UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an.

Transkript

1 UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an. Allerød kommune Familieafdelingen

2 Indholdsfortegnelse: 1. Baggrunden for Familieafdelingens vejledning om underretningspligt S Hvordan vejledningen er tænkt. S Underretningspligten. S Samarbejde med forældrene og forældrenes samtykke. S.4. 4a. På hvilket tidspunkt er det bedst at inddrage forældrene S. 4. 4b. Forældreinddragelsens betydning, når I skal underrette. S. 5. 4c. Hvad siger loven om forældrenes samtykke? S.5. 4d. Hvordan bør man i praksis forsøge at indhente samtykke? s. 6. 4e. Hvad nu, hvis situationen er truende for barnet. s. 7. 4f. Hvad nu, hvis forældrene ikke vil samtykke. s Hvad gør man, når et barn fortæller om overgreb eller forhold i familien, som man har pligt til at underrette om? S Hvordan underretter man i praksis? S Hvad sker der, når I underretter. S Hvor kan man hente mere viden om underretningen? S. 9. 2

3 1. Baggrunden for Familieafdelingens vejledning om underretningspligten. Normalsystemet spiller en afgørende rolle i forhold til at opspore udsatte børn og unge, og yde en forebyggende indsats. Det er afgørende for udsatte børn og unge, at der fra Familieafdelingen bliver iværksat en koordineret og tidlig indsats, når dette er nødvendigt. En underretning fra medarbejdere i normalsystemet vil sjældent betyde, at disse medarbejdere overlader ansvaret for løsningen af barnets problemer til andre. De vil oftest forsat skulle tage sig af barnet og familien i samarbejde med familieafdelingen og de samarbejdspartnere, der skal levere den særlige støtte til barnet og dets familie. Barnet og dets familie sikres den bedste støtte, når vi professionelle, er gode til at kommunikere troværdigt, og samarbejde med familierne, i en kontekst, hvor rollefordelingen og de enkelte faggruppers forpligtigelser er klar for alle. Derfor denne vejledning. 2. Hvordan er vejledningen tænkt? Vejledningen er tænkt, som et sted, man kan slå op og se, hvad men har pligt til, hvad loven siger, hvordan man bedst samarbejder, hvad der sker, når man underretter og hvem der efterfølgende gør hvad. Endvidere er der henvisninger til, hvor man kan læse mere. Der kommer dertil et skema, som I gerne må bruges, til fremtidige underretninger. Skemaet kan også findes på intranettet. Vejledningen er skrevet med det formål, at en ny medarbejder, der ikke har prøvet at underrette før, skal kunne føle sig guidet i forhold til at underrette. 3. Underretningspligten: Alle har ifølge Servicelovens 154 pligt til at underrette familieafdelingen, hvis de får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år, udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare. Dette kræver ikke nødvendigvis fysiske bevis eller tegn, det er nok, at vi har en begrundet mistanke. 3

4 Ifølge Servicelovens 153 har I som offentlige ansatte en skærpet underretningspligt, når I i jeres arbejde bliver bekendt med forhold, der giver formodning om, at et barn har behov for særlig støtte. I har pligt til at underrette familieafdelingen, når I under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage: At et barn eller en unge under 18 år kan have behov for særlig støtte At et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte på grund af de vordende forældres forhold, eller At et barn eller en ung under 18 år har været udsat for vold eller andre overgreb Denne udvidede underretningsforpligtigelse indtræder, når I får kendskab til eller grund til at antage, at der er behov for støtte. I skal altså ikke først i eget regi forsøge at løse de problemer, som reglerne efter servicelovens kapitel 11 sigter mod at løse (vær opmærksom på, at der ikke er underretningspligt, hvis barnets eller den unges vanskeligheder har en karakter, som bør løses med en særlig specialpædagogisk indsats efter folkeskolelovens regler eller særlig støtte efter dagtilbudsloven). Pligten indtræder, uanset hvad der er årsag til støttebehovet, ligesom det ikke er en forudsætning, at barnet rent faktisk vil kunne opnå særlig støtte. Det er dog en betingelse for at underretningspligten indtræder, at kendskabet eller grunden til at antage, at der er et støttebehov, er opstået under udøvelsen af tjenesten eller erhvervet. Selvom der underrettes til familieafdelingen skal man som fagperson fortsat benytte de hjælpemuligheder, som findes i eget regi. Underretningspligten efter 153 er en personlig pligt, og hvis I vurderer, at nødvendigt at fortage en underretning af hensyn til barnet, er der pligt til dette. Det vil dog være hensigtsmæssigt at involvere sin leder. 4. samarbejde med forældrene og forældrenes samtykke: 4.a. på hvilket tidspunkt er det bedst at inddrage forældrene Når I bliver opmærksomme på et barn, der ændrer adfærd, ikke trives og udvikler sig, som det bør, skal I i dialog med forældrene. 4

5 Det er ikke nødvendigt, at I kan forklare barnets adfærd, problemer eller, at I har en løsning på problemet, inden I fortæller forældrene om problemet. Ved at forholde sig passivt, indtil I kan forklare eller syntes I kan løse problemet, kommer I nemt til at svigte barnet og forældrene, ligesom I ikke får samarbejdet med forældrene, og ikke får viden om deres oplevelse af situationen. I skal huske, at I som professionelle kun ser den del af barnets liv, I har med at gøre. 4.b. Forældreinddragelsens betydning, når I skal underrette Forældrenes inddragelse i processen på et tidligt tidspunkt er vigtigt for samarbejdet med dem både før og efter en underretning. I skal holde jer for øje, at I skal forsætte en hverdag med forældrene efter, at I har underrettet, og at det samarbejde er vigtigt for barnets trivsel. Forløbet i perioden op til og når der underrettes, er vigtig i forhold til forældrenes mulighed for at forholde sig til, at de har et barn, der har behov for særlig støtte. Vi oplever i familieafdelingen, at dette har betydning for deres proces i forhold til at skulle modtage særlig støtte til deres barn. Ligesom det har betydning for det videre forløb, om de føler sig inddraget og hørt i processen. 4.c. Hvad siger loven om forældrenes samtykke? For at koordinere indsatsen for et barn med et særligt behov, har I brug for og pligt til at videre til andre faggrupper eller institutioner indenfor social- og sundhedssektoren og for at videregive fortrolige oplysninger. Det er alle tilfælde vigtigt, at I forsøger at indhente forældrenes samtykke. Hvis I ikke kan få samtykke er I forpligtede til at videregive oplysningerne alligevel, når betingelserne i servicelovens 153 og 154 er opfyldt. Ifølge forvaltningsloven skal der gives forældrene den nødvendige og tilstrækkelige information som grundlag for samtykke, herunder Hvor langt samtykket rækker 5

6 Hvad er formålet med videregivelsen Hvilke typer oplysninger, det drejer sig om Og til hvem, oplysningerne må videregives. Samtykket er gældende i et år. Det er med andre ord sådan, at forældrene har krav på at få at vide, at I har bekymringer for deres barn. 4.d. Hvordan bør man i praksis forsøge at indhente samtykket? Man bør indkalde forældrene til et personligt møde. I skal i samtalen med forældrene ikke skitsere en løsning, men beskrive den adfærd hos barnet, der vækker jeres bekymring. Det er vigtigt, at I har skrevet jeres observationer ned, så der ikke er tvivl om, hvad der er sket, dvs. hvornår barnet har reageret, hvordan og i hvilke situationer. Det er vigtigt, at I ikke blander observationerne sammen med formodninger om, hvad det skyldes. Det er svært at få et samarbejde til at fungere, hvis forældrene føler sig dømt som dårlige forældre. I skal huske, at situationen er svær og alvorlig for forældrene, de er ikke forberedte på, hvad de får at vide, og vil hurtigt kunne bringes i en forsvarsposition, som gør det svært for dem, at høre, og erkende at der bør gøres noget af hensyn til deres barn. Tag derfor udgangspunkt i Jeres bekymringer for barnet, og i, at I gerne vil hjælpe barnet og familien. I skal være opmærksomme på ikke at gå i forhandlinger om Jeres bekymringer for barnet, dvs. at der ikke kan forhandles med forældrene om indholdet i jeres observationer, beskrivelser og bekymringer. I skal være tydelige på, at I har pligt til at underrette om jeres bekymringer. Det er Jer, der skal styre forløbet og ikke forældrene. Forældre skal ikke kunne forhindre Jer i at underrette. Det kan være godt for det videre samarbejde med forældrene, at de selv kan få lov til, at tage kontakt til sin kommende socialrådgiver, og sige, at der kommer en underretning, fordi forældrene dermed selv får lov at handle på tingene og 6

7 præsentere selv og barnet problem. I kan give råd og vejledning om, hvordan de kommer i kontakt med en socialrådgiver. 4.e. Hvad nu, hvis situationen er akut og truende for barnet: Hvis I står i en situation, hvor barnet akut er alvorlig truet, er der grundlag for at underrette direkte og uden først at søge dialog med forældrene. Hvis en sådan situation opstår udenfor Rådhuset åbningstid har Familieafdelingen en akutvagtstelefon, som man kan henvende sig til på telefon f. Hvad nu, hvis forældrene ikke vil samtykke: Hvis forældrene ikke vil give samtykke, skal I af hensyn til barnet interesser, videregive oplysningerne uden samtykke. I skal fortælle forældrene, hvad I gør. Hvis I skønner, at barnet har behov for særlige støtte efter Serviceloven, har I som sagt ikke bare ret, men pligt til at underrette. Det er en konkret vurdering, I skal foretage i forhold til om, der er grundlag for at underrette. Det er vigtig at fokusere på barnet situation, og barnets behov. Det er som tidligere nævnt vigtigt, at I fortæller forældrene, hvad I gør og med hvilken begrundelse. Hvis I står i en situation, hvor I er i tvivl, så søg råd og vejledning. 5. Hvad gør men, når at barn fortæller om overgreb eller forhold i familien, som man har pligt til at underrette om: Når et barn eller en ung fortæller om et overgreb, så lyt og tag det alvorligt. Barnet vil som regel have det rigtig svært med, at det fortæller om det, og vil ofte forsøge at få den voksne til at love ikke at sige det til nogen. Barnet vil som regel 7

8 føle, at det handler illoyalt i forhold til forældrene, samt være bange for forældrenes reaktioner. Det er vigtigt at forklare barnet, at I gerne vil hjælpe barnet, og hjælpe til, at barnet ikke udsættes for f. eks vold eller at hjælpe den forælder, der har det svært. Forklar barnet, at I er nød til at fortælle det til kommunen og til forældrene. Forklar at I vil fortælle det, for at hjælpe barnet til at få det bedre og for at forældrene kan få noget hjælp til at passe ordentlig på barnet. Vær altid to til den efterfølgende samtale med forældrene. Det er en god ide, at have skrevet underretningen inden mødet, så I kan gennemgå den med forældrene. Oplys forældrene om, at I har pligt til at underrette, og tag udgangspunkt i jeres bekymring for barnet. Gå aldrig i forhandling med forældrene om indholdet af underretningen. 6. Hvordan underretter man i praksis: Hvis situation er akut, truende og alvorlig for barnet kan I underrette ved at ringe til familieafdelingen, dvs. mundtligt. I vil så blive bedt om efterfølgende at skrive. I alle andre tilfælde bør underretningen ske skriftligt, og være gennemgået med forældrene. Der er ikke formkrav. Familieafdelingen udformer et skema, som I kan bruge, når I skal underrette. Dette ligger på intranettet. Underretningen skal sende til Familieafdelingen, Rådhuset, Bjarkesvej 2, 3450 Allerød. 7. Hvad sker der, når I underretter: Familieafdelingen skal senest seks dage efter modtagelsen af en underretning sende en kvittering for modtagelsen til afsenderen. Denne forpligtigelse står i Serviceloven 155. Denne kvittering skal bekræfte Jer om, at familieafdelingen har modtaget jeres underretning, samt oplyse Jer om, at I ikke er part i sagen, og derfor ikke vil modtage yderligere oplysninger. 8

9 Som fagperson har I mulighed for at få oplyst, hvorvidt din underretning har givet familieafdelingen anledning til handling. Familieafdelingen skal efter anmodning herom oplyse, hvorvidt der er iværksat undersøgelser eller foranstaltninger vedrørende barnet eller den unge, som Jeres underretning angår. Der er ikke mulighed for, at I kan få oplysninger om indholdet eller omfanget af foranstaltningen. Familieafdelingen vil ved modtagelsen af underretningen vurdere om underretningen er akut, alvorlig og så truende for barnet, at der bør handles her og nu. Hvis underretningen ikke er akut, alvorlig og truende for barnet, er der en fast praksis i familieafdeling for, hvordan vi visiterer sagen og handler. Vi starter med, at orientere forældrene om, at vi har modtaget en underretning, og indkalde forældrene til en samtale. I denne samtale, vil vi bl.a. tale med forældrene om underretningen, om hvordan de ser på deres barns situation. Familieafdelingen vil herefter vurdere, om der er behov for yderligere oplysninger, om der er behov for råd og vejledning i hjemmet, jf. servicelovens 11. stk.3, og om det kan antages, at barnet har særligt behov for støtte. Hvis det vurderes, at der er behov for at undersøge, hvorvidt barnet/den unge har brug for støtte efter servicelovens 52, vil vi lave en 50 undersøgelse. En sådan undersøgelse er en beskrivelse af familien og barnet, som har til formål, at kunne lave en helhedsorienteret vurdering af, hvilke hjælpeforanstaltninger barnet og familie har brug for. En underretning medfører ikke, at familieafdelingen er forpligtet til at iværksætte en foranstaltning. 8. Hvor kan man hente mere viden om underretningen: Serviceloven samt vejledning om særlig støtte til børn kap.1. se fx 9