Notat N Trustrup Skater Park Muligheder for reduktion af ekstern støj. : Peter Thastum, Norddjurs kommune

Transkript

1 Notat Vævervej Viborg Danmark T F CVR-nr N Trustrup Skater Park Muligheder for reduktion af ekstern støj 2. februar 2009 Projekt: Til Fra : Peter Thastum, Norddjurs kommune : Niels Jørgen Hviid,, Acoustica 1 BAGGRUND I dette notat vurderes mulighederne for at reducere den eksterne støj fra Trustrup Skater Park, Kastanie Allé 5, 8570 Trustrup. 1.1 Påbud om støjdæmpning Trustrup Skater Park råder over et antal skaterramper m.v. placeret i en uisoleret hal, der tidligere har været anvendt til oplag af grovvarer. Støjen fra aktiviteterne i hallen udbreder sig ad flere veje til omgivelserne, hvor en nabo umiddelbart vest for hallen har klaget over støjbelastningen. Norddjurs kommune har ved påbud af pålagt Trustrup Skater Park at reducere den eksterne støj med ca. 10 db(a). 1.2 Vurdering af støj fra fritidsaktiviteter Kommune har ved flere lejligheder målt støjen i omgivelserne senest den , hvor niveauet i haven ved nævnte klager lå på ca. 56 db(a). Det er karakteristisk for fritidsaktiviteter som de aktuelle, at den støj, aktiviteterne giver anledning til, er stærkt tidsvarierende. Det er derfor overordentligt vanskeligt at definere en typisk maksimal driftssituation, der kan lægges til grund for dokumentation af støjen, og som kan danne basis for vurdering i forhold til konkrete støjgrænser. I forbindelse med støj fra fritidsaktiviteter anvendes Miljøbeskyttelseslovens bestemmelser om støj derfor ofte på den måde, at åbenlyse muligheder for støjreduktion påbydes anvendt, mens dokumentation af støjen i forhold til konkrete grænseværdier gives lavere prioritet. I det lys sigter nærværende notat mod at pege på sådanne åbenlyse muligheder for støjreduktion. D M E NielsJorgen.Hviid@grontmij-carlbro.dk N doc

2 Side Illustration af støjreduktion I bilagene til notatet er støjreduktionen illustreret ved støjkonturkort, der angiver konkrete støjbelastninger i omgivelserne. Støjkonturerne er beregnet, så de i udgangssituationen - før støjdæmpning - giver den støjbelastning i haven hos klager, der blev målt af kommunen den (se nedenfor). Det betyder, at støjkonturerne ikke angiver et absolut bud på støjbelastningen omkring hallen, men at de indikerer, hvordan støjen i omgivelserne var på måletidspunktet den , og hvordan støjen ville have været, dersom støjdæmpningen havde været gennemført på måletidspunktet. Den væsentlige information, der kan udtrækkes af støjkonturerne før og efter gennemførelse af støjdæmpning, er derfor den opnåede støjreduktion og ikke de absolutte niveauer. Hallen set fra nord 2 BESIGTIGELSE 2.1 Hallens opbygning Som grundlag for nærværende redegørelse foretog undertegnede besigtigelse og orienterende støjmålinger i og omkring Trustrup Skater Parks hal den Der observeredes følgende: - Facaderne og de nederste dele af gavlene er murværk i god tæt kvalitet - Gavltrekanterne er bræddebeklædning på klink. Beklædningen er noget utæt. Sydgavlens bræddebeklædning er på indvendig side suppleret med en delvist intakt beklædning bestående af ca. 100 mm mineraluld. - Tagfladen er eternit bølgeplader med et antal indlagte plastbølgeplader som ovenlys. Pladerne hviler på træåse på limtræsbuer. Der er enkelte utætheder i tagfladen. Den vestlige tagflade er på den nederste ¼ (nærmest klager) indvendigt suppleret med en beklædning bestående af ca. 100 mm mineraluld (ekskl. sidste fag nærmest nordgavlen). - I udhænget er der åben forbindelse ud under tagpladerne via pladernes bølger - i vestsiden dog til dels hindret af den indvendige mineraluldsbeklædning under pladerne.

3 Side 3 - Porte i gavlene er af ringe kvalitet. Særligt er den store port i sydgavlen samt den højre port i nordgavlen (se foto) overordentligt dårlige med meget betydelige utætheder ved tilslutningerne. - Der var under besigtigelsen ikke lejlighed til at opleve den normale aktivitet i hallen, men ud fra det oplyste består støjen fra aktiviteterne af en kombination af støj fra hjul/ramper, støj fra råb og støj fra musik. 2.2 Subjektiv vurdering af støjen udbredelse Til brug for vurdering af støjens udbredelsesveje blev der under besigtigelsen afspillet konstant støj i hallen (bredbåndet lyserød støj med et niveau på ca. 95 db(a)). I omgivelserne opleves støjen således: Mod vest (ved klager): Mod nord: Mod øst: Mod syd: Støjen er domineret af støj fra den vestvendte tagflade. Støjen opleves at hidrøre ligeligt fra porte og gavltrekant. Balancen varierer dog med afstanden til gavlen. Støjen domineres i kort afstand af støj fra det utætte udhæng og ellers af støjen fra den østvendte tagflade. Portene i østfacaden er ret tætte (indvendigt afblændede). Støjen domineres af støjen fra porten. 3 STØJREDUCERENDE FORANSTALTNINGER 3.1 Principper for støjdæmpning Det vurderes vanskeligt at reducere støjen i hallen væsentligt. Selve rampe/hjul støjen kan sandsynligvis dæmpes noget, men det kræver en stor indsats, og det vil ikke påvirke de øvrige kilder til støj i hallen. Det er derfor her valg alene at fokusere på mulighederne for at reducere støjen på dens vej ud gennem hallens overflader. De oplagte muligheder her er: - Indvendig beklædning af tagfladerne med 100 mm mineraluld og 13 mm gipsplade på et lægteunderlag. Dette vil samtidigt lukke utæthederne i udhængene. - Indvendig beklædning af gavltrekanterne ligeledes med 100 mm mineraluld og 13 mm gipsplade på et lægteunderlag. - Udskiftning af porte (alternativt lukning af porte, hvis de ikke anvendes) 3.2 Effekt af alternative dæmpningsforanstaltninger For at give en talmæssig vurdering af effekten af de forskellige støjreducerende foranstaltninger er der opbygget en computermodel af hallen (i beregningsværktøjet SoundPlan), hvori de nævnte støjudstrålende dele af hallen er indarbejdet. Modellen er kalibreret på basis af orienterende støjmålinger

4 Side 4 omkring hallen under afspilning af nævnte konstante støj, og derefter justeret, så niveauet ved klager svarer til det niveau på ca. 56 db(a), kommunen målte her Udtræk fra støjmodellen af delbidrag til støjen i omgivelserne svarer godt til ovennævnte subjektive oplevelse af støjen. I modellen kan ovennævnte foranstaltninger indlægges i vilkårlig kombination, og effekten kan vises eksempelvis ved støjkonturer før/efter, som det fremgår af bilagene. Bilag 1 viser udgangssituationen svarende til kommunens støjmåling , mens bilagene 2 og 3 belyser følgende kombinationer af støjdæmpende foranstaltninger: Bilag 2: Indvendig beklædning af den vestvendte tagflade og udskiftning af den højre port i nordfacaden (port med lydisolation R w >26 db). Denne kombination tilgodeser primært naboområdet mod vest ved klager, hvor støjen ses reduceret med 10 db(a) eller mere (bilag 2 sammenholdt med bilag 1). Bilag 3: Indvendig beklædning af begge tagflader og begge gavltrekanter. Udskiftning både af porten i sydgavlen og af den højre port i nordgavlen (porte med lydisolation R w >26 db). Denne kombination tilgodeser alle naboområder med en reduktion på overalt 10 db(a) eller mere. 4 OMKOSTNINGER VED STØJDÆMPNING Overslagsmæssig vil de beskrevne støjdæmpende foranstaltninger kunne gennemføres for nedenstående beløb (ekskl. moms). Dæmpning kun mod vest: Indvendig beklædning af den vestvendte tagflade *) kr Udskiftning af port i nordgavlen kr I alt kr Dæmpning i alle retninger: Indvendig beklædning af hele tagfladen og begge gavle *) kr Udskiftning af port i nordgavlen kr Udskiftning af port i sydgavlen kr I alt kr *) Beløbene omfatter anstilling/byggeplads, stilladser, demontering af eksisterende isolering, opsætning af isolering, forskalling og gipsplade. Materialeprisen udgør ca. 1/3 af beløbene. 5 FORHOLD AF IKKE-STØJMÆSSIG KARAKTER Det skal understreges, at der med nærværende ikke ligger en vurdering af tag- og gavlkonstruktionernes evne til at bære den ekstra last, som beklædningerne medfører. En sådan vurdering skal foretages af en sagkyndig, inden foranstaltningerne sættes i værk.

5 Side 5 Endvidere er det forudsat, at hallen fortsat er uopvarmet, og at der dermed ikke er behov for fugtisolering i de supplerende beklædninger. De nævnte beklædninger kan vise sig at forøge hallens tæthed så meget, at der opstår behov for en vis periodisk udluftning. Viborg Niels Jørgen Hviid

6 Side 6 Bilag 1 Støjkonturer i udgangssituationen

7 Side 7 Bilag 2 Støjkonturer ved dæmpning mod vest

8 Side 8 Bilag 3 Støjkonturer ved dæmpning i alle retninger