Undervisningsbeskrivelse

Transkript

1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2015 Institution VUC Lyngby Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF/HFe Samfundsfag C-B Kirstine Riiber Wind Hold 14samb22 E-learning Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Familien i det senmoderne samfund Titel 2 EU og Grækenland Titel 3 Velfærdsstater og dansk politik Titel 1 Indhold Familien i det senmoderne samfund Kernetekster: SamfNu - B-niveau af Morten Bülov (redaktør), Systime 2011, 2. udgave. (Fremover der det denne grundbog, der henvises til hvis ikke andet er angivet) Sociologi individ og samfund ss.8-20 Det moderne samfund ss Det senmoderne samfund ss Den samfundsvidenskabelige undersøgelse ss Sociologisk set -en grundbog i sociologi. Systime oplag 1. udgave. Fællesskaber og familieliv i et nyt årtusind værdier og normer i opbrudstid s Supplerende tekster: Information : Den stor velfungerende familie er blevet et emblem

2 Omfang Politiken : Hver tredje unge mand bor hjemme JP netavis : Kernefamilien ændrer form Politiken : Vi har alt for travlt til at være gode venner Nyt fra Danmarks statistik : Hver anden børnefamilie har kun fælles børn" Metode: Selvproduceret materiale om synopsis B-bogen af Oliver B Skov og Richard Budsgaard, Columbus 2009 s.9-13 Anvendt uddannelsestid: 4 ugeopgaver Det moderne- og postmoderne samfund. Familien i det senmoderne samfund (familietypolgier) Kvantitativt, kvalitativ og komparative metode. Identitetsdannelse og socialisation (social arv, socialgrupper, livsstile og livsformer) Holdet har gennemført et kvalitativt semistruktureret interview. Kompetencer: anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå forklare samfundsmæssige problemstillinger ved anvendelse af begreber og enkelte teorier sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre demonstrere viden om fagets identitet og metoder anvende kvantitative og kvalitative metoder undersøge og sammenligne samfundsmæssige problemstillinger i forskellige lande, herunder samspillet mellem nationale og globale forhold formulere faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde og ved anvendelse af fagets taksonomi og terminologi på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog. Læreplanens mål identitetsdannelse og socialisation i forskellige lande, herunder Danmark social differentiering og kulturelle mønstre. komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode. Væsentligste arbejdsformer At gøre kursisterne fortrolige med elearnings-strunkturen, Valg af emner Svare på læsefokusspørgsmål Begyndende fokusering på teorier og begreber, samt starte på synopsis metoden. Her i opstartsfasen har holdet udfyldt en præfabrikeret synopsis Holdet har gennemført et kvalitativt interview.

3 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb Titel 2 Indhold EU og Grækenland Kernetekster: EU delsen B-bogen s49-60 om EU's historie, institutioner, beslutningsprocedure, samarbejdsteorier og demokratiske underskud? Grundbog i dansk og international økonomi af Ole Hedegaard Jensen, Systime tre sider EUropa på vej af Mads Jensen og Julie Nielsen, Systime s (om det økonomiske samarbejde, ØMU og case den græske tragedie ) Økonomi og miljø s Demokratidelen, menneskerettigheder og magt. Demokrati og menneskerettigheder ss Hvordan måles demokrati ss B-Bogen ss om magt Menneskerettigheder B-bogen side Supplerende materiale : Tidslinie: Den græske gældstrategi : Syriza- den farlige favorit ved valget i Grækenland : Begge regeringspartier må sluge store kameler : Grafik Hvad har Grækenland brugt alle pengene på? ( ) Selvfundet materiale til projekt Undersøgelsesopgaver Projekt om Grækenland og EU Placering af de græske partier efter valgresultatet på højre/venstre skalaen. De græske repræsentanter i EU institutionerne samt medlemskab af EU / ØMU Den græske valgkamp/politiske partier og økonomi Film, PP, lyd og hjemmesider Set videoerne om EU s historie, EU s instituioner, Hvad er en EU traktak? Og hvad laver EU?

4 Omfang 6 ugeopgaver / uddannelsestid ca. 47 timer Økonomiske begreber og sammenhænge Valget i Grækenland EU institutioner Det økonomiske samarbejde i EU. Kompetencer Læreplanens mål anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark og EU og diskutere løsninger dokumentere viden om sammenhænge mellem nationale, europæiske og globale udviklingstendenser formulere fagligt funderede problemstillinger og indsamle, vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere formidle og tydeliggøre faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af enkle modeller, tabeller og diagrammer og egne beregninger og diagrammer formulere faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde og ved anvendelse af fagets taksonomi og terminologi på et fagligt grundlag argumenter sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog. demokratiopfattelser, herunder betydningen af retssystemet globaliseringens betydning for Danmark. demokratiopfattelser, herunder betydningen af retssystemet forskellige politiske systemer, herunder det danske politiske system og EU det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, styring, bæredygtig udvikling her under EU Progression Afholdelse af synopsisseminar, hvor kursisterne selvstændigt, på baggrund af deres projekt, har udformet en problemformulering samt lavet underspørgsmål efter det taksonomiske niveau. Øget fokusering på begreber og teorier samt at inddrage hele pensummet. Grækenland EU, ØMU og økonomi

5 Titel 3 Indhold Velfærdsstater og dansk politik Kernetekster: Politikdelen B-bogen ss om politiske partier forandringer og tendenser i det senmoderne samfund, vælgere under forandring, minervamodellen, partiers adfærd Politik teori og praksis (Easton), (valg og lovgivningsprocessen) (politisk deltagelse) (fordelings- og værdipolitik), (kampen om midtervælgerne) Velfærdsmodeller B-bogen om velfærdsmodeller Velfærdsstatens udfordringer ss Mediedelen Dansk politik og medierne ss Mediebilledet ss Er det medierne eller politikerne der bestemmer ss Dansk politik og medierne samt mediebilledet og det senmoderne samfund. Supplerende tekster Danskerne: EU skal have fokus på job og klima, fra Ugebrevet A4.fra artikler om velfærdsstens udfordringer (ikke fundet endnu) Selvfundet materiale om velfærdsstatens udfordringer. Undersøgelsesopgaver Projekt om velfærdsstatens udfordringer samt selvstændig synopsis produktion. Vha Folketingets hjemmeside skal du sammenligne tre partiernes holdning til: Danmark og EU, Udvidelse af EU og Unionens fremtid, via linket her: eom/eu.aspx Molins model hvor kursisterne har fundet parties holdning til et EU spørgsmål. Omfang 5 ugeopgaver

6 Velfærdsstater (liberale-, skandinaviske- og kontinentale velfærdsstat) Kritik af Velfærdsstaten og dennes udfordringer (globalisering, europæisering, demografi og forventningspres) Mediernes rolle Demokrati (grundloven, demokratiseringsbølger, freedom house) Menneskerettigheder (3.generationer, universelle/relative) Internationale konventioner og Danmark. Kompetencer anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark og EU og diskutere løsninger dokumentere viden om sammenhænge mellem nationale, europæiske og globale udviklingstendenser demonstrere viden om fagets identitet og metoder formulere fagligt funderede problemstillinger og indsamle, vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere formidle og tydeliggøre faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af enkle modeller, tabeller og diagrammer og egne beregninger og diagrammer formulere faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde og ved anvendelse af fagets taksonomi og terminologi på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog. Læreplanens mål politiske grundholdninger, herunder konservatisme, liberalisme og socialisme velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilt samfund globaliseringens betydning for Danmark. forskellige politiske systemer, herunder det danske politiske system og EU massemedier og politisk meningsdannelse Progression Selvstændig udarbejdelse af en synopsis og projekt Øget fokusering på begreber og teorier samt at inddrage hele pensummet. Indtaling af synopsen som lydfil. At intale synopsis som eksamenstræning. Afholdelse af andet synopsis-seminar/eksamensinformationsmøde