I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.
|
|
- Georg Christensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og forbedrer de gamle. Samtidig dukker der hele tiden nye emner op, vi skal forholde hos til. I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. I Principprogrammet finder man Radikal Ungdoms grundlæggende menneske-, samfunds- og demokratisyn. Man finder ikke svaret på konkrete, politiske spørgsmål, og man kan heller ikke udlede svaret på alt ud fra principprogrammet, men i vores anden politik skulle man gerne kunne genfinde principperne. Principprogrammet skal vedtages af landsmødet med stort flertal. Radikal Ungdom fik helt nyt Principprogram på Landsmødet i oktober 2004, og er senest blevet ændret på Landsmødet i oktober Det moderne udgangspunkt Radikal Ungdoms politik hviler på et humanistisk grundlag; respekten for det enkelte menneske som et unikt individ er udgangspunktet. Vores principper udspringer af oplysningstidens moderne projekt med frihed, frisind og fornuft som det centrale. Det moderne er en tro på fornuften hos mennesket og muligheden for at skabe en bedre verden. Mennesket har evnen til at løsrive sig fra sin natur og bør forholde sig aktivt til dette. Mennesket kan og bør øge sin viden og skabe bedre levevilkår for sig selv og sine medmennesker. Det kræver et samfund, hvor det enkelte individ både har ret til egen frihed og pligt til at respektere andre menneskers frihed. Et moderne samfund baseret på frihed, frisind og fornuft giver mennesket den bedste mulighed for at udnytte sit potentiale. I det moderne samfund stilles alle mennesker lige, fordi fornuften modsat kultur, etnicitet, religion, køn og seksualitet er det fælles grundlag for forståelse mellem mennesker. Politiske beslutninger skal derfor tages på et rationelt grundlag og af hensyn til nutidens og fremtidens mennesker. Vi tror på den moderne tanke om muligheden for fremskridt. Vi ønsker en fredeligere, rigere, grønnere og mere retfærdig verden i stadig udvikling, og derfor går vores politiske projekt ud på at forsvare og udbrede humanismen og et moderne samfund baseret på frihed, frisind og fornuft. Mennesket Hvert menneske er unikt, og alle mennesker har ret til at leve efter egen overbevisning uanset køn, seksualitet, religion, etnisk og kulturelt tilhørsforhold eller politisk anskuelse. Det er, hvad vi forstår ved frisind. 1
2 Frihed Det moderne samfund skal garantere, at mennesket ikke begrænses af arv, familie, køn, seksualitet, religion eller etnicitet, som man oplever det i autoritære samfund med traditionelle værdier. Mennesket er skabende, indgår i fællesskaber med andre mennesker og ønsker at definere sit eget liv. Det er grundlæggende for mennesket at forny, gøre en forskel og dermed bidrage til samfundet i form af produktion, kreativitet og viden. Derfor er friheden helt afgørende for både det enkelte individ og fællesskabet som helhed, og menneskets frihed skal kun begrænses af hensynet til andre menneskers frihed. Ansvar Med friheden følger ansvaret. Det frie menneske har både et ansvar for sit eget liv og for at bidrage til fællesskabet og hjælpe sine medmennesker. Mennesket er udstyret med både fornuft og samvittighed, og et frit menneske kan og bør derfor stilles til ansvar for sine handlinger. I det moderne samfund må straf aldrig blive et spørgsmål om hævn, og straffen skal have en resocialiserende karakter. Dannelse og uddannelse Det moderne menneske har via videnskabelig og kulturel udvikling sat sin egen dagsorden, og det er en udvikling, som vi vil fastholde. Vi skal derfor øge menneskets muligheder for at gøre nye fremskridt til vores fælles bedste. Uddannelse er helt afgørende i denne proces. Gennem uddannelsen udvikler mennesket desuden en forståelse af sig selv og sine omgivelser, som er nødvendig for at kunne definere og realisere sin egen individuelle forestilling om det gode liv og for at forstå andre menneskers forestillinger. Derudover garanterer uddannelse, at mennesket kan deltage som borger i samfundet på lige vilkår med andre. Radikal Ungdom går derfor ind for både ret og pligt til uddannelse. Samfundet Mennesket har behov for både personlig frihed og fællesskab med andre mennesker. Derfor tilslutter mennesket sig samfundets overordnede og forpligtende fællesskab i den demokratiske stat. I det moderne samfund indgår individet desuden i andre fællesskaber på helt frivillig basis. Det moderne menneske forholder sig bevidst til sine medmennesker, og det er med til at give den enkelte mulighed for at danne sin identitet efter egen overbevisning. Derfor skal samfundet indrettes, så alle borgere har mulighed for og bliver tilskyndet til deltagelse i forskellige fællesskaber. For Radikal Ungdom er det dog afgørende, at hensynet til fællesskaberne ikke sker på bekostning af det enkelte menneskes grundlæggende rettigheder: almindelig valgret og valgbarhed, ytringsfrihed, forenings- og forsamlingsfrihed, religionsfrihed, lighed for loven, retfærdig rettergang og respekt for den private ejendomsret. Disse værdier er absolutte, og kan ikke stemmes væk af et flertal. Demokratiet må aldrig kunne afskaffe sig selv. 2
3 Staten Staten er udelukkende et middel til at sikre individets interesser; den er ikke et mål i sig selv. Nationalstaten har historisk set været et glimrende instrument i skabelsen af det moderne samfund, men den skal ikke længere være den altdominerende ramme om samfundsfællesskaberne. Hvis en opgave kan løses bedre af internationale organisationer, civile organisationer, lokale myndigheder eller af borgerne selv, skal den løses der. Mangfoldighed Radikal Ungdom lægger vægt på mangfoldighed som et gode. I det moderne samfund er der både plads til og behov for en mangfoldighed af fællesskaber og individer, for det er netop i mødet med det anderledes, at kreativitet og udvikling blomstrer. De enkelte grupper har ret til at eksistere på egne præmisser, så længe det politiske fællesskab med andre borgere respekteres. Rettigheder tildeles individer og ikke grupper. Den nationale kultur er ikke statisk, men derimod i stadig udvikling og genstand for demokratisk afgørelse. Velfærd I det moderne samfund bør alle mennesker have ressourcer nok til at kunne træffe frie valg. Fri og lige adgang til uddannelse og sundhed er desuden en fundamental rettighed for alle. For Radikal Ungdom er økonomisk lighed ikke et mål, men for stor ulighed skader samfundets sammenhængskraft, og de dårligst stillede skal have glæde af et socialt sikkerhedsnet finansieret af alle borgere. Økonomisk støtte skal dog kun gives til de borgere, som har et reelt behov, for menneskets lyst og evne til at klare sig selv står lige så centralt for Radikal Ungdom som solidariteten med de svageste. Naturen Naturen er en forudsætning for menneskets overlevelse, og naturen giver mulighed for både værdiskabelse og store oplevelser. Derfor vil Radikal Ungdom værne om naturen og sikre et bæredygtigt miljø for både os selv og fremtidige generationer. Det er muligt at lade økonomisk vækst og naturbeskyttelse gå hånd i hånd ved hjælp af en aktiv og global miljø- og energipolitik. International solidaritet Alle mennesker er lige meget værd, og alle mennesker bør nyde godt af velfærd, demokrati og menneskerettigheder. Radikal Ungdoms moderne projekt gælder for hele verden, og derfor bør vi søge at udligne forskellene mellem rige og fattige lande og arbejde for at udbrede menneskerettighederne til alle lande. Ligesom velfærdssamfundet først og fremmest skal komme de svageste til gode, er det også først og fremmest de svageste lande, opmærksomheden skal rettes mod. Der er ingen lande, der af historiske eller kulturelle årsager ikke kan blive moderne og demokratiske. 3
4 Det frie marked Folk, lande og regioner skal have fri og lige adgang til det internationale marked, fordi frihandel på verdensplan er et meget vigtigt middel til at opnå global velstand og velfærd. Erfaringsmæssigt er markedsøkonomi det økonomiske system, som er bedst til at skabe udvikling og vækst, men det er nødvendigt at regulere markedet for at få det til at fungere på både effektiv og retfærdig vis. Det politiske system skal sikre den samvittighed, som markedet ikke selv ejer. Den Europæiske Union EU er et politisk, økonomisk og værdimæssigt fællesskab, som sikrer fred og velstand i Europa ved at mindske grænsernes betydning. EU skal fungere demokratisk, sikre borgernes rettigheder, respektere kulturelle særtræk og aktivt arbejde for fred og udvikling i andre dele af verden. EU er et eksempel til efterfølgelse for andre regioner. International retsorden Det globale fællesskab bør ligesom de regionale fællesskaber bygge på humanisme, demokrati og retssikkerhed. Radikal Ungdom ønsker en moderne verden, hvor ret og ikke magt er det afgørende. Forpligtende samarbejde på tværs af lande skaber grobund for fred, økonomisk vækst og mellemfolkelig forståelse. Det kræver stærke, effektive og demokratiske internationale organisationer, herunder FN. Demokratiet Et moderne samfund baseret på frihed, frisind og fornuft kan kun opretholdes ved demokratisk styring. Demokrati er indflydelse og stillingtagen både på det politiske niveau, i interessefællesskaber, i nære fællesskaber og i familien. Kun demokrati kan sikre menneskets grundlæggende rettigheder. Demokrati er også tillid til, at mennesket bruger sin fornuft og respekterer andre mennesker og deres rettigheder. Det er fællesskabets såvel som den enkelte borgers forpligtelse at værne om demokratiet og dets institutioner. I et moderne demokrati er lederne ansvarlige og forpligtet til at retfærdiggøre deres handlinger over for borgerne. Borgerne skal kunne afsætte deres ledere, hvis de ikke lever op til deres ansvar. Derfor bekender Radikal Ungdom sig til den republikanske styreform. Demokrati som livsform Grundlaget for det moderne demokrati er åbenhed, en fri offentlig debat og aktive, veloplyste borgere. Radikal Ungdom foretrækker pragmatisme frem for ideologi og dialog frem for konfrontation. Det centrale i et demokrati er samtale, hvor alle argumenter høres, og hvor deltagerne reflekterer over egne holdninger, indgår kompromiser og når frem til bedre og mere holdbare løsninger. Et levende foreningsliv af engagerede og ansvarlige borgere er et væsentligt bidrag til et velfungerende demokrati. 4
5 Demokrati som styreform Demokrati er ikke alene en livsform - formelle rammer er også nødvendige. Parlamentarisme og en effektiv tredeling af magten i en lovgivende, udøvende og dømmende magt er essentielt for det moderne demokrati. De bedste og mest legitime beslutninger træffes i et repræsentativt demokrati, fordi politik hverken kan reduceres til løsrevne spørgsmål om ja eller nej eller afgøres på videnskabelig vis. For at sikre borgernes deltagelse i demokratiet er det nødvendigt at gøre adgangen til repræsentation af forskellige synspunkter så let som mulig, og samfundet skal derfor understøtte politiske partier og foreninger. I et effektivt og retfærdigt demokrati er lovgivningen gennemskuelig for den enkelte borger. Derudover er medierne en forudsætning for, at demokratiet kan fungere, fordi de danner et forum for samfundsdebat og har en rolle som kontrollant af beslutningstagerne. For at styrke den nødvendige, fælles referenceramme, som medierne udgør, skal samfundet understøtte alsidige, upartiske og troværdige medier. Vedtaget på Radikal Ungdom af 1994 s landsmøde i Odense den oktober Ændret på Radikal Ungdom af 1994 s landsmøde i Århus den oktober
Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati
Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv
Læs mereÅrsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse
Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.
Læs mereÅrsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016
Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Hvad er samfundsfag? Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati give eksempler på brug
Læs mereÅrsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag
Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. 1 Årsplan FAG: Samfundsfag KLASSE:
Læs mereÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13
ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august
Læs mereFrihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering
Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler
Læs mereGenerelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.
Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere
Læs mereVEDTAGNE UDTALELSER PÅ DUFS DELEGERETMØDE 2016
VEDTAGNE UDTALELSER PÅ DUFS DELEGERETMØDE 2016 Dansk Ungdoms Fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø Telefon 39 29 88 88 E-mail:duf@duf.dk www.duf.dk UDTALELSE 1 Et Danmark uden barrierer i samfundslivet
Læs mereLandets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P
PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske
Læs mereFAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS
FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne
Læs mereLiberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5
Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere
Læs mereMenneske og fællesskab
Principprogram 2 Radikale Venstres mål er et samfund, hvor mennesker kan leve værdigt sammen i balance med naturen. Vi vil værne om og udbygge folkestyret. Vi vil arbejde for, at samfundet bliver et fællesskab
Læs mereÅrsplan Samfundsfag 8
Årsplan Samfundsfag 8 Årsplan Samfundsfag 8 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 8. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi
Læs mereEn national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved
Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN SAMFUNDSFAG 2017
UNDERVISNINGSPLAN SAMFUNDSFAG 2017 Undervisningen følger Forenklede Fælles Mål for undervisningen i samfundsfag. Formål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret
Læs merePrincipprogram for SF - Socialistisk Folkeparti
Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti SF er et socialistisk parti i den danske arbejderbevægelse, som med afsæt i den demokratiske venstrefløj og den progressive grønne tradition, ønsker at gennemføre
Læs mereFagplan for Samfundsfag
Fagplan for Samfundsfag Formål Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv deltagelse
Læs mereUndervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2015/2016 Institution Tønder Handelsskole, Martin Hammerichsvej 3, DK - 6270 Tønder http://www.toha.dk, e-mail:
Læs mereFag: Kultur og samfund Lærer: Mads Halskov. År: 2010/11 Hold: 22
Fag: Kultur og samfund Lærer: Mads Halskov År: 2010/11 Hold: 22 Fagets målsætning: Faget forholder sig selvfølgelig til bekendtgørelsen, som jeg ikke vil uddybe her. Derudover er det målet, at faget bidrager
Læs mereIMCC s Grundholdninger
IMCC s Grundholdninger Vedtagne ved IMCC s Generalforsamling 2017 Indhold 1): Danmark skal leve op til internationale forpligtelser på sundheds- og menneskerettighedsområdet 3 2): Fremme lighed i sundhed
Læs mereÅrsplan Skoleåret 2014/2015 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger
Årsplan Skoleåret 2014/2015 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 FAG: Samfundsfag KLASSE:
Læs mereSamfundsfag, niveau G
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk
Læs mereVÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP
VÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP DANSK FOLKEHJÆLPS VÆRDIER Det frivillige arbejde i Dansk Folkehjælp hviler på værdier som: fællesskab, demokrati og åbenhed troværdighed, engagement, loyalitet,
Læs mereFrivillighedspolitik i Ballerup Kommune
marts 2006 Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune Forord 2 1. Visionen 4 2. Værdierne 5 3. Frivillighedspolitikkens indsatsområder 6 3.1 Synlighed og tilgængelighed. 7 3.2 Samarbejde mellem de frivillige
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2013
UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål, som beskrevet i Fælles Mål 2009 for faget. Formål Samfundsfag skal give eleverne viden om samfundet og dets udvikling, udvikle
Læs mereFÆLLES OM ALBERTSLUND
FÆLLES OM ALBERTSLUND En politik for fællesskab, medborgerskab og ligeværdig deltagelse 2. UDKAST 1 FORORD Fremtidens Albertslund er en by, hvor alle kan deltage i fællesskabet. En by, hvor mennesket kommer
Læs mereUddrag af artikel 1-3 fra Verdenserklæringen om Menneskerettighederne
Samvær Kan man opstille love og regler, rettigheder og pligter i forhold til den måde, vi er sammen på og behandler hinanden på i et samfund? Nogen vil måske mene, at love og regler ikke er nødvendige,
Læs mereKontraktteori John Rawls
Kontraktteori John Rawls Den amerikanske politiske filosof John Rawls (1921-2002) er lidt utraditionel i forhold til den gængse måde at tænke ideologi på. På den ene side er han solidt placeret i den liberale
Læs mereFag Formål Indhold Undervisningsmetoder Slutmål. Link til undervisningsministeriet Fælles mål trinmål for historie
Fag Formål Indhold Undervisningsmetoder Slutmål Samfunds fag 7. 8. klasse I skoleåret 2011/2012 har vi, som en forsøgs ordning, valgt at læse faget ind i følgende sammenhænge. Teamfortælling fagdag Formålet
Læs mereBaggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab
Gymnasiet Baggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab Undersøgelser peger på, at danske unge nok har en stor viden om demokratiske processer, men at denne viden ikke nødvendigvis omsættes
Læs mereEmner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag.
Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag Emner/temaer Elevemne/Problemstillinger Opgivelser Lærerstillede spørgsmål
Læs mereVedtaget af SF s landsmøde 15. april 2012. Principprogram for SF Socialistisk Folkeparti
Principprogram for SF Socialistisk Folkeparti Vedtaget af SF s landsmøde 15. april 2012 SF er et folkeligt socialistisk parti med afsæt i den demokratiske venstrefløj, den danske arbejderbevægelse, selvforvaltningstraditionen
Læs mereGrundlovstale Det talte ord gælder. ****
Grundlovstale 2018 Det talte ord gælder. Det er altid dejligt at være samlet på grundlovsdag. Samlet om at markere denne meget vigtige dag. En helt særlig dag, hvor vi får mulighed for at minde hinanden
Læs mereLæseplan for faget samfundsfag
Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes
Læs mereStrategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune
Strategi for frivillighed og civilsamfund Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereFORSLAG TIL UDTALELSER DUFS delegeretmøde 2016
FORSLAG TIL UDTALELSER DUFS delegeretmøde 2016 Dansk Ungdoms Fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø Telefon 39 29 88 88 E-mail:duf@duf.dk www.duf.dk UDTALELSE 1 Et Danmark uden barrierer i samfundslivet
Læs mereBeskrivelse af forløb:
Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.
Læs mereUndervisningsplan 1617
Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer
Læs mereBorgerinddragelsen øges
Borgerinddragelsen øges men hvorfor skal en kommune inddrage civilsamfundet? Danske Ældreråd THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV ROSKILDE UNIVERSITET DEN 8. MAJ 2018 Indhold Hvorfor
Læs mereÅrsplan i samfundsfag for 9. klasse
Årsplan i samfundsfag for 9. klasse Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler en lyst og en evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og aktiv medleven i
Læs mereEn national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved
En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København
Læs mereVi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab
Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på
Læs mereForløb: Regions- og kommunalvalget 21. november 2017
Forløb: Regions- og kommunalvalget 21. november 2017 Længde: 8-9 lektioner af 60 min. varighed. Faglige mål: o Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere
Læs mereET NYT VI. En politik for fællesskab, medborgerskab og mangfoldig deltagelse i Albertslund 1. UDKAST
ET NYT VI En politik for fællesskab, medborgerskab og mangfoldig deltagelse i Albertslund 1. UDKAST FORORD Fremtidens Albertslund er en by, hvor alle kan deltage i fællesskabet. En by, hvor mennesket kommer
Læs mereFagårsplan 10/11 Fag: Samfundsfag Klasse: 8.A Lærer: Henrik Stillits Fagområde/ emne Ind i samfundsfaget
Fagårsplan 10/11 Fag: Samfundsfag Klasse: 8.A Lærer: Henrik Stillits Fagområde/ emne samfundsfaget Udviklingen efter 1945 Danmark Periode Mål Eleverne skal: 33 36 Eleverne kender til centrale begivenheder,
Læs mereMenneskerettighederne
1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december
Læs mereÅrsplan i samfundsfag for 8. klasse
Periode Fokuspunkt Mål Handleplan Evaluering/Opfølgning Uge 33-36 Individ Fællesskab. - beskrive, hvordan det enkelte menneske indgår i forskellige grupper og fællesskaber. - give eksempler på, hvordan
Læs mereDebat om de fire forbehold
Historiefaget.dk: Debat om de fire forbehold Debat om de fire forbehold Rollespil hvor modstandere og tilhængere af Danmarks fire EUforbehold diskuterer fordele og ulemper ved dansk EU-medlemskab uden
Læs mereCivilsamfund, medborgerskab og deltagelse
Civilsamfund, medborgerskab og deltagelse Præsentation af udvalgte problemstillinger Thomas P. Boje Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv Roskilde Universitet Den 23. maj 2017 1 Program 13.00 13.30
Læs mereÅrsplan for hold E i historie
Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder
Læs mereGladsaxe Kommunes Integrationspolitik. Integration i Gladsaxe Kommune. Bilag 1. Udkast til ny Integrationspolitik (færdigt udkast)
Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik Integration i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt
Læs mereSamfundsfag Fælles Mål
Samfundsfag Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 9. klassetrin 5 Fælles Mål Samfundsfag 2 1 Fagets formål Eleverne skal i faget samfundsfag
Læs mereIntegration i Gladsaxe Kommune
Integration i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt liv til glæde for den enkelte og til
Læs mereFN s Børnekonvention. Information til Langsøskolens forældre om børns rettigheder
FN s Børnekonvention Information til Langsøskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de betyder
Læs mereBørns rettigheder. - Bilag 3
Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder
Læs mereSamfundsfag på Århus Friskole
Samfundsfag på Århus Friskole Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk
Læs mereDen demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati
www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse
Læs mereFolkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?
Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2016 - juni 2017 Institution Tønder Handelsskole og Det Blå Gymnasium Tønder, Martin Hammerichsvej
Læs mereIntegration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring
Integration Indledning Radikal Ungdom har en vision om et samfund bestående af demokrati og åbenhed, hvor mennesker uanset etnisk oprindelse, religion, seksuel orientering og politisk overbevisning kan
Læs mereRetten til et liv før døden
Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed
Læs merePROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING
PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,
Læs mereJYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER
JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER Forord Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse besluttede
Læs mereMange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus
Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.
Læs mereEtisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger
Etisk Værdigrundlag for socialpædagoger E t i s k v æ r d i g r u n d l a g f o r s o c i a l p æ d a g o g e r S o c i a l p æ d a g o g e r n e 2 Forord Socialpædagogernes Landsforbund vedtog på kongressen
Læs mereFortæl derudover eleverne, at de også skal overveje, hvordan deres liv ville se ud, hvis de ikke havde disse rettigheder.
Frihedsrettighedernes betydning Sådan gør du Introduktion af elementet (5-10 minutter) Start med at fortælle eleverne, at de nu skal arbejde med grundlæggende demokratiske frihedsrettigheder herunder,
Læs mereFN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder
FN s Børnekonvention Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de
Læs mereReligion & Samfund (Resam) er en civilsamfundsorganisation, som faciliterer det positive indbyrdes møde mellem religiøse ledere i Danmark.
Q&A Religion & Samfund (Resam) er en civilsamfundsorganisation, som faciliterer det positive indbyrdes møde mellem religiøse ledere i Danmark. Resam tilvejebringer herudover fakta og viden samt understøtter
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2015/2016 Institution Tønder Handelsskole og Det Blå Gymnasium Tønder, Martin Hammerichsvej 3, DK - 6270 Tønder
Læs mereFrivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme
Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:
Læs mereÅrsplan for samfundsfag i 9. klasse 2019/2020
Årsplan for samfundsfag i 9. klasse 2019/2020 Undervisningen tilrettelægges ud fra fagets forenklede fælles mål samt skolens værdigrundlag. Vi arbejder mod en evt. eksamen Undervisning tilrettelægges med
Læs mereArbejdsspørgsmål til Det Nationalistiske Ungdomsoprør
Arbejdsspørgsmål til Det Nationalistiske Ungdomsoprør - De Identitære i Frankrig og Europa SAMFUNDSFAG: Se Vores Europas video med Jean-David: https://vimeo.com/231406586 Se Génération Identitaires krigserklæring,
Læs mereDen nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen
Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.
Læs mereFælles Mål 2009. Samfundsfag. Faghæfte 5
Fælles Mål 2009 Samfundsfag Faghæfte 5 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 7 2009 Fælles Mål 2009 Samfundsfag Faghæfte 5 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 7 2009 Indhold Formål for faget
Læs mereDanmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug
grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark
Læs mere2.2 Ledelse af unge frivillige: Dialog og plads til indflydelse
2.2 Ledelse af unge frivillige: Dialog og plads til indflydelse AF FREDERIK FREDSLUND-ANDERSEN OM FORFATTEREN Frederik Fredslund-Andersen er chefkonsulent i Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), hvor han rådgiver
Læs mereDet besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen
Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov
Læs mereFrivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme
Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Udgivet af Faxe Kommune 2013 For mere information, kontakt: Faxe Kommune, Center for Kultur, Frivillighed og Borgerservice Telefon: 5620 3000 Email: kulturogfritid@faxekommune.dk
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2014/2015 Institution Tønder Handelsskole, Martin Hammerichsvej 3, DK - 6270 Tønder http://www.toha.dk, e-mail:
Læs merePrincipprogram. Europæisk Ungdoms værdier
Principprogram Europæisk Ungdoms værdier Fred Den første og grundlæggende værdi for Europæisk Ungdom Danmark tager udgangspunkt i idéen og målsætningen om, at ingen europæiske lande længere hverken bør
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2016 - juni 2017 Institution Tønder Handelsskole og Det Blå Gymnasium Tønder, Martin Hammerichsvej
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA A8-0156/153. Ændringsforslag. Isabella Adinolfi, Rosa D'Amato, Rolandas Paksas for EFDD-Gruppen
21.3.2019 A8-0156/153 153 Betragtning 5 (5) Fremme af den europæiske kulturelle mangfoldighed afhænger af, at der eksisterer blomstrende og modstandsdygtige kulturelle og kreative sektorer, som er i stand
Læs mereLigestilling er vi fælles om
CHRISTIANS BRYGGE 3-1219 KØBENHAVN K [+45] 3313 5088 - KVINFO@KVINFO.DK CVR.NR.: 12919247 - EAN NR.: 5798009814371 STRATEGI 2018-2020 Ligestilling er vi fælles om KVINFO STRATEGI 2018-2020 2 2018-2020
Læs mereLigestilling er vi fælles om
CHRISTIANS BRYGGE 3-1219 KØBENHAVN K [+45] 3313 5088 - KVINFO@KVINFO.DK CVR.NR.: 12919247 - EAN NR.: 5798009814371 STRATEGI 2018-2020 Ligestilling er vi fælles om LIGESTILLING ER VI FÆLLES OM KVINFO er
Læs merePolitik for borgerinddragelse
Politik for borgerinddragelse Forord Dette er en politik om borgerinddragelse i Albertslund. Vi vil skabe en by, hvor mennesket er først, og hvor alle tager aktivt del i fællesskabet. Det er det, som er
Læs mereSvarark til emnet Demokrati
Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Det er en aftale man har i Danmark, som skal sikre sig at der ikke kommer enevælde
Læs mereSamfundsfag. Måloversigt
Samfundsfag Måloversigt Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet dets. Eleverne skal opnå kompetencer til aktiv deltagelse
Læs mereBILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008
Forord Byrådet besluttede i august 2006 at igangsætte et arbejde med at formulere en integrationspolitik for Gladsaxe Kommune. Resultatet er nu klar. Baggrunden er, at der i disse år stilles øgede krav
Læs mereDansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat
Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge
Læs mereEtisk. Værdigrundlag FOR SOCIALPÆDAGOGER
Etisk Værdigrundlag FOR SOCIALPÆDAGOGER ETISK VÆRDIGRUNDLAG FOR SOCIALPÆDAGOGER SOCIALPÆDAGOGERNE 2 Forord Socialpædagogernes Landsforbund vedtog på kongressen i 2004 Etisk Værdigrundlag for Socialpædagoger.
Læs mereKend dine rettigheder! d.11 maj 2015
1 Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 Af: Sune Skadegaard Thorsen og Roxanne Batty Menneskerettighederne i din hverdag Hvornår har du sidst tænkt over dine menneskerettigheder? Taler du nogensinde med
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar
Læs mereFagårsplan 2011/12 Kongeskærskolen
Fagårsplan 2011/12 Kongeskærskolen Fag: Samfundsfag Klasse: 8C Lærer: Christina Cordua Thurmann Grundbog: Ind i samfundsfaget, grundbog A Tema / emne Uger Fællesmål arbejdsform Materiale/ Lokaler Evaluering
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2018 Institution EUC Nordvest/Thisted handelsgymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Samfundsfag
Læs mereLæseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse
Læseplan for valgfaget samfundsfag 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 8 Tværgående emner Sprogudvikling
Læs mereLedelsesgrundlaget Maj 2015
Ledelsesgrundlaget Maj 2015 Ledelsesgrundlaget og visionen Viborg Kommunes vision har overskriften Vilje Vækst Velfærd. Det hedder bl.a. i Visionen: Viborg er en forgangskommune. Gennem nytænkning, dialog
Læs mereKilde 2 FN-pagten, 1945
Kilde 2 FN-pagten, 1945 Den 26 juni 1945 blev FN-pagten underskrevet i San Francisco af 50 lande. Nedenstående uddrag viser noget om formålet med dannelsen af FN, samt hvorledes de to vigtigste organer,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2019 Skanderborg-Odder,
Læs mere