Betonelement-Foreningen
|
|
|
- Merete Skov
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Miljøvaredeklaration Betonelement-Foreningen Dette er en miljøvaredeklaration (MVD) i overensstemmelse med standarderne ISO og DS/EN for produktkategorien Byggevarer. Miljøvaredeklarationen er baseret på resultaterne fra en partiel livscyklusanalyse (LCA) og retningslinjerne i DS/EN Miljøvaredeklarationen er målrettet erhvervskunder og resultaterne præsenteret jf. kommunikationsformatet beskrevet i DS/EN ( business-to-business ). Miljøvaredeklarationen er udarbejdet af Teknologisk Institut, Byggeri & Anlæg, ved brug af GaBi Software version december 2012
2 1. Generel information Indehaver af deklarationen Betonelement-Foreningen Nørre Voldgade København K Kontaktperson: Poul Erik Hjorth ([email protected]) Produkt Betonelementer produceret af Betonelement-Foreningens medlemmer Deklareret enhed Produktion af 1 m 2 armeret betonelement; inklusiv udvinding af råmaterialer, produktion af betonelement og 75 km transport til kunde. Følgende seks typer betonelementer er omfattet af miljøvaredeklarationen: Type 1: C30/37, densitet = 2.4 t/m 3, 10 cm vægtykkelse, 3 kg armering Type 2: C30/37, densitet = 2.4 t/m 3, 15 cm vægtykkelse, 3 kg armering Type 3: C30/37, densitet = 2.4 t/m 3, 15 cm vægtykkelse, 10 kg armering Type 4: letbeton*, densitet = 1.5 t/m 3, 15 cm vægtykkelse, 3 kg armering Type 5: C30/37, densitet = 2.4 t/m 3, 18 cm vægtykkelse, 3 kg armering Type 6: C30/37, densitet = 2.4 t/m 3, 18 cm vægtykkelse, 30 kg armering *Letklinkerbeton, styrke uoplyst i GaBi Software Udstedelsesdato Gyldighed Standard og sammenlignelighed 7. december 2012 Indtil 7. december 2017 MVD baseret på ISO efter produktkategorien DS/EN 15804, hvor der er regnet på typen vugge-til-port (modul A1-A3) med tilvalget transport til kunder (modul A4). Denne MVD er ikke sammenlignelig med MVD er for lignende byggevarer, hvis ikke disse er udført i overensstemmelse med samme standard. MVD-udvikler Teknologisk Institut, Byggeri & Anlæg, Beton Gregersensvej 1, 2630 Taastrup, Danmark Verificering Denne MVD er ikke 3.parts-verificeret. 2
3 2. Produktbeskrivelse Anvendelse og klassificering Betonelementer anvendes i alle former for betonelementbyggeri som bærende eller ikke-bærende vægge, typisk til passiv miljøklasse. Karakteristisk betonstyrke er normalt 20, 25 eller 30 MPa. Vægelementers bæreevne eftervises i henhold til DS/EN (også kaldet EC 2). Vægelementers brandmodstandsevne, benævnt REI 60, REI 120 eller REI 180, eftervises i henhold til DS/EN (også kaldet EC2-2). Produktets levetid (Reference Service Life: RSL) RSL er ikke specificeret og ej relevant, da denne MVD kun omfatter Vugge til port med tilvalget transport. Komponenter og materialer Sundhedsrisici Uddybende materiale Betonelementerne består primært af beton og armering, der udgør råmaterialerne til produktionen af betonelementer. I MVD en er anvendt generiske data fra GaBi Software, version 5. Produktet indeholder ingen stoffer inkluderede i EU s Candidate List of Substances of Very High Concern. Se hjemmesiden bef.dk for beskrivelse af Betonelement-Foreningens produkter indenfor kategorien Vægelementer. Indeklimarapport/Indeklimamærkning: bef.dk/teknik+og+design/betonelementer+og+indeklima Vegetabilsk formolie: bef.dk/teknik+og+design/betonelementer+og+indeklima Moisture Buffer Capacity: bef.dk/teknik+og+design/betonelementer+og+indeklima 3
4 3. Oversigt over produktionsprocesser Figur 1 viser et overblik over processer og transport, der er omfattet af miljøvaredeklarationen. Betonelementproducenterne modtager råmaterialerne, der er nødvendige til produktionen af betonelementer. I denne miljøvaredeklaration er de anvendte data hentet fra GaBi Software; se projektrapport for dokumentation af data. Figur 1 Processerne inkluderet i fremstillingen af armerede betonelementer. Betonelementproducenten modtager råmaterialerne (herunder delmaterialer til beton, armeringsstål, formmateriale osv.) til produktionen af betonelementer, hvorefter disse fremstilles, lagres og derefter transporteres til kunden. Figur 2 viser, hvilke moduler der hører til en byggevares livscyklus-faser i overensstemmelse med DS/EN 15804, det er kun produktfasen modul A1 til A3 der er obligatorisk. Felterne markeret med gråt udgør de moduler, der er omfattet af denne miljøvaredeklaration. Figur 2 Den modulære ramme for miljøvaredeklarationer i overensstemmelse med standarden DS/EN
5 Tabel 1 viser mængden af beton og armering, der svarer til 1 m 2 af de seks forskellige typer betonelementer omfattet af miljøvaredeklarationen. Tabel 1 Oversigt over mængden af beton, armering og betonelement for betonelementerne omfattet af miljøvaredeklarationen. Mængderne er angivet per deklareret enhed, dvs. 1 m 2 betonelement Mængde beton, armering og betonelement per m 2 betonelement Type 1* Type 2* Type 3* Type 4* Type 5* Type 6* Beton (kg) Armering (kg) Betonelement (kg) *Type 1: Betonstyrke C30/37, densitet 2.4 t/m 3, 10 cm tykkelse Type 2: C30/37, 2.4 t/m 3, 15 cm tykkelse Type 3: C30/37, 2.4 t/m 3, 15 cm tykkelse Type 4: letbeton, 1.5 t/m 3, 15 cm tykkelse Type 5: C30/37, 2.4 t/m 3, 18 cm tykkelse Type 6: C30/37, 2.4 t/m 3, 18 cm tykkelse 5
6 4 Miljøprofil 4.1 Miljøeffekter Tabel 2 viser miljøeffekterne fra produktfasen A1 til A3 (jf. Figur 2) samt den del af monteringsfasen (A4), der indeholder transport af produktet til kunden/byggepladsen. Værdierne i tabel 2 er derfor lig summen af aktiviteterne i forbindelse med råmaterialeudvinding, transport af råmaterialer, produktionen på betonelementfabrikken og transporten til kunden, der er valgt til 75 km. Som det ses i Tabel 2 er syv forskellige typer miljøeffekter vist, i overensstemmelse med gældende standard. Enhederne for de syv typer miljøeffekter er ikke ens, hvorfor der kun kan sammenlignes indenfor hver enkel type miljøeffekt og ikke på tværs af disse. I afsnit 5 er givet en forklaring af betegnelserne for de syv typer miljøeffekter. Tabel 2 Miljøeffekterne fra betonelementerne omfattet af miljøvaredeklarationen. Værdierne viser summen af bidragene fra produktionen (fremstilling af cement, beton og armering) og transport til kunde. Syv forskellige kategorier for miljøeffekter er inkluderet. Værdierne er angivet per deklareret enhed, dvs. 1 m 2 betonelement Miljøeffekter per m 2 betonelement Type 1* Type 2 Type 3 Type 4 Type 5 Type 6 Global opvarming; GWP [kg CO ækv.] Nedbrydning af ozonlaget; ODP [kg CFC-11- ækv.] Forsuring af land- og vandmiljøer; AP [kg SO 2 - ækv.] Eutrofiering; EP [kg PO 4 - ækv.] Dannelse af fotokemiske oxidanter [kg Ethen- I troposfæren; POCP ækv.] Udtømning af abiotiske ikkefossile ressourcer ækv.] [kg Sb Udtømning af abiotiske fossile [MJ, net ressourcer calorific] *Type 1: C30/37, 2.4 t/ m 3, 10 cm tykkelse, 3 kg armering, 240 kg beton Type 2: C30/37, 2.4 t/ m 3, 15 cm tykkelse, 3 kg armering, 360 kg beton Type 3: C30/37, 2.4 t/ m 3, 15 cm tykkelse, 10 kg armering, 360 kg beton Type 4: letbeton, 1.5 t/m 3, 15 cm tykkelse, 3 kg armering, 225 kg beton Type 5: C30/37, 2.4 t/ m 3, 18 cm tykkelse, 3 kg armering, 432 kg beton Type 6: C30/37, 2.4 t/m 3, 18 cm tykkelse, 30 kg armering, 432 kg beton 6
7 Carbon footprint [kg CO2-ækv.] Carbon footprint Dette punkt er medtaget efter ønske fra Betonelement-Foreningen, og er således ikke krævet i standarderne ISO og DS/EN 15804, som denne miljøvaredeklaration bygger på. Figur 3 viser de seks typer betonelementers carbon footprint, dvs. bidrag til global opvarmning. Figur 3 viser de separate bidrag fra fremstillingen af cement og beton (inkl. udvinding af råmaterialer, eksklusiv cement, der er vist for sig) samt den eksternt producerede armering og transporten af betonelement fra fabrik til kunde. Figur 3 viser overordnet set, at fremstillingen af beton, og herunder især cementproduktionen, står for det største bidrag til betonelementernes totale carbon footprints. For traditionel beton (alle undtagen type 4) er det tydeligt, at cementfremstillingen dominerer, primært pga. det høje energiforbrug under kalkafbrænding. Type 4, altså letbetonen, er en undtagelse pga. energiforbruget undet produktionen af tilslag med letklinker (ekspanderet ler). Sammenlignes de seks typer betonelementer ses, at type 1 har lavest carbon footprint, hvilket skyldes den relativt lille vægtykkelse på 10 cm og armeringsmængde på 3 kg. Type 4 og type 6 har højeste carbon footprints; for type 6 er årsagen en relativt stor armeringsmængde på 30 kg og for type 4 er årsagen at, fremstillingsprocessen af letklinker er energikrævende. Transportdistancen fra fabrikant til kunde/byggeplads er sat til 75 km i alle tilfælde. Som figur 3 viser, er transportens bidrag relativt lille ift. de andre processer. Transportens bidrag er størst for type 2, 3, 5 og 6 p, da disse vejer mere per deklareret enhed (1 m 2 betonelement) end type 1 og 4 (se tabel 1 for massen af de syv betonelementer per deklarareret enhed) Transport til kunde, 75 km Fremstilling af armering Fremstilling af beton - ekskl. cementproduktion Fremstilling af cement 0 Figur 3 Bidrag til carbon footprint fra fremstillingen af armering, cement og beton samt transport af betonelementer til kunde. Bidrag er vist for de seks betonelementer omfattet af miljøvaredeklarationen. Carbon footprint udtrykker frigivelsen af drivhusgasser, udtrykt i CO 2 -ækvivalenter. Værdierne er angivet per deklareret enhed, dvs. 1 m 2 betonelement 7
8 4.2 Ressourceforbrug Tabel 3 viser forbruget af energi og sekundære materialer under produktionen af betonelementerne, der er omfattet af miljøvaredeklarationen. Betegnelsen sekundær henviser til materialer og brændsler, der er genvundet fra tidligere brug eller fra affald, dvs. genanvendte materialer. Sekundære materialer substituerer derfor primære materialer, der udvindes fra naturlige forekomster. Tabel 3 viser, at ressourceforbruget afhænger af tykkelsen, armeringsmængden og betontypen (traditionel beton versus letklinkerbeton). Felterne med 0 betyder, at sekundære energikilder ikke er benyttet under produktionen af betonelementer. Tabel 3 Ressourceforbrug under produktionen af betonelementerne (inkl. fremstilling af cement- og armering) der er omfattet af miljøvaredeklarationen. Summen fra produktion og transport til kunder er vist per deklareret enhed, dvs. 1 m 2 betonelement Forbrug per m 2 betonelement Type 1* Type 2 Type 3 Type 4 Type 5 Type 6 Fornybar energi, primær [MJ] Ikke-fornybar energi, primær [MJ] Fornybar energi, sekundær [MJ, net calorific] Ikke-fornybar energi, sekundær [MJ, net calorific] Input af sekundært materiale** Ferskvand [m³] *Type 1: C30/37, 2.4 t/m 3, 10 cm tykkelse, 3 kg armering, 240 kg beton Type 2: C30/37, 2.4 t/m 3, 15 cm tykkelse, 3 kg armering, 360 kg beton Type 3: C30/37, 2.4 t/m 3, 15 cm tykkelse, 10 kg armering, 360 kg beton Type 4: letbeton, 1.5 t/m 3, 15 cm tykkelse, 3 kg armering, 225 kg beton Type 5: C30/37, 2.4 t/m 3, 18 cm tykkelse, 3 kg armering, 432 kg beton Type 6: C30/37, 2.4 t/m 3, 18 cm tykkelse, 30 kg armering, 432 kg beton **I GaBi-databasen antages er det antaget at udelukkende stålskrot anvendes til at fremstille armering 4.3 Dannelse af affald Tabel 4 viser affaldet der dannes fra produktionen af betonelementer lige fra udvindingen af råmaterialerne til produktion af den el- og varme, der bruges hos producenten. Det radioaktive affald stammer fra forsyningen af elektricitet der er baseret på et europæisk gennemsnit, hvilket inkluderer atomkraft. Felterne med 0 indikerer, at disse affaldsfraktioner ikke er dannet under betonelementproduktionen. 8
9 Tabel 4 Generering af affald fra produktion af betonelementerne (inkl. fremstilling af cement- og armering) der er omfattet af miljøvaredeklarationen. Summen fra produktion og transport til kunder er vist per deklareret enhed, dvs. 1 m 2 betonelement Affald per m 2 betonelement Type 1* Type 2 Type 3 Type 4 Type 5 Type 6 Farligt affald Ikke-farligt affald - Fra udgravning af ressourcer Ikke-farligt affald - Andet Radioaktivt affald Materialer til genbrug Materiale til genanvendelse Materialer til energiudnyttelse *Type 1: C30/37, 2.4 t/m3, 10 cm tykkelse, 3 kg armering, 240 kg beton Type 2: C30/37, 2.4 t/m3, 15 cm tykkelse, 3 kg armering, 360 kg beton Type 3: C30/37, 2.4 t/m3, 15 cm tykkelse, 10 kg armering, 360 kg beton Type 4: letbeton, 1.5 t/m3, 15 cm tykkelse, 3 kg armering, 225 kg beton Type 5: C30/37, 2.4 t/m3, 18 cm tykkelse, 3 kg armering, 432 kg beton Type 6: C30/37, 2.4 t/m3, 18 cm tykkelse, 30 kg armering, 432 kg beton 4.4 Yderligere miljørelevant information Optag af CO2 i betonens levetid Flere undersøgelser dokumenterer, at cementpartiklerne i hærdnet beton optager CO 2 fra atmosfæren. Denne proces betegnes karbonatisering og betyder at den samlede udledning af CO 2 reduceres, når hele betonens livscyklus betragtes. CO 2 -optagelsen sker dels i betonens levetid, og dels når betonen efterfølgende nedknuses. Rapporten Beton til gavn for miljø og samfund udgivet i 2006 af Betonindustriens Fællesråd, Aalborg Portland A/S og Teknologisk Institut påviser, at cirka 60 % af den CO 2, der frigives i forbindelse med cementproduktionen (brænding af kalk) bliver optaget i betonen senere. 9
10 5. Ordforklaringer Miljøeffektkategorier Global opvarmning; GWP Nedbrydning af ozonlaget; ODP Forsuring af land- og vandmiljøer; AP Eutrofiering; EP Dannelse af fotokemiske oxidanter; POCP Forklaring Stigning i global middeltemperatur. Skyldes øget koncentration af CO 2 og andre drivhusgasser i atmosfæren. Drivhusgasser er i stand til at absorbere og reflektere varme. Nedbrydning af beskyttende ozonlag i den øverste del af atmosfæren. Skyldes udledning af stoffer, såsom freon, der har en lang levetid i atmosfæren og er i stand til at nedbryde ozon. Fald i ph-værdien i naturlige land- og vandsystemer. Skyldes udledning af syrer/syredannende stoffer. Forstyrrelse af næringsbalancen i jord og vand pga. øget tilførsel af næringsstoffer. I vandsystemer forårsages øget algevækst som kan medføre iltmangel. Ozondannelse i den nedre del af atmosfæren. Skyldes udledning af kulbrinter og flygtige organiske forbindelser. Indånding af ozon er skadelig for mennesker og bevoksning. Udtømning af abiotiske ikke-fossile ressourcer Forbrug af ikke-fornybare ressourcer såsom metaller og mineraler (sten, grus etc.). Ressourceforbruget angives relativt ift. mængden af Sb-reserver. Sb er et grundstof betegnet Stibium. Udtømning af abiotiske fossile ressourcer Andet Genbrug Forbrug af fossile ressourcer, som stammer fra underjordisk organisk materiale der er omdannet til olie, gas og kul igennem millioner af år. Anvendelse af et brugt produkt/materiale i dets oprindelige form. F.eks. genbrug af flasker. Genanvendelse Anvendelse af et brugt produkt/materiale i ny form, f.eks. efter omsmeltning. Energiudnyttelse Udnyttelse af et brugt produkts/materiales energiindhold, f.eks. ved affaldsforbrænding. Farligt affald Farligt affald dækker en række fraktioner, som udgør brand-, sundheds- eller miljøfarer m.m. Ikke-farligt affald Udgør dagrenovation og dagrenovationslignende Radioaktivt affald erhvervsaffald. Affald indeholdende radioaktive atomkerner udsendende ioniserende stråling. Bl.a. affald fra atomkraftværker. 10
11 Supplement til Miljøvaredeklaration for Betonelement-Foreningen Dette er et supplerende dokument til miljøvaredeklaration fra 2012 udført for Betonelementforeningen af Teknologisk Institut. Dokumentet indeholder: 1. Omregningsfaktorer fra deklareret enhed på m 2 til m 3 og ton. 2. Ekstra datasæt, letbetonelement 1950 kg/m Ekstra datasæt, huldæk 265 mm 4. Tabeller med resultater pr. m 2 betonelement for de nu 8 datasæt. 27. januar 2014.
12 Supplement til Miljøvaredeklaration Betonelementforeningen Baggrund Teknologisk Institut har for Betonelementforeningen udført en Miljøvaredeklaration i overensstemmelse med EN En miljøvaredeklaration giver kvantificerede miljødata ved anvendelse af forud fastlagte parametre og, hvor det er relevant, supplerende miljøinformation. Miljøvaredeklarationen for Betonelementforening dækker i alt 6 typer betonelementer. Den valgte deklarerede enhed er i alle tilfælde 1 m 2 betonelement. Denne vejledning forklarer, hvordan der regnes om til to andre gængse deklarerede enheder, ton og m 3 for de oprindelige 6 typer. Desuden tilføjes resultater for en 7. og 8. betontype, hhv. en letbeton på 1950 kg/m 3 og et huldæk, 265 mm. Dvs. i alt 8 typer: Type 1: C30/37, 2.4 t/ m3, 10 cm tykkelse, 3 kg armering, 240 kg beton Type 2: C30/37, 2.4 t/ m3, 15 cm tykkelse, 3 kg armering, 360 kg beton Type 3: C30/37, 2.4 t/ m3, 15 cm tykkelse, 10 kg armering, 360 kg beton Type 4: letbeton, 1.5 t/m3, 15 cm tykkelse, 3 kg armering, 225 kg beton Type 5: C30/37, 2.4 t/ m3, 18 cm tykkelse, 3 kg armering, 432 kg beton Type 6: C30/37, 2.4 t/m3, 18 cm tykkelse, 30 kg armering, 432 kg beton Type 7: C30/37, 1.95 t/m3, 15 cm tykkelse, 3 kg armering, 292 kg beton (tilføjet med dette dokument) Type 8: Huldæk, bredde på 1200 mm, højde på 265 mm. Inkl. 10 stk. ½ forspændingsliner. Beton C55/69 Tallene i miljøvaredeklarationen er baseret på generiske data fra databaser som beskrevet i den tidligere udførte miljøvaredeklaration. Supplement til MVD [2/9]
13 Omregningsfaktorer: Fra miljøvaredeklarationen hentes tabel 1 og faktorerne, som resultaterne fra miljøvaredeklarationen skal ganges med, fås let for de 6 oprindelige betontyper: Pr. ton: 1000 kg divideres med betonelementets vægt pr. m 2. Ex for type 1, 1000/243 = 4,12. Pr. m 3 : 1 m 3 divideres med 1 m2 * tykkelsen. Fx for type 2, 1/(1*0,15) = 6,67. Tabel 1 Oversigt over mængden af beton, armering og betonelement for betonelementerne omfattet af miljøvaredeklarationen. Mængderne er angivet per deklareret enhed, dvs. 1 m 2 betonelement. Nederst i tabellen ses omregningsfaktorer til ton og m 3. Mængde beton, armering og betonelement pr. m 2 betonelement Type 1* Type 2* Type 3* Type 4* Type 5* Type 6* Beton (kg) Armering (kg) Betonelement (kg) Omregningsfaktor til ton 4,12 2,75 2,70 4,39 2,30 2,16 Omregningsfaktor til m ,67 6,67 6,67 5,56 5,56 Som eksempel er faktorerne ganget på tabel 2 i miljøvaredeklarationen, se nedenfor Tabel 2 Miljøeffekterne fra betonelementerne omfattet af miljøvaredeklarationen. Værdierne viser summen af bidragene fra produktionen (fremstilling af cement, beton og armering) og transport til kunde. Syv forskellige kategorier for miljøeffekter er inkluderet. Værdierne er angivet pr. deklareret enhed, dvs. pr. m 2, pr. ton og pr. m 3. Miljøeffekter pr. m2 betonelement Type 1 Type 2 Type 3 Type 4 Type 5 Type 6 Global opvarming; GWP [kg CO 2 - ækv.] / m Nedbrydning af ozonlaget; ODP Forsuring af land- og vandmiljøer; AP / ton / m , [kg CFC-11- ækv.] / 3, , , , , m 2 / ton 9, , , , , , / m 3 2, , , , , , [kg SO 2 - ækv.] / m 2 0,04 0,1 0,1 0,15 0,1 0,12 / ton 0,16 0,28 0,27 0,66 0,23 0,26 / m 3 0,4 0,67 0,67 1,00 0,56 0,67 Eutrofiering; EP [kg PO 4 - ækv.] / m 2 0,007 0,01 0,01 0,01 0,01 0,02 Dannelse af fotokemiske oxidanter I troposfæren; POCP (tabellen fortsættes på næste side) / ton 0,029 0,028 0,027 0,044 0,023 0,043 / m 3 0,070 0,067 0,067 0,067 0,056 0,111 [kg Ethen- ækv.] / 0,003 0,004 0,005 0,014 0,005 0,009 m 2 / ton 0,012 0,011 0,014 0,061 0,011 0,019 / m 3 0,030 0,027 0,033 0,093 0,028 0,050 Supplement til MVD [3/9]
14 Udtømning af abiotiske ikke-fossile ressourcer [kg Sb- ækv.] / m 2 4, , , , , , / ton 1, , , , , , / m 3 4, , , , , , Udtømning af abiotiske fossile ressourcer [MJ, net calorific] / m 2 / ton / m Ligeledes kan omregningsfaktorerne til resultat pr. ton eller pr. m 3 fås ved at gange dem på resultaterne givet miljøvaredeklarationens tabel 3 og 4 vedr. ressourceforbrug og affald. Letbetonelement, densitet 1950 kg/m3 Udover de 6 undersøgte betonelementtyper i miljøvaredeklarationer er fra Betonelementforeningen ytret ønske om to typer mere. I dette afsnit vises resultaterne for: letbeton på 1950 kg/m 3. Type 2 og type 4 kan benyttes til at beregne den ønskede 7. type. Begge er 15 cm tykke og har 3 kg armering, men forskellen ligger i, at type 4 benytter letklinker i tilslaget, mens type 2 benytter sand og sten. For at få densiteten 1950 regnes der med, at noget af det lette tilslag i type 4 udskiftes med det tungere tilslag som i type 2, hvorfor miljødata for et letbetonelement på 1950 kg/m 3 som kvalificeret overslag kan findes ved interpolation mellem resultaterne for type 2 og type 4. Resultaterne for denne type er vist nedenfor og er tilsvarende tabel 2, 3 og 4 i miljøvaredeklarationen. Global opvarming; GWP Nedbrydning af ozonlaget; ODP Forsuring af land- og vandmiljøer; AP Eutrofiering; EP Dannelse af fotokemiske oxidanter I troposfæren; POCP Udtømning af abiotiske ikke-fossile ressourcer Udtømning af abiotiske fossile ressourcer Miljøeffekter pr. m 2 betonelement Letbetonelement 1950 kg/m 3 [kg CO 2 - ækv.] / m 2 3 / ton / m 52 / 178 / 350 [kg CFC-11- ækv.] 3, / 1, / 2, [kg SO 2 - ækv.] / m 2 3 / ton / m 0,12 / 0,42 / 0,83 [kg PO 4 - ækv.] / m 2 3 / ton / m 0,01 / 0,03 / 0,07 [kg Ethen- ækv.] 0,009 / 0,03 / 0,06 [kg Sb- ækv.] 3, / 1, / 2, [MJ, net calorific] 283 / 960 / 1888 Supplement til MVD [4/9]
15 Forbrug Letbetonelement 1950 kg/m 3 Fornybar energi, primær Ikke-fornybar energi, primær Fornybar energi, sekundær Ikke-fornybar energi, sekundær Input af sekundært materiale** Ferskvand [MJ] 28 / 95 / 186 [MJ] 314 / 1065 / 2095 [MJ, net calorific] 0 / 0 / 0 [MJ, net calorific] 0 / 0 / 0 3 / 10 / 20 [m³] 21 / 73 / 143 Affald Farligt affald Ikke-farligt affald - Fra udgravning af ressourcer Letbetonelement 1950 kg/m 3 0 / 0 / / 515 / 1013 Ikke-farligt affald - Andet 10 / 32 / 63 Radioaktivt affald Materialer til genbrug 0,012 / 0,042 / 0,083 0 / 0 / 0 Materiale til genanvendelse 0 / 0 / 0 Materialer til energiudnyttelse 0 / 0 / 0 Supplement til MVD [5/9]
16 Huldæk, 365 kg/m 2 (bredde: 1200 mm, højde: 265 mm, armering: 10 stk. liner ½ ) Som tidligere nævnt tilføjes to betontyper. I dette afsnit vises resultater for: huldæk 1200/265 mm. Til beregningen er benyttet GaBi, hvor der som tilnærmelse er valgt en beton C30/37, men justeret og armeringsstål baseret på europæiske branchetal. Huldækket vejer 365 kg/m 2, heraf 10 kg/m 2 armering. Resultaterne for denne type er vist nedenfor og er tilsvarende tabel 2, 3 og 4 i miljøvaredeklarationen. Global opvarming; GWP Nedbrydning af ozonlaget; ODP Forsuring af land- og vandmiljøer; AP Eutrofiering; EP Dannelse af fotokemiske oxidanter I troposfæren; POCP Udtømning af abiotiske ikke-fossile ressourcer Udtømning af abiotiske fossile ressourcer Miljøeffekter pr. m 2 betonelement Huldæk [kg CO 2 - ækv.] / m 2 3 / ton / m 59 / 138 / 182 [kg CFC-11- ækv.] 3, / 7, / 1, [kg SO 2 - ækv.] / m 2 3 / ton / m 0,11 / 0,25 / 0,33 [kg PO 4 - ækv.] / m 2 3 / ton / m 0,02 / 0,04 / 0,05 [kg Ethen- ækv.] 0,009 / 0,02 / 0,03 [kg Sb- ækv.] 6, / 1, / 1, [MJ, net calorific] 317 / 741 / 980 Forbrug Fornybar energi, primær Ikke-fornybar energi, primær Fornybar energi, sekundær Ikke-fornybar energi, sekundær Input af sekundært materiale** Ferskvand Huldæk [MJ] 18 / 42 / 56 [MJ] 317 / 741 / 980 [MJ, net calorific] 0 / 0 / 0 [MJ, net calorific] 0 / 0 / 0 10 / 23 / 31 [m³] 14 / 33 / 43 Supplement til MVD [6/9]
17 Affald Farligt affald Ikke-farligt affald - Fra udgravning af ressourcer Huldæk 0 / 0 / / 242 / 321 Ikke-farligt affald - Andet 10 / 32 / 63 Radioaktivt affald Materialer til genbrug 0,012 / 0,042 / 0,083 0 / 0 / 0 Materiale til genanvendelse 0 / 0 / 0 Materialer til energiudnyttelse 0 / 0 / 0 Supplement til MVD [7/9]
18 Resultater for typerne 1-8 samlet i én tabel. Deklareret enhed 1 m 2 Miljøeffekter per m 2 betonelement Type 1* Type 2 Type 3 Type 4 Type 5 Type 6 Type 7 Type 8 Global opvarming; GWP Nedbrydning af ozonlaget; ODP [kg CO 2 - ækv.] [kg CFC-11- ækv.] 2, , , , , , , , Forsuring af land- og vandmiljøer; AP Eutrofiering; EP Dannelse af fotokemiske oxidanter I troposfæren; POCP [kg SO 2 - ækv.] [kg PO 4 - ækv.] [kg Ethenækv.] 0,04 0,10 0,10 0,15 0,10 0,12 0,12 0,11 0,007 0,01 0,01 0,01 0,01 0,02 0,01 0,02 0,003 0,004 0,005 0,014 0,005 0,009 0,009 0,009 Udtømning af abiotiske ikke-fossile [kg Sb- ækv.] 4, , , , , , , , ressourcer Udtømning af abiotiske fossile ressourcer [MJ, net calorific] *Type 1: C30/37, 2.4 t/ m 3, 10 cm tykkelse, 3 kg armering, 240 kg beton Type 2: C30/37, 2.4 t/ m 3, 15 cm tykkelse, 3 kg armering, 360 kg beton Type 3: C30/37, 2.4 t/ m 3, 15 cm tykkelse, 10 kg armering, 360 kg beton Type 4: letbeton, 1.5 t/m 3, 15 cm tykkelse, 3 kg armering, 225 kg beton Type 5: C30/37, 2.4 t/ m 3, 18 cm tykkelse, 3 kg armering, 432 kg beton Type 6: C30/37, 2.4 t/m 3, 18 cm tykkelse, 30 kg armering, 432 kg beton Type 7: Letbetonelement, 1.95 t/m 3, 15 cm tykkelse, 3 kg armering, 292 kg beton Type 8: Huldæk, 365 kg/m 2, 265 mm tykkelse, 10 kg armering, 355 kg beton Supplement til MVD [8/9]
19 Forbrug pr. m 2 betonelement Type 1* Type 2 Type 3 Type 4 Type 5 Type 6 Type 7 Type 8 Fornybar energi, primær [MJ] Ikke-fornybar energi, primær [MJ] Fornybar energi, sekundær [MJ, net calorific] Ikke-fornybar energi, sekundær [MJ, net calorific] Input af sekundært materiale Ferskvand [m³] Affald pr. m 2 betonelement Type 1* Type 2 Type 3 Type 4 Type 5 Type 6 Type 7 Type 8 Farligt affald Ikke-farligt affald - Fra udgravning af ressourcer 104 Ikke-farligt affald - Andet Radioaktivt affald 0,007 0,01 0,015 0,015 0,011 0,030 0,012 0,012 Materialer til genbrug Materiale til genanvendelse Materialer til energiudnyttelse Supplement til MVD [9/9]
Miljøvaredeklaration. Betonprodukter indenfor Blok-, Afløbs- og Belægningsgruppen
Miljøvaredeklaration Betonprodukter indenfor Blok-, Afløbs- og Belægningsgruppen Dette er en miljøvaredeklaration (MVD) i overensstemmelse med DS/EN ISO 14025 og DS/EN 15804. Miljøvaredeklarationen er
EPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: Papiruld Danmark A/S Nr.: MD-14002-DA Udstedt: 21-05-2014 Gyldig til: 21-05-2019
Ejer: Papiruld Danmark A/S Nr.: MD-14002-DA Udstedt: 21-05-2014 Gyldig til: 21-05-2019 3. P A R T S V E R I F I C E R E T EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Råmaterialer
Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton
Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton Chefkonsulent Anette Berrig [email protected] Hvem er Fabriksbetongruppen? Brancheforening for fabriksbetonproducenter i Dansk Beton Dansk Beton er en sektion
EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804
Ejer: Nr.: Udstedt: Gyldig til: [Firmanavn] MD-XXXXX-DA xx-xx-xxxx xx-xx-xxxx 3. P A R T S V E R I F I C E R E T EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Deklarationens
EPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: PRIMEWOOL Holding Nr.: MD-15010-DA Udstedt: 16-11-2015 Gyldig til: 16-11-2020
Ejer: PRIMEWOOL Holding Nr.: MD-15010-DA Udstedt: 16-11-2015 Gyldig til: 16-11-2020 3. P A R T S V E R I F I C E R E T EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Deklarationens
EPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: Troldtekt A/S Nr.: MD-15005-DA Udstedt: 04-03-2015 Gyldig til: 19-12-2019
Ejer: Troldtekt A/S Nr.: MD-15005-DA Udstedt: 04-03-2015 Gyldig til: 19-12-2019 3. P A R T S V E R I F I C E R E T EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Deklarationens
Miljøvaredeklaration
Miljøvaredeklaration Trævindue (3-lags glas) Baseret på livscyklusvurdering i henhold til EN 15804:2012+A1:2013 og ISO 14025 (2010) Projektet er støttet af: Deklarationens ejer: VinduesIndustrien Inge
EPD. Ejer: Gamle Mursten ApS Nr.: MD DA Udstedt: Gyldig til:
Ejer: Gamle Mursten ApS Nr.: MD-16007-DA Udstedt: 27-03-2017 Gyldig til: 27-03-2022 3. PARTS VERIFICERET EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Deklarationens ejer Gamle
Krav til vinduer, glas og facader i fremtidens bæredygtige byggeri
Krav til vinduer, glas og facader i fremtidens bæredygtige byggeri Nationale og internationale standarder og trends Dokumentation af bæredygtighed TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER BYGGECENTRUM, D. 11/11-2013
Opgave 1.1 Løsningsforslag - Brug af LCA-byg
Opgave 1.1 Side 1/5 Opgave 1.1 Løsningsforslag - Brug af LCA-byg a) Byggeriet faser Byggeriet faser vist på figur 1 betegnes med et bogstav og et tal. Hvilket tal og bogstav betegner faserne? b) Miljøeffekter
Vandinstallationer og komponenter til fremtidens krav. CE-mærkning samt Byggevareforordningens fokus på bæredygtighed
Vandinstallationer og komponenter til fremtidens krav CE-mærkning samt Byggevareforordningens fokus på bæredygtighed Ny byggevareforordning Den nye Byggevareforordning (CPR) har erstattet det gamle byggevaredirektiv
NYE EMISSIONSFAKTORER FOR EL OG FJERNVARME INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Grundlag for beregningerne 2. 3 LCA metode 5
TRAFIK- OG BYGGESTYRELSEN NYE EMISSIONSFAKTORER FOR EL OG FJERNVARME ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk KORTFATTET BAGGRUNDSNOTAT INDHOLD
EPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: Randers Tegl A/S Nr.: MD DA Udstedt: Gyldig til:
Ejer: Randers Tegl A/S Nr.: MD-14003-DA Udstedt: 23-07-2014 Gyldig til: 23-07-2019 3. P A R T S V E R I F I C E R E T EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Deklarationens
Beton og bæredygtighed. Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut, Beton
Beton og bæredygtighed Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut, Beton Oversigt Agenda Beton Grøn beton Bæredygtighed Bæredygtig beton Oversigt Beton Danmark 8,0 mio. tons - eller 3,5 mio. m 3
En vugge-til-port sammenligning af Primewool papirisolering med mineraluldsisoleringsprodukter med hensyn til energiforbrug og klimapåvirkninger
En vugge-til-port sammenligning af Primewool papirisolering med mineraluldsisoleringsprodukter med hensyn til energiforbrug og klimapåvirkninger af Allan Astrup Jensen Forskningschef, CEO Nordisk Institut
Beton og bæredygtighed. Gitte Normann Munch-Petersen / Claus V Nielsen Teknologisk Institut, Beton / Rambøll
Beton og bæredygtighed Gitte Normann Munch-Petersen / Claus V Nielsen Teknologisk Institut, Beton / Rambøll Betonworkshop 27. oktober 2017 Oversigt Agenda Beton og miljøpåvirkninger Grøn beton Bæredygtighed
INTRO TIL VEJLEDNINGSINDSATS PÅ BÆREDYGTIGHEDSOMRÅDET LCA OG LCC VÆRKTØJER
INTRO TIL VEJLEDNINGSINDSATS PÅ BÆREDYGTIGHEDSOMRÅDET LCA OG LCC VÆRKTØJER HARPA BIRGISDOTTIR, SENIORFORSKER, SBI Byggepolitisk strategi initiativ 31 Bæredygtighedspakke med en række vejledninger til opførelse
At bygge med træ muligheder og udfordringer. Thomas Mark Venås, Byggeri og Anlæg, Teknologisk Institut
At bygge med træ muligheder og udfordringer Thomas Mark Venås, Byggeri og Anlæg, Teknologisk Institut Træ som byggemateriale Udsagn om muligheder Træ er et miljøvenligt materiale Træ er billigt Træ har
Bæredygtighed i energirenovering
Bæredygtighed i energirenovering 7. November 0 Præsenteret af: Henrik Poulin Teknologisk Institut Center for bæredygtigt byggeri sektioner Bæredygtighedsgruppen Certificering og kontrol Byggelaboratoriet
EPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: Kalk- og Teglværksforeningen af 1893 Nr.: MD-14004-DA Udstedt: 05-12-2014 Gyldig til: 05-12-2019
Ejer: Kalk- og Teglværksforeningen af 1893 Nr.: MD-14004-DA Udstedt: 05-12-2014 Gyldig til: 05-12-2019 3. P A R T S V E R I F I C E R E T EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG
MILJØVURDERING AF BLØDGØRING AF VAND
NOVEMBER 2015 NORDVAND MILJØVURDERING AF BLØDGØRING AF VAND RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOVEMBER 2015 NORDVAND MILJØVURDERING
CO 2 footprint. Hvor adskiller Connovate s betonbyggesystem sig fra traditionelle betonbyggesystemer:
CO 2 footprint Indledning Det er denne rapports formål at sammenligne Connovate s beton modul system, med et traditionelt beton byggesystem, og deres miljømæssige belastning, med fokus på CO 2. Hvor adskiller
Bæredygtige byggematerialer i landbrugsbyggeriet
NOTAT Bæredygtige byggematerialer i landbrugsbyggeriet Dette notat giver en kort introduktion til bæredygtighed i byggeriet, med nogle overvejelser omkring hvorledes bæredygtighed kan være aktuel for landbrugsbyggeri
Beton optager CO 2. Har det betydning for miljøet? Jesper Sand Damtoft. Aalborg Portland Group. Research and Development Centre
1 Beton optager CO 2 Har det betydning for miljøet? Jesper Sand Damtoft Aalborg Portland Group Karbonatisering Baggrund 2 Baggrund CO 2 emission fra cementproduktion? CO 2 emission fra cementproduktion
CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder
CO 2 -opgørelse, 2009 Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES
Materialevalg i en energimæssig strategi
Materialevalg i en energimæssig strategi Mette Glavind, Teknologisk Institut Varmeakkumulering i byggematerialer Eksempler på betydningen af varmeakkumulering for energibehovet Livscyklusbetragtninger
CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS
BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K [email protected] www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse
12.5 Rør, brønde og bygværker
12.5 Rør, brønde og bygværker Af Steffen Birk Hvorslev, SBH-Consult A/S Betonrør og -brønde bruges til at anlægge gravitations- og tryksystemer til transport af spildevand og regnvand, samt til at etablere
NATURLIG STRALING I BYGNINGER.
NATURLIG STRALING I BYGNINGER. Overalt i vores omgivelser findes radioaktive stoffer, som udsender ioniserende stråling. Vores egen krop indeholder også radioaktive stoffer, og fra solen og verdensrummet
ROAD-RES en dansk model for LCA Seminar på Arlanda Knud A. Pihl Vejteknisk Institut Vejdirektoratet
ROAD-RES en dansk model for LCA Seminar på Arlanda 2007-05-10 Knud A. Pihl Vejteknisk Institut Vejdirektoratet Min præsentation Hvad er LCA? ROAD-RES værktøjet Afprøvning af ROAD-RES Foreløbige konklusioner
Beton er miljøvenligt på mange måder
Beton er miljøvenligt på mange måder Beton i DK Færdigblandet Betonelementer Huldæk Letbetonelement er Betonvarer Murermester ca. 2 tons beton per indbygger per år 2,5-5% af al CO 2 -emission kommer fra
Environmental impacts from digital solutions as an alternative to conventional paper-based solutions
Environmental impacts from digital solutions as an alternative to conventional paper-based solutions NB: Dansk sammenfatning hele den engelsksprogede rapport kan downloades via www.e-boks.dk Anders Schmidt
Gamle Mursten Vægsystemer facadesystem med murstensskaller skåret af genbrugsmursten
1114 NEPD Ver. 1 2015 ENVIRONMENTAL PRODUCT DECLARATION in accordance with ISO 14025 and EN 15804 Ejer af deklarationen: Programoperatør: Udgiver: Deklarationsnummer: Publiceringsnummer: ECO Platform registreringsnummer:
Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen
12.4.2 Udstøbningsblokke Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen Udstøbningsblokke kaldes også ofte fundablokke. Blokkene er betonblokke, som er hule med en forvange og en bagvange holdt sammen af tværvanger.
Beslutningsværktøj, RemS
ATV Gå Hjem Møde Skovlunde Byvej 96B et eksempel på (mis)brug af LCA-analyser i RemS af Jesper Lind, COWI A/S 1 Site specifikke fakta, Skovlunde Byvej 96A Renseri fra 1960 til 1987 Undersøgelser primo/medio
Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12
Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...
Beton afgiver ingenting til indeklimaet - tværtimod
1 Beton afgiver ingenting til indeklimaet - tværtimod afdampning fra beton Problemstilling Betonkonstruktioner anklages ofte for at afgive sundhedsfarlig dampe som forårsager et dårligt indeklima. Er det
Miljøvaredeklarationer - EPD
Miljøvaredeklarationer - EPD Henrik Fred Larsen Seniorkonsulent EPD Danmark Teknologisk Institut Indhold Hvad er en EPD og hvad bliver den brugt til? Hvor kommer krav til EPD er fra? Hvordan laves en EPD?
Reparation og genbrug skal være er trendy
Reparation og genbrug skal være er trendy Lone Mikkelsen, seniorrådgiver i kemikalier, Det Økologiske Råd 26. oktober 2015, Tølløse Det Økologiske Råd Miljøorganisation der arbejder for at fremme bæredygtig
Hvad bør en visionær, bygherre gøre sig af overvejelser, når han/hun skal bygge for de næste 100 år? DAKOFAs Årskonference 20.
Anna-Mette Monnelly - Bæredygtighedschef/ NCC Danmark, [email protected] Hvad bør en visionær, bygherre gøre sig af overvejelser, når han/hun skal bygge for de næste 100 år? DAKOFAs Årskonference 20. september
Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration
Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration v. Søren Boas, Post Danmark Ninkie Bendtsen og Mads Holm-Petersen, COWI Baggrund og formål Hver dag transporterer Post Danmark over 4 millioner
Sammenligning af sikkerhedsniveauet for elementer af beton og letbeton
Dansk Betondag 2004 Hotel Svendborg, Fyn 23. september 2004 Sammenligning af sikkerhedsniveauet for elementer af beton og letbeton Ingeniørdocent, lic. techn. Bjarne Chr. Jensen Niels Bohrs Allé 1 5230
FORSØG MED 37 BETONELEMENTER
FORSØG MED 37 BETONELEMENTER - CENTRALT, EXCENTRISK OG TVÆRBELASTEDE ELEMENTER SAMT TILHØRENDE TRYKCYLINDRE, BØJETRÆKEMNER OG ARMERINGSSTÆNGER Peter Ellegaard November Laboratoriet for Bærende Konstruktioner
Introduktion til LCA på bygninger
Introduktion til LCA på bygninger 2015 Introduktion til LCA på bygninger 2 Indhold Introduktion... 3 Bygningens livscyklus... 4 Hvordan ser bygningens livscyklus ud?... 5 Typiske miljøpåvirkninger som
Netværksmøde. grønne forretningsmodeller og industrisymbioser
Herning, 11. november 2015 Netværksmøde Forretningsudvikling og vækst grønne forretningsmodeller og industrisymbioser Væksthus Midtjylland i korte træk Erhvervsdrivende fond, stiftet af kommunerne i region
Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen
12.4.1 Letklinkerblokke Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen Letklinkerblokke er lette byggeblokke, der på samme måde som Lego klodser - dog i større format - ud fra standardstørrelser opbygges til
Varmepumpefabrikantforeningen
Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at
Klimakompasset. Standard beregning. Sådan laver du en CO 2. - beregning. (Scope 1 & 2)
Klimakompasset Sådan laver du en CO 2 - beregning Standard beregning (Scope 1 & 2) STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) SCOPE 1, 2 OG 3 AFLEDTE VÆRDIER CO2-BEREGNEREN OPRET
Rette valg af beton til anlægskonstruktioner. Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D.
Rette valg af beton til anlægskonstruktioner Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D. Historien bag nutidens anlægscementer 2 Dania Import. klinker Alssundcement Storebæltvariant Storebæltvariant
PRODUKTERS SKJULTE RESSOURCEFORBRUG AKTIVITET 1 FORLØB NR. 2. Hvad indeholder en økologisk rygsæk?
PRODUKTERS SKJULTE RESSOURCEFORBRUG FORLØB NR. 2 Når folk køber en mobiltelefon eller en tomat, er det kun selve produktet, de bærer med hjem. En mobiltelefon vejer ca. 150 gram, og en tomat vejer cirka
Deklarering af el i Danmark
Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne
Bitumenstabiliserede bærelag
Bitumenstabiliserede bærelag Bjarne Bo Jensen Produktchef NCC Roads A/S [email protected] Der findes i dag flere alternative anvendelser for genbrugsasfalt. Bitumenbundet genbrugsasfalt kan produceres efter flere
Materialeværdierne i det efterfølgende er baseret på letklinker produceret i Danmark.
3.7 Letklinker Af Erik Busch, Saint-Gobain Weber A/S Letklinker er brændt ler ligesom teglmursten og tegltagsten. Under brændingen deler lermassen sig i mange små kugleformede stykker i forskellige størrelser
CCS Formål Produktblad December 2015
CCS Formål Produktblad December 2015 Kolofon 2015-12-14
Center for Grøn Beton
Center for Grøn Beton Miljøscreening af betonbro Udført af: Karsten Tølløse Teknologisk Institut, Beton, december 2002 Titel: Udført af: Miljøscreening af betonbro Karsten Tølløse Dato: December 2002 ISBN:
Om brændværdi i affald
Skatteudvalget L 126 - Svar på Spørgsmål 4 Offentligt Notat J..nr. 2008-231-0017 28. april 2009 Om brændværdi i affald affald danmark har i en henvendelse til Skatteudvalget den 17 marts 2009 blandt andet
Energiproduktion og energiforbrug
OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker
Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk
Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk På de næste sider kan du læse fakta om fjernvarme, solvarmeprojektet og varmeværket i almindelighed. Grdl. 1964 Fjernvarme i Danmark 1,6 mill. ejendomme i Danmark
Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING
Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING Hvad er Amagerforbrænding til for? Amagerforbrænding er en integreret del af det kommunale affaldssystem og har til opgave at opfylde og sikre ejernes
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
REPORT. Esbjergværket ISO-rapport til GREENET 2013
REPORT Esbjergværket ISO-rapport til GREENET 2013 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger 2. Ledelsessystemer og certificering 3. Politik for kvalitet, arbejdsmiljø og miljø 4. Forbrug og emissioner 5.
Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011
Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen
Dansk Imprægneringsstatistik 2014
Dansk Imprægneringsstatistik 2014 Dansk Imprægneringskontrol c/o Teknologisk Institut Gregersensvej 3 2630 Taastrup Tlf.: 7220 2337 E-mail: [email protected] Trykimprægnering Vakuumimprægnering
CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune
CO2 regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Udviklingen i elforbruget for perioden 23 til 216 er vist i figur 1. Elforbruget i de kommunale
Fremtidens flyveaske - fra samfyring af kul og biomasse/affald
Fremtidens flyveaske - fra samfyring af kul og biomasse/affald VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT Hvorfor samfyring? Hvad er samfyringsaske og hvilke asker er testet? Kan man anvende samfyringsaske på
Energi og miljø ved transport og behandling af forbrændingsegnet
Notat Dato: 25. juli 2011 Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Energi og miljø ved transport og behandling af forbrændingsegnet affald I dette notat redegøres der for energiforbrug og miljøbelastning
Bæredygtige byggematerialer og cirkulær økonomi. Leonora Charlotte Malabi Eberhardt ErhversPhD studerende
Bæredygtige byggematerialer og cirkulær økonomi Leonora Charlotte Malabi Eberhardt ErhversPhD studerende 2 Agenda 1. Den teknologiske udvikling og materialernes betydning 2. Et eksempel på et cirkulært
BYGGEVAREDEKLARATION
BYGGEVAREDEKLARATION 1. GRUNDDATA Vareidentifikation Handelsnavn: LIP 230 Hurtighærdende Finspartelmasse Varenummer: 4411880 Dokument-ID Varegruppe: Spartelmasse Ny Deklaration Ved ændret deklaration Ændret
Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt
Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt (herunder køling, flytning fra stald til lager, separering og forbrænding) Sven G. Sommer Tekniske fakultet, Syddansk Universitet
Brugervejledning til LCAbyg version 2. Beregning af bygningers miljøprofiler
Brugervejledning til LCAbyg version 2 Beregning af bygningers miljøprofiler SBi Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2015 Titel Brugervejledning til LCAbyg version 2 Undertitel Beregning
Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
KORTLÆGNING & PROGNOSE
2014 2024 KORTLÆGNING & PROGNOSE 2 FORORD I forbindelse med udarbejdelsen af den kommunale affaldshåndteringsplan 2014-2024 er denne kortlægnings- og prognoserapport udarbejdet. Affaldsbekendtgørelsens
Sammenligning mellem ekstra let og middeltungt boligbyggeri
Sammenligning mellem ekstra let og middeltungt boligbyggeri 1. Introduktion Dette notat indeholder en sammenligning, hvor CO 2 -regnskabet for to byggematerialer sammenlignes igennem hele byggeriets livscyklus.
Køkkenkværne energi der går i vasken?
Køkkenkværne energi der går i vasken? V/ Helle Strandbæk, Aalborg Forsyning, Kloak A/S repræsentant for Komité for Spildevand, DANVA 1 Hvorfor drøfte køkkenkværne? Stigende efterspørgsel flere henvendelser
