Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)

Transkript

1 < Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) AFTALE NOVEMBER

2 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med aftalestyringen er effektiv service med høj kvalitet til borgerne, mere udvikling, råderum til de kommunale ledere og medarbejdere samt bedre muligheder for det kommende byråd til at styre kommunen. Aftalen har desuden til formål at skabe sammenhæng mellem byrådets politik og de udførende enheders faktiske handlinger, koble den økonomiske styring med de politiske mål og dermed øge mulighederne for strategisk planlægning. Hensigten er ligeledes at skabe klarhed for ledere og medarbejdere over, hvilke mål de skal forfølge, og inden for hvilken ramme dette skal foregå. Aftalen indgås inden for rammerne af lovgivningen, byrådets visioner og politikker samt aftaleenhedens budget. Byrådet har fortsat det juridiske og bevillingsmæssige ansvar. Byrådet kan derfor til enhver tid tilbagekalde eller ændre i aftalen i kraft af det almindelige over/underordnelsesforhold. Denne aftale gælder fra januar 2015 til december 2016, og aftalen er indgået mellem Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og Randers Byråd. 2. Aftaleenheden I nedenstående fremgår centrale informationer om aftaleenheden f.eks. lovgrundlag, kontaktinformationer, den pædagogiske/faglige profil og budgettet for Kontaktinformation Institution Institutionstype Adresse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Gl. Stationsvej 9, 2. sal 8940 Randers SV Tlf Leder [email protected] Henrik Johansen Lovgrundlag Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven). Folkeskoleloven Lov om ungdomsskoler Serviceloven Hovedopgave Medvirke til at overgangen fra dagtilbud til skole opleves som et sammenhængende forløb. Fra PPR s side særligt med fokus på børn og familier på udsatte positioner. Så opgaver er, at alle børn og familier oplever sig selv være med i fællesskaber, hvor man både bidrager og modtager. 2

3 Målgruppe Børn og familier, hvor børnene skal starte i skole, særligt med fokus på børn og familier på udsatte positioner. Medarbejdere og ledere i såvel skole som dagtilbud. Økonomi Tabel over indtægter og udgifter for PPR (i kr.): 2015-priser Budget 2015 Personale Materiale- og aktivitetsudgifter IT, inventar og materiel 0 Grunde og bygninger 0 Indtægter Total Tabellen viser budgettet for Budgettet består af posterne: Personale, materiale- og aktivitetsudgifter, IT, grunde og bygninger samt indtægter. Desuden er den samlede budgetramme for aftaleenheden opgjort. 3

4 3. Udviklingsmål for institutionen Følgende aftalemål indgås mellem Dagtilbud Nordøst, Havndal skole, Grønhøjskolen, Korshøjskolen samt PPR, Randers kommune. Endvidere indgås det samme aftalemål mellem Dagtilbud Nordvest, PPR, Fårup skole, Asferg skole, Vestervangsskolen og Blicherskolen. I aftalen udarbejdes der overordnede udviklingsmål og initiativer for alle de involverede samarbejdsparter, som konkretiseres ud i de enkelte samarbejdsrelationer, der samarbejder omkring, børn, elever og forældre i deres praksis. Baggrund Aftalen indgås under overskriften inklusion med udgangspunkt i følgende definition: Inklusion er, når alle børn og familier oplever sig som bidragere samt anerkendte, aktive og værdifulde deltagere i det lærende fællesskab ved, at der bevidst arbejdes inkluderende i forhold til planlægningen af hverdagen. Børn og familier er inkluderede, når de deltager og oplever sig som værdifulde deltagere i det lærende fællesskab, hvor de trives, har positive sociale relationer til jævnaldrende og til voksne, og hvor de udvikler sig optimalt i forhold til egne potentialer på det personlige, sociale og færdighedsmæssige område 1. Udviklingsmål De overordnede udviklingsmål, som forpligter de dagtilbud, skoler og PPR, der indgår aftalen, er: 1. At børn og forældre oplever sig som inkluderede og værdifulde deltagere af fællesskaber i dagtilbud og skoler i en sammenhængende indsats i de overgange, der er mellem dagtilbud og skoler. 2. At børn og forældre oplever og kan bidrage til, at der er en sammenhæng i indsatsen mellem dagtilbud, skoler og PPR. Initiativer Nedenfor beskrives institutionens overordnede initiativer i forhold til udviklingsmålene. 1. Der foregår gensidigt forpligtende fagligt samarbejde mellem ledere, lærere og pædagoger i dagtilbud og skoler med et pædagogisk fagligt indhold (aktiviteter). 2. Der udarbejdes standarder for samarbejdet. 3. Der udarbejdes et årshjul for de aktiviteter, som medarbejdere i PPR, dagtilbud og skole har kendskab til og arbejder med i hverdagen. 4. Der arbejdes målrettet med at kvalificere en sammenhængende indsats mellem dagtilbud, førskoletilbud og opstart i 0. klasse. 5. Der arbejdes systematisk med at inddrage børn og familiers perspektiver på oplevelsen af sammenhæng i overgangene mellem dagtilbud og skole. 6. De overordnede initiativer omfatter og forpligter alle ledere og medarbejdere blandt de samarbejdsparter, der indgår aftalen og konkretiseres ud i lokale initiativer, som giver mening for de enheder, der i dagligdagen samarbejder omkring børn og familier. 4. Evaluering af aftalen Aftalen evalueres medio 2016 med en markedsplads, hvor alle aftaleenheder på stande og i plenum informerer om effekterne og erfaringerne fra arbejdet med aftalemålene. 1 Definitionen baseres på Rasmus Alenkærs definition af inklusion. Se bilag 4

5 Formålet med evalueringen er at opsamle, evaluere og formidle institutionens resultater og effekter af arbejdet med udviklingsmålet. Det er ligeledes hensigten at skabe grundlag for en vidensbaseret dialog internt i institutionen, institutionerne imellem samt med forvaltningen i forhold til det opstillede udviklingsmål. Der er opsat tre overordnede effektmål, som alle aftaleenheder i Børn, Skole og Kultur arbejder ud fra: Børn og unge oplever at de bliver inddraget aktivt i sammenhænge, de indgår i. Familierne oplever, at de forskellige institutioner har et anerkendende børn og ungeperspektiv med fokus på ressourcer og potentialer. Der er udarbejdet standarder omkring den enkelte institutions arbejde med sammenhænge. Med standarder menes en beskrivelse af procedurer der sikrer sammenhænge omkring og for barnet, den unge og forældrene Supplerende har den enkelte aftaleenhed opstillet følgende effektmål i forhold til det konkrete aftalemål. Effektmålene er dels afstemt efter det overordnede udviklingsmål dels efter initiativerne i nævnte rækkefølge: 1. Effektmålet er, at der opnås indsigt i, kendskab til, forventningsafstemning, afklaring af roller samt udveksling af og samarbejde mellem de forskellige fagligheder i arbejdet med alle børn og deres familier. (jf. 1. initiativ) 2. Effektmålet består i, at de udarbejdede standarder, bl.a. i form af et årshjul, sikrer, at der etableres et overblik og meningsfuld forudsigelighed, som er med til at skabe sammenhæng i børn og forældres liv i overgange, så nødvendig viden og indsigt udveksles og sættes i spil mellem familier, PPR, dagtilbud og skole. (jf. 2., 3., 4. og 5. initiativ). 3. Effektmålet består i, at alle ledere og medarbejdere arbejder med at sikre initiativerne i aftalen. (jf. 6. initiativ) 5

6 Bilag Rasmus Alenkær arbejder konsekvent ud fra den teoretiske og praktiske retning, der kaldes kvalitativ inklusion, -en teoriretning mere eller mindre skabt af Rasmus Alenkær. Vi tager aktivt afstand fra de ineffektive og udaterede tanker, der findes i begreber som eksempelvis rummelighed og administrativ inklusion. Dette er vores valgte ståsted. Inklusion er en dynamisk og vedvarende proces, der har til formål at udvikle mulighederne for ethvert menneskes tilstedeværelse i, og udbytte af, samfundets almene arenaer. I denne proces har man fokus på kvaliteten af det enkelte individs fysiske betingelser, sociale samspil og opgaveløsning inden for rammerne af en valgt kontekst. Der tages i den forbindelse særligt hensyn til dem, der er i farezonen for marginalisering og eksklusion. I vores forståelse er god praksis det samme som inkluderende praksis. En velfungerende organisation (skole, børneinstitution, ungdomsuddannelse eller andet) er automatisk i stand til at håndtere øget (men ikke grænseløs) mangfoldighed i et højt ydende og trygt praksismiljø. I en velfungerende organisation er man metodisk, man kan reflektere sammen, man arbejdereffektivt, man er kreativ, man er mulighedsorienteret, vidensniveauet er højt, de ansatte ser sig selv om læringsledere, man tilpasser sig løbende sin målgruppe, organiseringen erdynamisk, man er klar til forandring (når forandring kræves) og man holder fast i traditioner(når traditioner kræves). Hertil promoverer man konstant et anerkendende menneskesyn og en fælles ånd, som alle har ansvar for. Kvalitativ inklusion er et spørgsmål om oplevet effekt, ikke placering. -Man er ikke inkluderet, blot fordi man er indskrevet i en given institution eller i en given klasse. Dette kaldesadministrativ inklusion. Kvalitativ inklusion er et spørgsmål om respekt og anstændighed. -Derfor er man ikke inkluderet på lige fod med andre, hvis man kategoriseres som specialelev eller tituleres ved sin diagnose. Dette kaldes rummelighed. Man er ikke sin vanskelighed. Man er et menneske. Kvalitativ inklusion er et spørgsmål om den enkeltes behov og mulighederne for at imødekomme disse inden for rammerne af et fællesskab. Det traditionelle fællesskab, eksempelvis skoleklassen, er i den forbindelse ofte alt for begrænset. Hvis alle skal være med, må vi bryde med de traditionelle rammer og i den forbindelse anerkende, at mennesker kan deltage i mange forskellige fællesskaber, og at nogle mennesker har behov for at være uden for de almene fællesskaber i kortere eller længere tid. Man kan trives mange steder og på mange måder. Vi går derfor ind for dynamisk organisering, -hvilket kan involvere stamklasser, holddeling, kursusvirksomhed, segregeret støtte og meget andet. Alt afhængig af konkrete behov. 6