Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.
|
|
- Lilian Nørgaard
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet er implementeret, er 3. Beskriv hvordan skolen arbejder med kvalitet og udvikling. Hvilke metoder er valgt? Hvordan sikres en opfølgning på evalueringer mv? På hvilket grundlag bliver vurderinger foretaget? Undervisningsledelse og læringsledelse: Med afsæt i Fælles mål, er opgaven med beskrivelsen af mål for klassen og den enkelte elev udlagt til de selvstyrende team. Der er fra skolens side krav om beskrivelse af både faglige og sociale mål for klassen som helhed. Mål for den enkelt elev formuleres i elevplanen. Årsplanerne fremlægges for forældrene på efterårets forældremøder og derefter for eleverne i klassen. Herefter er de tilgængelige på skoleintra. Skolens ledelse deltager i Teammøder, hvor planer drøftes og senere på skoleåret vil planerne ligeledes blive evalueret. På samme måde gennemføres der også udviklings-personalesamtaler med den enkelte lærer og ligeledes efterfølgende evaluering. Adfærdsledelse: I skoleåret 2012/13 er implementeringen af Pals godt i gang, og skolekulturen er i stor forandring på skolen. Der er en stor opbakning og engagement til Pals, - og sammen med skolereformen i 2014, vil vi løbende arbejde med nye visioner og mål for Klinkby Skole Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv. Der gennemføres en lang række forskellige test på skolen - såvel interne som kommunale og nationale. Standpunktskarakterer gives 2. gange for 8. og 9. klassetrin samt prøvekarakterer på 8. årgang og eksamenskarakterer på 9. årgang. Det skal bemærkes, at Klinkby Skole fra skoleåret er en 0.-6.klasses skole med planer om en anden evalueringsmetode. Den daglige undervisning drøftes i forbindelse med klassebesøgene, som afholdes efter behov eller ønske samt ved medarbejderudviklingssamtaler og i teammøder for såvel klasseteam som afsnitsteam og fagteam. Lærerintra, skoleporten og forældreintra er vigtige informationsmedier. Heri indlægges relevante oplysninger, nyhedsbreve fra såvel klasser som ledelse. Kommunikationen til den enkelte klasse og den enkelte elev går ligeledes oftest gennem forældreintra. Det er skolens målsætning, at skoleporten skal opdateres i skoleåret Side 1 af 17
2 1.2 6 Opfølgning på seneste rapport. Indsatsområderne : -Kvalitetssikring og - udvikling. -Elevernes inddragelse i undervisningen. -Forældresamarbejde -Ledelse og organisation Her er særligt fokus på det pædagogiske personale, som skal tilegne sig større viden om nye metoder til at differentiere undervisningen på bagrund af egen undervisning - og af evaluering af elevernes udbytte. Vi har ligeledes fokus på forældrene som medproducenter og skolen opfordrer forældrene til aktivt at støtte deres børns læring. Skolens ledelse har gennemgået stor forandring. Der er ansat ny Skoleleder på Klinkby Skole, -og der arbejdes med nye ledelsesstrukturer, - både når det gælder personaleledelse og faglig ledelse Yderligere midlertidige indholdskrav. Der er ikke anmodet om yderligere midlertidige indholdskrav fra Børne- og Undervisningsministeriet stk. 2.1 Undervisningen tilrettelægges i overensstemmelse med resultaterne af evalueringen af undervisningen og af elevernes udbytte. Det er skolens mål at nå 80 % på denne ønskede tilstand. 01 Der gennemføres hyppig evaluering af undervisningen. P: 4. V: Der gennemføres hyppig evaluering af den enkelte elevs udbytte af undervisningen. P: 4. V: Det pædagogiske personale har kendskab til metoder til at differentiere undervisningen på baggrund af evaluering af egen undervisning og af evaluering af elevernes udbytte. P: 4. V: Det pædagogiske personale anvender den opnåede viden om de enkelte elevers udbytte og behov til at tilrettelægge undervisningen i overensstemmelse Side 2 af 17
3 med elevbehovet med henblik på at opnå progression for den enkelte elev. P: 4. V: 3. Skolen arbejder målrettet med udvikling af undervisningsdifferienteret undervisning og løbende evaluering. Det er et indsats område for skolen, at formulere læringsmål for undervisningen og udvikle metoder til effekt måling. Skolen vil gerne have yderligere ressourcer til dette arbejde stk. 2.1 Lærerteamet drøfter regelmæssigt undervisningen og de enkelte elevers indsats, resultater og progression fagligt og ift. kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde og justerer undervsningen i forhold hertil. Det er skolens mål at nå 85 % på denne ønskede tilstand. 01 Lærerteam inddrager jævnligt ny faglig viden i deres fælles refleksioner over, hvordan de bedst tilrettelægger undervisningen. P: 4. V: Lærerteamet tilrettelægger undervisningen forskelligt afhængig af den enkelte elevgruppes behov. P: 5. V: 4. I forbindelse med arbejdet omkring læringsmål, er elevernes inddragelse mere og mere central. Det er samtidig et område, hvor skolen har et udviklingspotentiale. Lærerteamet drøfter regelmæssigt undervisningen, og der arbejdes med forskellige former for effektmåling af undervisningen stk Forventningerne til alle elevers præstationer er tydelige og ambitiøse (E-plan). Det er skolens mål at nå 85 % på denne ønskede tilstand. 01 Eleverne er bekendt med målene for undervisningen og med deres egne individuelle mål. P: 4. V: Eleverne bliver udfordret i undervisningen. P: 4. V: Eleverne er bekendt med, hvilken indsats der forventes, for at de kan opnå progression fagligt såvel som i forhold til kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde. P: 4. V: stk. 2.2 Side 3 af 17
4 Politikerne tager ansvar for folkeskolen. Der er ambitiøse og sammenhængende mål og indsatser på kommunalt niveau og på skoleniveau. Kvalitetsrapportens dokumentation og vurderinger danner et godt afsæt for en konstruktiv kommunal dialog om mål og indsatser, der kan fremme elevernes udbytte af undervisningen. Det er skolens mål at nå 80 % på denne ønskede tilstand. 01 Kommunalbestyrelsen stiller tydelige krav til, at eleverne får et øget udbytte af undervisningen. P: 3. V: Den kommunale forvaltning og skoleledelsen indgår løbende i dialog om, hvordan mål og indsatser på kommunalt niveau og på skoleniveau hænger sammen, bl.a. understøttet af kvalitetsrapporten. P: 3. V: Politikere, forvaltning og skoler oplever, at arbejdet med kvalitetsrapporten og opfølgningen herpå har fokus på at fremme elevernes udbytte af undervisningen. P: 4. V: Udfordringer for alle stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Udfordringer for alle er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet er implementeret, er 3. Beskriv hvordan der arbejdes med den sammenhængende børne- og ungepolitik. Hvordan er elevgruppen sammensat i forhold til de fem målgrupper i den sammenhængende børne- og ungepolitik? Beskriv skolens tilbuds- og indsatsvifte i forhold til målgrupperne. Hvordan tilgodeser institutionen børn med særlige forudsætninger? Skolens egne tilbud omfatter "særlig tilrettelagt undervisning", "holddannelse", "Perspektundervisning", "AKT-forløb" og "undervisningsdifferentiering". Skolen har ikke etableret specielle tilbud til elever med særlige talenter, men forventningen er, at muligheden for holddannelse også tager højde for denne udfordring. Dog må vi erkende at ressourcetildelingen ikke åbner "lige muligheder" for holddannelse i alle afdelingsteam - primært tilgodeset i indskolingen hvorefter ressourcerne bliver mindre jo højere klassetrin vi kommer på. I forbindelse med skolereform, vil der åbne sig nye muligheder frem. Skolen vil arbejde med nye strukturer og flere forskellige læringsrum. På den måde kan det i højere grad lykkes at arbejde med indsatser for Alle, Nogle og de Få og 9 Specialpædagogisk bistand og dansk som andetsprog. Beskrivelse og vurdering af, hvordan elever, der modtager specialpædagogisk bistand, og elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog klarer sig set i forhold til eleverne set under ét. Side 4 af 17
5 Skolen prioriterer den specialpædagogiske indsats højt - såvel den faglige som den AKTmæssige indsats. På grund af de begrænsede ressourcer er det en opgave for skolerne, at "tildelingen" hele tiden justeres, så effekten og fleksibiliteten bliver udnyttet i så høj grad som muligt med henblik på at opnå maksimal udbytte af de tildelte ressourcer - en opgave som ressourcecenteret udøver på bedste vis. Det er skolens erfaring, at implementeringen af Pals, ligeledes har en synlig effekt på den specialpædagogiske indsats Flest mulige elever undervises i nærmiljøet, og det pædagogiske personale samarbejder om mangfoldighed i tilrettelæggelse og organisering af undervisningen.og det pædagogiske personale samarbejder om mangfoldighed i tilrettelæggelse og organisering af undervisningen. Det er skolens mål at nå 90 % på denne ønskede tilstand. 01 Andelen af elever, som undervises i den almene undervisning og ikke i specialundervisning, er stigende. P: 4. V: Skolens organisering og praksis er fleksibel. P: 5. V: Skolens organisering og praksis er fleksibel. P: 3. V: Specialtilbud og almene undervisningstilbud samarbejder med henblik på at understøtte, at eleverne undervises i den almene undervisning. P: 4. V: Ressourcetildelingen understøtter inklusion. P: 5. V: Ressourcepersoner og PPR arbejder konsultativt og støttende for lærernes arbejde i undervisningen. P: 4. V: , 2.3.2, og stk. 2.3 Faktabox: 2.3.1, 2.3.2, og Specialpædagogisk bistand på den enkelte skole stk. 2.3 Fleksibel tilrettelæggelse, anvendelsen af holddannelse. 00 Skolens organisering og praksis er fleksibel. P: 3. V: 3. Side 5 af 17
6 I forbindelse med skolereformen vil vi givet arbejde med større fleksibilitet omkring holddannelse stk. 2.4 Tilrettelæggelse af dansk som andetsprog stk. 6 Faktabox: 2.6 Antal elever, der er henvist til undervisning i specialtilbud. Klinkby Skole rummer i dag ikke længere specialklasse (OK-klassen). Skolen arbejder målrettet med inklusions-strategier, herunder PALS. Dette skaber gode forudsætninger for øget inklusion , stk. 4. Klager til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning samt klager til kommunalbestyrelsen i henhold til FS 51. Der er ingen klager til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning stk Inkluderende undervisning Det er skolens mål at nå 90 % på denne ønskede tilstand. 02 Der er en fælles forståelse af, at alle elever har potentialer. P: 5. V: Gode relationer understøtter elevernes selvværd. P: 5. V: Det pædagogiske personale giver hyppige tilbagemeldinger til eleverne på selv deres mindste fremskridt. P: 4. V: 3. Side 6 af 17
7 I takt med implementeringen af PALS, forventer skolen en nedgang i henvisningerne til enkeltintegreret støtte undervisning. Målsætnigen er fortsat, at flytte ressourcer fra den behandlende del til den forebyggende del. 03 Faglighed Skolens prioritering af hovedindsatsen på Faglighed er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet er implementeret, er 3. Sammenfattende vurdering af det faglige niveau. Skolen prioriterer det faglige niveau meget højt. I en sammenfattende vurdering af det faglige niveau vurderer skolen, at bestyrelsens og skolernes målsætning om en tredeling af indsatsområderne, hvor det faglige er meget fremherskende i overbygningen, virker tilfredsstillende, og har givet et absolut tilfredsstillende fagligt niveau ved afslutningen af det obligatoriske skoleforløbet. Skolen vil fremadrettet indtænke den faglige indsats i både indskoling og mellemtrin. Ligeledes viser resultaterne af de nationale test, at skolernes indsats på det faglige område er meget tilfredsstillende. Øvrige faglige områder som ikke indgår i de kommunale eller nationale test/prøver/eksaminer er ligeledes tilfredsstillende efter skolernes interne test/evalueringer. I faktaboxene 3.2 fremgår det tydeligt, at skolen placerer sig over både landsgennemsnittet og helt i top blandt skolerne i Lemvig Kommune og 9 stk. 1, 3 Der er en tidlig og målrettet læseindsats og en hurtig opfølgning på identificering af elevens behov. Det er skolens mål at nå 85 % på denne ønskede tilstand. 02 Der er en faglig og ensartet tilgang til identificering/visitation af elever med særlige behov. P: 4. V: Undervisningsforløbene er strukturerede. P: 4. V: 4. Skoleledelsens vurdering af de nationale læsetests i.2,4.,6.,8. klasse. Skolens indsats på læseområdet udemærker sig i de nationale test som meget tilfredsstillende: For 2. klasses vedkommende vurdere skolen at resultatet er tilfredsstillende. For 4. klasses vedkommende vurdere skolen at resultatet er meget tilfredsstillende. Side 7 af 17
8 For 6. klasses vedkommende vurdere skolen at resultatet er tilfredsstillende. For 8. klasses vedkommende vurdere skolen at resultatet er meget tilfredsstillende (17% over kommunegennemsnittet) og stk. 1.1 Faktabox: og Karaktergivning ved folkeskolens afgangsprøver. Klinkby Skole prioriterer det faglige niveau meget højt. I en sammenfattende vurdering af det faglige niveau vurderer skolen, at bestyrelsens og skolernes målsætning om en tredeling af indsatsområderne, hvor det faglige er meget fremherskende i overbygningen, virker tilfredsstillende, og har givet et absolut tilfredsstillende fagligt niveau ved afslutningen af det obligatoriske skoleforløbet Klinkby Skole vil fremadrettet indtænke den faglige indsats i både indskoling og mellemtrin. Ligeledes viser resultaterne af de nationale test, at skolernes indsats på det faglige område er meget tilfredsstillende. Øvrige faglige områder som ikke indgår i de kommunale eller nationale test/prøver/eksaminer er ligeledes tilfredsstillende efter skolernes interne test/evalueringer. I faktaboxene 3.2 fremgår det tydeligt, at Klinkby Skole placere sig over både landsgennemsnittet og helt i top blandt skolerne i Lemvig Kommune stk. 1.2 Faktabox: 3.3 Resultater af nationale test. De nationale test er i skoleåret gennemført med et meget tilfredsstillende resultat. Der dog et enkelt område, hvor resultatet er blevet evalueret. Resultatet af omtalte test blev forstyrret af tekniske vanskeligheder stk. 1.3 Faktabox: 3.4 Lærerteamet drøfter regelmæssigt undervisningen og den enkeltes indsats, resultater og progression (fagligt og i forhold til kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde) og justerer undervisningen i forhold hertil. Det er skolens mål at nå 85 % på denne ønskede tilstand. 01 Innovation. P: 3. V: 3. Side 8 af 17
9 02 Kreativitet. P: 3. V: Problemløsning. P: 3. V: Samarbejde. P: 3. V: 3. Entreprenørskabsprojektet er primært rettet mod overbygningen, og med omstillingen til en 0-6. klasses skole, har det ikke haft højt fokus. Skolen vil dog med reformen, afsøge nye muligheder for at udfordre eleverne på kompetencer inden for kreativitet, problemløsning og samarbejde. 04 Udviklings- og læremiljø stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Udviklings- og læremiljø er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet er implementeret, er 2. Eleverne har en positiv indstilling til skolen og læringsvaner, der er hensigtsmæssige i forhold til at nå de mål, der er for elevens udbytte af undervisningen. Det er skolens mål at nå 90 % på denne ønskede tilstand. 01 Eleverne har et højt selvværd og en positiv indstilling til skolen. P: 4. V: Eleverne reflekterer over deres egen læring. P: 4. V: Elevernes indsats og præstationer bliver anerkendt gennem det pædagogiske personales positive feed-back. P: 5. V: 4. Elevernes trivsel kommer ofte til udtryk gennem deres indstilling til skolen. Er indstillingen positiv? Har den enkelte elev hensigtsmæssige læringsvaner i forhold til de mål, der er for elevens udbytte? Ud over Barometrets undersøgelse har skolen en undervisningsmiljøvurdering, som jævnligt opdateres. Sidste undersøgelse viste positivt i forhold til trivsel, omgangstone og forholdet mellem eleverne og i relation til lærerne og øvrige ansatte - dog viste undersøgelsen også, at en opdatering/renovering af de fysiske/pædagogiske rammer stod højt på ønskesedlen. Derfor hilser vi med glæde og tilfredshed, at den totale renovering af skolen forhåbentlig kan afsluttes i Nedrivningen af skolens vestfløj påbegyndes i november Skolen prioriterer trivslen for alle på skolen højt. Implementeringen af Pals, har medvirket til øget trivsel blandt både elever og personale. Skolen vurderer, at eleverne trives ganske godt på skolerne, hvilket også barometerundersøgen i efteråret 2011 viste. I faktabox 8.9, fremgår det tydeligt, at det gennemsnitlige fravær blandt er under gennemsnit og på et tilfredsstillende niveau. 05 Overgange Side 9 af 17
10 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Overgange er: 3. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet er implementeret, er 2. Beskriv aftaler, der er indgået mellem hjemmet og sfo'en / skolen, mellem skolen / ungdomsuddannelserne. Hvordan evaluerer skolen overgangene, og hvordan følges der op? Indskrivning til skole og sfo, overgange internt i skolerne, overgang mellem Klinkby skole og Christinelystskolen og overgange efter skolen er beskrevet i forskellige aftaler med de institutioner skolerne samarbejder med. Overgangen til ungdomsuddannelser er bl.a. beskrevet i en samarbejdsaftale med Ungdommens Uddannelsesvejledning. Klinkby Skole har ikke fra skoleåret ikke en samarbejdsaftale med Ungdommens Uddannelsesvejledning. Skolerne prioriterer overgangsfaserne højt, hvorfor der bruges ressourcer til brobygning med daginstitutionsområdet, besøgsordning mellem Klinkby Skole og Christinelystskolen. Skolerne vurderer, at de forskellige ordninger fungerer godt, og dermed også er medvirkende til en høj grad af "rolige og harmoniske overgange" - ved individuelle problematikker kan arbejdet i Tvær-team være en støtte stk. 2 Faktabox: 5.2 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse. 44% procent af skolens afgangselever fra 9. klasse fortsætter på en gymnasialuddannelse og de resterende 56 % fortsætter i 10. klasse på efterskole. Alle elever har tilegnet sig faglige kompetencer i dansk og matematik der ligger over karakteren 2, og alle elever er vurderet egnet til en ungdomsuddannelse. 06 Forældresamarbejde stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Forældresamarbejde er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet er implementeret, er 3. Beskriv samarbejdet med forældrene og hvordan forældrene motiveres til at støtte barnets læring ud fra den viden, de har om barnets resultater og indsats/læringsvaner. Side 10 af 17
11 Der et øget fokus på forældrene som medproducenter i samarbejdet om elevernes læring. Skolen arbejder med flere forskellige tiltag for at fremme samarbejdet med forældrene. Fx: Forældreundervisning. Forældrerådgivning, hvor vi med afsæt i Pals-forældrerådgivning vejleder forældre og motivere dem til skole understøttende aktivitet Forældrecafe Åben skole en gang i måneden 6.2 Bek. 8 stk. 2 Forældrene motiveres til at støtte barnets læring ud fra den viden, de har om barnets resultater og indsats/læringsvaner. Det er skolens mål at nå 90 % på denne ønskede tilstand. 01 Det pædagogiske personale giver regelmæssigt forældrene tydelig og forståelig information om elevens indsats/læringsvaner og resultater i undervisningen. P: 4. V: Det pædagogiske personale giver forældrene redskaber til at støtte deres børns læring. P: 4. V: Det pædagogiske personale giver forældrene redskaber til at støtte deres børns læring. P: 3. V: Forældrene støtter aktivt deres børns læring på baggrund af den viden, de har om barnets resultater og barnets indsats/læringsvaner. P: 4. V: 3. I relation til 6.1, er det en målsætning, at skole og forældre i et tæt samarbejde understøtter barnets læring. Skolen har ligeledes i skoleåret iværksat forældrerådgivning. Forældrerådgivningen har sit afsæt i PALS-programmet og der er allerede gode erfaringer med indsatsen. 07 Ledelse og organisation stk. 2 Beskriv den strategiske, personalemæssige og den pædagogiske ledelse? Hvordan tilrettelægges efter- og videreuddannelse? Skolens ledelse vurderes i Barometret ud fra (A) Strategisk ledelse, (B) Personaleledelse og (C) Faglig/pædagogisk ledelse. På skolen deles ledelsesopgaverne således, at skolelederen udfører alle ledelsesopgaver på skolen. Fra skoleåret , vil alle ledelses opgaverne være centreret omkring skolelederen. Det betyder, at der i forbindelse med skolereformen vil udformes en ny Side 11 af 17
12 ledelsesstruktur. En struktur der gør det muligt for skolelederen, at udøve strategisk ledelse, personale ledelse og pædagogisk/faglig ledelse stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Ledelse og organisation er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet er implementeret, er 3. Ledelsens mål er ambitiøse, og de er tydelige for alle i skolens organisation. Ledelsen er synlig, sætter rammer og følger konsekvent op på om målene nås. (A) Strategisk ledelse. Det er skolens mål at nå 80 % på denne ønskede tilstand. 01 Ledelsens krav til konstant forbedrede resultater er kendt af alle i skolens organisation. P: 3. V: Ledelsen arbejder proaktivt på at omsætte skolens mål til praksis. P: 4. V: Ledelsen følger konsekvent op på resultaterne af undervisningen. P: 3. V: Ledelsen er fysisk til stede i skolens undervisningsmiljø. P: 5. V: 3. Skolen har i dag en ny ledelse, og der vil ikke kommenteres yderligere på tidligere ledelse stk. 2 Skolens ledelse skaber involvering, accept og forståelse for en evalueringskultur, der understøtter kvalitetsudvikling af undervisningen. (B) Personaleledelse. Det er skolens mål at nå 90 % på denne ønskede tilstand. 01 Ledelsen tydeliggør, at det er et centralt mål for skolens evalueringskultur, at evalueringserfaringer understøtter skolens kvalitetsudvikling af undervisningen. P: 4. V: Ledelsen indgår i en involverende dialog med det pædagogiske personale om mål og indhold i evalueringen af undervisningen. P: 3. V: 2. Skolen har i dag en ny ledelse, og der vil ikke kommenteres yderligere på tidligere ledelse stk. 2 Side 12 af 17
13 Når det pædagogiske personale udvikler undervisningen, er skolens ledelse sparringspartner og vejleder. Ledelsen lægger vægt på at skabe et trygt og arbejdsorienteret læringsmiljø på skolen. (C) Pædagogisk / faglig ledelse. Det er skolens mål at nå 90 % på denne ønskede tilstand. 01 Ledelsen er vidende om, hvad der sker i undervisningen. P: 4. V: Ledelsen er sparringspartner og vejleder for det pædagogiske personale, når de udvikler undervisningen. P: 3. V: Det pædagogiske personale oplever en målrettet pædagogisk ledelse, der bidrager positivt til at nå de ønskede resultater. P: 4. V: Skolens pædagogiske personale efterlever ledelsens tydelige forventning om tryghed og arbejdsro på skolen. P: 4. V: 3. Skolen har i dag en ny ledelse, og der vil ikke kommenteres yderligere på tidligere ledelse stk. 2 Beskriv resultaterne af skolens Arbejdspladsvurdering (APV). Den nye ledelse, vil ikke i Kvalitetsrapporten kommentere på tidligere APV stk. 5 (2-4) Faktabox: 7.5 Linjefag eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse. Skolen har en linjefagsdækning på 71%, hvilket er tilfredsstillende på nuværende tidspunkt. Skolens størrelse som en lille skole, vil dog fremadrettet give udfordringer og der kan blive behov for efteruddannelse stk. 5.5 Faktabox: 7.6 Midler til efteruddannelse eller kompetenceudvikling af lærerne. Side 13 af 17
14 Skolen har en linjefagsdækning på 71%, hvilket er tilfredstillende på nuværende tidspunkt. Skolens størrelse som en lille skole, vil dog fremadrettet give udfordringer og der kan blive behov for efteruddannelse stk. 5, 3 Principper fastsat af skolebestyrelsen i h t 44 i FS. Skolebestyrelsens sammensætning og de fremtidige retningslinier vil i forbindelse med reformen blive debatteret. 08 Ressourcer Skolens prioritering af hovedindsatsen på Ressourcer er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet er implementeret, er 2. Beskriv hvordan skolen prioriterer skolens ressourcer - evt. i forhold til særlige indsatser. AKT området bør fortsat udvikles på skolen, idet området gennem årene er kommet til at fylde mere og mere. Her er der fra kommunalt (PPR) hold afsat møder med tid til vidensdeling for skolens AKT-område. Et initiativ der er behov for, og som også vil kunne styrke området. Tværteam bør også i fremtidig struktur blive en større ressource. Ligeledes er der store forventninger til et rotationsprojekt, der kan medvirke til opkvalificere personalet. Skolen bør fortsat have adgang til fornødne ressourcer, såfremt det skal lykkes at opfylde inklusionudfordringen. Skolen har fået uddannet en læsevejleder, da skolen tidligere har mistet sin læsevejleder, der søgte nye udfordringer. Implementeringen af PALS vil i årene fremover, fortsat kræve en del ressourcer, men samtidig er der allerede god effekt på både faglighed og trivsel stk. 2, 1 Faktabox: 8.1 Klassetrin stk. 2.2 Side 14 af 17
15 Faktabox: 8.2 Antal af spor pr. klassetrin stk. 2.3 og 4 Faktabox: 8.3 Antal af elever stk. 3.1 Faktabox: 8.4 Gns. udgift per elev stk. 3.1 Faktabox: 8.5 Udgift til specialpædagogisk bistand stk 3.2 Faktabox: 8.6 Udgift per elev undervisning i dansk som andetsprog stk. 4.1 Faktabox: 8.7 Antal elever pr. klasse. Side 15 af 17
16 8.8 7 stk. 4.2 Faktabox: 8.8 Antal elever pr. lærer (elev/lærer-ratio) stk. 4.3 Faktabox: 8.9 Elevernes fravær på baggrund af skolernes fraværslister stk. 4.4 Faktabox: 8.10 Antal af elever pr. nyere computer (under fem år gamle) med internetopkobling stk. 4.5 Faktabox: 8.11 Udgift per elev til undervisningsmidler stk. 4.6 Faktabox: 8.12 Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning stk. 4.7 Faktabox: 8.13 Side 16 af 17
17 Antal planlagte timer jf. FS stk. 5.1 Faktabox: 8.14 I hvilket omfang er planlagte timer gennemført. Side 17 af 17
Kvalitetsrapport for Ramme Skole 2012/13. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. Side 1 af 19. 02 stk. 2
01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet
5.08 Mejrup Skole Kvalitetsrapport for folkeskolen 2008
5.08 Indhold 5.08.1 Forord ved skolelederen...2 5.08.2 Vurdering af skolens faglige niveau...2 5.08.2.1 Skolens arbejde med kommunale fokusområder...2 Ledelse...2 Evalueringskultur...3 Faglighed og inklusion
Fra Bekendtgørelsen: Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.
01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet
1. Datagrundlag. Kommune - med forældre 1 Skole 8 Lærer 165 Forældre 360 Elev 1120
Struer Kommune 2013 1. Datagrundlag Kommune - med forældre 1 Skole 8 Lærer 165 Forældre 360 Elev 1120 1 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 2.1 Elevernes faglige niveau Den følgende graf viser
Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling
Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen I medfør af 40 a, stk. 5, i lov om folkeskolen,
Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole
PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Espergærdeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Forældre 17 Lærer 22 Elev 85 1 2.
PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre
PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg
PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport
PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Mosede skole RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes
Kvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har altid opmærksomheden
Lær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Kvalitetsrapport 2011
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i
Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009
Kvalitetsrapport Skoleåret 2008-2009 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: FORORD... 5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen... 6 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes
Udvalgsplaner og resultataftale. Politikker. Sammenhængende børnepolitik for sårbare børn og unge
Udvalgsplaner og resultataftale Politikker Sammenhængende børnepolitik for sårbare børn og unge Den sammenhængende børnepolitik for sårbare børn og unge har som overordnet vision, at Alle børn og unge
Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt
Kvalitetsrapport 2010/2011
Kvalitetsrapport 2010/2011 Haderup Skole Skolevænget 1 7540 Haderup Tlf: 96287920 E-mail: haderup.skole@herning.dk www.haderupskole.dk Kvalitetsrapport for Haderup Skole - Herning Kommune, Børn og Unge
Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10
Kvalitetsrapport Skoleåret 2009/10 Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 3 Elevtal Ressourcer Elever pr. lærer Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning Planlagte undervisningstimer Computere
Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09
Kvalitetsrapport 2008/2009 Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 1 Indholdsfortegnelse. Side 3. Kapitel 1. Resumé med konklusioner. Side 4. Kapitel 2. Tal og tabeller Side 5. Kapitel 3 Fagligt niveau
Folkeskoleområdet skoleåret 2008-2010. Politikker, mål og resultataftale
Folkeskoleområdet skoleåret 2008-2010 Politikker, mål og resultataftale Politikker på folkeskoleområdet...3 Sammenhængende børnepolitik for sårbare børn og unge...3 Horsens Kommunes Børnekulturpolitik...5
Kvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Skanderup-Hjarup Forbundsskole ved Johan W. Helms KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Forbundsskolens elevers resultater
Kvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Parkskolen ved Gaby Juhl KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Parkskolens elever er alle visiteret gennem
Børne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud
Børne og Ungeforvaltningen 2014-15 På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud 1 En strategi for inklusion i dagtilbud Dette hæfte beskriver en strategi for inklusion i dagtilbud i Køge Kommune. Strategien
Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet
Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål
Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen
Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen 40 a. Kommunalbestyrelsen skal årligt udarbejde en kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten skal beskrive kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau, de foranstaltninger,
Kvalitetsrapport 2014
Kvalitetsrapport 204 Virksomhedsplan for Oddense Skole Oversigt A. Beskrivelse af skolen Side B. Indsatsområder Skoleåret 20-204 - Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet i undervisningen
Kvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Brændkjærskolen ved Niels E. Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Med udgangspunkt i Skolepasset
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Bavnehøjskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Bavnehøjskolen Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING
Interviewguide til interview vedr. VAKKS-undersøgelse af kvalitetsrapportbekendtgørelsen
Bilag 1 Interviewguide til interview vedr. VAKKS-undersøgelse af kvalitetsrapportbekendtgørelsen Nedenfor følger interviewguide for interviewet om de forventede konsekvenser af kvalitetsrapportbekendtgørelsen
Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport
Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3
Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden
Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Trivsel og inklusion: Arbejdet med LP-modellen er i god drift. Skolens lærerpersonale har gennemgået CL1 kursus
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten
SKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Skovsgård Tranum Skole
Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...
Forord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og
01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling
Harboøre SKole 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Beskriv hvordan skolen arbejder med kvalitet og udvikling. Hvilke metoder er valgt? Hvordan sikres en opfølgning på evalueringer mv?
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Hadsten Skole. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Hadsten Skole Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING
Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven
Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.
Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune
Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk
NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen
NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen 1. Indledning Højgårdskolen søger ny viceskoleleder med tiltrædelse 1. maj 2016. Stillingen annonceres i Job Midt/Vest og på www.herning.dk med
Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune
Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.
PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Furesø Kommune 2009 RAPPORT Indhold 1. Indledning 3 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 6 Elevernes faglige niveau 6 Kreativitet,
Politik for inklusion i Mariagerfjord kommune
Politik for inklusion i Mariagerfjord kommune Baggrund: Den vedtagne politik bygger på Mariagerfjord kommunes børnepolitik. Inklusionspolitikken skal ligeledes ses i sammenhæng anbefalingerne fra regeringens
Hareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011
Hareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen
KVALITETSRAPPORT 2010 2011 HARESKOV SKOLE
KVALIESRAPPOR 2010 2011 HARESKOV SKOLE FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer.
Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015. Fanø Kommune
Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015 Fanø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 4 3. Mål og resultatmål...
Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser
Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 Med afsæt i anbefalingerne fra 17, stk. 4 udvalget fra foråret 2011suppleret med de konkretiseringer
Masterplan for implementering af folkeskolereformen
1 Masterplan for implementering af folkeskolereformen 08-12-2014 Masterplan for implementering af folkeskolereformen Indhold Masterplan for implementering af folkeskolereformen... 1 1. Baggrund... 1 2.
Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede
Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede 1 Indholdsfortegnelse Overordnet målsætning 3 Elevernes lyst til at lære og bruge matematik 3 Matematikken i førskolealderen 3 Matematikken i indskolingen
En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole
En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden
Kvalitetsrapport 2012
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 1 Skoleåret 11-1 Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved skoleleder Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Sdr. Bjert Centralskoleselever
Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune
Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling
Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne
INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne EMNE FOR DENNE RAPPORT Denne rapport er resultatet af workshop for skolebestyrelserne i Stevns Kommune.
Aftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og livskvalitet. Udeskolerne
KVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER
KVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER Med udgangspunkt i skolernes kvalitetsrapport for skoleåret 2006/2007 vil nedenstående redegøre for generelle oplysninger om og
Masterplan for implementering af folkeskolereformen
1 Masterplan for implementering af folkeskolereformen 11-02-2014 Masterplan for implementering af folkeskolereformen Indhold Masterplan for implementering af folkeskolereformen... 1 1. Baggrund... 1 2.
Slut-evaluering. Side 1 af 7. 1. Vision: Skolevæsenet skal have tilbud for alle elever og være i stadig udvikling
Side 1 af 7 Skolekonsulenterne og Udgår pga. ny arbejdstidsaftale Kommentar Vision og konkret mål Midtvejsevaluering Slut-evaluering 1. Vision: Skolevæsenet skal have tilbud for alle elever og være i stadig
Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring
Skolens navn: Kjellerup Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning Kjellerup Skole - På vej... Kvalitetsrapport Vedtagne principper: Pædagogiske principper På Kjellerup
Inklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018
Inklusionsstrategi og Arbejdsgrundlag på 2015-2018 Indhold 1. Forord... 3 2. Vision og værdier for Højvangskolen... 4 3. Formål med inklusionsindsatsen... 5 4. Inklusionsstrategi for Højvangskolen... 5
Slotsskolen. Vision og præsentation
Slotsskolen Vision og præsentation oktober 2010 Vision for Slotsskolen Slotsskolen skal være folkeskole for alle børn i Vestbyen. Med udgangspunkt i anerkendelse, respekt og fællesskab, tilrettelægges
Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014
Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...
Kvalitetsrapport. Vestre Skole er en kommunal folkeskole. Skolens virksomhed bygger på Folkeskoleloven og det kommunale selvstyres vedtagelser.
Skolens navn: Vestre Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Vision for Vestre Skole Kvalitetsrapport Vestre Skole består af en Undervisningsafdeling og en Fritidsafdeling. Det er
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Korsholm Skole. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Korsholm Skole Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING
Kvalitetsrapport 2012
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Sjølund-Hejls Skole ved skoleleder Jan Hjorth KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Læseindlæringen har
Stillings- og personprofil Skoleleder
Stillings- og personprofil Skoleleder Maglegårdsskolen Marts 2015 Generelle oplysninger Adresse Maglegårdsskolen Maglegård Skolevej 1 2900 Hellerup Telefon: 39 98 56 00 Stilling Skoleleder Reference Ansættelsesvilkår
Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk
Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand I medfør af 3, stk. 3, 19 i, stk. 1, 21, stk. 5, 22, stk. 6, 30 a og 51 b, stk. 3, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse
Indkaldelse. 24. Folkeskolereform - 2014. Resumé. Koordineringsgruppen indstiller,
til mødet i Børne- og uddannelsesudvalg den 3. marts 2014 kl. 12:30 i Mødelokale 3, Struer Rådhus Afbud fra/fraværende: Mødet hævet kl.:15.00 Indkaldte.: Indkaldelse Steen Jakobsen Karin Houmann Per Jakobsen
tænketank danmark - den fælles skole
NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Skole. Politik for Herning Kommune
Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik
Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen
Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Marts 2015 Side 1 af 61 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1. Forandringsteori for implementering af læringsreformen i Hillerød Kommune... 5 1.2. Om data...
Statusanalysen. Syvstjerneskolen SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes faglige niveau 5 Kreativitet, innovation,
Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1
Hjallerup skole En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Skolereform år 2 I august 2015 tager vi hul på år 2 med skolereformens ændringer og tiltag. Vi
Implementeringsplan til frikommuneforsøg
Implementeringsplan til frikommuneforsøg Implementeringsplan Titel på forsøg: Årgangsorganisering, holddeling og kontaktlærerordning Forsøgsansvarlig: Anne Poulsen Forsøgschef Finn Drabe Påbegyndt: 01-08-2012
Jammerbugt Kommunes skolepolitik. "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen.
Version: 28.1.2008 "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen. Det er målet, at "Skolepolitik i Jammerbugt Kommune" vil bidrage til, at vi i Jammerbugt
Udviklingsplan Haderup Skole Målsætninger
Udviklingsplan Haderup Skole Målsætninger Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog
Kvalitetsrapport 2012
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 1 Skoleåret 11-1 Delrapport fra Bramdrup Skole ved skoleleder Steen Rasmussen ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN 1 9. klasses afgangsprøve - Skolen under
Timring Læringscenter
2014-2015 Udviklingsplan Timring Læringscenter Center for Børn og Læring Herning Kommune Årsmål 2014-2017 1. Sådan arbejder vi med de politiske årsmål i herning kommune Årsmålene for 2014 er begyndelsen
Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion.
Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At
Aftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan
Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune
Børn og Unge Januar 2014 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye skolereform.
Kvalitetsrapport 2009. Borup Skole
Indhold 1. Indledning... 3 2. Udvalgte kommunale indsatsområder... 4 Faglighed og inklusion... 4 Partnerskab om folkeskolen... 5 Trivsel og livsglæde... 6 Mål- og indholdsbeskrivelser i SFO... 6 3. Særligt
Kvalitetsrapport 2013
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Calle Jakobsen ved Specialcenter Bramdrup KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi ser som udgangspunkt
Udgave 26. februar 2015. 1.0 Indledning
Børne- og familiepolitikken 2015 2018 2014090062EB Udgave 26. februar 2015 1.0 Indledning Børne- og familiepolitikken 2015-2018 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken
Virksomhedsplan 2005-2006 Strandskolen. At forældre, elever og ansatte er bevidste om, at deres handlinger. med værdigrundlaget
Virksomhedsplan 2005-2006 Strandskolen Område Status Endeligt mål Mål 2005-2006 Handlinger Skolen overordnet: Værdier Intranettet Trivselsundersøgelsen Kompetenceudvikling Værdigrundlag for Strandskolen
Alle børn og unge er en del af fællesskabet
Alle børn og unge er en del af fællesskabet Herning Kommunes Inklusionsstrategi PIXIUDGAVE Til forældre Forskning har vist, at forskellighed i børnegruppen skaber et markant bedre udviklings- og læringsgrundlag
Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede
Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede 1 2 Indholdsfortegnelse Overordnet målsætning 4 Fokusområder 5 Elevernes lyst til at lære og bruge matematik 5 Matematikken i førskolealderen 6 Matematikken
Læringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune
Børn og Unge 20. november 2013 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye
10 kl. 2 0. 1 kl. 2 0 2 kl. 2 1 3 kl. 1 0 24 kl. 1 0 5 kl. 1 1 6 kl. 2 0 7 kl. 2 0 8 kl. 4 0 9 kl. 3 0
Kvalitetsrapport 2007/08 rammebetingelser Kvalitetsrapport 2007/08 - Rammebetingelser Skole: Fårvang Skole Skolestruktur Klassetrin og spor (opsamles automatisk) Antal spor pr. klassetrin i 2007/08 Antal
Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog
11. maj 2010 Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog Århus Kommune har siden 2006 henvist skolebegyndere med dansk som andetsprog og med et ikke uvæsentligt
HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN
HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN Indhold Handleplan for inklusion i Krudtuglen... 2 Sammenhæng... 2 Definition af inklusion.... 2 Område Skovvang... 3 Overordnede principper... 3 Aktører.... 4 Metoder...
Læsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1.
Notat Læsepolitik for Frederiksberg Kommune oversigt over ændringsforslag i høringssvar Skole/organisation Kommentar Forvaltningens bemærkninger Rettelse Søndermarkskolen Skolebestyrelsen finder positivt,
INPUT TIL TEMADRØFTELSE
INPUT TIL TEMADRØFTELSE En ny folkeskole I juni 2013 blev der indgået en politisk aftale, som lægger op til et fagligt løft af folkeskolen og til øget mål- og resultatstyring. Samtidig er der vedtaget