Arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune

Transkript

1 Arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune Norddjurs Udfordringer og resultater 1. kvartal 2007 Beskæftigelsesregion Midtjylland Maj 2007

2 Forord Denne rapport indeholder en beskrivelse af de største udfordringer på arbejdsmarkedet i Norddjurs, nogle overordnede beskæftigelsespolitiske data for Norddjurs og de seneste resultater for ministerens mål. Formålet med rapporten er at understøtte Jobcenter Norddjurs i arbejdet med jobcentrets beskæftigelsesplan for Rapporten er en foreløbig analyse af arbejdsmarkedet i Norddjurs og resultaterne for ministerens mål efter første kvartal Den danner udgangspunkt for en drøftelse af arbejdsmarkedssituationen i Norddjurs mellem jobcentret og Beskæftigelsesregion Midtjylland. På baggrund af drøftelsen med jobcentret vil rapporten - sammen med de tilsvarende rapporter for de øvrige jobcentre i regionen - danne grundlag for en sammenfatning af jobcentrenes resultater m.m.. Sammenfatningen vil blive drøftet på Det Regionale Beskæftigelsesråds møde i juni Rapporten giver et hurtigt overblik til brug for at vurdere kommunen i f.h.t. gennemsnittet for den midtjyske region. For mere detaljerede oplysninger om kommunerne i Midtjylland vil der senere blive udarbejdet et bilag til rapporten, hvor der kan findes uddybende oplysninger om arbejdsmarkedet i de enkelte kommuner i Midtjylland. Bilaget vil blive udsendt til alle jobcentre. Det er håbet med denne rapport, at beskæftigelsespolitiske interessenter i Norddjurs Kommune får nyttig viden om kommunens arbejdsmarkedsforhold. Yderligere analyser og statistikker kan findes på Beskæftigelsesregionens hjemmeside. Eksemplarer af rapporten kan rekvireres i Beskæftigelsesregionen ved henvendelse på telefon eller på mail brmidt@ams.dk Er der behov for yderligere data om kommunen, vil Beskæftigelsesregionen naturligvis være behjælpelig med at fremskaffe disse. Maj 2007 Med venlig hilsen Palle Christiansen Direktør Beskæftigelsesregion Midtjylland 1

3 Indhold Forord... 1 Udfordringer på arbejdsmarkedet i Norddjurs... 3 Fakta om arbejdsmarkedet i Norddjurs... 4 Udbudssiden... 5 Efterspørgselssiden...10 Ministerens mål

4 Udfordringer på arbejdsmarkedet i Norddjurs Udbredt mangel på arbejdskraft Der er mangel på arbejdskraft for hver 5. stillingsbetegnelse på arbejdsmarkedet. Manglen er særlig udbredt inden for byggefagene, jern og metal, transport og salg. Stigende antal arbejdspladser Antallet af arbejdspladser forventes at stige i de kommende år. Stigningen forventes at være størst inden for forretningsservice, bygge og anlæg, transport og dele af industrien. Faldende arbejdsstyrke Indtil 2017 forventes arbejdsstyrken at falde med 5,5% i Norddjurs, mens den falder med 0,6% i hele Midtjylland. Derfor er det nødvendigt med en indsats for at udvide arbejdsstyrken i kommunen. Opkvalificering af ledige Alle ledige dagpengemodtagere er i matchgruppe 1 og 2. Matchkategoriseringen af dagpengemodtagere adskiller sig væsentligt fra matchkategoriseringen i hele regionen. Mange kortuddannede og faglærte i arbejdsstyrken Arbejdsstyrkens uddannelsesniveau er lavere i Norddjurs end i regionen som helhed. Men Norddjurs er den kommune, der har den relativ højeste andel af faglærte i regionen. Traditionen for at gennemføre en erhvervsuddannelse bør optimeres yderligere fremover. Overledighed blandt kvinder I Norddjurs er 57% af alle ledige kvinder. Det er i særlig grad kvinder i aldersgruppen år, der er ledige (69% af alle ledige). Stigende antal sygedagpengemodtagere Antallet af sygedagpengemodtagere er steget med 14% fra 2005 til Krav om høj geografisk mobilitet På trods af stigende antal arbejdsplader har Norddjurs den næsthøjeste ledighed i regionen. Det stiller høje krav til geografisk mobilitet også blandt de ledige. Ministerens mål Ny chance til alle målgruppen kontanthjælpsmodtagere, der gennem et år ikke har modtaget et aktivt tilbud er steget med 60%. Regionalt er stigningen 32%. 3

5 Fakta om arbejdsmarkedet i Norddjurs Norddjurs Regionen Indbyggere 1. januar Befolkningsudvikling 2005 til ,0% 1,2% Udvikling i arbejdsstyrken 2005 til ,2% 0,8% Udvikling i beskæftigelsen 2005 til (2,9%) (2,1%) Arbejdsstyrkens erhvervsfrekvens ,9% 77,5% Antal ledige fuldtidspersoner marts Ledighedsprocent marts ,7% 3,2% Sygedagpengemodtagere (fuldtidspersoner) januar til november 2005 Sygedagpengemodtagere (fuldtidspersoner) januar til november 2006 Dagpengemodtagere i matchgruppe 1 - april (96,8%) (76,0%) Dagpengemodtagere i matchgruppe 2 - april (3,2%) (20,5%) Dagpengemodtagere i matchgruppe 3 - april % 450 (3,4%) Kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 1 - april (4,8%) 484 (2,9%) Kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 - april (9,5%) 981 (6,0%) Kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 3 - april (15%) (12,5%) Kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 4 - april (44,9%) (53,6%) Kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 5 - april (19,1%) (22,9%) Ministermål 1 Fald i arbejdskraftreserven 16% 15% Ministermål 2 Mål 1: Andel i job eller ordinær uddannelse Mål 2: Selvforsørgelse Mål 3: Andel i aktivering 12,1% 7,6% 15,7% 13,7% 8,6% 15,1% Ministermål 3 Fald i antallet af unge ledige 17% 19,0% 4

6 Udbudssiden I det følgende beskrives den seneste og forventede udvikling i befolkning og arbejdsstyrke, befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet og ledighedsudviklingen i det seneste år i Norddjurs Kommune. 1 Demografisk modvind Pr. 1. januar 2007 har Norddjurs Kommune i alt indbyggere, svarende til 3,1% af befolkningen i Region Midtjylland. Kommunebeskrivelsen fra 2006 viste, at Norddjurs har haft en lav vækst i befolkningen i de seneste 10 år. De nye tal viser, at denne udvikling er fortsat fra 2005 til 2007, hvor den samlede befolkning er faldet med 16 personer. Norddjurs er en af de kommuner i regionen, hvor befolkningen er steget mindst fra 2005 til Kun Skive, Lemvig og Struer har en lavere befolkningstilvækst end Norddjurs. Hovedparten af faldet i Norddjurs har været blandt personerne i alderen under 15 år, hvor der har været et fald på 206 personer (2,7%). Positiv befolkningsprognose, men Danmarks Statistiks befolkningsprognose viser, at befolkningstallet i Norddjurs forventes at bevare status quo i de kommende 10 år dog med den forskydning at der bliver relativt langt flere i aldersgruppen blandt de 67 årige og ældre end blandt de erhvervsaktive. Samlet set forventes befolkningstallet at stige med 19 personer på 10 års sigt, en så lille fremgang, at det ikke kan registreres procentuelt. En stor del af væksten forventes dog blandt de 67-årige og ældre (1.835 personer). Omvendt forventes der et fald på 722 personer (- 2,9%) i den erhvervsaktive alder. Det er den 14 højeste forventede vækst i regionen (fem kommuner har således et større fald blandt de erhvervsaktive end Norddjurs). I regionen som helhed forventes dog kun en vækst på 1,1%. I det kommende år fra 2007 til 2008 forventes uændret befolkningstal i Norddjurs. Fald i arbejdsstyrken i de seneste 10 år Den mindre positive udvikling i befolkningen i Norddjurs har medført en negativ udvikling i udbudet af arbejdskraft. Arbejdsstyrken er faldet med 855 personer (4,43%) i de seneste 10 år. Det bemærkes dog, at der fra 2005 til 2006 har været en vækst på 220 personer (1,1%). Da der kun er tale om en stigning i et enkelt år er det imidlertid for tidligt at vurdere om denne tendens holder og om den negative udvikling er stoppet. Kun tre kommuner har haft et større fald i arbejdsstyrken end Norddjurs (Struer, Samsø og Lemvig). I regionen som helhed er arbejdsstyrken steget med personer fra 1996 til 2006 (1,4%). Heraf er over halvdelen af væksten kommet fra 2005 til 2006, hvor arbejdsstyrken er steget med personer (0,8%). 1 Der anvendes tal for , når befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet beskrives, da det er de seneste tal fra Danmarks Statistiks registerbaserede arbejdsstyrkestatistik. 5

7 Nærmest uændret arbejdsstyrke de kommende 10 år Den lave vækst i antallet af personer i den erhvervsaktive alder i befolkningen i de kommende år betyder, at der forventes en nærmest uændret arbejdsstyrke i Norddjurs fra 2007 til Prognosen viser, at der forventes et fald på 61 personer i Norddjurs. I regionen som helhed forventes et fald i arbejdsstyrken på 0,1%. På 10 års sigt forventes arbejdsstyrken at falde med personer i Norddjurs (5,5%), mens den forventes at falde med 0,6% i Midtjylland. Arbejdsstyrken er fremskrevet på baggrund af de nuværende erhvervsfrekvenser og den seneste befolkningsprognose fra Danmarks Statistik. Arbejdsstyrkens udvikling kan påvirkes i positiv retning, hvis befolkningens erhvervsfrekvens og beskæftigelsesfrekvens hæves. Det kan f.eks. ske ved: at fastholde de ældre på arbejdsmarkedet i længere tid at få de unge hurtigere gennem uddannelsessystemet at nedbringe varigheden af ledigheden at få flere indvandrere og efterkommere i beskæftigelse at få flere kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 4 og 5 i beskæftigelse at modvirke afgang fra arbejdsmarkedet p.g.a. sygdom og nedslidning mv. Kommunen kan også hæve arbejdsstyrken ved at tiltrække flere indbyggere til kommunen. Lav erhvervsfrekvens 2 i regionen Arbejdsstyrkens erhvervsfrekvens er med 74,9% en af de laveste i Region Midtjylland i Erhvervsfrekvensen er noget højere for mænd med 78,7 end for kvinder med 70,7%. Til sammenligning er erhvervsfrekvensen for hele den midtjyske arbejdsstyrke på 77,5%. Mens mændenes i hele regionen er på 81,1%, ligger kvindernes erhvervsfrekvens på 73,8%. I Norddjurs er erhvervsfrekvensen lavere for personer med udenlandsk oprindelse end for arbejdsstyrken som helhed. Norddjurs har regionens laveste erhvervsdeltagelse med 47,5% for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. (Til sammenligning er erhvervsfrekvensen i regionen for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande 54,6). Erhvervsfrekvensen for gruppen i Norddjurs er imidlertid steget med 5,7%-point fra 2005 til en af de højeste stigninger i erhvervsfrekvens i regionen I regionen som helhed er erhvervsfrekvensen steget fra 52,5% i 2005 til 54,6% i 2006, en stigning på 2,1%-point. Mange kortuddannede og faglærte i arbejdsstyrken Samlet set er arbejdsstyrkens uddannelsesniveau lavere i Norddjurs end i regionen som helhed. I 2006 var 39,9% af arbejdsstyrken i Norddjurs kortuddannede, mens 43% havde en faglært uddannelse. Norddjurs er det område, hvor der er relativt flest faglærte i arbejdsstyrken, når der sammenlignes med øvrige kommuner. Kun 17,1% havde en videregående uddannelse. Til sammenligning var 36,9% kortuddannede, 37,2% faglærte og 25,9% havde en videregående uddannelse i region Midtjylland. 2 Erhvervsfrekvensen viser hvor stor en andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder (16-66 år), som står til rådighed for arbejdsmarkedet (arbejdsstyrken) 6

8 Næsthøjeste ledighed i regionen Ledighedstallene for marts 2007 viser, at Norddjurs har den næsthøjeste ledighed i Region Midtjylland 4,7% af arbejdsstyrken er ledige mod 3,2% i hele regionen. Siden marts 2006 er ledigheden faldet fra 1134 til 859 fuldtidsledige, svarende til et fald på 24,3%. I samme periode er ledigheden faldet med 28,0% i regionen som helhed. Knap halvdelen af de ledige er i aldersgruppen fra år. Dog er ledigheden højest for ledige mellem år. De årige udgør godt 1/3 af alle de ledige i kommunen I det seneste år er ledigheden faldet for alle aldersgrupperne, men særligt de årige har haft et fald i ledigheden. Overledighed blandt kvinder Ledigheden for kvinderne er 5,8% og dermed markant højere end for mændene med 3,7%. Samtidig er ledigheden faldet mere for mændene det seneste år mens der er blevet 20,3% færre ledige kvinder, er der blevet 29% færre ledige mænd. I Norddjurs udgør kvinderne 57,2% af alle ledige, hvilket ikke adskiller sig fra Regionen, hvor den gennemsnitlige andel er 58%. Andelen af kvinder blandt de ledige er højest for aldersgruppen 30 til 39 år, hvor kvinderne udgør 69,2% alle ledige. Mange a-kasser med lav ledighed Trods den lave ledighed er der store forskelle i ledighedsniveauet i de forskellige a-kasser. For IT-faget og Merkonomer (PROSA) er ledigheden 0% og inden for Danske Sundhedsorganisationer (sygeplejersker mv.) er kun 0,6% af arbejdsstyrken ledige. Ledigheden er også under 2% inden for El-faget og Blik og rør. Ledigheden er højest for ledige forsikrede i Journalistik, Kommunikation og Sprog (15,9%), NNF (8%), 3F (7,6%), Malerfaget og maritime (7,2%), Danske lønmodtagere (DLA) (6,6%) og Kristelig a-kasse 6,4%). Antalsmæssigt er der flest ledige inden for 3F (229 fuldtidsforsikrede), HK (89), Kristelig A- kasse (67) og FOA (61). Gruppen med ikke-forsikrede ledige udgør 164 fuldtidsledige i marts, mens der er 695 forsikrede fuldtidsledige. Lidt flere langtidsledige end i regionen I 4. kvartal 2006 var 5,4% af alle ledige i Norddjurs langtidsledige. Andelen af langtidsledige er lidt højere for mænd end for kvinder, idet 6,3% af mændene og 4,8% af kvinderne er ramt af langtidsledighed. Til sammenligning er 4,6% af alle ledige i regionen langtidsledige. Ligesom i Norddjurs er lidt flere mænd end kvinder langtidsledige, idet andelene er henholdsvis 5,1% og 4,3%. Flest ledige i matchgruppe 1 I april 2007 er dagpengemodtagerne i Norddjurs matchkategoriserede med 96,8% af de ledige i matchgruppe 1, 3,2% i matchgruppe 2 og ingen i matchgruppe 3. Til sammenligning er dagpengemodtagerne i regionen som helhed fordelt med 76,0% i matchgruppe 1, 20,5% i matchgruppe 2 og 3,4% i matchgruppe 3. 7

9 Blandt de kommunale målgrupper er 4,8% (2,9%) kategoriserede i matchgruppe 1, 9,5% (6,0%) i matchgruppe 2 og 6,3% (12,5%) i matchgruppe 3. Tallene i parentes angiver kategoriseringerne for de kommunale målgrupper i hele regionen. 1/4-del af befolkningen i den erhvervsaktive alder er uden for arbejdsstyrken Ud af den samlede befolkning i den erhvervsaktive alder står personer uden for arbejdsstyrken i Norddjurs i De udgør 25,1% af befolkningen i den erhvervsaktive alder mod 22,5% i regionen. Heraf udgør personer, der er i aktivering eller på sygedagpenge og dermed midlertidigt uden for arbejdsstyrken, 12,8%, personer på efterløn eller overgangsydelse 20,3%, pensionister 37,5% og personer på kontanthjælp eller under uddannelse 29,4%. Samlet set er antallet af personer uden for arbejdsstyrken i Norddjurs faldet med 139 personer siden 2005, et fald på 2,2%. Det samlede fald skyldes fald i antallet af personer midlertidigt uden for arbejdsstyrken, personer på efterløn og personer på kontanthjælp eller under uddannelse, mens antallet af pensionister er steget det seneste år. Andelen af personer i den erhvervsaktive alder uden for arbejdsstyrken er den 3. højeste i regionen. Det skyldes, at der er relativt flere på efterløn, overgangsydelse og pension i Norddjurs, mens andelen af personer midlertidigt uden for arbejdsstyrken og personer på kontanthjælp eller under uddannelse er lidt lavere i Norddjurs end i regionen, Fald i aktiveringsomfanget I 4. kvartal 2006 var 931 fuldtidspersoner i aktivering i Norddjurs. Siden 4. kvartal 2005 er antallet af aktiverede faldet med 87 fuldtidspersoner, svarende til et fald på 8,5%. Det mest anvendte aktiveringsredskab i Norddjurs er støttet beskæftigelse. Ud af den samlede aktivering foregår 75% i støttet beskæftigelse, mens aktivering gennem vejledning og opkvalificering udgør 21,4%. Til sammenligning udgør aktivering gennem støttet beskæftigelse 71,8% i hele regionen, mens 25,1% af de aktiverede er i vejlednings- eller opkvalificeringsforløb. Stigning i antallet af sygedagpengemodtagere Den seneste sygedagpengeopgørelse viser, at der fra januar til november 2006 var personer i Norddjurs kommune, der i kortere eller længere tid modtog sygedagpenge, svarende til 715 fuldtidspersoner. Antallet af fuldtidspersoner, der modtager sygedagpenge, er steget fra 625 personer i samme periode i 2005, en stigning på 14,4%. Antallet af sygedagpengemodtagere i Norddjurs svarer til 3,8% af arbejdsstyrken i kommunen. I hele Region Midtjylland svarer antallet af sygedagpengemodtagere til 3,1% af arbejdsstyrken, mens sygedagpengemodtagerne svarer til 3,0% i hele landet. Antallet af sygedagpengemodtagere udgør dermed en næsten lige så stor gruppe som de ledige, der udgør 4,7% af arbejdsstyrken i Norddjurs. 8

10 Arbejdskraftreserve blandt ledige i matchgruppe 4 Ud af de personer i den erhvervsaktive alder uden for arbejdsstyrken er 1841 personer på kontanthjælp (matchgruppe 4 og 5) eller under uddannelse. I opgørelserne over personer uden for arbejdsstyrken er det vanskeligt at adskille gruppen af kontanthjælpsmodtagere fra gruppen af personer under uddannelse. En opgørelse over antallet af ledige i de kommunale målgrupper i april 2007 viser imidlertid, at der aktuelt er 306 personer i matchgruppe 4 og 130 personer i matchgruppe 5 i Norddjurs. Tallene svarer til, at 44,9% af de ledige i de kommunale målgrupper er i matchgruppe 4, mens 19,1% er i matchgruppe 5. Til sammenligning er 53,6% i matchgruppe 4 og 22,9% i matchgruppe 5 i hele Region Midtjylland. 9

11 Efterspørgselssiden I dette afsnit belyses efterspørgslen i Norddjurs ved en gennemgang af udviklingen i antal arbejdspladser, pendlingsmønsteret, erhvervsstrukturen og manglen på arbejdskraft. Antallet af arbejdspladser og beskæftigede er steget fra 2005 til 2006 Pr. 1. januar 2006 var der arbejdspladser i Norddjurs. Siden 2005 er antallet af arbejdspladser øget med 509, svarende til 3,2%. Arbejdspladsudviklingen har været mere positiv i Norddjurs end i regionen som helhed, hvor væksten er på 2,1%. Blandt de årige i Norddjurs er personer i beskæftigelse. Beskæftigelsen i Norddjurs er steget med 493 personer (2,9%) fra 2005 til 2006 mod 2,1% i regionen som helhed. En del pendler til Århus og Randers Samlet set er der langt flere som pendler ud af Norddjurs end ind. Nettoudpendlingen er på personer, fra 2005 til 2006 er pendlingen nærmest uændret. Hovedparten af de som pendler ud af Norddjurs, pendler til Århus og Randers for at arbejde. Erhvervsstrukturen Offentlige og personlige tjenester er langt det største erhverv i Norddjurs med en andel på 35,4% af alle arbejdspladser. Herefter følger Industri med 18,3%. Erhvervsstrukturen i Norddjurs adskiller sig ikke væsentlig fra erhvervsstrukturen i hele Midtjylland, dog er der relativt lidt flere arbejdspladser inden for Landbrug, mens der er relativt færre inden for Finansiering og forretningsservice. Udvikling i erhvervsstrukturen Fra 2005 til 2006 er der i Norddjurs sket en stigning i antallet af arbejdspladser inden for mange brancher. De største stigninger i antallet af arbejdspladser er inden for Sociale institutioner med 143 arbejdspladser (6,2%), Forretningsservice med 113 (16,3%), Detailhandel med 97 (8,8%) og Bygge og anlæg med 83 (6,9%). Desuden har der været mindre stigninger inden for Offentlig administration, Autohandel og Undervisning. I hele regionen er antallet af arbejdspladser også steget inden for de brancher, som har haft de største stigninger i antal arbejdspladser i Norddjurs. Dog er udviklingen gået i modsat retning for en enkelt branche, idet antallet af arbejdspladser, inden for Offentlig administration i regionen som helhed er faldet. Ingen brancher har oplevet store fald i antallet af arbejdspladser i Norddjurs, men Føde,- drikke og tobaksvareindustri samt Træ-, papir og grafisk industri har haft mindre fald, dette adskiller sig ikke fra Region Midtjylland, der også har haft fald i antallet af arbejdspladser inden for disse brancher. I de kommende år forventes antallet af arbejdspladser og beskæftigelsen at stige mest inden for Forretningsservice, Bygge og anlæg, Transport og i Møbel- og Jern og metal-industrien. 10

12 Arbejdsmarkedsbalancen De fire beskæftigelsesregioner udarbejder to gange årligt en Arbejdsmarkedsbalance, som viser beskæftigelsesmulighederne for cirka stillingsbetegnelser på det regionale arbejdsmarked. Arbejdsmarkedsbalancen udarbejdes på grundlag af en række kvantitative data, som fortæller om udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft i regionen. 3 Arbejdsmarkedsbalancen for Midtjylland kan findes på Beskæftigelsesregionens hjemmeside på Mangel på arbejdskraft inden for hver 5. stillingsbetegnelse Arbejdsmarkedsbalancen viser, at der meldes om mangel på arbejdskraft inden for hver 5. stillingsbetegnelse på arbejdsmarkedet i Midtjylland. Det svarer til, at der er mangel på arbejdskraft inden for 334 ud af de stillingsbetegnelser, der anvendes på Jobnet. Fordelt på erhvervsområder viser Arbejdsmarkedsbalancen, at der især er mangel på arbejdskraft inden for erhvervsområderne: Bygge- og anlæg, Jern, metal og auto, Transport, post, lager- og maskinførerarbejde og Salg, indkøb og markedsføring, hvor der er mangel på arbejdskraft inden for 40% eller flere af stillingsbetegnelserne. Selv om der er størst mangel på arbejdskraft inden for disse områder, skal det bemærkes, at der aktuelt er mangel på arbejdskraft inden for de fleste erhvervsområder og derfor, at manglen er markant mere udbredt end tidligere. Paradoksproblemer Det er også vigtigt at have fokus på områder med paradoksproblemer d.v.s. områder, hvor virksomhederne har rekrutteringsvanskeligheder samtidig med, at ledigheden er relativt høj. Der er mange stillingsbetegnelser med paradoksproblemer i Midtjylland. Der er flest ledige inden for stillingsbetegnelserne pædagogmedhjælper, fabriksarbejder, lagerarbejder, kontorassistent og træindustriarbejder. Også oplysninger om mindre gode og gode beskæftigelsesmuligheder Arbejdsmarkedsbalancen giver også information om stillingsbetegnelser, hvor der er h.h.v. mindre gode og gode beskæftigelsesmuligheder. Stillingsbetegnelser i kategorien mindre gode beskæftigelsesmuligheder kendetegnes ved at have høj ledighed og få jobåbninger. I kategorien gode beskæftigelsesmuligheder er stillingsbetegnelserne derimod kendetegnet ved lav/moderat ledighed og mange jobåbninger. Arbejdsmarkedsbalancen viser, at der er 642 stillingsbetegnelser i gruppen med mindre gode beskæftigelsesmuligheder og 538 stillingsbetegnelser med gode beskæftigelsesmuligheder. 3 Nærmere information om Arbejdsmarkedsbalancen kan findes på beskæftigelsesregionens hjemmeside Her er det også muligt at se, hvordan alle stillingsbetegnelser er kategoriseret i Arbejdsmarkedsbalancen. På nuværende tidspunkt kan Arbejdsmarkedsbalancen ikke opdeles på kommuner eller arbejdskraftområder, men kun på beskæftigelsesregioner. Det forventes, at der vil komme en geografisk opdeling på sigt. 11

13 Ministerens mål Dette afsnit beskriver de seneste resultater for ministerens tre mål. Mål 1 Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed, dvs. arbejdskraftreserven, bliver nedbragt. Den seneste opgørelse 4 viser, at antallet af ledighedsberørte i Norddjurs er faldet fra til personer, svarende til et fald på 6%. Til sammenligning er antallet af ledighedsberørte i hele Midtjylland faldet med 7%. I samme periode er antallet af ledige med mere end 3 måneders sammenhængende ledighed (arbejdskraftreserven) faldet fra til personer i Norddjurs, svarende til et fald på 16%. I hele regionen er arbejdskraftreserven reduceret med 15%. Hermed udgør arbejdskraftreserven i Norddjurs 44% af alle ledighedsberørte, svarende til et fald på 5% i forhold til forrige opgørelse. Tallene for Norddjurs dækker over et fald i antallet af ledighedsberørte i de kommunale målgrupper på 21%, mens antallet af forsikrede ledighedsberørte er faldet med 4%. I forhold til arbejdskraftreserven er faldet 21% for de kommunale målgrupper og 14% for de forsikrede ledige. En aktuel måling over en enkelt uge for ledige dagpengemodtagere i Norddjurs viser, at der i uge var 983 personer berørt af ledighed. Heraf udgjorde arbejdskraftreserven 382 personer (hvoraf 236 var kvinder), svarende til 39 %. Mål 2 Ny chance til alle Målgruppen for indsatsen er kontanthjælpsmodtagere, som gennem et år ikke har modtaget et aktivt tilbud. I Norddjurs er målgruppen i perioden 2003 til 2005 opgjort til 253 personer, og ved udgangen af 2006 er målgruppen steget med 60% til 404 personer. Til sammenligning er målgruppen i hele Region Midtjylland er steget med 32%. Mål 2 er opdelt i 3 underliggende mål. I. For det første skal flere personer fra målgruppen i job eller ordinær uddannelse. Målet er, at 25% af målgruppen skal være i job eller ordinær uddannelse, når indsatsperioden slutter den 1. juli Den seneste opgørelse fra 4. kvartal 2006 viser, at 12,12% af målgruppen i Norddjurs er i job eller uddannelse mod 13,7% i hele Midtjylland og 11,7% på landsplan. II. For det andet skal flere personer kunne forsørge sig selv. Målet er, at målgruppen skal være i stand til at forsørge sig selv i mindst 15% af tiden. 4 Opgørelsen er lavet for perioden uge til uge sammenlignet med perioden uge til uge

14 Den seneste opgørelse fra 4. kvartal 2006 viser, at 7,6% i Norddjurs er selvforsørgende mod 8,6% i hele Midtjylland og 7,6% på landsplan. III. For det tredje skal flere være i gang målet er, at målgruppen skal være i aktivering mindst 40% af den tid, hvor de modtager kontant- eller starthjælp. Her viser den seneste opgørelse fra 4. kvartal 2006, at 15,7% af målgruppen i Norddjurs er i aktivering mod 15,1% i Midtjylland og 9,8% på landsplan. Mål 3 Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år bliver nedbragt i forhold til året før. Den seneste opgørelse fra uge til uge viser, at antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps - introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år opgjort som helårspersoner er nedbragt med 17% i forhold til samme periode året før i Norddjurs. Det svarer til 78 færre unge helårspersoner i Norddjurs. Til sammenligning er antallet af unge ledige i hele regionen reduceret med 19% i samme periode. 13