Samfundsfag B - Stx Undervisningsvejledning Juli 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samfundsfag B - Stx Undervisningsvejledning Juli 2008"

Transkript

1 Samfundsfag B - Stx Undervisningsvejledning Juli 2008 Vejledningen indeholder uddybende og forklarende kommentarer til læreplanens enkelte punkter. Vejledningen er et af ministeriets bidrag til faglig og pædagogisk fornyelse. Det er derfor hensigten, at den ændres forholdsvis hyppigt i takt med den faglige og den pædagogiske udvikling. I forhold til den seneste udgave af denne vejledning er der alene foretaget justeringer af teksten i afsnit 4.3 Prøveformer. Citater fra læreplanen er anført i kursiv. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Indledning Identitet og formål Identitet Formål Faglige mål og indhold Faglige mål Kernestof Supplerende stof Tilrettelæggelse Forudsætninger Didaktiske principper Arbejdsformer It Samspil med andre fag...20 Eksempler på samspil med andre fag Typer af undervisningsmaterialer Progression...22 Fra folkeskoleelev til gymnasieelev...22 Progression i arbejdsformer...22 Progression i faglig sværhedsgrad...23 Progression i taksonomiske niveauer Særlige forløb...24 Generelle forhold for 0 til B i hfe...25 Generelle forhold når C-niveau løftes til B-niveau (hf, hfe, hhx og stx)...25 Samfundsfag C-niveau fra kultur og samfundsfaggruppen løftes til B-niveau Evaluering Løbende evaluering Undervisningsbeskrivelse Prøveformer Eksempler på prøvemateriale...35 Stx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 50 1

2 4.5 Bedømmelseskriterier: Karakterbeskrivelse Paradigmatiske eksempler Særfaglige forløb Samspil med andre fag i studieretning...41 Litteraturliste Stx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 50 2

3 Indledning I vejledningen er angivet forskellige eksempler på, hvordan de faglige mål kan opfyldes. Det er selvfølgelig ikke meningen, at alle eksemplerne skal gennemgås i undervisningen. Vejledningen er et inspirationskatalog til undervisningens indhold, tilrettelæggelse og evaluering. Der forekommer gentagelser og overlap mellem afsnittene, hvilket er en følge af, at det samme emne naturligt kan omtales flere steder - fx projektarbejde, som omtales i sammenhæng med faglige mål, it og undervisningens tilrettelæggelse. Læreplanen for samfundsfag B er skrevet til stx og dermed studieretningsforløbet fra 0 (start) til B- niveau. Det betyder også, at læreplanen er udformet med henblik på, at faget indgår som studieretningsfag og dermed er forpligtet til samspil med andre fag, herunder især bindingsfag i studieretningen. I hfe erstatter samfundsfag på B-niveau (altså forløbet 0 B) det tidligere SAFT (samfundsfag fællesfag tilvalgsfag). Samfundsfag på B-niveau kan imidlertid også være: a) valgfag i stx, hvor C-niveau løftes til B-niveau b) tilvalgsfag i hf, hvor C-niveau i samfundsfag fra kultur-samfundsfaggruppen løftes til B-niveau c) tilvalgsfag i hfe hvor C-niveau fra hfe løftes til B-niveau d) valgfag i hhx, hvor C-niveau fra hhx løftes til B-niveau. I hf og hfe får samfundsfag på B-niveau næsten den fulde uddannelsestid til særfaglige aktiviteter, hvilket betyder, at det vil være muligt yderligere at arbejde med særfaglige aktiviteter i form af fx flere projekter. Direkte uddrag fra læreplanen er skrevet med kursiv. 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Ifølge læreplanen for samfundsfag er fagets identitet følgende: Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter nationalt, regionalt, globalt der påvirker samfundsudviklingen. Ved at forbinde den aktuelle samfundsmæssige udvikling med sociologiske, økonomiske og politiske begreber kvalificeres standpunkter og handlemuligheder. Fire forhold fra fagets identitet kan fremhæves. For det første: Fagets genstandsområde er danske og internationale samfundsforhold ofte i et komplekst samspil. Det nationale genstandsområde omfatter også det lokale. For det andet: Faget er såvel empirisk som teoretisk funderet. Dette er samtidig et signal om at teoretisk stof kun sjældent bør stå alene, men netop knyttes til empirisk materiale. Fremhævelsen af det empiriske medvirker til, at faget ikke kommer til at fremstå som et spekulativt fag. Modsat bør der altid etableres en forbindelse mellem det empiriske og relevante begreber og teorier. Netop ved at etablere sammenhænge mellem det empiriske og teoretiske kan undervisningen bidrage til indlæring af metodiske færdigheder og dermed honorere de faglige mål. For det tredje: Samfundsfag er også et holdningsfag, men standpunkter bør altid kvalificeres på et Stx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 50 3

4 fagligt grundlag. For det fjerde: Samfundsfag er et undersøgende og nysgerrigt fag. I faget læses om samfundsforhold, men centralt må også de aktivt opsøgende og udadvendte aktiviteter stå samfundet er ikke noget der alene læses om, men også noget der undersøges. Samfundsfag konstitueres af de samfundsvidenskabelige discipliner: Sociologi, økonomi, politologi og studiet af internationale forhold. Hertil kommer samfundsvidenskabelig metode. Dette udelukker ikke, at begrebsdannelser fra andre samfundsvidenskabelige discipliner (fx antropologi, jura) kan indgå. En disciplinopdelt undervisning skal ikke være konsekvensen af dette tværtimod bør undervisningsforløb planlægges således, at det normale vil være at begreber, teorier og metoder fra flere discipliner indgår. Bidrag fra de såkaldte bindestregsvidenskaber (fx idrætssociologi, retssociologi, sundhedsøkonomi, miljøøkonomi) kan også være med til skabe tættere forbindelser mellem det teoretiske og det konkrete og tydeliggøre anvendelsen af samfundsfag indenfor andre fagområder. 1.2 Formål Undervisningen skal give viden og forståelse af danske og internationale samfundsforhold og den dynamik, der har indflydelse på udviklingen i det moderne samfund. Samfundsfag skal fremme elevernes lyst og evne til at forholde sig til og deltage i den demokratiske debat og gennem undervisningens indhold og arbejdsformer engagere dem i forhold af betydning for demokratiet og samfundsudviklingen. Endvidere skal undervisningen fremme elevernes selvstændighed og tillid til at kunne diskutere og tage stilling til samfundsmæssige problemstillinger på et fagligt kvalificeret niveau. Samfundsfag bidrager også til at opfylde de mål som er anført i Lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) og som yderligere er udfoldet i Uddannelsesbekendtgørelsen for stx. Det gælder både det studieforberedende (anvende forskellige arbejdsformer, selvstændighed, samarbejde og sans for at opsøge viden) og det almendannende som personlig myndighed, forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden: medmennesker, natur og samfund, og deres egen udvikling og kritisk sans. Endvidere skal uddannelsen give forudsætninger for aktiv medvirken i et demokratisk samfund, herunder forståelse for mulighederne for individuelt og i fællesskab at bidrage til udvikling og forandring samt forståelse af såvel det nære som det europæiske og globale perspektiv. 2. Faglige mål og indhold De faglige mål angiver det, eleven skal kunne ved undervisningens afslutning, mens kernestoffet angiver de stofområder, som er uomgængelige for at nå de faglige mål. Hverken mål eller elementer af kernestof må opfattes isoleret, men skal ses i sammenhæng med hinanden og med det supplerende stof. Det centrale er: Eleverne skal kunne anvende viden om samfundsfaglige metoder, begreber og sammenhænge til at redegøre for/undersøge/diskutere relevante, aktuelle og konkrete problemstillinger. De virkelighedsnære og konkrete problemstillinger det empiriske vil typisk være at finde i det supplerende stof. Det gælder også for fremmmedsproget materiale. De faglige mål bør også læses i sammenhæng. Det normale vil være, at der i det samme forløb parallelt arbejdes med flere faglige mål. I forbindelse med planlægningen af undervisningsforløb bør eleverne informeres om hvilke faglige mål, der er de centrale. Det betyder også, at der kun undta- Stx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 50 4

5 gelsesvist vil være en én-til-én relation mellem et fagligt mål og et bestemt kernestof. En konsekvens af dette er, at bestemte faglige mål vil blive behandlet mange gange i det samlede forløb, således at kravene successivt skærpes. I tilrettelæggelsen af det samlede forløb kan det overvejes, hvordan der sikres en faglig progression i arbejdet med opfyldelsen af de faglige mål, herunder om der kan opstilles operative delmål. 2.1 Faglige mål De faglige mål kan analytisk opdeles i tre grupper: For det første mål hvor det problemorienterede og aktualitetsdimensionen i faget understreges. For det andet nogle fokuserede faglige mål og for det tredje nogle snævrere metodiske mål. De første to mål i læreplanen: anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå og forklare samfundsmæssige problemstillinger ved anvendelse af begreber og enkle teorier understreger fagets aktualitetsdimension og det problemorienterede sigte. Målene er gennemgående, dvs. de indgår så at sige i alle forløb og lektioner. Eleven bør motiveres til at følge med i den aktuelle samfundsmæssige debat, dvs. holde sig orienteret om væsentlige begivenheder lokalt, nationalt og internationalt. At der er tale om problemstillinger betyder, at eleven skal kunne knytte flere faglige begreber sammen og anvende begreber og enkle teorier til at forklare disse. Fx kan en problemstilling være: Arbejdsstyrken bliver mindre og forsøgerbyrden større. Hvorfor griber politikerne ikke ind med langsigtede løsninger? Der lægges vægt på at skelne mellem problemstillinger på individplan og på det samfundsmæssige plan, herunder hvornår problemer på individplan bliver til samfundsmæssige problemer. Det faglige understreges ved, at eleven skal kunne anvende begreber og enkle teorier til at forklare samfundsmæssige sammenhænge. Ved en enkel teori forstås en generel årsagssammenhæng mellem få variable indenfor et afgrænset område. De næste mål har et snævrere fagligt sigte: undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold. Dvs. eleven har viden om og har undersøgt et politikområde (fx miljø-, social-, uddannelses-, rets-, trafik-, energi-, fødevare-, arbejdsmarkeds-, integrations-, kultur- eller forsvarspolitik), således at de forskellige aktører og interesser er kendt, væsentlige begivenheder (fx politiske beslutninger, forlig) og udviklingstendenser og hvordan politikområdet er påvirket af EU og globale forhold. Et eksempel kan være miljøpolitik. Stx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 50 5

6 Målet her må også ses i sammenhæng med målet om at kunne dokumentere samspillet mellem lokale, nationale, europæiske og globale forhold. Samspillet med det lokale niveau kan indgå, fx i forbindelse med implementeringen af en bestemt politik. Målet har tilknytning til kernestoffet under disciplinen politik, men alt efter stofområde vil det være naturligt også at inddrage andre discipliner (sociologi eller økonomi). Det vigtigste er, at begreber og sammenhænge fra kernestoffet politik anvendes på et konkret politikområde. I begyndelsen af det samlede forløb kan holdet vælge at læse et fælles politikområde, mens en placering senere kan være et projektbaseret forløb som tager afsæt i en fælles gennemgang af relevant kernestof og efterfølgende kan eleverne enkeltvis eller i grupper arbejde med deres særlige politikområde. Folketingets hjemmeside kan være et relevant middel til at dokumentere et politikområde, men også materiale fra forskellige aktører (politiske partier, interesseorganisationer, græsrodsbevægelser). Opfyldelsen af målet sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre vil typisk omfatte anvendelse af begreber og enkle teorier fra det sociologiske stofområde i et komparativt sigte. Eksempelvis kan man arbejde med integration af indvandrere i Danmark og England, herunder fremdrage ligheder og forskelle. I arbejdet med målet vil det være naturligt at inddrage statistisk materiale til at kortlægge sociale og kulturelle mønstre, herunder kunne anvende forskellige klassifikationer. Forklaringer vil normalt indeholde teoretiske elementer, fx omhandlende subkultur, livsstil, integration eller social ulighed. Det næste mål undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark og EU og diskutere løsninger vil typisk omfatte det økonomiske kernestof, men således at det anvendes på konkrete prioriteringsproblemer. Et prioriteringsproblem kan eksempelvis være valget mellem høj beskæftigelse og lav inflation og/eller stabile valutakurser og konkurrenceevne. Også mikroøkonomiske prioriteringer i forbindelse med velfærdssamfundet eller strukturpolitik kan indgå. Oplagt vil det være at inddrage Finanslov, kommunale budgetter eller andre former for synlige politiske prioriteringer. Fx kan forholdet mellem skattepolitiske og velfærdspolitiske målsætninger undersøges. At kunne diskutere løsninger indebærer systematisk at kunne opstille fordele og ulemper ved forskellige løsninger. Det kan eksempelvis være fordele og ulemper ved et skattestop eller fordele og ulemper ved brugerbetaling på udvalgte policy-områder. Ved de næste to mål Stx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 50 6

7 undersøge og sammenligne samfundsmæssige problemstillinger i forskellige lande, herunder samspillet mellem nationale og globale forhold og dokumentere viden om sammenhænge mellem nationale, europæiske og globale udviklingstendenser skal eleven have viden om og kunne foretage undersøgelser/sammenligninger af sammenhænge/samspil mellem det nationale, europæiske og globale. Samfundsmæssige problemstillinger med et europæisk/globalt sigte kan eksempelvis være: globalisering, indvandring, marginalisering, miljø (bæredygtig udvikling), kultursammenstød, terrorisme, energi, ældrebyrde, kriminalitet m.v., men bør som minimum have et grænseoverskridende perspektiv. En anden tilgang kan være en undersøgelse af nationale forskelle i viden om og holdninger til EU. Målene indeholder et eksplicit krav om, at de samfundsmæssige problemstillinger skal ses dels i et komparativt regi, dels i et europæisk og globalt regi, dvs. der skal kunne foretages sammenligninger mellem lande under inddragelse af det europæiske og globale perspektiv. Sammenligningerne kan være synkrone eller diakrone. Det er ikke hensigten, at der læses rene sikkerhedspolitiske problemstillinger, men det vil være naturligt at inddrage begrebsdannelser (interdependens, globalisering), som indfanger sammenhængene. De sidste mål har et metodisk sigte. For det første skal eleven kunne: formulere fagligt funderede problemstillinger, indsamle, vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale til at undersøge problemstillinger og konkludere Målet indeholder faserne i et samfundsfagligt projektarbejde. a) Problemstilling: Problemet skal være af samfundsmæssig karakter, dvs. mindst omfatte en gruppe mennesker og berøre sociale strukturer og værdier, der er vigtige for samfundet. Endvidere skal problemstillingen kunne belyses ud fra forskellige faglige synsvinkler og holdninger. En god problemstilling vil oftest tage afsæt i en anomali (noget der afviger fra reglen eller det sædvanlige) eller et paradoks. Fx: Hvorfor gennemføres strukturreformen, når det er vanskeligt at påvise konkrete gevinster for demokratiet eller samfundsøkonomien? eller Hvorfor forbydes det ikke at sælge slik og sodavand i danske skoler, når det er påvist, at danske børn har alvorlige problemer med fedme? I starten af det samlede forløb bør man arbejde med at formulere enkle spørgsmål til det tema, der aktuelt arbejdes med. Efterhånden som eleverne bliver bedre til at formulere spørgsmål, kan kravene til præcisionen skærpes. Stx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 50 7

8 Problemstillinger bør være konkrete og empirisk funderede. Teoretiske problemstillinger ender ofte i spekulative resultater. b) Undersøgelse: Kunne indsamle, vurdere og bearbejde materiale. Ved skrivebordsprojekter vil materialet typisk komme fra bøger, aviser, Internet, databaser m.v. Eleverne kan selv forestå dataindsamlingen ved empiriske projekter og dermed selv anvende kvantitative og kvalitative metoder. c) Bearbejde: En bearbejdning kan bestå i at sammenstille talmæssige oplysninger i en tabel eller diagram. Også tekster kan bearbejdes, fx ved i et skema at sammenstille forskellige politiske partiers holdninger vedrørende det samme politikområde. En tekst kan også omskrives til en synopsis og dermed præcisere hovedpunkterne i teksten. d) Formidle Eleverne skal kunne formidle resultaterne af deres arbejde i et præcist sprog og under anvendelse af faglige begreber og under iagttagelse af de taksonomiske niveauer. Formidlingen kan antage flere forskellige former, fx præsentationsprogram, hjemmeside, indlæg på en elektronisk konference, skriftlig rapport, synopsis, paneldiskussion, pressemøde. Det er vigtigt, at den enkelte elev prøver forskellige formidlingsformer, herunder samspillet mellem det skriftlige og det mundtlige. Fra et læringsperspektiv er det velkendt, at formidling af et stofområde til andre elever bidrager til forståelsen. e) Konkludere Eleverne skal kunne formulere en præcis konklusion på undersøgelsen af en given problemstilling. Eleverne skal kunne anvende fremmedsproget materiale. Arten og omfanget vil afhænge af det konkrete forløb. I starten af det samlede forløb kan lettere tilgængelige og meget konkrete fremmedsprogede tekster anvendes som fælles lektie. Der bør ske en koordinering med undervisningen i det konkrete sprog af hensyn til at ramme elevernes niveau. At skelne mellem forskellige typer argumenter, udsagn og forklaringer vil sige, at eleven kan skelne mellem kausale (er) og gerundiviske (bør) udsagn og at der er en logisk kløft mellem de to typer udsagn. Endvidere kan eleven skelne mellem forskellige typer argumenter (faktuelle, generaliseringer, partsindlæg, ekspertudsagn). Heri ligger også et implicit krav om at kunne afdække afsenderens interesse. Målet er også et metodisk mål: At gyldigheden af kausale udsagn kan afprøves empirisk, mens gyldigheden af bør-udsagn alene afhænger af det gode argument. I arbejdet med politiske ideologier vil det være oplagt at arbejde med målet. Politiske taler (fx Åbningstalen, Nytårstalen, folketingsdebatter) eller avisledere kan være et eksemplarisk materiale til at identificere forskellige typer argumenter (retoriske virkemidler), ligesom eleverne selv kan skrive politiske indlæg og således anvende de forskellige typer argumenter i praksis. Forskellige typer forklaringer henviser især til skellet mellem forklaringer på individ-, gruppe- og samfundsniveau, herunder intentionelle forklaringer (motiv), strukturelle og funktionelle forklaringer. At arbejde med forskellige forklaringstyper hænger snævert sammen med målet om at kunne Stx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 50 8

9 sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre og kan være et udgangspunkt for en inddragelse af mere grundlæggende samfundsvidenskabelige positioner (aktør, struktur, subjekt-objekt m.v.). At kunne formidle og tydeliggøre faglige sammenhænge ved hjælp af enkle modeller, beregninger, tabeller og diagrammer vil sige, at eleverne dels skal kunne formidle faglige sammenhænge i modeller, diagrammer og tabeller, dels selv anvender sådanne til at tydeliggøre faglige sammenhænge. Formidlingskravet knytter sig især til i et præcist sprog at kunne formidle de sammenhænge der måtte være i en tabel, diagram eller model, herunder ved en gennemgang at skelne mellem væsentligt og uvæsentligt, fremhæve bestemte mønstre, undtagelser og foretage hensigtsmæssige periodiseringer. Tabeller kan være af mere kompleks karakter. Det samme gælder for modeller, hvor der typisk i starten vil blive arbejdet med kvalitative modeller, men et samarbejde med matematik vil kunne inspirere til senere i forløbet at arbejde med kvantitative modeller. Til at fremme et præcist sprog vil det være oplagt at arbejde med skriftlig formidling i forbindelse med diagrammer, tabeller og modeller. At kunne tydeliggøre faglige sammenhænge indebærer, at eleven selv kan opstille enkle modeller af kvalitativ karakter (fx pilediagrammer: øget skatteudskrivning faldende forbrug og faldende import voksende arbejdsløshed faldende forbrug osv.). Beregningskravet vil typisk knyttes til tabeller eller andre talmæssige sammenhænge, hvor beregninger kan bidrage til at tydeliggøre en udviklingstendens. Beregninger kan være: simple indekstal, vækstmål, procentvise andele, enkle frem- og tilbageskrivninger. Også diagrammer kan bidrage til at tydeliggøre sammenhænge. At kunne sammenstille to eller flere tabeller til en tabel kan bidrage til at fremhæve ligheder/forskelle mellem fx lande. De to næste mål: formulere faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde og ved anvendelse af fagets taksonomi og terminologi og på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i dialog derom stiller krav om, at eleven kan formulere sig mundtligt og skriftligt om faglige sammenhænge, herunder anvende fagets terminologi, dvs. begreber fra kernestoffet. Eleven skal være bevidst om, hvornår vedkommende er på hhv. redegørelses-, påvisnings- eller diskussionsniveau. At kunne argumentere sammenhængende indebærer, at eleven kan opstille flere argumenter enten sideordnet eller i sekvens for at bestemt synspunkt, ligesom argumenterne skal være fagligt underbyggede, dvs. indeholde begreber fra kernestoffet. 2.2 Kernestof Kernestoffet er det eleverne skal vide. De enkelte obligatoriske områder i listen over kernestof skal ikke opfattes isoleret. Hvert enkelt område vil typisk blive behandlet tematisk sammen med andre Stx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 50 9

10 obligatoriske områder. Omtalen af de enkelte områder må ikke opfattes som en udtømmende liste, men en anvisning på nogle af de muligheder, der ligger i området. Af overskuelighedsgrunde er kernestoffet i læreplanen opdelt i de tre discipliner: Sociologi, politik og økonomi. Hertil kommer metode for at understrege metodestoffets betydning. Det er ikke et signal om, at undervisningen skal struktureres efter de tre discipliner tværtimod (jf. afsnit 3) skal undervisningen tilrettelægges tematisk med mulighed for at arbejde på tværs af disciplinerne, ligesom man i det samme forløb vil behandle flere kerneområder. Kernestoffet er: Sociologi identitetsdannelse og socialisation massemedier og politisk meningsdannelse social differentiering og kulturelle mønstre Politik politiske grundholdninger, herunder konservatisme, liberalisme og socialisme demokratiopfattelser, herunder betydningen af retssystemet magtbegreber forskellige politiske systemer, herunder det danske politiske system og EU Økonomi velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilt samfund det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, styring, bæredygtig udvikling, herunder EU globaliseringens betydning for Danmark Metode komparativ metode og kvantitativ og kvalitativ metode. I det følgende vil de enkelte områder kortfattet blive kommenteret. Identitetsdannelse og socialisation: Undervisningen omfatter identitetsdannelse og socialisation. Målet er, at eleverne skal have forståelse af samspillet mellem individ og samfund set fra det enkelte individ (identitetsdannelsen) og samfundet (socialisationen), herunder betydningen af socialisationen som integrationsskabende proces. Identitetsdannelse omfatter socialisationsprocessen med fokus på det enkelte individ. Dvs. hvilke elementer bidrager til dannelsen af individets selvopfattelse. I arbejdet med stofområdet vil indgå hvilke faktorer, der indgår i identitetsdannelsen: Familien, institutioner, medier, venner, køn m.v., men også hvordan forskellige processer (forbrug, idrætsaktivitet) kan påvirke identitetsdannelsen. Sociologiske begreber vil være: Normer, roller, rollekonflikter, referencegruppe, social kontrol, imitation, identifikation. Det kan fremme forståelsen af identitetsdannelsen at modstille forskellige livshistorier den mere konforme og den afvigende. Elevernes egne livshistorier (fx interviewe hinanden på klassen) kan også indgå i forløbet. Identitetsdannelsen kan også ses i et historisk og teoretisk perspektiv, herunder konsekvenserne af individualisering, aftraditionalisering, opsplitning af tid og rum, ontologisk usikkerhed m.v. Socialisation omfatter den samfundsmæssige overførsel mellem generationer af grundlæggende værdier m.v. Stx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 50 10

11 Skellet mellem identitetsdannelse og socialisation er ikke præcist. De to forskellige tilgange bidrager til en forståelse af grundlæggende perspektiver i sociologien, fx subjekt-objekt, struktur-aktør eller voluntarisme-determinisme at socialisationsprocessen skaber integration og sammenhængskraft i samfundet og giver nogle mønstre, at individet også kan påvirke ens egen situation og andres opfattelse dette kommer bl.a. til udtryk i identitetsdannelsen. Massemedier og politisk meningsdannelse: Området omfatter samspillet mellem massemedierne og den politiske meningsdannelse, herunder mediernes betydning i den politiske beslutningsproces (fx dagsordensættende funktion). Eleverne bør kende forbruget af massemedier (fx tidsanvendelse, forskellige typer) og virkningen af massemedier (effektteorier), men også hvordan det politiske system anvender massemedier til at fremme bestemte budskaber (spin) i en bestemt ramme (framing). Det vil være oplagt at følge en bestemt politisk begivenhed i medierne. Hvordan dækkes begivenheden af de forskellige medier? Hvordan er effekten? Og også at sætte medierne ind i et større demokratiperspektiv. Mere konkret kan eleverne selv prøve at arbejde med politisk kommunikation i form af taler, pressemeddelelser i forbindelse med konkrete begivenheder, rollespil m.v. I studieretninger med deltagelse af sprog vil det være oplagt at undersøge samspillet mellem medier og politisk meningsdannelse i forskellige lande, herunder vælgeradfærd. Social differentiering og kulturelle mønstre: Undervisningen skal give forståelse af, at differentieringen af befolkningen følger både sociale og kulturelle skillelinier, og at der er sammenhæng mellem socialisationsbetingelserne, den sociale differentiering og de kulturelle mønstre. I arbejdet med området vil det være naturligt at inddrage forskellige typer forklaringer på social differentiering (fx funktionalisme, marxisme) og hvordan den kommer til udtryk (livsstil, livsformer, klasseidentitet), herunder de adfærdsmæssige konsekvenser (fx social arv). Også Socialforskningsinstituttets inddelinger kan være relevante at bruge, fordi disse samtidig tilbyder en stribe empiriske undersøgelser som kan bidrage til at konkretisere stofområdet. I studieretningsforløb vil det være oplagt at foretage sammenligninger mellem lande på relevante differentieringskriterier, ligesom området giver gode muligheder for at arbejde med tabeller, diagrammer og andre kvantitative beskrivelser. De kulturelle mønstre beskriver værdier, normer, betydningssystemer og symboler i forskellige grupperinger. Begreber som mainstream, subkultur, modkultur og delkultur vil være relevante, ligesom kultur som integrationsmekanisme bør indgå. Det kan desuden være relevant at sammenstille forskellige kulturer (kulturmødet). Undervisningen i social differentiering og kulturelle mønstre bør være empirisk funderet. Det kan være i form af egentlige feltstudier eller ved anvendelse af undersøgelser. Temaer: Etniske minoriteter evt. i komparativt regi; Ungdomskulturer; Supporterkultur i fodbold; Livsstilsgrupper og politiske skillelinjer. Politiske grundholdninger, herunder konservatisme, liberalisme og socialisme: Området omfatter de klassiske politiske ideologier, herunder hvordan de kommer til udtryk hos de danske politiske partier og i et eller flere konkrete politik-områder. Højre-venstre skalaen vil være et godt udgangspunkt for at give eleverne en klar opfattelse af de danske partiers placering. Stx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 50 11

12 Til at konkretisere ideologierne vil det være oplagt at inddrage kerneområdet omhandlende velfærdsprincipper. Politiske grundholdninger dækker også andre opdelinger end de klassiske ideologier. Det kan fx skellet også mellem værdipolitik (nypolitik) og fordelingspolitik (gammelpolitik) eller materialisme og postmaterialisme. I et forløb skal det demonstreres, hvordan grundholdningerne kommer til udtryk i konkret politik. Udviklingen i de politiske skillelinjer skal ses i sammenhæng med de samfundsmæssige ændringer de udspringer af (postmodernitet, ændringer i erhvervsstruktur, globalisering). Det vil her være oplagt at knytte grundholdningerne til fx Minerva-modellen eller vælgerundersøgelser af politiske skillelinjer i befolkningen. I et internationalt perspektiv kan der ses på grundholdninger i andre lande eller i EU. Eleverne skal kende hovedtrækkene i de tre politiske ideologier, herunder menneskesyn, holdninger til lighed, frihed, marked, stat (offentlige sektor) og opfattelserne af fællesskabers betydning. Centrale ligheder og forskelle mellem ideologierne vil også være en naturlig del af området. Ideologiernes betydning i den aktuelle politiske proces bør også indgå. Området vil være velegnet til at arbejde med politisk argumentation, herunder en klargøring af forskellige typer udsagn. I det samlede forløb kan det være en god ide, at holdet følger de politiske partier, således at en gruppe af elever har ansvaret for et bestemt parti og med jævne mellemrum giver en kortfattet orientering (Nyt fra Christiansborg, meningsmålinger, osv.). Også begreber vedrørende vælgeradfærd kan indgå i området, fx kernevælger og marginalvælger, ligesom også mere generelle modeller for vælgernes positionering (fx Minervamodel) kan indgå. Demokratiopfattelser, herunder betydningen af retssystemet: Demokratiopfattelser vil typisk omfatte de klassiske positioner omkring deltagelses- og konkurrencedemokrati og hvordan de kommer til udtryk (direkte, indirekte demokrati, repræsentativitet), men også initiativ bør indgå. Behandlingen af demokratiopfattelser kan med fordel tage afsæt på institutionsniveau (klientdemokrati, brugerbestyrelser). Demokratiopfattelserne bør ikke gennemgås isoleret, men ses i sammenhæng med de klassiske ideologier eller magtbegreber, ligesom fundamentale menneskerettigheder som en nødvendig forudsætning for demokrati bør indgå. I forbindelse med EU vil det også være naturligt at inddrage demokratiopfattelser. Retssystemet hører naturligt sammen med demokratibegrebet, herunder betydningen af uafhængige domstole til at beskytte individet. Magtens tredeling indgår her. Eleverne kender domstolenes grundlæggende funktioner: civil og strafferetlig konfliktløsning, domstolskontrol med forvaltningen, men også den øgede anvendelse af domstole til at løse egentlige politiske konflikter (undersøgelseskommissioner). Det vil være oplagt at overvære en retssag eller lignende. Magtbegreber: Magt er et centralt samfundsfagligt begreb. Eleverne bør kende forskellige magtbegreber (fx aktørmagt, strukturel magt) og hvordan de konkret kommer til udtryk, men også forskellene mellem reel og formel magt. Magt kan også studeres på forskellige niveauer: individ, instituti- Stx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 50 12

13 on, lokalsamfund, land, EU og internationalt. Også kendskab til forskellige magtressourcer bør indgå. Området vil naturligt falde sammen med undersøgelser af konkrete beslutninger, således at magtbegreberne bliver anvendt til at afdække, hvordan magten er fordelt blandt politiske aktører, herunder om magtfordelingen er forenelig med forskellige demokratiopfattelser. Forskellige politiske systemer, herunder det danske politiske system og EU: Eleverne skal kende det danske politiske system, herunder de forskellige aktører på det nationale niveau (vælgere, partier, Folketing, regering, domstole, interesseorganisationer, græsrodsbevægelser, medier) og det lokale niveau (kommunalbestyrelser). Grundlæggende karakteristika skal være kendt: fx valgmåde, parlamentarisme, Folketingets kontrol, magtens tredeling. Omkring EU skal eleverne også kende de centrale aktører (parlament, Ministerråd, Kommission, Domstol, interesseorganisationer m.v.), herunder hvordan det nationale og overnationale spiller sammen. Eleverne kender mindst en generel model (fx David Eastons) til beskrivelse af et politisk system. I studieretninger med deltagelse af sprogfag vil det være naturligt at sammenligne det danske politiske system med et andet lands politiske system. Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilt samfund: Omfatter forskellige måder at tilrettelægge velfærdssamfundet på. Begreberne stat, marked og civilt samfund anvendes til at tydeliggøre de forskellige velfærdsprincipper og dermed de forskellige velfærdsmodeller. De principper, der gælder for staten (politisk styring, politisk bestemt udbud og pris, skattefinansiering, omfordeling), markedet (udbud og efterspørgsel som bestemmende for pris og produktion) og det civile samfund (frivillighed) indgår. Konkrete velfærdsforanstaltninger anvendes til at demonstrere, hvordan principperne udmøntes i praksis og til at diskutere fordele og ulemper ved de forskellige principper. Det vil også være oplagt at sammenligne forskellige konkrete velfærdsforanstaltninger i Danmark med andre landes. Eleverne kender til forskellige former for samspil mellem stat, marked og civil samfund, fx brugerbetaling, udlicitering, forsikringsordninger, privat-public partnerships. Det faglige mål undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark og EU og diskutere løsninger vil være oplagt at sammenkæde med området. Området kan også med fordel knyttes til de klassiske politiske ideologier. Det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, styring, bæredygtig udvikling, herunder EU: Det økonomiske kredsløb omfatter en model af den danske økonomi. Modellen kan gøres mere virkelighedsnær ved at sætte tal fra nationalregnskabet ind i modellen. Evt. kan den rene pengestrømsmodel suppleres med et grønt kredsløb. De økonomiske mål er de velkendte mål for en god økonomi. Især skal man her arbejde med at opstille målkonflikter og forskellige politiske prioriteringer. Det kan her være relevant at inddrage en Stx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 50 13

14 målsætning om bæredygtig udvikling, konkretisere denne og sætte den i forhold til en målsætning om økonomisk vækst. Styring omfatter styring på makroplan (de økonomiske politikker) og styring på mikroplan (politisk styring). Mikroplanet vil kunne knyttes til velfærdsprincipper, herunder markedsstyring og politisk styring, men også andre politikområder (fx strukturpolitik) vil kunne inddrages (fx miljøpolitik, energipolitik), ligesom mere generelle overvejelser om adfærdsregulering bør indgå. Eleverne skal kende begrebet bæredygtig udvikling og hvordan det kan måles (indikatorer). I studieretninger med naturvidenskabelige fag (naturgeografi, biologi, kemi og fysik) vil det være oplagt at gennemføre egentlige tværfaglige projekter, hvor området inddrages. Forståelsen af de økonomiske sammenhænge kan med fordel afprøves i en simulationsmodel. I et studieretningsforløb med matematik kan økonomiske modeller gennemgås mere grundigt. Den danske økonomis integration i det internationale økonomiske system, herunder særligt relationerne til EU (ØMU), skal inddrages. Globaliseringens betydning for Danmark: Begrebet globalisering, herunder især de økonomiske aspekter indgår her. Betydningen kan aflæses i form af handel, investeringer, arbejdskraftsmobilitet, outsourcing m.v. Også de konsekvenser globaliseringen har for den økonomiske handlefrihed og tilrettelæggelsen af velfærdspolitikken vil det være naturligt at inddrage her, ligesom forskellige politiske konsekvenser (fx strukturpolitiske tiltag i form af erhvervspolitik, uddannelsespolitik og skattepolitik) kan indgå. Det vil være oplagt at knytte en gennemgang af området med besøg på en virksomhed. Komparativ metode og kvantitativ og kvalitativ metode: Eleverne skal kende hovedtrækkene i de tre metoder. Komparativ metode omfatter hvordan en sammenligning gennemføres. En sammenligning skærper blikket for det karakteristiske, herunder at det umiddelbart trivielle sættes i perspektiv. Egentlige sammenligninger kan gennemføres med fokus på institutioner (fx politiske institutioner) eller aktiviteter (fx kriminalitet), ligesom en sammenligning kan være synkron eller diakron. I studieretninger med fremmedsprog kan brug af komparativ metode have en fremtrædende placering, ligesom sammenligning af forskellige geografiske områder med fokus på en samfundsfaglig problemstilling er oplagt til samspil med sprogfagene. Kvantitativ metode omfatter forskellige metoder til indsamling og bearbejdning af kvantitative data. Indsamlingen kan ske enten som skrivebordsprojekter eller ved egentlige empiriske undersøgelser (spørgeskema). I studieretninger med matematik vil det være naturligt at foretage en mere systematisk behandling af håndtering af kvantitative data, fx ved brug af regneark. Kvalitativ metode vil typisk være interviews eller mere eller mindre systematiske observationer. Fx kan en gruppe elever besøge en børnehave og der observere forskellige normer og roller. I forbindelse med projektet bør eleverne i praksis prøve en eller flere af de tre metoder. 2.3 Supplerende stof Eleverne vil ikke være i stand til at opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof har typisk karakter af eksempler fra den aktuelle samfundsmæssige debat, som anven- Stx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 50 14

15 des til at illustrere og perspektivere faglige problemstillinger i undervisningen og i forbindelse med projektarbejde. Det gælder i særdeleshed samspillet mellem nationale, regionale og globale forhold, som indgår i de temaer, hvor det falder naturligt. Samfundsfaglige synsvinkler på tværfaglige problemstillinger og udadvendte aktiviteter er en del af det supplerende stof. Heri understreges to forhold. For det første at begreber fra kernestoffet anvendes på det supplerende stof for at kunne opfylde de faglige mål. For det andet, at aktualitetsdimensionen også sikres ved hjælp af det supplerende stof. Det supplerende stof kan også være fremmedsproget materiale. For at ramme elevernes niveau bør dette koordineres med sproglæreren. Det supplerende stof skal have en fremtrædende placering i undervisningen. I begyndelsen af det samlede forløb vil det være læreren, som finder det supplerende stof, men senere i forløbet kan eleverne på skift bidrage med relevant supplerende stof. Supplerende stof er ikke udelukkende skriftligt materiale. Det kan også være Tv-udsendelser, interviews, virksomhedsbesøg, billeder osv. Alle aktiviteter som kan bidrage til at understøtte de faglige mål vil være relevante. 3. Tilrettelæggelse 3.1 Forudsætninger Eleverne har stiftet bekendtskab med faget i folkeskolen, hvor faget tager udgangspunkt i det personlige for at fremme elevens deltagelse i samfundet med udgangspunkt i kundskabsområderne menneske og stat, menneske og samfund, menneske og kultur og menneske og natur. Dette udbygges i faget som gymnasiefag på et højere niveau med fokus på eleven som borger i et globaliseret samfund med en lokal, national og regional forankring. Faget vil ofte indgå i studieretninger, hvor det vil være relevant at tage udgangspunkt i konkrete og aktuelle forhold med fokus på de samspilsmuligheder, der er til stede i den pågældende studieretning, dvs. humanistiske, sproglige eller naturvidenskabelige fag. Samfundsfag giver desuden gode muligheder for at benytte elevernes interesse for og viden om aktuelle samfundsforhold som udgangspunkt for undervisningen og på denne måde fremme elevernes engagement i og indflydelse på undervisningen. Undervisningen kan påbegyndes med en screening af eleverne med henblik på at afdække elevernes viden og analytiske niveau. Til inspiration kan anvendes de opgaver som er vist i Bruun, Johansen og Allerup, Gymnasieungdommens politiske dannelse, DPU s forlag Didaktiske principper Undervisningen skal tilrettelægges tematisk med afsæt i elevernes undren og nysgerrighed omkring aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger. Eleverne skal inddrages i planlægningen af undervisningen, herunder valg af problemstillinger og arbejdsformer. Undervisningen tilrettelægges tematisk dvs. aktuelle problemstillinger og de faglige mål bør være i centrum, når undervisningen planlægges, og fagets kernestof inddrages i sammenhæng, dvs. når det er relevant for de problemstillinger, der behandles i det aktuelle tema. Stx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 50 15

16 Ved et tema forstås en sammenstilling af to eller flere samfundsfaglige emner, hvoraf der kan udledes samfundsfaglige problemstillinger fx velfærdssamfundet og forsørgerbyrden. Helhedssynet i faget fremmes ved i mindst et undervisningsforløb at behandle et samlet politikområde, gerne med inddragelse af konkrete prioriteringsproblemer. Temaet kan evt. udbygges med sammenligning med andre lande. Eksempelvis kan miljøpolitik behandles tematisk fx med udgangspunkt i Kyoto-aftalerne, hvilket giver muligheder for at inddrage flere niveauer i faget fra det lokale til det globale, og se konkret på miljøpolitiske beslutninger i det danske politiske system, undersøge de ideologiske/værdibaserede, magtpolitiske og økonomiske bevæggrunde og sammenligne disse med et andet land, hvis dette er relevant for samspilsmuligheder med andre fag i en studieretning. Dette giver mulighed for at se faglige sammenhænge ved inddragelse af flere faglige mål og en bredere vifte af kernestof. I praksis vil det betyde, at begreber, teorier og metoder fra flere områder i kernestoffet inddrages med fokus på konkrete problemstillinger, og der fokuseres på kernestoffet som værktøj til at håndtere samfundsfaglige problemstillinger. Det kan således godt lade sig gøre at opfylde indholdet i kernestoffet med et overskueligt antal temaer og samtidig have opfyldt de faglige mål. Et tema kan dog også være mere snævert og fortrinsvis inddrage eller vægte relativt få områder fra disciplinerne i kernestoffet, men ethvert tema bør indeholde mere end et område fra kernestoffet. Temaer vælges med udgangspunkt i elevernes undren og nysgerrighed og omhandler aktuelle problemstillinger i samfundet. Der bør altid være mulighed for at tage helt aktuelle spørgsmål op og på denne måde give forståelse for og indsigt i fagets dynamik og potentiale i undersøgelsen og forklaringen af samfundsfaglige problemstillinger. Elevindflydelsen og elevens fokus på aktualitet kan fremmes ved brug af fx skrivepædagogiske værktøjer, som kan anvendes før og under struktureringen af forløbet. I behandlingen af stoffet anlægges et helhedssyn med respekt for de enkelte faglige discipliner. Undervisningen tilrettelægges således der veksles mellem induktivt og deduktivt tilrettelagte forløb. Induktivt tilrettelagte forløb har normalt udgangspunkt i en eller flere aktuelle problemstillinger, hvor begreber og metoder fra flere discipliner anvendes. Deduktivt tilrettelagte forløb tager typisk udgangspunkt i en enkelt disciplin og giver begreber, teoretiske sammenhænge og metoder til efterfølgende at undersøge og formidle en problemstilling. Sådanne disciplinorienterede perioder bidrager til at fremhæve ligheder og forskelle ved de enkelte discipliners metoder, begrebsdannelser og genstandsfelt. I tilrettelæggelsen af undervisningen bør det induktive princip normalt være udgangspunktet i begyndelsen af det samlede forløb, men senere kan eleverne præsenteres for deduktivt tilrettelagt undervisning. Behandlingen af stoffet bør altid tilrettelægges med et helhedssyn på de samfundsfaglige problemstillinger, men det gøres med respekt for de enkelte discipliner i kernestoffet, så eleven også får kendskab til fagets forskellige discipliner og samspil mellem disse i behandlingen af konkrete problemstillinger. Dette krav gør det nødvendigt at veksle mellem induktive og deduktive undervisningsforløb. De induktive forløb fokuserer på helheden, hvor begreber og metoder fra flere discipliner anvendes i relation til en konkret samfundsfaglig problemstilling. Dette bør gøre eleven opmærksom på, at samfundsfaglige problemstillinger er komplekse, og at løsninger sjældent findes i en men i samspillet mellem flere discipliner. Stx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 50 16

17 De deduktive forløb fokuserer på de faglige discipliners begreber, teoretiske sammenhænge og metoder. Dette bør gøre eleven opmærksom på de enkelt discipliners styrker og svagheder til løsning af konkrete samfundsfaglige problemstillinger og fremhæve ligheder og forskelle ved de enkelte discipliners metoder, begrebsdannelser og genstandsfelt. Det er derfor afgørende, at deduktive forløb altid sker i sammenhæng med en konkret og aktuel undersøgelse af en samfundsfaglig problemstilling. Sjældent vil deduktivt eller induktivt tilrettelagte forløb optræde i ren form. I samfundsfag vil de to former normalt blandes, således at eleverne i det samme undervisningsforløb vil opleve både at gå fra det generelle stof til eksemplerne og modsat. Der skal igennem det samlede forløb lægges afgørende vægt på at den enkelte elev får muligheder for på et fagligt grundlag at fremføre egne synspunkter, argumenter og vurderinger. Igennem det samlede forløb skal der successivt ske en skærpelse af de faglige krav til indhold, præcision og sammenhæng i argumentationen. Undervisningen tilrettelægges således den er alsidig i valg af synsvinkler, teorier og metoder. Det er vigtigt, at give den enkelte elev mulighed for på et fagligt grundlag at fremføre egne synspunkter, argumenter og vurderinger. Dette kan fremmes vha. Forsamlingshuset, hvor den enkelte elev forpligtes på at forholde sig til - og holde oplæg om et selvvalgt aktuelt samfundsfagligt spørgsmål og bringe dette til debat efter vægtning af egne standpunkter. På denne måde fremmes elevaktivitet og træning af holdning, argumentation og debat og opfattelsen af sig selv som samfundsborger. Forsamlingshuset kan også fremme og kvalificere elevens indflydelse på undervisningen, fordi den øger fokus på aktualiteten hos den enkelte elev. Der bør også lægges vægt på træning af elevens evne til at formulere samfundsfaglige problemstillinger med en skærpelse af de faglige krav til indhold, præcision og sammenhæng i argumentationen, herunder fremme anvendelsen af fagets taksonomi og terminologi. Dette kan fremmes ved mindre skriftlige øvelser på klassen og ved større skriftlige arbejder med projekter, hvor der systematisk og med progression kan fokuseres på arbejdet med at stille problemorienterede spørgsmål og senere disponere disse ved hjælp af synopser. Der kan således arbejdes med fokus på problemstillinger i forbindelse med mindre skriftlige øvelser på klassen, fx i arbejdet med beregninger, diagrammer, tabeller, modeller og begrebsskemaer, og i forbindelse med større skriftlige projekter, hvor det også kan være oplagt, at træne eleverne i at indsamle og vurdere dansk og fremmedsprogede materiale. 3.3 Arbejdsformer I undervisningen skal der anvendes afvekslende og elevaktiverende arbejdsformer, således eleverne får muligheder for at undersøge, dokumentere, formidle og debattere faglige sammenhænge. Der sker igennem det samlede forløb en udvikling frem mod selvstændiggørende og studieforberedende arbejdsformer, således eleverne selvstændigt kan opstille, undersøge og forklare faglige problemstillinger. Arbejdsformer tilrettelægges, så de er afvekslende og elevaktiverende dvs. eleverne præsenteres for et varieret udbud af lærer- og elevstyret undervisning i klasserummet og i grupper i forbindelse med træning af individuelle færdigheder og i arbejdet med individuelle projekter eller gruppeprojekter. Stx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 50 17

18 Det skal understreges, at arbejdsformerne bør være tilpasset det faglige stof. Det faglige stof bør give anledning til, at eleverne kan undersøge, dokumentere, formidle og debattere faglige sammenhænge og synspunkter, så det støtter elevernes mundtlige færdigheder. Det kan i denne sammenhæng være relevant at benytte arbejdsformer som fx rollespil. Disse kan organiseres med blik for progression og i relation til det faglige stof fx i form af mindre simulationsspil på det enkelte hold eller på tværs af hold i forbindelse med større rollespil med fokus på institutionelle forhold, som giver mulighed for internalisering af politiske og institutionelle roller og forhandlinger. Eksempler på mindre rollespil, som kan afholdes over kortere tid kan være at pålægge eleverne konkrete politiske synspunkter, som de argumenterer for i en diskussion, hvor de møder andres argumenter eller de kan pålægges at fremlægge synspunkter ved et pressemøde med korrekt politisk argumentation i mødet med journalister, som afprøver argumenternes holdbarhed. Rollespil kan også anvendes over længere tid fx i forbindelse med en blokdag, hvor der kan inddrages flere hold, så det bliver muligt, at lave rollespil om konkrete beslutninger fx i EU. Det bliver så elevernes opgave at indtage et konkret lands eller institutions rolle i forbindelse med beslutningsprocessen. Det bør tilrådes, at der arbejdes med et begrænset antal aktører fx i forbindelse med EU vil det være tilstrækkeligt med Kommissionen og et antal lande, som kan træffe beslutning indenfor få konkrete politikområder hentet fra den aktuelle debat i Europa. Lærerstyret undervisning i form af forelæsninger kan være relevant i forbindelse med en grundig gennemgang af vanskeligt kernestof. Efterfølgende kernestoffet anvendes i elevaktiverende øvelser baseret på empirisk materiale. Udadvendte aktiviteter skal gennemføres i form af gæstelærere, virksomheds- og institutionsbesøg eller empiriske undersøgelser og sker i sammenhæng med arbejdet med konkrete projekter eller integreres i undervisningen. Samfundsfag er et aktuelt og dynamisk fag, og bør som sådan benytte sig af at være en del af det samfund, som er genstandsområde for undervisningen. Således kan udadvendte aktiviteter integreres i undervisningen ved inddragelse af gæstelærere, virksomheds-, organisations- og institutionsbesøg eller ved inddragelse af empiriske undersøgelser lokalt, nationalt og/eller internationalt evt. med udgangspunkt i et samarbejde i en studieretning. De udadrettede aktiviteter bør altid inddrages i forbindelse med det konkrete tema, der arbejdes med, men med mulighed for at forholde sig til aktuelle henvendelser og spørgsmål og inddrage disse i undervisningen. Der indgår mindre skriftlige arbejder af stigende sværhedsgrad til at opøve skriftlig formidling, faglig korrekthed, argumentation og præcision. Som værktøj til at skabe fagligt overblik, struktur og formulere problemstillinger i forbindelse med mundtlige oplæg arbejdes der systematisk med synopser. Der udarbejdes i det samlede forløb mindst 2 projekter, som dokumenteres skriftligt og er en del af grundlaget for den mundtlige prøve. Der laves to projekter og gerne i samspil med andre fag i en studieretning, hvor eleven selvstændigt opstiller, undersøger og forklarer faglige problemstillinger med brug af metoder fra faget. Det fremmer og udvikler elevens selvstændige refleksion over det faglige, træner evnen til selvstændigt at indsamle og behandle dansk og fremmedsproget fagligt materiale. Projekter relateres til undervisningen, og indledes typisk med en kursusperiode, hvorefter eleven Stx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 50 18

19 individuelt eller i gruppe arbejder selvstændigt med faglige problemstillinger, som kan fremlægges til diskussion. Fremlæggelser kan ske i form af traditionelle oplæg, men der bør også tænkes elevaktiverende i form af fx pressemøder, ekspertpaneler eller konferencer. Der er i samfundsfag en bred vifte af skrivepædagogiske værktøjer, som kan anvendes. Det gælder fx individuel eller kollektiv logbog, hurtigskrivning, mind-map, notatskrivning og mødereferat/reportager. De skrivepædagogiske værktøjer kan anvendes i forbindelse med undervisning i klasserummet, udadrettede aktiviteter og i forbindelse med undervisning med henblik på mindre og større projekter. Mindre skriftlige produkter kan også være en støtte til mundtlige oplæg. Egentlige skriftlige opgaver af mere lukket karakter kan laves på klassen. Der bør endvidere arbejdes systematisk med synopser, bl.a. med henblik på træning til den mundtlige prøve. Det er centralt, at der arbejdes bevidst med at træne elevernes evne til at formulere og disponere faglige problemstillinger vha. synopser, hvilket oplagt kan ske i forbindelse med arbejdet med projekter med mundtligt og/eller skriftligt produktkrav. Det kan gøre eleven opmærksom på ligheder og forskelle i synopser, som henholdsvis anvendes til støtte for mundtlige oplæg og som udkast til større skriftlige opgaver. 3.4 It Informationsteknologiske redskaber anvendes i undervisningen til at støtte og supplere de faglige mål og den pædagogiske proces. Informationsteknologi anvendes til: - simulation af økonomiske sammenhænge - informationssøgning - bearbejdning og formidling, herunder talmæssige sammenhænge - vidensdeling. Anvisninger på centrale samfundsfaglige hjemmesider og brug af fokuserede søgestrategier indgår i de enkelte forløb, herunder vurdering af informationers pålidelighed. Brug af elektroniske konferencer integreres i undervisningen Brug af it i samfundsfag er ikke et mål i sig selv. It anvendes til at støtte og supplere de faglige mål og den pædagogiske proces. For det første kan it anvendes til informationssøgning. Dels bør eleverne kende relevante hjemmesider (fx fagets hjemmeside på og portaler i forbindelse med de enkelte forløb. Det vil være oplagt at anvende Folketingets hjemmeside i forbindelse med en gennemgang af en konkret lovgivningsproces. Den lokale kommunes hjemmeside kan også være et oplagt udgangspunkt, hvis der arbejdes med kommunalpolitiske forhold. Også Danmarks Statistiks statistikbank kan være et godt afsæt i flere forløb. Dels bør eleverne i forbindelse med selvstændigt arbejde anvende målrettede søgninger til at finde materiale. Øvelser, hvor eleverne ved brug af søgemaskiner skal finde bestemte faktuelle oplysninger på nettet, kan fremme elevernes fokuserede søgninger. At gå fra lukkede søgninger, hvor læreren udstyrer elever med relevante links, over mere guidede søgninger (fx WebQuest) til helt åbne søgninger bidrager til progressionen i det samlede forløb. I forbindelse med informationssøgning kan eleverne udstyres med kildekritiske redskaber (eksempelvis: kan hjemmesidens afsender identificeres? hvilken interesse har afsenderen i et bestemt indhold? osv.). Til at illustrere nødvendigheden af kildekritik kan hjemmesider med et propagandistisk sigte indgå. Stx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 50 19

20 For det andet kan it anvendes til informationsbearbejdning, dvs. informationer bearbejdes, således at: - der genereres ny viden/nye sammenhænge - der genereres et overblik/struktur - informationer sammenstilles Regneark anvendes til bearbejdning af kvantitative størrelser, herunder opstilling og bearbejdning af tabeller og udarbejdelse af diagrammer. Også enkle, generelle modeller kan opstilles i regneark. Informationsbearbejdning vedrører dog ikke udelukkende tal. Også tekster kan bearbejdes og sammenstilles. Fx kan politiske partiers principprogrammer sammenstilles punkt for punkt og dermed give mulighed for en egentlig sammenligning. Overblik kan etableres ved at anvende punktopstillinger i tekstbehandling, herunder hensigtsmæssige opdelinger i hovedpunkter. Struktur og overblik forudsætter og bidrager til faglig indsigt. Informationsbearbejdning hænger sammen med formidling/vidensdeling. I mange sammenhænge vil informationsbearbejdning kun give mening hvis resultatet af bearbejdningen skal formidles til andre. Og heri vil næsten altid indgå en eller anden form for skriftlighed. Der kan skelnes mellem passiv og aktiv formidling. Passiv formidling vil normalt bestå i, at resultatet lægges på en hjemmeside eller elektronisk konference, mens en aktiv formidling indebærer, at eleven aktivt anvender et præsentationsprogram eller lignende til at formidle resultatet af arbejdet. For det tredje kan it anvendes til simulering af økonomiske sammenhænge. I arbejdet med kvantitativ metode vil det være naturligt at anvende et spørgeskemaprogram eller regneark til indsamling, registrering og bearbejdning af data. Normalt vil man for et hold oprette en dedikeret elektronisk konference for samfundsfag. Konferencen anvendes som opsamlingssted for de faglige aktiviteter, herunder planer for undervisningen, arbejdssedler, elevernes produkter, evalueringsaktiviteter, men kan også indeholde muligheder for aktiviteter af mere debatterende karakter ( speakers corner ). Fra starten af undervisningen skal elevernes vænnes til at bruge den elektroniske konference som stedet til at orientere sig og komme med indlæg. Af hensyn til overskueligheden bør konferencen opdeles i relevante underkonferencer. I forbindelse med projektarbejde findes der it-værkstøjer som kan bidrage til at strukturere dette. Fx ligger der på adressen et projektstyringsværktøj og på adressen tavler.emu.dk en interaktiv tavle, hvor eleverne synkront kan komme med ideer til en fælles opslagstavle. 3.5 Samspil med andre fag Samfundsfag er omfattet af det generelle krav om samspil mellem fagene og indgår i Almen Studieforberedelse ifølge de bestemmelser, som gælder for dette forløb. Samfundsfag bidrager til en sammenhængende forståelse af aktuelle samfundsmæssige problemstillinger. I konkrete undervisningsforløb giver faget bl.a. metodiske værktøjer til mindre empiriske undersøgelser. Studieretningsforløb. I studieretningsforløb skal der gennemføres mindst 2 tværfaglige projekter. Projekterne skal inde- Stx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 50 20

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold Samfundsfag A 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der nationalt,

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

Samfundsfag C. 1. Fagets rolle

Samfundsfag C. 1. Fagets rolle Samfundsfag C 1. Fagets rolle Samfundsfag handler om grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse af det moderne, globaliserede

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Samfundsfag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Uddannelsescenter Holstebro HHX Fag og niveau Samfundsfag niveau C. Lærer(e)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Samfundsfag C skoleåret 2008-2009 Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Uddannelsescenter

Læs mere

Samfundsfag A stx, august 2017

Samfundsfag A stx, august 2017 Bilag 125 Samfundsfag A stx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1s SA

Undervisningsbeskrivelse for: 1s SA Undervisningsbeskrivelse for: 1s SA Fag: Samfundsfag A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1s Termin: Juni 2018 Uddannelse: STX Lærer(e): Lise Garde Lester (LL) Forløbsoversigt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 16/17 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Samfundsfag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1e Sa

Undervisningsbeskrivelse for: 1e Sa Undervisningsbeskrivelse for: 1e Sa Fag: Samfundsfag B, STX Niveau: B Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1e Termin: Juni 2016 Uddannelse: STX Lærer(e): Anders Lytzen Lassen (AL) Forløbsoversigt

Læs mere

Samfundsfag B - Stx Vejledning / Råd og vink

Samfundsfag B - Stx Vejledning / Råd og vink Samfundsfag B - Stx Vejledning / Råd og vink Ministeriet for Børn og Undervisning, Kontor for Gymnasiale Uddannelser 2013 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale

Læs mere

Bilag 50. Forsøgslæreplan for samfundsfag B stx, marts 2014. 1. Identitet og formål

Bilag 50. Forsøgslæreplan for samfundsfag B stx, marts 2014. 1. Identitet og formål Bilag 50 1. Identitet og formål Forsøgslæreplan for samfundsfag B stx, marts 2014 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk

Læs mere

Studieplan for Hf-faget Samfundsfag B

Studieplan for Hf-faget Samfundsfag B Studieplan for Hf-faget Samfundsfag B 2018-2020 02.05. 2018/SJ Kalender 10. kl* 2017-18 Emne og omfang Politiske Partier i Danmark og politiske ideologier Pensum 1) Kommunalpolitik: politiske partier og

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Side 1 af 6. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Side 1 af 6. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin, hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2017

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2015 Institution VUC Lyngby Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF enkeltfag Samfundsfag C-B Kirstine

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Handelsgymnasiet på Uddannelsescenter Holstebro HHX Fag og niveau Samfundsfag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2015 Institution VUC Lyngby Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF/HFe Samfundsfag C-B Kirstine Riiber

Læs mere

Samfundsfag B - Stx Vejledning / Råd og vink

Samfundsfag B - Stx Vejledning / Råd og vink Samfundsfag B - Stx Vejledning / Råd og vink Kontoret for gymnasiale uddannelser 2011 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2010/11 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2010 Institution Grenaa tekniske skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Samfundsfag B Christina

Læs mere

Samfundsfag B - Stx Vejledning til Forsøgslæreplan / Råd og vink

Samfundsfag B - Stx Vejledning til Forsøgslæreplan / Råd og vink Samfundsfag B - Stx Vejledning til Forsøgslæreplan / Råd og vink Undervisningsministeriet, Kontoret for gymnasiale uddannelser 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de

Læs mere

Samfundsfag B - Stx/EUX Vejledning / Råd og vink

Samfundsfag B - Stx/EUX Vejledning / Råd og vink Samfundsfag B - Stx/EUX Vejledning / Råd og vink Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, Gymnasiekontoret oktober 2015 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 14/15 VUF stx

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Uddannelsescenter Holstebro HHX Fag og niveau Samfundsfag niveau C. Lærer(e)

Læs mere

Samfundsfag B - Stx Vejledning / Råd og vink

Samfundsfag B - Stx Vejledning / Råd og vink Samfundsfag B - Stx Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Samfundsfag B Iben Helqvist

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Skoleår: 2013-2014 Institution: Teknisk Gymnasium Skive Fag og niveau: Samfundsfag B Lærer(e): JPA Hold: 2.d Titel 1: Introduktion til samfundsfag B Periode: uge 33 Titel 2: Socialisering

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Samfundsfag C 1. halvår

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2018 Institution Hf og VUC Fredericia Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe - Netundervisning

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Samfundsfag B ved jea Termin Juni 117 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Erhvervsskolerne Aars htx Samfundsfag B Jens Andresen (jea) 3t16 Forløbsoversigt (6) Forløb

Læs mere

Beskrivelse af forløb:

Beskrivelse af forløb: Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse, Samfundsfag C

Undervisningsbeskrivelse, Samfundsfag C Undervisningsbeskrivelse, Samfundsfag C Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2016 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Enkeltfag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2018 Institution Hf og VUC Fredericia Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe - Netundervisning

Læs mere

International økonomi A hhx, juni 2010

International økonomi A hhx, juni 2010 Bilag 16 International økonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt,

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2008-maj 2010 Institution Grenaa tekniske skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Samfundsfag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2012/2013 Institution HTX Vibenhus (Københavns Tekniske Skole) Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin juni 2014 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold stx Samfundsfag B Jens Hvelplund (JE) 3act sab Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

Workshop om Studieområde del 1

Workshop om Studieområde del 1 Workshop om Studieområde del 1 SAMFUNDSØKONOMISKE/SAMFUNDSFAGLIGE OMRÅDE 14. OG 15. APRIL SØ/SA en del af studieområdet Studieområdet består af tre dele 7 overordnede mål: anvende teori og metode fra studieområdets

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING. Fattigdom og ulighed

LÆRERVEJLEDNING. Fattigdom og ulighed LÆRERVEJLEDNING Fattigdom og ulighed KERNESTOF FAG 1: Samfundsfag På a-niveau lærer eleverne at: Anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til kritisk at vurdere undersøgelser og til at gennemføre

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2013 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 17/18 Institution Vestegnen HF og VUC Uddannelse hfe Fag og niveau Samfundsfag 0-B Lærer(e) Jens

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution HTX Vibenhus (Københavns Tekniske Gymnasium) Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Samfundsfag B - Htx Undervisningsvejledning April 2008

Samfundsfag B - Htx Undervisningsvejledning April 2008 Samfundsfag B - Htx Undervisningsvejledning April 2008 Vejledningen indeholder uddybende og forklarende kommentarer til læreplanens enkelte punkter samt en række paradigmatiske eksempler på undervisningsforløb.

Læs mere

FIP i samfundsfag marts 2018

FIP i samfundsfag marts 2018 FIP i samfundsfag marts 2018 Mundtlig prøve på C-niveau fra 2018 Eksamensbekendtgørelsen om netadgang Nye punkter i læreplaner og vejledninger med eksempler på udfoldelse Studieområdet Produktudvikling

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

International økonomi A hhx, august 2017

International økonomi A hhx, august 2017 Bilag 37 International økonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler viden, kundskaber og færdigheder om den samfundsøkonomiske

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Samfundsfag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Campus Vejle HHX Samfundsfag C Jadwiga T. Thygesen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Samfundsfag A 1. halvår

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Oktober 2018-juni 2019 Institution Tønder Handelsskole & Det Blå Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2008-2011 Institution Grenaa tekniske skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Samfundsfag B Christina

Læs mere

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

VEJLEDNING TIL GRUNDFAGET SAMFUNDSFAG FAGBILAG 20

VEJLEDNING TIL GRUNDFAGET SAMFUNDSFAG FAGBILAG 20 VEJLEDNING TIL GRUNDFAGET SAMFUNDSFAG FAGBILAG 20 Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Indledning...2 1. Fagets formål og relevans for EUD... 3 2. Undervisningens

Læs mere

Samfundsfaglige studieretninger på Zahles 2016-2019

Samfundsfaglige studieretninger på Zahles 2016-2019 Samfundsfaglige studieretninger på Zahles 2016-2019 Samfund 1: samfundsfag A, matematik B, erhvervsøkonomi C Samfund 2: samfundsfag A, matematik B, psykologi C Samfund 3: samfundsfag A, matematik B, idræt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2018 Institution EUC Nordvest/Thisted handelsgymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Samfundsfag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1uni16sa 0815 sa

Undervisningsbeskrivelse for: 1uni16sa 0815 sa Undervisningsbeskrivelse for: 1uni16sa 0815 sa Fag: Samfundsfag C, HFE Niveau: C Institution: HF og VUC Fredericia (607247) Hold: uni samfundsfag Termin: Juni 2016 Uddannelse: HF-enkeltfag Lærer(e): Thomas

Læs mere

Vejledningen indeholder uddybende og forklarende kommentarer til læreplanens enkelte punkter. Citater fra læreplanen anføres i kursiv.

Vejledningen indeholder uddybende og forklarende kommentarer til læreplanens enkelte punkter. Citater fra læreplanen anføres i kursiv. Undervisningsvejledning for samfundsfag A Vejledningen indeholder uddybende og forklarende kommentarer til læreplanens enkelte punkter. Citater fra læreplanen anføres i kursiv. Indholdsfortegnelse 1. Fagets

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2017 Erhvervsgymnasiet

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

8. Engelsk A, Samf B, Psykologi C

8. Engelsk A, Samf B, Psykologi C Studieretningsbeskrivelse for 8. Engelsk A, Samf B, Psykologi C I studieretningerne sætter de tre fag præg på undervisningen i klassens øvrige fag. Det sker gennem et samarbejde mellem to eller flere fag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 Campus

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2018 Marie

Læs mere

Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B)

Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B) Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B) Hvilke fag og niveauer tilbydes på studieretningen? Det overordnede skema for 1.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2016 Institution HF og VUC Nordsjælland Helsingør Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf-e Samfundsfag

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2010-2012 Institution Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) htx Samfundsfag

Læs mere

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien udmøntes i en evalueringsplan som omfatter en evaluering af studieplanen, herunder planlægning og gennemførelse

Læs mere

Kultur- og samfundsfaggruppen toårigt hf, august 2017

Kultur- og samfundsfaggruppen toårigt hf, august 2017 Bilag 14 Kultur- og samfundsfaggruppen toårigt hf, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Faggruppen består af fagene historie B, religion C og samfundsfag C. Faggruppen giver grundlæggende

Læs mere

Samfundsfag B - Htx Vejledning / Råd og vink

Samfundsfag B - Htx Vejledning / Råd og vink Samfundsfag B - Htx Vejledning / Råd og vink Ministeriet for Børn og Undervisning, Kontor for Gymnasiale Uddannelser 2013 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale

Læs mere

Folketingsvalg 2011. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Folketingsvalg 2011. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Frederikshavn Handelsgymnasium hhx Samfundsfag

Læs mere

Afsætning A hhx, august 2017

Afsætning A hhx, august 2017 Bilag 22 Afsætning A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden, kundskaber og kompetencer inden for økonomi, sociologi og psykologi.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 15/16 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Haderslev Handelsskole hhx Samfundsfag C

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution VUC Esbjerg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe - Netundervisning Samfundsfag

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1sac14e 0813 Samfundsfag C, HFE

Undervisningsbeskrivelse for: 1sac14e 0813 Samfundsfag C, HFE Undervisningsbeskrivelse for: 1sac14e 0813 Samfundsfag C, HFE Fag: Samfundsfag C, HFE Niveau: C Institution: HF og VUC Fredericia (607247) Hold: Samfundsfag C enkeltfag Termin: Juni 2014 Uddannelse: HF-enkeltfag

Læs mere

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF Skolen skal sikre kvalitet i undervisningen på et overordnet niveau, hvilket er beskrevet i Bekendtgørelse om kvalitetssikring og resultatudvikling med dennes

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejen Business College HHX Samfundsfag C Heidi

Læs mere

PENSUM. Politiske ideologier partiernes ståsted. Medier. Ligestillling

PENSUM. Politiske ideologier partiernes ståsted. Medier. Ligestillling STUDIEPLAN Fag: SAMFUNDSFAG Rudolf Steiner-Skolen i Aarhus: 10. klasse 2017-18 HF-merit. EMNE OG OMFANG Titlen Omfang: 50 klokketimer HF-PENSUM Faggruppen giver grundlæggende indsigt i samspillet mellem

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2012-2014 Institution HTX Vibenhus (Københavns Tekniske Gymnasium) Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014 Institution VUC Hvidovre-Amager Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Samfundsfag C>B Jacob

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2014 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag C Mette

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/Juni 2017 Institution Thy-Mors HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFE Samfundsfag B Lars

Læs mere

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Termin Juni 2015 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold STX Samfundsfag B 1.g: Margrethe Kier Riisgård 2.g: Anja Hedegaard Jensen 2.E sa Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin december 2016 Institution Hf og VUC Fredericia Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe - Netundervisning

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål, som beskrevet i Fælles Mål 2009 for faget. Formål Samfundsfag skal give eleverne viden om samfundet og dets udvikling, udvikle

Læs mere

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange

Læs mere

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, skoleår, 10/11 Frederikshavn handelsskole

Læs mere

Termin August 2017 Maj 2018 Institution Det Naturvidenskabelige Gymnasium på Hotel- og Restaurantskolen

Termin August 2017 Maj 2018 Institution Det Naturvidenskabelige Gymnasium på Hotel- og Restaurantskolen Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2017 Maj 2018 Institution Det Naturvidenskabelige Gymnasium på Hotel- og Restaurantskolen Uddannelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2008 Juni 2010 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Baggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab

Baggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab Gymnasiet Baggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab Undersøgelser peger på, at danske unge nok har en stor viden om demokratiske processer, men at denne viden ikke nødvendigvis omsættes

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 VUC-Vest,

Læs mere

Kernestof Jacobsen, Benny m.fl.: "Liv i Danmark" (2007), s Supplerende stof:

Kernestof Jacobsen, Benny m.fl.: Liv i Danmark (2007), s Supplerende stof: Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 2011 Institution Thisted Gymnasium og Hf Uddannelse Stx Fag og niveau Samfundsfag C Lærer(e) RT

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2016 Erhvervsgymnasiet

Læs mere