Diskusprolaps-operation i lænderyggen. Patientinformation

Transkript

1 Operation for diskusprolaps i lænden Aarhus Universitetshospital Neurokirurgisk Afdeling NK Tlf Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C Med denne vejledning vil vi gerne give dig og dine pårørende nogle generelle oplysninger om din indlæggelse og operation i Neurokirurgisk Afdeling. Ligeledes vil vi informere dig om din genoptræning, og om forholdsreglerne efter operationen. Lidt om ryggen Ryggen består i alt af 24 hvirvler, hvoraf de 5 nederste udgør lænderygsøjlen. Mellem de enkelte hvirvler ligger en bruskskive (diskus), der blandt andet fungerer som støddæmper ved belastninger, fx gang, løb og løft. Bruskskiven består yderst af en fast bindevævsring, og indeni ligger en blød, geléagtig kerne. Ryghvirvlerne er forbundet med hinanden via små led (facetled), der sammen med ledkapsler og ledbånd giver rygsøjlen bevægelighed og stabilitet. Hvad er en diskusprolaps? Ved en diskusprolaps opstår der en brist på bindevævsringen, hvorefter den bløde kerne presses ud og herved forårsager tryk på nerveroden. Hensigten med diskusprolapsoperationen er at skabe plads til nerveroden ved at fjerne prolapsen og rense op omkring roden. Ryg uden diskusprolaps Ryg med diskusprolaps Side 1 af 10

2 Indlæggelse til operation Du skal møde i sengeafsnittet klokken 7.00 samme dag som operationen skal foregå, med mindre andet er aftalt med personalet. Her vil en sygeplejerske tage imod dig og sikre, at der ikke er ændringer i de oplysninger, du tidligere har givet samt svare på evt. spørgsmål. I nogle tilfælde vil det være en anden kirurg end den, du talte med i ambulatoriet, der skal operere dig. Du bedes medbringe evt. vanlig medicin ved indlæggelsen. Smykker, værdigenstande og penge medbringes på eget ansvar, og kan låses inde i skabet på sengestuen. Der kan forekomme ventetid og det beklager vi. Ventetiden kan skyldes akut dårlige patienter, og vi forsøger at begrænse ventetiden mest muligt og håber på din forståelse. Det kan være en god ide at medbringe en bog eller lignende. Du kan også få udleveret en kode af personalet, så du kan komme på det trådløse internet. Mobiltelefon må anvendes i afdelingen så længe der tages hensyn til medpatienter (i opvågningen og i neurointensivt afsnit må mobiltelefon dog ikke anvendes). Regler for faste: Mad: Du må spise indtil 6 timer før operationen derefter ingen mad, tyggegummi eller pastiller. Drikke: Du må drikke vand, saft, kaffe og te (ingen mælkeholdige produkter) indtil 2 timer før operationen. Morgenmedicin: tages efter aftale med anæstesilægen. Hvis du skal have din morgen medicin, tages den lige før kl med 1-2 glas saftevand eller vand. Det aftales altid med personalet, hvilket tidspunkt du skal faste fra. Du kan læse mere om fastereglerne i pjecen om narkose. Forberedelse til operation Inden du møder i sengeafsnittet skal du have været i bad med hårvask. Undlad venligst creme, neglelak, makeup og smykker. I sengeafsnittet får du målt temperatur, blodtryk og puls, og herefter skal du have rent hospitalstøj på. En serviceassistent kører dig til operationsgangen, hvor du bliver modtaget af en sygeplejerske. Under operationen er du under konstant overvågning af narkosepersonalet. Operationen Operation for diskusprolaps i lænden foretages under fuld bedøvelse. Når du er faldet i søvn, vil du blive vendt om på maven. Der lægges et snit på cirka 8-10 cm. nederst i lænden. For at nå ind til selve diskusprolapsen, er det Side 2 af 10

3 nødvendigt at fjerne en lille del af den bagerste knoglebue på hvirvlen. Nerven der er i klemme holdes forsigtigt til side og diskusprolapsen fjernes. Herefter lukkes såret. Efter operationen Efter operationen er du på neurokirurgisk opvågning i ca. 2 timer. Når du er vågen og smertedækket bliver du flyttet tilbage til sengeafsnittet. Det er normalt, at du har smerter i ryggen efter operationen, og du vil få den smertestillende medicin, du behøver. Der kan fortsat være føleforstyrrelser og kraftnedsættelser i området som før operationen. Disse gener vil, i de fleste tilfælde, gradvist aftage i de kommende dage og uger. Der kan fortsat ske fremgang i op til et år efter operationen. Du vil evt. have et dræn ved operationssåret som almindeligvis fjernes dagen efter operationen. Samme dag som du er opereret, må du gerne komme ud af sengen - og fx selv gå på toilettet. Risici for komplikationer ved operationen Generelt er risikoen for alvorlige komplikationer meget lav. Der er risiko for beskadigelse af rygmarvshinden på ca. 2-3 %. Dette vil betyde 1-2 dages ekstra sengeleje, men vil ikke påvirke det endelige resultat. Ligeledes er der risiko for betændelse i bruskskiven og i såret, men denne er minimal, da der bliver givet antibiotika i forbindelse med indgrebet. Hvis rygmarven bliver skadet under operationen, kan det medføre nedsat funktion i benene, men dette ses yderst sjældent. Der er også en lille risiko for, at der opstår en blodansamling i såret, i døgnet efter operationen. Mens du er sengeliggende Mens du er sengeliggende, er det vigtigt at stimulere blodcirkulationen i benene ved at bøje/strække knæene og vippe med fødderne. Det er en god idé at ligge med en pude under knæene ved rygleje og mellem knæene ved sideleje, da det aflaster ryggen. Her ses forslag til gode hvilestillinger: Side 3 af 10

4 Efter operationen må du ligge, sidde, stå og bevæge dig, som du er i stand til. Du skal gradvist og i eget tempo tilstræbe så normalt et aktivitetsniveau som muligt. Du sætter selv grænser for dine aktiviteter, men skal undgå forværring af smerter/føleforstyrrelser i ryg, balde og ben. Du må vende dig i sengen, som du finder lettest. For at komme hensigtsmæssigt ud af sengen kan albueteknik benyttes. Albueteknik Bøj benene og rul om på siden uden at vride i kroppen. Skulder og hofte skal følges ad. Hold ryggen lige og skub fra med armene samtidigt med at benene svinges ud over sengekanten. Kom roligt helt op at sidde. Når du skal i seng igen, kan du benytte teknikken i omvendt rækkefølge. Fysioterapeuten kommer og instruerer i hensigtsmæssige bevægelser i forbindelse med daglige aktiviteter samt instruerer i hjemmeøvelser til brug de første 4 uger efter operationen (se senere). Siddestilling Stolen bør ikke være for lav, blød eller med for dybt et sæde. Der bør være god lændestøtte. Det kan være en hjælp at sidde på en skråkile, samt aflaste lænden med en lille pude. Det tilrådes at undgå at sidde for længe af gangen i de første uger. Udskrivelsen Du kan forvente at blive udskrevet dagen efter operationen. Ved hjemtransporten må du sidde på et tilbagelænet forsæde med støtte i lænden. Du må ikke selv føre bilen og vi anbefaler, at du får en pårørende til at hente dig. Hvis du har længere vej hjem, kan det være hensigtsmæssigt med pauser undervejs, hvor du kan komme ud og strække benene. Ved bopæl mere end 50 km fra Aarhus Universitetshospital kan du få befordringsgodtgørelse. Side 4 af 10

5 Eventuelle sting skal fjernes ved egen læge 8-10 dage efter operationen. Inden operationen skal du købe: Pamol, Panodil eller Pinex á 500 mg, som fås i håndkøb. Det er den smertestillende medicin du skal tage fast efter udskrivelsen. Du skal forvente moderate smerter i dagene efter operationen som gradvist aftager over 3-4 uger. Hvis du har behov for det, vil du ved udskrivelsen få en recept med på yderligere smertestillende medicin, der kan tages efter behov. Generelle retningslinjer efter operationen I løbet af de første 4 uger skal operationssåret og det underliggende væv hele, og danne et stærkt og bevægeligt arvæv. Dette sker bedst ved, at du udfører øvelser dagligt, samt at du gradvist bevæger dig mere og mere. Det er naturligt, at der er gener fra operationssåret de første par uger. Du må gerne bevæge dig, men du skal være opmærksom på, at aktiviteterne ikke udløser forværring af smerter og føleforstyrrelser i ryg, balde og ben. Smerten må ikke opleves som brændende, jagende eller stikkende. I så fald har du lavet for meget og må holde lidt igen, inden du trapper yderligere op. Det er hensigtsmæssigt at tilrettelægge dagen, så du kan skifte mellem aktivitet og hvile. Belastningen af lænden er afhængig af den stilling, du indtager. Den er lavest i liggende, stiger i stående og dernæst siddende stilling og er størst, når du løfter. Du skal gradvist og i eget tempo øge dit aktivitetsniveau, så du efterhånden vender tilbage til dine normale gøremål. Løft Når du samler noget op fra gulvet bør du gå ned i knæ med lige ryg. Du skal i de første uger efter operationen være forsigtig med at løfte. Du kan forsøge dig frem, når du føler dig klar med lette genstande, som du trækker helt ind til kroppen før løftet. Det må ikke gøre ondt i ryg, balde eller ben. Arbejde i hjemmet Du må gerne udføre husligt arbejde - i starten lettere aktiviteter. Efterhånden kan du genoptage mere belastende arbejde som fx indkøb, støvsugning og havearbejde. Samliv Kan genoptages når det ikke forværrer smerterne. Tilbagevending til jobbet Varigheden af sygemeldingsperioden er individuel. Du kan genoptage arbejdet, når du vurderer, at din krop er i stand til at klare en arbejdsdag. Det kan være en god idé Side 5 af 10

6 at prøve sig frem og starte gradvist, evt. på nedsat tid i en kort periode. Du skal raskmeldes af din egen læge. Transport Du kan køre i bil, bus eller tog i den udstrækning, du føler ryggen kan klare det. Mange giver udtryk for, at længere ture i bil er smerteprovokerende. Hyppige pauser undervejs kan være en hjælp. Du må selv være chauffør, når du føler dig i stand til det. Du skal være ude af stærkt smertestillende medicin og i øvrigt kunne reagere hurtigt og sikkert i trafikken. Motion og sport Det er vigtigt at være aktiv og bruge kroppen. Begynd med at gå nogle ture. Det kan tilrådes at bruge stødabsorberende såler ved gang i hårdt terræn. Du må gerne gå stavgang, hvis det ikke provokerer smerterne. Du må svømme, når såret er helet. Tidspunktet for genoptagelse af andre aktiviteter fx cykling og jogging bestemmer du selv. Uanset hvilken aktivitet, det drejer sig om, skal du starte langsomt op og øge gradvist i varighed og tempo. Øvelser Du skal dagligt være aktiv med generel motion og træne med nedenstående øvelser, indtil opstart på genoptræning i din hjemkommune. Øvelsesprogrammet er opdelt i 2 dele, hvor Del 1 består af øvelser til brug i perioden 1. dag til ca. 14 dage efter operationen. Del 2 kan herefter inddrages efter evne, indtil genoptræningsstart ved kommunen. Generelt gælder det under alle øvelser, at du skal være bevidst om at holde lænderyggen i neutralstilling ved at aktivere muskelkorsettet, som beskrevet i det følgende. Det indre muskelkorset Ryggens stabilitet sikres af et samarbejde mellem muskler i bækkenbund og indre ryg og mave. De fungerer som en slags aktivt korset, som stabiliserer rygsøjlen under bevægelse. Herved aflastes rygsøjlen, og kroppen opnår en hensigtsmæssig holdning. Muskelkorsettet set forfra og fra siden: Aktivering af muskelkorsettet Lig på ryggen med bøjede ben. Spænd op i bækkenbunden, som om du skal holde på luft og vand. Herved aktiveres musklerne i korsettet. Du skal mærke, at maven under navlen flades let ud. Du skal ikke spænde mere, end du stadig kan trække vejret frit. Hold spændingen 5-10 sekunder og gentag 5 gange. Side 6 af 10

7 Lav øvelsen 5 gange dagligt. Ved alle de efterfølgende øvelser, er det vigtigt, du aktiverer muskelkorsettet fra start til slut på øvelsen. Øvelsesprogram Del 1 Nervemobiliserende øvelse Øvelserne skal udføres 5 gange dagligt fra 1. dag efter operationen. 1. Lig på siden med det øverste ben bøjet over hofte og knæ. Stræk langsomt knæet og slap af i foden. Såfremt de kendte symptomer opstår, føres benet en anelse tilbage, så symptomerne forsvinder igen, og du kan nu bøje og strække knæet i denne stilling. Gentag øvelsen 10 gange. 2. Lig som ovenfor, men nu med øverste knæ strakt. Vip med fodleddet på øverste ben. Såfremt de kendte symptomer opstår, når foden vippes op, trækkes benet en anelse tilbage, og du kan fortsætte fodvippet. Gentag øvelsen 10 gange. Skift side og udfør øvelsen med det andet ben. Efterhånden som du dag for dag får bedre bevægelighed, før du mærker smerter bag på benet, tilrettes øvelsen ved at føre låret lidt mere op mod maven, før knæet strækkes. Muskeloptrænende øvelser. Første dag efter operationen må du starte gradvist med disse øvelser. Du skal prøve at udføre øvelserne 1 gang dagligt. Begynd med 5-10 gentagelser pr. øvelse. Du skal arbejde hen imod at kunne gennemføre 3 x 10 gentagelser. 3. Selvspænding af rygmuskulatur Lig på ryggen med strakte ben. Aktivér muskelkorsettet. Pres hænder, hæle og baghovedet i madrassen og spænd ballerne. Hold spændingen i 5 sekunder og slap af. Der skal ikke ske nogen bevægelse. 4. Øvelse for mavemusklerne Lig på ryggen med bøjede ben. Spænd muskelkorsettet og hold ryggen i neutralstilling. Hvis det er svært at holde lændesvajet, kan du lægge en lille pølle eller pude i lænden. Side 7 af 10

8 Lad hælen på det ene ben glide lidt fremefter. Før ikke benet længere væk, end du stadig kan holde lændesvajet. Træk herefter roligt foden tilbage til udgangspositionen. Skift til det andet ben. 5. Venepumpeøvelse for ryg Kom om at ligge på maven. Læg eventuelt en pude under maven, hvis det føles bedst. Anbring dine albuer under skuldrene, så du støtter på underarmene. Start øvelsen med at tage et par dybe vejrtrækninger, og lad musklerne i ryg, baller og ben slappe fuldstændigt af. Skiftevis hæv og sænk overkroppen i et roligt tempo. Ryggens muskler skal slappe af armene skal gøre arbejdet. Der må ikke opstå smerter i ryg, balde og ben. Hvis ryggen tillader det, kan du efterhånden strække albuerne mere og mere. Øvelser for bevægelighed i lænden Bevægelighedsøvelserne skal tidligst påbegyndes 5 dage efter operationen. Start med 5-10 gentagelser og arbejd hen mod at kunne tage 3 x 10 gentagelser. Du skal fortsætte med bevægelighedsøvelserne, indtil du påbegynder genoptræning i din kommune. 6. Krumme/svajeøvelse Læg hænderne som vist på billedet eller langs kroppen, som du har det bedst med. Spænd muskelkorsettet. Skift mellem at krumme og svaje i lænden, så meget som smerterne tillader. Når du kan udføre krumme/svajeøvelsen uden smerter, kan du fortsætte med øvelse 7 og 8. Start med små bevægelser og arbejd efterhånden hen mod at kunne føre bevægelsen helt igennem. 7. Kontrolleret bøjeøvelse for lænden Hold hænderne fast omkring knæene. Træk roligt knæene så langt op mod brystet, som smerterne tillader. Benene føres tilbage mod udgangspositionen. Hovedet må ikke løftes under bevægelsen. Afslut øvelsen med at sætte én fod ad gangen på underlaget - lad foden glide hen ad underlaget, til benet er strakt. Efterhånden som smerte/stivhed reduceres, trækkes knæene længere mod brystet. 8. Kontrolleret rotationsøvelse for lænden Lig på ryggen. Hold knæene samlet. Side 8 af 10

9 Spænd muskelkorsettet og før roligt knæene fra side til side med små bevægelser. Du må hverken få smerter eller andre kendte symptomer under eller efter øvelserne i så tilfælde skal bevægelserne gøres mindre. Efter rygbøjningerne og -rotationerne afsluttes med øvelse 5. Øvelsesprogram Del 2 Du kan som tidligere nævnt supplere med følgende øvelser ved behov. Vær fortsat opmærksom på, at øvelserne ikke må udløse smerter i ryg, balde eller ben. Start op med 5-10 gentagelser pr. øvelse, og arbejd hen imod at kunne gennemføre 3 x 10 gentagelser. 9. Øvelse for rygmusklerne Lig på maven med armene ned langs siden. Aktivér muskelkorsettet og spænd i ballerne. Træk skulderbladene sammen og løft hovedet ganske let fra underlaget. Hold nakken lige og hold spændingen kort. Sænk ned idet du bevarer spændingen i muskelkorsettet til hovedet er tilbage i underlaget. Øvelsen kan udføres med pude under maven, hvis det føles behageligt. 10. Øvelse for sædemusklerne Maveliggende med en pude under maven og det ene knæ bøjet. Aktivér muskelkorsettet, spænd op i balden og løft knæet ganske let fra underlaget. Sænk benet og slip spændingen i muskelkorsettet og balden. Hoftekammen skal forblive i underlaget. Undgå øget lændesvaj. Gentag med modsatte ben. 11. Øvelse for musklerne på lårets inderside Lig på siden med det øverste ben bøjet frem og hvilende på en pude. Stræk nederste ben og spænd i balden, så hofteleddet holdes strakt. Spænd muskelkorsettet og løft det nederste ben opad. Gentag til modsatte side. 12. Øvelse for hoftemusklerne Lig på siden med det nederste ben bøjet. Hvis det øverste ben er for tungt, kan du lægge en pude mellem benene. Spænd muskelkorsettet. Øverste ben føres bagud ved at spænde i balden. Hold spændingen. Hælen drejes og benet løftes op mod loftet. Hoftekammen må ikke bevæge sig under træningen. Pas på ikke at dreje i overkroppen. Gentag til modsatte side. Side 9 af 10

10 13. Øvelse for mavemusklerne Lig på ryggen med bøjede ben. Spænd muskelkorsettet hvis det er svært at holde dette under øvelsen, kan du lægge en lille pølle eller pude i lænden. Læg hænderne på lårene og løft skuldrene fri fra underlaget, mens hænderne kører op mod knæene. Hold spændingen i mavemusklerne, indtil skuldrene atter hviler i underlaget. 14. Lårmuskeløvelse Skridtstående foran en stol med ryggen i neutralstilling. Spænd muskelkorsettet. Hold ryggen ret og bøj knæene som til at sætte sig. Stræk op igen til stående. Bøj ikke længere ned, end ryggen tillader. Gentag med det andet ben forrest. 15. Nervemobiliserende øvelse Øvelse 1 og 2 kan erstattes med denne. Sid på en stol. Spænd muskelkorsettet, så ryggens naturlige krumninger bevares under øvelsen. Bøj og stræk roligt 1 ben ad gangen. Der må fortsat ikke opstå smerte i ben og fod under strækket. Genoptræning Hvis du har behov for det, har du mulighed for at få øvelsesprogrammet gennemgået enten på sygehuset eller i din hjemkommune. Se hvad der gælder for dig i din genoptræningsplan. Gennemgangen foregår som regel ca. 14 dage efter operationen. Du får udleveret en genoptræningsplan fra sygehuset ved udskrivelsen. Genoptræningen foregår i din hjemkommune, og kan opstartes 4 uger efter operationen. Hvis du oplever væsentlig forbedring i din tilstand Hvis du oplever en væsentlig forbedring i din tilstand inden den planlagte indlæggelse, bedes du kontakte os senest en uge før. Vi vil så vurdere om den planlagte operation skal aflyses eller udføres. Derudover bør du kontakte os, hvis der sker ændring i din generelle helbredstilstand, fx andre tilstødende sygdomme, der har krævet lægelig behandling eller hvis du har spørgsmål til din indlæggelse. Neurokirurgisk Ambulatorium: tlf.: For yderligere information om Neurokirurgisk Afdeling henvises til afdelingens hjemmeside: Med venlig hilsen Neurokirurgisk Afdeling NK og Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen Side 10 af 10