LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2015 ARKITEKTBRANCHEN

Transkript

1 Til DANSK INDUSTRI Dokumenttype Rapport Dato Februar 2016 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2015 ARKITEKTBRANCHEN

2 ARKITEKTBRANCHEN INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning Akademiske arkitekter Landskabsarkitekter Bygningskonstruktører Tekniske assistenter/designere/tegnere Månedsløn og stillingsbetegnelse Tillæg mv Deltidsansættelser og elever Personalegoder og bruttolønsordninger De deltagende virksomheder 22 BILAG Bilag 1 Gennemsnitlig månedsløn fordelt på uddannelsesgruppe Bilag 2 overenskomstmæssigt aftalte månedsløn for de forskellige medarbejdergrupper for de forskellige lønbånd Bilag 3 Ekstra tabeller og figurer

3 1. INDLEDNING Løn- og personalestatistikken bygger på oplysninger indhentet i perioden fra den 21. oktober 2015 til den 2. december 2015 blandt de medlemsvirksomheder, som har overenskomstansatte. Løn- og personalestatistikken 2015 er udarbejdet af Rambøll Management Consulting for Dansk Industri. Løn- og personalestatistikken dækker over oplysninger fra 243 virksomheder, der tilsammen repræsenterer overenskomstansatte medarbejdere. De medarbejdere svarer til det samlede antal overenskomstansatte medarbejdere i Dansk Industris medlemsvirksomheder0f1. De indsamlede data er behandlet fortroligt, og det er således kun Dansk Industri og den enkelte virksomhed, der har adgang til de virksomhedsspecifikke data. Endvidere er oplysningerne anonymiseret således, at enkeltpersoner eller enkeltvirksomheder ikke kan genfindes i data. Løn- og personalestatistikken omfatter den for medarbejderne individuelt aftalte løn, inkl. eventuelle funktionstillæg, tillidsrepræsentanttillæg, arbejdsmiljørepræsentanttillæg, bruttolønsordninger, evt. fleksible personalegoder samt aftalte rådighedstillæg. For deltidsansatte er månedslønnen omregnet til en fuldtidsmånedsløn. Lønnen er inklusive medarbejderens eget men ikke arbejdsgiverens pensionsbidrag. Ferietillæg og eventuel overarbejdsbetaling medregnes ikke i den faste månedsløn, da dette vanskeliggør en sammenligning med de overenskomstaftalte lønbånd. For lønoplysningerne er der i nogle af opgørelserne foruden gennemsnittet også angivet nedre, median og øvre : Nedre er den observation, hvor alle de observationer, der er lavere end denne, udgør 25 pct. af alle observationerne. Medianen er den observation, hvor alle de observationer, der er lavere end denne, udgør 50 pct. af alle observationerne. Øvre er den observation, hvor alle de observationer, der er lavere end denne, udgør 75 pct. af alle observationerne. Da de individuelle medarbejder ikke er ansat med samme vilkår f.eks. personalegoder skal det endvidere bemærkes, at enkelte oplysninger ikke er relevante for samtlige medarbejderne. Dette medfører, at der for hver kategori (f.eks. personalegoder) ikke nødvendigvis er oplysninger for det samme antal medarbejdere. Lønsumskontrol Der er i løn- og personalestatistikken for 2015 foretaget en lønsumskontrol som for statistikken. Den enkelte virksomheds samlede lønomkostninger i 2015 sammenlignes med den samlede lønomkostning, som virksomheden ville have haft, hvis skalabruttolønsordningen fra 2011 stadig var gældende. I afsnit 2 beskrives de deltagende medarbejdere på baggrund af køn, alder og uddannelse i. Derefter præsenteres resultaterne af løn- og personalestatistikken i afsnit 3-7. I afsnit 8 beskrives de deltagende virksomheders fordeling på antal medarbejdere og geografisk område. Endelig indeholder bilag 1 en opgørelse over den gennemsnitlige månedsløn fordelt på de resterende uddannelseskategorier, som ikke er dækket af afsnit 3. Bilag 2 indeholder lønoplysninger fordelt på lønbånd. 1 De resterende medlemsvirksomheder har angivet, at de ikke har nogen overenskomstansatte. Disse indgår derfor ikke i denne rapport. 1

4 2. DE DELTAGENDE MEDARBEJDERE I dette afsnit præsenteres køn, alder og uddannelsesretning for de deltagende medarbejdere. Tabel 1 viser medarbejdernes fordeling på køn og alder. Tabel 1: Medarbejdere fordelt på køn og alder Alder* Kvinder Mænd Samlet Kvinder (pct.) Mænd (pct.) Samlet (pct.) ,1 % 0,1 % 0,1 % ,2 % 0,3 % 0,4 % ,5 % 8,0 % 12,4 % ,7 % 12,5 % 20,3 % ,2 % 11,6 % 19,8 % ,0 % 10,0 % 16,0 % ,4 % 6,6 % 11,0 % ,5 % 4,7 % 8,3 % ,6 % 0,8 % 1,3 % ,4 % 1,0 % 1,4 % ,2 % 0,9 % 1,1 % ,2 % 0,8 % 1,1 % ,3 % 0,8 % 1,2 % ,5 % 0,7 % 1,2 % ,3 % 0,5 % 0,8 % ,3 % 0,5 % 0,9 % ,2 % 0,3 % 0,5 % ,0 % 0,5 % 0,5 % ,4 % 1,2 % 1,6 % Ikke angivet ,1 % 0,1 % 0,2 % I alt** ,1 % 61,9% 100,00% Note: * Medarbejdernes alder er opgjort som 2015 minus medarbejdernes fødselsår. Note: ** Grundet afrunding summer andelene ikke til 100,0 %. Akademiske arkitekterne er her opgjort eksl cand polyt, se bilag 2. Som det fremgår af tabellen, er der oplysninger om køn for alle medarbejdere, som fordeler sig med 62 pct. mænd og 38 pct. kvinder. I forhold til 2014-resultaterne har der været et fald i andelen af kvinder i den samlede fordeling på 6,9 pct. Det er især inden for aldersgruppen år at andelen af mænd og kvinder har ændret sig. Her er andelen af mænd steget siden 2014, mens andelen af kvinder er faldet. Tabel 1 viser endvidere aldersfordelingen for de deltagende mænd og kvinder, hvor den sidste kolonne i tabellen viser den samlede aldersfordeling blandt medarbejderne. Aldersgruppen år udgør den største andel af medarbejdere (over 20 pct.), hvoraf ca. 12,5 pct. er mænd, mens ca. 7,7 pct. er kvinder. Overordnet befinder lidt over 40 pct. af medarbejderne i undersøgelsen sig inden for aldersgruppen år. Andelen af medarbejdere på 65 år eller derover ligger på 1,6 pct. 2

5 Figur 1 illustrerer resultaterne fra Tabel 1 grafisk. Figur 1: Medarbejdere fordelt på køn og alder 25% 20% 15% 10% 5% 0% Mænd Kvinder 3

6 I Tabel 2 opgøres aldersfordelingen for fire af uddannelseskategorierne; akademisk arkitekt, bygningskonstruktør, teknisk designer/assistent/tegner samt landskabsarkitekter. Tabel 2: Aldersfordeling for akademiske arkitekter, bygningskonstruktører og tekniske assistenter/designere/tegnere, Landskabsarkitekter Alder Akademisk arkitekt Teknisk designer /assistent Bygningskonstruktør Landskabsarkitekt Akademisk arkitekt (pct.) Bygningskons truktør (pct.) Teknisk designer /assiste nt (pct.) Landskabsarkitekt (pct.) Ikke angivet ,0% 0,2% 1,0% 0,0% 0,2% 1,1% 0,0% 0,0% 9,7% 17,2% 2,1% 8,6% 19,1% 22,6% 5,2% 25,9% 21,3% 18,4% 6,2% 24,5% 18,1% 13,2% 14,4% 20,1% 10,9% 10,8% 12,4% 13,7% 8,9% 6,7% 21,6% 4,3% 1,3% 1,4% 4,1% 0,0% 1,2% 1,6% 4,1% 0,0% 1,2% 1,2% 1,0% 0,0% 1,1% 1,0% 2,1% 0,7% 1,2% 0,5% 3,1% 0,0% 1,3% 0,8% 6,2% 0,0% 0,6% 0,5% 8,2% 0,0% 0,9% 0,6% 3,1% 0,0% 0,7% 0,2% 1,0% 0,0% 0,5% 0,5% 1,0% 0,0% 1,6% 1,4% 3,1% 2,2% 0,2% 0,1% 0,0% 0,0% I alt % 100% 100% 100% Note: * Akademiske arkitekter er her opgjort eksklusiv cand.polyt (se bilag). Note: ** Grundet afrunding summer andelene ikke til 100,0 %. Næsten halvdelen af de akademiske arkitekter og bygningskonstruktører befinder sig i alderskategorierne år og år (hhv. 40,4 pct. og 41,0 pct.) jf. Tabel 2. For de tekniske assistenter/designere/tegnere er denne andel faldet siden Den største andel af de tekniske assistenter/designere/tegnere ligger mellem 55 og 64 år (34 pct.). Den største andel af landsskabs arkitekter ligger mellem år (24,5 pct.). 4

7 De deltagende medarbejderes uddannelse fremgår af Tabel 3. Tabel 3: Medarbejdere fordelt på uddannelse Uddannelse Antal Andel Akademisk arkitekt ,9 % Landskabsarkitekt KVL/K U SCIENCE 143 4,7 % Cand.polyt. eller cand.scient.techn i arkitektur og design eller byggeledelse 80 2,7 % Cand.design (Designere med kandidatgrad) 9 0,3 % Bygningskonstruktør ,2 % Teknisk assistent/-designer/-tegner 97 3,2 % Byggetekniker 16 0,5 % Møbel- og indretningsarkitekter 13 0,4 % I alt* % Note: * Grundet afrunding summer andelene ikke til 100,0 %. Som det fremgår af Tabel 3 er ca. 56,9 pct. af de deltagende medarbejdere uddannet akademiske arkitekter. Tabellen viser endvidere, at ca. 31,2 pct. af medarbejderne er uddannet bygningskonstruktører, mens de øvrige uddannelsesgrupper er repræsenteret af betydeligt færre medarbejdere (fra 0,3 pct. til 4,7 pct.). I de følgende afsnit 3 til 7 præsenteres resultaterne af løn- og personalestatistikken, mens afsnit 8 indeholder en beskrivelse af de deltagende virksomheder på baggrund af deres størrelse og geografiske placering. 5

8 3. MÅNEDSLØN OG UDDANNELSESRETNING I dette afsnit præsenteres den faste månedsløn ekskl. og inkl. rådighedstillæg for de enkelte uddannelsesretninger. Resultaterne præsenteres for de akademiske arkitekter, bygningskonstruktørerne, landskabsarkitekterne samt for de tekniske assistenter/ designere /tegnere. For de øvrige uddannelsesretninger opgøres den gennemsnitlige månedsløn i Bilag 1. Månedslønnen for de forskellige medarbejdere sammenholdes i det følgende afsnit med den minimallønnen aftalt i de tre overenskomster "Arkitektoverenskomsten ", "Konstruktøroverenskomsten for Arkitektbranchen " samt "TL-Konstruktør- og teknikeroverenskomsten for Arkitektbranchen ". I tidligere år er de forskellige lønniveauer blevet fastsat efter et lønbånd, som refererer til et bestemt anciennitetsniveau målt i antal hele års anciennitet. For de tre overenskomster for er disse lønbånd blevet ændret, således at anciennitetsniveauet opgøres for antal hele måneder medarbejderen har været i fuld arkitektfaglig beskæftigelse. For bedre at kunne sammenholde anciennitetsniveauerne med løn- og personalestatistikker for foregående år, viser tabel 4 en oversigt over sammenhængen mellem antal års anciennitet, antal måneders anciennitet og de tidligere anvendte lønbånd. Tabel 4: Anciennitet i år og måneder ift. tidligere lønbånd Lønanciennitet, hele år Lønanciennitet, måneder Lønbånd* 0 år 0-11 mdr. 1 1 år mdr. 2 2 år mdr. 3 3 år mdr. 4 4 år mdr. 5 5 år mdr. 6 6 år mdr. 7 7 år mdr. 8 8 år mdr. - 9 år mdr år mdr år mdr. - Over 12 år Over 144 mdr. - Note: * Bemærk at lønbånd 8 var det højeste lønbånd i de tidligere overenskomster, og blev opnået efter 7 hele år i arkitektfaglig beskæftigelse. Som Tabel 4 viser, tager den minimallønnen for uddannelsesretningerne udgangspunkt i en anciennitetsopdeling gående fra 0-11 mdr. til mere end 144 mdr. I Bilag 2 præsenteres den overenskomstmæssigt aftalte månedsløn for de forskellige medarbejdergrupper for de forskellige lønbånd, sammenholdt med antal måneders anciennitet og de tidligere løntrin, jf. Tabel 4. Gennemsnitslønningerne for uddannelserne opgjort efter lønbånd kan findes i Bilag 3. 6

9 3.1 Akademiske arkitekter Tabel 5 indeholder den faste månedsløn for de akademiske arkitekter fordelt på tilsvarende anciennitet. Til læserens orientering er der vist det tilhørende lønbånd. Tabel 5: Månedsløn for akademiske arkitekter Anciennitet - måneder Antal Andel Lønbånd Nedre Median Øvre Gennemsnitsløn 0-11 mdr. 99 5,8 % mdr ,5 % mdr. 79 4,6 % mdr. 78 4,5 % mdr. 78 4,5 % mdr. 74 4,3 % mdr. 67 3,9 % mdr. 94 5,5 % mdr. 92 5,4 % mdr. 69 4,0 % mdr. 84 4,9 % mdr. 71 4,1 % Over 144 mdr ,0 % I alt % Note: Det skal bemærkes, at den gennemsnitlige månedsløn for er højere for måneders anciennitetstrin end den gennemsnitlige månedsløn for måneders anciennitet, hvilket skyldes, at der er angivet en meget høj løn for enkelte medarbejdere med måneders anciennitet. Tabellen indeholder antal medarbejdere fordelt på anciennitet, den nedre, median, øvre og den gennemsnitlige månedsløn. Som det fremgår af Tabel 5, har langt den største andel af medarbejderne en anciennitet på mere end 144 mdr. (ca. 42,0 pct.). Den store gruppe viser, at langt de fleste akademiske arkitekter (ca. 66 pct.) befinder sig på det højeste lønbånd, lønbånd 4. Herudover skal det bemærkes, at andelen af medarbejdere med en anciennitet på mdr. er steget siden Den gennemsnitlige faste månedsløn for akademiske arkitekter ligger i intervallet kr. (0-11 måneders anciennitet) til kr. (mere end 144 måneders (12 års) anciennitet). Set over alle år er den gennemsnitlige faste månedsløn kr. Sammenlignet med sidste år er gennemsnitslønnen for 2015 nogenlunde den samme ( kr. i 2014). 7

10 Gennemsnitsløn Antal medarbejdere Figur 2 viser den gennemsnitlige løn fordelt på anciennitet (målt i antal hele år), samt antallet af medarbejdere med det givne antal hele år i beskæftigelse (h. akse). Bemærk, at sammenhængen mellem antal hele år og antal måneder kan ses i Tabel 4. Figur 2: Gennemsnitsløn for arkitekter fordelt på antal hele år i arkitektfaglig beskæftigelse Anciennitet Antal (h. akse) Gennemsnitsløn Det fremgår af ovenstående figur, at medarbejdere med en anciennitet på 25 år eller mere er langt den største gruppe. Den højeste gennemsnitsløn har de 12 medarbejdere med 24 års anciennitet ( kr.). Det fremgår endvidere, at 180 akademiske arkitekter har været i arkitektfaglig beskæftigelse i 25 år eller mere, samt at disse har en gennemsnitsløn på ca kr. 8

11 Tabel 6 indeholder den faste månedsløn inkl. rådighedstillæg for de akademiske arkitekter. I tillæg hertil er vist den overenskomstaftalte løn fordelt på lønbånd. Tabel 6: Månedsløn inkl. rådighedstillæg for akademiske arkitekter Anciennitet Antal Andel Lønbånd Nedre Median Øvre Kvartil Gennemsnitsløn inkl. rådighedstillæg 0-11 mdr. 99 5,8 % mdr ,5 % mdr. 79 4,6 % mdr. 78 4,5 % mdr. 78 4,5 % mdr. 74 4,3 % mdr. 67 3,9 % mdr. 94 5,5 % mdr. 92 5,4 % mdr. 69 4,0 % mdr. 84 4,9 % mdr. 71 4,1 % Over 144 mdr ,0 % I alt % Note: Det skal bemærkes, at den gennemsnitlige månedsløn for er højere for måneders anciennitetstrin end den gennemsnitlige månedsløn for måneders anciennitet, hvilket skyldes, at der er angivet en meget høj løn for enkelte medarbejdere med måneders anciennitet. Yderligere er det øvre for måneders anciennitet større end det øvre for måneders anciennitet, hvilket skyldes, at der er angivet en meget høj løn for enkelte medarbejdere med måneders anciennitet. Som det fremgår af ovenstående tabel, ligger den gennemsnitlige faste månedsløn inkl. rådighedstillæg for akademiske arkitekter i intervallet kr. (0-11 måneders anciennitet) til kr. (over 144 måneders anciennitet). Set på tværs af alle akademiske arkitekter er den gennemsnitlige faste månedsløn inkl. rådighedstillæg kr. Resten af dette afsnit ser nærmere på lønudviklingen i den gennemsnitlige månedsløn inkl. rådighedstillæg for en akademisk arkitekt, som modtager den gennemsnitlige månedsløn og stiger i anciennitet over en 5-årig periode fra Det bemærkes, at den gennemsnitlige månedsløn, som vises, kan genfindes i tidligere udgaver af Løn- og personalestatistik. 9

12 Tabel 7 viser løntallene fordelt på anciennitet fra 0-11 år, i perioden Tabel 7: Den gennemsnitlige månedsløn inkl. rådighedstillæg for akademiske arkitekter i Anciennitet måneder* mdr mdr mdr mdr mdr mdr mdr mdr mdr mdr mdr Note: * Tabellen viser lønstigningen for medarbejdere med en anciennitet på måneder (0-11 år). Der er således ikke set på akademiske arkitekter med mere end 11 hele års arkitektfaglig beskæftigelse. Stigningen beregnes til og med en anciennitet på 11 år. Dette skyldes, at den gennemsnitlige månedsløn for medarbejdere med en anciennitet på mere end 12 år, dækker et stort antal af medarbejdere med forskellige antal år i arkitektfaglig beskæftigelse, hvilket kan vanskeliggøre sammenligningen af lønudviklingen på forskellige anciennitetsperioder. Tabel 8 viser lønudviklingen i den gennemsnitlige månedsløn inkl. rådighedstillæg for en akademisk arkitekt, som modtager den gennemsnitlige månedsløn i 2011 til 2015 og stiger med et års anciennitet hvert år over en 5-årig periode fra 2011 til Den viser fx den procentvise stigning i månedsløn fra 2011 til 2015 for en akademisk arkitekt, som har anciennitet 0 i 2011 og anciennitet 4 i Tabel 8: Lønudvikling fra for akademiske arkitekter (pct.) Periode* Lønudvikling fra 2011 til 2015 i pct.** Fra anciennitet på 0 til 4 år 13,3 % Fra anciennitet på 1 til 5 år 20,6 % Fra anciennitet på 2 til 6 år 20,1 % Fra anciennitet på 3 til 7 år 28,9 % Fra anciennitet på 4 til 8 år 20,8 % Fra anciennitet på 5 til 9 år 18,6 % Fra anciennitet på 6 til 10 år 13,9 % Fra anciennitet på 7 til 11 år 12,1 % Note: * Tabellen viser lønstigningen for medarbejdere med en anciennitet på 0-11 år. Dvs. at der således ikke er set på akademiske arkitekter med mere end 11 hele års arkitektfaglig beskæftigelse. Stigningen beregnes til og med en anciennitet på 11 år. Dette skyldes, at den gennemsnitlige månedsløn for medarbejdere med en anciennitet på mere end 12 år, dækker et stort antal af medarbejdere med forskellige antal år i arkitektfaglig beskæftigelse, hvilket kan vanskeliggøre sammenligningen af lønudviklingen på forskellige anciennitetsperioder. Note: ** Bemærk, at der er tale om lønudviklingen i den nominelle månedsløn ekskl. arbejdsgivers bidrag til pension. Medregnes arbejdsgivers bidrag til pension i både 2011 og 2014, så vil stigningen være større. 10

13 3.2 Landskabsarkitekter Nedenfor i Tabel 9 præsenteres den gennemsnitlige månedsløn for landskabsarkitekterne. Grundet få observationer er den gennemsnitlige månedsløn ikke fordelt på anciennitet. Tabel 9: Den gennemsnitlige månedsløn for landskabsarkitekter Antal Gennemsnitlig månedsløn Gennemsnitlig månedsløn inkl. rådighedstillæg I alt Som det fremgår af Tabel 9, er den gennemsnitlige månedsløn for landskabsarkitekterne opgjort til ca Endvidere viser tabellen, at den gennemsnitlige månedsløn inkl. rådighedstillæg kun er marginalt højere end uden rådighedstillægget ( kr.), hvilket stemmer overens med, at kun ca. 3,5 pct. af landskabsarkitekterne, modtog et rådighedstillæg i Bygningskonstruktører På samme måde som for de akademiske arkitekter præsenteres den faste månedsløn for bygningskonstruktørerne fordelt på anciennitet nedenfor. Tabel 10 indeholder således den faste månedsløn for bygningskonstruktørerne. I tillæg hertil er vist det overenskomstaftalte lønbånd. Tabel 10: Månedsløn for bygningskonstruktører Anciennitet Antal Andel Lønbånd Nedre Median Øvre Gennemsnitsløn 0-11 mdr. 91 9,7 % mdr. 67 7,1 % mdr. 78 8,3 % mdr. 61 6,5 % mdr. 45 4,8 % mdr. 55 5,8 % mdr. 32 3,4 % mdr. 43 4,6 % mdr. 38 4,0 % mdr. 41 4,4 % mdr. 41 4,4 % mdr. 35 3,7 % Over 144 mdr ,4 % I alt % Note: Det skal bemærkes, at den gennemsnitlige månedsløn for er højere for måneders anciennitetstrin end den gennemsnitlige månedsløn for måneders anciennitet, hvilket skyldes, at der er angivet en meget høj løn for enkelte medarbejdere med måneders anciennitet. Som for de akademiske arkitekter er der også ved bygningskonstruktørerne en overvægt af medarbejdere på det højeste anciennitetstrin (ca. 33,4 pct.), mens det mindste antal medarbejdere findes ved anciennitet mdr. (ca. 3,4 pct.) og mdr. (3,7 pct.), jf. Tabel 10. Den gennemsnitlige månedsløn for bygningskonstruktører ligger i intervallet fra ca kr. (0-11 måneders anciennitet) til ca kr. (over 144 måneders anciennitet). Den gennemsnitlige faste månedsløn på tværs af alle bygningskonstruktører er ca kr. Den samlede gennemsnitsløn for bygningskonstruktører er steget siden 2014 ( kr. i 2014). Figur 3 viser den gennemsnitlige månedsløn fordelt på antal hele år i arkitektfaglig beskæftigelse for bygningskonstruktører samt det respektive antal af medarbejdere (højre akse). Bemærk, at sammenhængen mellem antal hele år og antal måneder kan ses i Tabel 4. Det fremgår, at det største antal medarbejdere (91) har en anciennitet på 0 år. Generelt er antallet af bygningskon- 11

14 Gennemsnitsløn Antal medarbejdere struktører med få års erfaring højt ift. flere års erfaring, f.eks. er der 67 medarbejdere med en anciennitet på 1 år og 78 medarbejdere med en anciennitet på 2 år. Dog er der stadig et stort antal bygningskonstruktører med 25 eller flere års erfaring (82 medarbejdere). Figur 3: Gennemsnitsløn for bygningskonstruktører fordelt på antal år i arkitektfaglig beskæftigelse Anciennitet Antal (h. akse) Gennemsnitsløn Tabel 11 indeholder den faste månedsløn inkl. rådighedstillæg for bygningskonstruktørerne. Tabel 11: Månedsløn inkl. rådighedstillæg for bygningskonstruktører Anciennitet Antal Andel Lønbånd Nedre Median Øvre Gennemsnit inkl. rådighedstillæg 0-11 mdr. 91 9,7 % mdr. 67 7,1 % mdr. 78 8,3 % mdr. 61 6,5 % mdr. 45 4,8 % mdr. 55 5,8 % mdr. 32 3,4 % mdr. 43 4,6 % mdr. 38 4,0 % mdr. 41 4,4 % mdr. 41 4,4 % mdr. 35 3,7 % Over 144 mdr ,4 % I alt % Note: Det skal bemærkes, at den gennemsnitlige månedsløn er højere for måneders anciennitetstrin end den gennemsnitlige månedsløn for måneders anciennitet, hvilket skyldes, at der er angivet en meget høj løn for enkelte medarbejdere med måneders anciennitet. Yderligere er det øvre for måneders anciennitet større end det øvre for måneders anciennitet, hvilket skyldes, at der er angivet en meget høj løn for enkelte medarbejdere med måneders anciennitet. Som det fremgår af ovenstående tabel 11, ligger den gennemsnitlige faste månedsløn inkl. rådighedstillæg for bygningskonstruktør i intervallet kr. (0-11 måneders anciennitet) til ca kr. (over 144 måneders anciennitet). Set på tværs af alle bygningskonstruktører er den gennemsnitlige faste månedsløn inkl. rådighedstillæg ca kr. Resten af dette afsnit ser nærmere på lønudviklingen i den gennemsnitlige månedsløn inkl. rådighedstillæg for en bygningskonstruktør, som modtager den gennemsnitlige månedsløn og sti- 12

15 ger i anciennitet over en 5-årig periode fra Det bemærkes, at den gennemsnitlige månedsløn som vises, kan genfindes i tidligere udgaver af Løn- og personalestatistik. Løntallene er vist i Tabel 12. Tabel 12: Den gennemsnitlige månedsløn inkl. rådighedstillæg for bygningskonstruktører i Anciennitet - måneder mdr mdr mdr mdr mdr mdr mdr mdr mdr mdr * mdr Note: * Tabellen viser gennemsnitslønninger for medarbejdere med en anciennitet på måneder. Dvs. at der således ikke er set på bygningskonstruktører med mere en 131 måneders arkitektfaglig beskæftigelse. Tabel 13 viser lønudviklingen i den gennemsnitlige månedsløn inkl. rådighedstillæg for en bygningskonstruktør, som modtager den gennemsnitlige månedsløn i 2011 til 2015 og stiger med et års anciennitet hvert år over en 5-årig periode fra 2011 til Den viser fx den procentvise stigning i månedsløn fra 2011 til 2015 for en bygningskonstruktør, som har en anciennitet på 0-11 måneder i 2011 og en anciennitet på måneder i Tabel 13: Lønudvikling i den gennemsnitlige månedsløn inkl. rådighedstillæg fra for bygningskonstruktører (pct.) Periode* Lønudvikling fra 2011 til 2015 i pct.** Fra anciennitet på 0 til 4 år 14,6 % Fra anciennitet på 1 til 5 år 16,0 % Fra anciennitet på 2 til 6 år 13,0 % Fra anciennitet på 3 til 7 år 22,9 % Fra anciennitet på 4 til 8 år 19,6 % Fra anciennitet på 5 til 9 år 14,0 % Fra anciennitet på 6 til 10 år 15,8 % Fra anciennitet på 7 til 11 år 13,8 % Note: * Tabellen viser lønstigningen for medarbejdere med en anciennitet på 0-11 år. Dvs. at der således ikke er set på bygningskonstruktører med mere end 11 hele års arkitektfaglig beskæftigelse. Stigningen beregnes til og med en anciennitet på 11 år. Dette skyldes, at den gennemsnitlige månedsløn for medarbejdere med en anciennitet på mere end 12 år, dækker et stort antal af medarbejdere med forskellige antal år i arkitektfaglig beskæftigelse, hvilket kan vanskeliggøre sammenligningen af lønudviklingen på forskellige anciennitetsperioder. Note: ** Bemærk, at der er tale om den nominelle lønudvikling og månedsløn er ekskl. arbejdsgivers bidrag til pension. 13

16 3.4 Tekniske assistenter/designere/tegnere Den gennemsnitlige månedsløn for tekniske assistenter/designere/tegnere fremgår af Tabel 14 nedenfor. På grund af antallet af observationer opgøres den gennemsnitlige månedsløn for de tekniske assistenter/designere/tegnere ikke fordelt på anciennitet. Tabel 14: Den gennemsnitlige månedsløn for tekniske assistenter/designere/tegnere Antal Gennemsnitlig månedsløn Gennemsnitlig månedsløn inkl. rådighedstillæg I alt Tabel 14 viser, at den gennemsnitlige månedsløn for tekniske designere/assistenter/tegnere er kr., mens gennemsnitslønnen inkl. rådighedstillæg ligeledes er kr. Der er i alt 4 medarbejdere, svarende til ca. 4 pct. af de 97 tekniske designere/assistenter/tegnere, der har modtaget et rådighedstillæg

17 4. MÅNEDSLØN OG STILLINGSBETEGNELSE I dette afsnit præsenteres den faste månedsløn fordelt på forskellige stillingsbetegnelser. Den gennemsnitlige månedsløn, nedre, median, øvre samt antallet af medarbejdere fordelt på forskellige stillingsbetegnelser, fremgår af Tabel 15. Tabel 15: Gennemsnitsløn fordelt på stillingsbetegnelse Stillingsbetegnelse Antal Andel ** Nedre Median Øvre Gennemsnit Gennemsnit inkl. rådighedstillæg Tegnestueleder/chef 49 1,6 % Afdelingsleder 55 1,8 % Byggeleder 47 1,6 % "Den sælgende arkitekt" 46 1,5 % Projektleder ,0 % Projekteringsleder 130 4,3 % Sagsarkitekt ,4 % Arkitekt ,5 % Arkitekt med særligt ansvar 118 3,9 % Konstruktør ,5 % Konstruktør med særligt ansvar 109 3,6 % Teknisk designer 80 2,7 % Teknisk designer med særligt ansvar 24 0,8 % Ikke angivet* 51 1,7 % I alt % Note: * Det skal bemærkes, at der for en lang række af medarbejderne mangler oplysninger om deres stillingsbetegnelse. Note: ** Grundet afrunding summer andelene ikke til 100,0. Tabel 15 viser, at ca. 35 pct. af de deltagende medarbejdere har titel af arkitekt, og yderligere ca. 14 pct. er sagsarkitekter eller arkitekter med særligt ansvar. Herudover er ca. 23 pct. konstruktører med og uden særligt ansvar, mens ca. 11 pct. af medarbejderne er angivet som projektledere. Disse seks stillingsbetegnelser udgør således ca. 84 pct. af de deltagende medarbejdere. Den gennemsnitlige månedlige løn er samlet set ca kr. Den gennemsnitlige løn dækker over store variationer mellem de forskellige stillingsbetegnelser. Mens den sælgende arkitekt i gennemsnit har en fast månedsløn på ca kr., har en ansat med stillingsbetegnelsen teknisk designer i gennemsnit en månedsløn på ca kr. Variation i den gennemsnitlige månedsløn mellem stillingsbetegnelser er illustreret i Figur 4. 15

18 Figur 4: Den gennemsnitlige månedsløn fordelt på stillingsbetegnelse Gennemsnitlig månedsløn, kr Tegnestueleder/chef Afdelingsleder Byggeleder "Den sælgende arkitekt" Projektleder Projekteringsleder Sagsarkitekt Arkitekt Arkitekt med særligt ansvar Konstruktør Konstruktør med særligt ansvar Teknisk designer Teknisk designer med særligt ansvar Ikke angivet* 16

19 5. TILLÆG MV. I dette afsnit beskrives brugen af rådighedstillæg, tillidsrepræsentanttillæg, arbejdsmiljørepræsentanttillæg samt bonusordninger. Brugen af tillæg og bonusordninger mv. beskrives som andelen af medarbejdere, der modtager disse, samt som værdien af tillæggene og bonusordningerne. Der skal for alle beregningerne i dette afsnit tages højde for de lave antal observationer, hvilket betyder, at der kan forventes en vis usikkerhed i resultaterne. Det gennemsnitlige rådighedstillæg, nedre, median, øvre samt antallet af medarbejdere fordelt på virksomhedens størrelse, fremgår af Tabel 16. Tabel 16: Rådighedstillæg fordelt på virksomhedsstørrelse Virksomhedens størrelse Andel Nedre Median Øvre Antal medarbejdere der modtager rådighedstillæg Gennemsnitlig rådighedstillæg Under 25 medarbejdere 49 4,5 % medarbejdere 70 9,9 % medarbejdere 37 13,4 % Over 75 medarbejdere ,9 % I alt % Note: Beregningerne er kun lavet for medarbejdere, der faktisk modtager et rådighedstillæg. Dvs. medarbejdere, der ikke modtager et rådighedstillæg, indgår ikke i opgørelsen. Som det fremgår af Tabel 16, modtager 304 af de deltagende medarbejdere rådighedstillæg, hvilket svarer til ca. 10 pct. af det samlede antal medarbejdere. Endvidere viser tabellen, at de større virksomheder (50-75 medarbejdere og over 75 medarbejdere) benytter sig mere af rådighedstillæg end de øvrige virksomheder, hvor hhv. ca. 13,4 pct. og ca. 15,9 pct. af medarbejderne i de større virksomheder modtager rådighedstillæg. Tabellen indeholder ligeledes informationer om størrelsen på rådighedstillæggene. Tabellen viser, at det gennemsnitlige rådighedstillæg er på ca kr. per måned. Endvidere fremgår det, at det gennemsnitlige rådighedstillæg er højest i de største virksomheder med over 75 medarbejdere (ca kr.), mens det er lavest i virksomhederne med medarbejdere (ca kr.). Da brugen af tillidsrepræsentanttillæg, arbejdsmiljørepræsentanttillæg og bonusordninger er begrænset, giver det ikke mening at dele brugen op på forskellige virksomhedsstørrelser. I det efterfølgende præsenteres resultaterne derfor samlet for alle medarbejderne. Resultaterne for tillidsrepræsentanttillæggene fremgår af Tabel 17. Tabel 17: Tillidsrepræsentanttillæg (alle faggrupper) Antal Andel Nedre Median Øvre Gennemsnit I alt 68 2,3 % Note: Beregningerne er kun lavet for medarbejdere, der faktisk modtager et tillidsrepræsentanttillæg. Dvs. at medarbejdere, der ikke modtager et tillidsrepræsentanttillæg, ikke indgår i opgørelsen. 68 af de deltagende medarbejdere, svarende til 2,3 pct., modtager tillidsrepræsentanttillæg, jf. Tabel 17. Den gennemsnitlige størrelse af tillidsrepræsentanttillægget er ca kr. om måneden. 17

20 Resultaterne for arbejdsmiljørepræsentanttillæg fremgår af Tabel 18. Tabel 18: Arbejdsmiljørepræsentanttillæg (alle faggrupper) Antal medarbejdere Andel Gennemsnit I alt 6 0,2 % 792 Note: Beregningerne er kun lavet for medarbejdere, der faktisk modtager et arbejdsmiljørepræsentanttillæg. Dvs. at medarbejdere, der ikke modtager et arbejdsmiljørepræsentanttillæg, ikke indgår i opgørelsen. Det fremgår af Tabel 18, at 6 medarbejdere, svarende til 0,2 pct. af alle medarbejdere i undersøgelsen, modtager et arbejdsmiljørepræsentanttillæg. Den gennemsnitlige størrelse af arbejdsmiljørepræsentanttillægget er ca. 792 kr. Endelig undersøges brugen af bonusordninger samt værdien af disse. Disse informationer fremgår af Tabel 19. Tabel 19: Bonusordning mv. (alle faggrupper), årlig Antal medarbejdere Andel Nedre Median Øvre Gennemsnit I alt 171 5,7 % Note: Bonusordning mv. dækker over bonusordning, engangsvederlag mv., som medarbejderen har modtaget i Beregningen er derfor på årlig og ikke månedlig basis. Beregningerne er kun lavet for medarbejdere, der modtager bonusordning, engangsvederlag mv. dvs., at medarbejdere, der ikke har en bonusordning eller modtager engangsvederlag, ikke indgår i opgørelsen. Tabel 19 viser, at den gennemsnitlige værdi af disse bonusordninger i 2015 var ca kr. årligt. Dette gennemsnit dækker over store variationer mellem de forskellige bonusordninger, hvilket er illustreret ved den nedre (ca ) og den øvre (ca kr.). Af Tabel 20 fremgår den samlede gennemsnitsløn inkl. diverse tillæg og bonusordninger mv. fordelt på uddannelsesgrupper. Tabel 20: Samlet gennemsnitsløn fordelt på uddannelsesgruppe Uddannelse Landskabsarkitekt KVL/KU LIFE Gennemsnitlig månedsløn Gennemsnitlig månedsløn inkl. rådighedstillæg Gennemsnitlig månedsløn inkl. rådigheds-, tillidsrepræsentant- og arbejdsmiljørepræsentanttillæg Gennemsnitlig månedsløn inkl. diverse tillæg og bonusordninger* Cand.polyt Cand.design Akademiske arkitekter Bygningskonstruktører Teknisk designer/assistent Byggetekniker Møbel- og indretningsarkitekt Note: * Bonusordning indgår her i den gennemsnitlige månedsløn vægtet med 1/12-del. 18

21 6. DELTIDSANSÆTTELSER OG ELEVER I dette afsnit beskrives virksomhedernes brug af deltidsansættelser og elevpladser. Tabel 21 viser andelen af medarbejdere, der er deltidsansat, samt deres ugentlige arbejdstid. Tabel 21: Deltidsansættelser fordelt på virksomhedens størrelse Virksomhedens størrelse Andel medarbejdere med deltidsansættelse* Gennemsnitlig ugentlig arbejdstid (timer) Under 25 medarbejdere 16,3 % 28, medarbejdere 13,6 % 29, medarbejdere 6,9 % 31,1 over 75 medarbejdere 9,4 % 31,1 I alt 12,6 % 30,0 Note: * Deltidsansættelser er opgjort som medarbejdere, der har mindre end 37 timers arbejde om ugen. Samlet set er ca. 12,6 pct. af medarbejderne i de deltagende medlemsvirksomheder ansat på deltid og har en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 30,0 timer, jf. Tabel 21. Tabellen viser endvidere, at der er forskel på brugen af deltidsansættelser mellem de forskellige virksomhedsstørrelser. Deltidsansættelser benyttes mindst i virksomheder med medarbejdere, hvor ca. 6,9 pct. af medarbejderne er deltidsansatte. I små virksomheder (under 25 medarbejdere) er det derimod ca. 16,3 pct. af medarbejderne, der er deltidsansatte. Tabel 22 viser antallet og andelen af teknisk design- og voksenelever. Tabel 22: Teknisk design- og voksenelever Elever Antal Andel Teknisk designelever 17 0,6 % Voksenelever 17 0,6 % Af Tabel 22 fremgår det, at der i de deltagende medlemsvirksomheder er 17 teknisk designelever svarende til 0,6 pct. af det samlede antal medarbejdere. Det fremgår endvidere, at der i de deltagende medlemsvirksomheder ligeledes er 17 voksenelever. 19

22 7. PERSONALEGODER OG BRUTTOLØNSORDNINGER Dette afsnit indeholder oplysninger om virksomhedernes brug af personalegoder og bruttolønsordninger. Figur 5 viser andelen af medarbejdere, som modtager forskellige former for personalegoder. Figur 5: Andelen af medarbejdere med følgende personalegoder (i pct.) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Hjemme-pc Frokostordning Sundhedsforsikring Fri telefon/mobil Fri bil Avis/tidsskrifter Internet Ekstra ferie/feriefridag udover overenskomsten Kontingent til brancheforeninger Anden personalegode De mest brugte personalegoder er frokostordninger (ca. 49 pct.), sundhedsforsikringer (ca. 23 pct.) samt fri telefon/mobil (ca. 21 pct.), jf. Figur 5. Figuren viser endvidere, ca. 5 pct. har arbejdsgiverbetalt internet. Kategorien "Andre personalegoder" dækker blandt andet over ulykkesforsikring, massage, frugtordning, kaffe, buskort, mm. Ca. 5 % af medarbejderne modtager disse former for personalegoder. 20

23 Brugen af bruttolønsordninger beskrives som andelen af medarbejdere med en bruttolønsordning fordelt på virksomhedsstørrelse. Disse resultater fremgår af Tabel 23. Tabel 23: Bruttolønsordninger Virksomhedens størrelse Antal medarbejdere med deltidsansættelse Andel medarbejdere med bruttolønsordninger Under 25 medarbejdere 179 1,3 % medarbejdere 96 1,4 % medarbejdere 19 2,0 % over 75 medarbejdere 87 1,3 % I alt 381 6,1 % Ud af de deltagende medarbejdere har ca. 6,1 pct. en bruttolønsordning, jf. Tabel 23. Tabellen viser endvidere, at der er en mindre variation mellem virksomhedsstørrelserne i brugen af disse. Den højeste andel af medarbejdere med bruttolønsordning ses hos virksomheder med medarbejdere, på ca. 2 pct., mens der i de øvrige virksomheder er mellem ca. 1,3 og 1,4 pct. af medarbejderne der har en bruttoløns ordning 21

24 8. DE DELTAGENDE VIRKSOMHEDER Dette afsnit indeholder en beskrivelse af de deltagende virksomheder på baggrund af deres størrelse og geografiske placering. Tabel 24 viser en oversigt over antallet af overenskomst virksomheder og deres medarbejdere fordelt på virksomhedsstørrelse. Tabel 24: Virksomhedernes størrelse Virksomheders størrelse Antal virksomheder Andel virksomheder Antal medarbejdere Andel medarbejdere Under 25 medarbejdere ,7 % ,5 % medarbejdere 23 9,5 % ,5 % medarbejdere 11 4,5 % 277 9,2 % Over 75 medarbejdere 8 3,3 % ,8 % I alt % % Som det fremgår af Tabel 24, har langt størstedelen af de deltagende overenskomst virksomheder (ca. 82,7 pct.) under 25 medarbejdere. Disse 201 virksomheder har i alt ansatte, hvilket svarer til ca. 36,5 pct. af medarbejderne, der er dækket af undersøgelsen. Tabel 25 viser hvorledes de deltagende virksomheders medarbejdere er fordelt på landets regioner. Tabel 25: Medarbejdere fordelt på region Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland I alt 5 % 27 % 4 % 57 % 6 % Ud af de deltagende medarbejdere har lidt over halvdelen (ca. 57 pct.) deres arbejdsplads i Region Hovedstaden, jf. Tabel 25. Region Syddanmark er den region med den laveste andel medarbejdere (ca. 4 pct.). Tabel 26 viser, hvorledes de deltagende virksomheder og medarbejdere fordeler sig blandt København og Frederiksberg Kommuner, Aarhus Kommune og resten af landet. Tabel 26: Virksomheder og medarbejdere fordelt på områder Område* Antal virksomheder Andel virksomheder Antal medarbejdere Andel medarbejdere København og Frederiksberg ,4 % ,1 % Aarhus 37 15,2 % ,9 % Øvrige ,4 % ,0 % I alt % % Note: * København og Frederiksberg dækker de virksomheder som har postnummer i kommunerne. Aarhus dækker de virksomheder som har postnummer i Aarhus Kommune. De resterende virksomheder er dækket af 'Øvrige'. Tabel 26 viser, at næsten halvdelen (48,1 pct.) af medarbejderne i undersøgelsen har arbejdsplads i København eller Frederiksberg Kommuner, mens Aarhus repræsenterer ca. 31,9 pct. af medarbejderne. De fleste virksomheder er lokaliseret enten i København og Frederiksberg Kommuner (103 virksomheder) eller i resten af landet (103 virksomheder). Det indikerer, at mange af de mindre virksomheder er lokaliseret uden for de store bykommuner. 22

25 Tabel 27 viser, hvordan de forskellige uddannelsesgrupper fordeler sig mellem København og Frederiksberg Kommuner, Aarhus Kommune og resten af landet. Tabel 27: Uddannelsesgruppe fordelt på områder Uddannelsesgruppe Antal, København og Frederiksberg Antal, Aarhus Antal, Øvrige* Andel, København og Frederiksberg* Andel, Aarhus* Andel, Øvrige* Akademisk arkitekt ,1 % 31,1 % 12,8 % Landskabsarkitekt KVL/KU LIFE Cand.polyt. eller cand.scient.techn. i arkitektur og design, eller byggeledelse Cand.design (Designere med kandidatgrad) ,8 % 27,3 % 11,9 % ,3 % 25,0 % 23,8 % ,8 % 11,1 % 11,1 % Bygningskonstruktør ,9 % 35,4 % 30,8 % Teknisk assistent/- designer/-tegner ,7 % 30,9 % 45,4 % Byggetekniker ,8 % 25,0 % 56,3 % Møbel- og indretningsarkitekter ,2 % 7,7 % 23,1 % I alt Note: København og Frederiksberg Kommuner dækker de virksomheder som har postnummer i kommunerne. Aarhus dækker de virksomheder som har postnummer i Aarhus Kommune. De resterende virksomheder er dækket af 'Øvrige'. Note: * Tallene viser, hvor stor en andel medarbejderne i de tre områder udgør af det samlede antal medarbejdere i hele landet. Tabel 27 viser, at København og Frederiksberg Kommuner repræsenterer den største gruppe af akademiske arkitekter (ca. 56,1 pct.), den største gruppe af landskabsarkitekter (60,8 pct.) og af medarbejdere med en cand.polyt eller cand.scient.techn i arkitektur og design eller byggeledelse (ca. 51,3 pct.). Aarhus følger efter med næst flest antal arkitekter (31,1 pct.) og næst flest antal landskabsarkitekter (27,3 pct.). Bygningskonstruktørerne fordeler sig nogenlunde jævnt mellem København/Frederiksberg, Aarhus og resten af landet. Af de tekniske designere er der flest udenfor København/Frederiksberg og Aarhus (45,4 pct.). 23

26 Tabel 28 viser den gennemsnitlige månedsløn for medarbejdere dækket af "Arkitektoverenskomsten ", fordelt mellem København og Frederiksberg Kommuner, Aarhus Kommune og resten af landet. Medarbejdere med en cand.design er udeladt i tabellen, da disse medarbejdere kan være omfattet af enten "Arkitektoverenskomsten " eller "TL-Konstruktør- og teknikeroverenskomsten ". Tabel 28: Gennemsnitlig månedsløn for medarbejdere dækket af "Arkitektoverenskomsten " fordelt på områder* Anciennitet - mdr. Antal, Aarhus Antal, Øvrige Antal, København og Frederiksberg Gennemsnitlig månedsløn, København og Frederiksberg Gennemsnitlig månedsløn, Aarhus Gennemsnitlig månedsløn, Øvrige Gennemsnitlig månedsløn, Hele landet 0-11 mdr mdr mdr mdr mdr mdr mdr mdr mdr mdr mdr mdr. Over 144 mdr I alt Note: København og Frederiksberg Kommuner dækker de virksomheder som har postnummer i kommunerne. Aarhus dækker de virksomheder som har postnummer i Aarhus Kommune. De resterende virksomheder er dækket af 'Øvrige'. *Bemærk af medarbejdere med en kandidatgrad i design (cand.design) er udeladt, da de kan dækkes på af enten "Arkitektoverenskomsten " eller "TL-Konstruktør- og teknikeroverenskomsten ". Tabel 28 viser, at den gennemsnitlige månedsløn er nogenlunde ens over de forskellige geografiske områder. Sammenlignet med gennemsnittet for hele landet, modtager medarbejdere under "Arkitektoverenskomsten ", der har en anciennitet fra 0-35 mdr. og som arbejder i virksomheder lokaliseret udenfor København/Frederiksberg og Aarhus, en højere løn end gennemsnittet. 24

27 Tabel 29 viser den gennemsnitlige månedsløn for bygningskonstruktører dækket af "Konstruktøroverenskomsten ", fordelt mellem København og Frederiksberg Kommuner, Aarhus Kommune og resten af landet. Tabel 29: Gennemsnitlig månedsløn for konstruktører dækket af "Konstruktøroverenskomsten " fordelt på områder Anciennitet - mdr. Antal, Aarhus Antal, Øvrige Antal, København og Frederiksberg Gennemsnitlig månedsløn, København og Frederiksberg Gennemsnitlig månedsløn, Aarhus Gennemsnitlig månedsløn, Øvrige Gennemsnitlig månedsløn, Hele landet 0-11 mdr mdr mdr mdr mdr mdr mdr mdr mdr mdr mdr mdr Over 144 mdr I alt Note: København og Frederiksberg Kommuner dækker de virksomheder som har postnummer i kommunerne. Aarhus dækker de virksomheder som har postnummer i Aarhus Kommune. De resterende virksomheder er dækket af 'Øvrige'. Tabel 29 viser, at gennemsnitlig månedsløn er nogenlunde ens over de forskellige geografiske områder. Medarbejdere der er ansat i virksomheder lokaliseret i Aarhus Kommune modtager dog generelt en lavere løn end gennemsnittet. Sammenlignet med gennemsnittet for hele landet, modtager bygningskonstruktører, der har en anciennitet fra 0-35 mdr. og som arbejder i virksomheder lokaliseret udenfor København/Frederiksberg og Aarhus, en højere løn end gennemsnittet. 25

28 BILAG 1 GENNEMSNITLIG MÅNEDSLØN FORDELT PÅ UDDANNELSESGRUPPE Af dette bilag fremgår gennemsnitslønnen for uddannelsesgrupperne cand.polyt., møbel- og indretningsarkitekter, designere, byggeteknikere samt tekniske designere/assistenter/tegnere. Grundet det lave antal observationer, er disse ikke fordelt på anciennitet. Tabel 1: Den gennemsnitlige månedsløn for cand.polyt. eller cand.scient.techn. i arkitektur og design, eller byggeledelse Antal Andel Gennemsnitlig månedsløn Gennemsnitlig månedsløn inkl. rådighedstillæg I alt 80 2,7 % Tabel 2: Den gennemsnitlige månedsløn for møbel- og indretningsarkitekter Antal Andel Gennemsnitlig månedsløn Gennemsnitlig månedsløn inkl. rådighedstillæg I alt 13 0,4 % Tabel 3: Den gennemsnitlige månedsløn for medarbejdere med en cand.design Antal Andel Gennemsnitlig månedsløn Gennemsnitlig månedsløn inkl. rådighedstillæg I alt 9 0,3 % Tabel 4: Den gennemsnitlige månedsløn for byggeteknikere Antal Andel Gennemsnitlig månedsløn Gennemsnitlig månedsløn inkl. rådighedstillæg I alt 16 0,5 % Tabel 5: Den gennemsnitlige månedsløn for tekniske designere/assistenter/tegnere Antal Andel Gennemsnitlig månedsløn Gennemsnitlig månedsløn inkl. rådighedstillæg I alt 97 3,2 %

29 BILAG 2 EKSTRA TABELLER OG FIGURER Af dette bilag fremgår en række ekstra kørsler. Tabel 6 og Tabel 7 indeholder oplysninger om månedslønnen ekskl. og inkl. rådighedstillæg for akademiske arkitekter fordelt på lønbånd, således at disse tal i højere grad kan sammenlignes med data fra lønstatistikken Der indgår i disse tabeller lønoplysninger angivet i er og gennemsnit. Tabel 6: Månedsløn for akademiske arkitekter fordelt på lønbånd Lønbånd Anciennitet (mdr.) Antal Andel Lønbånd* Nedre Median Øvre Gennemsnit mdr ,8 % mdr ,1 % mdr ,2 % Over 84 mdr ,9 % I alt % Note: * Lønbåndet er fra "Arkitektoverenskomsten " for perioden 1. april 2015 til 1. marts Tabel 7: Månedsløn inkl. rådighedstillæg for akademiske arkitekter fordelt på lønbånd Lønbånd Anciennitet (mdr.) Antal Andel Lønbånd* Nedre Median Øvre *** Gennemsnit ** mdr ,8 % mdr ,1 % mdr ,2 % Over 84 mdr ,9 % I alt % Note: * Lønbåndet er fra "Arkitektoverenskomsten " for perioden 1. april 2015 til 1. marts