Foto: Jacob Stærk. Fondsoplysninger Årsrapport 2014

Transkript

1 Foto: Jacob Stærk Fondsoplysninger Årsrapport

2 Indholdsfortegnelse INDHOLD ÅRSBERETNING Fondsoplysninger Side 3 Forord Side 4 Vores arbejde Side 6 Vores lande Side 10 Vores projekter Side 15 Vores sponsorer Side 19 Virksomhedssamarbejde Side 21 Vores medarbejdere Side 24 ChildFund Alliance Side 25 ÅRSREGNSKAB Regnskabskommentarer Side 27 Anvendt regnskabspraksis Side 32 Ledelsespåtegning Side 36 Den uafhængige revisors erklæringer Side 37 Resultatopgørelse Side 38 Balance 31. december 2014 Side 40 Pengestrømsopgørelse Side 42 Noter Side 43 Udgives af: BØRNEfonden Udgives elektronisk Otto Mønsteds Gade 5, 1571 København V Tlf Redaktion: Michael Engelbrechtsen (ansv.), Gerhard Dall (red.), Ane Kolby Kristiansen, Rasmus Holm Thomsen, Andreas Nilaus Larsen, Karina Degn-Andersen, Rene Vingaard (layout). BØRNEfonden er en uafhængig udviklingsorganisation baseret på sponsorater og virksomhedssamarbejde. Sammen hjælper vi børn og unge med at skabe deres egen fremtid i nogle af verdens fattigste lande. Skriv til os: [email protected] 2

3 Fondsoplysninger FONDSOPLYSNINGER Fonden BØRNEfonden Otto Mønsteds gade København V Telefon: [email protected] Hjemmeside: CVR-nr.: Stiftet: 13. januar 1972 Hjemsted: København Regnskabsår: 1. januar 31. december Bestyrelse Stine Bosse (formand) Jørgen Bardenfleth (næstformand) Susanne Møller Wallin Jakob Grymer Tholstrup Mads Rieper Henrik Agner Hansen Henrik Nielsen Birgitte Boesen Bestyrelsen modtager ikke vederlag. Ledelse i København CEO Bolette Christensen Business Support Michael Engelbrechtsen, CFO Operations & Program Development Director Anne Smith Petersen Fundraising & Marketing Director Nicolai Eisenreich Ledelse i programlandene Togo, National Director Christa N. Rasmussen Benin, National Director Frédéric S. Caboré Burkina Faso, National Director Vakant Mali, National Director André Sinamenye Kap Verde, Team Liliana Monteiro, Finance Manager & Coordinator Maria do Livramento Silva, Program Development & Operations Manager Virginia Vaz, Sponsor Relations Manager Revisor PriceWaterhouseCoopers (PwC) Strandvejen Hellerup 3

4 Forord VI GIVER BØRN OG LOKALSAMFUND EN FREMTID BØRNEfonden vil muliggøre en bæredygtig fremtid for børn og lokalsamfund i udviklingslande. Sådan lyder vores vision i den netop vedtagne femårige strategi, som udstikker rammerne for BØRNEfondens arbejde frem til BØRNEfonden er Danmarks største private udviklingsorganisation og har eksisteret i mere end 40 år. Med 750 medarbejdere i Vestafrika og København arbejder vi for at forbedre vilkårene for børn og lokalsamfund ved at understøtte børn og unges udvikling, sikre sundhed, uddannelse og stimulere de lokale økonomier. Vi tror på langsigtede løsninger for at opnå bæredygtig udvikling og skabe robuste samfund. Derfor er vi til stede i lokalområderne i år. Trofaste sponsorer og nye indtægtskilder Takket være sponsorer, donationer og projektstøtte har vi igen i 2014 gennemført vores egne programmer i fem vestafrikanske lande Benin, Burkina Faso, Kap Verde, Mali og Togo og bidraget til partnerorganisationers programmer især i Latinamerika og Asien. De faste månedlige bidrag til over sponsorbørn fra danske og udenlandske sponsorer er rygraden i BØRNEfondens økonomi. Samtidig kan vi glæde os over, at sponsorernes loyale støtte i stigende grad suppleres af andre indtægter. Virksomheder og private fonde har i større omfang end nogensinde før støttet vigtige projekter i vores programlande. Vi anerkendes som en kompetent samarbejdspartner, når offentlige udviklingsmidler fra bl.a. Danida skal fordeles. Og i vores lande etablerer vi i stigende grad samarbejder med lokale virksomheder, organisationer og myndigheder, som på nært hold kan følge de resultater, vores medarbejdere skaber. F.eks. har FN s børnefond UNICEF valgt os som samarbejdspartner i Mali. Den blåstempling er vi glade for. Kompetencer, netværk og erfaringer i Afrika gennem 40 år giver os unikke muligheder vi tør sige, at vi kan Vestafrika. Vi tør sige, at vi kan Vestafrika Samarbejde med virksomheder Et godt eksempel på nytænkning hos både BØRNEfonden og erhvervslivet er vores samarbejde med Falck. Sammen vil vi i de næste to år uddanne sundhedspersonale og opgradere sundhedsklinikker i Benin. Denne overførsel af viden skal skabe bedre rammer for fødsler og dermed nedbringe mødre- og børnedødeligheden. Vi har store forventninger til samarbejdet, også fordi det bliver første gang, en dansk udviklingsorganisation går sammen med en privat aktør på sundhedsområdet på denne måde. I Mali har vi særlig succes med at indgå samarbejdsaftaler med lokale virksomheder. Jeg følte stolthed på kollegernes vegne, da direktøren for en af landets 4

5 Forord største virksomheder sagde til mig: Jeg donerer gerne til BØRNEfonden det er jo fremtidens kunder for mit selskab. Mulighedernes kontinent Han har set potentialet i Vestafrika. Vi kæmper videre for at ændre folks opfattelse af Afrika fra et kontinent med store problemer til et kontinent med store muligheder. Faglige uddannelser til unge er et af vores indsatsområder, og dermed bidrager vi til at udvikle unge til en vigtig ressource, som kan skaffe sig selv en bedre fremtid og dermed gøre Afrika rigere. Det vil give de unge håb - frem for frustration og desperation Når vi møder afrikanske unge, gentager de igen og igen det samme ønske: Et fast job, så de kan forsørge sig selv og bygge en fremtid som familie. Vores strategiske omdrejningspunkt er derfor at medvirke til at skabe flere arbejdspladser. Det vil give de unge håb frem for frustration og desperation. Det har både de og vi i den rige verden brug for. Støtte til forebyggelse af ebola På en trist baggrund fik vi i 2014 særligt udbytte af det lokale samarbejde i landsbyerne og den respekt, der omgiver BØRNEfondens medarbejdere. Vi besluttede at give høj prioritet til arbejdet med at forebygge den skræmmende ebola epidemi i håb om, at sygdommen kunne holdes ude af Mali, Burkina Faso, Benin og Togo. To millioner mennesker har fået gavn af vores forebyggelsesindsats. Børn skal beskyttes mod vold Kampen for børns beskyttelse og rettigheder vejer tungt hos BØRNEfonden. Derfor arbejder vi sammen med 11 andre nationale organisationer i ChildFund Alliance for, at forebyggelse af vold mod børn skal prioriteres, når FN s udviklingsmål frem mod 2030 fastlægges til efteråret underskrifter er afleveret til FN heraf ca danske. Ifølge en WHO rapport fra 2014 oplever mindst hvert fjerde barn i verden fysiske overgreb. Derfor er det vigtigt, at verdenssamfundet sender et klart signal om, at vold mod børn er uacceptabelt målene lægger politiske forpligtelser på mange lande, og det vil gøre en kæmpe forskel for børnene. Tak for jeres støtte BØRNEfondens arbejde for børn, familier og lokalsamfund kan kun foregå takket være de mange bidrag fra private sponsorer, virksomheder og fonde. På de følgende sider fortæller vi detaljeret om mange af de resultater, som vi skabte i Jeg ønsker alle god læsning. Bolette Christensen CEO Det var glædeligt at opleve, at vores sponsorer støttede indsamlingen til ebola-forebyggelse med kroner, som yderligere blev suppleret med en donation på kroner fra Novo Nordisk Fonden og kroner fra vores svenske søsterorganisation Barnfonden. 5

6 Vores arbejde VORES ARBEJDE OG RESULTATER BØRNEfonden arbejder med et langsigtet og bæredygtigt perspektiv, der tager højde for børns forskellige behov igennem deres opvækst fra spæd til ung. I vores fem programlande arbejder vi ud fra en model, vi kalder Community Development Cycle, som består af tre femårige faser. Faserne følger børnenes udvikling og behov, fra de er spæde til de er unge voksne. På tværs af faserne arbejder vi med fire indsatsområder, der tilsammen støtter op om børn og unges opvækst og lokalsamfundenes udvikling: Børn & Udvikling, Sundhed, Uddannelse og Indkomstskabelse. De fire indsatsområder er hver især vigtige og supplerer hinanden, så børnene og deres lokalområder bliver mere modstandsdygtige over for f.eks. klimatiske, politiske, økonomiske og befolkningsmæssige forandringer. Vi arbejder ud fra FNs udviklingsmål og FNs Børnekonvention med fokus på børn og unges rettigheder. For eksempel, at alle børn har ret til en identitet, skolegang og sundhedsydelser. Rettighedsbaseret arbejde styrker børnene, deres forældre og lokale myndigheder i at forstå rettighederne og arbejde i overensstemmelse med dem. Fase 1: Småbørn I første fase i Community Development Cycle er fokus på småbørn i alderen 0-5 år. Det er vigtigt, at de får en sund start på livet med ernæringsrigtig mad, vaccinationer, behandling ved sygdom og psykosocial stimulering i samspil med børn og voksne omkring dem. I samarbejde med de lokale sundhedscentre har BØRNEfonden i 2014 holdt ernæringsmøder for mødre og deres småbørn, hvor de har lært om ernæring, hygiejne og almindeligt forekommende sygdomme, f.eks. malaria. Børnene er blevet vejet og børn i Burkina Faso blev målt og vejet, og mødrene fik rådgivning fulgt måned for måned, så der kan gribes ind, hvis et barn er under- eller fejlernæret. Når BØRNEfonden åbner udviklingscentre i nye områder, falder fejl- og 6

7 Vores arbejde underernæringen blandt små børn drastisk i området. En anden nøgleaktivitet i den første fase er at øge adgangen til børnehaver gennem nybyggeri, træning af lærere og ved at stimulere børn i og uden for børnehave til skolegang. Nedbringer børnedødelighed BØRNEfondens ernæringsarbejde og vaccinationskampagner støtter op om FNs mål om at bekæmpe børnedødelighed. I Burkina Faso har vi i 2014 bidraget til, at mere end børn blev målt, og mødrene fik ernæringsrådgivning på de lokale sundhedsklinikker. Ligeledes i Burkina Faso medførte dør-til-dør besøg i hjemmene, at børn blev vaccineret. Ernæringstilstanden i de områder, BØRNEfonden arbejder i, er bedre end landsgennemsnittet i Burkina Faso. Rent vand og latriner BØRNEfondens arbejde bidrager også til FNs mål om at sikre adgang til rent vand og sanitet bl.a. i Burkina Faso, hvor der blev boret 18 brønde med rent vand til omkring mennesker, og i Togo gennem samarbejde med mere end familier om at etablere og anvende latriner, så man nedsætter forekomsten af afføring i det fri og derved reducerer risikoen for spredning af sygdomme. Fødselsattester Det forventes, at FNs nye udviklingsmål for perioden The Sustainable Development Goals kommer til at have et større fokus på børns rettigheder, herunder børns ret til en identitet. BØRNEfonden arbejder allerede fokuseret med dette område og har i 2014 været med til at sikre, at mere end børn i Benin har fået en fødselsattest. I Burkina Faso har vi lavet radioprogrammer med oplysning om, hvor vigtigt det er, at børn får en fødselsattest. Det vurderes, at radioprogrammerne er blevet hørt af mere end mennesker børn har fået bedre uddannelsesmuligheder Fase 2: Børn I anden fase af Community Development Cycle fokuserer BØRNEfonden på initiativer, der støtter børn i skolealderen. De eksisterende skoler i lokalsamfundene opkvalificeres og der bygges nye. En stor del af arbejdet går ud på at engagere forældre til at tage del i skolebestyrelserne, så der kommer styr på skolernes drift, og sikre, at lærerne lever op til deres forpligtigelser. Der er stor risiko for smitte af sygdomme, når så mange børn er samlet på et sted. Derfor sørger BØRNEfonden også for, at der er adgang til latriner og rent vand i skolerne. Børnene bliver undervist i hygiejne, håndvask og lærer, hvordan de undgår at blive syge eller smitte klassekammerater. 7

8 Vores arbejde Flere børn i skole BØRNEfondens indsats på uddannelsesområdet bidrager til FNs mål om at sikre alle børn adgang til grundskoleuddannelse. I 2014 har BØRNEfonden i Benin gennem sit arbejde med at styrke uddannelsesmulighederne nået omkring elever (i alle tre faser) med blandt andet opførelse af skolebygninger, efteruddannelse af lærere og styrkelse af børn og unge i secondary school og på universiteter i Kap Verde fik betalt skoleudgifter skolebestyrelser. Alle disse tiltag er med til at give flere børn mulighed for at komme i skole og forbedre rammerne for læring, så børnene får mere ud af deres skolegang. Nye faciliteter og skolematerialer I Kap Verde har der i 2014 været fokus på at forbedre læringsmiljøet for skolebørnene. BØRNEfonden har bl.a. bidraget med at betale udgifter til skolegang for børn og unge i secondary school og på universiteter. BØRNEfonden har ydet støtte til skolematerialer til elever, samt renoveret skolebygninger og bygget nye faciliteter, f.eks. klasselokaler, biblioteker, skolekantiner, drikkevandstanke og toiletter. Fase 3: Unge Sidste fase af BØRNEfondens cyklus har fokus på de unge. Afrika er det kontinent i verden, hvor unge udgør den største del af befolkningen, og kontinentet er udfordret af en stor ungdomsarbejdsløshed. De unge i Afrika besidder et stort potentiale for den fremtidige vækstskabelse, og det er derfor vigtigt at sikre, at de unge får en uddannelse og bliver godt klædt på til deres voksenliv. De har bl.a. brug for beskyttelse og viden om samfundet og deres rettigheder. Men de har også brug for en indtægt, så de kan tage vare på sig selv og deres familie. BØRNEfondens tredje udviklingsfase arbejder derfor med livsfærdigheder, jobskabelse og tekniske uddannelser, og vi er med til at sikre bedre adgang til de øverste klassetrin af folkeskoleuddannelsen. Unge får en indtægt I 2014 var BØRNEfonden bl.a. med til at sikre mere end unge i Mali en indtægt, idet de blev trænet i landbrugsproduktion. Tilsammen opdyrkede de unge mere end hektar land, hvor de høstede mere end tons korn. Langsigtet og fleksibel planlægning BØRNEfondens arbejde med Community Development Cycle giver os mulighed for at lave langsigtet planlægning i lokalsamfundene. Det gør samfundene robuste. Modellen er fleksibel, da der ofte sker ændringer i omverdenen lokalt og globalt. Da der kom et stort udbrud af ebola i Vestafrika, tilpassede vi de planlagte aktiviteter med hjælp fra bidragene fra vores sponsorer og tilføjede nye, så lokalbefolkningen hurtigt blev oplyst om, hvordan sygdommen smitter, og hvordan man forebygger smitten. BØRNEfonden arbejder med lokalsamfund, dvs. befolkningen, institutionerne og myndighederne. I samarbejde med disse styrker vi de samfund, som børn og unge vokser op i, så der skabes bæredygtig udvikling, ikke afhængighed. 8

9 Vores arbejde Seksualundervisning Teenagere og unge har derudover brug for viden om seksualitet og prævention, så de kan forblive sunde og raske og planlægge deres kommende familieliv. Knap unge i Burkina Faso er oplyst om ungdomstilbud I grupper undervises unge i, hvordan de passer på sig selv og hinanden. I Mali og Burkina Faso har vi i 2014 i samarbejde med sundhedscentre og skoler gennemført seksualundervisning og debatter for omkring unge på 59 skoler. I Burkina Faso er knap unge blevet oplyst om, hvilke sundhedstilbud de kan gøre brug af på de lokale sundhedscentre. Unge hjælpes videre i voksenlivet I 2014 har BØRNEfonden i Mali efter længere tids benarbejde indgået aftale med undervisningsministeriet om inkludering af undervisning i livsfærdigheder, som er nødvendige for at komme godt videre i voksenlivet. Et sådant samarbejde med myndighederne er essentielt for at sikre, at også fremtidige generationer af unge får en god uddannelse og lærer om demokrati og deltagelse i samfundslivet. Helhedsorienteret indsats BØRNEfonden arbejder helhedsorienteret med børn, familier og lokalsamfund. Det nytter ikke noget at sende børn i skole, hvis læreren ikke er kompetent. Det nytter heller ikke noget, at barnet lærer om håndvask og hygiejne, hvis der ikke er adgang til rent vand. Derfor hænger information og oplysning sammen med opbygning af infrastruktur og adgang til sociale serviceydelser. 9

10 Vores lande Benin I BENIN KOMMER FLERE BØRN I SKOLE I 2014 fejrede BØRNEfonden 20 års jubilæum i Benin. For 20 år siden var Benin et fattigt land, som lige havde opnået demokrati og en ny grundlov efter 20 år med et militærregime. Især i landområderne var der fattigdom og stor mangel på infrastruktur og skoler. Alt skulle genopbygges. Der var ikke blevet uddannet lærere i mange år, så kvaliteten i undervisningen var et stort problem. Meget få børn kom i skole, og børnehaver fandtes ikke uden for hovedstaden. Når BØRNEfonden er til stede i et lokalområde, sikrer vi, at børnene kommer i skole. Det er helt essentielt, for det er vejen ud af fattigdom, da kompetencer giver flere muligheder i livet. BØRNEfonden arbejder også for at forbedre forholdene i skolerne. Vi bygger skoler og bidrager til at dække udgifter til børnenes skolegang såsom skoleuniformer og skolematerialer. Vi underviser også lærere i bedre undervisningsmetoder for at sikre høj kvalitet i undervisningen. Benin i 2014 BENIN 2014 Sponsorbørn Målgruppe (personer) Omsætning sponsorater Omsætning projekter Porto-Novo Cotonou Resultater fra skoleområdet børn er blevet indskrevet i skole. 34 klasseværelser til børnehaver, 24 klasseværelser til primary schools og 15 til secondary schools er blevet bygget. 371 lokale butikker med skoleudstyr åbnet. Dermed har børn fået adgang til skoleudstyr. Det betyder, at flere børn er fortsat i skole. 47 undervisningsvejledere er blevet trænet i at lave børnevenlige skoler med gode læringsmiljøer. 25,6 mio. DKK 1,1 mio. DKK Lokalt ansatte

11 Vores lande Togo VI SIKRER RETTIGHEDER I TOGO BØRNEfonden arbejder med indsatsområdet Børn & Udvikling. Under denne overskrift arbejder vi på at give børn ret til medindflydelse og deltagelse i samfundet samt beskyttelse. Vi arbejder dagligt for, at børn ikke skal udsættes for vold i Togo. I lokalområderne har der været oplysningskampagner for at skabe bevidsthed om de langsigtede skadevirkninger ved brug af vold. Dette har ført til oprettelse af lokalkomiteer, som har arbejdet for at etablere beskyttelsesmekanismer, der skal forebygge og håndtere vold og overgreb mod børn. I Togo har BØRNEfonden støttet 44 ungdomsklubber i at promovere børn og unges rettigheder. Disse ungdomsklubber spiller lokalt en vigtig rolle i forhold til at lave ung-til-ung formidling og skabe bevidsthed i lokalsamfundene omkring børns ret til beskyttelse. De unge har derigennem opnået vigtige livsfærdigheder, der styrker deres rolle som aktive samfundsborgere. Togo i 2014 Lome Resultater fra Børn & Udvikling børn og unge har deltaget i ung-til-ung formidlernes aktiviteter forældre har deltaget i oplysningskampagner om vigtigheden af fødselsattester. 775 ung-til-ung formidlere har informeret omkring børns ret til beskyttelse blandt deres jævnaldrende. Cirka 100 mænd og kvinder har modtaget undervisning i børns rettigheder. 44 ungdomsklubber er aktive i at promovere børn og unges rettigheder børn, unge og voksne har deltaget i The Day of the African Child den 16. juni. TOGO 2014 Sponsorbørn Målgruppe (personer) Omsætning sponsorater 23,5 mio. DKK Omsætning projekter 3,6 mio. DKK Lokalt ansatte

12 Mali Vores lande VI FOREBYGGER EBOLA I MALI Det første udbrud af ebola i Vestafrika kom i årets løb fuldstændig ud af kontrol pga. manglende koordinering, ressourcer og kompetencer i sundhedssystemerne. I hele regionen dør børn fortsat af helt almindelige og helbredelige sygdomme såsom diarre, luftvejsinfektioner og malaria. Liberia, Sierra Leone og Guinea har været hårdest ramt af ebolaudbruddet. Men også i Mali, hvor BØRNEfonden arbejder har der været tilfælde af ebola. BØRNEfonden igangsatte derfor i Mali og i resten af vores programlande i Vestafrika aktiviteter for at forebygge ebola. Nødvendigheden af at styrke de vestafrikanske sundhedssystemer og befolkningens mulighed for at skabe sunde rammer for deres børns opvækst er blot blevet endnu tydeligere. BØRNEfonden arbejder med disse problemer gennem kapacitetsopbygning af sundhedsklinikker og forebyggelsestiltag i befolkningen. I 2014 har der særligt været fokus på at forebygge fejlernæring, at forbedre hygiejne og sanitet og på forebyggelse af ebola. Bamako Mali i 2014 Resultater fra sundhedsområdet Med hjælp fra vigtige økonomiske bidrag fra vores sponsorer og Novo Nordisk Fonden blev ca mennesker i Mali oplyst om, hvad ebola er, hvordan virussen smitter, og hvordan man undgår at blive smittet. BØRNEfonden var i 2014 med til at organisere næsten ernæringssessioner, hvor mere end børn blev tjekket. Man identificerede moderat fejlernærede børn og svært fejlernærede børn. Takket være BØRNEfondens intense oplysningsarbejde om hygiejne og sanitet i 2014 er mere end mennesker i 129 landsbyer begyndt at benytte latriner, hvilket nedbringer mængden af afføring, og derved smitte, i omgivelserne. I hver landsby er der nedsat en hygiejnekomite. MALI 2014 Sponsorbørn Målgruppe (personer) Omsætning sponsorater 27,2 mio. DKK Omsætning projekter 9,3 mio. DKK Lokalt ansatte

13 Vores lande Kap Verde Santo Antao Sao Vicente Santa Luzie Sal Sao Nicolau VI UDDANNER IVÆRKSÆTTERE I KAP VERDE Brava Fogo Santiago Maio Praia Boa Vista Kap Verde er fortsat et af de mest stabile demokratier i Afrika. Landets økonomiske udvikling er på trods af de tætte bånd til de kriseramte europæiske økonomier i Spanien og Portugal fortsat positiv. Den 23. november 2014 gik vulkanen på øen Fogo i udbrud og ødelagde store dele af øens bebyggelser og landbrugsjord, heriblandt huse og jord, der tilhørte 51 familier støttet af BØRNEfonden. Ingen personer kom til skade under udbruddet, og alle familier er genhuset andre steder med hjælp fra BØRNEfonden. Kap Verde i 2014 Resultater inden for iværksætteri 641 unge har fået iværksættertræning, så de kan starte egen virksomhed. 139 unge er blevet trænet i at lave en forretningsplan. Der er sammen med lokale myndigheder og partnere afholdt seminarer for unge iværksættere med deltagelse af unge. 385 unge har fået erhvervsrelevant træning. Udbruddet og den efterfølgende genrejsning af lokalsamfundet har sat fokus på vigtigheden af, at BØRNEfonden bidrager til at skabe robuste samfund, der evner at rejse sig selv efter sådanne kriser. Dette gør vi blandt andet gennem undervisning og aktiviteter i iværksætteri. KAP VERDE 2014 Sponsorbørn Målgruppe (personer) Omsætning sponsorater 15,6 mio. DKK Lokalt ansatte 72 13

14 Vores lande VI STØTTER UNGE I BURKINA FASO Ouagadougou Burkina Faso fik en ny præsident i 2014, efter at Blaise Campaore forlod landet den 30. oktober, da demonstrationer i hovedstaden Ouagadougou tvang ham ud. Det var særligt de unge, der gik på gaden og krævede forandringer. De fleste af dem er uuddannede og arbejdsløse unge med begrænset tiltro til deres fremtid i Burkina Faso under den siddende præsident. For mange unge i BØRNEfondens områder i Burkina Faso er det vanskeligt at finde et meningsfuldt arbejde, når de forlader skolen. For dem, der dropper ud af skolen, er det endnu sværere. De unge spiller en vigtig rolle i den fremtidige udvikling i Vestafrika. I Afrika er halvdelen af befolkningen under 25 år, og ungdomsarbejdsløsheden er høj. Disse børn og unge vokser op og skal have mad, indkomst, bolig og et håb om en anstændig tilværelse, så deres liv bliver værd at leve. De unge skal være en del af samfundet, og derfor har BØRNEfonden i 2014 påbegyndt et mere fokuseret arbejde for unge i alle vores programlande. Burkina Faso i 2014 Resultater fra ungeområdet Ca unge er blevet styrket i deres tekniske færdigheder inden for landbrug, kunsthåndværk og iværksætteri. 741 unge har deltaget i sommerferieaktiviteter for at forebygge, at de dropper ud af skolen og flytter ind til byen. Ud af 256 sponsorbørn, som er droppet ud af skolen, tog 130 imod vores særlige indsats, og resultatet er at: 40 unge er vendt tilbage til en formel skoleuddannelse. 90 unge har færdiggjort en kort eller længerevarende erhvervsuddannelse inden for bl.a. landbrug, gartneri, husdyravl, frisør, biavl, bagning, syerske m.m. Ud af disse 90 unge var 41 unge i stand til at starte produktion på egen hånd i løbet af 2014 og tjene en indkomst. BURKINA FASO 2014 Sponsorbørn Målgruppe (personer) Omsætning sponsorater 20 mio. DKK Omsætning projekter 3,8 mio. DKK Lokalt ansatte

15 Vores projekter DANMARKS INDSAMLING & CISU 8 vigtige projekter BØRNEfonden er en af de 12 velgørende organisationer, der hvert år deltager i Danmarks Indsamling. Indtægterne herfra og fra Civilsamfund i Udvikling (CISU), der er finansieret af Udenrigsministeriet, muliggør en række vigtige udviklingsprojekter i vores programlande. Disse projekter understøtter vores strategi og supplerer det udviklingsarbejde, som vi udfører for private sponsormidler. DANMARKS INDSAMLING Forebyggelse af vold i skoler - Togo I Danmarks Indsamlingsprojektet fra 2011 var formålet at bekæmpe vold i uddannelsessektoren og på lærepladser. Projektet har via ung-til-ung formidling givet unge redskaber til at oplyse om, hvordan de beskytter sig mod vold. I samarbejde med uddannelsessystemet og Socialministeriet er der udviklet lærermanualer, og lærere er uddannet i positive læringsmetoder. Der er udført oplysningskampagner til forældrene om konsekvenserne af vold og om børns ret til en uddannelse uden vold. Projektet blev afsluttet den 31. december BØRNEfonden har fået bevilget 4,8 mio. DKK af CISU til et nyt 3-årigt projekt, der bygger på de gode resultater i dette projekt. Antallet af børn, der har været udsat for vold i hjemmene, på uddannelsessteder eller andre steder, er reduceret med 21 %. Derudover har unge organiseret sig i kampen for at promovere deres rettigheder og herigennem opnået vigtige livsfærdigheder, ligesom der er skabt en forbedret dialog og forståelse mellem børn, unge og voksne. Budget: DKK DI midler: DKK Andre midler: DKK Resultat for hele projektet Projektet har ført til mærkbare resultater i forhold til at mindske vold i skolerne og på lærepladser. Antallet af skoler, der benytter sig af fysisk afstraffelse, er reduceret med 52 %. Antallet af lærepladser, der benytter sig af fysisk afstraffelse, er reduceret med 29,5 %. 15

16 Vores projekter Håb om en bedre fremtid - Mali I Danmarks Indsamlingsprojektet fra 2012 er formålet at hjælpe unge i Mali med at deltage aktivt i udviklingen af deres lokalområde og forbedre deres chancer for at få et job. Projektet løber fra I 2014 fik projektet for alvor sat skub i aktiviteterne. I gennemførelsen af projektet samarbejder BØRNEfonden med bl.a. ministerierne for teknisk-faglig træning og for uddannelse, den offentlige landbrugstjeneste, lokale handelskamre og med Malis største mikrofinans-institution. Andre partnere er ILO og UNICEF samt mindre lokale NGO er (ASDAP, AJA Mali). Resultater i 2014 Aftale med Undervisningsministeriet om at indføre undervisning i livsfærdigheder såsom seksualundervisning, rettigheder og iværksætteri i to distrikter, hvor BØRNEfonden arbejder. Der arbejdes på at udbrede det nationalt. I 2014 blev unge undervist i livsfærdigheder. Træning af unge i relevante tekniske færdigheder (teknisk-faglige og landbrugsfaglige fag) og basal forretningsforståelse, så de kan opnå beskæftigelse, primært som selvstændige erhvervsdrivende. Adgang til såsæd og gødning til 553 unge landmænd og sikring af land til grøntsagsproduktion for 330 kvinder. Træning af 75 unge i iværksætteri og business management. Budget: DKK En god start på livet - Burkina Faso I Danmarks Indsamlingsprojektet fra 2013 er formålet at skabe en god start på livet for småbørn. Dette skal ske ved at videreuddanne børnehavelærere i ernæringsrigtig kost, hygiejne og stimulering af børns psykomotoriske udvikling. Det forventes, at projektet vil have en positiv effekt på ca børn i alderen 0-6 år. Herudover vil ca. 140 sundheds- og ernæringsrådgivere blive uddannet i børns udvikling, så de kan rådgive forældre om børns tidlige udvikling. Børnehaver er generelt ikke særlig udbredt i Burkina Faso. Børnehavelærere i 34 børnehaver vil få uddannelse i aktive læringsmetoder og psykomotorisk stimulering. Desuden vil der blive etableret adgang til sund mad som en del af børnehavetilbuddet i de berørte børnehaver. Resultater i 2014: Der er blevet udviklet nye træningsmanualer. Fædre og mødre samt undervisere har fået ekstra uddannelse. Der er gennemført en grundlæggende undersøgelse af forældre og læreres viden, færdigheder og evner i forhold til børns udvikling og ernæring. Budget: DKK

17 Vores projekter Nedbringelse af mødre- og spædbørnsdødelighed - Benin I Danmarks Indsamlingsprojektet fra 2014 er BØRNEfonden gået sammen med bl.a. Falck for at nedbringe mødre- og spædbørnsdødelighed og hjælpe forældreløse børn. I 2014 har vi udviklet et unikt træningsmateriale til lokalbefolkningen i mor/ barn-sundhed og førstehjælp. Materialet skal ved hjælp af træning-af-træner-princippet nå ud til 300 mænd og kvinder, så de kan udbrede budskaber i deres lokalsamfund om farer og komplikationer i forbindelse med graviditet og opsøge hjælp rettidigt. Derudover er der indgået samarbejde med sundhedsmyndighederne om at opgradere sundhedsklinikker med udstyr, så fødsler bliver mere sikre. Yderligere bliver jordemødre, sygeplejersker og assistenter efteruddannet, ligesom sociale myndigheder og familier får efteruddannelse i beskyttelse og forvaltning af forældreløse børns rettigheder. Budget: DKK CISU Iværksætteri for unge - Burkina Faso Børnefonden fik i 2014 støtte fra CISU til et partnerskabsprojekt om iværksætteri blandt unge i Burkina Faso. Formålet med projektet er at styrke kapacitet og samarbejde mellem BØRNEfonden og partnerorganisationen ADIJR, der ligesom BØRNEfonden arbejder for og med unge i Zoundweogo provinsen. ADIJR har stor lokal forankring, men har til gengæld behov for at styrke sin administrative og organisatoriske kapacitet, hvilket projektet vil adressere. I projektet skal der udvikles en ny metodisk tilgang til arbejdet med unge med udgangspunkt i erfaringer fra lignende projekter i andre organisationer. Budget: DKK CISU midler: DKK Andre midler: DKK Kvalitet i uddannelsen i grundskolen - Burkina Faso Projektet er et tre-årigt projekt, der startede i april 2014, og er støttet af CISU. Det bygger på et tidligere projekt, der har vist gode resultater. Projektet implementeres i samarbejde med IBIS. Formålet er at sikre grunduddannelse af god kvalitet i Bazéga og Ziro provinserne og samtidig gøre undervisningen mere inddragende med fokus på børnenes behov. Ofte har skolerne kun forældet undervisningsmateriale til rådighed, og de bruger gammeldags læringsmetoder og fysisk afstraffelse. Projektet gennemføres på 184 skoler, dvs. for lærere og skoleledere, børn, medlemmer af lokalområdernes skolebestyrelser, 13 interessegrupper inden for uddannelse og 50 pædagogiske 17

18 Vores projekter inspektører og relevante myndigheder på lokalt og nationalt niveau. BØRNEfonden arbejder sammen med de to lokale NGO er, CN-EPT og CCEB, der arbejder med uddannelse. Resultater i 2014: Pigeklubber og elevråd er oprettet på skolerne. Undervisningsmanualer til forældregrupper, pædagogiske vejledere og lærere er udarbejdet. Forældre og lærere er undervist i pædagogik med fokus på børns behov. Lokalområdet er blevet engageret i fortalervirksomhed om uddannelse. Moduler i undervisning af livsfærdigheder blevet udviklet til lærere. Budget: DKK CISU midler: DKK Andre midler: DKK Dette sker ved at kapacitetsopbygge ung-til-ung formidlere i selvorganisering og i at skabe bevidsthed om temaet blandt andre unge og beslutningstagere i deres lokalsamfund. I 2014 er de nu seks officielle ungdomsorganisationer blevet en del af den nationale paraplyorganisation med mulighed for at lave fortalervirksomhed regionalt og nationalt. I lokalsamfundet har de i kraft af deres oplysningsarbejde opnået en vigtig status, og de fem ud af seks ungdomsorganisationer har fået tildelt et stykke jord, hvor de kan bygge og oprette ungdomscentre. Ungdomsorganisationerne arbejder tæt sammen med de lokale sundhedsmyndigheder og lærerne, hvilket har stor betydning for projektets bæredygtighedsstrategi. Projektet implementeres i samarbejde med den lokal NGO JVS. Budget: DKK CISU midler: DKK Andre midler: DKK Unges seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder - Togo Projektet er et treårigt projekt med opstart i april 2012 støttet af CISU. Formålet er at styrke unges seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder. Unges seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder - Benin Projektet er et 12 måneders partnerskabsprojekt, der blev afsluttet 30. november Projektet er støttet af CISU. Formålet med projektet var at styrke både BØRNEfonden og vores partner FADeC i at arbejde med unges seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder. Gennem en fælles læringsproces med fokus på erfaringer og læring især fra BØRNEfondens arbejde med unge i Togo har begge organisationer opnået viden og kompetencer, og der er udviklet materiale, som kan bruges i det videre arbejde med unges seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder. Budget: DKK CISU midler: DKK Andre midler: DKK

19 Vores sponsorer BØRNEFONDENS RYGRAD Med danske sponsorater ved udgangen af 2014 er de private sponsorer rygraden i BØRNEfondens økonomi. De sponsorerer et eller flere børn for 220 kr. om måneden, som sikrer barnet en barndom og hjælper barnets familie og lokalsamfundet. Fra 2013 til 2014 mistede BØRNEfonden private danske sponsorater. Men tilbagegangen i 2014 er ikke så kraftig som de foregående år, hvor der i kølvandet på finanskrisen er forsvundet om året. Fastholdelsesaktiviteterne lykkes godt, og da sponsorerne generelt er loyale, budgetterer BØRNEfonden med at fastholde antallet af sponsorater i Derfra skal antallet af sponsorer atter øges frem mod Her skal blandt andet kampagner, loyalitetsfremmende aktiviteter over for sponsorerne samt målrettet kommunikation være med til at udvikle antallet af sponsorer, så indsatsen til børn og familier i fattige lande kan udbygges. Kom ind i kampagnerne For at få nye sponsorer lancerede BØRNEfonden i 2014 og begyndelsen af 2015 en række store og små kampagner. Giv et barn en barndom blev udarbejdet som overliggeren for kommunikationen i kampagnen og fremadrettet. Budskabet var Hans/hendes liv er ikke for børn. Giv et barn en barndom, bliv sponsor for 215 kr. pr. md. En version to blev udarbejdet og gennemført i efteråret. Se filmen Fyld skoletasken I august ved skolestart lancerede vi vores tilbagevendende Fyld skoletasken kampagne. Konceptet var enkelt; Fyld en skoletaske og gør et barn i Afrika klar til skolestart for 25 kr. via en sms-donation. Tillykke - dit sponsorbarn har fødselsdag Et nyt koncept blev i oktober 2014 testet hos vores sponsorer med succes. Tillykke-kampagnen er nu ved at blive implementeret, og det giver mulighed for, at sponsorer kan give en fødselsdagsgave til sponsorbarnets område i anledning af barnets fødselsdag. Giv en god undskyldning i julegave I årets julekampagne 2014 tog vi udgangspunkt i, at julen er barmhjertighedens højtid, hvor der bliver udvekslet gaver, og at der er mange gode undskyldninger for at give en gave til Afrika. Kampagnen bestod af salg af postkort med et humoristisk budskab som Jeg har givet din gave til et barn i Afrika, fordi du alligevel har nok sorte sokker. Se filmen Jeg har givet din julegave til et barn i Afrika fordi Fordi du alligevel har nok sorte sokker Som sponsor er dit sponsorbarn sikret en fødselsattest I starten af 2015 lanceredes en sponsorkampagne, som tog sit udgangspunkt i det klare budskab, at Et liv uden en fødselsattest er ikke for børn eller deres forældre. Se filmen 19

20 Vores sponsorer LILLE BIDRAG STOR FORSKEL Catia er 21 år og er fra Kap Verde. Den eneste grund til, at hun i dag trives som uddannet tjener og ikke har et liv som prostitueret eller bandemedlem, er hendes sponsor i BØRNEfonden. Vores ambassadør, Bubber, tog sidste år til Kap Verde for at se resultaterne fra BØRNEfondens vellykkede arbejde i landet. Levestandarden i landet er nu så god og strukturerne så bæredygtige, at BØRNEfonden kan trække sig ud af landet frem mod Personificeringen af den forskel, et sponsorat kan gøre, er Catia. Hende mødte Bubber på tjenerskolen, hvor hun er ved at færdiggøre sin uddannelse. Jeg ønsker et andet liv Hun er så korrekt og går virkelig op i at gøre det ordentligt. Men da hun så fortæller sin historie, krakelerer facaden, fortæller Bubber. Catia er vokset op med en far, der er alkoholiker, mens moderen gør rent på en skole om natten og forsøger at forsørge Catia og hendes tre søskende. Jeg gør det bedste, jeg overhovedet kan, for jeg ønsker ikke det liv, jeg kommer fra, fortæller Catia optimistisk, men til spørgsmålet om, hvordan hendes liv havde set ud uden BØRNEfonden og en sponsor, triller tårerne ned ad kinderne. Jeg ville være tvunget til at gøre noget ubehageligt for at overleve for eksempel blive prostitueret eller ende i en narkobande, for at kunne klare den. Se filmen om Bubbers møde mede Catia Man bliver glad som sponsor Catias historie gjorde enormt indtryk på Bubber, og på Vibeke Renard fra Vallensbæk, der har været Catias sponsor i 15 år. Det var meget rørende og dejligt at se filmen, hvor Catia fortæller sin historie. Man bliver jo endnu mere glad som sponsor, når man ser de gode resultater. Det er jo fantastisk at se, hvor meget så få penge fra vores side kan gøre for en ung pige dernede. Hun har gjort det rigtig godt, selvom hun har haft det svært, siger Vibeke Renard. Bubber er BØRNEfondens ambassadør. Hans møde med det voksne sponsorbarn Catia i Kap Verde gjorde stort indtryk. 20

21 Virksomhedssamarbejde VÆRDIFULDE VIRKSOMHEDSSAMARBEJDER Verden står overfor store globale udfordringer. Ikke mindst i udviklingslandene, hvor fattigdomsbekæmpelse, opbygning af samfund og hjælp til det enkelte barn er store og svære dagsordener at adressere. Derfor spiller virksomheder en afgørende rolle som forandrings- og udviklingsagenter i verdens udviklingslande, hvor de er en vigtig del af svaret på de komplekse og sammensmeltende problemstillinger. Det gælder også i Vestafrika, hvor BØRNEfonden arbejder. Virksomheder kan her blandt andet skabe job, overføre viden og engagere unge i uddannelser og praktik. Og det er der i høj grad brug for på et kontinent, hvor halvdelen af befolkningen er yngre end 25 år. Værdi for alle BØRNEfonden samarbejdede i 2014 med mere end 45 danske virksomheder. Virksomhederne er store og små, og tilgangen varierer fra det meget strategiske til det mere formelle. Men fælles for alle virksomhedssamarbejder er, at samarbejdet skal give værdi både for virksomheden og for børn og familier i Afrika. De virksomheder, vi samarbejder med, melder positivt tilbage, at de har stor gavn af samarbejdet. Det har en positiv effekt i forhold til kunderne, og virksomhederne bruger derfor ofte samarbejdet i deres markedsføring. Samarbejdet skaber stolthed internt i virksomheden, ligesom det er med til at samle medarbejderne om et fælles projekt. For enkelte virksomheder er deres overvejelser også, at samarbejdet kan gavne deres forretningsmuligheder i Vestafrika på sigt. Ny samarbejdsstruktur For at skabe samarbejder, der giver mening for alle typer af virksomheder, og samtidig sikre mindst mulig administration og størst mulig effektivitet i vores arbejde, har BØRNEfonden i 2014 etableret en ny tilgang til virksomhedssamarbejdet. Som samarbejdspartner med BØRNEfonden bliver virksomheden enten indsatspartner eller projektpartner. Både små, mellemstore og store virksomheder kan få en samarbejdsmodel, der imødekommer deres behov, og vi kan samle og prioritere midlerne og dermed lave mere omfattende indsatser, som har en større effekt på den lange bane. Vores samarbejdspartnere får forskellige fordele og niveauer af synliggørelse af samarbejdet alt efter donationens størrelse og virksomhedens ønsker. F.eks. kan virksomheden benytte BØRNEfondens logo for en donation på kroner frem for den tidligere beløbsgrænse på kroner. Hvorfor BØRNEfonden? Palsgaard I Palsgaard kan medarbejderne købe overskydende mad fra frokosten med hjem. Pengene herfra donerer vi til BØRNEfondens arbejde, fordi arbejdet hjælper, og fordi BØRNEfonden, ligesom vi, tror på langsigtede løsninger med langsigtet virkning, siger CSR Coordinator Lisa Drejer Mortensen. 21

22 Virksomhedssamarbejde Falck rykker ud i Benin Bolette Christensen håber, at der også med tiden kan komme andre lignende strategiske erhvervssamarbejder til. Vi mener, at private virksomheder sammen med organisationer kan byde ind på mange andre områder end sundhed, og derfor arbejder vi målrettet på at få flere erhvervspartnere i tale, som kan se både et godt formål og en god forretningsmulighed på længere sigt i Vestafrika. Falck uddanner 25 læger, jordemødre og sygeplejersker, så de kan uddanne og træne ansatte på små sundhedsklinikker i otte landkommuner i Benin. Kort inde i 2015 kunne BØRNEfonden sætte sin underskrift på en ny samarbejdsaftale med virksomheden Falck. Med bistand fra Falck rykker BØRNEfonden de kommende to år ind i det vestafrikanske land Benin med et nyt projekt, som skal nedbringe mødre- og spædbørnsdødeligheden. Det skal blandt andet ske ved at uddanne beninsk sundhedspersonale, lave førstehjælpskurser og mor-barn sundhedsuddannelse. Kapaciteten i sundhedssystemet er yderst begrænset, og høj mødredødelighed er et stort problem i Benin. BØRNEfonden har lavet udviklingsarbejde i 20 år i Benin, og CEO Bolette Christensen ser store perspektiver i det nye samarbejde med Falck. Falcks kompetencer er helt afgørende for at flytte viden over i sundhedssektoren i Benin. Vi har store forventninger til samarbejdet, der er det første af sin art, siger Bolette Christensen. I BØRNEfonden håber vi, at samarbejdet kan levere så gode resultater, at projektet på sigt kan skaleres op til andre områder i Benin og i Vestafrika. Hvorfor BØRNEfonden? Joe & The Juice Med vores generelle fokus på ungdommen har vi altid syntes, at BØRNEfondens program har været ganske relevant for os. Derudover er det enormt nærværende, at vi faktisk har en meget direkte identifikation på enten de børn, vi hjælper, eller det præcise projekt, vi får på gled, værende skoleudstyr, en brønd eller lignende. Det er en charmerende relation, som BØRNEfonden på den måde tilbyder. Vi støtter ét barn pr. butik og derfor over 70 børn, som vi håber en dag vil blive til en hel landsby, siger stifter og CEO Kaspar Basse. 22

23 Virksomhedssamarbejde VIRKSOMHEDER, DER SAMARBEJDER MED Holm Marcher & Co. Klaus Lars Holm Markholt Marcher Hansen Partner Erantishaven 47, 2765 Smørumnedre Nyhavn Mobile: th., København K Mobile: Phone: [email protected] [email protected] Marcher_visit.indd 1 31/10/08 7:54:29 Disse virksomheder har i 2014 støttet BØRNEfonden med mindst kroner. 23

24 Vores medarbejdere MANGFOLDIG MEDARBEJDERSTAB BØRNEfonden har ca. 750 medarbejdere, hvoraf 38 er ansat på kontoret i København og ca. 710 i vores fem afrikanske programlande. I København foregår den overordnede tilrettelæggelse af vores fundraising-, sponsor- og programarbejde. Arbejdet understøttes af Kommunikation, Finans & Administration, IT og HR. Hvert programland har et nationalt kontor med ansvar for koordination af program- og sponsorarbejdet og administration af vores midler i landet. Men den største del af vores medarbejdere arbejder som familie- og sundhedsvejledere ude i de lokale samfund, hvor BØRNEfondens arbejde skaber udvikling og fremgang. Mange fagligheder Der er stor mangfoldighed i BØRNEfondens dygtige medarbejderstab. Foruden at have mange nationaliteter repræsenteret, råder vi også over vidt forskellige fagligheder. Vi har bl.a. geografer, antropologer, udviklingsøkonomer, sundhedsfolk, lærere, journalister, oversættere, it-specialister og økonomer ansat. I 2014 har vi haft fokus på god ledelse og har bl.a. gennemført medarbejdertilfredshedsundersøgelser i København, Togo og Burkina Faso som et vigtigt redskab til kontinuerligt at styrke arbejdsglæde og samarbejde for at skabe stærke resultater. BØRNEfonden kickstartede i 2013 et lederudviklingsforløb med et Leadership Summit for alle ledere i BØRNEfonden. I begyndelsen af 2015 blev der i forlængelse heraf igangsat et skræddersyet lederudviklingsforløb for 18 managers fra BØRNEfondens fem programlande. I fokus for dette forløb var strategi, god ledelse og værktøjer. Udviklingsforløbet fortsætter i

25 Childfund Alliance GLOBALT SAMARBEJDE BØRNEfondens globale engagement er blandt andet synligt gennem medlemskabet af ChildFund Alliance. ChildFund Alliance er verdens femtestørste udviklingsorganisation med fokus på børn og består af 12 medlemsorganisationer. Alliancen har en samlet omsætning på ca. 3,5 mia. DKK og støtter over 15 millioner børn og deres lokalsamfund i 58 af verdens fattigste lande gennem adgang til uddannelse, bedre ernæring, sundhedsinitiativer og støtte til økonomisk selvstændighed. I dagene november var BØRNEfonden vært for årsmødet i ChildFund Alliance. Bestyrelsesformænd og direktører mødtes i København for at sikre fremdrift i fælles initiativer og diskutere strategi for det videre samarbejde. På mødets første dag gav udviklingsminister Mogens Jensen et spændende indlæg om udfordringerne forbundet med at sammentænke handel og bistand mål: Stop vold mod børn Over hele verden udsættes børn dagligt for vold og overgreb. Det er ikke kun statistikkerne, der taler. BØRNEfonden oplever gennem vores arbejde, hvordan børn og unge bliver udsat for børnearbejde, tvangsægteskaber, skadelige traditionelle praksisser (f.eks. omskæring af piger) og seksuelle overgreb. Derfor har BØRNEfonden sammen med ChildFund Alliance siden 2012 kørt kampagnen Free From Violence and Exploitation for at få bekæmpelse af vold mod børn med som en del af FN s nye udviklingsmål frem mod heraf danske, til Amina Mohammed, som er særlig rådgiver for FN s Generalsekretær Ban Ki Moon. På den måde kæmper BØRNEfonden og Child- Fund Alliance for at få børns beskyttelse på dagsordenen, når FN s medlemslande forhandler om de nye udviklingsmål i september Kontor i Bruxelles Siden august 2014 har medlemmer af ChildFund Alliance været repræsenteret med et kontor i Bruxelles. Medlemmer af Alliancen fra Danmark, Sverige, Tyskland, Frankrig, Irland, USA, Canada og Australien er gået sammen om at oprette kontoret. Tilstedeværelsen skal give bedre synlighed og relationer til EU-institutionerne og mulighed for at søge midler til organisationernes udviklingsarbejde hos en række EU-fonde. Børns beskyttelse mod vold eller andre overgreb er højt prioriteret hos BØRNEfonden og vores alliancepartnere. Som en del af kampagnen har vi udført en verdensomspændende underskriftsindsamling. I december overrakte ChildFund Alliance underskrifter, 25

26 Regnskabskommentarer Årsregnskab

27 Regnskabskommentarer REGNSKABSBERETNING Resultatopgørelse Bemærkninger til året BØRNEfonden øgede i 2014 den samlede omsætning med 2,8 mio. kr., hvilket er rigtigt godt for at kunne fastholde og styrke udviklingsarbejdet i vore programlande. BØRNEfondens omsætning i kr Øvrige indtægter Stigningen i den samlede omsætning sker til trods for et fald i månedsbidrag og gaver fra sponsorer, der er blevet mere end opvejet af en stigning i især supplerende indtægter og øgede finansielle indtægter. Det er således lykkedes at fastholde indtægterne til BØRNEfondens primære og supplerende udviklingsaktiviteter på et uændret niveau i forhold til sidste år, nemlig 187 mio. kr. Ikke øremærkede donationer og Offentlige Finansielle Særlige bidrag driftstilskud indtægter indtægter 7,4 0,7 3,1 3,8 6,9 3,7% 0,3% 1,5% 1,9% 3,4% Øvrige indtægter Ikke Modtagne midler i procent øremærkede donationer og Offentlige Finansielle Særlige bidrag driftstilskud indtægter indtægter 7,4 0,7 3,1 3,8 6,9 3,7% 0,3% 0,3% 1,5% 1,5% 1,9% 3,4% 1,9% 3,4% 4,8% 2,4% 4,8% 3,4% 3,7% 78,6% BØRNEfondens administration i Danmark udgjorde i ,3 procent af årets indtægter (2013: 6,7 pro- Oplysningsarb 78,6% ejde, Andre sponsorservice specifikke og corporate Overordnet Særlige Oplysningsarb udviklingsproj relations i administration udgifter og ejde, ekter Danmark i Danmark uddelinger Årets resultat Andre sponsorservice 7,2 21,7 12,8 2,2 3 specifikke og corporate Overordnet Særlige udviklingsproj 3,6% cent). relations 10,8% i administration 6,3% udgifter 1,1% og 1,5% ekter Danmark i Danmark uddelinger Årets resultat 7,2 21,7 12,8 2,2 3 3,6% 10,8% 6,3% 1,1% 1,5% 1% 2% 4% 11% 2,4% 3% 4% 2% 3% 4% 2% 3,4% 0,3% 3,7% 6% 1,5% 1,9% 3,4% Månedsbidrag og gaver Danmarks Indsamling CISU/Danida Månedsbidrag og gaver Local funding Danmarks Indsamling Øvrige CISU/Danida indtægter Ikke Local øremærkede funding donationer og bidrag Offentlige Øvrige indtægter driftstilskud Finansielle Ikke øremærkede indtægter donationer og bidrag Særlige Offentlige indtægter driftstilskud Anvendte midler i procent 11% 4% 6% 1% 2% Finansielle indtægter Særlige indtægter Anvendte månedsbidrag og gaver Danmarks Indsamlings projekter Anvendte månedsbidrag og gaver CISU/Danida projekter Danmarks Indsamlings projekter Local funding projekter CISU/Danida projekter Andre specifikke udviklingsprojekter Local funding projekter Oplysningsarbejde, Andre specifikke udviklingsprojekter sponsorservice og corporate relavons i Danmark 67% Overordnet Oplysningsarbejde, administravon sponsorservice i Danmark og corporate relavons i Danmark 67% Særlige Overordnet udgiwer administravon og uddelinger i Danmark Årets Særlige resultat udgiwer og uddelinger Årets resultat Årets resultat blev et overskud på 3 mio. kr., hvoraf 5,2 mio. kr. vedrører modtaget arv uden angivet formål, som skal overføres til bunden kapital. 27

28 Regnskabskommentarer Bemærkninger til de enkelte poster Primære udviklingsaktiviteter BØRNEfondens kerneydelse er sponsorater til støtte af børn og unge i 27 lande verden over. Antallet af sponsorater er desværre faldet de seneste år som følge af den generelle økonomiske situation i Danmark. Dette gjorde sig også gældende i 2014, hvor antallet af sponsorater netto faldt med til Antallet af sponsorater På grund af faldet i antallet af sponsorater, så er indtægterne herfra faldet med 8,7 mio. kr. fra 167,2 mio. kr. til 158,5 mio. kr. Ud af indtægterne til primære udviklingsaktiviteter blev 85 procent anvendt til udviklingsarbejde (2013: 85 procent). Supplerende udviklingsaktiviteter Indtægterne til supplerende udviklingsaktiviteter stiger fra år til år, og det har også gjort sig gældende i Indtægterne til supplerende udviklingsaktiviteter udgjorde 28,6 mio. kr. mod 19,9 mio. kr. året før. Stigningen i supplerende udviklingsarbejde kan henføres til en væsentligt højere indtægt fra institutionelle donorer, herunder Civilsamfund i Udvikling og UNICEF. Der er i 2014 modtaget midler fra Civilsamfund i Udvikling til fire udviklingsprojekter, hvoraf et er afsluttet ved udgangen af Dertil kommer højere indtægter fra Danmarks Indsamlingen sammenholdt med året før. Ud af indtægterne til supplerende udviklingsaktiviteter blev 95 procent (2013: 91 procent) anvendt til udviklingsarbejde. Indirekte udviklingsaktiviteter Offentlige driftstilskud er uændret på 3,1 mio. kr., mens ikke øremærkede donationer og bidrag er faldet til 0,8 mio. kr. (2013: 1,5 mio. kr.). Midler anvendt til oplysningsarbejde, sponsorservice og corporate relations i Danmark er steget med 3,8 mio. kr., hvilket skyldes en ekstra investering i marketing kampagner med henblik på at skaffe midler til BØRNEfondens udviklingsarbejde i specielt Vestafrika. Omkostningerne til overordnet administration i Danmark er faldet 0,4 mio. kr. til 12,8 mio. kr. (2013: 13,2 mio. kr.). BØRNEfonden anvendte i 2014 således 6,3 procent af årets indtægter til administration (2013: 6,7 procent). De finansielle indtægter er steget 3 mio. kr. til 3,8 mio. kr. (2013: 0,8 mio. kr.). Stigningen i de finansielle indtægter skyldes en omlægning af de børsnoterede værdipapirer. Det forventede resultat af omlægningen er en fortsat lav risiko, men et forventeligt større afkast. Særlige poster Særlige indtægter er steget med 0,6 mio. kr. til 6,9 mio. kr., hvilket skyldes en stigning i modtaget arv, der har mere end kompenseret for et fald i ikke-kontante donationer. Udover de til indtægterne tilhørende omkostnin- 28

29 Regnskabskommentarer ger, så er hensættelsen til udfasning på Kap Verde blevet reguleret op med 0,6 mio. kr., grundet pristals reguleret stigning i omkostninger til fratrædelses- og fastholdelsesordning. Årets resultat Årets resultat er et overskud på 3,0 mio. kr., hvilket er tilfredsstillende og højere end forventet. Årsagen til denne positive afvigelse er, at BØRNEfonden har modtaget arv for 5,3 mio. kr., hvoraf 5,2 mio. kr. er uden formålsbeskrivelse og derfor gennem årets resultatdisponering skal bindes som bunden fondskapital. Årets resultat påvirker fondskapitalen positivt med 3,0 mio. kr. Den samlede fondskapital ultimo 2014 udgør 29,9 mio. kr. svarende til 14,8 procent af indtægterne. BØRNEfonden har således et stærkt kapitalberedskab til blandt andet at kunne håndtere naturkatastrofer, politisk uro og øvrige usædvanlige forhold. Pengestrømsopgørelse Pengestrømmen fra driftsaktivitet øgede den likvide beholdning med 3,0 mio. kr. i 2014 mod en reduktion på 15 mio. kr. i Samlet set er den likvide beholdning øget med 10,8 mio. kr. mod en samlet reduktion i 2013 på 40,4 mio. kr. Denne forøgelse af den likvide beholdning skyldes primært, at der i værdipapirer er reserveret et beløb til overførsel til bunden fondskapital, samt arv til bunden kapital. Hensættelser Der blev i 2012 hensat 4,3 mio. kr. til dækning af omkostninger i forbindelse med BØRNEfondens beslutning om udfasning af udviklingsaktiviteterne på Kap Verde over en femårig periode. Primo 2014 udgjorde den resterende hensættelse 3,5 mio. kr. Af denne er i året anvendt 0,5 mio. kr. Den resterende hensættelse er øget med 0,6 mio. kr. således at hensættelsen ultimo 2014 udgør 3,6 mio. kr. Herudover er der i regnskabet en hensættelse fra tidligere år på 2,2 mio. kr. til en retssag, som tidligere ansatte på Kap Verde har anlagt mod BØRNEfonden i forbindelse med udfasning af BØRNEfondens aktiviteter på øen Santo Antao. BØRNEfonden anser de anlagte krav for uberettigede, men har i lyset af en afsagt kendelse ved den lokale retsinstans på Kap Verde vurderet, at BØRNEfonden vil kunne blive forpligtet til at betale erstatning. Andre tidligere ansatte på Kap Verde har anlagt to andre søgsmål i 2009 i forbindelse med afskedigelser, som BØRNEfonden ligeledes vurderer som uberettigede. Der er ikke afsat beløb til disse to sager under hensynstagen til sagernes karakter og udvikling. I den ene sag er der faldet dom til fordel for BØRNEfonden, som de tidligere ansatte efterfølgende har appelleret, mens den anden sag er under igangværende sagsbehandling ved lokal retsinstans. Risikostyring De midler, som BØRNEfonden modtager fra sponsorer og donorer, forvaltes under skyldig hensyntagen til de forvaltningsmæssige forpligtelser, fonden er underlagt det være sig lovgivningsmæssige forpligtelser, men i mindst ligeså høj grad forpligtelser, der følger af den tillid, bidragyderne viser BØRNEfonden. Ledelsen aflægger jævnligt rapport til bestyrelsen over de væsentligste risici med tilhørende aktionspunkter. Herved har BØRNEfonden etableret forretningsgange, der sikrer styring og vurdering af væsentlige risici. BØRNEfondens risikostyringssystemer skal sikre, at fonden til stadighed og på forsvarlig vis er i stand til at indsamle, modtage og opbevare betroede midler og sikre, at midlerne herefter uddeles til de tiltænkte formål og anvendes effektivt i overensstemmelse med BØRNEfondens idégrundlag. Herudover aflægger ledelsen rapport over resultatet af årets controlling aktiviteter og beskrivelse af 29

30 Regnskabskommentarer fokusområder for controlling det kommende år. Til sikring af overholdelse af investeringspolitikken har bestyrelsen nedsat et investeringsudvalg, der afholder møder to gange årligt. En del af beredskabet består også i at organisationen kan håndtere hændelser af usædvanlig karakter som for eksempel naturkatastrofer, politisk uro og epidemier. Her har 2014 også været et begivenhedsrigt år af sådanne usædvanlige forhold. Der har således været politiske uroligheder i såvel Burkina Faso som i Mali, der har haft indflydelse på vores arbejde i landene. Dette indebærer en væsentlig risiko for udførelsen af vores arbejde. BØRNEfonden har beredskabsplaner, der forsøger at sikre, at arbejdet i landene kan fortsætte selv under vanskeligere vilkår med politisk ustabilitet. Flere vestafrikanske lande, herunder BØRNEfondens programland Mali, har også i 2014 oplevet at blive ramt af udbrud af den dødelige virus, ebola. BØRNEfonden har i denne sammenhæng nedsat en gruppe, der har fulgt udviklingen tæt og tilpasset rejsepolitik og vejledninger løbende. Endvidere var der et vulkanudbrud på Kap Verde på øen Fogo, hvor indbyggere og sponsorbørn blev evakueret, og som satte beredskabet i gang i BØRNEfonden i en periode. Bestyrelsen er overordnet ansvarlig for at sikre en tilstrækkelig risikostyring i BØRNEfonden. Indsamling Den væsentligste risiko i relation til BØRNEfondens indsamlingsaktiviteter udgøres af svigtende vilje eller evne blandt fondens nuværende og/eller potentielle fremtidige bidragydere til at bidrage til BØRNE- fondens arbejde. Denne overordnede risiko påvirkes af forhold i omverdenen, som BØRNEfonden ikke har indflydelse på, for eksempel makroøkonomiske forhold, men også af forhold, som fonden selv kan påvirke såsom opfattelsen af BØRNEfondens troværdighed, kvaliteten af udviklingsarbejdet samt fondens evne til at kommunikere effekt og resultater af indsatsen. Siden 2009 er antallet af sponsorater i BØRNEfonden faldet. En væsentlig del af forklaringen ligger i den generelle økonomiske situation, som Danmark og den øvrige verden befinder sig i, men bestyrelsen og ledelsen finder udviklingen problematisk og utilfredsstillende og arbejder derfor målrettet på at vende udviklingen. BØRNEfonden har i 2014 og vil ligeledes i årene fremover intensivere arbejdet med at forbedre fundraisingen, således BØRNEfonden i årene fremover kan øge sit aktivitetsniveau til fordel for børn, familier og lokalsamfund i nogle af verdens fattigste lande. Det betyder nye fokusområder for fundraising og organisatoriske tilpasninger, som sætter fokus på effektivisering og optimering af ressourceindsatsen. For at afdække ovennævnte indsamlingsrisiko og sikre det fortsatte finansielle grundlag for BØRNEfondens aktiviteter er indsamlingen af midler således forsøgt spredt på flere lande og indenfor flere kilder. BØRNEfonden er meget opmærksom på de risici, som er tilknyttet forvaltningen af de indsamlede midler, indtil de uddeles og anvendes det være sig eksempelvis risici for tab af indeståender og negativ rente- eller kursudvikling. Anbringelsen af indsamlede midler sker indtil uddelingen ud fra en forsigtig risikoprofil. Således investerer BØRNEfonden ud fra den af bestyrelsen vedtagne investeringspolitik i danske børsnoterede stats-, realkredit- eller statsgaranterede obligationer 30

31 Regnskabskommentarer og under 10 procent i særligt udvalgte og kursstabile aktier eller har midlerne stående på konti til markedsrente. Investeringspolitikken er jævnligt under revurdering med henblik på at sikre den fornødne balance mellem afkast og risici. BØRNEfonden har etableret forretningsgange og interne kontroller for at sikre optimal forvaltning af de indsamlede midler. Ledelsen sikrer løbende tilsyn og evaluerer forretningsgange/interne kontroller, som også efterprøves og vurderes årligt af fondens eksterne revision. Anvendelse Størstedelen af de indsamlede midler overføres og anvendes til udviklingsarbejde i programlande i overensstemmelse med BØRNEfondens idégrundlag. Heraf anvendes 83 procent i egne programlande, mens den resterende del overføres og anvendes af internationale samarbejdspartnere i ChildFund Alliance. Anvendelse i egne programlande BØRNEfonden anvender de indsamlede midler til udviklingsarbejde i nogle af verdens fattigste og mindst udviklede lande. Det indebærer en række væsentlige risici i form af misbrug af aktiviteter som for eksempel tyveri og underslæb. Fokus på at afdække besvigelser indgår derfor i tilrettelæggelsen af vores controlling. Selvom vi bruger væsentlige ressourcer til at afdække disse risici i form af forebyggelse og kontrol, ved vi godt, at vi ikke kan opdage alt. Vi er bevidste om at opretholde en fornuftig balance mellem ressourceanvendelse og afdækning af risici. Vi arbejder kontinuerligt med at etablere og udvikle procedurer og interne kontroller med det formål at minimere risici og sikre, at de uddelte midler når frem til de rette modtagere og anvendes effektivt. For at sikre, at de forvaltningsmæssige forpligtelser generelt iagttages, har BØRNEfonden etableret en intern revision. Funktionen rummer tre niveauer: Central intern revision i Benin, der foretager revision på tværs af landene, herunder revision af de nationale kontorer, udviklingscentre og større projekter i alle fem programlande. Denne revision foretages i samarbejde med den lokale nationale revision. Funktionen rapporterer til direktionen i Danmark. Lokal national revision af centeraktiviteter i hvert af de fem programlande med rapportering til den centrale interne revision i Benin og den respektive nationaldirektør. Controlling funktion i Danmark, der overvåger og efterprøver den samlede interne revision. Funktionen rapporterer til BØRNEfondens ledelse. På denne måde har BØRNEfonden opbygget en struktur, der muliggør effektiv intern revision og rapportering fra programlandene til Danmark. Anvendelse i andre programlande Gennem ChildFund Alliance udføres udviklingsarbejde i lande efter vedtagne standarder, som lever op til BØRNEfondens målsætning. BØRNEfonden modtager årligt bekræftelse på midlernes anvendelse. BØRNEfonden har etableret en funktion i Danmark, der indsamler og styrker informationsstrømmen mellem BØRNEfonden og ChildFund Alliance. Likviditets- og valutarisici Midlerne i programlandene placeres på bankkonti i anerkendte, lokale pengeinstitutter, indtil de skal anvendes. BØRNEfonden er bevidst om, at sikkerheden for de indestående midler ikke er den samme som i Danmark. Vi tilstræber, at indestående likvide beholdninger i programlandene ikke udgør mere end 3 måneders budgetteret forbrug. Der anvendes to forskellige valutaer i programlandene, og begge har en fastkurs til EURO. Da den danske krone følger EURO, udgør valutakursrisikoen udelukkende en devalueringsrisiko af lokalvalutaen. Valutakursrisikoen anses samlet set for minimal. 31

32 Anvendt regnskabspraksis ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS Årsrapporten aflægges i overensstemmelse med god regnskabsskik, jf. lov om fonde og visse foreninger samt fondens vedtægter. Ændring i anvendt regnskabspraksis Der er for 2014 foretaget en ændring i anvendt regnskabspraksis for at ensarte praksis for indregning af indtægter og omkostninger, herudover er der foretaget en reklassifikation af arvemidler vedrørende tidligere år. Donationer til projekter Regnskabspraksis vedrørende donationer til projekter, herunder midler fra virksomhedssamarbejder, er for 2014 ændret fra løbende indtægtsførelse i takt med overførsel til udviklingsarbejde til fuld indtægtsførelse ved modtagelse af midlerne. Midlerne hensættes til udviklingsarbejde samtidig med indtægtsførelsen. Denne ændring af regnskabspraksis medfører at resultatet for sammenligningsåret 2013 er opjusteret med t.kr. 73 og tilsvarende er nedjusteret i årsregnskabet for Den ændrede regnskabspraksis totale resultat- og egenkapitaleffekt på årsregnskabet 2014 er en reduktion på t.kr. 10. Balancesummen er uændret for både 2013 og Reklassifikation af arvemidler Med baggrund i den nye lov om indsamling af 26. maj 2014 er tidligere foretagne skøn vedrørende fordelingen af arvemidler på henholdsvis disponibel og bunden kapital revurderet. Der er således i sammenligningsåret 2013 foretaget en reklassifikation af arvemidler fra frie til bundne midler henhørende fra henholdsvis 2013 og 2012 på t.kr. 179 og t.kr Arvemidler indtægtsføres i resultatopgørelsen og overføres via resultatdisponeringen til henholdsvis disponibel og bunden kapital. Den anvendte regnskabspraksis er i øvrigt uændret i forhold til sidste år. Generelt om indregning og måling I resultatopgørelsen indregnes indtægter i takt med, at de modtages, herunder indregnes værdireguleringer af finansielle aktiver og forpligtelser. I resultatopgørelsen indregnes ligeledes alle omkostninger, herunder afskrivninger og nedskrivninger. Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde fonden, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå fonden, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Efterfølgende måles aktiver og forpligtelser som beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor. 32

33 Anvendt regnskabspraksis Resultatopgørelse Primære udviklingsaktiviteter Månedsbidrag og gaver fra sponsorer indtægtsføres på forfaldstidspunktet, såfremt modtaget. Under Anvendte månedsbidrag og gaver til udviklingsarbejde indregnes omkostninger, som DU erne (Development Units) har til uddannelse, ernæringskontrol og sundhedspleje og forbedring af eksistens- og indkomstforhold til gavn for sponsorbørn, deres familier og lokalsamfundet. Overførte pengegaver anvendes til køb af gaver til sponsorbørn og deres familier. Endvidere indregnes omkostninger vedrørende National Offices såsom husleje, gager, transport og kontorhold mv., samt lønomkostninger afholdt i Danmark til HR-medarbejdere og programmedarbejdere med direkte kontakt og ansvar for udviklingsarbejde i de enkelte programlande. Supplerende udviklingsaktiviteter Supplerende indtægter indeholder bl.a. midler fra Danmarks Indsamlinger og institutionelle donorer som f.eks. Civilsamfund i udvikling som donationer til projekter, herunder virksomhedssamarbejder, der indregnes ved modtagelsen. Midlerne fra Danmarks Indsamlinger indregnes, når midlerne modtages. Der indregnes ligeledes en omkostning/uddeling i resultatopgørelsen og en forpligtelse (gæld) i balancen til at imødegå den forpligtelse, der er til at afholde omkostninger til det pågældende projekt fratrukket administrationsbidrag på 7 procent, som anslået er afholdt i forbindelse med indsamlingen. Under omkostningsposten Supplerende udviklingsarbejde indregnes ligeledes omkostninger til gennemførelse af specifikke projekter samt lønomkostninger afholdt i Danmark til programmedarbejdere med direkte kontakt og ansvar for udviklingsarbejde i de enkelte programlande. Indirekte udviklingsaktiviteter Offentlige driftstilskud omfatter Tips- og Lottomidler og indtægtsføres i det år, hvor midlerne er bevilget, hvilket sædvanligvis er det år, hvor de modtages. I posten Ikke øremærkede donationer og bidrag indregnes gaver og andre indtægter, hvor sponsor/ bidragsgiver ikke har ønsket at støtte et særligt formål eller projekt. Under posten Anvendt til oplysningsarbejde, sponsorservice og corporate relations i Danmark indregnes omkostninger vedrørende redaktion, distribution og teknisk produktion af sponsorbladet Tæt på samt reklameomkostninger i form af medieomkostninger, reklameproduktion, informationsmateriale og websiteomkostninger. Under posten Anvendt til overordnet administration i Danmark indregnes personaleomkostninger vedrørende personale ansat i Danmark samt omkostninger i form af lokaleomkostninger, kontorhold, tryksager, porto, it-omkostninger, afskrivninger og ekstern assistance. Finansielle indtægter indregnes i resultatopgørelsen med de beløb, der vedrører regnskabsåret. Finansielle indtægter omfatter renteindtægter og udbytter samt realiserede og urealiserede kursgevinster og -tab vedrørende værdipapirer, tilgodehavender, gældsforpligtelser og transaktioner i fremmed valuta. Særlige poster Særlige poster omfatter større indtægter og omkostninger af engangskarakter herunder modtagne arvemidler, ikke-kontante donationer og omkostninger, der ikke relaterer sig direkte til udviklingsarbejde, eksempelvis strukturændringer, ekstraordinær nedlukning af centre samt nødhjælp. Posterne præsenteres særskilt af hensyn til sammenligneligheden i 33

34 Anvendt regnskabspraksis resultatopgørelsen og for at give et bedre billede af det primære resultat. Arvemidler indtægtsføres i resultatopgørelsen og overføres via resultatdisponeringen til henholdsvis disponibel og bunden kapital. Resterende midler for året Årets regnskabsmæssige resultat disponeres af bestyrelsen og overføres enten til disponibel kapital eller tilføres den bundne kapital. Aktiver Materielle anlægsaktiver Inventar, hardware, biler og indretning af lejede lokaler måles til kostpris med fradrag af akkumulerede afskrivninger. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. Der foretages lineære afskrivninger baseret på følgende vurdering af aktivernes forventede brugstider: Inventar...5 år Hardware...3 år Biler...5 år Indretning af lejede lokaler afskrives over den resterende lejeperiode i henhold til lejekontrakten. Afskrivninger resultatføres under posterne Anvendt til oplysningsarbejde sponsorservice og corporate relations i Danmark, Anvendt til overordnet administration i Danmark og Anvendte månedsbidrag og gaver til udviklingsarbejde. Fortjeneste eller tab ved afhændelse af materielle anlægsaktiver opgøres som forskellen mellem salgspris med fradrag af salgsomkostninger og den regnskabsmæssige værdi på salgstidspunktet. Fortjeneste eller tab indregnes i resultatopgørelsen under de nævnte poster. Materielle anlægsaktiver i programlandene omregnes fra anskaffelsespris i lokal valuta til danske kroner. Finansielle anlægsaktiver Under finansielle anlægsaktiver indregnes deposita vedrørende husleje i Danmark. Aktiverne måles til nominel værdi. Tilgodehavender Tilgodehavender måles til kostpris. Under posten Andre tilgodehavender og periodeafgrænsningsposter indregnes periodiserede obligationsrenter, lønrefusion, tilgodehavende moms og lignende samt afholdte omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår. Under posten Øvrige aktiver i programlande er indregnet udlæg for DU er i programlandene. Aktiverne er omregnet til balancedagens kurs. Børsnoterede værdipapirer Værdipapirer indregnet under omsætningsaktiver måles til dagsværdi på balancedagen. Værdipapirer opført under bundne aktiver optages til anskaffelsesværdi. Likvide beholdninger Likvide beholdninger måles til balancedagens kursværdi og består af fondens indeståender i Danmark, Norge og programlandene. Passiver Hensatte forpligtelser Hensatte forpligtelser udgøres af forpligtelser, der er uvisse med hensyn til størrelse eller forfaldstid. Her- 34

35 Anvendt regnskabspraksis udover omfatter hensatte forpligtelser, hensættelser til udfasning af udviklingsaktiviteterne på Kap Verde og igangværende retssager samt omstruktureringshensættelser. Gældsforpligtelser Gældsforpligtelser måles til kostpris. Bidrag og gaver til fremsendelse i nyt år omfatter omkostningsførte bidrag og gaver, som for at sikre en forsvarlig disponering og forrentning af midlerne endnu ikke er overført til programlandet. Endvidere indeholder posten ikke fremsendte månedsbidrag og gaver for december. Danmarks Indsamlinger omfatter gældsforpligtelsen vedrørende endnu ikke-anvendte midler til projekterne under Danmarks Indsamlingerne. Anden gæld omfatter gæld til leverandører, gæld til offentlige myndigheder, ferieforpligtelse samt mellemregning med samarbejdspartnere mv. Periodeafgrænsningsposter Modtagne forudbetalte månedsbidrag er betalt af sponsorer i indeværende eller tidligere regnskabsår og vedrører kommende regnskabsår. ikke forventes at kunne realiseres enten ved udligning i skat af fremtidig indtjening eller ved modregning i udskudte skatteforpligtelser. Pengestrømsopgørelse Pengestrømsopgørelsen viser BØRNEfondens pengestrømme for året fordelt på driftsaktivitet, investeringsaktivitet og finansieringsaktivitet for året, årets forskydning i likvider samt likvidbeholdninger. Pengestrøm fra driftsaktivitet Pengestrømme fra driftsaktivitet opgøres som årets resultat reguleret for ikke-kontante driftsposter og ændring i driftskapital. Pengestrøm fra investeringsaktivitet Pengestrømme fra investeringsaktivitet omfatter betaling i forbindelse med køb og salg af immaterielle, materielle og finansielle aktiver. Likvide beholdninger Likvide beholdninger omfatter indestående i banker mv. Særlige projekter under udførelse omfatter gæld og forpligtelser til igangsatte projekter i programlandene. Skat Fondens skattepligtige indkomst opgøres som det regnskabsmæssige resultat fratrukket uddelinger mv. reguleret for skattefrie indtægter og ikke fradragsberettigede omkostninger. Den skattepligtige indkomst er opgjort til kr. 0, hvorfor der ikke påhviler fonden nogen skatteforpligtelse. Udskudte skatteaktiver indregnes ikke, idet aktivet 35

36 Ledelsespåtegning LEDELSESPÅTEGNING Bestyrelse og direktion har dags dato aflagt årsrapporten for 2014 for BØRNEfonden. Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med god regnskabsskik, jf. lov om fonde og visse foreninger samt fondens vedtægter. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lov om fonde og visse foreninger samt fondens vedtægter. Ledelsesberetningen indeholder efter vores opfattelse en retvisende redegørelse for de forhold, beretningen omhandler. København, den 28. april 2015 Direktion Bolette Christensen CEO Bestyrelse Stine Bosse (formand) Jørgen Bardenfleth (næstformand) Birgitte Boesen Henrik Agner Hansen Henrik Nielsen Mads Rieper Jakob Grymer Tholstrup Susanne Møller Wallin 36

37 Den uafhængige revisors erklæringer DEN UAFHÆNGIGE REVISORS ERKLÆRINGER Til bestyrelsen i BØRNEfonden Påtegning på årsregnskabet Vi har revideret årsregnskabet for BØRNEfonden for regnskabsåret 1. januar december 2014 s omfattende anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance, pengestrømsopgørelse og noter. Årsregnskabet aflægges efter god regnskabsskik, jf. lov om fonde og visse foreninger samt fondens vedtægter. Ledelsens ansvar for årsrapporten Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge en årsrapport, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med lov om fonde og visse foreninger. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Revisors ansvar og den udførte revision Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført revisionen i overensstemmelse med internationale standarder om revision og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning. Dette kræver, at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen for at opnå en høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation. En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for beløb og oplysninger i årsregnskabet. De valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurdering af risici for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for virksomhedens udarbejdelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede. Formålet hermed er at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke en konklusion om effektiviteten af virksomhedens interne kontrol. En revision omfatter endvidere en vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, og om ledelsens regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation af årsregnskabet. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af fondens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2014 samt af resultatet af selskabets aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar 31. december 2014 i overensstemmelse med god regnskabsskik, jf. lov om fonde og visse foreninger samt fondens vedtægter. Udtalelse om årsberetningen Vi har i henhold til god regnskabsskik og praksis gennemlæst årsberetningen. Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg til den udførte revision af årsregnskabet. Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i årsberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet. Hellerup, den 28. april 2015 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Brian Christiansen statsautoriseret revisor 37

38 Resultatopgørelse RESULTATOPGØRELSE 1. JANUAR DECEMBER 2014 Note t.kr. t.kr. Primære udviklingsaktiviteter Månedsbidrag og gaver fra sponsorer Anvendte månedsbidrag og gaver til udviklingsarbejde Supplerende udviklingsaktiviteter Supplerende indtægter Supplerende udviklingsarbejde Indirekte udviklingsaktiviteter Offentlige driftstilskud Ikke øremærkede donationer og bidrag Anvendt til oplysningsarbejde, sponsorservice og corporate relations i Danmark Anvendt til overordnet administration i Danmark Finansielle indtægter mv Årets resultat før særlige poster Særlige poster Særlige indtægter Særlige udgifter og uddelinger Årets resultat

39 Resultatopgørelse t.kr. t.kr. Totalt for året Indsamlede midler og andre indtægter, i alt Offentlige driftstilskud, i alt Anvendt til oplysningsarbejde, sponsorservice og corporate relations i Danmark Anvendt til overordnet administration i Danmark og særlige udgifter Til rådighed for formålsopfyldelse Anvendte midler, udviklingsarbejde vedr. programlandene Årets resultat Der disponeres således: Årets resultat, frie midler Arv overført til bunden kapital Fondens kapital Bunden fondskapital Saldo 1. januar Modtaget arv med særlig binding Overført af årets resultat til bunden fondskapital Disponible midler Saldo 1. januar Årets resultat, Frie midler Fondens kapital, i alt Procent af årets indsamlede midler og andre indtægter 14,8% 13,5% 39

40 Balance 31. december 2014 BALANCE 31. DECEMBER 2014 Note t.kr. t.kr. Aktiver Anlægsaktiver Bundne aktiver Likvide beholdninger Børsnoterede værdipapirer Overføres til (-)/fra disponible aktiver Bundne aktiver i alt Frie aktiver Materielle anlægsaktiver Inventar, indretning af lejede lokaler, hardware og biler Materielle anlægsaktiver i alt Finansielle anlægsaktiver Deposita Finansielle anlægsaktiver i alt Anlægsaktiver i alt Omsætningsaktiver Tilgodehavender Andre tilgodehavender og periodeafgrænsningsposter Øvrige aktiver i programlande Tilgodehavender i alt Børsnoterede værdipapirer Likvide beholdninger Omsætningsaktiver i alt Frie aktiver i alt Aktiver i alt

41 Balance 31. december 2014 Note t.kr. t.kr. Passiver Fondens kapital Bunden fondskapital Disponible midler Fondens kapital i alt Hensatte forpligtelser i alt Gældsforpligtelser Bidrag og gaver til fremsendelse i nyt år Danmarks Indsamlinger Anden gæld Gældsforpligtelser i alt Periodeafgrænsningsposter Modtagne forudbetalinger Særlige projekter under udførelse Øvrige forudbetalinger Periodeafgrænsningsposter i alt Gældsforpligtelser i alt Passiver i alt Personaleomkostninger (medarbejdere i Danmark) 15 Eventualpforpligtelser og sikkerhedsstillelser 16 Indsamlingsregnskab 17 Mellemregnskab med CISU 18 41

42 Balance 31. december 2014 PENGESTRØMSOPGØRELSE ÅRSREGNSKAB 1. JANUAR DECEMBER t.kr. t.kr. Driftsaktivitet Indbetalinger fra sponsorer og tilskudsgivere Udbetalinger til programlande og projekter Finansielle indtægter mv Udbetalinger til oplysningsarbejde, sponsorservice og overordnet administration mv. i København Pengestrøm fra driftsaktivitet Investeringsaktivitet Nettoinvesteringer i værdipapirer Nettoinvesteringer i materielle anlægsaktiver i København Nettoinvesteringer i materielle anlægsaktiver i egne programlande Nettoinvesteringer i deposita Pengestrøm fra investeringsaktivitet Årets likviditetsvirkning i alt Likvide beholdninger 1. januar Årets likviditetsvirkning Overførsel til bundne aktiver Likvide beholdninger 31. december Pengestrømsopgørelsen kan ikke alene udledes af det offentliggjorte materiale. 42

43 Noter NOTER t.kr. t.kr. 1 Månedsbidrag og gaver fra sponsorer Kap Verde Togo Benin Burkina Faso Mali Øvrige verden Månedsbidrag og gaver fra sponsorer i alt Anvendte månedsbidrag og gaver til udviklingsarbejde Kap Verde Togo Benin Burkina Faso Mali Øvrige verden Anvendte månedsbidrag og gaver til udviklingsarbejde i alt Indtægter til supplerende udviklingsaktiviteter Danmarks Indsamling, jf. note Civilsamfund i udvikling og Danida Local funding projekter Øvrige indtægter til supplerende udviklingsarbejde Indtægter til supplerende udviklingsaktiviteter i alt Supplerende udviklingsarbejde Danmarks Indsamlinger Civilsamfund i udvikling og Danida Local funding projekter Andre specifikke udviklingsprojekter Supplerende udviklingsarbejde i alt Offentlige driftstilskud Finansstyrelsen - Tilskud fra Tips- og Lottomidler Offentlige driftstilskud i alt Anvendt til oplysningsarbejde, sponsorservice og corporate relations i Danmark Personaleomkostninger Sponsorbladet Sponsorservice og sponsorrelationer Anvendt til oplysningsarbejde, sponsorservice og corporate relations i Danmark i alt

44 Noter t.kr. t.kr. 7 Anvendt til overordnet administration i Danmark Personaleomkostninger Lokaleomkostninger, kontorforhold mv Anvendt til overordnet administration i Danmark i alt Særlige indtægter Arv Arv modtaget til bunden kapital Ikke-kontante donationer Særlige indtægter i alt Særlige udgifter og uddelinger Ikke-kontante donationer Hensættelse til udfasning, Kap Verde Særlige udgifter og uddelinger i alt Børsnoterede værdipapirer Anskaffelsesværdi Bundne aktiver Stk. Afkast Nordea Invest Mellemlang obl Bundne aktiver i alt Kursværdien udgør pr. 31. december 2014 t.kr mod t.kr året før. Disponible aktiver Stk./ Nominelt Kurs Kursværdi Afkast Stk. Nordea Invest Engros korte obl , NIE Corporate Bonds , NIE Absolute Return Equities II - Etisk , NIE Corporate Bonds , NIE Mellemlange Obligationer , Reservation til bunden kapital Disponible aktiver i alt Samlet afkast inkl. kursregulering

45 Noter t.kr. t.kr. 11 Fondskapital Bundne aktiver Bundne aktiver 1. januar Modtaget arv med særlig binding Bundne aktiver pr. 31. december Bunden fondskapital Grundkapital 1. januar Modtaget arv med særlig binding Bunden fondskapital pr. 31. december Disponible midler Saldo pr. 1. januar Overført af årets resultat Disponibel kapital pr. 31. december Fondens kapital i alt Materielle anlægsaktiver Anskaffelsessum 1. januar Afgang i året Tilgang i året Anskaffelsessum 31. december Afskrivning 1. januar Af- og nedskrivninger på afhændende aktiver Af- og nedskrivninger i året Afskrivninger 31. december Bogført værdi 31. december

46 Noter t.kr. t.kr. 13 Hensatte forpligtelser Saldo pr. 1. januar Årets anvendelse Tilbageførsel tidligere års hensættelse Årets hensættelse: Regulering af hensættelse til udfasning af Kap Verde Hensat pr. 31. december Danmarks Indsamlinger Danmarks Indsamling 2009 Danmarks Indsamling 2010 Danmarks Indsamling 2011 Danmarks Indsamling 2012 Danmarks Indsamling 2013 Danmarks Indsamling 2014 Total Modtagne midler primo Modtagne midler Modtagne restmidler andet DI projekt* Samlede midler til rådighed Administrationsbidrag anvendt i modtagelsesåret (7%) Til rådighed for projekter efter fradrag af administrationsbidrag Heraf Anvendt primo Anvendt Anvendt ultimo Overført til andet DI projekt* Til rådighed for projekter 31. december * Godkendt på Danmarks Indsamlingens styregruppemøde 23. januar

47 Noter t.kr. t.kr. 15 Personaleomkostninger (medarbejdere i Danmark) Lønninger Pensioner Andre omkostninger til social sikring Personaleomkosninger i alt Lønninger, pensioner og andre omkostninger til social sikring er omkostningsført under følgende poster: Primære udviklingsaktiviteter Anvendte månedsbidrag og gaver til udviklingsarbejde Supplerende udviklingsaktiviteter Supplerende udviklingsarbejde Indirekte udviklingsaktiviteter Anvendt til oplysningsarbejde, sponsorservice og corporate relations i Danmark Anvendt til overordnet administration i Danmark Personaleomkostninger i alt Gennemsnitligt antal ansatte Ledelseslønninger (ledelse i hovedkontoret, København) Lønninger Pensioner Andre omkostninger til social sikring 9 11 Ledelseslønninger i alt Ledelsesgruppen i Danmark består ved udgangen af regnskabsåret af 4 personer (2013: 4 personer). Løn til direktion udgør t.kr. (2013: t.kr.). 16 Eventualforpligtelser og sikkerhedsstillelser BØRNEfonden er, som følge af sin tilstedeværelse i de lande som fonden har aktivitet i, del i få og mindre søgsmål, som alle er af BØRNEfondens ledelse vurderet uberettiget. Beløbene er ikke indregnet i BØRNEfondens årsrapport, da enten udfaldene eller beløbene er behæftet med væsentlig usikkerhed eller er beløbsmæssigt uvæsentligt. BØRNEfondens ledelse holder konstant opsyn med udviklingen og revurderer forholdene, når dette vurderes relevant. 47

48 Noter 17 Indsamlingsregnskab 2014 Indsamlingsregnskab 2014 jf. Bekendtgørelse nr. 820 af om indsamlinger. Indsamlingsregnskabet er udarbejdet til opfyldelse af kravene i denne bekendtgørelse. Øvrige midler består af ikke indsamlede midler. I beløbet indgår modtagne arvemidler, offentlige tilskud, finansielle indtægter og øvrige tilskud BØRNEfonden i alt t.kr. Øvrige midler t.kr. Indsamlede midler t.kr. Indsamlede midler t.kr. Driftsaktivitet Indbetalinger fra sponsorer og tilskudsgivere Udbetalinger til programlande og projekter Finansielle indtægter mv Udbetalinger til oplysningsarbejde, sponsorservice, overordnet administration i København Pengestrøm fra driftsaktivitet Investeringsaktivitet Nettoinvestering i værdipapirer Nettoinvesteringer i materielle anlægsaktiver i København Nettoinvesteringer i materielle anlægsaktiver i egne programlande Nettoinvesteringer i deposita Pengestrøm fra investeringsaktivitet Årets likviditetsvirkning i alt Ikke anvendte indsamlede midler 1. januar Årets likviditetsvirkning Ikke anvendte indsamlede midler 31. december Der fremgår således: Likvide beholdinger Børsnoterede værdipapirer Øvrige midlers andel i børsnoterede værdipapirer

49 Noter Driftsaktivitet kan specificeres således: t.kr. t.kr. Indbetalinger fra sponsorer og tilskudsgivere Månedsbidrag og gaver fra sponsorer Danmarks Indsamling Øvrige indtægter til supplerende udviklingsarbejde Ikke øremærkede donationer og bidrag Ikke-kontante donationer Forskydning i forudbetalte månedsbidrag Forskydning i Danmarks Indsamlinger Forskydning i indtægtsafledte aktiviteter (Mellemregning samarbejdpartnere samt øvirge aktiviteter i programlande) Udbetalinger til programlande og projekter Anvendt ifølge resultatopgørelsen Tilbageførte regnskabsmæssige af- og nedskrivninger, programlande Forskydning i hensatte forpligtelser Forskydning i udgiftsafledte passiver (Bidrag og gaver til fremsendelse i nyt år, bidrag til særlige formål samt anden gæld vedr. programlande og samarbejdspartnere) Udbetalinger til oplysningsarbejde og overordnet administration Anvendt iflg. resultatopgørelsen Tilbageførte af- og nedskrivninger, København Forskydning i udgiftsafledte aktiver (Diverse tilgodehavender mv.) Forskydning i udgiftsafledte passiver (Anden gæld vedr. Danmark) Forskydning i modtagne forudbetalinger til Bruxelles kontor

50 Noter 18 Mellemregnskab med CISU Empowering Adolescense and Youth to play a leading role in the promotion of their Sexual and Reproductive Health and Rights in Togo Strenghtening capacities to support adolescents and young people in the promotion of their Sexual and Reproductive Health and Rights in Benin Projet Amélioration de la Qualité de l Eseignement II (PAQUE) (Community Involvement for Quality in Education - CIQUE) Strengthening capacities and partnership for the promotion of youth economic opportunities and self-organisation in Burkina Faso CISU j.nr.: SP-apr CISU j.nr.: PA-sep CISU j.nr.: MP-dec CISU j.nr.: PA-sep Ubrugte tilskudsmidler ved årets begyndelse Udbetalte tilskud i regnskabsåret Overført til partnere i regnskabsåret Forbrugt i Danmark i regnskabsåret Overført til dansk administration (7 pct.) Optjente renteindtægter Renteindtægter afregnet i dette regnskabsår Ubrugte midler ved regnskabsårets afslutning Mellemregnskabet er udarbejdet til opfyldelse af kravene i tilsagnsskrivelser samt i henhold til de af CISU ( Civilsamfund i Udvikling ) udarbejdede regnskabsvejledninger. Projektet i Togo er startet i 2012 og forventes afsluttet i Projektet i Benin er afsluttet med udgangen af November Projekterne i Burkina Faso er begge opstartet i 2014 og forventes afsluttet i henholdsvis 2017 og

51 51