Beredskabsplan.... hvis omsorgen svigter BRØNDBY KOMMUNE

Transkript

1 Beredskabsplan... hvis omsorgen svigter BRØNDBY KOMMUNE

2 BEREDSKABSPLAN 2 Forebyggelse og håndtering af overgreb mod børn og unge Brøndby Kommunes beredskabsplan 2013 Indhold Indledning...3 Definition af begreber...4 Hvad er psykisk, fysisk og seksuelle overgreb?...4 Definition på seksuelt overgreb...4 Definition af vold...5 Børn og seksualitet...7 Tegn og signaler på vold og seksuelle overgreb...8 Hvordan reagerer børn på et overgreb?...8 Mulige fysiske tegn...8 Mulige psykiske tegn og reaktioner...9 Mulige sociale og adfærdsmæssige tegn og signaler...9 Forebyggelse af overgreb mod børn og unge...10 Forebyggelsesplan...10 Debat om normer...11 Professionelles reaktioner på overgreb...12 Må man tale med barnet?...12 Handlemuligheder og handlepligt...13 Handleguide for underretninger...14 Almindelig underretningspligt...14 Skærpet underretningspligt for professionelle...14 Underretning om seksuelt overgreb og/eller vold...17 Vigtige telefonnumre og links...19

3 Indledning Brøndby Kommunes beredskabsplan Forebyggelse og håndtering af overgreb mod børn og unge, henvender sig til alle professionelle, som i det daglige arbejder med børn og unge under 18 år. Den retter sig mod ledere og ansatte i daginstitutioner, dagpleje, skoler, skolefritidsordninger, klubber, pleje- og aflastningsfamilier, døgninstitutioner, sundhedspersonale, rådgivere og andre faggrupper indenfor Børne,- Kultur- og Idrætsforvaltningen. Ønsket er at sikre, at alle kender deres rolle og ansvar i forebyggelsen og håndteringen af mistanke om overgreb mod børn og unge i alderen 0 18 år. Beredskabsplanen giver indsigt i viden om overgreb, de grundlæggende redskaber og handlemuligheder og handlepligt. Planen skal tilstræbe en hurtig, ensartet og professionel håndtering af mistanker om overgreb mod børn og unge og skabe grundlag for, at der i institutioner og skoler arbejdes med forebyggelse af overgreb mod børn og unge. Det er en grundlæggende målsætning og værdi i Brøndby Kommune at skabe rammer for, at alle børn og unge i Brøndby Kommune bliver sikret god trivsel, aktive læringsmiljøer og sunde rammer, så de får en barndom med bedst mulig udvikling på det personlige, fysiske, sociale og faglige plan, jfr. Børne- og Ungepolitikken Det er vores erfaring, at de fleste børn og unge i Brøndby Kommune trives og har det godt. Der er dog også børn og unge, som har brug for en ekstra indsats. Og her er det vigtigt, at der sættes hurtigt ind. Derfor er det vigtigt i det daglige arbejde med børn eller unge, at du ved hvordan du skal forholde dig, hvis du møder børn eller unge, hvor der er mistanke om omsorgssvigt eller vanrøgt. Det er nødvendigt, at have en beredskabsplan mod overgreb, fordi Overgreb er ødelæggende for børns og unges udvikling Børn og unge har krav på den bedst mulige hjælp Området er komplekst i praksis og i lovgivningen Ikke to tilfælde er ens. Der er mange gråzone-sager Det hjælper os til at huske alle detaljer midt i håndteringen af krise, følelser, usikkerhed og handletrang Det giver os overskud til at holde fokus på barnet eller den unge Det giver overblik over egne og andres roller og opgaver i det tværfaglige samarbejde omkring barnet eller den unge Det giver os overblik over de handlemuligheder, vi har alt efter hvem mistanken retter sig mod Det er skadeligt for børn og unge, at blive udsat for vold og seksuelle overgreb. Derfor er det vigtigt, at fagpersoner så tidligt som muligt opsporer og handler, hvis der er mistanke eller viden om, at børn og unge udsættes for overgreb. Tidlig opsporing kaldes også den sekundære forebyggelse. Det er ofte gennem barnet eller den unge selv, man får viden eller mistanke om overgreb. Og selvom det sjældent er muligt umiddelbart at få be- eller afkræftet mistanken, er det vigtigt, at man som fagperson har faglig viden om de mulige tegn og reaktioner barnet eller den unge kan udvise. 3

4 Definition af begreber 4 HVAD ER PSYKISK, FYSISK OG SEKSUELLE OVERGREB? For at kunne observere og reagere på viden eller mistanke om vold og seksuelle overgreb er det nødvendigt at definere, hvad der forstås ved vold og seksuelle overgreb. I beredskabsplanen har vi valgt at anvende de definitioner på seksuelle overgreb og vold, som henholdsvis SISO 1 ) og Socialstyrelsen anvender. I beredskabsplanen arbejdes der med udgangspunkt i, at overgreb er et udtryk for vold mod et barn eller ung. Dette kan være i form af enten fysisk, psykisk eller seksuel vold. I det følgende vil der blive præsenteret forskellige definitioner for henholdsvis seksuelle overgreb og overgreb omhandlende fysisk og psykisk vold. DEFINITION PÅ SEKSUELT OVERGREB Der er tale om et seksuelt misbrug, når et barn inddrages i seksuelle aktiviteter, som det ikke kan forstå rækkevidden af, udviklingsmæssigt ikke er parat til, og derfor ikke kan give tilladelse til og / eller aktiviteter af denne karakter, der overskrider samfundets sociale og retslige normer. (C.H. Kempe 2 ) Et seksuelt overgreb kan involvere fysisk kontakt f.eks. at krænkeren blotter sine kønsdele, kigger på eller berører bestemte dele af offerets krop eller opfordrer til at deltage i seksuelle handlinger. Overgreb kan også være, at offeret tvinges til at klæde sig af, tvinges til at se på pornografiske billeder, eller at offeret udsættes for seksuel chikane. Der er således tale om overgreb når... Barnet eller den unge ikke kan forstå, ikke er modent til, eller ikke kan give samtykke til en seksuel handling Der sker en krænkelse af barnets eller den unges integritet. Den krænkende part udnytter barnets eller den unges afhængighed eller egen magtposition Den seksuelle handling baserer sig på krænkerens behov Ethvert overgreb skal tages alvorligt og det kan aldrig være ens egen skyld, at man udsættes for et overgreb. Det er samtidigt vigtigt at være opmærksom på, at uanset om mistanken viser sig grundløs eller ikke får et retsligt efterspil, har man stadig at gøre med et barn eller en ung, der har udvist signaler eller tegn, der tyder på overgreb. Et barn eller en ung, der udviser sådanne signaler, er et barn i mistrivsel og barnet eller den unge vil have behov for professionel hjælp. HVAD SIGER LOVEN? Straffemæssigt er området seksuelle overgreb opdelt i fire forskellige hovedgrupper. Det drejer sig om følgende paragraffer i straffeloven 3 ). 210: Incest. Det vil sige samleje med slægtning i nedstigende linje eller samleje mellem bror og søster. 1) SISO er Socialministeriets Videnscenter for sociale indsatser ved vold og seksuelle overgreb mod børn. 2) Kempe, H.C: Child Abuse (paper) & Developing Child, udgivet af Harward university Press, july ) Nr af 26/10/2010. Straffeloven af nævnte dato er fortsat gældende i september Bemærk der sker løbende ændringer til denne lov, som kan ses på

5 222,223,224:. Samleje eller anden kønslig omgang med et barn under 15 år. Aldersgrænsen er 18 år, hvis den pågældende er betroet til undervisning eller opdragelse. 223a: Køb af seksuel ydelse fra prostitueret under 18 år 232,230,235: Blufærdighedskrænkelse (blotteri, beføling, beluring, verbal uterlighed) samt optagelse, besiddelse og udbredelse af fotos / film mv. af person under 18 år. De ovenfornævnte straffemæssige paragraffer retter sig i sammenhængen her mest mod børn under 15 eller 18 år. Kategorierne vurderes at være så tydelige, at de også er beskrivende for, hvad der forstås ved seksuelle overgreb. DEFINITION AF VOLD Vold er en handling eller trussel, der uanset formålet er egnet til eller skader en anden persons integritet, eller som skræmmer, smerter eller skader personen. Volden kan have samme effekt på andre personer, der overværer eller overhører handlingen. Volden kan både være en bevidst handling eller en handling, der sker i affekt. Uanset typen af vold, der begås mod et barn, så er der tale om en adfærd fra forældrene eller andre omsorgsgivere, som er ødelæggende for eller forhindrer udviklingen af et positivt selvbillede hos barnet. Enhver form for vold bringer barnets udvikling og sundhed i fare. Vold er udtryk for, at barnet ikke frivilligt indgår i den handling, der begås mod barnet. 4 ) Straffemæssigt er vold opdelt i en række kategorier af strafbare handlinger med beskrivelse af tilhørende strafferammer. Det drejer sig om følgende paragraffer i straffeloven: 244: Den, som øver vold eller på anden måde angriber en andens legeme, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år. 245: Den, som udøver et legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter eller gør sig skyldig i mishandling, straffes med fængsel indtil 6 år. Har et sådan legemsangreb haft betydelig skade på legeme eller helbred til følge, skal dette betragtes som en særlig skærpende omstændighed. 245a: Den, som ved et legemsangreb med eller uden samtykke bortskærer eller på anden måde fjerner kvindelige ydre kønsorganer helt eller delvis, straffes med fængsel indtil 6 år. 246: Har et legemsangreb været af så grov beskaffenhed eller har haft så alvorlige skader eller døden til følge, at der foreligger skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel i 10 år. Når det drejer sig om fysisk vold mod børn gælder førnævnte straffelovsbestemmelser. Dertil kommer, at revselsesretten blev afskaffet ved lov i 1997, hvorefter det blev ulovligt at slå sine børn. 5 4) Kilde: Voldsnetværket i Servicestyrelsen, 2009.

6 Definition af begreber Psykisk og fysik vold mod børn og unge er ikke tilladt. Forældreansvarsloven har følgende 2 stk. 2, hvori der står, at barnet har ret til omsorg og tryghed. Det skal behandles med respekt for sin person og må ikke udsættes for legemlig afstraffelse eller anden krænkende behandling. Da straffebestemmelserne omhandlende vold ikke er tydeligt beskrivende for, hvad der forstås ved voldelige overgreb, uddybes det i det følgende. 6 Fysisk vold kan eksempelvis være at blive udsat for kropslig smerte gennem slag, spark, brændemærkning, skoldning, kvælertag eller anden form for straf, hvor barnet eller den unge rammes direkte på kroppen. Det kan være voldsom rystelse af mindre børn, hvilket kan føre til hjerneskader. Omskæring af børn er også vold. Psykisk vold kan eksempelvis være følelsesmæssig afvisning, trusler om at blive forladt, trusler om straf og indespærring, at blive nedgjort eller udsat for anden nedværdigende behandling. Det er også psykisk vold for barnet eller den unge at bevidne fysisk vold mod en af sine nære omsorgspersoner. Psykisk vold kan endvidere være omfattende omsorgssvigt som ses ved, at barnets eller den unges grundlæggende behov ikke bliver tilgodeset af dets omsorgspersoner.

7 Børn og seksualitet Børn er også seksuelle væsner, og interessen for ens eget såvel som for det modsatte køn er hyppigt forekommende i børnehaver. Det viser sig i lege og ved interessen for frække ord og for de andres krop. Dette er en naturlig udviklingsproces, der ikke bør problematiseres og sammenlignes med teenage- eller voksenseksualitet. Det er endvidere vigtigt at være opmærksom på, at normer for acceptabel adfærd i form af nøgenhed, sprogbrug og kropslige lege er tids- og kulturbestemt i ganske høj grad, hvilket er i modsætning til børnenes seksuelle udviklingsproces, der er relativ konstant. Det er derfor forståeligt, at børns seksualitet er et hyppigt diskuteret emne i børnehaver. Lege, der involverer kønsorganer, numser og nøgenhed, fører jævnligt til diskussioner med forældre og kan skabe usikkerhed hos personalet. Forældres normer er ikke ens, og angsten for seksuelle overgreb og mentale skader hos børnene kan være stor og ikke sjældent ubegrundet. Den hyppige og normale adfærd Børnene har aktiviteter som at kigge på andre børns kønsorganer og/eller numser og viser egne kønsorganer og/eller numser frem for hinanden 7 Det er også almindeligt at børnene tager alt tøjet af og leger nøgne sammen Det er ikke ualmindeligt, at børn leger samleje og at de fortæller børnene i børnehaven, at de har set deres forældre eller andre nære voksne i seksuelle situationer. Leg og adfærd der vækker tvivl Børn der onanerer i en grad, der er ud over normal adfærd Temperaturlege, hvor børnene fører genstande ind i andre børns numse eller skede Mundkontakt med andres kønsorganer Når børn fører penis ind i et andet barns numse eller skede Skolebørns interesse for seksualitet må tilsvarende vurderes i forhold til alder og modenhed.

8 Tegn og signaler på vold og seksuelle overgreb 8 HVORDAN REAGERER BØRN OG UNGE PÅ OVERGREB? Børns tegn og reaktioner på overgreb er komplekse og flertydige. De kan reagere, som om de har været udsat for omsorgssvigt og derfor mistrives. Eller de kan få sociale og følelsesmæssige vanskeligheder. Generelt gælder det, at hvis et barns adfærd afviger fra, hvad du normalt kan forvente af et barn i den pågældende alder, så er der grund til at skærpe opmærksomheden på barnet. Børn, som har oplevet omsorgssvigt og mistrivsel, kan blive indadvendte, stille og isolere sig. De kan også blive udadvendte, aggressive og styrende. Reaktionerne betyder ikke i sig selv, at et barn er udsat for overgreb. Men hvis flere af reaktionerne optræder hos et barn på samme tid, kan det være tegn på, at noget er galt, og at du skal drøfte dine observationer med en kollega eller din nærmeste leder. Det er hverken muligt eller hensigtsmæssigt at udarbejde en facitliste, der rummer tegn og reaktioner, som kan bruges som tjekliste, når man har en mistanke og er i tvivl. Beskrivelsen af mulige tegn og reaktioner beskrevet her skal derfor læses som opmærksomhedspunkter for uddybende beskrivelse henvises til Den professionelle tvivl på SISO s hjemmeside. Tegn du særlig skal være opmærksom på i forhold til, om et barn er udsat for fysisk vold: Mærker efter slag (med hånd eller redskaber), brandmærker, sår på kroppen og lign. Skader efter rusk, kast eller spark. Mærker efter kvælningsforsøg (fingermærker eller snørefurer). Brud på arme, ben, kraveben eller andre knoglebrud. Symptomer på shaken baby og lign. 5 ) MULIGE FYSISKE TEGN Fysiske tegn småbørn Rødmen, irritation omkring kønsorganer Have svært ved at gå eller sidde Mave- og fordøjelsesvanskeligheder Klager over utilpashed Ufrivillig vandladning eller afføring Revner i mundvige, sår i munden Synkebesvær, ubehag ift. bestemte fødevarer Usædvanlig kropslugt Følger ikke normal vækstkurve Fysiske tegn mellemstore børn Mellemstore børn vil udvise de samme fysiske tegn og symptomer som småbørn. Herudover: Psykosomatiske klager over smerter i underlivet, hovedpine, mavepine m.m. Vanskeligheder med kropslig kontakt, berøring, manglende blufærdighed Mangelfuld eller overdreven personlig hygiejne Fysiske tegn teenagere Teenagere vil udvise de samme tegn og symptomer som småbørn og mellemstore børn. Herudover: Tidlig seksuel aktivitet Tidlig graviditet og abort Forsøg på at tilbageholde fysisk udvikling 5) Shaken baby er en kombination af blødninger i hjernen og blødninger i øjenbaggrunden hos børn i spædbarnsalderen opstået i forbindelse med, at barnet gentagne gange bliver rusket således, at hovedet bevæges ukontrolleret frem og tilbage.

9 Tegn og signaler på vold og seksuelle overgreb MULIGE PSYKISKE TEGN OG REAKTIONER Psykiske tegn småbørn Humørsvingninger Tristhed Angst Uforklarlig gråd, skrigeture Mareridt, bange for at falde i søvn Udvise ligegyldighed, robotlignende adfærd Ensomhedsfølelse Isolation Reagerer ikke på opfordring på kontakt, trækker sig ind i sig selv/ i en skal Mistillid til voksne Utryg tilknytning Dissociation Ukritisk i kontakten til andre Psykiske tegn mellemstore børn Mellemstore børn vil udvise de samme tegn og symptomer som småbørn. Herudover: Lav selvfølelse Magtesløshed Apati Skyldfølelse Skamfølelse Begyndende depression Indadvendthed Psykiske tegn teenagere Teenagere vil udvise de samme psykiske tegn og symptomer som småbørn og mellemstore børn. Herudover: Depression Mistillid til andre Manglende identitetsfølelse Forvirret omkring kønsidentitet Forøget skyld- og skamfølelse MULIGE SOCIAL- OG ADFÆRDSMÆSSIGE TEGN OG SIGNALER Sociale og adfærdsmæssige tegn småbørn Ændring i adfærd Seksualiseret adfærd Overdreven/tvangspræget onani Usædvanlig interesse i og viden om seksualitet udover alders- og udviklingsmæssigt niveau Koncentrationsvanskeligheder Leg med dukker, hvor seksuelle overgreb illustreres Regredierende adfærd, babysprog Udadreagerende, aggressiv adfærd, sparke, slå, bide Hyperaktivitet Følelse af frustration og vrede Frygt for og modvilje mod bestemte personer eller steder Umotiveret gråd Koncentrationsvanskeligheder ift. leg og samvær med andre Tavshed Påførelse af selvforskyldt smerte, banke hovedet ind i ting, trække i hår, skære i sin krop eller billeder Viser håndskyhed: Barnet reagerer pr. refleks på en løftet arm, som om det bliver slået Sociale og adfærdsmæssige tegn mellemstore børn Mellemstore børn vil udvise de samme tegn og symptomer som småbørn. Herudover: Indlæringsvanskeligheder, manglende koncentration Udvise voksen seksuel adfærd, gå forførende flirtende Påfaldende påklædning Begyndende selvdestruktiv adfærd Tab af kompetencer Begyndende udvikling af beskyttelsesstrategier Mobning Begyndende selvmordstanker Sociale og adfærdsmæssige tegn teenagere Teenagere vil udvise de samme tegn og symptomer som småbørn og mellemstore børn Herudover: Selvskadende adfærd, cutting, selvmordstanker og -forsøg Spiseforstyrrelser Alkohol og stofmisbrug Udvise pseudomodenhed Hemmelighedsfulde, skamfulde Udvikling af specielt kropssprog, kropsholdning, gangart 9

10 Forebyggelse af overgreb mod børn og unge 10 Står man overfor disse tegn, kan det skyldes et overgreb tag altid mistanken alvorligt og lad tvivlen komme barnet eller den unge til gode. Børn og unge i alle sociale lag kan risikere at blive udsat for et seksuelt overgreb. Men erfaringerne viser, at særligt udsatte børn og unge har flere risikofaktorer. Børn og unge er særlig udsatte, når de har oplevet: Opvækst under ustabile familieforhold Vold i hjemmet Alkoholmisbrug eller anden misbrug i hjemmet Mobning Mange skoleskift Belastende oplevelser i familien (sygdom/død) Dårlig kontakt mellem børn og forældre Ensomhed Omsorgssvigtede børn Enkeltvis og isoleret er faktorerne ikke en særlig risiko, men har et barn eller en ung oplevet flere af de nævnte forhold, er der en øget risiko for, at barnet eller den unge vil opleve et overgreb. Leder og medarbejdere skal derfor være særlig opmærksomme på trivslen hos et sådant barn eller ung. Børn med handicap Børn og unge med handicap kan være særligt udsatte for overgreb. De kan have et konkret behov for hjælp til personlig pleje og hygiejne, og så kan grænserne for det, som andre vil opleve som intimsfæren, let blive brudt. Det kan være svært at vurdere, om en berøring sker tilfældigt eller bevidst. Når du omgår børn eller unge med handicap, kan det være vanskeligt at tolke og forstå barnets eller den unges reaktioner 6 ). Derfor er det vigtigt at vurdere, om der er noget i barnets eller den unges reaktioner, der ikke kan forklares umiddelbart, ved at lytte til barnet eller den unge og være opmærksom på ikke verbale signaler. Det er særligt vigtigt, at børn eller unge med handicap lærer at sige fra og sætte grænser. FORBYGGELSESPLAN Den vigtigste opgave er naturligvis at forebygge, at der sker overgreb mod børn og unge. Alle institutioner og skoler skal drøfte problemstillingen og udarbejde en plan der dækker gende: føl- Der skal indhentes børneattest ved alle ansættelser i Børne-, Kultur- og Idrætsforvaltningen, hvor personen i det daglige bejder med børn og unge under 18 år. Det gælder også for studerende, frivillige foreninger samt eksterne aktører, der løser opgaver på stedet, hvor de har direkte kontakt med børn og unge Hver enkelt institution, skole samt sundhedsog dagplejen er forpligtet til at lære barnet og den unge om dets rettigheder, krop og egne grænser, f.eks. ved systematisk at arbejde med barnets og den unges sociale og personlige kompetencer, herunder håndteringen af kommunikationsformer som internettet. ar 6) Læs mere WWW:forebygovergreb.dk

11 Hver enkelt skole, institution mv. skal drøfte hvordan man løbende skærper opmærksomheden hos medarbejdere og andre voksne omkring barnet eller den unge, f.eks. ved fokus på uddannelsesområder om børns signaler og tegn på omsorgssvigt. Det skal præciseres overfor alle medarbejdere, at de i deres arbejde har pligt til at være opmærksomme på forhold, der bekymrer dem, eller forhold der er direkte forkerte evt. strafbare. Og at de sådanne tilfælde har pligt til handling. I den enkelte skole og institution skal reglerne for omgangs former mellem børn og unge og de voksne drøftes. Da mennesker kommer med forskellige normer, er det vigtigt at få afstemt med hinanden, hvad der gælder på netop vores arbejdsplads. En gang årligt skal gældende regler gennemgås og eventuelt justeres. DEBAT OM NORMER Nedenfor følger en række spørgsmål, som er velegnede til en debat om normer: - Har vi den nødvendige viden om børns og unges normale seksuelle adfærd? - I hvilket omfang kan en voksen være alene med børn og unge? - Hvor kan en voksen være alene med børn og unge? - Sender man nye medarbejdere alene på tur med børn og unge? - Har vi regler for hvem der sover sammen med børn og unge, når man f.eks. er på koloni? - Må en voksen køre alene med børn og unge i bil? - Går man i bad/klæder om sammen med børn og unge? - Kontakter man børn og unge i fritiden personligt, telefonisk, via sms, Facebook, Arto m.m.? - Er det ok at give børn og unge knus, kys eller kram? - Hvilket sprog taler man indbyrdes som voksen og i forhold til børnene og de unge? - Hvilke ord bruges der om seksuelle handlinger og kønsorganer? - Hvad er acceptabel påklædning? - Er der situationer, der kan opfattes som kontroversielle og som der skal laves regler om, f.eks. besked til nærmeres leder og notatpligt? - Hvordan fastholdes reglerne i medarbejdergruppen (f.eks. skrives ned, sættes på opslagstavlen, tages op med faste mellemrum m.v.)? - Hvordan introduceres nye medarbejdere til reglerne? - Hvordan meldes reglerne ud til forældre, forældrebestyrelsen og andre voksne samarbejdsparter? 11

12 Professionelles reaktioner på overgreb 12 De fleste professionelle bliver følelsesmæssigt påvirket, når de møder børn og unge, der har været udsat for omsorgssvigt i deres opvækst. Det gælder ikke mindst, når det drejer sig om seksuelle overgreb, som ofte vækker dybe følelser af afsky, vrede og fordømmelse. De kulturelle normer og grænser for omgangen med voksne og børn samt børn og unge imellem er i en konstant udvikling. Også i en personalegruppe kan der være forskellige holdninger til, hvor grænserne går mellem accepteret adfærd og grænseoverskrivende adfærd. Voksne kan føle sig usikre på hvad normal seksuel adfærd er og hvilken seksualitet børn og unge har på de forskellige alderstrin. Hvordan skelner man mellem en normal og en bekymrende udvikling? Tvivl er en drivkraft Tvivl er en vigtig drivkraft i arbejdet med mistanken om seksuelle overgreb. Den kan være både konstruktiv og professionel. Det afgørende er, at man arbejder med tvivlen som et vilkår, så den ikke bliver en barriere for at handle. I den forstand er det professionelt at være i tvivl. Når der opstår en mistanke om seksuelle overgreb, som ikke umiddelbart kan bekræftes, er det vigtigt, at man fastholder en åben tilgang og ikke på forhånd enten udelukker eller fastholder, at barnet har været udsat for seksuelt overgreb. Når der opstår mistanke om seksuelle overgreb, skal man være opmærksom på, at der hos professionelle, såvel individuelt som i en personalegruppe, kan opstå uhensigtsmæssige reaktioner og handlinger. Nogle af de processer, der kan opstå er benægtelse, normalisering, bagatellisering, hjælpeløshed eller dramatisering. Ved at skabe faglig opmærksomhed på disse reaktioner og ved at lade dem indgå i den faglige refleksion minimeres risikoen for, at de påvirker professionelles reaktioner og handlinger på en uhensigtsmæssig måde. Som ureflekteret reaktioner kan de enten føre til handlingslammelse eller det modsatte. MÅ MAN TALE MED BARNET? Mange bliver i tvivl, når der opstår en bekymring eller mistanke om seksuelle overgreb mod et barn eller en ung. Hvor meget må man tale med barnet eller den unge? Kommer man til at ødelægge den politimæssige efterforskning? Eksempel på spørgsmål man kan stille til barnets udsagn: En 10-årig pige fortæller følgende til sin klasselærer: Pigen: Jeg kan ikke li` et være alene hjemme med min far. Han piller ved mig. Klasselæreren: Hvad gør din far, når han piller ved dig? Pigen: Han rører ved min tissekone. Klasselæreren: Det er godt, at du har fortalt det til mig. Jeg vil hjælpe dig, for voksne må ikke røre ved børns tissekoner på den måde. Afklar barnets budskab, og hvad det mener med et udsagn om en ubehagelig handling, som barnet udsættes for. Understøt evt. ved at sige: Det er godt, at du siger det, men afrund hurtigt:.at det kan vi tale om igen en anden gang. Vær opmærksom på ikke at udvise overdreven egen reaktion, hverken at skabe sensation eller udvise en helt ligegyldig, afvisende holdning.

13 Handlemuligheder og handlepligt Ved bekymring En bekymring er en diffus oplevelse af, at der er noget galt med et barn, en ung eller i dets familie. Her er ikke tale om, at man har konkret viden om en konkret handling begået af en bestemt person. Bekymringen alene bør derfor i første omgang føre til skærpet observation af barnet eller den unge i en periode og evt. samtale med forældrene. Med mindre bekymringen går på, om forældrene begår overgreb (fysisk, psykisk eller seksuelt) mod barnet eller den unge. Disse sager skal man drøfte med sin leder og i gruppen. Ved mistanke Mistanke forstås som mere end blot en bekymring. Mistanken handler f.eks. om, at barnet eller den unge har været udsat for en seksuel grænseoverskridende adfærd eller fysisk eller psykisk voldelig handling fra enten en voksen eller et andet barn eller ung. Mistanken kan opstå på baggrund af en nærmere observation af barnet eller den unge, barnets eller den unges egne udsagn om hændelser, der har fundet sted, udsagn fra andre, eller oplysninger man har fået fra anden side. 13 Disse sager skal føre til en underretning. Der kan søges råd og vejledning i Børne- og familieafdelingen. Ved konkret viden Konkret viden handler om de situationer, hvor et barn eller en ung har været udsat for en konkret handling i form af overgreb fysisk, psykisk eller seksuelt, begået af en eller flere personer. Denne viden kan komme fra udsagn fra barnet eller den unge selv, eller fra vidner eller fra tilståelse fra krænkeren. Disse sager skal føre til en underretning.

14 Handleguide for underretninger 14 Med denne handleguide ønsker Brøndby Kommune at give en praktisk vejledning i hvordan du skal handle, når der opstår bekymring for et barns eller en ungs udvikling eller sundhed. Det er samtidigt vigtigt at påpege, at underretningspligten også gælder for alle borgere. ALMINDELIG UNDERRETNINGSPLIGT Serviceloven 154, stk. 1: Den, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældres elle andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen. Enhver person, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år udsættes for vanrøgt eller andre forhold, som er til fare for dets udvikling og sundhed, herunder vold, mishandling, seksuelle overgreb, omskæring af piger m.v., har pligt til at underrette kommunen. Det kan bl.a. være i situationer, hvor borgeren bliver bekendt med, at barnet eller den unge udsættes for vold, mishandling eller seksuelle overgreb. SKÆRPET UNDERRETNINGSLIGT FOR PROFESSIONELLE Serviceloven 153, stk. 1: Personer, der udøver offentligt tjeneste eller offentligt hverv, skal underrette kommunalbestyrelsen, hvis de under udøvelse af tjeneste eller hvervet får kendskab til eller grund at antage: 1. at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte, 2. at et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte på grund af de vordende forældres forhold, eller 3. at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for vold eller andre overgreb. Hvem gælder pligten for: Alle offentligt ansatte og ansatte med offentlige hverv. Ansatte ved privatskoler og kostskoler, selvejende institutioner med overenskomst med kommunen og private dagpasningsordninger. Ansatte ved opholdssteder og familieplejere. Ansatte ved krisecentre, behandlingstilbud og andre private tilbud, som retter sig mod personers sociale eller andre særlige vanskeligheder. Privatpraktiserende læger, speciallæger og andre der virker indenfor social- og sundhedsvæsnet. Hvornår gælder pligten: Når barnet eller den unge har vanskeligheder i forhold til de daglige omgivelser, skolen, dagtilbuddet eller samfundet. Når barnet eller den unge lever under utilfredsstillende forhold eller udsættes for omsorgssvigt. Når der er formodning om, at barnet eller den unge udsættes for vold eller seksuelle overgreb. Når der er behov for støtte på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Ved kendskab til gravide med alvorlige misbrugsproblemer.

15 Hvad bør du gøre, før du underretter: Hvis du observerer eller bliver vidende om, at et barn eller en ung er i en bekymrende udvikling, bør du som udgangspunkt selv søge at hjælpe barnet eller den unge, enten direkte eller gennem kontakten med forældrene. Medmindre der er mistanke om, at barnet eller den unge er udsat for overgreb. Det kan være ved at tage en samtale herom, at oplyse hvad du ser og vejlede om, hvordan de bekymrende forhold kan afhjælpes samt følge op på din vejledning. For mindre bekymrende forhold, kan du anbefale familien at søge rådgivning, f.eks. i AFR, den Anonyme FamilieRådgivning i Brøndby Kommune. Hvordan foretages en underretning i praksis: Underretninger skal være skriftlige, når der er tale om professionelle, der i det daglige arbejder med børn eller unge. Ved behov for rådgivning og vejledning kan Børne- og familieafdelingen kontaktes. HANDLEGUIDE FOR UNDERRETNINGER Observationer og overvejelser vedrørende barnet eller den unge skal du dokumentere skriftligt i et underretningsskema, som er tilgængeligt på intranettet. Det er væsentligt, at din beskrivelse er konkret og gerne med eksempler fra hverdagen. Som udgangspunkt skal du oplyse om underretningen og drøfte den med forældrene og den unge (fra det fyldte 12. år). Hvad sker der efter en underretning er modtaget i Børne- og familieafdelingen: Du modtager indenfor 6 dage - en kvittering på, at din underretning er modtaget i Børne- og familieafdelingen. Rådgiver foretager en risikovurdering indenfor 24 timer fra Børneog familieafdelingen har modtaget underretningen. Såfremt der er tale en familie, som ikke i forvejen er kendt af Børneog familieafdelingen, vil underretningen blive varetaget i modtagelsesenheden, som bl.a. betjenes af 2 rådgivere. Rådgiver afholder efterfølgende typisk 1-2 forsamtaler til vurdering af om sagen kan lukkes eller om der skal iværksættes en 50 undersøgelse hos en socialfaglig rådgiver, som så overdrages sagen. Er der tale om en familie, som allerede har en sag i Børne- og familieafdelingen, vil rådgiver foretage en risikovurdering/second opinion indenfor 24 timer. Rådgiveren kontakter efterfølgende familien og barnet eller den unge for at undersøge forholdene nærmere. Typisk vil rådgiveren anmode andre relevante professionelle om yderligere udtalelser om barnet eller den unge, med henblik på udarbejdelse af en børnefaglig undersøgelse, evt. iværksættelse af hjælpeforanstaltninger. Du har som underretter ret til at følge op på din underretning, f.eks. telefonisk, for herved at sikre dig, at der er taget handling på underretningen, men du har ikke krav på at få oplysninger om konkrete tiltag eller foranstaltninger. Børne- og familieafdelingen kan af egen drift vælge at give underretter en mere konkret tilbagemelding vedrørende evt. foranstaltninger, når hensynet til barnet taler herfor. 15

16 Handleguide for underretninger UNDERRETNINGER I BØRNE- OG FAMILIEAFDELINGEN Underretning modtages i sekretariatet som udsender kvitteringsskrivelse: Telefon: born@brondby.dk Døgnvagten hos Københavns Vestegns Politi: (udenfor rådhusets åbningstider) 16 Modtagelsen foretager: vurdering af bekymringsgrad inden for 24 timer der afholdes 1-2 forsamtaler med: - Samarbejdspartnere - Familie - Barn Rådgiver foretager: (ved etablerede børnesager) vurdering af bekymringsgrad inden for 24 timer Second opinion ved genvurdering Underretninger som omhandler vold og seksuel krænkelse videregives til Børnehuset og rådgiver som: - arbejder ud fra beredskabsplanen - samarbejder vedr. undersøgelser - tager beslutning om evt. foranstaltninger - afslutter evt. sagen Underretninger der ikke omhandler vold og seksuel krænkelse videregives til rådgiver som: - laver børnefaglig undersøgelser - tager beslutning om evt. foranstaltninger - afslutter evt. sagen

17 UNDERRETNINGSPLIGT OM SEKSUELT OVERGREB OG/ELLER VOLD Såfremt et barn eller en ung viser tegn på, at der er udøvet vold eller mishandling mod det, eller hvis barnet eller den unge udviser symptomer på at være udsat for seksuelle overgreb, skal der omgående tages kontakt til Børne- og familieafdelingen. Retningslinjer Når der modtages en underretning eller henvendelse om seksuelle overgreb og/eller vold vil den straks blive behandlet i Børne- og familieafdelingen. Ansvarsfordeling: Børne- og familieafdelingen har ansvar for barnets eller den unges og familiens trivsel. Politiet har ansvaret for efterforskning af strafbare forhold. Fokus på barnet eller den unge skal bevares i hele sagsprocessen. Er der tale om en familie, som allerede har en sag i Børne- og familieafdelingen, vil det være denne rådgiver, som varetager underretningen. Forældremyndighedsspørgsmålet afklares. Samtale med barnet eller den unge. Der tages stilling til barnets eller den unges behov for beskyttelse. Vurdering af hvorvidt forældrene skal involveres. Vurdering af hvorvidt der skal ske en politianmeldelse. Vurdering om sagen skal visiteres til Børnehuset og hvorfra den børnefaglige undersøgelse udarbejdes. Overvejelser om barnet eller den unge skal undersøges på eksempelvis skadestuen, børneafdelingen, retsmedicinsk institut eller andet regi, som skal ske igennem Børnehuset. Vurdering af hjælp eller støtte til barnet eller den unge på kort sigt. Overvejelser af hjælp eller støtte til barnet eller den unge på længere sigt. Handleplanen for forløbet dokumenteres i barnets eller den unges sag. Du har som underretter ret til at følge op på din underretning, f.eks. telefonisk, for herved at sikre dig, at der er taget handling på underretningen, men du har ikke krav på at få oplysninger om konkrete tiltag eller foranstaltninger. Børne- og familieafdelingen kan af egen drift vælge at give underretter en mere konkret tilbagemelding vedrørende evt. foranstaltninger, når hensynet til barnet taler herfor.? 17 Børne- og familieafdelingen begynder straks behandlingen af underretningen. Sagen drøftes typisk med ledelsen og følgende vil ske: Handlingsforløb: Du modtager indenfor 6 dage - en kvittering på, at din underretning er modtaget i Børne- og familieafdelingen. Sagen drøftes straks og der foretages en risikovurdering indenfor 24 timer. Såfremt der er tale om en familie, som ikke i forvejen er kendt af Børne- og familieafdelingen, vil underretningen blive varetaget i modtagelsesenheden, som bl.a. betjenes af 2 rådgivere.

18 Handleguide for underretninger Underretninger som omhandler vold og seksuel krænkelse 18 Underretninger sendes straks til Børne- og familieafdelingen - Sagen må IKKE drøftes med forældrene - Barnet må IKKE afhøres Modtagelsen eller rådgiver: - en risikovurdering med henblik på handling - overvejer hvem skal inddrages og i hvilket omfang - anmelder sagen til politiet - visiterer sagen til børnehuset Børnehuset laver: - undersøgelse af barnet, som led i den børnefaglige undersøgelse - krisehjælp til barn/børn/familie - anbefalinger til foranstaltninger/hjælp til barn/børn/familier ( 52) OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER: Hvis mistanke mod en eller begge forældre Forældrene må ikke orienteres, før der er taget stilling til politianmeldelse Anmeldes sagen, er det politiet, der afgør, hvornår der må rettes henvendelse til forældrene Anmeldelse til politiet kan kun ske af Børne- og familieafdelingen Hvis mistanke mod andre end forældrene Det overvejes, i hvilket omfang forældrene skal inddrages, hvordan og hvornår Samtale med forældre, barn eller den unge planlægges Evt. anmeldelse til politiet drøftes med forældrene og kan besluttes af Børne- og familieafdelingen Rådgiver foretager med afsæt i rapport fra Børnehuset samt den børnefaglige undersøgelse: - Foranstaltninger og hjælp til barn/børn på længere sigt - Foranstaltninger og hjælp til familien på længere sigt - PPR / børne- og ungdomspsykiatrisk center - Juliane Marie / Janus Centeret - Sct. Stefans rådgivning - Tora (frivillig soc.organisation) - Familiehuset

19 Vigtige telefonnumre og links Vigtige telefonnumre Børne- og familieafdelingen Telefon Telefontider: Mandag til onsdag Torsdag Fredag kl kl kl Underretningsskemaer findes på kommunes intranet under Børneforvaltningen, Børn og deres familier og Børn. kl kl kl Sekretariatet i Børneforvaltningen kan kontaktes på telefonnumrene eller Udenfor kommunens åbningstid kan Københavns Vestegns politi kontaktes på eller 114 hele døgnet. Den sociale døgnvagt kontaktes ligeledes via Københavns Vestegns politi. Brøndby Kommunes SSP-konsulent Jens Ansbjerg kan kontaktes på / mobilnr AFR AnonymFamilieRådgivning Telefon Åben for personlig henvendelse hver tirsdag kl Videnscenteret for sociale indsatser ved vold og seksuelle overgreb mod børn (SISO) Professionel konsulentbistand og telefonrådgivning vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn. Telefon Telefontider: Mandag onsdag Torsdag Fredag Børnetelefonen Telefon Åben alle hverdage fra kl og i weekenden fra kl LINKS OG GODE RÅD Det anbefales at emnet drøftes på et personalemøde i forhold til den specifikke målgruppe, som I arbejder med. Der findes velegnede undervisningsmateriale om emnet, hvoraf noget er målrettet grupper, hvor man bør have særlig opmærksomhed på emne, eks.vis anbragte børn og unge, børn og unge med handicap og børn og unge med psykisk funktionsnedsættelse

20 Du må ikke være så bange for at sige og gøre det forkerte, for så kommer du aldrig til at gøre det rigtige Johannes Møllehave BRØNDBY KOMMUNE Brøndby Rådhus Park Allé Brøndby Tlf.: September 2013 Layout og produktion: elsborg grafisk elsborg.dk