Verden er større. EUDemocrats

Transkript

1 Verden er større end EU EUDemocrats

2 Indhold Verden er større end EU... side 3 EU som global aktør... side 4 Det globale syd... side 7 Fort Europa... side 10 Retsundtagelsen i EU gavner retssikkerheden... side 13 Forsvarsundtagelsen en bedre vej for freden... side 14 ISBN yk 81 sag nr. 541 Tr Udgivet af EUD og Folkebevægelsen mod EU, december Redaktion: Rina Ronja Kari og Lave K. Broch. Layout: Karen Hedegaard. Tryk: Merco Print Køge A/S. Oplag:

3 Verden er større end EU -tilhængere bruger ofte begrebet Europa om EU, og nogle gan- kan man få indtrykket, at EU er det eneste internationale EUge samarbejde i verden. Men Europa er meget større end EU, og verden er meget større end Europa. Faktisk lever ca. 93% af verdens befolkning uden for EU. Derudover er der mange eksempler på, at EU sætter egne interesser forud for globalt fredsarbejde og bæredygtig udvikling i verden. Dette gælder ikke mindst EU s salg af våben til diktaturstater. Norge, der ikke er med i EU, har flere gange valgt at gå en anden vej end unionen, netop fordi de har sat fredsarbejdet og bæredygtig udvikling højere end EU. Dette gælder f.eks. Norges og EFTA s nej til en fiskeriaftale med Marokko (da aftalen også gælder for det besatte Vestsahara), Norges nej til at følge EU s terrorliste (da EU s terrorliste har skadet fredsprocesserne i bl.a. Sri Lanka og Mellemøsten) og Norges aktive kamp for en større CO 2 -reduktion end den, EU foreslår. Uden for EU ville Danmark have bedre muligheder for at kæmpe for fred og bæredygtig udvikling i verden. De danske undtagelser fra EU-forsvar og overnational retspolitik i EU giver Danmark en vis frihed til at handle globalt, og den frihed giver også Folketinget mulighed for at sige nej til EU-aktiviteter, når unionen sætter egne interesser forud for en bedre udvikling i verden. Det er på tide, at Danmark bruger denne frihed bedre, og hvis Folketingsflertallet ikke kan se det, så må vi aktivt lægge pres på dem. Vi kan alle gøre en forskel ved at sætte os ind i tingene og engagere os. God læselyst. 3

4 EU som global aktør s globale rolle tjener primært EU s egne interesser. Dette ses EU tydeligt på EU s ambitioner i forhold til det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område og på listen over diktaturstater, som EU samarbejder med. Supermagtsdrømme I Lissabon-traktaten står der, at freden er EU s første mål. Dette passer ikke særlig godt med, at der intet står om menneskelig sikkerhed, dialog eller forbud mod masseødelæggelsesvåben. Nedrustning er også kun nævnt som en sidebemærkning. Derimod står det helt klart i traktaten, at medlemslandene skal forbedre deres militære kapacitet. Samtidig lægges der stor vægt på, at EU skal udvikle en fælles udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik, hvor de to sidstnævnte skal sikre EU operationel kapacitet. Traktaten stiller heller ikke noget krav om, at der skal ligge et FNmandat til grund for Unionens militære operationer. Set i en global sammenhæng er dette et stort problem, da det undergraver FN-systemet og FN-pagtens forbud mod krig. Sammenholder man de to ting, bliver det klart, at EU ikke prioriterer den globale retsorden, freden eller overholdelse af menneskerettig - hederne, men derimod arbejder hen imod at blive en global supermagt. Og som andre supermagter varetager EU først og fremmest sine egne inter esser. 4 Samarbejde med diktatorer Dette afspejler sig i EU s konkrete politikker og i den lange liste over diktatorer, som EU er villig til at samarbejde og handle med. I sine bestræbelser på at sikre Unionens adgang til energi i fremtiden har EU i de seneste år indgået handelsaftaler med bl.a. Aserbajdsjan, Kasakhstan og Turkmenistan. Det er sket på trods af, at disse regimers krænkelser af menneskerettighederne er veldokumenterede, og på trods af Unionens egne højtidelige erklæringer om at arbejde for demokrati og menneskerettigheder. Et andet eksempel er EU s aftale med Libyens forhenværende diktator Gaddafi. Knap seks måneder før NATO med opbakning fra bl.a. EU og

5 Foto: EU-kommissionen FN besluttede at bombe diktatorens styrker, indgik EU en aftale med Libyen, som indebar, at EU over en 3-årig periode ville sende 373 millioner kroner til landet. Pengene var betaling for, at Libyen påtog sig at stoppe flygtninge, der via det nordafrikanske land forsøgte at rejse til EU. Aftalen blev indgået på trods af, at Libyen længe har været kendt for konsekvent og dokumenteret at overtræde fundamentale menneskerettigheder og for ikke at have underskrevet FN s flygtningekonvention. EU havde et tæt samarbejde med Libyens diktator Gaddafi indtil februar Dødens købmænd EU s ambitioner i forhold til det internationale våbenmarked og den placering, som en række medlemslande allerede indtager, slår også huller i billedet af EU som fredens og frihedens projekt. Allerede i 2006 stod de franske, britiske og tyske våbenproducenter alene for 23 procent af verdens våbeneksport, og i følge det anerkendte fredsforskningsinstitut SIPRI rangerede otte EU-lande på top 20-listen over verdens største våben producenter i

6 EU har godt nok et adfærdskodeks for våbensalg, som skal sikre, at våbnene ikke falder i de forkerte hænder. Men en række eksempler på modtagerlande viser med al tydelighed, at kodekset har store mangler. F.eks. har ikke mindre end 11 EU-lande solgt våben til Sri Lankas regering, som længe og helt åbenlyst har undertrykt tamilerne. En undertrykkelse, som foreløbig kulminerede i regeringens massive offensiv i foråret 2009, hvor tusinder af civile tamiler blev dræbt og endnu flere såret i følge FN. En række EU-lande har ligeledes igennem en årrække forsynet Gaddafis regime med våben. F.eks. steg EU-landenes militæreksportlicenser til Libyen med 37 procent fra i følge SIPRI. I EUD og Folkebevægelsen mod EU mener vi, at det er en rigtig dårlig idé at understøtte EU s udvikling hen imod en supermagt. Vi er klart modstandere af at udstyre EU med en hær, og vi mener, at der er alt for mange eksempler på, at EU sætter egeninteresser alt for højt uden hensyn til menneskerettigheder, miljø, velfærd eller andet. Vidste du at 6 EU aktivt støtter den europæiske våbenindustri. EU forpligter medlemslandene til hele tiden at øge deres militære kapacitet. EU ikke stiller krav om, at der skal foreligge et FN-mandat, før Unionen iværksætter militære operationer uden for EU. EU har indgået adskillige handels- og samarbejdsaftaler med diktaturstater som Aserbajdsjan, Kasakhstan, Turkmenistan samt Gadaffis tidligere regime i Libyen. EU-landene samlet set eksporterer flere våben end USA, og at EU-landene i dag er verdens største våbeneksportør.

7 Foto: Søren Zeuth Det globale syd På en lang række områder er EU s politik til stor skade for de fattige lande i det globale syd. Specielt inden for landbrugspolitik og fiskeripolitik har EU s virke store negative konsekvenser for mange mennesker. EU's handelspolitik, fiskeripolitik og landbrugspolitik fører til fattigdom i verden. EU støvsuger afrikanske have EU s fiskeripolitik medfører, at europæiske fiskeriflåder overfisker og tømmer farvandene ud for den afrikanske kyst for fisk. Det har store konsekvenser for bæredygtigheden og for de lokale fiskere, der mister deres beskæftigelse og dermed deres livsgrundlag. EU har indgået en række fiskeriaftaler med afrikanske lande, der giver adgang for europæiske fiskere, men aftalerne bliver langt fra indgået 7

8 på fair vilkår. Mange af de afrikanske lande er nemlig dybt afhængige af hjælp og økonomisk støtte, og EU har derfor rig mulighed for at presse priserne helt i bund. Flere af landene har således måtte acceptere aftaler, hvor der kun betales 2 8% af den reelle markedsværdi af de frisk, som de europæiske fiskeriflåder officielt fanger. Jagten på fisk tilsidesætter international lov EU har i sin jagt på adgang til fiskeriressourcer valgt at indgå en fiskeriaftale med det nordafrikanske land Marokko. Problemet med aftalen er, at den også inkluderer farvandet ud for landet Vestsahara, der er besat af Marokko og har været det siden Den Marokkanske besættelse af Vestsahara er talrige gange blevet erklæret ulovlig af FN, og Marokko har ifølge international lov derfor ikke ret til at sælge ud af Vestsaharas naturressourcer. Alligevel har EU valgt at indgå og senere også forlænge fiskeriaftalen med Marokko. Det er sket på trods af, at en lang række eksperter har sat spørgsmålstegn ved fiskeriaftalens lovlighed, og at EU-parlamentets egen juridiske tjeneste har erklæret fiskeriaftalen et brud med international lov. At EU ignorerer FN s fredsarbejde og behandler Vestsaharas søterritorium som ma - rokkansk, er endnu et eksempel på, hvordan EU sætter egne økonomiske interesser over globalt fredsarbejde og udvikling. Danmarks og Sveriges regeringer stemte nej til aftalen, men som EU-lande blev vi bundet af den. Norge og EFTA har til gengæld afvist en lignende aftale med Marokko. 8 En landbrugsstøtte, der skader EU s landbrugsstøtte udgør i dag den største post på EU s samlede budget. Den betyder blandt andet, at europæiske landmænd kan dumpe varer på markeder i udviklingslandene til priser, der er så lave, at de udkonkurrerer fattige bønder og ødelægger den lokale landbrugsproduktion. Landbrug udgør i dag livsgrundlaget for 75 procent af verdens fattige. Konsekvenserne af landbrugsstøtteordninger er derfor fatale for mange mennesker verden rundt. Så selvom EU samlet set er verden største bistandsdonor, betyder den manglende sammenhæng i unionens politik, at den store bistand mod-

9 virkes af de negative effekter ved bl.a. landbrugsstøtten. Hvis EU virkelig ønskede at gøre en stor forskel for verdens fattigste, ville afskaffelsen af landbrugsstøtten i stedet være vejen frem. I EUD og Folkebevægelsen mod EU mener vi, at landbrugsstøtten skal afskaffes, og at der skal ske et øjeblikkeligt stop for overfiskeriet ved Afrikas kyster. Det vil gavne de fattige lande. Vidste du at EU s landsbrugsstøtte koster årligt lige så meget, som det vil koste at flyve samtlige 23 millioner malkekøer i EU verden rundt med stop i Paris, Los Angeles, Tahiti, Auckland, Hong Kong, London og København og stadig give hver af dem 8500 kr. med i lommepenge. EU bryder international lov ved overfiskeri i farvandene ud for det besatte Vestsahara. Cirka 70 procent af al fisk, som bliver spist i EU, importeres fra lande uden for unionen, og omkring 200 millioner afrikaneres fødevaresikkerhed afhænger af protein fra fisk. Blandt nogle af de største modtagere af landbrugsstøtte i Danmark i 2010 var bl.a. tidligere fødevareminister Henrik Høegh, Nykredit, Prins Joachim og Arla. 9

10 Fort Europa Tusindvis af flygtninge på flugt fra politiske forfølgelse, krig, sult og fattigdom forsøger hvert år at krydse grænsen til EU. Det er ofte med livet som indsats, og mange omkommer i forsøget på at krydse de mange kilometer over Middelhavet i små overfyldte og faldefærdige træbåde. Selvom antallet af flygtninge er stigende i landene, der grænser op til Europa, fører EU en stadig mere usolidarisk og barsk flygtninge- og indvandrerpolitik. EU omtales ofte som et Fort Europa med høje mure og lukkede porte. Betegnelsen giver god mening, når man ser på EU s flygtninge- og indvandrerpolitik. Ved hjælp af bevæbnede både, kamphelikoptere, en flåde af overvågningsfly med ultrafølsomme kameraer, radarer samt satellitter og moderne langdistanceovervågning forsøger EU s grænseagentur FRONTEX hver dag at holde uvelkomne flygtninge og indvandrere ude af den Europæiske Union. Mange flygter som en konsekvens af EU s egen landbrugs- og fiskeripolitik, der er med til at underminere mange menneskers levebrød og fastholde dem i fattigdom. Ifølge FRONTEX egne tal blev mennesker fra ikke-eu-lande nægtet adgang til EU i Der er ingen præcise tal for, hvor mange flygtninge, der krydser EU s grænser, ej heller for, hvor mange, der omkommer i forsøget. Organisationen UNITED har alene i de første 6 måneder af 2011 registeret 1478 omkomne i forsøget på at krydse grænsen til EU, men det vurderes, at det reelle tal er langt højere. Og alt imens antallet af flygtninge i landene, der grænser op til EU, er stigende, har EU de seneste år kraftigt styrket sine grænser. Således er bevillingen til FRONTEX steget fra 6,2 millioner euro (45,8 millioner kr.) i 2005 til 88 millioner euro (651 millioner kr.) i 2010, en stigning på over tusind procent. 10 Flygtninges rettigheder tilsidesættes I EU s forsøg på at holde flygtninge og indvandrere fra døren er det ikke flygtningenes rettigheder, der står øverst på dagsordenen. EU afholder sig således ikke fra at samarbejde med diktaturstater. I oktober 2010, kort før det folkelige oprør i Libyen, indgik EU bl.a. en aftale med landets daværende diktator Muammar Gadaffi. Aftalen, som reelt udliciterede grænsekontrollen til Gadaffi og hans regime, er blevet kraftigt kritiseret

11 Foto: UNHCR/L.Boldrini af en række menneskerettighedsorganisationer, idet Libyens daværende regime var kendt for konsekvent at overtræde fundamentale menneskerettigheder og for ikke have underskrevet FN s flygtningekonvention. EU forhindrer mennesker i at søge asyl i Europa. Et usolidarisk asylsystem er brudt sammen EU s asylsystem bygger på Dublin-forordningen, der gælder for alle lande i EU. Den betyder, at en asylansøgers sag skal behandles i det EU-land, asylansøgeren ankom til først. En asylansøger i Danmark, der er kommet ind i EU via Grækenland, kan derfor sendes tilbage til Grækenland for at få behandlet sin asylsag. Dette system har sat det græske asylsystem under et så massivt pres, at systemet i landet reelt er brudt sammen under bunkerne af asylsager. 11

12 Sammenbruddet og de mange asylsager har betydet dybt kritiske tilstande i de græske asyllejre, og FN s Flygtningehøjkommissariat UNHCR har beskrevet situationen for asylansøgerne som en humanitær krise. Flere lande, herunder Norge, Sverige og Island og senere Danmark, har derfor på baggrund af opfordring fra FN besluttet ikke at sende flygtninge tilbage til Grækenland, før situationen er forbedret. EUD og Folkebevægelsen mod EU ønsker et velfungerende, retfærdigt og mere solidarisk asylsystem, der er i overensstemmelse med menneskerettighederne og bygger på FNs flygtningekonvention. I stedet for at indgå aftaler med diktaturstater og bygge murene omkring Fort Europa endnu højere mener vi, at EU bør vende blikket indad, f.eks. ved at afskaffe landbrugsstøtten. Vidste du at 12 Sydafrika modtager næsten lige så mange flygtninge som hele EU flygtninge er siden 2001 registreret druknet i for søget på at krydse over Middelhavet fra Afrika til EU s grænser. Heraf er 1088 alene registeret i Der findes ingen præcise tal, og det reelle tal for omkomne vurderes at være langt højere. Ifølge FN s Flygtningehøjkommissariat UNHCR var antal let af mennesker, der var drevet på flugt i ,3 millioner. Det tal har ikke været større siden midten af halvfemserne. Det er langt fra alle, som banker på EU s dør. Faktisk er det kun 1,7 million eller 16% (2008) af verdens flygt ninge, der befinder sig uden for den region, de stammer fra. Det er derfor de fattige ulande, som er vært for 80 procent af verdens flygtninge.

13 Retsundtagelsen i EU gavner retssikkerheden E fter vedtagelsen af Lissabontraktaten vil EU s retspolitik på længere sigt blive overnational. For Danmark betyder retsundtagelsen, at vi fortsat kan samarbejde mellemstatsligt med EU og andre lande, mens overnational retspolitik fra EU ikke vil gælde i Danmark. Dette er en fordel, fordi vi kan sikre en demokratisk udvikling af retspolitikken, og vi har mulighed for at sikre en høj grad af retssikkerhed, samtidig med at vi bekæmper international kriminalitet. Vi vil på samme måde som eksempelvis Norge selv bestemme vores retspolitik og hvornår og om hvad vi ønsker at samarbejde med EU eller andre lande. Det er selvfølgelig fornuftigt, at Danmark samarbejder internationalt om bl.a. bekæmpelse af menneskehandel. Vi skal også lære af hinanden, når det gælder civilretlige forhold, så vi hele tiden kan forbedre lovgivningen og understøtte en positiv udvikling i andre lande. Det gode ved den danske undtagelse og den ligeværdighed, et mellemstatsligt samarbejde giver, er netop, at vi kan samarbejde uden at afgive suverænitet over retspolitikken. Konkret betyder det, at vi på demo kratisk vis kan stille politikerne til ansvar for de love, der laves på Christiansborg. Det er langt mere vanskeligt, hvis lovene laves i Bruxelles. Så længe Danmark har en selvstændig retspolitik, er det f.eks. folketingsflertallet, der afgør, om vi skal følge EU s eller FN s terrorlister. Danmark har i øjeblikket tilsluttet sig EU s terrorliste på et mellemstatsligt niveau. Det har vist sig at være en rigtig dårlig beslutning, da EU s terrorstempling af de tamilske tigre førte til, at borgerkrigen i Sri Lanka blussede op, og at fredsprocessen blev ødelagt. Unionen var på forhånd blevet advaret af chefen for den internationale fredsmission, Ulf Henricsson. Desværre lyttede EU ikke til ham. Men så længe vi har frihed til at bestemme på retsområdet, kan vi altid sætte freden højere end EU s interesser. Det gjorde Norge f.eks., da EU terrorstemplede de tamilske tigre. Og det kan Danmark også, hvis folketingsflertallet tør bruge den frihed, der ligger i retsundtagelsen. 13

14 Forsvarsundtagelsen en bedre vej for freden EU er i fuld gang med at udvikle en forsvarspolitisk dimension. Da Lissabon-traktaten (dengang EU-forfatningen) blev forhandlet tilbage i 2002, var der stor bekymring i EU over, at medlemslandenes militærbudgetter var faldet siden murens fald. Man frygtede, at den europæiske våbenindustri ville miste markedsandele, og at EU ville sakke agterud som global magtfaktor også militært. Derfor oprettede man et forsvarsagentur i EU, som har til opgave at styrke forsvarssektorens industrielle og teknologiske basis, som det blev formuleret dengang. Det betyder, at våbenindustrien skal styrkes gennem offentlige forskningsmidler, øget samarbejde og et europæisk marked for våben. Målet er kort sagt at støtte EU s våbenindustrier. Man forpligtede også medlemslandene til, at de gradvis skulle forbedre deres militære kapacitet, og at netop våbenagenturet skulle kontrollere, at landene overholdt dette. Disse forslag blev vedtaget efter pres fra våbenindustriens lobbyister, som havde sæde i den ekspertgruppe, som skulle rådgive politikerne. Siden da er der kommet fart i opbygningen af en egentlig EU-hær. EU har i dag 18 kampgrupper, som hver består af mand, der kun er underlagt EU s interesser. Den danske forsvarsundtagelse sikrer, at Danmark ikke deltager i denne omfattende militære opbygning i EU. Forsvarsundtagelsen sikrer, at Danmark hverken er med i EU s kampgrupper eller EU s forsvarsagentur, og Danmark betaler heller ikke til EU s forsvarsdimension. Til gengæld kan Danmark godt støtte FN s fredsarbejde i verden. Danmark er f.eks. aktiv i arbejdet med at rydde landminer globalt. Friheden på forsvarsområdet giver os muligheder for at gå fredens vej. Det er derfor vigtigt, at vi bevarer forsvarsundtagelsen. 14

15 Få mere at vide om EU s globale rolle Folkebevægelsen mod EU eller Verden er større end EU-kampagnen EUdemocrats: Norske Nei til EU: Svenske Folkrörelsen Nej till EU: Svenske Junilistan: Folketingets EU-oplysning: eller L æs også de andre pjecer fra EUD og Folkebevægelsen mod EU. De er alle gratis og kan bestilles på hjemmesiden eller på tlf

16 Rina Ronja Kari, talsperson for Folkebevægelsen mod EU, studerer Virksomheds - ledelse på RUC. EU står ofte i vejen for bæredygtig udvikling og fred i verden. EU er i dag verdens største eksportør af våben, EU forhindrer flygtninge i at søge asyl, og EU havde et tæt samarbejde med nordafrikanske diktatorer indtil de folkelige oprør. Hvordan kan nogen kalde det et fredens projekt? EU-tilhængerne taler ofte om EU som et fredens projekt og en vigtig aktør for bæredygtig udvikling i verden. Dette er dog langt fra situationen. F.eks. ødelagde EU s terrorstempling af de tamilske tigre fredsprocessen i Sri Lanka, unionen støvsuger afrikanske farvande for fisk og opbygger et Fort Europa. Danmark kan vende sig imod denne udvikling. Rets- og forsvarsundtagelserne i EU giver Danmark bedre muligheder for at handle globalt, når EU prioriterer sine egne interesser. Læs mere om EU og verden i denne pjece. EUDemocrats ISBN The EUDemocrats are partially funded by the European Parliament. Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K Jeg vil vide mere! Jeg vil vide mere om Folkebevægelsen mod EU / EUD Jeg vil gerne være medlem (250 kr./100 kr. for pensionister, stude rende og arbejdsløse) Jeg vil gerne være medlem af Ungdom mod EU (75 kr.) Jeg vil gerne tilmeldes Folkebevægelsens digitale nyhedsbrev (husk adresse) Navn Adresse Postnr. By Tlf.nr. Ved indmeldelse: Folkebevægelsen mod EU / EUD Sjælland USF B Dato Underskrift