TILBAGE TIL BINDESBØLL EN SJÆLDEN OPLEVELSE AF ENKLE RUM

Transkript

1 NR. 67 EFTERÅR 2010 MAGASINET OM FARVER OG KULØR TILBAGE TIL BINDESBØLL EN SJÆLDEN OPLEVELSE AF ENKLE RUM LAGKAGE I FARVEORDEN PLEJECENTRET OTHELLO MÅTTE IKKE FREMSTÅ INSTITUTIONSPRÆGET BURANO HER ER IKKE TO HUSE ENS DeFarver 1

2 Fang en farve med din iphone Nogl e farver er ikke ke til at få øjn en e fr a. Nu kan du fan ge de insp spir erende farver, men ens du er på fart rten med vor es nye app pplikati tion til iph on e. Tag et bille lede af fa rven og lad ap plik ikat atio ione nen kobl ble di t foto sam amme men med vore res farv rvev ifte med hel ele 1700 forskel lige nua uancer er. Du får far arve vens unikk kke ko de med det sam me og kan gemm e den i di n iphone til den ska l brug uges es. Applikat ionen er grati s og hen ente s i itunes Store re /10

3 DeFarver UDGIVER: DeFarver 17. årgang, nr. 67 er et kvartalsmagasin, udgivet af branche- og arbejdsgiverorganisationen Danske Malermestre. Indhold REDAKTION: Henrik Terney, DJ (ansvh.) Anne Kathrine Spangsberg, DJ Danske Malermestre Islands Brygge 26, 2300 København S T: / F: E: redaktionen@malermestre.dk DESIGN OG TILRETTELÆGNING: Anja L. Petersen / Exponent Stougaard as TRYK: Coolgray A/S, Tonsbakken 12, 2740 Skovlunde ANNONCER: Peter Graah Rådhustorvet Farum T: / F: E: graah@image.dk Deadline for annoncemateriale til vinternummeret er 15. oktober Leder Stregkoder i farver Tilbage til Bindesbøll Lagkage i farveorden Porten til Århus NB! Lidt af hvert Rød er vinderfarven Søren og Marie Et kunstnerpar i Skagen Burano en farvernes fest Næste nummer MBA nyhedsbrev ABONNEMENT: 1/1 år: Kr. 230,- UDGIVELSER: DeFarver udkommer 4 x årligt i marts, juni, september og december. DISTRIBUERET OPLAG I ALT: ekspl. ISBN: Medlem af Dansk Fagpresse og tilsluttet Fagpressens Mediekontrol. COVER: Plejecentret Othello FOTO: Heidi Lundsgaard DeFarver 3

4 Ja, lige præcis. Beck & Jørgensen har overtaget aktiviteterne i Larco, og har dermed udvidet produktpaletten med en række produkter til træindustrien. Produktionen, administrationen og udviklingsafdelingen er flyttet til Beck & Jørgensens domicil i Søborg, hvor også Jørn Bach-Christensen fra Larco, er ansat som salgschef for industridivision Larco. Larco har i mange år stået for innovative industriprodukter af høj kvalitet, og med Beck & Jørgensens overtagelse vil der ske en fortsat udvikling af dette forretningsområde. Beck & Jørgensen har tradition for at udvikle produkter med stor hensyntagen til miljøet, og dette vil naturligvis også være gældende for Larco-produkterne. Produkter til industri, håndværk eller begge dele? Hos Beck & Jørgensen kan du få det hele. Beck & Jørgensen A/S er ISO miljøcertificeret og arbejdsmiljøcertificeret efter OHSAS Vi markedsfører en række produkter, som er tildelt det europæiske miljømærke "Blomsten". 4 DeFarver

5 17. ÅRGANG. NR: 67 Tilbage til hverdagen Det har været en sommer præget af farver; til en begyndelse sportens farver. Først løb fodboldspillere fra hele verden rundt på græs i Sydafrika. Blå, grønne, gule, orange, røde og hvide spilledragter fra 32 forskellige deltagende nationer i den måned, der gik indtil spanierne klædt i blåt mod normalt i rødt kunne hæve pokalen. Med den fulgte retten til at kalde sig for verdensmestre de næste fire år. Og mens bolden stadig rullede over det afrikanske græs akkompagneret af det allestedsnærværende vuvuzela-horn, der med garanti har fået indtil flere tv-seere til at skrue ned for lyden, satte tour-karavanen sig langsomt i gang med prologen i Rotterdam allerede 3. juli. Så blev spilledragterne afløst af prikkede bjergtrøjer, pointtrøjer og ikke mindst den gule trøje. Fra sporten gik der så feriefarver i det hele. Rigtig mange tog 14 dage i Sydeuropa, hvor solen, varmen og feriefornemmelserne gjorde underværker i mere end en forstand. Gammelt, frønnet træ, rustikt i sit udseende, blåmalet eller i grønlige nuancer bliver pludselig til de mest fantastiske skodder, der nogensinde har siddet på et hus. Det hele bliver så idyllisk, forfaldet så malerisk havde vi haft en havelåge i samme forfatning hjemme på parcellen kunne vi ikke hurtigt nok få den kørt af sted til genbrugspladsen stort brændbart og på plads med en ny i trykimprægnerede giftigt-selvlysende brædder. Det er også under sydens sol, at storbyernes trafikale kaos bliver hyggeligt, ja helt charmerende. Glemt er de evige bil- køer på Helsingørmotorvejen, Hillerød Motorvejen eller over Vejle Fjord. Det må også være under indflydelse af varmen at store sætningskader i sandstensmurer kan opleves som en arkitektonisk kvalitet, vi i den grad mangler under vores nordlige himmelstrøg. Jo, solen og varmen gør noget ved os; og hvor mange har ikke prøvet at hjembringe fantastiske vine, som på en sensommerkold dansk terrasse viser sig slet ikke at leve op til forventningerne, læs minderne. Nu er ferien så forbi og vi har fået vores grå tv-avis og alle genudsendelserne tilbage på skærmen. Og så er det, Dan Turèll med nummeret Hverdagen klinger ud af højtalerne med ordene:»jeg holder af hverdagen Ikke i modsætning til fest og farver, tjald og balfaldera. Det skal til med alle sine efterladte slagger. Så meget usagt og tilnærmelsesvist vævende og hængende i luften bagefter. Som en art psykiske tømmermænd. Kun hverdagens morgenkaffe kan kurere. Fint nok med fester! Al plads for euforien! Lad de tusinde perler boble! Men hvilken lykke så bagefter at lægge sig i hvilens og hverdagens seng til den kendte og alligevel ikke så kendte samme udsigt.«velkommen tilbage til hverdagen den vi alle sammen kender. Men lad os huske sommerens og feriens farver og bruge dem. DeFarver 5

6 Tekst: Henrik Broch-Lips Foto: Lars Aarø TVETYDIGE OG 'BESKIDTE' FARVER ER I FORM AF STRINGENTE STREGKODER STRØET UD OVER NETTOS NYE ADMINISTRATIONSBYGNING I ÅRSLEV VED ÅRHUS. Alt er ikke sort og gult i Netto. I hvert fald ikke i den danske supermarkedskædes nye administrations- og lagerbygning i Årslev, hvor en ny omfattende udsmykning er anderledes kreativ. Alternative farver som lummer lysorange og brækket lilla dominerer de mange lodrette striber og skarpe farveflader, der med sikker hånd er strøet ud over bygningens gange, kantiner, kontorer og møderum. Allerede ved indgangen til den transparente gangbro, der fører over parkeringspladsen til administrationen, bliver man konfronteret med de mellemnuancer, som nogle kunsthistorikere kalder for pornopaletten. I NCS farvesystemet betegnes de noget 'beskidte' farver 0520-Y, 1050-Y20R og 6005-R20B. På den anden side af broen møder man atter de tvetydige farver, hvis fascinerende dobbeltvirkning ligger langt fra de rene basis- farvers klare signaler. Da brækkede nuancer af orange og lilla har to modsatte retninger i sig, og derfor virker som om de er på vej over i en anden farve, fungerer farverne faktisk godt her i receptionen. Det er arkitekt maa Charlotte Sandbæk fra Sahl Arkitekter, der har farvesat Nettos administrationslokaler i den vestlige udkant af Århus. Idéen med at forstørre og farvelægge de gængse stregkoder udsprang af de lange gange. Jeg ønskede at bryde med de horisontale, udstrakte flader og i stedet skabe dynamik i farveforløbet. Samtidig passer stregkoder jo også fint med brugersegmentet, nemlig de ansatte i Netto, fortæller Charlotte Sandbæk. Det er første gang, hun har udsmykket et erhvervsbyggeri. Jeg kan godt lide at male, og står ofte derhjemme med pensler og kunstnerfarver i hænderne, når jeg har fri. Da Netto ønskede en anden farvesætning end i deres andre bygninger, besluttede jeg mig for at gøre op med de klare institutionsfarver, som vi kender så godt. Jeg ville væk fra firserpaletten, og min udsmykning med de brækkede farver, ligger nok et sted på grænsen mellem arkitektur, design og kunst, siger den århusianske arkitekt, der ligesom bygherren KPC har været meget tilfreds med malernes arbejde: Malerne har været rigtig gode, og selvom jeg stadig bedst kan lide mit første udkast med større og gennemgående farveflader, er det blevet super flot, synes jeg. GRUMSEDE BRÆKFARVER Det er en lille håndfuld ansatte fra Malerfirma Svanholm & Partner, der har udført arbejdet med de specielle farver. 6 DeFarver

7 DeFarver 7

8 8 DeFarver

9 Da malerne og jeg så farverne i bøtterne, fik vi et chok, siger den unge direktør Martin Svanholm fra firmaet med adresse i Risskov. Vores første reaktion var, at så grumsede og brækkede farver kan man da ikke male på væggene. Farvesætningen er alt andet end almindelig, og det er bestemt heller ikke alle, der kan lide farverne. Mange vil nok synes, de er sygelige. Men det interessante er, at nok er de grumsede farver hver for sig ret grimme, men sammen fungerer de utrolig godt. Det nærmer sig vel kunst, siger den begejstrede århusianske malermester. MASSER AF MALERTAPE Malerne fik udleveret farveudkastet i målestok 1:1. Først måtte de sprøjtespartle alle gipsvægge og derefter bruge laser og masser af malertape for at få de mange linjer og smalle striber lige og skarpe. Til Nettos velkendte varemærke, den lille skottehund med indkøbskurv i munden, brugte de skabelon. Det er dog de skæve kulører, der skabte mest besvær, og som fremover også bliver sværest at restaurere. Hvis farverne skal repareres, kan vi ikke nøjes med at plette de brækkede, håndtonede farver. Man er nødt til at male hele fladen over, siger Martin Svanholm. UDVIDET FARVESYN Ifølge Martin Svanholm har hans malere og lærlinge, såvel som han selv, lært rigtig meget af opgaven. Både med hensyn til kvalitet og til, hvor dristig man kan være, når man sætter farver sammen. Ingen tvivl om, at vi nu har fået et nyt og udvidet farvesyn, siger Martin Svanholm og fortsætter: Arbejdet har været rigtig spændende for firmaet og malerne, men det var bestemt ikke den letteste opgave at give pris på. Især fordi udgangspunktet var meget anderledes med hvid baggrundsfarve og de gennemgående store farvefelter. Pludselig udviklede hele udsmykningen sig til et rent farvegalleri. Vi har aldrig før brugt så meget malertape og malet så mange striber, men for os har det været udfordrende at få lov til at sætte så meget kulør på et nybyggeri i erhvervssektoren, siger Martin Svanholm. DeFarver 9

10 Tilbage til Bindesbøll MED VANLIG GRUNDIGHED HAR REALEA A/S STÅET BAG RESTAURERINGEN AF THISTED RÅDHUS, TEGNET AF BINDESBØLL, SÅ BÅDE FARVER, TEKNIKKER OG RUM KOMMER TIL SIN RET. SAMTIDIG ER HUSETS NYE INDRETNING MERE ANVENDELIG TIL TURISTBUREAU, UDSTILLINGER OG ANDRE KULTURELLE ARRANGEMENTER. 10 DeFarver

11 Tekst & Foto: Helene Høyer Mikkelsen Hvilke farver, hvilket lys, hvilke rum. Thisted Rådhus byder på en sjælden oplevelse af enkle rum med en overvældende personlighed. Særligt på husets førstesal giver farverne en særlig stemning, fordi alle rum har deres egen farve, men i et fælles slægtskab omkring farven okker. Lyset fra de store vinduer giver farverne intensitet og tydeliggør kontrasten mellem de matte, silikatmalede vægflader og træværkets mættede glans i linoliemaling. Restaureringsarkitekt Søren Kibsgaard har været nærmeste vidne til rådhusets forvandling og haft det professionelle overblik til at genskabe det bedste fra det originale hus, med blik for de nutidige funktioner. Den to år lange proces har været spændende og med overraskelser og udfordringer. Søren Kibsgaard fortæller, at hans første oplevelse af rådhuset, der oprindeligt var indrettet til råd-, ting- og arresthus, var et nedslidt, mistrøstigt og meget lidt indbydende sted! I dag er huset særdeles indbydende og slår straks en historisk tone an, når man kommer ind ad hovedtrappen. Huset er kommet til sin ret, og med en overraskende brug af farver afslører det også Bindesbølls tids brug af farver. DeFarver 11

12 Thisted Rådhus blev fredet i 1978, efter at det var ophørt med at fungere som byens rådhus. Arrestfunktionen blev revet ned i Til husets historie hører et utal af ombygninger, særligt indenfor, der har tilpasset forskellige tiders behov, men med det resultat, at i sær stueetagen efterhånden blev ret labyrintisk. Mange lag tapet, hessian, nålefilt og nedsænkede lofter har pakket husets indre ind i en grad, der gør det vanskeligt at genkende i dag, hvor de oprindelige materialer og overflader er fundet frem eller genskabt med respekt for husets historie. INSPIRATION FRA ANTIKKEN Rådhuset er tegnet af arkitekt Michael Gottlieb Bindesbøll og opført i I perioden var Bindesbøll bygningsinspektør for Jylland, hvor han også tegnede Hobro Kirke og sindssygehospitalet i Risskov. Tidligere har han tegnet andre rådhuse i bl.a. Stege og på Samsø. Bindesbøll er mest kendt for Thorvaldsens Museum bygget i 1848, der udtrykker et brud i tiden og genindfører farver med inspiration fra Italien med historicismens udtryk. Antikkens brug af farver var en direkte kilde til nytænkning sammen med et mere romantisk syn på formsproget. Rådhuset er for sin tid meget typisk i arkitektur og materialer. Indretningen er også gængs med en tingstue og en rådhussal på første sal og en arrest i stueetagen. Tegninger fra Bindesbølls hånd viser, at projektet gradvist blev tilpasset Store Torv i Thisted, hvor der også tidligere lå et rådhus. Byg- geriet fremstår monumentalt og pompøst med sine mange historicistiske detaljer, men var oprindeligt tegnet større og med endnu flere detaljer. Ejendomsselskabet Realea A/S købte Thisteds gamle rådhus i 2007 med henblik på at give bygningen en ny værdighed og anvendelighed. Det typiske Bindesbøll'ske skulle bringes frem igen, fortæller projektleder arkitekt Connie Hviid fra Realea A/S. Førstesalen er meget tro mod de oprindelige farver, mens man andre steder i huset har valgt en mere neutral farve, fordi det ikke gav mening at kopiere farverne. VESTJYSK VERSION AF FARVEPALETTEN Undervejs i rådhusets imponerende restaureringsproces blev konservator Kurt Nedergaard fra Aalborg kaldt til byggepladsen. Efter at de groveste lag tapet og væv blev fjernet, var det spændende, hvilke farver huset oprindeligt var malet med. Det ville også være tidstypisk med øvrige dekorationer i lofterne og f.eks. over dørene ind til rådhussalen. Kurt Nedergaard fortæller, at man ikke fandt nogle specielle dekorationer, men på førstesalen nogle fine farver i nuancer af okker. De er typiske for Bindesbøll, men også typiske for tiden midt i 1800-tallet. Faktisk gisner man, at Bindesbøll havde ønsket nogle mere dramatiske farver, men at man her langt fra hovedstaden har dæmpet dem lidt. Ikke desto mindre er det i dag nuancerne fra rum til rum, der sammen med dagslyset giver nogle smukke og imødekommende rum. 12 DeFarver

13 Tilbage til Bindesbøll DeFarver 13

14 Tilbage til Bindesbøll Facadens murbånd havde oprindeligt en grå-gul farve, mens vinduerne var umbra. Disse farver er genskabt på facaden, der i øvrigt er blevet renset og restaureret i alle detaljer. STOFLIGE FARVER Rådhusets plads, Store Torv, er ved at blive moderniseret og giver huset en fin gestus. Den oprindelige store, tunge dør åbner for nogle meget delikate oplevelser af tidligere tiders brug af farver og teknikker. Gulvet i hall en og på trappetrinnene er bragt tilbage til de oprindelige lakerede gulve; de er lakeret 6-7 gange med en særlig tonkinlak, der er en blanding af linolie og kinesisk træolie. De mange lag lak giver en særlig glans og dybde, der ganske enkelt er utrolig flot. Stødtrinnene fremstår igen i en dyb, blå-grøn kølig farve, der giver en fin kontrast til trin og vægflader. Væggene er mørkebrune, men faktisk lidt lysere end oprindeligt. Træværket var oprindeligt ådret i mørke farver (som egetræ) og det har man her vurderet ville blive for dunkelt. Træværket er hvidmalet, mens håndlisten er grå. Her er anvendt linoliemaling, der giver en blød glathed og enestående glans. 14 DeFarver

15 Malermester John Kristensen fra Thisted har haft den omfattende opgave og synes naturligvis, at det har været en spændende opgave. Den største udfordring ved opgaven har faktisk været linoliens tørretid, der var problematisk, fordi så mange andre håndværkere rumsterede i huset. I det hele taget har det været mere langsomme processer, der er anvendt. Alle vægge og lofter er fuldspartlede, dog med lidt mere effektive teknikker end datidens. John Kristensen er blevet mange erfaringer rigere og håber derfor, en lignende spændende opgave dukker op. SKØNHEDEN BÆRER SIG SELV I rådhussalen er dørene på indersiden ådret for at vise, at det var en del af tidens udtryk. Her er en erfaren skiltemaler trådt til og har ramt de oprindelige farver fint. De glansfulde gulve og døre står i klar kontrast til de rå plankegulve og væggenes matte farver. Silikatmalingen er anvendt, fordi den er mat og åndbar som limfarve, men ikke er helt så sart. Lofterne har fået limfarve. En fin rulle er anvendt til malerarbejdet og har givet en homogen og smuk overflade, der er som en dekoration af rummet i sig selv. Rådhussalen har en nedtonet okkergul farve, der giver ro til rummet med vinduer fra tre verdenshjørner, ådrede døre og en gigantisk lysekrone. De andre rum på etagen har mere markante farver i mørkere og rødere nuancer. Farverne giver rummene en identitet og skønhed, der bærer sig selv. Det er ikke bare de varme farvetoner, men den rolige, matte homogenitet, der ændrer sig med dagslyset. Indgangsetagen til det gamle rådhus er i dag indrettet til turistbureau, og her er valgt en mere neutral grå-gul nuance, der svarer til husets oprindelige farvepalette. Kælderen og tagetagen er hvidmalede, fordi de er sekundære rum og til en vis grad er helt nye rum. DeFarver 15

16 16 DeFarver

17 LAGKAGE I FARVEORDEN FORMEN ER RUND SOM EN LAGKAGE, OG INDVENDIG HAR HVER ETAGE SIN FARVEKODE DEKORERET MED MOTIVER HENTET I KUNSTENS VER- DEN. ARKITEKTEN KRÆVEDE, AT PLEJECENTRET OTHELLO IKKE MÅTTE FREMSTÅ INSTITUTIONSPRÆGET. DET KRAV FIK HAN TILSYNELADENDE OPFYLDT TIL FULDE. Tekst: Marlene Grøftehauge Foto: Heidi Lundsgaard DeFarver 17

18 18 DeFarver

19 Tine Werner er kvinden bag farver og stemning på gangene på plejecentret Othello. LAGKAGE I FARVEORDEN 5. sal er rød. Når man træder ud af elevatoren, er farvekoden tydelig. En enkelt væg er malet rød og resten er hvide med dekoration af kvadratiske glasstykker beklædt med rød folie i forskellige nuancer. Under kvadraterne, der visse steder hænger tæt sammen og andre steder er spredt mere ud, er væggene beklædt med forskellige tapeter. Det her er Othello og Desdemona. Jeg fandt en gammel mosaik fra Shakespeare-tiden og bearbejdede så billedet på computeren, fortæller kunstner Tine Werner, der har stået for udsmykningen på alle gangarealerne på det nybyggede Othello Plejecenter i Fredericia. Andre steder i huset er det digtstrofer fra kunstnere som Tove Ditlevsen og Henrik Nordbrandt, hun har brugt uddrag fra og givet en grafisk form. Demente har godt af at tænke. Og jeg håber, at denne her udsmykning kan starte tankerækkerne. Der er stor sandsynlighed for, at de forbipasserende på gangene kender for eksempel Tove Ditlevsen. Det appellerer bredt, forklarer Tine Werner, som fik til opgave af CUBO Arkitekter A/S at skabe en udsmykning, der på ingen måde skriger plejehjem i gammeldags forstand. Det er en drømmeopgave at få. Det hele er gået enormt godt, siger hun og stopper op et sted, hvor hun har valgt at lave kaffebord på væggen: Silketryk af kaffekopper er brændt ind i glaskvadraterne, farverige lagkager med marcipanroser i folie er brugt i endnu andre af kvadraterne, mens et enkelt kvadrat giver minder om gammeldags voksdug med rød-hvide tern. DeFarver 19

20 ( ORDEN I FARVERNE ) Videre ned til 4. sal. Her er farvekoden orange. Det ses på glaspladerne, de små malede hylder med plads til navneskilt ved hver dør og i opholdsrummene, hvor en væg har bittesmå orange firtaller som pynt, og bogkasserne på væggene er malet i samme farve. Ideen er at holde en farveorden i hele byggeriet. Det gør det lettere at finde rundt, når man ved, at den, man skal besøge, bor på den orange etage, forklarer Tine Werner. Othellos farverige, moderne udtryk står i temmelig skarp kontrast til de plejehjem, Tine Werner har set. Og hun har for nylig inspiceret nogle stykker, da hun skulle vælge et plejehjem til sin mor. Mange steder er der ikke hyggeligt. Der er trist og nedslidt og man kan ikke se, at der bor mennesker. 20 DeFarver

21 Udefra falder det runde plejecenter smukt ind i bøgeskoven. Byggeriet er beklædt med hårdtpressede cementplader og opvarmet fyrretræ, som er modstandsdygtig over for vejrliget. LAGKAGE I FARVEORDEN ( FORMEN HOLDER STØJEN UDE ) At Othello ikke er noget helt almindelig plejecenter ses alene af formen, der står rund og harmonisk i det grønne landskab i Fredericia. Man aner ikke, at ringvejen og banegården er nærmeste nabo. Vi vandt konkurrencen om opgaven, fordi vi lavede et byggeri med et uderum i midten. Her kan personale og beboere opholde sig beskyttet fra støj, fortæller arkitekt MAA og indehaver af CUBO Arkitekter, Ib Valdemar Nielsen, der ikke var i tvivl om at vælge den runde form. Der går rygter her på tegnestuen om, at jeg kan lide runde former, gnægger han og fortsætter med mere alvor i stemmen: Formen er hamrende rationel. Det er ens lagkagestykker stablet ovenpå hinanden. En firkant ville være for hård i forhold til skoven, nordsiden og vejen. Den runde form er mere blød og afvigende og samtidig markerer formen en form for fællesskab. Navnet Othello har byggeriet dog ikke fået, fordi det har form som en lagkage af samme form, men fordi atriumgården i midten har cirka samme størrelse som et Shakespeare-teater. Der er ingen scene, men der er små opholdsrum i midten, hvor man kan synge og spille musik, lyder idéoplægget fra Ib Valdemar Nielsen. DeFarver 21

22 22 DeFarver

23 LAGKAGE I FARVEORDEN ( TAPETOPSÆTNING KRÆVEDE DIALOG ) Opgaven med at stryge maling på Othellos vægge og sætte tapetet og specialtryk flot op gik til Bladtkramer Malerentreprise ApS fra Fredericia. Det krævede meget dialog mellem malersvenden, malermesteren og Tine Werner at få sat tapetet de rigtige steder. Men hun kan tale deres sprog, så det gik godt, fortæller virksomhedsleder Mette Bladtkramer, som glædede sig over at få en anderledes opgave ind over dørtærsklen. Det er dejligt, at nogle vil bruge penge på anderledes malerarbejde. I princippet kunne det jo undværes, men jeg tror, at det vinder ind i sidste ende, fordi det er hyggeligere at se på end hvide vægge, siger hun. Spørger man centerleder Grethe Jørgensen om hendes mening om byggeriet, får man da også et begejstret svar. Det er et utroligt spændende byggeri. Arkitekturen leder tankerne hen på et hotel, hvor man sidder på altanen og hører det rislende vand fra springvandet i gården. Dekorationerne på væggene er med til at fuldende det lyse og luftige præg, og så er det et samtaleemne, hvad de forestiller. At arbejde her i huset giver en stolthed, siger Grethe Jørgensen. På den blå 1. sal. sidder beboer Aase Mygind i opholdsrummet og får sin morgenmad bestående af marmelademad og kaffe. Hun er også glad for at være blevet en del af Othello: Her er dejligt. Og alle er så flinke, siger hun med et stort smil. DeFarver 23

24 Tekst: Henrik Terney Foto: Thomas Yde porten til århus MARMOR I MANGE FARVER, ÅDRET TRÆVÆRK OG TEMPERAMALING. DET ER ET IMPONERENDE SKUE AT BEVÆGE SIG OP AD TRAPPEN I DEN SMUKKE GAMLE EJENDOM, MEJLBORG I ÅRHUS. 24 DeFarver

25 DeFarver 25

26 De halvrunde karnapper var meget ramponerede og bar slagmærker efter utallige til- og fraflytninger i opgangen. I dag er de spartlet op og marmoreret på ny. I dag bliver en lille procentdel af en lejligheds pris sat af på en konto til eventuelle reparationer i opgangen ved fraflytning. porten til århus 100 år sætter sine tydelige spor især når årene får lov at forløbe, uden der bliver gjort noget for at mildne deres gang. At der ikke var gjort meget gennem årene, var i hvert fald det indtryk, malermester Heidi Zilmer fik, da hun første gang trådte ind i opgangen i den imposante ejendom, Mejlborg, der ligger med udsigt over vandet og havnen, hvor Kystvejen og Mejlgade mødes i Århus. Den iøjnefaldende bygning det første herskabslejlighedsbyggeri i byen - med det karakteristiske tårn, blev opført og ligger, hvor Mejlgade Port tidligere har stået. Faktisk tror jeg ikke rigtig, der nogensinde er sket noget. Væggene var utrolig beskidte, visse steder fuldstændig sorte, og der var visse steder store krakeleringer i pudslaget, fortæller Heidi Zilmer, der sammen med malermester Ann Berit Arnhem, Malerfirmaet Arnhem i Odense, har stået for arbejdet. Ejendommen Mejlborg er ikke fredet blot erklæret bevaringsværdig og derfor har beboerne selv måtte betale den bekostelige restaurering af opgangen. Principielt kunne beboerforeningen have valgt at spartle og efterfølgende opsætte filt, men foreningen med formanden Birgit Østergaard i spidsen gik helhjertet ind i opgaven og søgte diverse fonde om støtte til projektet. Ejendommens to øvrige opgange er således istandsat, men kun denne har bevaret sit oprindelige udseende. Som det første skridt blev opgangen vasket ned med ammoniakvand, som i det rette forhold fjerner skidt og snavs og lader malingen blive tilbage. Efter den nænsomme afvaskning åbenbarede opgavens virkelige omfang sig for malerne: Godt 1/5 del af opgangens vægge var så svært beskadiget, at det var nødvendigt at skrabe pudslaget af ned til murværket og herefter pudset op til bæredygtig bund igen. Der var spor efter vandskader og en del slagmærker, typisk mærker efter flytninger. Specielt de udadgående hjørner i de halvrunde vindueskarnapper var ramponeret. Endelig var der sætningsskader efter den tunge trafik på kystvejen, så der skulle pudses en del op, inden vi gik i gang, forklarer Heidi Zilmer. MARMORERINGENS MESTER Med væggene i opgangen repareret kunne det store marmoreringsarbejde begynde. Der er imiteret i alt fem forskellige typer marmor, hvoraf tre findes naturligt. Det drejer sig om en gul marmor, sienna, en rød marmor, rose royal samt en sort, portdor. Endelig er der benyttet to typer marmor, der ikke findes naturligt, en grøn, granitagtig marmor og en gul, sandstensagtig marmor. 26 DeFarver

27 DeFarver 27

28 28 DeFarver

29 DeFarver 29

30 Heidi Zilmer har ud fra de eksisterende tegninger af Mejlborg konstateret, at marmoreringen i opgangen og ejendommens hall er tilføjet senere; formentlig i løbet af 1930 erne, uden at hun dog kan komme det noget nærmere. Men hun er ikke i tvivl om, at den maler/malermester, der har udført arbejdet, har brugt Mejlborg som et udstillingsvindue. Arbejdet formentlig skriger: Se hvad jeg kan, siger hun. I mellemgangen er marmoreringen udført som kvadresten, og der er eksempler på spejlvendt marmorering. Gennem etagerne er årene i marmoren udført som lyn eller streger, ligesom den nogle steder er bygget op over firkanter i forskellig størrelse. Det er helt tydeligt, at der har været tale om en maler, der vidste, hvad han havde med at gøre. Han vidste helt præcist, hvordan ægte marmor så ud, og hvordan han skulle efterligne den, mener hun. SOM EN UNDERSKRIFT At reparere/eftergøre en anden malers marmorering er sin sag. Det er nemlig ikke tilstrækkeligt selv at vide, hvordan marmor ser ud og hvordan man marmorerer. Det er lidt som at skulle efterligne en underskrift. Det er ikke nok, at du kender bogstaverne og kan skrive, der skal mere til, fortæller Heidi Zilmer. porten til århus Til marmoreringen i Mejlborg er der brugt moderne, vandfortyndbare produkter, der udover et væsentlig bedre arbejdsmiljø har den store fordel i forhold til oliemaling, at de ikke gulner med tiden. Som det første blev der blandet fire basisfarver, hvor farvepigmentet er rørt op i aqua decor et langsomt tørrende bindemiddel. Men de fire basisfarver - gul, grøn, rød samt sort - har ikke gjort det alene. Til hver af basisfarverne har der været op til 15 forskellige nuancer på paletten, så malerne så nøjagtigt som muligt har kunnet genskabe marmorets changerende og lysende spil i overfladen. Det har jo ikke skulle stå som nyt, så derfor har vi også arbejdet med ridser samt gulnede flader. Vi har jo hele tiden skulle spille op mod den originale marmorering, så vores arbejde er bevidst patineret, forklarer Heidi Zilmer. UÆGTE TRÆ OG ØJENBEDRAG Selvom marmoreringen var den største enkeltopgave, krævede Mejlborg mere af malerne. Hele vejen op gennem de fire etager er trappetrinene ådret i mahogni og egetræ ligesom karnappernes vinduer alle er udskiftet og de nye vinduer ådret i mahogni. På samme måde er de gamle dobbelt trædøre ind til herskabslejlighederne sat i stand; alle slebet ned, eventuelle huller nænsomt Alle etageejendomme skal i dag være udstyret med postkasser. Her en elegant løsning på udfordringen. Ejendommen optrådte i TV2- programmet, Huset. Men denne opgangen er den eneste af tre, der er bevaret med sit oprindelige udseende. 30

31 DeFarver 31

32 32 DeFarver

33 Alle dørspejle, spejlet til højre for selve døren, er repareret; slebet og spartlet op til ren, glat overflade, og derefter spritbejdset. Alt trappens træværk er renset og bejdset på ny. porten til århus spartlet op og herefter ådret. Igen omhyggeligt udført, så dørene ikke tager sig nye ud, men har bevaret 100 års patinering. I hall en er der oprindeligt arbejdet med ådring, indfarvning og bejdse. Træværket er ikke, hvad det umiddelbart giver sig ud for at være. Igen er opfattelsen, at maleren har villet give alt, hvad han havde i sig; at Mejlborg var et visitkort. For som Heidi Zilmer fortæller, ville en tømrer, der også deltog i renoveringen af opgangen, skifte en loftsplade, som han var overbevidst om var lavet af træfiner. Men det var ikke tilfældet. Da vi kom til at se nærmere på loftet, viste det sig, at det var ådret puds. Der blev vi ærlig talt imponeret, vi var alle blevet snydt, siger hun og fortsætter, at maleren et andet sted i hall en har imiteret både et stykke retskåret og et stykke spejlskåret træ i fyldning, og atter andre steder sat egetræ sammen med mahogni også i samme fyldning. TRANG TIL AT BLANDE Men det er ikke kun maleren, der har haft trang til at sætte ting sammen; ret- og spejlskåret træ eller to forskellige træsorter. Mejlborg er opført i nationalromantisk stil med røde sten trygt hvilende på solide granitsten, mens hall ens udsmykning egeløv, valmuer, tidsler og mælkebøtter blandt vildsvin, hunde og hjorte er en fordanskning af den tyske jugendstil, skønvirke. Og marmoreringen, malerens arbejde, er ren historicisme hvor han har genskabt og benyttet en teknik helt tilbage fra antikken, hvor ægte marmor blev kopieret, når det ikke var muligt at skaffe den ægte vare. Det er tydeligt, at Mejlborg er opført i en blandingsperiode rent stilmæssigt. Det har vi ikke lavet om på. Vi har nænsomt restaureret det gamle udseende. Nu kan det stå mange år frem, siger Heidi Zilmer. DeFarver 33

34 LIDT AF HVERT NB! RAMMEN OM DET GODE LIV Arkitekturens Dag 1. oktober har i år forstaden i fokus. Hvordan kan arkitekturen skabe rammen om det gode liv, lyder spørgsmålet i undertitlen til årets arkitekturdag. Vi elsker at bo i forstæderne, halvdelen af os har med glæde lagt os an i forstadsidyllen i bæltet mellem by og det åbne land. Men det tærer på miljøet, når transporten til jobbet lægges henover idyllen, og derfor ser Arkitekturens Dag på, hvordan fremtidens krav om bæredygtighed vil påvirke boformerne og indretningen af forstæderne. DEKADENTE DAGE I SEPTEMBER Høje pudderparykker, frække aftaler bag karnevalsmasken og oplysende dannelse blandet i et festligt rus henover hele september tallet er temaet for Golden Days Festivalen i København september, og der bliver holdt foredrag, koncerter, udstillinger, omvisninger og meget andet, når det turbulente århundrede skal foldes ud. Europa blev global, dannelse blev til oplysning, børn blev mennesker og Struense endte med at blive lagt på hjul og stejle. 300 arrangementer breder tiden ud med ordene Globalisering. Gossip. Grådighed. Det hele åbner med et dekadent maskebal i DRs koncertsal. FOTO: FARV ER PÅ FAV ELAEN Den hollandske kunstnerduo Haas&Hahn har farvelagt 34 huse i Favela Santa Marta i Rio de Janiero i Brasilien. Favela er den brasilianske betegnelse for et slumkvarter, og Santa Marta er en af storbyens favelaer, som har fået farver og kunst af de hollandske kunstnere i deres projekt Favela Painting. Det er tredje gang Haas&Hahn har arbejdet med kunst i Rio de Janieros slumkvarterer, og hver gang bliver beboerne inddraget i udførelsen, hvor unge bliver udlært til at male. I Santa Marta fik 25 unge muligheden for at lære at male og fik løn for deres arbejde med at farvesætte de 7000 m 2 regnbuelignende striber. FOTO: Haas&Hahn/ DANMARKS DESIGNPRIS OVERRÆKKES I OKTOBER Designprisen uddeles hvert andet år, denne er 2010/11. Der findes vindere i flere kategorier, og den seks mand store jury med Peter Bysted som formand har meget frie hænder til at bestemme, hvor mange vindere, der kan findes i de enkelte kategorier, og juryen har desuden fået en ny mulighed for at uddele hædrende omtale. Prisen kan gå til såvel produktdesign, som grafiske løsninger, digitale services eller løsninger - eller måske noget helt andet, der er frit slag. Der er også to særpriser, som kan uddeles, det er Klassikerprisen og Visionsprisen, der gives for henholdsvis et bestandigt og brugbart design og en vision med perspektiver for fremtiden. Designprisen uddeles i Danmarks Design Center i København i oktober. 34 DeFarver

35 KERAMIK PÅ BORNHOLM 11. september 7. november 2010 Keramikere fra 30 europæiske lande indtager i efteråret Bornholms Kunstmuseum og Grønbechs Gaard til European Ceramic Context De 110 kunstnere repræsenterer eliten, og de viser deres værker i to udstillinger: Ceramic Art, som de etablerede kunstnere står for og New Talent, der er for de unge og spirende kræfter. Der uddeles priser til hver udstilling på euro, desuden afholdes workshops, masterclass, symposium og konference. Arrangørerne er bl.a. Danmarks Designskole Bornholm, Bornholms Erhvervscenter, og de ovennævnte museer. FOTO: Jim Darbu, Norge The all seeing eyes NYT LEGAT TIL ROM-REJSER Nyuddannede arkitekter fra fagområdet arkitektonisk kulturarv kan se frem til et nyt legat fra BYFO, bygningsfredningsforeningen, der har oprettet BYFOs romerske legat. Kandidater fra arkitektskolerne i Århus og København kan blive indstillet til rejselegatet, der bliver på kroner og uddeles to gange årligt. Formålet er, at de arkitekter, der skal rådgive BYFOs medlemmer i vedligeholdelse og udvikling af bygningerne fortsat behersker de grundlæggende restaureringsdiscipliner. Læs mere på GÅ OMBORD I DE GAMLE BYGGESKIKKE Langtidsholdbar viden om håndværk og tidligere tiders byggeskik er gjort tilgængelig på nettet på sitet: danskbyggeskik.dk, som nu rummer artikler, anvisninger og standarder fra Biblioteket hos Dansk Byggeskik er frit tilgængelig og kan være nyttigt, når et ældre hus skal restaureres og man er interesseret i viden om datidens byggeskik. Knap 800 publikationer med alt fra beskrivelse af Beskyttelsesrum mod luftangreb til En skyskraber bygget på sand, samt mere jordnære artikler om lydisolation og overfladebehandling af letbeton i etagebyggerier. NOUVEL FØRSTE GANG I ENGLAND 10. juli 17. oktober 2010 Den franske arkitekt Jean Nouvel har for første gang opført et komplet værk i England, hvor han i London står for Serpentine Gallerys traditionelle sommerpavillon. Det er 40. gang, at der opføres en midlertidig pavillon i tilknytning til galleriet, der ligger i Hyde Park i London, hvor der vises udstillinger med kunst, arkitektur, undervises i kunst for børn og voksne og afholdes Park Nights med musik og underholdning. Jean Nouvels pavillon har en markant rød farve, som Serpentine Gallery ser som en refleksion af Londons røde busser, røde telefonbokse og postkasser. Der er gratis adgang til pavillonen. FOTO: 35

36 Tekst: Henrik Broch-Lips Foto: Scanpix RØD ER VINDERFARVEN 36 DeFarver

37 KLÆD DIG I RØDT OG VIND FODBOLDKAMPE. IFØLGE ENGELSKE FORSKERE GIVER DEN RØDE FARVE GENERELT SPILLERNE SÅ STOR EN FORDEL, AT TRØJERNES FARVER BØR REGULERES VED VIGTIGE SPORTSBEGIVENHEDER. I DANSK FODBOLD ER RØD DERIMOD EN TABERFARVE. DeFarver 37

38 Først opdagede antropologerne Russell Hill og Robert Barton fra Durham Universitet, at de fem hold, der havde rød som primær farve i deres spilledragt ved EM 2004, alle spillede bedre og lavede flere mål, når de havde deres røde hjemmedragt på. Omkring et mål mere per kamp blev det til, når holdene bar de røde farver. Senest har de to engelske forskere publiceret en artikel i Journal of Sports Sciences, hvor de udvidede deres tidligere analyser til også at omfatte holdene i den bedste engelske fodboldrække set over en periode på 56 år. Resultaterne fra Premier League viste, at fodboldhold i røde spilledragter har en uforholdsmæssig højere chance for både at vinde hjemmekampe og vinde titler end hold, der spiller i gul eller orange. Rød trøje giver en langtidsholdbar succes, for tre ud af de fire mest succesfulde engelske klubber bærer røde trøjer i deres hjemmekampe. Det drejer sig om Manchester United ("The Red Devils"), FC Liverpool ("The Reds") og FC Arsenal. Kun Leeds, hvis hjemmebanedragt er hvid, har kunnet blande sig i topstriden med deres samlede tredjeplads set over de næsten seks årtier. RØD GIVER ET KICK Ifølge Russel Hill og Robert Barton skal forklaringen findes i menneskets dyriske instinkter. For de fleste hanner, især blandt fugle og primater, signalerer farven rød status, dominans og styrke. Den røde kulør er et testosteronafhængigt signal for hankøns kvalitet og derfor får sportsfolk, der bærer rødt, ganske simpelt et testosteron-kick, mens modstanderne derimod føler sig underlegne, når de står over for et hold i rødt. Samtidig er det påvist, at både mennesker og andre primaters røde hud bliver intensiveret hos dominerende individer og aftager hos skræmte individer, gennem ændringer i det perifære blodomløb. Den engelske undersøgelse viste også, at det ikke kun er den røde farve, der har en effekt. Det gælder også for de andre farver. F.eks. klarer hold, der spiller i hvidt sig bedre end hold, der spiller i gult. Faktisk skaber hold, der spiller i gult eller orange særligt dårlige resultater i forhold til gennemsnittet. Det er hollænderne nok ikke helt enige i, men faktum er, at selvom de orange har været i tre VM-finaler, har de tabt dem alle. 38 DeFarver

39 DeFarver 39

40 40 DeFarver

41 SKAL BRUGES MED OMTANKE Den danske farvepsykolog Lene Bjerregaard er ikke overrasket over den røde farves gode resultater. Hun hævder, at man videnskabeligt kan påvise, at der sker nogle fysiske forandringer hos forsøgspersoner, der opholder sig i rødmalede lokaler. Deres puls og blodtryk stiger, åndedrætshastigheden og muskelspænding øges, adrenalinindholdet i blodet stiger og deres diskussionslyst øges også. Adrenalin er vores stress-hormon. Når vi ser på en rød vægflade, så kommer vi til at se rødt i mere en én forstand, siger Lene Bjerregård, der har skrevet flere bøger om farvers indflydelse på vores humør og velvære. Det er især en stærk tomatrød eller postkasserød, som giver os energi til at kæmpe, hvis vi selv bærer farven og som skaber frygt i os, når vi ser den på modstandernes spillertrøjer. Tomatrød signalerer dynamik, advarsel, alarm, opmærksomhed, vitalitet, fart og varme. Den skal derfor bruges med omtanke, mener den danske farveekspert. DANSKE FODBOLDSPILLERE SER IKKE RØDT Russell Hill og Robert Bartons opdagelser burde måske få nogle hold til at overveje, om de ikke skulle få designet en ny dragt. Men før det danske fodboldlandshold overvejer at droppe den hvide udebanedragt, og FC Horsens skifter klubbens slogan den gule fare ud med den røde fare, så bør man nok lige kaste et blik på de farver, som vinderne af den hjemlige Superliga har spillet i. Siden ligaens start i 1991 har hold klædt i gult, som Brøndby og Herfølge, vundet hele syv gange og hvid, som FCK bekendt spiller i på hjemmebane, har vundet syv danske mesterskaber. Det er kun sket en enkelt gang at et hold i helt røde trøjer (Silkeborg) stod øverst på skamlen efter sidste spillerunde, hvis man ser bort fra de bolsjestribede fra Aab, der har vundet mesterskabet tre gange. At rød skulle være en vinderfarve er kun ud fra en generel betragtning, da mange forskellige faktorer selvfølgelig spiller ind, når vi taler om at skabe resultater. Farver påvirker os forskelligt, og rød kan f.eks. både give stress og mere energi. Samtidig er nogle mennesker meget sensitive overfor farver, mens andre er bedøvende ligeglade, forklarer Lene Bjerregaard. DeFarver 41

42 Tekst & fotos: Henriette Bjarne Hansen Et kunstnerpar Søren og Marie i Skagen DE VAR BEGGE FABELAGTIGT KREATIVE OG MED EN GENIAL SANS FOR BÅDE FORM OG FARVE. DET KOM I DEN GRAD TIL AT PRÆGE DERES HJEM I SKAGEN. LÆNGEN PÅ DEN GAMLE BYFOGEDGÅRD BLEV ET KUNSTVÆRK SKABT UD FRA ET CITAT AF DEN ENGELSKE DIGTER, JOHN KEATS: BEAUTY IS TRUTH. TRUTH IS BEAUTY, THAT IS ALL YE KNOW ON EARTH AND ALL YE NEED TO KNOW. Søren Krøyer var æstetiker. Han kunne ikke tåle at have grimme ting omkring sig. Det fortælles, at han, da han lå på sit dødsleje, kylede den klud væk, som sygeplejersken kom med for at tørre sveden af hans pande. Den var for grim. Han forlangte at få sin sved tørret af i et af sine egne farverige silketørklæder. Hele sit liv jagtede Søren Krøyer skønheden. Med sin enestående sans for former og farver, lys og skygge indfangede han den i sine malerier, og senere da han begyndte at fotografere - i sine fotografier. Ikke så sært at Søren Krøyer valgte Marie Triepcke som kvinden i sit liv. Hun havde alt det, han eftertragtede skønhed og særpræg. I hende fandt han sin soulmate; i hvert fald hvad angik kærligheden til smukke ting. I december måned 1888 mødte Søren og Marie hinanden på en cafe i Paris. I 1889 giftede de sig. Deres bryllupsrejse varede i næsten to år. Begge var nysgerrige efter at se andre kunstmaleres vær- 42 DeFarver

43 ker, teknik, farvesammensætninger og anvendelse af lys, så i starten af deres rejse besøgte de kunstmuseerne i Paris og Rom. De var vilde med Syditalien, og i længere tid boede de i et lille hus i Anacapri med den dejligste udsigt over havet. Den sydlandske kultur fascinerede og betog Søren og Marie. De elskede maden, vinen, atmosfæren og hentede masser af inspiration fra den store palet af farver, som foldede sig ud i landskabet og blandt folk i de små landsbyer. De savnede ikke København, men der var et sted som de længtes efter, og som de foretrak frem for noget andet sted i verden - og det var Skagen. Bare ordet kunne få deres hjerter til at slå en ekstra gang. De tilhørte den lille gruppe kunstnere, der var så vilde med stedet, at de, hvis det skulle være, gerne gik flere hundrede kilometer til fods for at nå frem til dette magiske sted - de lange, øde hedestrækninger, klitterne, havet og ikke mindst lyset. DRØMMEHUSET Efter en lang og oplevelsesrig bryllupsrejse ankom Søren og Marie i 1892 til Danmark. De besluttede sig straks til at rejse op til Skagen, hvor de tilbragte hele sommeren. Til at begynde med boede de to kunstnere til leje i den gamle postgård hos Madam Bendsen; en primitiv bolig med duft af sand og roser. Det var et hyggeligt sted, men det var kun til leje. Og de to kunstnere kunne derfor ikke lave om på indretningen eller præge stedet med deres egne ting. De begyndte at lede efter et hus, hvor de kunne bo permanent hver sommer. I 1894 fandt de endelig det, de søgte: En gammel og forfalden længe som hørte til den gamle byfogedgård i Skagen. Søren og Marie kontaktede overplantør Carl F. Dahlerup, som boede i hovedbygningen og anmodede om tilladelse til at leje bygningen for en længere periode og bygge den om. DeFarver 43

44 Søren og Marie Krøyer havde på deres rejser i Italien set masser af store olivenkrukker, som de var blevet fascineret af. På en eller anden måde har de fået to af dem transporteret den lange vej til Skagen. De blev placeret ved hovedindgangen til hjemmet. Det smukke gamle gitterværk, der fungerer som en slags gelænder op til hovedindgangen stammer fra St. Laurentii kirken. Stolen på billedet er én af de første stole Marie Krøyer designede. Et godt eksempel på hendes personlige formsprog. Stolen er bejdset og dekoreret med trekløvere. Overplantør Dahlerup fattede sympati for kunstnerparret, og han sagde ja til at Søren og Marie kunne leje bygningen for en tiårig periode. Og han accepterede at bygningen blev sat i stand! I samarbejde med arkitekt Ulrik Plesner og de lokale håndværkere, malere, murere og tømrere forvandlede Søren og Marie den faldefærdige bygning til et af de smukkeste og mest bemærkelsesværdige kunstnerhjem i Danmark. Renoveringen af den gamle længe var omfattende. Al den gamle indmad blev smidt ud. Nyt tag blev lagt, væggene blev isolerede, og i flere af husets rum blev der lagt nye gulve, bl.a. med gule og grønne terrakotta fliser, antagelig fra Italien. MARIE SOM INDRETNINGSARKITEKT Marie Krøyer var en fremragende indretningsarkitekt. Hun indrettede hjemmet i nøje overensstemmelse med de engelske æstetiske, reform-ideer samlet under benævnelsen Arts and Crafts og The Aestetic Movement. Ideen bag bevægelsen var, at man i den nye tids industrialiserede samfund opretholdt fortidens høje håndværksniveau og kunstneriske formgivning i tekstiler, tapeter, møbler og bogillustrationer. Bevægelsens talerør, det engelske tidsskrift "The Studio" blev Marie Krøyers helt store inspirationskilde. Hun fik magasinet tilsendt og brugte timer på at studere de sidste nye tendenser. I de fleste af de ting, hun har vævet, designet og dekoreret, er der detaljer, mønstre og farver, der minder om det smukke kunsthåndværk, som blev designet og skabt af William Morris, kunstbevægelsens leder og grundlægger. GLÆDEN VED SKØNHED Søren og Marie kunne ikke få deres ægteskab til at fungere. Begge var disponerede for sortsyn. Begge bar på et indre sår. Søren efter en barndom med løgne, hadske scener, henholdsvis afvisning og omklamring og frådende magtkampe mellem hans biologiske mor og hans moster. 44 DeFarver

45 DeFarver 45

46 46 DeFarver

47 Marie efter sin storebrors død, der gav hende en stærk, ubevidst følelse af, at hun egentlig ikke fortjente at leve eller være lykkelig. Den omsorg, forståelse og store kærlighed som disse to sårbare sjæle tørstede efter, var der ingen af dem, der var i stand til at give hinanden. Det eneste sted i deres ægteskab, hvor de kunne finde hinanden og tale samme sprog var i glæden ved at skabe skønhed omkring sig. Maries individuelle kunstneriske udtryk og geniale sans for former og farver var ligeså stor som Sørens og den fabelagtige kreativitet, som de begge var i besiddelse af, kom til at præge det sted, hvor de boede. Deres hjem i Skagen blev et kunstværk skabt ud fra digteren John Keats citat: Beauty is truth. Truth is beauty, that is all ye know on earth and all ye need to know. Citatet blev Søren og Marie Krøyers valgsprog. Det kunne have stået med flammeskrift over døren ind til deres hjem i Skagen. MARIE OG SØREN SLOG TONEN AN Det mest bemærkelsesværdige i huset, efter datidens normer, var to hvide kaminer. Den ene stod i dagligstuen, den anden i Søren Krøyers atelier. Omkring den buldrende kaminild samledes vennerne fra kunstnerkolonien om aftenen. Dagens arbejde ude i marken blev diskuteret til ud på de sene nattetimer. Festarrangøren Søren Krøyer sang og spillede på guitar, mens alle skålede i champagne og hyldede livet. Søren og Marie Krøyer var de to, der mere end nogen andre kom til at præge livsstilen i kunstnerkolonien i Skagen. Det var dem, der slog tonen an. Det billede, de fleste af os har i dag af Skagensmalerne en samling hvidklædte kunstnere, der samledes i festligt lag, skålende i champagne ved veldækkede borde udenfor i de idylliske haver eller indenfor i atmosfærefyldte kunstnerhjem; det sus af noget smukt, karismatisk og spændende, der den dag i dag hænger ved Skagensmalerne og som hvert år tiltrækker tusindvis af mennesker alt det kan Søren og Marie Krøyer tage en stor del af æren for. Selvfølgelig havde Søren og Marie Krøyer ikke et almindeligt familiefotoalbum. De fotos, der blev taget af hjemmet, blev sat ind i Sommerbogen designet af Marie Krøyer. Forsiden af fotoalbummet var dekoreret med store solsikker udført i Pyrografi en yndet hobby i det forrige århundrede, særlig i England og USA. Indersiden af albummet, som ses på billedet, har Marie malet i akvarel små trekløvere og stiliserede mønstre i gult, rosa og turkis. Navneskiltene fra skibene i Skagen, som hænger på husets facade, har en stærk himmelblå farve, der matcher perfekt til det sorte træværk. DeFarver 47

48 BURANO EN FARVERNES FEST 48 DeFarver

49 Tekst & foto: Gitte Mejnecke EN LILLE TIMES SEJLADS FRA VENEDIGS OVERDÅDIGE BYGNINGSVÆRKER OG TURISTMYLDER FINDER MAN DET LILLE, PITTORESKE ØSAMFUND, BURANO. MENS NABOØEN, MURANO, ER KENDT FOR DENS GLASKUNST, ER DET FØRST OG FREMMEST BURANOS EGEN SÆRLIGE POLYKROME ARKITEKTONISKE STIL, DER FRYDER ØJET. HER ER IKKE TO HUSE ENS, OG EN GÅTUR LANGS KAJER OG KANALER ER EN KONSTANT SKIFTENDE SYMFONI AF NYE FARVEKOMBINATIONER OG CHARMERENDE PIFT TIL FACADEN. Fra det øjeblik man sætter foden på land, møder Burano én med en sand eksplosion af glade farver, der giver øen dens særlige atmosfære. Selv himlen synes ekstra blå her. Burano består egentlig af fire øer forbundet med smalle træbroer. Ligesom Venedig er fiskerlandsbyen anlagt på pæle. I de bugtede kanaler stiger og falder vandet i takt med tidevandet, og foran hoveddørene ligger små kulørte både fortøjet til store vejrbidte pæle. Husrækkerne, der flankerer og vokser ud fra Buranos tre hovedkanaler - Cavanella, Giudecca og Pontinello - er til gengæld sprælske og multifarvede. Størrelsesmæssigt er husene beskedne og stort set identiske, men udvendig finder man ikke to med ens facade. Tværtimod spiller de malerisk op til hinanden. Langs kajer som Fondamenta Cavanella, Fondamenta di Cao Moleca, Fondamente della Giudecca og Fondamenta Pescheria, og i de små gårde bagved, dominerer dristige farvesammensætninger. Med stærk koboltblå, citrongul, rød, orange, lilla, turkis og lysegrøn dyster murene om opmærksomheden. Hvid bruges primært til at indramme vinduespartierne, så de forskelligfarvede skodder også kommer til deres ret. Og mangler der ekstra liv, ja så giver et stribet forhæng i døren, en stribet markise eller et par frodige blomster lige facaden et ekstra pift. DeFarver 49