Informationsvidenskab og kulturformidling

Transkript

1 Studieordning for det centrale fag på bachelorniveau i Informationsvidenskab og kulturformidling 2012-ordningen Justeret 2013 og 2014 Rettet Det Informationsvidenskabelige Akademi Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet

2 Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold, normering og titel Hjemmel Tilhørsforhold Normering Titel... 3 Kapitel 2. Studietekniske forhold Læsning af tekster på fremmedsprog Normalsidedefinition og pensum Stave- og formuleringsevne... 3 Kapitel 3. Faglig profil Uddannelsens formål Kompetenceprofil for den færdige bachelor... 4 Kompetencebeskrivelse... 4 Kompetencemål... 4 Kapitel 4. Uddannelsens struktur Bacheloruddannelsens opbygning Det centrale fags moduler... 7 Modul 1: Vidensmedier... 7 Modul 2: Vidensformer... 8 Modul 3: Informationsarkitektur og informationssøgning Modul 4: Informationsarkitektur og informationssøgning Modul 5: Projektarbejde A Modul 6: Kommunikation og formidling Modul 7: Bibliotek og samfund Modul 8: Digitale videnssystemer Modul 9: Projektarbejde B Modul 10: Videnskabsteori og metode Modul 11: Videnstyring Modul 12: Mediekultur Modul 13: Brugeradfærd og interaktive informationsrum Modul 14: Projektarbejde C Modul 15: Bachelorprojekt Kapitel 5. Generelle prøveregler og bedømmelseskriterier Generelle prøveregler Bedømmelseskriterier Kapitel 6. Studieaktivitet og afslutning af uddannelsen Studieaktivitet Afslutning af uddannelsen Kapitel 7. Merit og overgangsbestemmelser Merit Overgangsbestemmelser Kapitel 8. Studiestartsprøve, tilmelding til fag og prøver samt overgang mellem bachelor- og kandidatuddannelse Bestemmelser for studiestartsprøven Tilmelding til fag og prøver Overgang mellem bachelor- og kandidatuddannelse Kapitel 9. Ikrafttræden, dispensation og godkendelse Ikrafttræden Dispensation Godkendelse

3 Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold, normering og titel 1. Hjemmel 2012-studieordningen for bacheloruddannelsen med centralt fag i Informationsvidenskab og kulturformidling er fastsat med hjemmel i 24 i bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 429 af 10. maj 2012 om ændring af samme og 30 i bekendtgørelse nr af 16. december 2013 samt 15 og 27 i bekendtgørelse nr. 670 af 19. juni 2014 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser. 2. Tilhørsforhold Bacheloruddannelsen med centralt fag i Informationsvidenskab og kulturformidling hører under Studienævnet for Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) og censorkorpset for IVA. 3. Normering Det centrale fag på bachelorniveau i Informationsvidenskab og kulturformidling er normeret til 180 ECTS-point. 4. Titel En bestået bacheloruddannelse med centralt fag i informationsvidenskab og kulturformidling giver ret til betegnelsen BSc i informationsvidenskab og kulturformidling. Kapitel 2. Studietekniske forhold 5. Læsning af tekster på fremmedsprog Der stilles krav om læsning af faglige tekster på engelsk inden for alle uddannelsens moduler. 6. Normalsidedefinition og pensum En normalside i forbindelse med tekstopgivelser og aflevering af hjemmeopgaver, herunder bachelorprojekt, svarer til typeenheder inkl. mellemrum. Ved beregning af omfang af hjemmeopgaver indgår noter, men ikke forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og bilag. Stk. 2. Information om gældende pensumbestemmelser for de enkelte fagelementer findes på studiesiderne i KUnet, under menupunktet: [Eksamen => Før Eksamen => Pensum]. 7. Stave- og formuleringsevne Ved bedømmelsen af skriftlige hjemmeopgaver, herunder bachelorprojekt, skrevet såvel på dansk som på et fremmedsprog skal den studerendes stave- og formuleringsevne (som dokumenteret i den forelagte præstation) indgå i helhedsbedømmelsen af den pågældende præstation, idet det faglige indhold dog vægtes tungest. Hvis der er et særligt fokus på stave- og formuleringsevne, vil det fremgå af det enkelte fagelement i 11. 3

4 Kapitel 3. Faglig profil 8. Uddannelsens formål Formålet med det centrale fag på bachelorniveau i Informationsvidenskab og kulturformidling er at udbygge den studerendes faglige viden og færdigheder i forhold til den adgangsgivende uddannelse samt grundlægge fagspecifikke teoretiske og metodiske kompetencer. Den studerende skal opnå selvstændighed og faglig fordybelse gennem fagområdets discipliner og metoder, herunder indføring i videnskabeligt arbejde og metode. Den studerende skal have mulighed for at udvikle sine kompetencer med henblik på erhvervsfunktion eller fortsat uddannelse. 9. Kompetenceprofil for den færdige bachelor Kompetencebeskrivelse Målet med den treårige bacheloruddannelse i informationsvidenskab og kulturformidling er at give de studerende kompetencer til at fungere som innovative og kreative informationsspecialister og kulturformidlere i biblioteker og andre informations- og kulturcentre såvel som i offentlige og private organisationer og virksomheder. Målet er endvidere, at de studerende får kompetencer til at skabe platforme for udveksling af information, viden og oplevelser i takt med udviklingen af nye medier og søgesystemer, informationsbehov og kulturforbrug. Uddannelsen tager sit afsæt i centrale informationsvidenskabelige discipliner som organisering, søgning, formidling og håndtering af information og viden. Disse kompetencer baserer sig til alle tider på eksisterende relevante teknologier og medier. En relevant medieform er for eksempel digitale medier, der interaktivt integrerer lagring, kommunikation og formidling af information, viden og kultur samt opfordrer til øget bruger- og deltagerinvolvering. Uddannelsen fokuserer på krydsfeltet og samspillet mellem medier og informations- og videnssystemer på den ene side og anvendelsen af disse i informations- og kulturformidling på den anden side. Der ses videre på betydningen af informationssøgeres og brugeres forudsætninger og kontekst i både snæver og mere bred forstand. Uddannelsen giver således de studerende en systematisk viden om, hvordan information og viden kan indsamles, organiseres, søges, kommunikeres, formidles, håndteres og udvikles. De studerende får bl.a. kompetencer til at opbygge informationsarkitekturer, foretage avancerede informationssøgninger samt selektere og formidle information og kultur til forskellige målgrupper. De arbejder med analyse af forskellige mål - og brugergruppers behov, strategier for formidling, kommunikation og læring samt udvikling af videns - og kulturinstitutioners informationspraksis. Samlet set giver uddannelsen et solidt fundament inden for informationsvidenskab og kulturformidling, hvor de studerende får kompetencer til at kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer samt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang (kritisk, konstruktivt, reflekteret og kreativt). En bestået bacheloruddannelse med centralt fag i Informationsvidenskab og kulturformidling giver adgang til kandidatuddannelsen i Informationsvidenskab og kulturformidling. Kompetencemål En bachelor i Informationsvidenskab og kulturformidling har følgende specifikke kompetencer: Viden og forståelse Har viden om teori, metode og praksis inden for informationsvidenskab og kulturformidling. Kan forstå, reflektere over og anvende teorier, metoder og praksis inden for informationsvidenskab og kulturformidling. Kan forklare de institutionelle og organisatoriske forhold omkring anvendte former for videndesign og tilhørende medier. 4

5 Færdigheder Kan analysere og anvende teoretiske og metodiske perspektiver i sammenhæng med en given problemstilling inden for informationsvidenskab og kulturformidling. Kan analysere et videndesign i relation til konteksten, dvs. analysere organiseringen, søgningen, formidlingen og udviklingen af viden i relation til enhver kulturel, samfundsmæssig og historisk kontekst. Kan analysere og vurdere forskellige typer af vidensmedier, der anvendes i organisering og formidling af viden, herunder beskrive og analysere mediernes erkendelses- og oplevelsesmæssige dimensioner samt diskutere deres anvendelsespotentiale. Kan analysere og diskutere organisering og formidling af viden ud fra en brugercentreret tilgang til viden, dvs. på baggrund af f.eks. forskellige målgrupper, læringskriterier, konkrete kontekster eller bredere kulturelle sammenhænge. Kan analysere og vurdere informationssystemers og mediers brugs-, oplevelses- og formidlingsmæssige potentialer i forhold til målgruppe og kontekst. Kan formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til fagfæller og ikke-specialister eller samarbejdspartnere og brugere. Kompetencer Kan organisere, søge, formidle og skabe rum for udvikling af viden og oplevelse i interaktivt samspil med brugergrupper og ved brug af givne teknologier og medier. Kan tilrettelægge, organisere og evaluere undersøgelser af forskellige typer af informations- og videnssystemer med f.eks. et forandringsorienteret og innovativt sigte. Kan deltage i et projektarbejde og heri kunne analysere, diskutere og perspektivere problemstillinger inden for informationsvidenskab og kulturformidling samt reflektere på en nuanceret måde over relationer mellem teori og praksis. Kan identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer. Kapitel 4. Uddannelsens struktur 10. Bacheloruddannelsens opbygning Bacheloruddannelsen består af det centrale fag, som omfatter moduler på samlet 180 ECTS-point inkl. bachelorprojektet. Stk. 2. Det centrale fag indeholder 55 ECTS-point valgfag. Stk. 3. Bachelorprojektet, der udgør 15 ECTS-point, ligger på uddannelsens tredje år. Bachelorprojektet skal udarbejdes inden for Informationsvidenskab og kulturformidling. Stk. 4. Det strukturerede studieforløb for bacheloruddannelsen med centralt fag i Informationsvidenskab og kulturformidling fremgår af følgende oversigt: Semester Modul (uddannelsesdel) Fagelement (fagtype) 1. 1: Vidensmedier (det centrale fag) 2: Vidensformer (det centrale fag) 3: Informationsarkitektur og informationssøgning 1 (det centrale fag) Vidensmedier (obligatorisk og konstituerende) Aktivitetskode: HBIB00011E Vidensformer (obligatorisk og konstituerende) Aktivitetskode: HBIB00021E Informationsarkitektur og informationssøgning 1 (obligatorisk og konstituerende) Aktivitetskode: HBIB00042E Fri skriftlig hjemmeopgave Intern ved flere eksaminatorer 7-trins-skalaen Bunden mundtlig prøve med forberedelse Intern ved flere eksaminatorer 7-trins-skalaen Aktiv undervisninmgsdeltagelse Intern ved én eksaminator Bestået/Ikke bestået 5

6 2. 4: Informationsarkitektur og informationssøgning 2 (det centrale fag) 5: Projektarbejde A (det centrale fag) 20 ECTS-point Informationsarkitektur og informationssøgning 2 (obligatorisk og konstituerende) Aktivitetskode: HBIB00043E Projektarbejde A (valgfag og konstituerende) 20ECTS-point Aktivitetskode: HBIB00031E Fri skriftlig hjemmeopgave Ekstern 7-trins-skalaen Fri mundtlig prøve Ekstern 7-trins-skalaen 3. 6: Kommunikation og formidling (det centrale fag) 7: Bibliotek og samfund (det centrale fag) Kommunikation og formidling (obligatorisk og konstituerende) Aktivitetskode: HBIB00052E Bibliotek og samfund (obligatorisk og konstituerende) Aktivitetskode: HBIB00071E Fri mundtlig prøve med forberedelse Intern ved flere eksaminatorer 7-trins-skalaen Fri skriftlig hjemmeopgave Intern ved flere eksaminatorer 7-trins-skalaen 8: Digitale videnssystemer (det centrale fag) Digitale videnssystemer (obligatorisk og konstituerende) Aktivitetskode: HBIB00081E Fri skriftlig hjemmeopgave Ekstern 7-trins-skalaen 4. 9: Projektarbejde B (det centrale fag) 20 ECTS-point 10: Videnskabsteori og metode (det centrale fag) Projektarbejde B (valgfag og konstituerende) 20 ECTS-point Aktivitetskode: HBIB00091E Videnskabsteori og metode (obligatorisk og konstituerende) Aktivitetskode: HBIB00101E Fri mundtlig prøve Ekstern 7-trins-skalaen Fri skriftlig hjemmeopgave Intern ved flere eksaminatorer 7-trins-skalaen 5. Mobilitetsvindue 11: Videnstyring (det centrale fag) Videnstyring (obligatorisk og konstituerende) Aktivitetskode: HBIB00111E Bunden skriftlig hjemmeopgave Ekstern 7-trins-skalaen 12: Mediekultur (det centrale fag) Mediekultur (obligatorisk og konstituerende) Aktivitetskode: HBIB00121E Bunden mundtlig prøve med forberedelse Intern ved flere eksaminatorer 7-trins-skalaen 13: Brugeradfærd og interaktive informationsrum (det centrale fag) Brugeradfærd og interaktive informationsrum (obligatorisk og konstituerende) Aktivitetskode: HBIB00131E Fri skriftlig hjemmeopgave Intern ved flere eksaminatorer 7-trins-skalaen 6. Mobilitetsvindue: modul 14 14: Projektarbejde C (det centrale fag) 15 ECTS-point Projektarbejde C (valgfag og konstituerende) 15 ECTS-point Aktivitetskode: HBIB00141E Fri skriftlig hjemmeopgave Intern ved flere eksaminatorer 7-trins-skalaen 15: Bachelorprojekt (det centrale fag) 15 ECTS-point Bachelorprojekt (obligatorisk og konstituerende) 15 ECTS-point Aktivitetskode: HBIB00151E Fri skriftlig hjemmeopgave og fri mundtlig prøve Ekstern 7-trins-skalaen 6

7 11. Det centrale fags moduler Modul 1: Vidensmedier Modulet giver den studerende: Mediebegreber og medieteorier og deres relevans for analyser af mediers brug i formidling og tilegnelse af viden og kultur. Mediers funktion for udvalgte brugergrupper i specifikke sociale og kulturelle kontekster, herunder udvalgte kultur- og vidensinstitutioners (f.eks. bibliotekers) anvendelse af medier til formidling og kommunikation. Identificere og analysere udvalgte mediers rolle i et informationsvidenskabeligt og kulturformidlende perspektiv, herunder også i et historisk perspektiv. Identificere og analysere mediers funktion for en eller flere specifikke brugergrupper og/eller kultur- og vidensinstitutioner. Anvende tilegnet viden om medier og mediefunktioner i mindre case analyser. Reflektere over egen læring om vidensmedier og formidle denne. Vidensmedier (obligatorisk og konstituerende) Knowledge Media (compulsory and constituent) Aktivitetskode: HBIB00011E Redegøre for mediebegreber og medieteorier og deres relevans for analyser af mediers brug i formidling og tilegnelse af viden og kultur. Redegøre for mediers funktion for udvalgte brugergrupper i specifikke sociale og kulturelle kontekster, herunder udvalgte kultur- og vidensinstitutioners (f.eks. bibliotekers) anvendelse af medier til formidling og kommunikation. Identificere og analysere udvalgte mediers rolle i et informationsvidenskabeligt og kulturformidlende perspektiv, herunder også i et historisk perspektiv. Identificere og analysere mediers funktion for en eller flere specifikke brugergrupper og/eller kultur- og vidensinstitutioner. Anvende tilegnet viden om medier og mediefunktioner i mindre case analyser. Reflektere over egen læring om vidensmedier og formidle denne. Holdundervisning, gruppearbejde, øvelser og workshops samt portfolio. Portfolioarbejdsformen indebærer aflevering af portfolioopgaver og efterfølgende feedback gennem hele forløbet. Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave. Syge-/omprøve: Bunden skriftlig hjemmeopgave. Bedømmelse: Intern prøve ved flere eksaminatorer bedømt efter 7-trinsskalaen. 7

8 Eksaminationssprog: Dansk. Omfang: Maks. 18 normalsider. Ved gruppeprøve forøges omfanget med 8 sider pr. deltager udover én. Ved syge-/omprøve er omfanget maks. 15 normalsider, og der gives 5 dage til at besvarelsen; ved gruppeprøve forøges omfanget her med 5 sider pr. deltager udover én. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. Gruppeprøve: Prøven kan aflægges individuelt eller som gruppeprøve (maks. 5 studerende) med individuel bedømmelse. Hver enkelt studerendes bidrag skal være en afrundet helhed, der er identificeret og kan bedømmes hver for sig. De studerendes fællesbidrag må ikke overstige 50 % af opgavens samlede længde. Særlige bestemmelser Den fri skriftlige hjemmeopgave udgøres af de portfoliobesvarelser, der er udarbejdet i undervisningsforløbet og bearbejdet efterfølgende frem til afleveringsfristen for hjemmeopgaven. Modul 2: Vidensformer Modulet giver den studerende: Centrale vidensformer, deres historiske forankring og indbyrdes relation. Hvordan de forskellige vidensformer aktuelt produceres, organiseres, formidles, vurderes og evalueres. Redegøre for og diskutere sociale, kulturelle, teknologiske og mediemæssige forhold, der historisk set har haft indflydelse på udviklingen af centrale vidensformer. Beskrive relationer mellem vidensformer, videnskulturer, brugerkulturer og vidensformidling. Analysere relationer mellem vidensformer, videnskulturer, brugerkulturer og vidensformidling. Analysere refleksions-, forklarings-, og formidlingssammenhænge, der knytter sig til forskellige vidensformer. Vidensformer (obligatorisk og konstituerende) Forms of Knowledge (compulsory and constituent) Aktivitetskode: HBIB00021E Redegøre for centrale vidensformer, deres historiske forankring og indbyrdes relation. Redegøre for, hvordan de forskellige vidensformer aktuelt produceres, organiseres, formidles, vurderes og evalueres. Redegøre for og diskutere sociale, kulturelle, teknologiske og mediemæssige forhold, der historisk set har haft indflydelse på udviklingen af centrale vidensformer. Beskrive relationer mellem vidensformer, videnskulturer, brugerkulturer og vidensformidling. 8

9 Analysere relationer mellem vidensformer, videnskulturer, brugerkulturer og vidensformidling. Analysere refleksions-, forklarings-, og formidlingssammenhænge, der knytter sig til forskellige vidensformer. Holdundervisning, gruppearbejde, øvelser, oplæg, ekskursioner. Prøveform: Bunden mundtlig prøve med forberedelse. Syge-/omprøve: Samme som netop ovenfor. Bedømmelse: Intern prøve ved flere eksaminatorer bedømt efter 7-trinsskalaen. Eksaminationssprog: Dansk. Omfang: Mundtlig prøve: 30 min. inkl. votering. Forberedelse: 30 min. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges individuelt. Modul 3: Informationsarkitektur og informationssøgning 1 Modulet har til hensigt at give den studerende: Centrale begreber indenfor informationsarkitektur og informationssøgning. Centrale begreber indenfor indekseringsteori, informationsformidlingsteori og emnesøgning. Grundlæggende klassifikations- og begrebsteori. Analysere forskellige dokumenter med henblik på identifikation af typologi, funktionstype og målgruppe. Foretage en analytisk skelnen mellem emnedata og bibliografiske data. Skelne mellem faglige og ikke faglige begreber og klassifikationer. Foretage en simpel søgning efter dokumenter om et givent emne, samt kunne vurdere dokumenters relevans i forhold til en given målgruppe Verificere givne bibliografiske oplysninger. Foretage en grundlæggende analyse af begrebers betydningsrelationer i såvel faglig som ikke faglig kontekst. Informationsarkitektur og informationssøgning 1 (konstituerende og obligatorisk) Information Architecture and Information Retrieval 1 (compulsory and constituent) Aktivitetskode: HBIB00042E Redegøre for centrale begreber indenfor informationsarkitektur og informationssøgning. Redegøre for centrale begreber indenfor indekseringsteori, informationsformidlingsteori og emnesøgning. Analysere forskellige dokumenter med henblik på identifikation typologi, funktionstype og målgruppe. 9

10 Redegøre for centrale begreber indenfor klassifikations- og begrebsteori. Foretage en analytisk skelnen mellem emnedata og bibliografiske data. Skelne mellem faglige og ikke faglige begreber og klassifikationer. Foretage en simpel søgning efter dokumenter om et givent emne, samt kunne vurdere dokumenters relevans i forhold til en given målgruppe. Verificere givne bibliografiske oplysninger. Foretage en grundlæggende analyse af begrebers betydningsrelationer i såvel faglig som ikke faglig kontekst. Holdundervisning, gruppearbejde, online øvelser, cases og workshops. Prøveform: Aktiv undervisningsdeltagelse. Aktiv undervisningsdeltagelse indebærer tilstedeværelse i min. 80 % af undervisningstimerne samt opfyldelse af udmeldte krav om oplæg, øvelser og opgaver undervejs i forløbet. Syge-/omprøve: Bunden skriftlig hjemmeopgave. Bedømmelse: Intern prøve ved én eksaminator bedømt Bestået/Ikke bestået. Eksaminationssprog: Dansk eller engelsk. Omfang ved syge-/omprøve: Maks. 15 normalsider. Der gives 5 dage til besvarelsen. Ved gruppeopgave forøges omfanget med 5 sider pr. deltager udover én. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges individuelt. Gruppeprøve ved syge-/omprøve: Prøven kan aflægges individuelt eller som gruppeprøve (maks. 5 studerende) med individuel bedømmelse. Hver enkelt studerendes bidrag skal være en afrundet helhed, der er identificeret og kan bedømmes hver for sig. De studerendes fællesbidrag må ikke overstige 50 % af opgavens samlede længde. Modul 4: Informationsarkitektur og informationssøgning 2 Modulet har til hensigt at give den studerende: Informationssøgeprocessens stadier, herunder valg af søgestrategier og evaluering af søgeresultater. Centrale begreber og metoder indenfor informationsformidlingsteori og brugeradfærdsstudier. Klassifikations- og indekseringsteoriers teoretiske grundlag. Skelne mellem forskellige vidensteoretiske positioner indenfor klassifikation- og indekseringsteori Analysere forskellige typer af informationsbehov og udvælge relevante informationskilder. Analysere og håndtere forskellige typer af informationssystemer, herunder at kunne udføre avanceret informationssøgning og målrette denne i forhold til en given målgruppe. Kunne foretage en teoretisk forankret emneanalyse. 10

11 Informationsarkitektur og informationssøgning 2 (konstituerende og obligatorisk) Information Architecture and Information Retrieval 2 (compulsory and constituent) Aktivitetskode: HBIB00043E Særlige bestemmelser Redegøre informationssøgeprocessens stadier, herunder valg af søgestrategier og evaluering af søgeresultater Redegøre for centrale begreber og metoder indenfor informationsformidlingsteori og brugeradfærdsstudier. Redegøre for forskellige klassifikations- og indekseringsteoriers teoretiske grundlag. Analysere forskellige typer af informationsbehov og udvælge relevante informationskilder. Analysere og håndtere forskellige typer af informationssystemer, herunder at udføre avanceret informationssøgning og målrette denne i forhold til en given målgruppe. Foretage en teoretisk forankret emneanalyse. Holdundervisning, gruppearbejde, online øvelser, cases og workshops. Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave. Syge-/omprøve: Bunden skriftlig hjemmeopgave. Bedømmelse: Ekstern prøve bedømt efter 7-trinsskalaen. Eksaminationssprog: Dansk eller engelsk. Omfang: Maks. 18 normalsider. Ved gruppeprøve forøges omfanget med 8 sider pr. deltager udover én. Ved syge-/omprøve er omfanget maks. 15 normalsider, og der gives 5 dage til at besvarelsen; ved gruppeprøve forøges omfanget her med 5 sider pr. deltager udover én. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. Gruppeprøve: Prøven kan aflægges individuelt eller som gruppeprøve (maks. 5 studerende) med individuel bedømmelse. Hver enkelt studerendes fællesbidrag må ikke overstige 50 % af opgavens samlede længde. Den fri skriftlige hjemmeopgave udgøres af de portfoliobesvarelser, der er udarbejdet i undervisningsforløbet og bearbejdet efterfølgende frem til afleveringsfristen for hjemmeopgaven. Modul 5: Projektarbejde A 20 ECTS-point Modulet giver den studerende: Anvendte teorier og metoder. Identificere og formulere en selvvalgt relevant problemstilling indenfor emnet af projektsemestrets temakursus. Identificere samt anvende og diskutere relevante teorier og metoder til dataindsamling og analyse. 11

12 Planlægge et projektarbejde samt styre, afslutte, evaluere og formidle dette. Indgå i samarbejdsrelationer og -processer. Projektarbejde A (valgfag og konstituerende) Project A (elective and constituent) 20 ECTS-point Aktivitetskode: HBIB00031E Redegøre for anvendte teorier og metoder. Identificere og formulere en selvvalgt relevant problemstilling indenfor emnet af projektsemestrets temakursus. Identificere samt anvende og diskutere relevante teorier og metoder til dataindsamling og analyse. Planlægge et projektarbejde samt styre, afslutte, evaluere og formidle dette. Indgå i samarbejdsrelationer og -processer. Projektarbejdet har sit afsæt i semestrets temakursus. Temakurset indeholder holdundervisning og oplægsseminarer. Temakurset introducerer endvidere til projektarbejde, idet den studerende i løbet af trænes i den videnskabelige arbejdsform og skriveprocessen: problembeskrivelse og - formulering, metodevalg og anvendelse, analyse og refleksion samt skriftlig formidling. De forskellige projektelementer trænes trinvis ved f.eks. øvelsesopgaver, workshops eller lignende støttepunkter. Kursets undervisning understøtter også etableringen af gruppearbejder. Prøveform: Fri mundtlig prøve (sagsfremstilling) med materiale. Syge-/omprøve: Samme som netop ovenfor. Bedømmelse: Ekstern prøve bedømt efter 7-trins-skalaen. Eksaminationssprog: Dansk. Omfang: Mundtlig prøve: 30 min. inkl. votering, hvoraf 15 min. til eksaminandens sagsfremstilling og 10 min. til dialog mellem eksaminator og eksaminand. Ved gruppeprøve gives 20 minutter ekstra pr. deltager ud over én. Projektopgave: Maks. 20 normalsider. Ved gruppeprøve forøges omfanget med 8 sider ekstra pr. deltager ud over én. Materiale: Projektopgave, der afleveres til den i eksamenplanen fastsatte termin inden den mundtlige prøve. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. Eksaminanden medbringer det indleverede materiale til eksaminationen. Andre hjælpemidler er ikke tilladt. Gruppeprøve: Prøven kan aflægges individuelt eller som gruppeprøve med maks. 5 deltagere og individuel bedømmelse. Hver enkelt studerende bidrag skal være en afrundet helhed, der er identificeret og kan bedømmes hver for sig. Deltagernes fællesbidrag må ikke overstige 50 % af opgavens samlede længde. Modul 6: Kommunikation og formidling Modulet giver den studerende: De for formidlingsprocesser relevante kommunikations- og/eller læringsteorier. 12

13 Centrale problemstillinger i mødet og dialogen mellem bruger og formidler. Diskutere centrale teoriers relevans i relation til aktuel formidlingspraksis. Observere og undersøge aktuel formidlingspraksis ved hjælp af relevante metoder. Vurdere kvaliteten og relevansen af observerede formidlingsstrategier i forhold til udvalgte brugergruppers forudsætninger. Udvikle og designe forslag til alternative formidlingsstrategier. Kommunikation og formidling (obligatorisk og konstituerende) Communication and Mediation (compulsory and constituent) Aktivitetskode: HBIB00052E Beskrive de for formidlingsprocesser relevante kommunikations- og/eller læringsteorier. Analysere og reflektere over centrale problemstillinger i mødet og dialogen mellem bruger og formidler. diskutere centrale teoriers relevans i relation til aktuel formidlingspraksis Observere og undersøge aktuel formidlingspraksis ved hjælp af relevante metoder. Vurdere kvaliteten og relevansen af observerede formidlingsstrategier i forhold til udvalgte brugergruppers forudsætninger. Udvikle og designe forslag til alternative formidlingsstrategier. Holdundervisning, forelæsninger, gruppearbejde, oplæg samt studiebesøg. Prøveform: Bunden mundtlig prøve med forberedelse. Syge-/omprøve: Samme som netop ovenfor. Bedømmelse: Intern prøve ved flere eksaminatorer bedømt efter 7-trinsskalaen. Eksaminationssprog: Dansk. Omfang: Mundtlig prøve: 30 min. inkl. votering. Forberedelse: 1 dag. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges individuelt. Modul 7: Bibliotek og samfund Modulet giver den studerende: Biblioteksfeltet samt dets historiske og aktuelle samfundsmæssige forandringer og deres relation til bibliotekernes vilkår. Identificere og relevansvurdere problemstillinger, der knytter sig til bibliotekernes aktuelle situation. 13

14 Anvende relevante teorier og begreber der knytter sig til disse problemstillinger Begrunde valg af teoretiske perspektiver i forhold til håndteringen af valgte problemstillinger. Sammenstille, diskutere og formidle forskellige perspektiver på biblioteksudvikling. Selvstændigt vurdere og argumentere for, hvordan bibliotekerne udvikles. Bibliotek og samfund (obligatorisk og konstituerende) Library and Society (compulsory and constituent) Aktivitetskode: HBIB00071E Særlige bestemmelser Redegøre for biblioteksfeltet samt dets historiske og aktuelle samfundsmæssige forandringer og deres relation til bibliotekernes vilkår. Identificere og relevansvurdere problemstillinger, der knytter sig til bibliotekernes aktuelle situation. Anvende relevante teorier og begreber der knytter sig til disse problemstillinger Begrunde valg af teoretiske perspektiver i forhold til håndteringen af valgte problemstillinger. Sammenstille, diskutere og formidle forskellige perspektiver på biblioteksudvikling Selvstændigt vurdere og argumentere for, hvordan bibliotekerne udvikles. Holdundervisning, gruppearbejde, øvelser og workshops samt portfolio. Portfolioarbejdsformen indebærer aflevering af portfolioopgaver og efterfølgende feedback gennem hele forløbet. Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave. Syge-/omprøve: Bunden skriftlig hjemmeopgave. Bedømmelse: Intern prøve ved flere eksaminatorer bedømt efter 7-trinsskalaen. Eksaminationssprog: Dansk. Omfang: Maks. 18 normalsider. Ved gruppeprøve forøges omfanget med 8 sider pr. deltager udover én. Ved syge-/omprøve er omfanget maks. 15 normalsider, og der gives 5 dage til at besvarelsen; ved gruppeprøve forøges omfanget her med 5 sider pr. deltager udover én. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. Gruppeprøve: Prøven kan aflægges individuelt eller som gruppeprøve (maks. 5 studerende) med individuel bedømmelse. Hver enkelt studerendes bidrag skal være en afrundet helhed, der er identificeret og kan bedømmes hver for sig. De studerendes fællesbidrag må ikke overstige 50 % af opgavens samlede længde. Den fri skriftlige hjemmeopgave udgøres af de portfoliobesvarelser, der er udarbejdet i undervisningsforløbet og bearbejdet efterfølgende frem til afleveringsfristen for hjemmeopgaven. 14

15 Modul 8: Digitale videnssystemer Modulet giver den studerende: De grundlæggende begreber, teorier og metoder indenfor emnerne vidensorganisation, informationssøgning og bibliometri. Hvordan grundlæggende teorier og metoder traditionelt har været anvendt til løsning af problemstillinger inden for informationsvidenskab og kulturformidling. Anvende centrale metoder indenfor vidensorganisation, informationssøgning og bibliometri i analyser af problemstillinger inden for informationsvidenskab og kulturformidling. Analysere teoretiske og praktiske problemstillinger indenfor biblioteks- og informationsvidenskab samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller. Identificere problemstillinger inden for informationsvidenskab og kulturformidling, der kan undersøges af de på introducerede teorier og metoder. Selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering i forhold til analyser og udvikling af digitale videnssystemer. Digitale videnssystemer (obligatorisk og konstituerende) Digital Systems of Knowledge (compulsory and constituent) Aktivitetskode: HBIB00081E Redegøre for de grundlæggende begreber, teorier og metoder indenfor emnerne vidensorganisation, informationssøgning og bibliometri. Forstå og reflektere over, hvordan grundlæggende teorier og metoder traditionelt har været anvendt til løsning af problemstillinger inden for informationsvidenskab og kulturformidling. Anvende centrale metoder indenfor vidensorganisation, informationssøgning og bibliometri i analyser af problemstillinger inden for informationsvidenskab og kulturformidling. Analysere teoretiske og praktiske problemstillinger indenfor biblioteks- og informationsvidenskab samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller. Identificere problemstillinger inden for informationsvidenskab og kulturformidling, der kan undersøges af de på introducerede teorier og metoder. Selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering i forhold til analyser og udvikling af digitale videnssystemer. Holdundervisning, gruppearbejde, mindre øvelser, forelæsninger. Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave. Syge-/omprøve: Samme som netop ovenfor. Bedømmelse: Ekstern prøve bedømt efter 7-trins-skalaen. Eksaminationssprog: Dansk. 15

16 Omfang: Maks. 11 normalsider. Ved gruppeprøve forøges omfanget med 4 sider pr. deltager udover én. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. Gruppeprøve: Prøven kan aflægges individuelt eller som gruppeprøve (maks. 5 studerende) med individuel bedømmelse. Hver enkelt studerendes bidrag skal være en afrundet helhed, der er identificeret og kan bedømmes hver for sig. De studerendes fællesbidrag må ikke overstige 50 % af opgavens samlede længde. Modul 9: Projektarbejde B 20 ECTS-point Modulet giver den studerende: Anvendte teorier og metoder. Videnskabsteoretiske positioner med betydning for de anvendte teorier og metoder. Identificere og formulere en selvvalgt relevant problemstilling indenfor temakursets emne. Anvende teorier og metoder reflekteret i tilknytning til den selvvalgte problemstilling. Analysere, diskutere og formidle den valgte problemstilling på en konsistent og sammenhængende måde. Demonstrere faglig fordybelse ud fra en kritisk, teoretisk samt analytisk diskuterende og reflekterende tilgang. Reflektere over videnskabsteoretiske og metodologiske aspekter med relation til den valgte problemstilling. Projektarbejde B (valgfag og konstituerende) Project B (elective and constituent) 20 ECTS-point Aktivitetskode: HBIB00091E Redegøre for og diskutere anvendte teorier og metoder. Redegøre for videnskabsteoretiske positioner med betydning for de anvendte teorier og metoder. Identificere og formulere en selvvalgt relevant problemstilling indenfor temakursets emne. Anvende teorier og metoder reflekteret i tilknytning til den selvvalgte problemstilling. Analysere, diskutere og formidle den valgte problemstilling på en konsistent og sammenhængende måde. Demonstrere faglig fordybelse ud fra en kritisk, teoretisk samt analytisk diskuterende og reflekterende tilgang. Reflektere over videnskabsteoretiske og metodologiske aspekter med relation til den valgte problemstilling. 16

17 Projektarbejdet har sit afsæt i semestrets temakursus. Temakurset indeholder holdundervisning, oplægsseminarer og diskussioner om projektarbejdsformen. Kursets undervisning understøtter også etableringen af gruppearbejder. Prøveform: Fri mundtlig prøve (sagsfremstilling) med materiale. Syge-/omprøve: Samme som netop ovenfor. Bedømmelse: Ekstern prøve bedømt efter 7-trins-skalaen. Eksaminationssprog: Dansk. Omfang: Mundtlig prøve: 30 min. inkl. votering, hvoraf 15 min. til eksaminandens sagsfremstilling og 10 min. til dialog mellem eksaminator og eksaminand. Ved gruppeprøve gives 20 minutter ekstra pr. deltager ud over én. Projektopgave: Maks. 20 normalsider. Ved gruppeprøve forøges omfanget med 8 sider ekstra pr. deltager ud over én. Materiale: Projektopgave, der afleveres til den i eksamenplanen fastsatte termin inden den mundtlige prøve. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. Eksaminanden medbringer det indleverede materiale til eksaminationen. Andre hjælpemidler er ikke tilladt. Gruppeprøve: Prøven kan aflægges individuelt eller som gruppeprøve med maks. 5 deltagere og individuel bedømmelse. Hver enkelt studerende bidrag skal være en afrundet helhed, der er identificeret og kan bedømmes hver for sig. Deltagernes fællesbidrag må ikke overstige 50 % af opgavens samlede længde. Modul 10: Videnskabsteori og metode Modulet giver den studerende: Grundlæggende begreber, teorier og metoder inden for fagområdet videnskabsteori og metode Hvordan disse grundlæggende teorier og metoder traditionelt har været anvendt til løsning af problemstillinger inden for informationsvidenskab og kulturformidling. Redegøre for centrale videnskabsteoretiske positioner og analysere deres påvirkning af praktiske problemstillinger inden for informationsvidenskab og kulturformidling. Anvende grundlæggende kvantitative og kvalitative metoder til analyser af problemstillinger inden for informationsvidenskab og kulturformidling. Identificere problemstillinger inden for informationsvidenskab og kulturformidling, der lader sig belyse ved brug af de på introducerede teorier og metoder. Arbejde videnskabsteoretisk og metodisk med problemstillinger inden for informationsvidenskab og kulturformidling. 17

18 Videnskabsteori og metode (obligatorisk og konstituerende) Theory of Science and Methodology (compulsory and constituent) Aktivitetskode: HBIB00101E Redegøre for grundlæggende begreber, teorier og metoder inden for fagområdet videnskabsteori og metode. Redegøre for, hvordan disse grundlæggende teorier og metoder traditionelt har været anvendt til løsning af problemstillinger inden for informationsvidenskab og kulturformidling. Redegøre for centrale videnskabsteoretiske positioner og analysere deres påvirkning af praktiske problemstillinger inden for informationsvidenskab og kulturformidling. Anvende grundlæggende kvantitative og kvalitative metoder til analyser af problemstillinger inden for informationsvidenskab og kulturformidling. Identificere problemstillinger inden for informationsvidenskab og kulturformidling, der lader sig belyse ved brug af de på introducerede teorier og metoder. Arbejde videnskabsteoretisk og metodisk med problemstillinger inden for informationsvidenskab og kulturformidling. Holdundervisning, gruppearbejde, oplæg, forelæsninger. Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave. Syge-/omprøve: Samme som netop ovenfor. Bedømmelse: Intern prøve ved flere eksaminatorer bedømt efter 7-trinsskalaen. Eksaminationssprog: Dansk. Omfang: Maks. 11 normalsider. Ved gruppeprøve forøges omfanget med 4 sider pr. deltager udover én. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. Gruppeprøve: Prøven kan aflægges individuelt eller som gruppeprøve (maks. 5 studerende) med individuel bedømmelse. Hver enkelt studerendes bidrag skal være en afrundet helhed, der er identificeret og kan bedømmes hver for sig. De studerendes fællesbidrag må ikke overstige 50 % af opgavens samlede længde. Modul 11: Videnstyring Modulet giver den studerende: Samspillet mellem organisationsformer, organisatoriske processer og videnstyring. Relevante informationssystemers funktion og struktur i forhold til videnstyring. Identificere og karakterisere centrale aspekter ved organisatoriske vidensprocesser med henblik på håndtering af viden. Udvælge og vurdere relevante metoder til analyse og design af informationssystemer i organisationer. 18

19 Analysere og vurdere anvendelsen af forskellige metoder og værktøjer i relation til konkrete videnstyringsprojekter. Bidrage til tværfaglige videnstyringsprojekter. Videnstyring (obligatorisk og konstituerende) Knowledge Management (compulsory and constituent) Aktivitetskode: HBIB00111E Redegøre for samspillet mellem organisationsformer, organisatoriske processer og videnstyring Analysere og reflektere over relevante informationssystemers funktion og struktur i forhold til videnstyring. Identificere og karakterisere centrale aspekter ved organisatoriske vidensprocesser med henblik på håndtering af viden. Udvælge og vurdere relevante metoder til analyse og design af informationssystemer i organisationer. Analysere og vurdere anvendelsen af forskellige metoder og værktøjer i relation til konkrete videnstyringsprojekter. Bidrage til tværfaglige videnstyringsprojekter. Holdundervisning, gruppearbejde, casearbejde, oplæg, forelæsninger. Prøveform: Bunden skriftlig hjemmeopgave. Syge-/omprøve: Samme som netop ovenfor. Bedømmelse: Ekstern prøve bedømt efter 7-trins-skalaen. Eksaminationssprog: Dansk. Omfang: Maks. 15 normalsider. Der gives 5 dage til besvarelsen. Ved gruppeprøve forøges omfanget med 5 sider pr. deltager udover én. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. Gruppeprøve: Prøven kan aflægges individuelt eller som gruppeprøve (maks. 5 studerende) med individuel bedømmelse. Hver enkelt studerendes bidrag skal være en afrundet helhed, der er identificeret og kan bedømmes hver for sig. De studerendes fællesbidrag må ikke overstige 50 % af opgavens samlede længde. Modul 12: Mediekultur Modulet giver den studerende: Relevante problematikker i forbindelse med samfundets og kulturens produktion og organisation af medier i historisk og nutidig belysning. Forskellige teoretiske og metodiske indfaldsvinkler på forholdet mellem viden, medier og kultur. Analysere og begrunde forskellige vidensmediers betydning for formidling af viden og kultur. 19

20 Diskutere og vurdere forskellige brugergruppers anvendelse af vidensmedier, f.eks. børns og voksnes. Anvende relevante teorier og metoder til analyse af mediekulturers vilkår og rammer i givne kontekster. Anvende teorier om vidensmedier og kultur i planlægningen af formidling til udvalgte brugergrupper. Mediekultur (obligatorisk og konstituerende) Media Culture (compulsory and constituent) Aktivitetskode: HBIB00121E Analysere og redegøre for relevante problematikker i forbindelse med samfundets og kulturens produktion og organisation af medier i historisk og nutidig belysning. Forklare og analysere forskellige teoretiske og metodiske indfaldsvinkler på forholdet mellem viden, medier og kultur. Analysere og begrunde forskellige vidensmediers betydning for formidling af viden og kultur. Diskutere og vurdere forskellige brugergruppers anvendelse af vidensmedier, f.eks. børns og voksnes. Anvende relevante teorier og metoder til analyse af mediekulturers vilkår og rammer i givne kontekster Anvende teorier om vidensmedier og kultur i planlægningen af formidling til udvalgte brugergrupper. Holdundervisning, gruppearbejde, oplæg, forelæsninger. Prøveform: Bunden mundtlig prøve med forberedelse. Syge-/omprøve: Samme som netop ovenfor. Bedømmelse: Intern prøve ved flere eksaminatorer bedømt efter 7-trinsskalaen. Eksaminationssprog: Dansk. Omfang: Mundtlig prøve: 30 min. inkl. votering. Forberedelse: 30 min. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges individuelt. Modul 13: Brugeradfærd og interaktive informationsrum Modulet giver den studerende: Områderne brugeradfærd og informationsrum i en fysisk, digital eller social kontekst. Metoder til undersøgelser af brugeradfærd og informationsrum i en fysisk, digital eller social kontekst Samspillet mellem brugeradfærd og design af informationsrum på et videnskabeligt grundlag. 20

21 Vurdere og perspektivere teorier om og metoder til analyser af brugeradfærd og forskellige typer informationsrum. Vurdere metoder til undersøgelser af brugeradfærd i givne informationsrum. Analysere og vurdere styrker og svagheder ved forskellige typer af informationsrum i forhold til brugeradfærd. Planlægge og gennemføre analyser til afdækning af brugeradfærd. Designe og gennemføre analyser af forskellige typer informationsrum. Brugeradfærd og interaktive informationsrum (obligatorisk og konstituerende) User Behaviour and Interactive Information Spaces (compulsory and constituent) Aktivitetskode: HBIB00131E Særlige bestemmelser Redegøre for forskning inden for områderne brugeradfærd og informationsrum i en fysisk, digital eller social kontekst. Redegøre for metoder til undersøgelser af brugeradfærd og informationsrum i en fysisk, digital eller social kontekst. Forstå og reflektere over samspillet mellem brugeradfærd og design af informationsrum på et videnskabeligt grundlag. Vurdere og perspektivere teorier om og metoder til analyser af brugeradfærd og forskellige typer informationsrum Vurdere metoder til undersøgelser af brugeradfærd i givne informationsrum. Analysere og vurdere styrker og svagheder ved forskellige typer af informationsrum i forhold til brugeradfærd. Planlægge og gennemføre analyser til afdækning af brugeradfærd. Designe og gennemføre analyser af forskellige typer informationsrum. Holdundervisning, gruppearbejde, vejledning, feedback, oplæg, diskussioner, forelæsninger. Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave. Syge-/omprøve: Bunden skriftlig hjemmeopgave. Bedømmelse: Intern prøve ved flere eksaminatorer bedømt efter 7-trinsskalaen. Eksaminationssprog: Dansk. Omfang: Maks. 18 normalsider. Ved gruppeprøve forøges omfanget med 8 sider pr. deltager udover én. Ved syge-/omprøve er omfanget maks. 15 normalsider, og der gives 5 dage til at besvarelsen; ved gruppeprøve forøges omfanget her med 5 sider pr. deltager udover én. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges individuelt. Prøven har form af to til tre mindre skriftlige opgaver, der afleveres undervejs i semestret og bedømmes ved s afslutning. 21

22 Modul 14: Projektarbejde C 15 ECTS-point Modulet giver den studerende: Anvendte teorier og metoder. Teorier, metoder og praksis i tilknytning til en selvvalgt problemstilling. Identificere og formulere en selvvalgt relevant problemstilling indenfor temakursets emne. Anvende teorier og metoder reflekteret og diskuterende i tilknytning til den selvvalgte problemstilling. Analysere og formidle den valgte problemstilling på en konsistent og sammenhængende måde. Reflektere over videnskabsteoretiske og metodologiske aspekter med relation til den valgte problemstilling, herunder relationer mellem teori og praksis. Projektarbejde C (valgfag og konstituerende) Project C (elective and constituent) 15 ECTS-point Aktivitetskode: HBIB00141E Redegøre kritisk og reflekteret for de anvendte teorier og metoder. Forstå teorier, metoder og praksis i tilknytning til en selvvalgt problemstilling. Identificere og formulere en selvvalgt relevant problemstilling indenfor temakursets emne. Anvende teorier og metoder reflekteret og diskuterende i tilknytning til den selvvalgte problemstilling. Analysere og formidle den valgte problemstilling på en konsistent og sammenhængende måde. Reflektere over videnskabsteoretiske og metodologiske aspekter med relation til den valgte problemstilling, herunder relationer mellem teori og praksis. Projektarbejdet har sit afsæt i semestrets temakursus. Temakurset indeholder holdundervisning, oplægsseminarer og diskussioner om projektarbejdsformen. Kursets undervisning understøtter også etableringen af gruppearbejder. Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave. Syge-/omprøve: Samme som netop ovenfor, dog bunden skriftlig hjemmeopgave, hvis den ordinære prøve har form af portfolio. Bedømmelse: Intern prøve ved flere eksaminatorer bedømt efter 7-trinsskalaen. Eksaminationssprog: Dansk. Omfang: Maks. 18 normalsider; ved gruppeprøve forøges omfanget med 8 sider ekstra pr. deltager ud over én. Hvis prøven har form af en portfolio, er omfanget 24 normalsider; ved gruppeprøve forøges omfanget med 8 normalsider pr. deltager udover én. Hvis prøven har form af en artikel af formidlende karakter er omfanget 8 normalsider; ved gruppeprøve forøges omfanget med 2 normalsider pr. deltager udover én. Ved syge-/omprøve, der har form 22

23 af bunden skriftlig hjemmeopgave, er omfanget 15 normalsider, og der gives 5 dage til besvarelsen; ved gruppeprøve forøges omfanget her med 5 sider pr. deltager udover én. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. Gruppeprøve: Prøven kan aflægges individuelt eller som gruppeprøve med maks. 5 deltagere og individuel bedømmelse. Hver enkelt studerende bidrag skal være en afrundet helhed, der er identificeret og kan bedømmes hver for sig. Deltagernes fællesbidrag må ikke overstige 50 % af opgavens samlede længde. Modul 15: Bachelorprojekt 15 ECTS-point Modulet giver den studerende: Teorier og metoder i tilknytning til en relevant problemstilling. Teorier, metoder og praksis i tilknytning til en relevant problemstilling. Kritisk anvende samt analysere og diskutere de for problemstillingen centrale teorier og metoder. Vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller. Formidle en faglig problemstilling til fagfæller på en konsistent og sammenhængende måde. Håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i forbindelse med bachelorprojektet Identificere egne læringsbehov i forbindelse med bachelorprojektet. Bachelorprojekt (obligatorisk og konstituerende) Bachelor s Project (compulsory and constituent) 15 ECTS-point Aktivitetskode: HBIB00151E Redegøre for teorier og metoder i tilknytning til en relevant problemstilling. Forstå og reflektere over teorier, metoder og praksis i tilknytning til en relevant problemstilling. Kritisk kunne anvende samt analysere og diskutere de for problemstillingen centrale teorier og metoder. Vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller. Formidle en faglig problemstilling til fagfæller på en konsistent og sammenhængende måde. Håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i forbindelse med bachelorprojektet Identificere egne læringsbehov i forbindelse med bachelorprojektet Sammenfatte bachelorprojektets indhold og resultater i et dækkende og præcist resumé. 23

24 Særlige bestemmelser Vejledning og workshops efter behov. Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave og fri mundtlig prøve. Syge-/omprøve: Samme som netop ovenfor. Bedømmelse: Ekstern prøve bedømt efter 7-trins-skalaen. Eksaminationssprog: Hjemmeopgave og mundtlig prøve: Dansk. Resumé: Hvis hjemmeopgaven er skrevet på dansk, skal resuméet være på engelsk. Omfang: Hjemmeopgave: 32 normalsider; ved gruppeprøve forøges omfanget med 13 sider pr. deltager udover én. Mundtlig prøve: 30 min. inkl. votering, hvoraf 10 min. til eksaminandens sagsfremstilling og 15 min. til dialog mellem eksaminator og eksaminand samt 5 minutter til votering. Der gives ingen forberedelsestid. Ved mundtlig gruppeprøve tillægges 15 min. pr. ekstra studerende fordelt på 10 min. til dialog mellem eksaminator og eksaminand samt 5 min. til votering. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. Gruppeprøve: Prøven kan aflægges individuelt eller som gruppeprøve (maks. tre deltagere) med individuel bedømmelse. Hver enkelt deltagers bidrag skal være en afrundet helhed, der er identificeret og kan bedømmes for sig. Deltagernes fællesbidrag må ikke overstige 50 % af specialets samlede længde. Resuméet indgår i helhedsbedømmelsen. Den studerendes stave- og formuleringsevne indgår i den samlede bedømmelse med vægten 5 %, og det faglige indhold vægtes med 95 %. Kapitel 5. Generelle prøveregler og bedømmelseskriterier 12. Generelle prøveregler Reglerne i bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser finder anvendelse ved prøverne på det centrale fag på bachelorniveau. Stk. 2. Regler om prøver, herunder om tilmelding og afmelding, fremgår af Stk. 3. Der afholdes syge- og omprøve i overensstemmelse med eksamensbekendtgørelsens regler. Stk. 4. Studienævnet kan fastsætte nærmere regler om særlige prøvevilkår til studerende, der kan dokumentere behov herfor, fx på grund af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Stk. 5. Den studerende er selv ansvarlig for, at mindst ⅔ (120 ECTS-point) af den samlede bacheloruddannelse er bedømt efter 7-trins-skalaen, og mindst ⅓ (60 ECTS-point) er bedømt eksternt. 13. Bedømmelseskriterier Ved bedømmelsen gives karakterer efter 7-trins-skalaen eller Bestået/Ikke bestået. De faglige mål for de enkelte fagelementer beskriver karakteren 12 (tolv). Stk. 2. En prøve er bestået, når karakteren 02 (to) eller bedømmelsen Bestået er opnået. Stk. 3. Alle prøver inden for den samlede bacheloruddannelses ramme af 180 ECTS-point, ekskl. evt. propædeutik, skal bestås, for at bachelorgraden opnås. 24

25 Kapitel 6. Studieaktivitet og afslutning af uddannelsen 14. Studieaktivitet Den studerende skal senest inden udgangen af 1. studieår efter studiestart have deltaget i prøver i et omfang af 60 ECTS-point ( førsteårsprøven ) for at kunne fortsætte uddannelsen. Førsteårsprøven består således af prøver i alle 1. og 2. semesters fagelementer. Stk. 2. Den studerende skal inden udgangen af 2. studieår efter studiestart have bestået samtlige prøver, der indgår i førsteårsprøven (i alt 60 ECTS-point), for at kunne fortsætte uddannelsen. Stk. 3. Den studerende skal have bestået studiestartsprøven, jf. 18, for at kunne fortsætte på uddannelsen. Stk. 4. Indskrivningen kan bringes til ophør for studerende, der ikke opfylder fakultetets studieaktivitetskrav, som er fastsat i medfør af bacheloradgangsbekendtgørelsens 31. Gældende studieaktivitetskrav er at finde på Afslutning af uddannelsen Den studerende skal afslutte sin uddannelse, herunder bachelortilvalg, inden for maksimal studietid. Gældende maksimale studietider er at finde på Stk. 2. Hvis en studerende ikke opfylder betingelsen i stk. 1, kan den studerendes indskrivning bringes til ophør. Kapitel 7. Merit og overgangsbestemmelser 16. Merit Studienævnet kan efter ansøgning godkende, at beståede fagelementer fra en anden uddannelse på samme niveau træder i stedet for fagelementer på det centrale fag på bachelorniveau i Informationsvidenskab og kulturformidling. Stk. 2. Fagelementer, der ønskes aflagt ved andre uddannelser på samme niveau, skal forhåndsgodkendes af studienævnet. Stk. 3. Den studerende har pligt til at oplyse om og søge om merit for tidligere beståede uddannelseselementer for uafsluttede uddannelser på samme niveau. Stk. 4. Af uddannelsens strukturerede forløb i 10, stk. 6, fremgår et mobilitetsvindue på 45 ECTSpoint, inden for hvilket den studerende ved ansøgning kan benytte 30 ECTS-point til studieophold, projektorienterede forløb og lignende. Stk. 5. Ved forhåndsmerit til fag ved andre uddannelsesinstitutioner forpligter den studerende sig til at søge merit for de pågældende fag samt sende dokumentation, når fagene er bestået. Den studerende forpligter sig desuden til at oplyse om ændringer i forhåndsmeritten. 17. Overgangsbestemmelser Senest 1 ½ år efter denne studieordnings ikrafttræden (jf. 18) lukkes alle tidligere studieordninger for det centrale fag på bachelorniveau i Informationsvidenskab og kulturformidling, og der kan dermed ikke længere aflægges prøver efter disse studieordninger. For uddannelser med propædeutik svarende til 30 hhv. 60 ECTS-point lukkes de tidligere studieordninger senest 2 hhv. 2 ½ år efter denne studieordnings ikrafttræden. Stk. 2. Prøver aflagt efter tidligere studieordninger for det centrale fag på bachelorniveau i Informationsvidenskab og kulturformidling ækvivalerer med 2012-studieordningen som anført nedenfor. Beståede prøver kan overføres til 2012-studieordningen, og den studerende afslutter uddannelsen i henhold til reglerne i denne. 25

26 Stk. 3. Beståede prøver aflagt efter tidligere studieordninger for det centrale fag på bachelorniveau i Informationsvidenskab og kulturformidling overføres til 2012-studieordningen jf. nedenstående skema studieordning ECTS-point 2012-studieordning ECTS-point Vidensmedier 10 Vidensmedier 10 Vidensformer 10 Vidensformer 10 Projektarbejde A 20 Projektarbejde A 20 Informationsarkitektur og informationssøgning 20 Informationsarkitektur og informationssøgning 1 samt Kommunikation og læring 10 Kommunikation og formidling 10 Bibliotek og samfund 10 Bibliotek og samfund 10 Digitale videnssystemer 10 Digitale videnssystemer 10 Projektarbejde B 20 Projektarbejde B 20 Videnskabsteori og metode 10 Videnskabsteori og metode 10 Videnstyring 10 Videnstyring 10 Mediekultur 10 Mediekultur 10 Brugeradfærd og interaktive informationsrum 10 Brugeradfærd og interaktive informationsrum 10 Projektarbejde C 15 Projektarbejde C 15 Bachelorprojekt 15 Bachelorprojekt 15 Kapitel 8. Studiestartsprøve, tilmelding til fag og prøver samt overgang mellem bachelor- og kandidatuddannelse 18. Bestemmelser for studiestartsprøven Indhold Særlige bestemmelser Aktiv deltagelse i form af 80% fremmøde på tværs af skemalagt undervisning i Vidensformer, Vidensmedier og Informationsarkitektur og Informationssøgning inden for den ordinære prøveperiode. Prøveform: Aktiv deltagelse. Syge-/omprøve: Den studerende skal aflevere et reflektionsnotat over studiestarten. Bedømmelse: Intern med én eksaminator bedømt Godkendt/Ikke godkendt. Tidsmæssig placering: Ordinær prøve: uge Omprøve: uge Den studerende har to forsøg til at bestå studiestartsprøven. Omprøve afholdes senest 3 måneder efter studiestart. 26

27 Omprøven består af et refleksionsnotat af 3 normalsider over studiestarten. Refleksionsnotatet skal basere sig på den studerendes refleksioner over minimum to af følgende elementer: oplevelser i forbindelse med studiestarten deltagelse i undervisningen læsning af undervisningsgrundlag motivation for at søge ind på studiet tanker om studiet og mulige karriereveje/job efter endt uddannelse. 19. Tilmelding til fag og prøver Fakultetet sikrer, at den studerende er tilmeldt fag og prøver svarende til 30/60 ECTS-point henholdsvis hvert halve/hele studieår på det relevante studietrin, uanset om den studerende mangler at bestå prøver fra tidligere studieår. Tilmelding til fag og prøver sker på baggrund af uddannelsens strukturerede forløb. Fakultetet sikrer desuden tilmelding til omprøve i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf, hvis den studerende ikke består den ordinære prøve. Stk. 2. Såfremt der er flere ansøgere end ledige pladser til et fagelement, anvender fakultetet lodtrækning. Fakultetet har ansvar for at sikre, at ingen studerende bliver studietidsforlænget på grund af en afvist tilmelding. Stk. 3. Fakultetet kan dispensere fra stk. 1, såfremt der foreligger usædvanlige omstændigheder. Stk. 4. Tilmelding til valgfag og tilvalg er bindende. Stk. 5. Den studerende tilmelder sig selv til 3. prøveforsøg, med mindre fagelementet er en forudsætning for et efterfølgende fagelement. I dette tilfælde tilmelder fakultetet til 3. prøveforsøg. 20. Overgang mellem bachelor- og kandidatuddannelse En studerende, der mangler færre end 30 ECTS-point for at bestå bacheloruddannelsen, kan efter ansøgning tilmeldes fag på op til 30 ECTS-point på den kandidatuddannelse, vedkommende har retskrav på, eller på en kandidatuddannelse, hvor der ikke er adgangsbegrænsning. Stk. 2. Tilladelse gives på baggrund af en vurdering af den studerendes faglige forudsætninger for at gennemføre og bestå bacheloruddannelsen og samtidigt gennemføre fag på kandidatuddannelsen. Der vil blive lagt vægt på den studerendes hidtidige studieforløb, herunder om bachelorprojektet er bestået. Kapitel 9. Ikrafttræden, dispensation og godkendelse 21. Ikrafttræden 2012-studieordningen for det centrale fag på bachelorniveau i Informationsvidenskab og kulturformidling træder i kraft den 1. september 2012 og gælder for studerende, der er optaget på dette fag den 1. september 2012 eller senere. Stk træder i kraft 1. september 2014 for studerende, der er indskrevet på det centrale fag på bachelorniveau i Informationsvidenskab og kulturformidling 1. september 2014 eller senere. For studerende, der er indskrevet på det centrale fag på bachelorniveau i Informationsvidenskab og kulturformidling inden 1. september 2014, træder 19 i kraft 1. september Dispensation Studienævnet kan dispensere fra de regler i studieordningen, som er fastsat af studienævnet, når der foreligger usædvanlige forhold. 27

28 23. Godkendelse Studieordningen er godkendt af studienævnet for Det Informationsvidenskabelige Akademi den 30. maj Studieordningen er justeret og godkendt af studienævnet for Det Informationsvidenskabelige Akademi den 17. april Studieordningen er justeret og godkendt af dekanen for Det Humanistiske Fakultet den 12. december Studieordningen er justeret og godkendt af studienævnet for Det Informationsvidenskabelige Akademi den 22. januar Studieordningen er justeret og godkendt af dekanen for Det Humanistiske Fakultet den 31. januar Studieordningen er justeret af Det Humanistiske Fakultet den 29. august Studieordningen er rettet af Det Humanistiske Fakultet den 17. april og 7. september Ulf Hedetoft Dekan /Annette Moe Studiechef 28