Såfremt der er mistanke om overgreb foretaget af andre børn: se særlig vejledning herom.

Transkript

1 Handleguide Ved mistanke om seksuelt krænkende adfærd fra voksen til barn Indledning Formålet med denne handleguide er at sikre, at alle kender procedurer og regler ved mistanke om seksuelle overgreb mod børn/unge i institutioner i Frederiksberg Kommune foretaget af medarbejdere i Frederiksberg Kommune. Såfremt der er mistanke om overgreb foretaget af andre børn: se særlig vejledning herom. Målgruppen er medarbejdere og ledere i Børne- og Ungeområdets institutioner for 0-18 årige herunder selvejende samt medarbejdere i forvaltningen. Udgangspunktet for handleguiden er tre hovedregler: Foretag en konkret og samlet vurdering af situationen og handl derefter. Hver sag er unik, men hovedproceduren er den samme fra gang til gang. Gå altid til nærmeste leder med bekymring eller mistanke om seksuelle overgreb. Sørg for at sikre god, skriftlig dokumentation fra starten. Hvad er et seksuelt overgreb? I Danmark er det strafbart at inddrage børn i voksnes seksuelle aktiviteter. Et seksuelt overgreb kan være af fysisk eller psykisk karakter, og det er ligegyldigt om barnet eller den unge har samtykket eller ej. Det betyder, at samleje eller anden kønslig omgang med et barn under 15 år er forbudt. Aldersgrænsen er dog 18 år, hvis barnet er betroet til en medarbejder til undervisning, pasning eller opdragelse. Det er også forbudt at krænke et barns blufærdighed, f.eks. ved at blotte sig, eller ved at besidde og/eller distribuere børnepornografi. I Frederiksberg Kommunes Børne- og Ungeområde defineres seksuelle overgreb således: Der er tale om seksuelt misbrug, når et barn inddrages i seksuelle aktiviteter, som det ikke kan forstå rækkevidden af, udviklingsmæssigt ikke er parat til, og derfor ikke kan give tilladelse til og/eller aktiviteter af denne karakter, der overskrider samfundets sociale og retslige normer. (Kempe, CH, 1978: Seksual abuse another hidden pediatric problem) Tegn på seksuelle overgreb Der er ingen typiske mønstre for, hvordan børn reagerer, når de udsættes for overgreb. Der vil ofte ske det, at børnene udsender nogle ændrede signaler, og de vil ændre adfærd. Der findes altså ikke en færdig tjekliste, så man kan sige, at hvis fem af nævnte signaler viser sig, så er der sket et overgreb. Børn reagerer på enhver form for omsorgssvigt og mistrivsel og signalerne er som udgangspunkt de samme. Det ene særlige kendetegn, som bør vække enhvers særlige opmærksomhed, er en udpræget seksualiseret adfærd. Seksualiseret adfærd forstås her som en adfærd ift. det seksuelle område, der afviger fra det, man normalt kan forvente for et barn i en given alder og en given udvikling. 1

2 Eksempler på børns signaler ved seksuelle overgreb Små og mindre børn Apati hyperaktivitet Gråd irritabilitet Generel mistrivsel. Uharmonisk forhold til forældre. Irritation/blødning ved kønsorganer eller endetarmsåbning Ubehag ved vandladning eller afføring. Ændret adfærd ved bleskift/toiletbesøg. Seksuel nysgerrighed i en grad, der ligger udover alderstrinnet. Kønssygdomme Større børn Som små og mindre børn, samt: Lav selvtillid og mistillid til omverdenen. Manglende lyst til eller angst for at være bestemte steder (fx skole, SFO eller klub) eller for at være sammen med bestemte personer. Forsinket udvikling, svigtende appetit eller usædvanlig svingende appetit. Angstpræget adfærd (indadreagerende): Selvdestruktiv, psykiske forstyrrelser, selvmordstanker, passivitet, problemer med at falde i søvn, dårlig søvnkvalitet eller gentagende mareridt. Trække sig tilbage fra venner. Aggressiv adfærd (udadreagerende): Ukoncentration, hyperaktivitet, manglende selvkontrol, voldelig adfærd. Seksualiserende sprogbrug eller overdreven fokus på sex, som ikke svarer til det aldersmæssigt normale. Teenagere Samme mønster som større børn, men forstærket. Selvmordsforsøg, psykiske lidelser, isolationstilbøjelighed. Kriminalitet, løber væk, autoritetsopgør, asociale tilhørsforhold. Ved mistanke om overgreb Generelt gælder det for alle medarbejdere, at når man bliver kontaktet af forældre eller andre med mistanke om overgreb, skal man altid tage det alvorligt, skrive det ned (offentligt ansatte har altid notatpligt) og straks viderebringe det til nærmeste leder. Sørg også for at få mistanken fra forældre/andre på skrift. Ved egen mistanke om overgreb er man som medarbejder i daginstitution, sfo, klub eller skole underlagt skærpet underretningspligt. Pligten er personlig, og man har derfor selv ansvaret for, at en underretning straks gives videre til de sociale myndigheder (i Frederiksberg Kommune i praksis familieafdelingen), når det er påkrævet. Medarbejderens rolle: Ved en diffus bekymring for, at noget er galt: Observer barnet/den unge og dets omgivelser med henblik på at analysere bekymringen. Skriv fornemmelser og observationer ned og viderebring dem til nærmeste leder. Ved mistanke der bygger på udsagn eller på tegn og signaler om mistrivsel/overgreb: Formuler mistanken skriftligt på baggrund af de konkrete observationer/udsagn og kontakt nærmeste leder. Overvej desuden barnets beskyttelsesbehov og drøft dette med nærmeste leder. Ved konkret viden om overgreb: Formuler straks din viden skriftligt og kontakt nærmeste leder, der sørger for at underrette forvaltningen med det samme. 2

3 Ved mistanke om overgreb foretaget af institutionens leder: Kontakt straks forvaltningschefen. Lederens rolle: Generelt gælder det for alle ledere, at alle henvendelser om overgreb tages alvorligt. Som leder har man ansvaret for at vurdere de foreliggende oplysninger, og evt. søge hjælp til at drøfte og vurdere konsekvensen af den indsamlede information. Det vil som hovedregel være hos forvaltningschef eller områdedirektør og evt. også hos SISO (Videnscenter for Sociale Indsatser ved Seksuelle Overgreb mod børn ). Lederen har ansvaret for at handle om nødvendigt og handle straks. Uanset hvor og hvornår hændelsen er sket. Helt overordnet har institutionens leder ansvaret for at afklare, hvad der er sket, hvem der er involveret, og hvad der skal gøres i forhold til såvel de involverede som andre myndigheder. Institutionslederen ejer sagen. Lederen skal vurdere tyngden af de informationer, der er modtaget: Hvad er observeret eller hørt? Hvor pålidelige er informationerne? Hvor er det sket? Hvornår er det sket? Hvem er involveret? Er der tale om enkelt hændelse eller flere hændelser? Lav altid straks et skriftligt notat i sagen (notatpligt) og kontakt straks forvaltningen (forvaltningschef eller direktør). I selvejende institutioner orienteres formanden for bestyrelsen tillige. Notatet skal tage udgangspunkt i følgende: Skriv ned, hvad du har hørt. Vær konkret. Tag kun den viden med, som du ser og er bekymret for. Forhold dig til spørgsmål som: Hvad er der sket og hvem er involveret? Hvornår har hændelsen fundet sted? Hvordan er hændelsen beskrevet af den eller de personer, som har kontaktet institutionslederen? Hvad er barnets/den unges alder, og hvordan er dets udvikling, adfærd og samspil med de andre børn/unge og voksne? Hvad har du som leder foretaget dig i sagen? Er personalet orienteret? Er forældrene orienteret, i givet fald hvordan? Er forældregruppen orienteret? Er bestyrelsen orienteret? Hvem kender i øvrigt til henvendelsen? Send notatet til forvaltningschefen (daginstitutionschef/skolechef/familieafdelingschef) og til områdedirektøren. Det videre forløb Aftal straks et møde med forvaltningschef og/eller områdedirektør. Målet er at afdække, om de omtalte episoder kan have fundet sted (fx om personale har været alene med børn, om en mistænkt har været på arbejde etc.). Hvis der er anledning til det: lav straks en skriftlig underretning til Familieafdelingen. 3

4 Aftal straks, sammen med forvaltningschef og/eller områdedirektør, et møde med den/de personer, der er fremkommet med bekymringen/mistanken. Målet er at afklare, om der er basis for politianmeldelse. Afklar bl.a. barnets generelle trivsel, om der pt. er særlige aktiviteter (fx numselege ) i børnegruppen, om der er særlig brug af uartige ord, om det er årstid hvor børnene har meget lidt tøj på osv. Indkald straks, sammen med forvaltningschef og/eller områdedirektør, den mistænkte medarbejder til en tjenstlig samtale. På kommunale institutioner skal HR-afdelingen deltage for at sikre, at de formelle regler overholdes i forhold til evt. tjenstlige skridt. HR sikrer endvidere at der tages referat. Overvej hvordan tillidsrepræsentant (TR) og eventuelt arbejdsmiljørepræsentant (AMR) kan inddrages tidligt i forløbet Informer forældrene til barnet om sagen. (Dog: Hvis mistanken er rettet mod en eller begge forældre, skal Familieafdelingen straks kontaktes. Forældrene må ikke informeres. Det vil efter politianmeldelse være politiet der afgør, hvornår der kan tages kontakt til forældrene.) Hvis der er flere børn i sagen skal det koordineres således, at det om muligt sker samtidigt eller i umiddelbart forlængelse af hinanden. Det skal ske hurtigst muligt, - under hensyntagen til de indledende undersøgelser og indhentning af viden. Orienteringen til de berørte forældre skal som hovedregel ske i form af et møde, hvor forvaltningschef eller områdedirektør deltager. Forældrene orienteres om sagens karakter, sagsgang, tavshedspligt m.v. Hvis der er tvivl om, hvilke oplysninger der må videregives kontaktes HR-afdelingen. I selvejende institutioner deltager formanden for bestyrelsen i mødet. Håndter den daglige tilrettelæggelse under hensyntagen til sagen og de implicerede. Herunder hensynet til tavshedspligt. Lederen skal give personalegruppen en orientering om mistanken, fritagelse for tjeneste samt politianmeldelse. Der må ikke orienteres om sagens indhold. Som hovedregel skal forvaltningschef eller områdedirektør deltage i orienteringen af personalet. Det indskærpes, at personalet har tavshedspligt og ikke må drøfte sagen med forældregruppen eller andre personer. Personalet skal henvise til institutionens leder, såfremt de får spørgsmål eller kommentarer fra forældre eller andre. Spørgsmål vedr. tjenstlige forhold kan rettes til HR-afdelingen. Lederen har ansvaret for at tilbyde krisehjælp til de involverede parter: Medarbejdere på kommunale institutioner henvises til SOS International (som kommunen har samarbejdsaftale med). Konkret på tlf Forældre og barn henvises til Rigshospitalets Center for Seksuelle Overgreb. Forældre med bopæl i Frederiksberg Kommune kan endvidere kontakte Familie- og Ungerådgivningen. Al pressekontakt skal ske via forvaltningschef eller direktør. Forvaltningens rolle: Forvaltningen, v. forvaltningschef eller områdedirektør, kontakter den lokale institution, så snart notat om sagen er modtaget eller der på anden vis er rettet henvendelse om sagen. Forvaltningschefen har ansvaret for at afklare, hvilken viden der findes, og hvilke tiltag der er taget. Ingen sager er ens, så selvom den overordnede procedure der igangsættes er ens fra gang til gang, vil det konkrete forløb være unikt. Forvaltningschefen har ansvaret for: At rådgive institutionslederen om fremgangsmåde. At deltage i de beskrevne mødeaktiviteter. 4

5 At koordinere kontakt, information og tiltag på tværs af institution, forældre, forvaltningsenheder og andre myndigheder. Kontakt til forældre vil typisk blive delegeret til institutionslederen. At kontakte og inddrage HR-afdeling og Familieafdeling. Familieafdelingen går konkret ind i sagen, når der foreligger en indberetning (skriftlig underretning) fra institutionen. At koordinere med og orientere områdedirektør. At foretage den konkrete politianmeldelse (hvis forældrene ikke har gjort det). Sammen med institutionsleder og HR at træffe beslutning om evt. tjenstlige konsekvenser for medarbejderen. Medarbejderens faglige organisation orienteres om sagen og inddrages såfremt medarbejderen ønsker det. At sikre at medarbejderens rettigheder bliver overholdt, og at der bliver taget hånd om vedkommende. Dette er især HR-afdelingens ansvar. Sammen med institutionsleder og HR-afdeling at vurdere, hvordan det videre forløb i sagen skal håndteres. At koordinere evt. pressekontakter. Konkret ved henvisning til områdedirektør eller kommunaldirektør. Forvaltningschefen vil som hovedregel nedsætte en koordinationsgruppe bestående af områdedirektør, forvaltningschef (skolechef/daginstitutionschef), chef for familieafdelingen, leder af HR-afdelingen og institutionens leder. Denne gruppe varetager i praksis koordineringen og styrer forløbet, omend forvaltningschefen har ansvaret som beskrevet ovenfor. Familieafdelingens rolle: Familieafdelingen har ansvaret for den konkrete socialfaglige indsats overfor de involverede parter, børn/unge og familie, når der foreligger en underretning fra institutionen. Når Familieafdelingen modtager en underretning fra skole, daginstitution eller lign. har Familieafdelingen pligt til at vurdere om der i henhold til Servicelovens 50 skal foretages en børnefaglig undersøgelse af barnets forhold med henblik på at afdække ressourcer og problemer hos barn, familie og netværk. Som led i undersøgelsen inddrages relevante fagpersoner, der allerede har viden om barnets eller familiens forhold, ligesom Familieafdelingen rådgiver institutionsleder og personale såfremt der er behov herfor. Endvidere vurderer Familieafdelingen barnets behov for beskyttelse her og nu. Information og kommunikation En mistænkt person er uskyldig indtil andet er bevist og derfor beskyttet af reglerne om tavshedspligt. Det kan være nødvendigt at informere fx personale tæt på den mistænkte medarbejder, men det skal altid gøres med forsigtighed kun nødvendig viden formidles. Forældre til barnet/den unge der måske har været udsat for overgreb skal som hovedregel altid straks underrettes. Såfremt der er umiddelbar grund til straks at politianmelde, skal dette ske før forældre eller andre parter informeres, og efterfølgende informationsproces skal koordineres med politiet. Dette af hensyn til muligheden for en politimæssig efterforskning. Andre forældre eller personalegrupper må som hovedregel ikke informeres om sagen, fordi det kan være i strid med tavshedspligten. Såfremt det i forældregruppen er generelt kendt, at der verserer 5

6 en sag, må kommunen informere om sagens generelle karakteristika. Der skal her tages hensyn til såvel den mistænkte som til barnet og dets forældre. Sådanne informationer skal som hovedregel gives i form af møder, hvor forvaltningschefen sammen med institutionens leder informerer. En central pointe er her, at udtalelser, rygtedannelser og løse formodninger kan forværre en i forvejen vanskelig situation, og at der er behov for at tage hensyn til og beskytte alle involverede parter. Selvom sager om seksuelle overgreb er underlagt tavshedspligt, er der alligevel et stort behov for at orientere de involverede og berørte parter. Manglende orientering og utilstrækkelig kontakt kan forværre den kriseprægede tilstand hos de berørte parter og skabe uheldige konsekvenser for sagsforløbet. Ikke mindst giver det en dårlig beskyttelse af de involverede børn, hvis de voksne føler sig ladt i stikken. Derfor er det nødvendigt at formulere en detaljeret orienteringsstrategi, der tager højde for hvilken type sag, der er tale om og hvilke dilemmaer, der knytter sig til netop denne sag. Dette skal indgå i den konkrete handleplan jf. nedenstående. Lokal handleplan på institutionen Når der er mistanke om overgreb foretaget af medarbejdere i institutionen, skal institutionslederen altid udarbejde og igangsætte en handleplan, der som minimum tager højde for nedenstående punkter: Hvordan forhindres yderligere overgreb: organisering af arbejdet, lokaleanvendelse, pauser, opsyn med børnene, transportveje. Hvordan tages der bedst muligt hensyn til det involverede barn/de involverede børn: opsyn, voksenkontakt, råd og vejledning, organisering af hverdagen, gruppetilhørsforhold, tryghedsskabende foranstaltninger, evt. institutionsskift. Hvordan tages der hånd om medarbejderen: Institutionen har en forpligtelse overfor alle parter i sagen, og det må ikke negligeres, at medarbejderen ofte har et lige så stort behov for støtte og en særlig indsats som offeret. Henvis til SOS International, HR-afdelingen og medarbejderens faglige organisation. Hvordan informeres de medarbejdere, som er tætte på de involverede parter: hvad har de brug for at vide, hvordan gives denne information. Hvordan informeres evt. øvrige personale: hvad har de brug for at vide, hvordan gives denne information? Hvordan informeres forældre? Hvordan klædes personalet på i forhold til at kunne tale med børn og forældre om sagen, og i forhold til at håndtere dagligdagen i øvrigt? Kontakt evt. SISO. Handleplanen skal sendes til forvaltningschefen og godkendes af denne. Forhold for den mistænkte medarbejder Frederiksberg Kommune ser det som en beklagelig erhvervsrisiko ved arbejdet, at man som medarbejder kan blive mistænkt for seksuelle overgreb på børn. Som mistænkt i en sag har man ret til krisehjælp. Man har også mulighed for at få assistance fra sin faglige organisation, både undervejs i forløbet og efter at sagen er afsluttet. Det er både fagligt og personligt rystende at blive mistænkt for at have begået seksuelle overgreb mod et barn eller en ung. Man vil opleve, at tilliden til en bliver gjort til genstand for vurdering, spørgsmål og tvivl. Og selv om mistanken mod en bliver afvist som grundløs, skal man forvente, at man bagefter kan reagere følelsesmæssigt på forløbet. Hvis anklagen afvises eller der ikke sker domfældelse efter en politianmeldelse, og medarbejderen ønsker at vende tilbage til sit arbejde i den pågældende institution, vil vedkommende have brug for, at både ledelse og kolleger bakker op og udtrykker tillid. Det kan også være vigtigt at møde de involverede forældre, hvis tilliden mellem parterne skal genoprettes, og de skal kunne samarbejde fremover. 6

7 I nogle sager vil det ikke være optimalt eller muligt for medarbejderen at vende tilbage til sit arbejde. Er det tilfældet, har vedkommende ret til hjælp og støtte fra Børn og Unge-området til at finde et andet job i Frederiksberg Kommune så vidt dette er muligt. Det gælder både, hvis det er medarbejderens eget personlige ønske og en beslutning truffet på baggrund af den driftsmæssige situation. Generelt gælder det for alle typer af sager, at der uanset en sags udfald af institutionens leder udfærdiges et notat med oplysninger om problemstilling og konklusion, som medarbejderen har mulighed for at gennemlæse og få tilført eventuelle kommentarer, hvorefter det lægges på medarbejderens personalesag. Nyttige adresser Dagtilbudsafdelingen att. Dagtilbudschefen Frederiksberg Rådhus, Smallegade 1, 2000 Frederiksberg. Tlf.: [email protected] Skoleafdelingen att. Skolechefen Frederiksberg Rådhus, Smallegade 1, 2000 Frederiksberg. Tlf.: [email protected] Familieafdelinge att. Afdelingschef Frederiksberg Rådhus, Smallegade 1, 2000 Frederiksberg. Tlf.: [email protected] Hvor kan jeg få mere viden? Frederiksberg kommunes Familie- og ungerådgivning. Peter Bangsvej 24, 4. sal 2000 Frederiksberg Tlf [email protected] Det landsdækkende videncenter for Sociale Indsatser ved Seksuelle Overgreb mod børn i Danmark (SISO). SISO yder rådgivning til fagprofessionelle der arbejder med børn og unge, men pårørende (familier m.v.) kan også henvende sig. Tlf , Rigshospitalets Center for Seksuelle Overgreb. Team for Seksuelt Misbrugte børn (SMB), Afsnit 9541, Juliane Marie Centret Rigshositalet, Blegdamsvej 58, 3. sal København Ø. Tlf , SOS International Nitivej Frederiksberg Tlf , [email protected], 7