Retningslinjer ved mistanke eller viden om seksuelle overgreb eller vold begået mod børn og unge under 18 år.

Transkript

1 Retningslinjer ved mistanke eller viden om seksuelle overgreb eller vold begået mod børn og unge under 18 år. Indledning: Kerteminde kommune har udviklet et beredskab, som dels består af et specialistteam samt en handleguide med beskrevne retningslinjer for, hvordan mistanke eller viden om seksuelle overgreb eller vold begået mod børn og unge under 18 år skal håndteres. Formål: Formålet med beredskabet er, at fagfolk bliver skærpet i at håndtere disse ofte meget svære sager ved at bruge de nedskrevne retningsliner og ved at henvende sig til specialistteamet, når de får mistanke eller viden om, at der sker seksuelle overgreb eller anden fysisk eller psykisk vold mod et barn eller en ung. Beredskabet retter sig mod alle medarbejdere og ledere ansat i Kerteminde kommune, der i deres arbejde har kontakt med børn og unge. Beredskabet kan også bruges af frivillige i foreningslivet. Handleguiden har til formål at beskrive, hvordan man skal reagerer, når der er mistanke om seksuelt overgreb eller vold begået mod et barn eller en ung. Specialistteamet har til formål at holde fokus på barnet eller den unge samt at vejlede medarbejdere og ledere, der har bekymring for, mistanke om eller viden om, at et barn eller en unge har været udsat for et overgreb. Med beredskabet ønsker Kerteminde kommune en tidlig opsporing og kvalificeret håndtering af sager, hvor børn og unge udsættes for vold eller seksuelle overgreb. Målet med beredskabet er, at kommunes fagpersoner får viden om seksuelle overgreb og vold mod børn og unge, således de præcis ved, hvordan der skal handles og hvilken indsats, der skal gives til barnet/den unge og forældrene, når skaden er sket. Beredskabet skal opleves som enkelt, klart og overskueligt på trods af en kompleks lovgivning og mange tværfaglige og tværsektorielle aktører ved disse sager. Ligeledes er formålet at beredskabet skal være med til, at forebygge seksuelle overgreb og vold mod børn og unge ved udbredelse af viden om seksuelle overgreb og vold mod børn og unge samt at der evt. udarbejdes forebyggelsespolitikker i dagtilbud, skoler, fritidsordninger ect. med henblik på forebyggelse og tidlig opsporing. 1

2 Lovgivning: Beredskabet skal ses som supplement til bekendtgørelse om underretningspligt over for kommunen efter Lov om Social Service jf. lovbekendtgørelse nr. 929 af 5. september Underretningspligt: Servicelovens 153 Personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, skal underrette kommunen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage, 1. at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte efter kapitel 11, 2. at et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte efter kapitel 11 på grund af de vordende forældres forhold, eller 3. at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for vold eller andre overgreb. Der henvises til Sådan gør vi fra Kerteminde kommune, som er en samarbejdsmodel og handlevejledning, der skal være med til, at sikre en opsporing af børn i udsatte positioner og har fokus på en systematisk og sammenhængende tværfaglig indsats. Metoden er et redskab, der kan benyttes i hverdagen i forhold til arbejdet med børn og unge, som ikke trives optimalt. Sådan gør vi tager udgangspunkt i Kerteminde kommunes sammenhængende børnepolitik, og de formulerede værdier for arbejdet med udsatte børn og unge og kan findes på følgende link: Tavshedspligten kan være en barriere for samarbejdet omkring barnet/den unge. Det er derfor vigtigt, at holde sig for øje, at tavshedspligten ikke er pligt til at tie, men pligt til at opnå tilladelse til at tale. Tavshedspligt Forvaltningsloven 27 Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, har tavshedspligt, jfr. borgerlig straffelov 152 og 152 c-152 f, når en oplysning ved lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som fortrolig, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser. Servicelovens 49 a lemper din tavshedspligt, når udvekslingen af oplysninger er nødvendig, som led, i det tidlige eller forebyggende samarbejde om udsatte børn og unge. I sager med mistanke eller viden om seksuelle overgreb eller vold begået mod børn og unge er tavshedspligten underlagt underretningspligten. Det vil sige der er pligt til at underrette. 2

3 Bekymring, mistanke eller konkret viden: Når vi støder på sager med mistanke eller viden om seksuelle overgreb eller vold begået mod børn og unge under 18 år, kan vi inddele dem i tre forskellige niveauer: 1. Bekymring: En bekymring er en diffus oplevelse af, at der er signaler på mistrivsel hos et barn/ung eller i dets familie. Her er ikke tale om, at man har konkret viden om en konkret handling begået af en bestemt person. Her er heller ikke tale om bestyrket mistanke. Bekymringen alene skal derfor i første omgang føre til skærpet observation af barnet/den unge i en periode og evt. samtale med forældrene (med mindre bekymringen går på, om forældrene begår overgreb). Disse sager skal drøftes med nærmeste leder, som efterfølgende har mulighed for at drøfte sagen med specialistteamet. I forhold til bekymringen og handlemuligheder henvises der til Sådan gør vi 2. Mistanke: Mistanke forstås som mere end blot bekymring. Mistanken handler f.eks. om, at barnet/den unge har været udsat for en seksuelt grænseoverskridende adfærd fra en voksen eller fra et andet barn/en ung. Mistanken kan formuleres f. eks. på baggrund af en tidsobservation af barnet, barnets eget udsagn om hændelser der har fundet sted eller oplysninger man har fået på anden vis. Disse sager skal drøftes med nærmeste leder, som efterfølgende har mulighed for at drøfte sagen med specialistteamet i forhold til afklaring af, om der skal underrettes til Børn og Ungeforvaltningen. 3. Konkret viden: Konkret viden om at et barn eller en ung har været udsat for en konkret handling eller overgreb begået af en eller flere personer. Denne viden kan komme fra udsagn fra barnet/den unge, tilståelse fra krænkeren eller fra vidner. Disse sager skal man altid drøfte med sin leder, som efterfølgende har mulighed for at drøfte sagen med specialistteamet. Nærmeste leder skal underrette Børn og Ungeforvaltningen. Det er vigtigt, at få vurderet om barnet skal omkring OUH til en retsmedicinsk undersøgelse. Det er politiet som rekvirerer en sådan undersøgelse, da den er til brug for bevismateriale i sagen. 3

4 Til brug for mere viden om tegn og signaler - henvises der til bogen Den professionelle tvivl, som kan findes på SISO s hjemmeside Specialistteamet. Specialisttemaet er tværfagligt sammensat med myndighedssocialrådgivere, sundhedsplejerske, PPR-psykolog, fagspecialist samt familiebehandler fra familiehuset. Kontaktliste: Socialrådgiver Mette Hansen kontaktperson mha@kerteminde.dk Teamleder Christian Reventlow Kontaktperson cdr@kerteminde.dk Konsulent Rikke Holme Kontaktperson rlh@kerteminde.dk Socialrådgiver Simone L. Hansen slh@kerteminde.dk Sundhedsplejerske Helle Petersen Sundhedsplejerske Lene Blaabjerg Sørensen Fysioterapeut Dorte Skriver Psykolog (familiehuset) Birgitte Basstrup Psykolog (PPR) Hanne Ernst Formålet med teamet er at opkvalificere viden om seksuelle overgreb og vold, som skal sikre at børn og unge, hvor der er mistanke eller viden om, har været udsat for seksuelle overgreb eller vold, får den hjælp og støtte de har behov for. Teamet skal yde rådgivning og guide interne/eksterne samarbejdspartnere, som i deres arbejde får kendskab til børn/unge med mistanke eller viden om, har været udsat for seksuelle overgreb eller vold. Specialistteamets funktion og opgaver: Give klare anvisninger på handling, kompetencer og kommandoveje. Give sikkerhed for, at alt huskes og intet glemmes i den ofte komplekse sagshåndtering. Sikre at socialsagen ikke forsvinder i skyggen af en evt. politisag. Sikre at fokus holdes på barnet/den unge. Sikre at der sættes ind med den nødvendige hjælp på kort sigt. Være bevidst om medierne, pressens interesse for disse sager. 4

5 Handleguide. Have viden om hvilke foranstaltninger der skal/ kan iværksættes for barnet/den unge og familien. Evaluering af ethvert forløb med henblik på at justere specialistteamet og for at sikre at vigtig viden og læring bringes med ind i næste sagsforløb. Løbende opdatere og holde sig ajour, således specialistteamet forsat kan bestå, som levende og anvendeligt. Enhver sag der involverer mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb mod et barn eller en ung under 18 år kræver handling. For barnet er det vigtigste, at overgrebene stopper med det samme og ikke gentages. Det er vigtigt, at man i disse sager skynder sig langsomt. Det vil sige, at der skal gribe ind hurtigst muligt, men sagsforløbet skal selvfølgelig foregå på en faglig forsvarlig måde. 1. Når der opstår mistanke eller viden om seksuelt overgreb eller vold mod børn og unge begået af forældrene. Institutionens opgave: Medarbejderen har ansvaret for at kontakte nærmeste leder og orientere om mistanken. Nærmeste leder har ansvaret for at kontakte Kerteminde kommunes specialistteam, for at vurdere mistanken. Nærmeste leder har ansvaret for at underrette Børn og Ungeforvaltningen. Pligt til at underrette/ personlig ansvarlig. Det er vigtigt at påpege, at den enkelte medarbejder har skærpet underretningspligt jf. SEL 153. NB - Det er vigtigt at forældrene ikke bliver inddraget. Specialistteamets opgave: Lederen fra institutionen kontakter en af kontaktpersonerne fra Specialistteamet, som giver den akutte rådgivning/vejledning i sager, som ikke kan afvente 3. arbejdsdage. Ved ikke akutte henvendelser indkalder kontaktperson teamet til et møde med lederen, pædagog, lærer mm. indenfor 3 arbejdsdage. 5

6 Teamet skal altid være repræsenteret tværfagligt. På mødet drøftes sagen, og der vejledes omkring det videre forløb. Specialistteamet skal ikke gå videre med sagen til Børn og Ungeforvaltningen, det er lederens ansvar. Børn og Ungeforvaltningens opgave: Børn og Ungeforvaltningen fremsender en kvittering for modtagelsen af underretningen indenfor 6 hverdage. Børn og Ungeforvaltningen tager stilling til om underretningen giver anledning til en politianmeldelse. Politianmeldes sagen gives der en tilbagemelding til lederen omkring støtte til barnet, og hvordan institutionen skal forholde sig i situationen og i forhold til forældrene. Børn og Ungeforvaltningen har fokus på barnet/den unge og vurderer, om barnet kan forblive hos forældrene, (afværgerpligten jf. straffeloven 141), imens sagen efterforskes hos politiet, eller om der er behov for andre foranstaltninger, f. eks. krisehjælp til barnet eller nærmeste omsorgspersoner. Opmærksom på at barnet/den unge via politiet bliver undersøgt på OUH bevismateriale. 2. Når der opstår mistanke eller viden om seksuelt overgreb eller vold mod børn og unge, hvor mistanken ikke er rettet mod forældrene: Institutionens opgave: Medarbejderen har ansvaret for at kontakte nærmeste leder og orientere om mistanken. Nærmeste leder har ansvaret for at kontakte Kerteminde kommunes specialistteam, for at vurdere mistanken. Nærmeste leder har ansvaret for at inddrage forældrene og sammen underrette Børn og Ungeforvaltningen. Såfremt forældrene ikke samtykker til underretningen henvises til den skærpede underretningspligt hvor underretningen sendes uden underskrift fra forældrene. Pligt til at underrette/ personlig ansvarlig. Det er vigtigt at påpege, at den enkelte medarbejder har skærpet underretningspligt jf. SEL

7 Specialistteamets opgave: Lederen fra institutionen kontakter en af kontaktpersonerne fra Specialistteamet, som giver den akutte rådgivning/vejledning i sager, som ikke kan afvente 3. arbejdsdage. Ved ikke akutte henvendelser indkalder kontaktperson teamet til et møde med lederen, pædagog, lærer mm. indenfor 3 arbejdsdage. Teamet skal altid være repræsenteret tværfagligt. På mødet drøftes sagen, og der vejledes omkring det videre forløb. Specialistteamet skal ikke gå videre med sagen til Børn og Ungeforvaltningen, det er lederens ansvar. Børn og Ungeforvaltningens opgave: Børn og Ungeforvaltningen fremsender en kvittering for modtagelsen af underretningen indenfor 6 hverdage. Børn og Ungeforvaltningen tager stilling til, om underretningen giver anledning til en politianmeldelse. Børn og Ungeforvaltningen orienterer forældrene om politianmeldelsen og tager stilling til, om der skal iværksættes en børnefaglig undersøgelse jf. SEL 50. Politianmeldes sagen gives der en tilbagemelding til lederen omkring det kommende forløb og lederens rolle heri Børn og Ungeforvaltningen har fokus på barnet/den unge og forældrene og tager stilling til om der er behov for at foranstalte f. eks krisehjælp til barnet og nærmeste omsorgspersoner, mens sagen efterforskes ved politiet. 3. Når der opstår mistanke eller viden om seksuelt overgreb eller vold mod børn og unge, hvor krænkeren er under 14 år. Institutionens opgave: Medarbejderen har ansvaret for at kontakte nærmeste leder og orientere om mistanken. Nærmeste leder har ansvaret for at kontakte Kerteminde kommunes specialistteam, for at vurdere mistanken. Lederen har ansvaret for at inddrage forældrene og sammen med forældrene at underrette Børn og Ungeforvaltningen. Såfremt forældrene ikke samtykker til underretningen henvises til den skærpede underretningspligt hvor underretningen sendes uden underskrift fra forældrene. 7

8 Pligt til at underrette/ personlig ansvarlig. Det er vigtigt at påpege, at den enkelte medarbejder har skærpet underretningspligt jf. SEL 153. Lederen er opmærksom på, at der skal støttes op omkring både det barn/ung, som er blevet krænket og det barn/ung, som har krænket samt deres forældre. Specialistteamets opgave: Lederen fra institutionen kontakter en af kontaktpersonerne fra Specialistteamet, som giver den akutte rådgivning/vejledning i sager, som ikke kan afvente 3. arbejdsdage. Ved ikke akutte henvendelser indkalder kontaktperson teamet til et møde med lederen, pædagog, lærer mm. indenfor 3 arbejdsdage. Teamet skal altid være repræsenteret tværfagligt. På mødet drøftes sagen, og der vejledes omkring det videre forløb. Specialistteamet skal ikke gå videre med sagen til Børn og Ungeforvaltningen, det er lederens ansvar. Børn og Ungeforvaltningens opgave: Børn og Ungeforvaltningen fremsender en kvittering for modtagelsen af underretningen indenfor 6 hverdage. Sagen skal som udgangspunkt politianmeldes, selv om krænkeren ikke kan straffes. Sagen skal ses som en socialsag og ikke kun en politisag. Anmeldelsen skal ses som signalværdien samt i forhold til et evt. forsikringsspørgsmål. Børn og Ungeforvaltningen orienterer forældrene om underretningen og tager stilling til, om der skal iværksættes en børnefaglig undersøgelse jf. SEL 50. Børn og Ungeforvaltningen har fokus på barnet/den unge og forældrene og dermed sikre at familiens behov for at foranstalte f.eks. krisehjælp til barnet og nærmeste omsorgspersoner. Børn og Ungeforvaltningen har fokus på krænkerens og krænkerens forældres behov for støtte. (Der kan hentes sparring fra Projekt Janus i forhold til børn og unge med seksuelt grænseoverskridende adfærd.) 8

9 4. Når der opstår mistanke eller viden om seksuelt overgreb eller vold begået af en offentlig ansat. ( f.eks. en pædagog, en lærer, en plejeforældre). Institutionens opgave: Medarbejderen har ansvaret for at kontakte nærmeste leder og orientere om mistanken (hvis mistanken er rettet mod nærmeste leder, skal medarbejderen henvende sig direkte til Direktør for Børn og Ungeforvaltningen. Nærmeste leder har ansvaret for at underrette Direktør for Børn og Ungeforvaltningen. Pligt til at underrette/ personlig ansvarlig. Det er vigtigt at påpege, at den enkelte medarbejder har skærpet underretningspligt jf. SEL 153. Specialistteamets opgave: Nærmeste leder (medarbejder) har mulighed for at kontakte specialistteamet i forhold til råd/vejledning til personalet i forhold til at kunne holdes fokus på barnet/den unge. Direktørens opgave: Hvis mistanken findes ubegrundet udarbejder direktøren et internt notat, og gør de involverede opmærksom på retten til at få indsigt i dokumentet. Findes mistanken begrundet, anmelder direktøren sagen til politiet. Direktøren kan trække på bistand fra specialistteamet eller søge anonym vejledning hos politiet. Der kan trækkes på konsulentbistand fra SISO - telefon Ved politianmeldelse: Direktøren tager stilling til hvornår og hvordan den ansatte skal orienteres. Direktøren er opmærksom på pressens bevågenhed og kan rådføre sig med SISO i forhold til en pressestrategi. Børn og Ungeforvaltningens opgave: Børn og Ungeforvaltningen har fokus på barnet/den unge samt forældrene, og tager stilling til om der er behov for at foranstalte f.eks. krisehjælp til barnet og nærmeste omsorgspersoner, mens sagen efterforskes ved politiet. Børn og Ungeforvaltningen har kontakt til politiet under politisagens behandling (afhøring af barnet/den unge). 9

10 Forebyggelse. 4 skridt der forebygger: 1. Den enkelte institution, skole og sundheds- og dagplejen lærer barnet om dets rettigheder, om kroppen og egne grænser. Det kan f. eks. ske ved at arbejde med sociale kompetencer i den personlige kontakt ( der henvises pjece seksuelle overgreb nej tak 2. Den enkelte institution og skole sikrer, hvordan man løbende skærper opmærksomheden og viden hos medarbejderne (Henvises til folder Den professionelle tvivl tegn og reaktioner på seksuelle overgreb mod børn og unge (link: ). 3. Det indskærpes løbende, at medarbejdere er forpligtet til at være opmærksomme på forhold der bekymrer dem og give disse bekymringer videre til drøftelse med den nærmeste leder. 4. Den enkelte institution og skole mv. udarbejder en seksualpolitik med spilleregler for omgangformen mellem voksne og børn brug af internettet mm. Rådgivning: Telefonrådgivning SISO Der er mulighed for at søge gratis vejledning og rådgivning hos SISO, som yder rådgivning i problemstillinger om seksuelle overgreb og vold. Du kan læse mere om SISO her: Temadage/undervisning: I håndtering af sager med mistanke eller viden om seksuelle overgreb eller vold begået mod børn og unge er uddannelse og viden inden for området vigtigt. Dette kan ses i forhold til tre niveauer, som er vigtige at tænke ind i forhold til at forebygge disse sager: Det faglige niveau: For at få viden på området er det vigtigt med undervisning og faglig sparring. Derudover vil det være vigtigt at kende til de tegn og signaler, som barnet/den unge udviser. Det personlige niveau: Personlig barriere (brug for undervisning, supervision og faglig sparring). Det organisatoriske niveau: Forebyggelsespolitikker ansættelsespolitik børneattester mm. 10

11 Evaluering: Det er besluttet at der skal være en evaluering af forløb med henblik på at justere beredskabet og for at sikre, at vigtig viden og læring bringes med ind i næste generation af sagsforløb og medarbejdergruppe. Kendetegnende for det gode beredskab er, at det er i konstant bevægelse og udvikling. En illustration som er cirkulær og uden egentlig afslutning. Viden og læring fra et forløb bringes med ind i næste forløb og kvalificerer beredskabet for eftertiden. Statistik: Der vil blive udarbejdet et skema i forhold til at føre statistik over hvor mange børn/unge og familier, som har været omkring specialistteamet samt hvor mange sager, der er blevet politianmeldt. Kvantitativ måling: Tallene fra statistikken vil blive sammenholdt år for år for at se, om der er en stigning eller et fald i sager. Kvalitativ - Måling på kvalitet: Det er besluttet, at der skal laves en brugertilfredshedsundersøgelse, hvor der vil blive rettet henvendelse til de familier, som har været omkring specialistteamet. Der vil blive spurgt ind til: Hvad har været hjælpsomt? Hvad kunne I ønske Jer der havde været anderledes? 11