KRESTON DANMARK Et landsdækkende samarbejde mellem uafhængige danske statsautoriserede revisionsvirksomheder.

Transkript

1 S tat S a u t o i S d v i S o Sid 2 VIES ikk kun n kiklig handling Sid 3 Lmpls af visionspligtn i hnhold til åsgnskabslovn Sid 3 Ulovlig aktionælån nu dt alvo Sid 4 Slskabs skattog momsmæssig bhandling af tab på dbito Sid 5 Rntswaps fodl og ulmp Sid 6 Mang kan bliv fitagt fo affaldsgby Sid 6 Favalg af vision n sto bslutning Sid 7 Vækstkaution ltt finansiingn Sid 7 Vi not at Dt konstuktiv altnativ: KRESTON DANMARK Et landsdækknd samabjd mllm uafhængig dansk statsautoisd visionsviksomhd. Vi kombin dn mind visionsviksomhds fodl md dn stos ssouc. C.E. Chistiansns Vj 56, 4930 Maibo Tlfon , Tlfax Søndgad 14, 1. sal, 4900 Nakskov Tlfon , Tlfax K s t o n D n m a k m m b o f K s t o n I n t n a t i o n a l A global ntwok of indpndnt accountants

2 2 VIES IkkE kun En kikelig handling af las gosvig, ansvashavnd daktø af MomsMail Dn 1. janua 1993 tådt dt Ind Makd i kaft i EU. En vitabl moms- og toldvolution, d va tænkt som dt føst skidt fm mod t ægt momshamonist makd i EU, hvo gæns og moms ikk læng skull væ nogn hinding fo handl EU-landn imllm. Mn sådan gik dt jo ikk og sådan komm dt næpp hll til at gå i vos lvtid. En af d gl, d blv indføt i 1993 og faktisk blvt udvidt så snt som dn 1. janua i å, gln om kundns momsgisting som foudsætning fo at kunn lv va og ydls momsfit. Mgt kot, så skal to foudsætning væ opfyldt fo, at n viksomhd i ét EU-land kan lv momsfit til n kund i t andt EU-land: 1. E d tal om va, skal van folad sælgs land 2. Kundn skal væ momsgistt i t andt EU-land nd sælgs land dtt gæld momsfi salg af båd va og ydls Tilbag i d tidlig 1990 gav dtt anldning til n dl tank om, hvodan båd myndighd og viksomhd skull sik sig, at gln på omådt blv ovholdt sultatt blv VIES. VIES n fokotls fo Vat Infomation Exchang Systm og n slags paaply, d blandt andt dækk dt, vi på dansk knd som Listsystmt. Ud ov Listsystmt indhold VIES også t væktøj til viksomhdn, nmlig t væktøj, d kan kontoll, om d til t givnt viksomhdsnumm (ksmplvis t dansk CVR-numm) tilknyttt n momsgisting. Væktøjt ha aldig fåt nogt dcidt navn andt nd VIES VAT numb validation. Dn glmt isiko Fo nyligt kunn dt i pssn læss, at SKAT gnnm n samkøing af gist havd fundt ufoholdsmæssigt mang tilfæld, hvo dansk viksomhd ikk sikd sig, at va, d va faktut momsfit som EU-lvanc, nt faktisk folod landt. Dt foholdsvist nyt i hvt fald i offntlighdn at d dansk myndighd sætt fokus på omådt. Dtt i modsætning til myndighdn i vos naboland, hvo ksmplvis d tysk myndighd ha y fo at gå mgt aktivt og igidt til væks i kontolln af d tysk viksomhds opfyldls af foudsætningn fo momsfi EU-lvanc. Eft pssomtaln ha SKAT udsndt bv til n lang ækk viksomhd und ovskiftn Sid ikk tilbag md Sotp. SKATs ovskift sædls vlvalgt, fo tilsynladnd mang viksomhd ikk kla ov, at dn økonomisk isiko fo fjln påhvil sælg og ikk køb. Hvis dt sålds vis sig, at n viksomhd ha solgt va udn at opkæv moms, og dt ikk kan dokumnts, at van ha foladt Danmak, ll dt vis sig, at kundn nt faktisk ikk momsgistt så hæft sælgn fo dn dansk moms. Og vl at mæk n moms, som n salgsmoms, og dmd ikk kan fatækks på momsangivlsn. Slvfølglig kan sælg js t civiltsligt kav mod køb, mn sandsynlighdn fo at få t sådant honot hos n kontakt, d i fovjn ha lavt sædls unt tav nok tmmlig lill. Afdæk og minim isikon Dt faktisk foholdsvist nklt at minim isikon fo at komm til at stå md n ikk ubtydlig momsftbtaling, hvis ba nogl få og nkl åd følgs, nå dt gæld momsfi EU-handl: 1. Lvé aldig va ab fabik ll på dansk adss til ny/ukndt kund og aldig hvis kundn ønsk at btal stø pngbløb kontant (husk i dnn fobindls hvidvaskningsgln) 2. Søg fo at få og opbva fagtdokumntation fo vans tanspot ud af landt isæ hvis dt kundn, som fostå/ btal tanspotn 3. Kontoll altid n ny kunds idntitt gnnm psonlig papi (pas mv.), opslag i viksomhdsdatabas mv. og søgning på intnt. 4. Kontoll kundns momsnumm i VIES ntn a. Indn hv lvanc ll b. Piodisk, f.ks. n gang om måndn ll hvt kvatal. Paksis vis, at viksomhd, som systmatisk vific kundns momsgisting, figø sig fo momsansvat dvs. ikk hæft fo momsn slvom viksomhdn nt faktisk ha lvt va/ydls til n ikk momsgistt pson ll viksomhd. Ansvat altså ikk objktivt. Vifikationn kan fotags manult på Euopa-Kommissionns hjmmsid: vishom.do ll vd hjælp af t af d udbudt massvifikationspogamm. Hvo mækligt dt nd mått lyd, ingn af ovnstånd handling kævt vd lov. Som sælg af va og ydls til kund i and EU-land, dt lt fuldstændigt fit, hvilkn dokumntation fo momsfihdn d skaffs og opbvas. Konklusionn dog gansk kla: Risikon omvndt popotional md mængdn af dokumntation. Og isikon? Økonomisk dn sædls lt at bgn dn udgø 25 % af lvancns pis. I mang tilfæld vil t sådant tab ikk ba spis fotjnstn på handln, dt vil gø n givn fotning dikt undskudsgivnd.

3 lempelse af EVISIonSplIgtEn 3 I henhold til åsegnskabsloven af thomas tai bang Chistnsn, advokat, hjulmand kaptain Md vikning p. dn 1. janua 2011 gln i åsgnskabslovn om visionspligt fo viksomhd i gnskabsklass B blvt lmpt. Sigtt md n vision kot fotalt at udsty åsappotn md n udtalls fa n uafhængig sagkyndig pson, vison, som vd sin visionspåtgning klæ, hvovidt åsappotn giv t tvisnd billd. En vision vil sålds øg tovædighdn af åsappotn. I dn sammnhæng dt vigtigt at husk på, at t favalg af vision ikk t favalg af åsappotn. Viksomhdn skal fotsat udabjd og aflægg åsappot, også slv om åsappotn ikk vids. Tidlig kunn n viksomhd favælg at lad sin åsappot vid, hvis viksomhdn i to på hinandn følgnd gnskabså ikk ovskd to af følgnd støls opgjot på balanctidspunktt: 1. n balancsum på 1,5 mio. k. 2. n nttoomsætning på 4 mio. k. og 3. t gnnmsnitligt antal hltidsbskæftigd i løbt af gnskabsåt på 12. P. 1. janua 2011 bløbsgænsn fo balancsummn og nttoomsætningn sat op/lmpt til hnholdsvis 4 mio. k. og 8 mio. k., så fl viksomhd nu ha mulighd fo at favælg visionn. Holdingslskab skal dog fotsat vids. D ny gældnd bløbsgæns i åsgnskabslovn følgnd: 1. n balancsum på 4 mio. k. 2. n nttoomsætning på 8 mio. k. og 3. t gnnmsnitligt antal hltidsbskæftigd i løbt af gnskabsåt på 12. I akti- og anpatsslskab dt slskabts gnalfosamling, d md simplt fltal kan tæff bslutning om, at slskabts åsappot ikk skal vids, hvis btinglsn hfo til std. En sådan bslutning kan kun tæffs på n odinæ gnalfosamling og vil aln væ gældnd fo slskabts fmtidig åsappot. Hvis t akti-/anpatsslskabs åsappot undlagt visionspligt, ll såfmt slskabt fivilligt ha valgt at lad slskabts åsappot vid, skal slskabts viso anmlds til Ehvvs- og Slskabsstylsn. Hvis slskabts viso dimod aln bnytts til and opgav nd gntlig vision fo ksmpl udabjdls af mllmbalanc til bug fo vdtagls af t kstaodinæt udbytt d ikk kav om, at viso skal anmlds til Ehvvs- og Slskabsstylsn. Tidlig skull t slskabs anvndls af viso fmgå af slskabts vdtægt, mn i dn ny lov om akti- og anpatsslskab (Slskabslovn) dtt ikk læng t kav. Dt btyd, at slskabt fi fo at ænd vdtægt, hv gang d mått sk tilvalg/ favalg af visionspligtn. ulovlige aktionælån nu E det alvo af finn Elkjæ, Statsautoist viso Fo ikk så læng sidn ha vi fåt n ny slskabslov, d blandt andt nyt indhold ny bgb. Dt, d fø kaldts aktionælån og anpatshavlån, hdd nu udlån til kapitalj ll kapitaljlån. Dt modnisingsudvalg, d ha abjdt md dn ny lov, foslog, at d gnlt skull væ mulighd fo at yd lån til slskabts j indn fo d fi sv, mn n sådan lmpls gik ikk ignnm Folktingt, og lovgivningn sålds på dt punkt uændt. Mang ha gnnm fl å haft ulovlig aktionælån udn Ehvvs- og Slskabsstylsn ha agt på dtt. Nogt tyd imidltid på, at Ehvvs- og Slskabsstylsn fmov vil ag på diss ulovlig lån, d skal fmgå af slskabts åsappot, hvilkt d altid ha skullt. D natuligvis ikk nogt fokt i, at Ehvvs- og Slskabsstylsn ag på ulovlig lån. Mn mådn, hvopå d ag, kan diskuts, ikk mindst st i lyst af, at man fo kot tid sidn siøst ovv jd at gø udlån til jn lovlig, hvis dt kunn umms i slskabts fi sv. D tus sålds i n konkt sag, som jg knd til, md, at sagn ovdags til bagmandspoli tit. Dt vill nok klæd Ehvvs- og Slskabsstylsn at indld n dialog md slska bt, om foholdts alvolighd, indn man fa ud md tusl om anmldls til bag mandspolitit. Lånt skal indfis indn 6 ug, hvilkt også kan fokomm n anls damatisk hnst til, at d i mindst 13 å ikk ha væt agt fa Ehvvs- og Slskabsstylsns sid. Et andt fohold, d kan diskuts, om dn nt, d skal bgns af ulovlig lån, imlig. Rntn fastsætts til Nationalbankns officill udlånsnt md tillæg på 7 % ifølg ntlovn og ydlig 2 % ifølg dn såkaldt ikafttædlssbkndtgøls. P.t. d sålds tal om n nt på m nd 10 %. Dtt fokomm næpp imligt fo t mang i btagtning af dt nuvænd lav ntnivau i samfundt.

4 4 SElSkabES SkattE- og MoMSMæSSIgE behandling af tab på debitoe af Ebb Mlchio, Snio tax manag, cand.ju. /Jns Staugaad,Vat manag EVItaX Fa indkomståt 2010 skal slskab vd opgølsn af dn skattpligtig indkomst mdtag gvinst og tab på foding ft t lagpincip. Tilgodhavnd fa salg af va og tjnstydls dog undtagt. D dog ikk m undtagt, nd slskabt fo diss kan vælg t lagpincip. Tab ft alisationspincippt Fo fotningsdbito gæld, som udgangspunkt, at fadag kan fotags på dt tidspunkt, hvo tabt kan konstats. Paksis om fadag fo tab på dbito udviklt på gundlag af gln i statsskattlovn. Dt afgønd, på hvilkt tidspunkt tabt skal påvik dn skattpligtig indkomst. Tab på fotningsdbito skal fatækks i dt indkomstå, hvo tabt konstatt og kan gøs ndligt op. Kun und sælig omstændighd kan dt f.ks. vd hjælp af n klæing fa n bobsty anss fo sandsynliggjot, at n foding hlt ll dlvist anss fo tabt. Sælig omstændighd kan væ dbitos indtådt konkus, btalingsstandsning ll lignnd. Tabsfadag kan fotags, slv om uholdlighdn ikk konstatt vd fogævs udlæg ll and tsskidt. Md hnsyn til kavn til konstatingn af t tab på dbito ll til sandsynliggøls af t fovntt tab på dbito skal diss væ opfyldt i dt indkomstå, hvo tabt ønsks fatukkt, jf. bl.a. SKM ØLR. I SKM ØLR bmækd landsttn, at t tab ikk kan anss fo konstatt, blot fodi man ikk ønsk at afhold inkassoomkostning. Tab ft lagpincippt Slskabt kan ft kusgvinstlovns 25, stk. 5 vælg at anvnd t lagpincip vd opgøls af gvinst og tab på fotningsdbito. Vælgs lagpincippt fo diss foding, man ikk læng i n situation, hvo man skal vud, om tabt konstatt ll j. Man skal dimod vud fodingns vædi. Dt min opfattls, at fadag fo tab på fotningsdbito ft lagpincippt vil kæv, at d sk vædiansættls af fodingn. Dt min opfattls, at dt vil væ muligt at opgø tabt md baggund i n skønsmæssig vædiansættls af dn samld potfølj af fotningsdbito. Vd dnn vædiansættls vil man ukitisk kunn anvnd d gnskabsmæssig hnføt tab til dbito som gundlag fo opgølsn af handlsvædin af slskabts fotningsdbito. D vil sålds kunn væ hamoni mllm dn gnskabsmæssig og skattmæssig vædiansættls. Dn gnskabsmæssig vædi skal væ t udtyk fo t tvisnd billd. Vælg man lagpincippt, vil diskussion md SKAT altså ikk læng gå på, om tabt konstatt ll j, mn dimod væ n diskussion om handlsvædin. Diskussionn om handlsvædin nogt m subjktiv nd diskussionn om, hvovidt tabt konstatt, d næm kan btgns som n objktiv vuding. Da SKAT højst sandsynligt vil accpt dn gnskabsmæssig vædi, vil dn subjktiv diskussion næmst væ illusoisk. Dt vos vuding, at hvis man kan fotag n n fonuftig gnskabsmæssig vuding af dbiton, vil tabsfadag ft lagpincippt væ hutig og nmm at opnå, nd hvis man vælg alisationspincippt, idt tabt h føst påvik indkomstn på dt tidspunkt, hvo tabt konstats. Vælgs lagpincippt vil dt væ gældnd fo samtlig fotningsdbito, man kan altså ikk udvælg nklt dbito til lagpincippt. Nå lagpincippt valgt, kan dnn opgølssmåd kun ænds ft tilladls fa SKAT. Moms Eft momslovns bstmmls d som hovdgl kun fadag fo konstatd tab på dbito. Undtaglssvist kan d dog godknds fadag fo fovntd tab på dbito. D hnviss i dn fobindls til SKM , som pæcis paksis vdønd to afgøls fa Skattådt, hvo man hnholdsvis ud fa n konkt vuding af dn nklt dbito kan gul momsgundlagt, nå man ha fotagt d fonødn inddivlssfoanstaltning og i d situation, hvo dbito ha foladt landt. Gundlæggnd dt dog n foudsætning fo momsmæssig guling, at d tal om n foding som opståt som følg af momspligtig lvanc af va og tjnstydls. E fodingn ksmplvis opståt vd långivning ll and ikk-momspligtig lvanc, kan d ikk sk guling af momsgundlagt. I dn fobindls skal man væ sælig opmæksom på d tilfæld, hvo f.ks t vatilgodhavnd ha skiftt kaakt, fodi d blvt ydt n kdit ud ov dt sædvanlig.

5 5 EntESWapS fodele og ulempe af Jacob thysø ottosn, finansådgiv, Spa nod bank a/s Md lav nt i hidtil ukndt tæn og stadig ingn ntydig tning på vdnsøkonomin dt væd at ovvj mulighdn fo at sik sig t fonuftigt udgangspunkt fo sin finansiing i fmtidn. Udbdlsn af finansill podukt (hund swaps) tog fat und dn snst højkonjunktu. D snst pa ås faing ha vist, hvo væsntligt dt at hav n god foståls af d finansiingsfom, man som låntag ligg ind md, og hvilk isici diss mdfø. Sidn dn finansill kis bgyndt at ull, ha ftspøgsln på spkulativ fotning væt stækt dalnd, hvofo jg ha valgt n kommcil tilgang i atikln. Fokus dmd ttt mod ntsiking via n ntswap i sammnspil md t fysisk lån. Hvad n ntswap? Swap t ovodnt bgb, d dækk ov n undskov af mang vaiation. Kot sagt bstå n swap i, at 2 pat indgå n aftal om at bytt givn nt i n fastlagt piod. Motivt fo at indgå n sådan at ænd sin btalingsstøm på t lån udn at skull indfi sit opindlig lån. Figu 1 Låntag Fast nt Bank Va. nt Va. nt Lån Kditgiv Rnt-swap Eksmpl En viksomhd A ha t 3 md. Cibo-lån optagt i n kditfoning fo 3 å sidn. Viksomhd A bkymt fo n stignd makdsnt og ønsk stø sikkhd fo ds ntomkostning i dn kommnd budgtpiod på 5 å. Istdt fo at konvt til t nyt fastnt-lån md n dl omkostning til følg kan altnativt væ n 5-åig ntswap til ca. 2,3% p.a. Rntswap Fodl I piod md gnlt stignd nt dt komfotablt at hav sikkhd fo ntudgiftns udvikling i fom af fast nt. I takt md gnlt stignd nt btyd dt fo n indgåt ntswap, at vædin øgs m og m. Hvo mgt vædin øgs afhæng af ntswap ns stnd løbtid. Omkostningn vil oft væ indgnt i dn fast nt. Dt kan dog fokomm, at d stills kav om pantsættls. Md dt nuvænd ntnivau kan d væ m nd 1%-point, at spa vd n 10-åig ntswap i fohold til lignnd fastfontd obligationslån. Ønsk man som låntag at lås sin nt, mn føst om ét å fa nu, kan d udfa ntmakdts Fowad-nt bgns n fast nt alld nu md btalingsstat om ét å. Fast nt giv budgtsikkhd Gvinst vd ntstigning Lav stiftlssomkostning Pt. lav nt i fht. 4%-lån Knd din fast nt om ét å Rntswap Ulmp Nå d tal om ulmp dt uundgåligt ikk at bø isiko-lmntt, som kan opdls i Likvidittsisiko Fomuisiko Likvidittsisikon hvis dn vaiabl nt ikk ovstig dn fast swap-nt ha låntag btalt m i hl piodn i fht. hvis ntswap n ikk va indgåt. En andn likvidittsmæssig ulmp, såfmt låntag ønsk n fast nt ign. Nå nt-swap n udløb kan ntn vis sig at væ høj nd dn nuvænd fast nt.fomuisikon md t gnlt faldnd ntnivau dt n ulmp at væ finansit md fast ntswap fsva. fomun. Dn fast nt inkonvtibl, og dmd kan n swap kun indfis til makdsvædi. I takt md t gnlt faldnd ntnivau vil makdsvædin fald afhængig af dn stnd løbtid jo læng løbtid dsto stø påvikning. Makdsvædin vil væ ngativ, hvis ntn fald umiddlbat ft ntswap ns indgåls. Ngativ makdsvædi indgå i gnskabt og påvik gnkapitaln. Rntloft Som altnativ til ntsiking via swaps kan man ovvj ntcaps/ntloft d kan sik låntag n maksimal nt på t ksistnd lån. Dmd udnytt man dt nuvænd lav ntnivau hmd n fom fo sikkhd. Rntcaps tagt op af samm kass md finansill divat, mn d adskill sig på 2 cntal punkt: Fomuisikon væsntlig mind vd ntfald. D btals n pæmi fo dnn fosiking ålig ll up-font. Som afsluttnd bmækning vil jg pg på, at dt hlt cntalt at ovvj hoisontn på sin finansiing samt at hav n holdning til gadn af budgtsikkhd. Samtidig vil jg opfod til at søg ådgivning omking finansill divat, dls fo at få t indgånd kndskab og natuligvis få skabt dn igtig balanc i finansiingn. Finansill divat lavs nomalt i samabjd md ns bankfobindls.

6 6 MangE kan blive fitaget fo affaldsgeby af thomas hnckl, Statsautoist viso D ha i d snst månd væt mgt dbat om affaldsgby. Vi vil ikk offntligt tag stilling htil, mn påpg, at fl viksomhd kan bliv fitagt, og at d isiko fo, at nogl viksomhd bliv fjlagtigt opkævt gby udn, at dt affaldsvækt ll kommunns skyld. Rgln, at d ikk må opkævs gby hos d flst slskabsfom udn ansatt, ksmplvis t anpatsslskab udn ansatt. Dimod må d gn opkævs gby hos n slvstændigt hvvsdivnd, d div viksomhd i psonligt gi, og som ikk ha ansatt. Endvid må d ikk opkævs gby, hvis omsætningn lav nd k. i indkomståt, som ligg 2 å fø gbyåt. Dvs. at fo 2010 dt omsætningn i 2008, som afgønd. Dt btyd dog ikk, at nystatd viksomhd i 2010 altid bliv undtagt, idt dt daton fo gisting af CVR-n., som afgønd vd opgøls af omsætningn. Endligt d viss banch, d undtagt fa at btal gby, hvis d på P-numm adssn ha 0-1 ansatt, og at banchn nævnt i bilag 7 i Affaldsbkndtgølsn. Et P-numm (Poduktionsnhdsnumm) t numm fo hv fysisk bliggnhd, hvo viksomhdn div viksomhd fa. D mst almindlig banch nævnt i bilag 7 holdingslskab, jndomsslskab, andlsboligog jfoning, jagt og fiski, taxikøsl, køskol og viss undvisningsaktivitt. Dudov kan n viksomhd bliv fitagt, hvis d slv fostå al håndting af ALT affald til nyttiggøls ll ikk poduc nogt affald. Hvis din viksomhd opfyld ét af ovnnævnt kav fo at bliv fitagt, og du alligvl modtag n opkævning, kan du søg om at bliv fitagt. Ansøgningn snds til affaldsvækt, d vidsnd til kommunn. Dt vos opfattls, at d typisk poblm md n fokt banchkod, ll viksomhdns omsætning und k. Eksmplvis n udljningsjndom, d va momsgistt, mn gistt md fokt banchkod, og dmd ubttigt blv opkævt affaldsgby. favalg af EVISIon En Sto beslutning af finn Elkjæ, Statsautoist viso Som nævnt i n atikl andtstds i bladt, dt fo mang viksomhd muligt at fa vælg vision. Dtt indbæ ikk, at man nødvndigvis favælg viso, mn blot, at man køb t andt podukt hos ham nmlig t såkaldt viw ll n klæing om assistanc. Rvision Rvision omfatt, at viso gnnmfø n kontol af viksomhdns åsappot og d administativ pocdu og utin omking bogføing og finansill fohold ft nøj fastlagt standad og gl. Rvisos abjd afslutts md n visionspåtgning d hvis viksomhdn lv op til lovgivningns kav blank. Rvision giv båd vik somhdns ldls og j og all kstn intssnt, som ksmplvis bank, kund og lvandø, dn støst sikkhd fo, at åsappotn kokt og tvi snd. Rviw (gnnmgang) Lovgivningn åbn mulighd fo, at n ækk viksomhd kan favælg vision, og i stdt få viso til at fotag t såkaldt viw. I dn situation kontoll viso ikk dt samld gnskabsgundlag, mn bas sin klæing på analys af viksomhdns gnskab og fospøgsl til ldlsn og and ansatt i viksomhdn. Eft t viw afgiv viso n klæing md mind gad af sikkhd nd tilfældt ft udføt vision. Eklæing om assistanc Endlig giv lovgivningn mulighd fo at n ækk viksomhd aflægg gnskab blot md assistanc fa viso, d md afgivls af n klæing bkæft sin mdvi kn. Dnn klæing indhold imidltid ikk nogn konklusion, idt viso ikk ha indhntt dokumntation fo gnskabsgundlagt ll fuldstændighdn haf. Ås gnskabt aln gnnmgåt fo åbnlys fjl og mangl, og viso kan dfo i dnn situation kun afgiv n klæing om dt faktisk udføt abjd og udn konklu sion. Kot sagt Vd vision afgiv viso n klæing md høj gad af sikkhd fo konklusion. Vd viw afgiv viso n klæing md bgænst sikkhd fo konklusion. Vd assistanc md opstilling af gnskab afgiv viso ingn konklusion. Som nævnt ha n ækk viksomhd fit valg angånd ovnstånd. Fa politisk hold hævds, at hvvslivt vd favalg af vision figjot fa n btydlig administativ byd md sto økonomisk bspals til følg. Fa pofssionl sid d m skpsis md hnsyn til dtt synspunkt og omfangt af d administativ lttls og økonomisk bspals. Dt må dfo anbfals dn nklt viksomhd, d ha foan nævnt mulighd, at konsult viso og pnginstitut samt and væsntlig fotningslation md hnblik på at tæff dt valg, som tjn alls intss bdst.

7 7 VækStkautIon lette finansieingen af naja pap, Vækstfondn Mang viksomhd ha i løbt af d snst pa å oplvt, at dt blvt svæ at få lån til finansiing af ny id, jskift og andn fom fo fotningsudvikling. Md Vækstkaution kan statn imidltid hjælp md at få lånfinansiingn i hus. Hvis du ha oplvt, at dt blvt svæ at få banklån og kditt i d snst å, du ikk aln. Fo at afhjælp nogl af poblmn fik vi i sptmb 2009 n hvvspakk md ny midl til d såkaldt vækstkaution, hvo statn kaution fo d små og mllmsto viksomhds bank- og alkditlån. Pakkn blvt folængt ind i 2011, mn hvad kan man gntlig bug kautionn til, og hvodan gø man? Vækstkaution målttt til sund viksomhd, som ha svæt vd at still tilstækklig sikkhd fo ny lån og kditt. Dn mulighd bnyttd ov 300 viksomhd sig af aln i 2010, og fondn stilld kaution fo t samlt lånbløb på ov 1 mia. k. D isæ tal om mang sag md lån til jskift og invsting i ny poduktion. En Vækstkaution dækk 75 pct. af lån og kditt på op til 10 mio. k. p kaution. All pnginstitutt bug kautionn, og all gn af landt pæsntt i Vækstfondns potfølj af kaution. Fo at få Vækstkaution skal lånt gå til fotningsudvikling, d kan væ md til at skab ny vækst. Eksmplvis t jskift, ny maskin, ftuddannls af psonal m.m. Udvidls af diftsfinansiingn kan også finansis md Vækstkaution. Sådan gø du Pocssn nkl. Du skal hnvnd dig i dit png- ll alkditinstitut som nomalt. Hvis du ha poblm md at still tilstækklig sikkhd fo dt lån, du ha bhov fo, kan du bing Vækstkaution på bann, hvis ikk din bankådgiv slv gø dt. Png- ll alkditinstituttt indsnd n ansøgning, d bskiv invstingn ll pojktt. På Vækstfondns hjmmsid dt muligt at download skma til ansøgningn. Som t ld i ansøgningspocssn komm Vækstfondn på bsøg i din viksomhd. Nomalt tag dt to til t ug, indn fondn vnd tilbag md tilsagn ll afslag. Histoisk ha 9 ud af 10 ansøgning sultt i tilsagn om kaution. Vækstfondn lægg vægt på, at d n kla statgi fo viksomhdns udvikling og n plan fo, hvodan dn bliv finansit. Og så dt vigtigt, at ldlsn i viksomhdn ha dn igtig baggund og d fonødn ssouc til at div viksomhdn fmad, så dn i stand til at tjn png og btal af på gældn. Viksomhd md op til 100 ansatt, n omsætning på und 372 mio. k. ll n balanc på op til 300 mio. k. kan søg om vækstkaution. [Om Vækstkaution]: Pisn fo n vækstkaution bstå af n stiftlsspovision på 2 pct. af gaantibløbt og n ålig pæmi på 1,25 pct. af dt ndskvn gaantibløb. VI NOTERER AT... af Eik høgh, tax patn Vækstkautionn ndskivs åligt og følg dt nklt låns afviklingspofil. På dn måd komm kautionn til at dækk 75 pct. af stgældn uanst om d tal om t si- ll annuittslån. Løbtidn på kautionn 0-10 å. [Sådan gø du]: Du udabjd n fotningsplan og fobd fmtidig budgtt. I samabjd md dit png- ll alkditinstitut indsnd du ansøgningn om Vækstkaution. Vækstfondn aang t mød fo at diskut, om d skal stills kaution. Indn fo 2-3 ug få du ntn tilsagn ll afslag. [Om Vækstfondn]: Vækstfondn n statslig invstingsfond, d mdvik til at skab fl vækstviksomhd vd at still kapital og komptnc til ådighd. I samabjd md pivat invsto ha fondn sidn 1992 mdfinansit vækst i m nd dansk viksomhd fo t samlt tilsagn på ov 8,1 mia. k. Læs m om Vækstkaution på ll ing til Vækstfondn på tlfon Dato Diskonton Nationalbankns udlånsnt Fa 16. janua ,75 % 3,00 % Fa 6. mats ,00 % 2,25 % Fa 3. apil ,75 % 2,00 % Fa 11. maj ,40 % 1,65 % Fa 8. juni ,20 % 1,55 % Fa 14. august ,10 % 1,45 % Fa 28. august ,00 % 1,35 % Fa 25. sptmb ,00 % 1,25 % Fa 8. janua ,00 % 1,15 % Fa 15. janua ,75 % 1,05 %

8 8 VI notee at... af Eik høgh, tax patn Skattlmpls til dansk md sommhus i Fankig og Spanin Fuldt skattpligtig pson btal jndomsvædiskat af jbolig og fitidshus, skat af boligdln. idt d kun btals dansk jndomsvædi- som bliggnd i Danmak og i udlandt. Tax d'habitation d tal om boligskat. D kun muligt at få fadag vdø- Ejndomm, d bliggnd i udlandt, kan imidltid også væ bskattt i dt nd lokal m.v., som jn slv bnytt land, hvo d bliggnd. Dtt mdfø som bolig og btal jndomsvædiskat sålds dobbltbskatning, hvo d fotags lmpls ft dobbltbskatningsaftaln afgift/licns, la contibution á l'audiovisul af. Sammn md dnn skat btals n TVmllm Danmak og dt pågældnd land. public. Dnn kan ikk fadags i jndomsvædiskattn, da dt btaling fo n D hidtidig dobbltbskatningsaftal mllm Danmak og hnholdsvis Fankig tjnstydls. og Spanin blv opsagt md vikning fa 1. janua Vikningn haf ha væt, at Spanin j af jndomm i d nævnt land ikk Følgnd spansk skatt kan fadags i ha kunnt få lmpls fo dobbltbskatning dn dansk jndomsvædiskat: af fast jndom. El Impusto sob los Bins Inmubls Skattministit ha nu udsndt stysignal omking lmpls fo fansk og spansk lignnd skat. D kan kun sk fadag i (IBI) d tal om n jndomsvædi- skat på fast jndom i d to land. dn dansk jndomsvædiskat vdønd boligdln. Fankig Følgnd fansk skatt kan fadags i dn Gnoptagls dansk jndomsvædiskat: Pson, d sidn 1.janua 2009 ll sn Tax foncié su ls popiétés batis d ha væt bttigt til fadag i dn dansk tal om btalt jndomsskat på bbyggt jndomsvædiskat fo ovnnævnt, kan jod. Fadagst i dn dansk jndomsvædiskat vdønd sådann jndomm ll af d btalt fansk ll spansk skatt, d anmod SKAT om gnoptagls. Stølsn dl af jndomm, d anvnds til bolig, bttig til ndslag, og bgningsgundlagt fo diss, skal kunn og ikk fo n vntul hvvsmæssig dl, dokumnts. Lmpls af multimdiskattn Multimdiskattn udgø t bskatningsgundlag på k. p. pson. Hvis bgg ægtfæll fa ds abjdsgiv modtag multimdi skal hv ægtfæll bskatts af k Md vikning fa og md indkomståt 2011 sk d nu n lmpls fo ægtfæll, dog ikk fo ugift samlvnd. Hvis bgg ægtfæll hft omfattt af multimdiskattn ndsætts dn skattpligtig vædi af multimdin fo hv ægtfæll md 25 %. D n btingls fo ndsættlsn, at ægtfællns samld skattpligtig vædi af multimdin fø duktion udgø t bløb på mindst k. Ndsættlsn find std i fobindls md abjdstags slvangivls/åsopgøls. Fadag fo udgift til tobak Md vikning fa 1. janua 2011 afskaffs viksomhds fadag fo udgift til tobak. Dt gæld båd fadag fo psonaludgift til tobak og fadag fo tobaksudgift, d afholdt til pæsntation ll klam. D givs sålds ikk fadag fo udgift til cigatt, øgtobak, ciga, cutt, cigaillos, cigatpapi, skå ll snus. Kapitalindkomst Maksimumsbskatning fo kapitalindkomst udgø fo indkomståt ,5 %. Ndsættls af kapitalindkomst Fo at kompns d pson, d i dag btal topskat af ds kapitalindkomst, fo dn ydlig bskatning af kusgvinst d nu indføs, ndsætts maksimumsatsn på kapitalindkomst til 42 % ov 5 å. Satsn fo indkomståt 2010 vil hft udgø 49,5 %. Lmpls omking bskatningn af fosk m.m. Fa og md indkomståt 2011 lmps piod, vil d bliv tal om dansk nomalbskatning. odningn fo bskatningn af fosk og højtlønnd udlænding, som bliv ansat Dnn odning kan anvnds af pson, hos dansk abjdsgiv. d ikk ha væt skattpligtig i Danmak D vil fmov bliv tal om n buttobskatning på 26 % i indtil 5 å. Hvis Dn gnnmsnitlig måndsløn skal indn fo d snst 10 å. opholdt stækk sig ov n læng udgø mindst k. fø AM-bidag. Ansvashavnd daktø: Statsautoist viso Nils Lyng Pdsn Rdaktion: Statsautoist viso Finn Stn Chistnsn Statsautoist viso Finn Elkjæ Statsautoist viso Tobn Madsn Statsautoist viso Svnd Thchilsn Rdaktø, Thomson Ruts Pofssional A/S Majbitt Codt og Bigitt Stang Dsign/Sats: Thomson Ruts Pofssional A/S Tyk: Silkbog Bogtyk ISSN n.: Rdaktion afsluttt d. 3. fbua 2011