Japansk forår i Bernstorffsgade

Transkript

1 31 marts 2016 Nr marts Nr. 3 Japansk forår i Bernstorffsgade har været på besøg hos Servicecentret i Socialforvaltningen og besøgt lederen Frank Torian, der har haft og har en række seniorjobbere ansat Af: Peter Martinussen Fotos: Per Sichlau Frank Torian viser nye vej for seniorjobbere. På en dag med solskin og begyndende forår har været på besøg i Servicecentret i Bernstorffsgade 17. Det er en del af kontoret Organisationsudvikling, som igen er en del af Stabscenter SOF og dermed en del af den centrale Socialforvaltning (SOF). Her har vi for en gangs skyld ikke taget fat i en seniorjobber, men i den lokale arbejdsgiver Frank Torian, som er leder af centret. Bernstorffsgade 17 er en pæn ældre københavnsk bygning, der gennem årene har været anvendt til mange formål og i mange år nu har huset en del af centralforvaltningen for både SOF og BIF, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen. Tidligere lå Skattepalæet bl.a. her, ligesom huset har været anvendt til privat erhverv og en fond indenfor transportbranchen. Det er således en spændende historisk bygning, vi besøger. Frank Torian viser os under en rundtur, at der stadig er en meget spændende kælder under bygningen og gamle elevatorer, som stadig kan benyttes, ligesom man under den almindelige oprydning og vedligeholdelse af bygningen har fundet gamle døre og pengeskabe (desværre tomme!) og en række andre spændende inventar, lamper, møbler m.v., der alle er kommet frem i lyset og anvendes i det meget spændende kontormiljø, personalet selv har bygget op

2 I dette spændende hus arbejder mange mennesker, og blandt dem har der været omkring 10 seniorjobbere, hvoraf nogle stadig er ansat på stedet. Der er derfor en slags tradition for seniorjobbere, som Frank gerne vil bevare og fortsætte med: Jeg ser det som en stor fordel at have seniorjobbere, for de repræsenterer en meget stor livserfaring og har mange forskellige kompetencer, som vi kan gøre brug af. Vi bruger dem ikke bare til det arbejde, de primært er ansat til, men bl.a. også som en slags mentorer, siger Frank. Mentorer, hvad mener du med det? Jo, vi har en del virksomhedspraktikanter, hvor vi bl.a. tager dem, der er langt fra arbejdsmarkedet og har et stort skånebehov, men også brug for praktisk hjælp og rådgivning. De har brug for en mentor, der kan give dem noget vejledning af mere almen karakter, og her er seniorjobberne helt perfekte med deres livserfaring og viden. Så den kobling laver vi meget. Blandt vores seniorjobbere er også en praktisk medarbejder, der er i vedligeholdelsen og kan lide at have praktiske opgaver og gerne fysisk arbejde, også udendørs. Der får vi lavet en masse forskellige ting. Til gengæld får vi en medarbejder, der bringer en masse godt humør med på arbejde. I vores reception har vi haft to medarbejdere, der tidligere har været ansat i SAS og på den måde er vant til og gode til at tage imod mennesker og yde service og vejledning m.v. Det fungerer også fint, siger Frank. På Franks bord står der souvenirs fra hele verden, som personalet kommer hjem med

3 Du er ikke enig i den opfattelse, der tidligere var flere steder, at seniorjobbere er meget svage mennesker, der har svært ved at være på arbejdsmarkedet og er meget syge m.v.? Nej, tværtimod, siger Frank og fortsætter: Seniorjobberne er meget lidt syge og er meget stabil arbejdskraft. Om det er et generationsfænomen, skal jeg ikke kunne sige, men faktum er, at de er her og de arbejder. Nogle har måske et skånebehov, som kan klares med enkelte hjælpemidler, særlige stole m.v., men det er ikke et problem, og de passer virkeligt deres opgaver og går meget op i arbejdet, konstaterer Frank. Frank tilføjer: Det er ikke bare held, når jeg kan sige dette om vores seniorjobbere. Nu har vi haft omkring 10, og alle har været gode. Vi er meget glade for dem. Jeg bliver også udfordret på en god måde af dem, fordi de har så mange kompetencer, og de er meget afklarede, fordi de ved, hvornår deres ansættelse skal stoppe, og det gør det hele lidt nemmere. De skal ikke tage hensyn til karriere m.v., men de tør sige deres mening, og de har noget at have deres holdninger og meninger i. Servicecenteret består af receptionen, arkivet, vedligeholdelsesafdelingen, en rundkørerordning med postkørsel og et trykkeri, der ikke skal tjene penge, men køre rundt økonomisk. Der er seniorjobbere i flere af afdelingerne. Der er mange spændende opgaver at tage fat på, og seniorjobberne får lov til at deltage i det hele alt efter kompetencer og interesser. Frank lægger vægt på det bidrag, der kommer fra seniorjobberne. De har en masse tavs viden, som vi skal have frem, siger Frank. Hvad gør I for at få medarbejderne til at fungere sammen? Noget særligt er, at medarbejderne har pligt til at tage en souvenir med til Frank, når man har holdt ferie. Derfor ligner Franks skrivebord et lille loppemarked, med en række figurer og souvenirs, der kommer fra mange steder i verden. Det giver en opmærksomhed omkring ferien og samtaler om ferien mellem Frank og medarbejderen og medarbejderne indbyrdes. Det er et blandt flere eksempler på, at man prøver at fjerne barriererne mellem de forskellige grupper af medarbejdere. Andre ting er at lave julepynt og deltage i forskellige spil, hvor man opretter hold og konkurrerer om at vinde og uddeler pokaler m.v., som står på kontorerne. Frank smiler og siger: Jeg vandt konkurrencen om EM i fodbold sidste gang og har haft pokalen i fire år. Nu må vi se, om jeg kan vinde igen her til sommer

4 Frank i det store arkiv i kælderen. Alle disse aktiviteter og andre, såsom caféaktiviteter m.v., er med til at sikre, at alle medarbejderne og ikke kun seniorjobberne kan tale sammen om problemer m.v. og har lettere ved at tale sammen, fordi de kender hinanden fra andet end det almindelige arbejde. I det hele taget er arbejdsmiljøet og ikke mindst kontorerne meget spændende. Blandt andet på grund af en kreativ seniorjobber, har man et japansk tema for mange af rummene. Udsmykningen er derfor bl.a. japansk og i alle rum er der sat store fotostater op, som bruges til at understrege kontoret og adskille det fra de andre kontorer. Her har man Bambus-stien, Ahornen, Samuraierne, Templet, grafikfabrikken, Orange søjler, Skoven og Kirsebærtræerne. To særlige afdelinger er trykkeriet og arkivet. Trykkeriet ser ud som et gammelt trykkeri, men kan anvende den nyeste teknologi til at producere forskellige tryksager og har mange bestillinger af forskellig art. Det særlige er, at man ikke skal tjene penge, for det ville være i strid med kommunens opgaver, men man må gerne have et trykkeri, der løber rundt, og det klarer man fint. Arkivet er et kapitel for sig. Her skal man ned i kælderen, ind under en meget lav dør, hvor man skal se sig godt for, og derefter går man rundt om en af de ældre elevatorer, der stadig fungerer uden problemer, og så står man i en kæmpe kælder med tonsvis af papirer. Det er arkiver fra flere af de københavnske forvaltninger, og de er stadig fyldt med sagsmapper. I disse digitale tider bliver nogle af sagsmapperne digitaliseret, men det afhænger bl.a. af, hvilke sager der er ønske om at få sagsakter fra, hvornår det sker. Ellers kører de store arkivskabe forbavsende let frem og tilbage, og de vejer ellers op til 28 tons (!), så man skal passe på, hvis man går ind imellem to skabe

5 Efter at have set de spændende rum og kontorer, er besøget ved at være forbi. Vi lover, at der er nye seniorjobbere klar, hvis man ønsker det og det gør Frank. Mange seniorjobbere vil sikkert gerne arbejde på dette sted, hvor filosofien er, at man skal bruge de evner, medarbejderne har og imødekomme eventuelle ønsker om nye arbejdsopgaver, så langt det er muligt. Det vigtigste er, at man i et seniorjob har et rigtigt ordinært arbejde med egen plads og identitet på arbejdspladsen og indgår i samarbejdet. Vores erfaring er, at seniorjobbere bidrager meget positivt til, at vi løser vores opgaver bedre, end hvis de ikke var her, så det er vores opfattelse af merarbejde, slutter Frank, der ser frem til flere gode oplevelser med at have seniorjobbere ansat. Foråret er ikke helt slået igennem, da vi forlader Bernstorffsgade, men vi går derfra med en fornemmelse af, at der er lyse tider og plads til gode arbejdsoplevelser på dette sted med alt fra feriesouvenirs til japansk miljø og frem for alt en række glade medarbejdere. Redaktion: Peter Martinussen & Anne Vermehren Fotos og grafisk design: Per Sichlau Ansvarshavende redaktør: Centerchef Dorthe Vang Kristensen Ydelsesservice, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Tilmeld eller frameld dig abonnement på et : [email protected] Fotos og citater fra tekster tilladt med kildeangivelse et nr. 4 udkommer torsdag den 28. april