissioner til luft og vand. Disse omfatter drivhuseffekt, forsuring, næringssaltbelastning, fotokemisk ozon, humantoksicitet og persistent toksicitet. Ressourceforbrug fordelt på ikke fornyelige brændsler og metaller. Affaldsmængder fordelt på farligt affald, slagge og aske og volumenaffald. Stavdiagrammernes akser er valgt ens for samme type bygningsdel. Således er akserne for fx alle ydervægge ens, og disse kan umiddelbart sammenlignes. Af diagrammerne ses, hvorledes miljøeffekterne fordeler sig på de enkelte materialer i bygningsdelene. Dog vises aldrig mere end de fire mest betydningsfulde materialer. Består bygningsdelen af flere materialer, vises de resterende samlet under betegnelsen "øvrige". Alle miljøeffekter er beregnet efter UMIPmetoden (Wenzel et al. 1996). Nedbrydning af ozonlaget er ikke med i profilet, da stoffer, der bidrager til denne effekt, enten slet ikke optræder, eller kun optræder i ubetydelige mængder for de anvendte materialer og processer. Det samme er tilfældet for økotoksicitet. I UMIPmetoden udtrykkes alle miljøeffekter i personækvivalenter, og denne enhed er derfor også anvendt i stavdiagrammerne. Enheden personækvivalenter fremkommer ved, at miljøeffekterne sættes i forhold til en gennemsnitspersons bidrag til den pågældende effekt i et referenceår, fx blev der i 1990 udledt 8,7 t CO 2 ækvivalenter pr. person. Drivhuseffekten omregnes derfor til personækvivalenter ved at dividere med 8,7. Miljøskemaernes anden side På denne side findes en række uddybende kommentarer og bemærkninger til dataene på første side. Disse gives under følgende overskrifter: 36 Materialer. Herunder angives eventuelle materialer, som indgår i bygningsdelen, men som ikke er medregnet på grund af manglende data. Li

38 geledes angives eventuelle forudsætninger, antagelser eller tilnærmelser, der er gjort i beregningerne. Energi. Herunder angives eventuelle energiforbrug, som ikke er medregnet. Desuden vises i et stavdiagram, hvorledes energiforbruget fordeler sig på henholdsvis fornyelige og ikke fornyelige brændsler. Desuden angives brændværdiens fordeling ligeledes på fornyelige og ikke fornyelige brændsler. Affald. Herunder beskrives, hvorledes de enkelte byggematerialer bortskaffes, når bygningsdelen nedrives. I tilfælde af, at nogle materialer bortskaffes på anden vis end normalt, beskrives dette også. Variation. Herunder beskrives i hvilket omfang, dataene for bygningsdelen kan variere, og hvilke materialer, der i særlig grad er ansvarlig herfor. Databasen. Herunder beskrives hvilke varianter af bygningsdelen, der findes i databasen til By og Bygs miljøvurderingsværktøj BEAT Eksempler på miljøskemaer I det følgende vises eksempler på miljøskemaer for seks forskellige bygningsdele. Følgende eksempler vises: Tabel 9. Oversigt over bygningsdele Bygningsdel Side Liniefundamenter Fabriksbeton/letklinkerbetonblok 40 Terrændæk Fabriksbeton (100 mm)/letklinker 170 kg/m 3 (285 mm) 42 Ydervægge Teglsten (108 mm)/ glasuld (125 mm)/porebetonelement (100 mm) 44 Indervægge Gipsplade (26 mm)/dobbelt stålskelet og stenuld(150 mm)/gipsplade (26 mm) 46 Etagedæk Betonhuldækselement (150 mm) 48 Tage Teglsten/træspær og glasuld (250 mm)/gipsplade (26 mm) 50 37

39 Hovedgruppe: (1) Bygningsbasis Undergruppe: (12) Fundamenter Liniefundament Fabriksbeton/letklinkerbetonblok m/polystyren Enhed: m a b Beskrivelse Liniefundamentet har en højde på 1100 mm og en tykkelse på 350 mm. Fundamentet består af pladsstøbt uarmeret 20 MPa fabriksbeton i passiv miljøklasse og to lag mm letklinkerbetonblokke med en kerne af ekspanderet polystyren (EPS), opmuret med mørtel. De øverste 450 mm af fundamentets udvendige side er pudset med 10 mm mørtel. c Estimeret regningsmæssig levetid: år. Samlet energiforbrug over levetid: 645 MJ (ekskl. brændværdi). Brændværdi (feedstock): 44 MJ. Materialer Levetid Materialeforbrug Energiforbrug Bortskaffelse år O kg V kg N kg O % V % N % O V N a. b. c. Mørtel, C 100/400 Letklinkerblokke m/eps (0 kg/m 3 ) Mørtel, KC 20/80/550 Murpap (0,7 kg/m) Fabriksbeton (2300 kg/m 3 ) 20 10,1 82,1 18,1 0,7 578,0 20, D D D D G D G G G D G Miljøprofil Drivhuseffekt Forsuring Næringssaltbelast. 0 0,03 0,06 0,09 0,12 0,15 Personækvivalenter (mpe) Ressource,brændsl. Ressource, metaller 0 0,0016 0,0032 0,0048 0,0064 0,008 Personækvivalenter (mpe) Farligt affald Slagge og aske Volumenaffald 0 0,15 0,3 0,45 0,6 0,75 Personækvivalenter (mpe) Fabriksbeton Mørtel Letklinkerblokke Øvrige 38

40 Bemærkninger Materialer Materialeforbrug til forme mv. er ikke medtaget i beregningerne. Energi Energiforbrug ved opførelse af fundamentet til fx betonvibrering, tvangsblander og kranløft er ikke medtaget i beregningerne. Ligeledes er energiforbrug ved vedligeholdelse og nedrivning ikke medregnet. Energiforbrug og brændværdi (feedstock) fordeler sig på henholdsvis fornyelige og ikke fornyelige energikilder, som vist herunder. Brændværdien antages ikke at kunne udnyttes efterfølgende. Energi, fossil Energi, fornyelig Feedstock, fossil Feedstock,fornyelig Energiforbrug (MJ) Affald Ved nedrivning nedknuses og genanvendes beton, letklinkerbeton og mørtel. Variation De væsentligste kilder til variation er henholdsvis letklinkerbetonblokke og den cement, som er anvendt i betonen. Miljøbelastningen vil således kunne variere betydeligt, hvis der anvendes en anden mængde letklinkerbetonblokke eller en anden type eller mængde cement. Databasen I databasen til BEAT 2000 kan findes yderligere ca. 20 fundamenter i forskellige materialer og dimensioner. 39

41 Hovedgruppe: (1) Bygningsbasis Undergruppe: (13) Terrændæk Terrændæk Fabriksbeton/letklinker (170 kg/m 3 ) Enhed: m 2 a b c Beskrivelse Terrændækket har en samlet tykkelse på ca. 385 mm. Dækket er opbygget af 285 mm løse letklinker klasse 75, og 100 mm 20 MPa fabriksbeton i passiv miljøklasse med svindarmering i form af et armeringsnet ø5 mm med en maskestørrelse på mm. Mellem letklinker og beton er udlagt en støbemembran. d Uværdi: 0,20 W/m 2 K. Estimeret regningsmæssig levetid: år. Samlet energiforbrug over levetid: 375 MJ (ekskl. brændværdi). Brændværdi (feedstock): 0 MJ. Materialer Levetid Materialeforbrug Energiforbrug Bortskaffelse år O kg V kg N kg O % V % N % O V N a. b. c. d. Fabriksbeton (2300 kg/m 3 ) Armeringsnet (ø5 mm) Fiberdug (110 g/m 2 ) Letklinker (170 kg/m 3 ) 236,0 2,1 0,1 48, G G D G G D G Miljøprofil Drivhuseffekt Forsuring Næringssaltbelast. 0 0,012 0,024 0,036 0,048 0,06 Personækvivalenter (mpe) Ressource,brændsl. Ressource, metaller 0 0,001 0,002 0,003 0,004 0,005 Personækvivalenter (mpe) Farligt affald Slagge og aske Volumenaffald 0 0,014 0,028 0,042 0,056 0,07 Personækvivalenter (mpe) Fabriksbeton Armering Letklinker Øvrige 40

42 Bemærkninger Materialer Fiberdug og afstandsholdere til armeringsnet er ikke medtaget i beregningerne. Energi Energiforbrug ved opførelse på byggeplads til fx betonvibrering og kranløft er ikke medtaget i beregningerne. Ligeledes er energiforbrug ved nedrivning ikke medregnet. Energiforbrug og brændværdi (feedstock) fordeler sig på henholdsvis fornyelige og ikke fornyelige energikilder, som vist herunder. Energi, fossil Energi, fornyelig Feedstock, fossil Feedstock,fornyelig Energiforbrug (MJ) Affald Ved nedrivning nedknuses betonen og genanvendes. Armering frasorteres og genanvendes. Letklinker genanvendes. Variation Den væsentligste kilde til variation er den cement, som er anvendt i betonen. Miljøbelastningen vil således kunne variere betydeligt, hvis der anvendes en anden type eller mængde cement. Databasen I databasen til BEAT 2000 kan findes yderligere ca. 20 terrændæk i forskellige materialer og dimensioner. Andet Anvendelse af isoleringsmaterialer sparer almindeligvis energi til opvarmning under bygningens drift. Hvor stor energibesparelse og dermed reduktion af miljøpåvirkningerne, der opnås afhænger af flere forhold, herunder isoleringstykkelsen, bygningens levetid, energikilden mv. Normalt er energiforbruget og dermed miljøpåvirkningerne ved fremstilling af isoleringsmaterialer dog beskedent, sammenholdt med disse materialers betydning for driftsenergiforbruget. Løse letklinker i terrændæk vil umiddelbart kunne genbruges. Den her viste løsning vil, hvis letklinkerne helt eller delvist substitueres med genbrugte letklinker, fremstå mere miljørigtig, end nærværende miljøskema indikerer. 41

43 Hovedgruppe: (2) Primære bygningsdele Undergruppe: (21) Ydervægge Ydervæg Teglsten/glasuld/porebetonelement Enhed: m 2 a b c Beskrivelse Ydervæggen har en samlet tykkelse på ca. 330 mm. Væggen er opbygget af en formur af 108 mm røde teglsten (hulsten) opmuret med kalkcementmørtel og en bagmur af 100 mm porebetonelementer understoppet med 20 mm cementmørtel. Væggen er isoleret med 125 mm glasuld kl. 39. For og bagmur er forbundet med 4 stk. trådbindere pr. m 2. d Uværdi: 0,25 W/m 2 K. Estimeret regningsmæssig levetid: år. Samlet energiforbrug over levetid: 773 MJ (ekskl. brændværdi). Brændværdi (feedstock): 6 MJ. Materialer Levetid Materialeforbrug Energiforbrug Bortskaffelse år O kg V kg N kg O % V % N % O V N a. b. c. d. Teglsten, røde, hulsten Mørtel, KC 50/50/700 Glasuld (20 kg/m 3 ) Trådbindere (ø3 mm) Porebetonelement (650 kg/m 3 ) Mørtel, C 100/400 1) 124,9 73,1 2,2 <0,1 64,5 3,0 10, ~ D D D D D G G D G G D 1) 25 % af mørtlen i fugerne regnes dog udkradset og udskiftet én gang i livsforløbet Miljøprofil Drivhuseffekt Forsuring Næringssaltbelast. Ressource,brændsl. Ressource, metaller Farligt affald Slagge og aske Volumenaffald 0 0,03 0,06 0,09 0,12 0,15 Personækvivalenter (mpe) 0 0,002 0,004 0,006 0,008 0,01 Personækvivalenter (mpe) 0 0,08 0,16 0,24 0,32 0,4 Personækvivalenter (mpe) Teglsten, røde Porebeton Glasuld Mørtel Øvrige 42

44 Bemærkninger Materialer Mængden af mørtel til understopning er beregnet for en væghøjde på 2,5 m. Trådbindere er tilnærmet regnet som armeringsjern. Energi Energiforbrug ved opførelse på byggeplads til fx tvangsblander og kranløft er ikke medtaget i beregningerne. Ligeledes er energiforbrug ved vedligeholdelse og nedrivning ikke medregnet. Energiforbrug og brændværdi (feedstock) fordeler sig på henholdsvis fornyelige og ikke fornyelige energikilder, som vist herunder. Brændværdien antages ikke at kunne udnyttes efterfølgende. Energi, fossil Energi, fornyelig Feedstock, fossil Feedstock,fornyelig Energiforbrug (MJ) Affald Ved nedrivning nedknuses teglsten, porebetonelementer og mørtel og genanvendes. Armering og trådbindere frasorteres og genanvendes. Glasuld deponeres. Variation De væsentligste kilder til variation er teglstenene og i mindre omfang porebetonelementerne. Miljøbelastningen vil således kunne variere betydeligt, afhængig af producenten (energiforbruget teglstensproducenter imellem varierer betydeligt), teglstenenes farve (gule teglsten er alt andet lige mere energikrævende at fremstille end røde teglsten), og om der anvendes massive sten (massive teglsten er alt andet lige mere energikrævende at fremstille end hulsten). Miljøbelastningen vil desuden af procestekniske årsager kunne variere noget for porebetonelementerne. Databasen I databasen til BEAT 2000 kan findes yderligere ca. 50 ydervægge i forskellige materialer og dimensioner. Andet Anvendelse af isoleringsmaterialer sparer almindeligvis energi til opvarmning under bygningens drift. Hvor stor energibesparelse og dermed reduktion af miljøpåvirkningerne, der opnås, afhænger af flere forhold, herunder isoleringstykkelsen, bygningens levetid, energikilden mv. Normalt er energiforbruget og dermed miljøpåvirkningerne ved fremstilling af isoleringsmaterialer dog beskedne, sammenholdt med disse materialers betydning for driftsenergiforbruget. 43

45 Hovedgruppe: (2) Primære bygningsdele Undergruppe: (22) Indervægge Indervæg Gipsplade/dobbelt stålskelet og stenuld/gipsplade Enhed: m 2 a b c Beskrivelse Indervæggen har en samlet tykkelse på ca. 200 mm. Væggen er opbygget af et dobbelt stålskelet af 70 mm galvaniserede stålprofiler, isoleret med 2 75 mm stenuld kl. 39. På hver side er monteret to lag 13 mm gipsplader, fastgjort med skruer. Stålprofiler mod tilstødende konstruktioner er belagt med filt. I væggens ene side er der langs tilstødende konstruktioner fuget med fugemasse. Samlinger mellem gipsplader er dækket med sparteltape og spartlet med spartelmasse. Estimeret regningsmæssig levetid: år. Samlet energiforbrug over levetid: 393 MJ (ekskl. brændværdi). Brændværdi (feedstock): 37 MJ. Materialer Levetid Materialeforbrug Energiforbrug Bortskaffelse år O kg V kg N kg O % V % N % O V N a. b. c. Gipsplade (9,0 kg/m 2 ) Stålskelet Stenuld (29 kg/m 3 ) Gipsplade (9,0 kg/m 2 ) 19,8 3,6 4,6 19, D G D D D G D D Miljøprofil Drivhuseffekt Forsuring Næringssaltbelast. 0 0,014 0,028 0,042 0,056 0,07 Personækvivalenter (mpe) Ressource,brændsl. Ressource, metaller 0 0,03 0,06 0,09 0,12 0,15 Personækvivalenter (mpe) Farligt affald Slagge og aske Volumenaffald 0 0,14 0,28 0,42 0,56 0,7 Personækvivalenter (mpe) Gipsplade Stål Stenuld Øvrige 44

46 Bemærkninger Materialer Mængden af stålskelet er beregnet for en væg med dimensionerne 2,5 4,8 m. Skruer/søm, spartelmasse, fugemasse og filt er ikke medtaget i beregningerne. Energi Energiforbrug ved opførelse på byggeplads til fx elektrisk håndværktøj er ikke medtaget i beregningerne. Ligeledes er energiforbrug ved nedrivning ikke medregnet. Energiforbrug og brændværdi (feedstock) fordeler sig på henholdsvis fornyelige og ikke fornyelige energikilder, som vist herunder. Brændværdien antages ikke at kunne udnyttes efterfølgende. Energi, fossil Energi, fornyelig Feedstock, fossil Feedstock,fornyelig Energiforbrug (MJ) Affald Ved nedrivning adskilles væggen og stålskelettet genanvendes. Stenuld og gipsplader deponeres. Variation Den væsentligste kilde til variation er fremstillingen af stål som anvendes i stålskelettet. Miljøbelastningen vil således kunne variere for forskellige producenter af stål. Databasen I databasen til BEAT 2000 kan findes yderligere ca. 40 indervægge i andre materialer og dimensioner. 45

47 Hovedgruppe: (2) Primære bygningsdele Undergruppe: (23) Etagedæk Etagedæk Betonhuldækselement Enhed: m 2 a Beskrivelse Etagedækket har en tykkelse på 180 mm. Dækket er opbygget af armerede betonhuldækselelementer. I fugerne mellem elementerne er lagt et armeringsjern på afstandsholdere, og fugen er udstøbt med cementmørtel. b Estimeret regningsmæssig levetid: år. Samlet energiforbrug over levetid: 663 MJ (ekskl. brændværdi). Brændværdi (feedstock): 0 MJ. Materialer Levetid Materialeforbrug Energiforbrug Bortskaffelse a. b. Mørtel, C 100/400 Armering Betonhuldækselement år O kg 26,4 5,2 240,0 V kg N kg O % V % N % O V N D G G G G Miljøprofil Drivhuseffekt Forsuring Næringssaltbelast. Ressource,brændsl. Ressource, metaller Farligt affald Slagge og aske Volumenaffald 0 0,03 0,06 0,09 0,12 0,15 Personækvivalenter (mpe) 0 0,0016 0,0032 0,0048 0,0064 0,008 Personækvivalenter (mpe) 0 0,06 0,12 0,18 0,24 0,3 Personækvivalenter (mpe) Betonelement Mørtel Fugearmering Øvrige 46

48 Bemærkninger Materialer Afstandsholdere til armering er ikke medtaget i beregningerne. Energi Energiforbrug ved opførelse på byggeplads til fx tvangsblander og kranløft er ikke medtaget i beregningerne. Ligeledes er energiforbrug ved nedrivning ikke medregnet. Energiforbrug og brændværdi (feedstock) fordeler sig på henholdsvis fornyelige og ikke fornyelige energikilder, som vist herunder. Energi, fossil Energi, fornyelig Feedstock, fossil Feedstock,fornyelig Energiforbrug (MJ) Affald Ved nedrivning nedknuses betonelement og mørtel og genanvendes. Armering og indstøbningsdele frasorteres og genanvendes. Variation Den væsentligste kilde til variation er cementen samt produktionsprocessen ved fremstilling af betonelementerne. Miljøbelastningen vil således kunne variere betydeligt, hvis der anvendes andre cementtyper eller mængder eller en anden fremstillingsproces. Databasen I databasen til BEAT 2000 kan findes yderligere ca. 20 etagedæk i forskellige materialer og dimensioner. 47

49 Hovedgruppe: (2) Primære bygningsdele Undergruppe: (27) Tage Tag Teglsten/gitterspær (type W) og glasuld/gipsplade Enhed: m 2 a b c Beskrivelse Taget er opbygget af gitterspær pr mm. På oversiden er monteret et lag PEfolie fastgjort med afstandslister, hvorpå der er monteret trælægter pr. 370 mm fastgjort med søm. Herpå er udlagt teglsten fastgjort med bindere. På undersiden er monteret en PEfolie og to lag 13 mm gipsplader på brædder pr. 300 mm. Mellem og over spærene er isoleret med 250 mm glasuld kl. 39. d e Uværdi: 0,20 W/m 2 K. Estimeret regningsmæssig levetid: år. Samlet energiforbrug over levetid: 4 MJ (ekskl. brændværdi). Brændværdi (feedstock): 510 MJ. Materialer Levetid Materialeforbrug Energiforbrug Bortskaffelse a. b. c. d. e. Teglsten Trælægtere (38 56 mm) Afstandslister (25 50 mm) PEfolie (0,2 mm) Gitterspær (type W, hældning 1:2) Glasuld (17 kg/m 3 ) PEfolie (0,2 mm) Brædder ( mm) Gipsplade (9,0 kg/m 2 ) år O kg 42,2 2,8 0,5 0,2 7,6 4,5 0,2 4,0 19,8 V kg N kg O % V % N % O V N G A A A A D A D G A A A A D A A D Miljøprofil Drivhuseffekt Forsuring Næringssaltbelast. Ressource,brændsl. Ressource, metaller Farligt affald Slagge og aske Volumenaffald 0 0,015 0,03 0,045 0,06 0,075 Personækvivalenter (mpe) 0 0,0015 0,003 0,0045 0,006 0,0075 Personækvivalenter (mpe) 0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 Personækvivalenter (mpe) Teglsten Gipsplade Glasuld Træ Øvrige 48

50 Bemærkninger Materialer Skruer/søm er ikke medtaget i beregningerne. Mængder er beregnet pr. vandret m 2 for en taghældning på 1:2 (27º). Energi Energiforbrug ved opførelse på byggeplads til fx elektrisk håndværktøj og kranløft er ikke medtaget i beregningerne. Ligeledes er energiforbrug ved vedligeholdelse og nedrivning ikke medregnet. Energiforbrug og brændværdi (feedstock) fordeler sig på henholdsvis fornyelige og ikke fornyelige energikilder, som vist herunder. 4 MJ af brændværdien antages at kunne udnyttes efterfølgende. Energi, fossil Energi, fornyelig Feedstock, fossil Feedstock,fornyelig Energiforbrug (MJ) Affald Ved nedrivning adskilles tagkonstruktionen, og teglsten nedknuses og genanvendes. Træ afbrændes. Glasuld og gipsplader deponeres. Variation Den væsentligste kilde til variation er tagstenene. Miljøbelastningen vil således kunne variere afhængig af teglstensproducenten (energiforbruget teglstensproducenter imellem varierer) og tagstenenes farve (gule tagsten er alt andet lige mere energikrævende at fremstille end røde tagsten). Databasen I databasen til BEAT 2000 kan findes yderligere ca. 10 typer tagbelægninger og ca. 20 tagkonstruktioner i forskellige materialer og dimensioner. Andet Anvendelse af isoleringsmaterialer sparer almindeligvis energi til opvarmning under bygningens drift. Hvor stor energibesparelse og dermed reduktion af miljøpåvirkningerne, der opnås, afhænger af flere forhold, herunder isoleringstykkelsen, bygningens levetid, energikilden mv. Normalt er energiforbruget og dermed miljøpåvirkningerne ved fremstilling af isoleringsmaterialer dog beskedne, sammenholdt med disse materialers betydning for driftsenergiforbruget. 49

51 Ordliste Nedenfor følger en liste over særlige ord og begreber, som anvendes i denne rapport. Der henvises i øvrigt til (BPScentret, 1997). Allokering Tilknytning af miljøpåvirkninger til en proces eller et produkt. Fremkommer der fx flere produkter ved en proces, skal påvirkningerne allokeres til, dvs. fordeles på, de enkelte produkter (fx ud fra tekniske eller økonomiske kriterier, som bør anføres). Byggemateriale Et materiale, som indgår i en bygningsdel. Bygning Den mængde bygningsdele, som tilsammen udgør en fysisk og funktionsmæssig enhed. Bygningsdel Funktionsmæssig bestemt del af en bygning inklusive de materialer, som er nødvendige for sammenhængen med de øvrige bygningsdele. Drivhuseffekt Den menneskeskabte drivhuseffekt skyldes udledning af gasser (bl.a. kuldioxid, metan, lattergas), der tilbageholder varmestråling, som ellers ville udstråle fra Jorden mod verdensrummet. Herved bidrager de til atmosfærens opvarmning. Farligt affald Affald, der skal bringes til særlige behandlingsanlæg og derfra deponeres, fordi det indeholder farlige stoffer, der kan frigives under opholdet på deponiet. Feedstock Brændværdien af råstoffer, som kunne have været anvendt som brændsler, men i stedet anvendes til andre formål, fx træ til papirfremstilling eller olie og naturgas til plastfremstilling. Forsuring Udledning af forsurende forbindelser, især svovldioxid, kvælstofoxider og ammoniak, der angriber planters blade og nåle og forsurer jordbunden. Fotokemisk ozon Reaktive forbindelser, herunder ozon (O 3 ), som er sundhedsskadelige for levende organismer. Dannes, når flygtige organiske forbindelser (VOC) reagerer med forskellige reaktive iltforbindelser og nitrogenoxider, NO x, der er naturligt til stede i troposfæren. 50 Funktionel enhed Den ydelse, det ønskes, et produkt skal levere. For at sikre, at de forskellige måder at levere en ydelse på er sammenlignelige, skal ydelsen defineres og kvantificeres præcist. Det kaldes at fastlægge en funktionel enhed for produktet.

52 Genanvendelse En fællesbetegnelse for genbrug og genvinding. Genbrug Et produkt, som bruges flere gange i uændret form, fx teglsten, der nedtages hele og anvendes igen, genbruges. Genvinding Et produkt, der fx nedknuses eller omsmeltes og anvendes i et nyt produkt, fx beton, der knuses og anvendes som stabilgrus, eller armering, som omsmeltes til nyt stål, genvindes. Humantoksicitet Akutte og kroniske giftvirkninger på mennesker i miljøet. Livscyklusvurdering En metode til systematisk indsamling af information om samt undersøgelse og vurdering af et produkts (her bygningsdel eller bygning) miljøpåvirkninger og de afledte miljøeffekter i hele dets livsforløb fra råstofindvinding til bortskaffelse. Livscyklusvurdering forkortes LCA (Life Cycle Assessment). Miljøbelastning Summen af alle miljøeffekter. Bruges her som almen betegnelse for fx en bygnings samlede bidrag til miljøeffekterne, altså såvel effekter vedrørende ressourcetab som sundhedseffekter og effekter i det ydre miljø. Miljøeffekt Effekt på ressourcer, menneskers sundhed og det ydre miljø. Almindeligvis er det underforstået, at der er tale om potentielle effekter, dvs. den største miljøeffekt, som miljøpåvirkningerne i værste fald kan give anledning til. Omfatter en række relativt veldefinerede effekter grupperet i tab af ressourcer, sundhedseffekter og effekter i det ydre miljø. Miljøprofil En grafisk fremstilling af miljøeffekter, almindeligvis i form af et stavdiagram. Miljøpåvirkning Enhver direkte eller indirekte påvirkning fra en bygning eller dens bestanddele i hele dens livsforløb, der resulterer i miljøeffekter på ressourcer, menneskers sundhed og det ydre miljø. Miljørigtig projektering En strategi, der har til formål at sikre miljømæssigt optimale resultater inden for givne rammer. Jf. (BPScentret, 1998). Miljøvurdering En bedømmelse af en bygnings miljøpåvirkninger og afledte miljøeffekter på grundlag af en kortlægning af de miljøpåvirkninger, bygningen eller dens bestanddele giver anledning til. Nedbrydning af ozonlaget Stratosfærens indhold af ozon nedbrydes som følge af menneskeskabt udledning af chlor og bromholdige gasser (opskumnings, køle og opløsningsmidler), hvilket bevirker udtynding af ozonlaget ("ozonhuller"), som øger intensiteten af skadelig ultraviolet stråling ved jordoverfladen. 51

53 Normalisering Normalisering består i at sætte hver miljøeffekt i forhold til en reference ved at dividere den med en normaliseringsfaktor. Normaliseringsfaktorerne findes som en gennemsnitspersons bidrag til de enkelte miljøeffekter i et referenceår. Næringssaltbelastning Påvirkning af økosystemer med stoffer, der indeholder kvælstof (N) eller fosfor (P), og som bevirker øget vækst af alger eller planter og dermed fx iltfri forhold ved bunden af vandige økosystemer. På landjorden forsvinder næringsfattige økosystemer som højmoser, overdrev og heder gradvist som følge af gødskning med kvælstof. Persistent toksicitet Nogle af de menneskeskabte stoffer, der udledes til miljøet, er persistente, dvs. meget sværtnedbrydelige, og nogle af dem opkoncentreres i levende organismer til koncentrationer, der forårsager giftvirkninger på mennesker eller økosystemer forskellige steder i miljøet. Personækvivalent Enhed for normaliserede miljøeffekter, idet de er sat i forhold til en gennemsnitspersons bidrag til den pågældende effekt i et referenceår, fx blev der i 1990 udledt 8,7 t CO 2 ækvivalenter pr. person. Drivhuseffekten omregnes derfor til personækvivalenter ved at dividere med 8,7. Precombustion Betegner energiforbrug og emissioner, der knytter sig til indvinding, raffinering og transport af brændsler, inden disse afbrændes. For fx gasolie omfatter dette indvinding af råolie, behandling på boreplatform, transport til raffinaderi og distribution til forbruger. Radioaktivt affald Affald af lav strålingsintensitet fra atomkraftværker, der anbringes på særlige depoter for radioaktivt affald. Restprodukt Et uønsket biprodukt med beskeden eller ingen økonomisk værdi, som dog evt. kan afhændes og anvendes i anden industri, fx flyveaske, mikrosilika og afsvovlingsgips. Slagge og aske Slagge og aske fra kulfyrede kraftværker og affaldsforbrændingsanlæg, der anbringes på særlige deponier for slagge og aske. Volumenaffald Husholdningsaffald, byggeaffald og lignende affald, der anbringes på en (kontrolleret) kommunal losseplads. Affaldet er kendetegnet ved, at det ikke indeholder miljøfarlige stoffer. Vægtning Multiplikation af de enkelte miljøeffekter med en vægtningsfaktor der udtrykker, hvor alvorlig miljøeffekten er i forhold til de øvrige miljøeffekter. 52 Økotoksicitet Giftvirkninger som følge af menneskeskabte udledninger af kemiske stoffer, som påvirker økosystemers funktion og struktur ved at forårsage giftvirkninger på de organismer, der lever i dem. Hvis koncentrationerne er høje nok, kan giftvirkningen forekomme umiddelbart efter, at stofferne er udledt.

54 Summary By og Byg Documentation 007: Environmental data for building elements This report describes the method, data, assumptions and limitations used for calculating environmental data for building elements. The computer tool BEAT 2000 (Building Environmental Assessment Tool) has been used for the calculations, and the total basis for calculations and data can be found in the tool. Moreover, environmental schemes for a number of building elements have been worked out. They provide a quick overview of the environmental status of the building elements, energyrelated conditions given particular weight. The report shows six examples of environmental schemes and gives a presentation of the contents of the scheme. Background Construction, operation and removal of buildings cause heavy impact on the environment. However, it is possible to reduce the impact by choosing environmentally acceptable solutions when developing building products by making an overall choice when locating and programming the building or by making a detailed choice of materials etc. in connection with the design. An environmentally sound choice requires access to tools and data for inventory and assessment of the contribution of alternative solutions to the environmental impact. The institute has developed a PC tool, BEAT 2000 consisting of a database for environmental data connected with processes and products, and an inventory tool for building products, building elements and buildings. The tool was developed for use in the design of buildings. By using the tool, environmental data for a number of selected building elements were calculated and these data were used to elaborate environmental schemes for the building elements. The environmental schemes present the most significant environmental data for building elements in an easily understood way with special emphasis on energyrelated environmental impact data. The environmental schemes and the PC tool are intended to supplement each other: The schemes provide a quick overview, while the PC tool verifies it by means of detailed and precise calculations. The environmental schemes should not be used uncritically since it was necessary to make certain assumptions and limitations, as described in the report. The schemes should be considered as a first proposal of how environmental schemes can be structured. Contents of the report The chapter Methods and tools briefly outlines the theoretical background for calculating and assessing environmental impacts. For this outline the principles for life cycle assessments were applied that were developed in connection with the UMIP project (Wenzel, Hauschild & Rasmussen, 1996). Furthermore, the chapter presents the structure of the assessment tool BEAT 2000, which applies the principles established on the UMIP project, and which has been used for executing the calculations forming the basis for the environmental schemes of this report. 53

55 The chapter Standard data examines areas such as energy, transport, amount of waste and refuse etc. where necessary to use standard data, e.g. in the form of average data or data for typical Danish conditions in connection with the project. Furthermore, it was an objective to use data on actual materials and processes that are included in the life cycle of the individual building element. The chapter Assumptions and limitations describes the preconditions and limitations established as a basis for inventories and calculations. It is described, for instance, why the energy consumption for operating a building cannot be linked to the building elements of the building envelope without information about the layout of the whole building. Besides, the preconditions concern the validity and uncertainty of the results because it has been necessary in a number of cases to use, for instance, assumed data or data that included significant variations for e.g. life times, transportation distances etc. This means that an actual building element may have data that differ from those of the data sheet. The chapter Data quality and uncertainty describes which data sources were used in connection with the project and their influence on the quality of the compiled data. Moreover, the variation that occurs in the data on individual building materials and building elements is described. Reasons for this might be that there are several manufacturers of the same product, that production capacity is not optimally used all the time, and that shifts may occur between different manufacturing methods and energy sources. The chapter Environmental schemes for building elements shows examples of environmental schemes and gives a presentation of the contents of the scheme. At the end of the report a list of terms has been included explaining the technical terms for environmental aspects featuring in this report. Also included is a list of literature referenced in the report. Future development A supplement to this report containing environmental data for building elements insulated with nontraditional insulating materials will be published. Data for these building elements were collected in connection with the project "Environmental Assessment of Building Elements Containing Nontraditional Insulating Materials" included in the Danish Energy Agency's programme for developing insulation acceptable to the environment and occupational health. Danish Building and urban Research has initiated a project "Environmental Assessment of Windows", funded by the Danish Energy Agency. This will result in environmental data for windows. The institute is project leader on a project about "Environmental Declaration of Building Products" aiming at establishing a future declaration scheme where the manufacturers themselves supply the necessary environmental data, but the data are subject to an impartial control. When this declaration has been established, environmental data for the database of BEAT 2000 can be supplied thus giving a better basis for the environmental schemes. 54

56 Litteratur Bekendtgørelse nr. 510 af 18. juni 1999 af listen over farlige stoffer. (1999). København: Miljø og Energiministeriet. Bekendtgørelse af listen over farlige stoffer: Bekendtgørelse nr. 733 af 31. juli (2000). København: Miljø og Energiministeriet. BPScentret. (1997). Miljøbegreber inden for bygge og anlægsområdet (BPSpublikation 123). Taastrup. BPScentret. (1998). Håndbog i miljørigtig projektering 12 (BPSpublikation Taastrup. Byggecentrum. (1988). BC/SfBBygningsdeltavle. København. Frees, N., & Pedersen, M. A. (1996). Enhedsprocesdatabas. UMIP, Udvikling af miljøvenlige industriprodukter. København: Danmarks Tekniske Universitet, Instituttet for Produktudvikling, & Miljøstyrelsen, & Dansk Industri. Hansen, H. (1995). Samlet energiundersøgelse Taastrup: Dansk Teknologisk Institut, Murværkscentret, & Byggeteknisk Institut. Hauschild, M. (red). (1996). Baggrund for miljøvurdering af produkter. Danmarks Tekniske Universitet, Instituttet for Produktudvikling. København: Miljøstyrelsen, & Dansk Industri. Kalk og Teglværksforeningen af 1893, & Teknologisk Institut, Byggeri, & Murværkscentret, & DEMEX, Rådgivende Ingeniører A/S. (1998). Renere teknologi i tegl og mørtelbranchen: Delrapport fase I og II. Branche og produktprofiler. København. Kemikalieinspektionen, & Arbetarskyddsstyrelsen, & Naturvårdsverket. (1996). Begränsningslistan: Förteckning över ämnen som är förbjudna eller vars användning är inskränkt. Solna. Krogh, H. (1999). Problematiske stoffer i byggevarer (SBImeddelelse 122). Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut. Levetidstabeller. (1999). Bygningsforsikring for 1 og 2familiehuse samt fritidshuse. København: Forlaget Forsikring. Miljøstyrelsen. (2000). Listen over uønskede stoffer: En signalliste over kemikalier, hvor brugen på længere sigt bør reduceres eller stoppes (Orientering fra Miljøstyrelsen nr ). København. Petersen, E. H. (1997). Livscyklusvurdering af bygningsdele: Anvendelse af LCA i byggebranchen, herunder håndtering af usikkerhed (SBIrapport 272). Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut. Petersen, E. H. (1998). Database og opgørelsesværktøj for bygningsdeles og bygningers miljøparametre (2.udg.) (SBIrapport 275). Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut. 55

57 Petersen, E. H., Krogh, H., & Dinesen, J. (1998). Miljødata for udvalgte bygningsdele (SBIrapport 296). Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut. V&S Priser: Bygningsdele 98. (1998). Brønshøj: V&S Byggedata. Wenzel, H., Hauschild, M., & Rasmussen, E. (1996). Miljøvurdering af produkter. Danmarks Tekniske Universitet, Instituttet for Produktudvikling. København: Miljøstyrelsen, & Dansk Industri. Wolkoff, P. & Nielsen, P. A. (1993). Indeklimamærkning af byggevarer: Del 2: Faglig og teknisk dokumentation af en prototypeordning (SBIrapport 233). Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut. 56

58 Denne rapport fra By og Byg beskriver metode og datagrundlaget samt forudsætningerne og afgrænsningerne for beregning af miljødata for bygningsdele. By og Bygs pcværktøj BEAT 2000 er anvendt til gennemførelse af beregningerne, og det samlede beregnings og datagrundlag findes i programmet. Der er desuden udarbejdet miljøskemaer for et antal bygningsdele. Miljøskemaerne giver en foreløbig oversigt over de pågældende bygningsdeles miljømæssige status med særlig vægt på de energirelaterede forhold. Rapporten viser eksempler på miljøskemaer og gennemgår indholdet af et miljøskema. 1. udgave, 2001 ISBN ISSN Miljødata for bygningsdele By og Byg Dokumentation 007