Annuiteter og indekstal

Transkript

1 Annuitete og indekstal 1 Opspaing og lån Mike Auebach Odense 2010 Hvis man betale til en opspaingskonto i en bank, kan man ikke buge entefomlen til at beegne, hvo mange penge, de vil stå på kontoen. På en opspaingskonto indbetale man jo ikke et beløb én gang, men sætte i stedet løbende penge ind. Tale man om lån, kan man helle ikke buge entefomlen til udegninge, idet et lån køe på den måde, at man afbetale på lånet hve temin, mens de også løbende tilskives ente. Opspaingsannuitet En opspaingsannuitet e en opspaingskonto, hvo de indbetales lige stoe beløb med lige lange mellemum. Hvis enten e fast vise det sig, at man kan udlede en fomel til beegning af, hvo mange penge, de stå på kontoen efte et bestemt antal indbetalinge. Taleksempel He ses på en konto med en entefod (vækstate) på 1,5% p.a., hvo de ved hve indbetaling indsættes k. Hvis indbetalingene påbegyndes , og falde på den 2.1 hvet å, vil man efte 4 indbetalinge væe nået fem til He ha man altså spaet penge op ove 3 å, men antallet af indbetalinge e 4. Skal man beegne, hvo mange penge, de stå på kontoen umiddelbat efte den 4. indbetaling, kan man gå fem på følgende måde: Det beløb man indsætte hvet å kaldes ydelsen, b. Den ålige vækstate kaldes, antallet af indbetalinge kaldes n, og saldoen på kontoen, kaldes A n. I det givne eksempel ha man altså b = k., = 0,015 og n = 4. Støelsen A 4, som svae til saldoen på kontoen efte de 4 indbetalinge, e ukendt og skal beegnes. Se man på, hvad de ske med indbetalingene, ha man, at Den indsættes k. Dette beløb foentes i 3 å fem til , hvo beløbet e vokset til k. 1,015 3 (ifølge entefomlen). 1

2 2 Annuitete og indekstal Den indsættes igen k., de foentes i 2 å fem til , hvo beløbet e vokset til k. 1, Den indsættes k., de foentes 1 å, så beløbet vokse til k. 1,015. Den indsættes k. Det samlede beløb på kontoen fås ved at lægge de 4 vædie ovenfo sammen, således at A 4 = k k. 1, k. 1, k. 1, He ses, at man kan sætte k. uden fo paentes, så man ha A 4 = k. (1 + 1, , ,015 3 ) = 40909,03 k.. (1) Dette e altså saldoen på kontoen efte 4 indbetalinge. De k. svae til indbetalingene, mens de esteende 909,03 k. e påløbne ente. Denne femgangsmåde kan sagtens anvendes til at beegne saldoen på en opspaingskonto, men i paksis blive paentesen i (1) hutigt besvælig at egne ud. Hvis man f.eks. skulle se på saldoen efte 15 indbetalinge, blive udegningen meget lang. Det vise sig, at man i stedet kan anvende følgende Sætning 1 (Opspaingsannuitet) Fo en opspaingsannuitet, gælde A n = b an 1, hvo A n e saldoen efte sidste indbetaling, b e ydelsen, dvs. indbetalinge p. temin, e vækstaten, n e antal indbetalinge, og a = 1 + e femskivningsfaktoen. Denne sammenhæng kan også skives som A n = b (1 + )n 1. Beviset fo fomlen kan ses i afsnit 1. Eksempel 1 De indbetales hvet å 2000 k. på en opspaingskonto, hvo enten e 1,3% p.a. Hvis de indbetales 10 gange e b = 2000 k., = 0,013, a = 1,013 og n = 10. Umiddelbat efte den 10. indbetaling e saldoen på kontoen defo A 10 = 2000 k. 1, ,013 = 21211,50 k.

3 1 Opspaing og lån 3 Kende man ikke ydelsen, kan man beegne den som i dette eksempel: Eksempel 2 Hvis man ønske at spae k. op med 15 ålige indbetalinge, hvo meget skal man så indbetale, hvis enten e 2,1%? I dette tilfælde kende man støelsene = 0,021, a = 1,021, n = 15 og A 15 = k. Indsættes disse støelse i fomlen fås k. = b 1, , k. 0,021 1, = b 2870,45 10 k. = b. Vil man spae k. op med 15 ålige indbetalinge, skal de altså hvet å indbetales 2870,45 k. Hvis antallet af indbetalinge e ukendt, blive udegningen en smule mee besvælig: Eksempel 3 Hvis man hvet å indbetale 6000 k. på en konto til 2,3% i ente, hvo mange indbetalinge kæve det så, fo at man kan spae k. sammen? He kende man b = 6000 k., = 0,023, a = 1,023 og A n = k. Indsat i fomlen give det k. = 6000 k. 1,023n 1 0, k. = 1,023n k. 0, ,023 = 1,023n , = 1,023n ( ) log , = log(1,023 n ) ( ) log , = n log(1,023) log ( , ) log(1,023) 11,11 = n. = n He kan man se, at det altså ikke e helt nok at indbetale 11 gange, de skal 12 indbetalinge til. Det samme esultat kunne man selvfølgelig også væe nået fem til ved at pøve efte med foskellige vædie af n.

4 4 Annuitete og indekstal Den sidste mulighed, de ikke e behandlet i eksemplene ovenfo, ha man, hvis enten e ukendt. I dette tilfælde ende man med en ligning, de ikke umiddelbat kan løses. He må man så i stedet pøve sig fem med foskellige vædie af. Annuitetslån Nu vendes blikket mod tilbagebetaling af gæld. Mange lån afvikles på den måde, at låntageen betale et fast beløb (kaldet ydelsen) hve temin (f.eks. hve måned, kvatal elle å) til långiveen. Ydelsen dække de ente, de e løbet på siden sidste indbetaling, mens den esteende del, buges til at gøe gældsbeløbet minde. Det opindelige gældsbeløb (dvs. de penge, man ha lånt) kaldes hovedstolen. Hvodan tilbagebetalingen af et sådant lån et annuitetslån ske, belyses i dette eksempel: Taleksempel Den optages et lån på k. Vækstaten e 9%, og ydelsen e fastsat til 3000 k. om ået. Ydelsen betales 2.1, og på denne dato foetages også entetilskivning. Tilbagebetalingen fotsætte til lånet e afviklet. Løbetiden e det antal temine, de gå indtil lånet e nede på 0, og den kan beegnes. De ske nu følgende: : De tilskives 9% i ente, så gælden vokse til k. 1,09 = k. Hefa tækkes ydelsen på k., så estgælden e nu k k. = k Restgæld (k.) (2; ) (8; 6765,83) Antal temine Bemæk, at betalingen på 3000 k. kun ha fomindsket gælden med 1200 k : De tilskives igen 9% i ente (til estgælden på k.), så gælden e nu k. 1,09 = k. Fa dette beløb tækkes igen ydelsen på 3000 k., så estgælden e k. = k. På denne måde fotsætte man med at betale tilbage, indtil estgælden e nede på 0. Man kan beegne, at løbetiden e ca. 11 temine, så låntageen komme til at betale ca k. = k. fo at låne de k. På figu 1 ses, hvoledes estgælden udvikle sig med tiden. Det vise sig, at man kan egne på annuitetslån vha. følgende fomel: Figu 1: Et lån på k. tilbagebetales med en ydelse på 3000 k. og en ente på 9%.

5 1 Opspaing og lån 5 Sætning 2 (Gældsannuitet) Fo et annuitetslån gælde G = y 1 a n og y = G 1 a n, hvo G e hovedstolen, y e ydelsen, e vækstaten, n e løbetiden, og a = 1 + e femskivningsfaktoen. Disse fomle kan også skives som 1 (1 + ) n G = y og y = G 1 (1 + ) n. Beviset fo denne sætning kan ses i afsnit 1. Eksempel 4 (Ukendt hovedstol) Hvis man ha åd til at optage et lån til 500 k. om måneden i 3 å og den ålige ente e 8%, hvo mange penge kan man så låne? He ses, at det beløb, man betale om ået e k. = 6000 k.. Altså e y = 6000 k., = 0,08, a = 1,08 og n = 3. Sætning 2 give da, at den samlede gæld e 0,08 G = 6000 k. = 15462,58 k. 1 1,08 3 Det e altså dette beløb, man ha åd til at låne. Til gengæld skal man huske på, at det man ent faktisk komme til at betale tilbage e k. = k.. Situationen i eksemplet ovenfo e nok en anelse uvikelig. Ofte ved man jo pæcis, hvo mange penge, man vil låne. Men sætning 2 kan også buges til at egne ud, hvad ydelsen vil væe, hvis man kende lånets støelse og løbetid. Eksempel 5 (Ukendt ydelse) Hvis man låne k. og ønske at betale dem tilbage ove 5 å, hvo sto e ydelsen så, hvis enten e 12%? He kende man G = k., = 0,12, a = 1,12 og n = 5. Indsat i fomlen fa sætning 2 give det 0,12 y = k. = 13870,49 k. 1 1,12 5 Det e altså det beløb, de skal betales tilbage om ået. Den tilsvaende månedlige ydelse blive så 13870,49 k. y måned = = 1155,87 k. 12

6 6 Annuitete og indekstal Bevis fo annuitetsfomlene I dette afsnit bevises fomlene i sætning 1 og sætning 2. Bevis (fo sætning 1) Betagte man ligningen (1), ses at denne kan genealisees til A n = b (1 + a + a a n 1 ). Nu definees S = 1 + a + a a n 1. De gælde altså A n = b S. Tillige gælde de, at a S = a (1 + a + a a n 1 ) = a + a 2 + a a n. Beegne man nu støelsen (a 1) S fås (a 1) S = a S S = (a + a 2 + a a n ) (1 + a + a a n 1 ) = a n 1 Dette give, at (a 1) S = a n 1 S = an 1 a 1, og da a 1 =, e S = an 1. Fa tidligee haves, at A n = b S, så defo e A n = b an 1, og sætningen e hemed bevist. I beviset fo sætning 2 anvende man sætning 1 og entefomlen. Bevis (fo sætning 2) Nå man afdage en gæld med n lige stoe ydelse y, vil vædien af disse ydelse fo långiveen kunne beegnes ud fa fomlen fo annuitetsopspaing (sætning 1). Kaldes denne støelse K, ha man K = y an 1. Men gælden blev optaget n temine tidligee, så gældens vædi femskevet n temine e også lig med K, som ifølge entefomlen så skal væe K = G a n.

7 2 Indekstal 7 Disse to udtyk fo K må nødvendigvis væe lig hinanden, dvs. G a n = y an 1 G = y an 1 a n G = y a n a n 1 a n G = y 1 a n. Hemed e sætningen bevist. 2 Indekstal Inden fo økonomi og statistik benytte man sig ofte af de såkaldte indekstal. Indekstal angive vædien af en given støelse i fohold til et bestemt å, kaldet basisået. Indekstallet fo et bestemt å angives som vædien i fohold til basisået gange 100. E en støelse vokset med 13% i fohold til basisået, vil denne udtykkes som indekstallet 113, mens et fald på 5% i fohold til basisået udtykkes som indekstallet 95. Taleksempel Den gennemsnitlige månedsløn fo fastlønnede pivatansatte fo 5 udvalgte å ses i tabel 1. Denne udvikling beskives nu i indekstal med 2000 som basiså. Vædien i å 2000 (28211,44 k.) sættes altså til 100, og de esteende vædie beegnes heudfa. Den pocentdel som den gennemsnitlige månedsløn i 2001 udgø af vædien i 2000 e ,58 = 1,071 = 107,1% ,44 Indekstallet fo 2001 e defo 107,1. Den gennemsnitlige månedsløn i 2002 udgø dvs. indekstallet fo 2002 e 109, ,69 = 1,093 = 109,3%, 28211,44 På samme måde udegnes de esteende to indekstal og man få tallene i tabel 2. Bemæk, at indekstallene angives uden %-tegnet. Vælge man i stedet et andet basiså, få man selvfølgelig ande vædie. Med 2002 som basiså fås tabel 3. Pocentvise ændinge Nå man tale om pocentvise ændinge af indekstal e det vigtigt at skelne mellem to ting: Ænding i pocent og ænding i pocentpoint. Det sidste fænomen gennemgås føst. Tabel 1: Gennemsnitlig månedslån fo pivatansatte, Å Løn (k.) , , , , ,84 Tabel 2: Indekstal fo gennemsnitlig månedsløn med basiså Å Indeks , , , ,7 Tabel 3: Indekstal fo gennemsnitlig månedsløn med basiså Å Indeks , , , ,9

8 8 Annuitete og indekstal Pocentpoint Nå man tale om ændingen i pocentpoint, se man på hvad foskellen på de to indekstal, man sammenligne, e. Se man f.eks. på indekstallene fo å 2000 fa taleksemplet ovenfo, se man at foskellen på indeks fo å 2002 og 2003 e 113,7 109,3 = 4,4. De e altså sket en vækst på 4 pocentpoint fa 2002 til Ændingen i pocentpoint e afhængig af, hvilket å, man ha valgt som basiså. Pocent Hvis man skal se på, hvo sto stigningen fa 2002 til 2003 e i pocent, skal man i stedet sammenligne de to tal ved at udegne 113,7 109,3 = 1,0403. Dette e en femskivningsfakto. Den tilsvaende vækstate e 1, = 0,0403. Væksten fa e 2002 til 2003 e altså på 4,03%. Som man se, e det altså ikke undeodnet om man tale om vækst i pocent elle vækst i pocentpoint. Tabel 4: Danmaks poduktion af vindenegi med 2005 som basiså. Å Indeks , , ,8 He følge to eksemple, de behandle nogle udegninge, de kan væe paktiske i fobindelse med indekstal: Eksempel 6 (Absolutte tal) I tabel 4 e angivet Danmaks poduktion af vindenegi i åene 2005 til 2008 med 2005 som basiså. Få man nu at vide at poduktionen af vindenegi i 2006 va TJ finde man poduktionstallet fo et andet å ved at udegne femskivningsfaktoen fo ændingen fa det pågældende å til 2006, og gange op med denne. Femskivningsfaktoen, nå man gå fa 2006 til 2005 e ,3, så poduktionen af vindenegi i 2005 va TJ = TJ. 101,3 På samme måde udegne man tallet fo 2007: Tabel 5: Danmaks poduktion af vindenegi, Å Vindenegi (TJ) , TJ = TJ. 101,3 Udegnes vædien fo alle de manglende te å, få man tabel 5. Eksempel 7 (Skift af basiså) He ses på de samme tal som i eksempel 6, se tabel 4. Somme tide kan det væe en fodel at skifte basiså. Dette kunne f.eks. væe, hvis man skal sammenligne to foskellige indeks, de ha foskellige basiså.

9 2 Indekstal 9 Hvis tabellen skal egnes om til basiså 2007, beegne man igen den pocentvise vædi i fohold til basisået. Dette e nu 2007, så man få fo 2005: Dvs. indeks fo 2005 e nu 90, ,7 = 0,903. Fo 2006 fås altså e indeks 91,5. 101,3 110,7 = 0,915, De nye indekstal blive så tallene i tabel 6. Tabel 6: Danmaks poduktion af vindenegi med 2007 som basiså. Å Indeks , , ,2

10 10 Annuitete og indekstal 3 Øvelse Opgave 1 Lad A n = 1200 k., = 2% og n = 8. Benyt annuitetsopspaingsfomlen til at bestemme b. Opgave 2 Lad b = 1273 k., = 11,11% og n = 7. Benyt annuitetsopspaingsfomlen til at bestemme A n. Opgave 3 Lad A n = 6170 k., = 4% og b = 193 k.. Benyt annuitetsopspaingsfomlen til at bestemme n. Opgave 4 Lad A n = 3000 k., b = 300 k. og n = 8. Benyt annuitetsopspaingsfomlen til at bestemme med 2 decimale. (NB: opgaven løses ved at pøve efte med foskellige vædie af.) Opgave 5 På en annuitetsopspaingskonto e det faste månedlige beløb 1620 k., og den månedlige ente e 1%. Hvad e saldoen efte den 9. indbetaling? Opgave 6 En familie kan hve måned sætte 8000 k. i banken. De tilbydes en konto med en månedlig ente på 0,75%. Hvo mange månede skal familien indsætte penge fo at saldoen ovestige k.? Opgave 7 En familie ønske at spae op til udbetalingen på et hus, de koste k. Udbetalingen e på 10% af huspisen. De kan få 0,4% i månedlig ente i dees bank. Hvo sto skal den månedlige indbetaling væe, hvis familien ønske at have til udbetalingen efte 48 indbetalinge? Opgave 8 Gunhild ha hvet kvatal indbetalt 4070 k. på en konto i banken. Efte 26. kvatalsvise indbetaling e det blevet til k. a) Hvad ha den kvatalsvise ente væet (2 decimale)? b) Hvilken ålig ente svae en sådan kvatalsvis ente til?

11 3 Øvelse 11 Opgave 9 På en annuitetsopspaingskonto indbetale en mand 1835 k. om ået til en ålig ente på 7,3%. a) Hvad stå de på kontoen umiddelbat efte den 28. indbetaling? b) Hvo meget ha han fået i ente? Manden blive nu kontaktet af en anden bank, de tilbyde en annuitetsopspaing med en ålig ente, de e det dobbelte af enten på den gamle konto. c) Besva fo den nye ente de samme to spøgsmål som ovenfo. d) Betyde en fodobling af enten en fodobling af opspaingen og af den samlede entetilskivning? Opgave 10 Thokild beslutte at indbetale 3500 k. hve måned på en konto, hvo han få 0,9% i ente p. måned. a) Hvo meget vil de stå på kontoen umiddelbat efte den 13. indbetaling? Det vise sig, at Thokild få nogle ufoudsete udgifte, så han kun nå at foetage 10 indbetalinge. Han lade deefte pengene stå i 3 månede til den aftalte ente. b) Hvo meget stå de da på kontoen? c) Hvo meget miste Thokild i enteindtægt ved at afholde sig fa at indbetale de sidste 3 gange? Opgave 11 Lad G = k., = 2,5% og n = 14. Benyt fomlen fo annuitetslån til at bestemme y. Opgave 12 Lad y = k., = 4,5% og n = 28. Benyt fomlen fo annuitetslån til at bestemme G. Opgave 13 Lad G = k., y = 719,74 k. og = 4,44%. Benyt fomlen fo annuitetslån til at bestemme n. Opgave 14 Lad G = k., y = 1000 k. og n = 15. Benyt fomlen fo annuitetslån til at bestemme (2 decimale). (NB: He blive man nødt til at pøve efte med foskellige vædie af.) Opgave 15 Bjane Eiksen ha købt sig en scoote på afbetaling. Scooteen koste k., men Bjane give 20% i udbetaling ved købet. Restbeløbet betale han i 48 lige stoe ate. Hvo meget betale han p. måned, nå cykelhandleen tage 2,5% i ente p. måned?

12 12 Annuitete og indekstal Opgave 16 Hos»Fedes Cykle & Knallete«tilbydes et annuitetslån til en uundvælig mountainbike til kun k. De e månedlige temine, og den månedlige ente e på 2%. Løbetiden på lånet e på 8 å. a) Bestem den månedlige ydelse. b) Hvo meget komme man til at betale i ente på lånet? Opgave 17 Ane Rasmussen tilbydes et annuitetslån på k. med ålige temine og en ålig ente på 5,6%. Han skal betale lånet tilbage på 7 å. Bestem den månedlige ydelse. Opgave 18 Hvo meget kan Kaj højst tillade sig at låne i en bank, nå han i sit budget kan undvæe 2000 k. p. halvå, banken tage 5% i ente p. halvå, og lånet skal betales tilbage ove 6 å? Opgave 19 Thya Madsen skal giftes og få defo syet en budekjole fo k. i en budefoetning. Kjolen kan enten betales i 60 lige stoe månedlige ate med en ente på 2% p. måned elle i 72 lige stoe ate med en ente på 1,75% p. måned. a) Hvad komme Thya af med p. måned efte hve af de to betalingsmåde? b) Hvad komme Thya i alt til at betale fo kjolen efte hve af de to betalingsmåde? Opgave 20 Den gennemsnitlige fobugepis på benzin 98 oktan p det pågældende å ses i skemaet: Å Pis (k.) 7,77 8,18 8,01 8,47 8,37 8,65 10,13 a) Udegn indekstal fo fobugepisen på benzin 98 oktan fa 2000 til 2006 med 2000 som basiså. b) Bestem den pocentvise ænding fa 2001 til 2004 samt fa 2005 til 2006 fo benzinpisen. Opgave 21 I tabellen ses befolkningstallene fo København og Jylland i nogle af åene fa 1769 til 2005.

13 3 Øvelse 13 Å København Jylland a) Bestem indekstal fo befolkningstallene fo henholdsvis København og Jylland med 1801 som basiså. b) Afgø ved beegning, om befolkningstallet i København elle Jylland e steget pocentvis mest fa 1850 til Opgave 22 Nedenstående tabel vise oplysninge om danskenes samlede fobug af vin og spiitus, dels målt i mia. k., dels angivet som indekstal med å 2000 som basiså. a) Bestem fobuget i Bestem indekstallet fo Åstal Fobug (mia. k.) Indekstal , ,4 b) Hvo mange pocent e fobuget af vin og spiitus i gennemsnit vokset om ået i peioden ?