Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning
|
|
|
- Magdalene Holm
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ressourcecenteret hvem er vi? Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter er et fagligt team og forum bestående af skolens afdelings og ressourcecenterleder, specialundervisningslærere, dansk som andetsprogslærere, matematik og læsevejledere samt AKT- og inklusionsvejledere. Vi samarbejder med PPR (Pædagogisk, Psykologisk Rådgivning), skolens Sundhedsplejersker og UU- vejleredere. Ressourcecenterets målsætning Målsætningen for ressourcecenterets arbejde er at medvirke til at inkludere alle elever, der indskrives på Sankt Annæ Skole. Ressourcecenteret bidrager til, at de elever der henvises med særlige behov af både midlertidig og vedvarende karakter, får udviklet deres faglige og personlige kompetencer og dermed styrket deres selvværd, selvtillid og tro på egne evner. Det er et overordnet mål at levere en forebyggende og tidlig koordineret indsats, hvorfor ressourcecenterets tyngde ligger i indskolingen. Grundantagelsen er, at det er vigtigt at handle og satse tidligt for at undgå, at eleverne oplever knæk i selvværdsfølelsen og uhensigtsmæssige arbejdsvaner bliver for indarbejdede. I Ressourcecenteret har vi fokus på elevernes ressourcer og potentialer og der arbejdes ud fra et anerkendende børnesyn. Ressourcecenteret er således omdrejningspunkt for skolens arbejde med inklusion fagligt og socialt. Dette sker ud fra hhv. forebyggende, foregribende og indgribende indsatser og tiltag i både klasser, med grupper af elever og gennem særlig tilrettelagte forløb for enkelte elever. Det har stor betydning for arbejdet med inklusion, at vi arbejder mere forebyggende end indgribende. I Ressourcecenteret arbejdes der således med aktiviteter, der skal fremme
2 trivsel og læring og dermed forebygge, at vanskeligheder opstår. Konstateres der imidlertid begyndende vanskeligheder, søger vi at foregribe, at det forværres og gør derfor en særlig indsats for at forhindre, at dette sker. De indgribende indsatser er opgaver, der går i stedet for eller ydes som supplement til den almindelige undervisning f.eks. specialundervisning. Specialundervisningen forsøges tilrettelagt således, at arbejdet med inklusion imødekommes bedst muligt. Specialundervisningslæreren kan deltage i klassen og yde støtte i et samarbejde med læreren. Nogle elever vil modtage special- og støtteundervisning efter et fast tilrettelagt skema, mens andre elever med behov tilbydes mere fleksible tilbud af kortere eller længere varighed. I Ressourcecenteret drøftes og planlægges de forskellige tilbud, og der ses på hvilke muligheder og løsninger, der kan gavne den enkelte elev. Ressourcecenterets opbygning Arbejdet i Ressourcecenteret styres og koordineres af Visitationsudvalget. Visitationsudvalget har deres egen møderække, hvor de forskellige indsatser løbende drøftes og opgaverne fordeles. Hver 2. måned afholdes der udvidede møder for alle medarbejdere i Ressourcecenteret, hvor den kommende periode planlægges, ressourcer fordeles og forløb evalueres. Ressourceteam Matematikvejleder Læsevejleder Inklusionsvejleder AKT-vejleder Kollegavejleder Visitationsudvalg Specialundervisningskoordinatorer Afdelings og ressourcecenterleder PPR Skolepsykolog, og Talehørerlærer Sundhedsplejerske Ledelse UU-vejleder Visitationsudvalg Klasselærere Specialundervisning- Faglige indsatser Læse og matematikvejledning AKT og Inklusionsindsatser i-undervisning
3 Visitationsprocedure indstilling af elever til Ressourcecenteret En elev kan indstilles til specialundervisning, hvis elevens udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, som ikke alene kan understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelser inden for rammerne af den almindelige undervisning. (Bekendtgørelse om folkeskolens spc.uv., 1,1) Indstillingen af en elev til Ressourcecenteret sker altid i henhold til nedenstående procedure, hvad enten der er tale om elever der har faglige vanskeligheder, elever der har trivselsmæssige problemer, elever der skønnes at have behov for støtte grundet dansk som andetsprog eller elever, der skønnes at have behov for individuel støtte. Læreren/teamet eller pædagogen, der indstiller eleven, udfylder et visitationsskema. Når visitationsskemaet er afleveret, behandles sagen af Visitationsudvalget. Såfremt det skønnes at PPR skal inddrages, enten for at få lavet en udredning eller PPR ønskes inddraget i en konsulterende rolle Åben Rådgivning - udfyldes en samtykkeerklæring. Når denne er underskrevet af forældrene registreres den hos Afdelingslederen og fremsendes herefter til PPR. Teamet i Ressourcecenteret beslutter, hvilken indsats der skal iværksættes og hvem fra Ressourcecenteret der skal være tovholder i forhold til den pågældende elev og den lærer/pædagog/team, der har indstillet eleven. Tovholderen og den indstillende lærer/pædagog/team udarbejder herefter en handleplan for, hvorledes der skal arbejdes med eleven i et på forhånd aftalt tidsrum. Handleplanen skal både omfatte den indsats Ressourcecenteret skal yde i forhold til eleven, men det skal også fremgå hvorledes denne indsats bliver understøttet i den daglige undervisning/sfo og hvordan elevens hjem kan/bør understøtte indsatsen. I den udstrækning der afholdes møde med forældrene om den indsats der etableres, deltager tovholderen i mødet/møderne.
4 Forebyggende undervisning: Tidlig læse og matematikstart: Dansk: I første klasse møder eleverne op med et påbegyndt bogstavkendskab. Elevernes forudsætninger for læseindlæringen er meget individuelle, og derfor er undervisningsdifferentiering altid en integreret del af undervisningen. Der arbejdes på forskellige læse- og staveudviklingstrin både individuelt og i grupper. Eleverne bliver jævnligt evalueret med IL-basis (en gruppetest der måler elevernes læseudvikling), som vurderes af resursecenterets lærere i samarbejde med dansklærerene. Arbejdet med IL-basis påbegyndes i 0.kl. og afsluttes i løbet af 1. kl. IL-Basis testen i 0.kl. varetages af børnehaveklasselederne i et samarbejde med Ressourcecenteret. I 2. klasse testes eleverne med en DVO test (Dansk Center for Ordblindhed test). Gennem systematisk brug af hhv. Ilbasis og DVO kan der iværksættes en forebyggende indsats, hvis behovet opstår. Matematik: Der tilbydes tidlig matematikstart til elever i indskolingen. Over et tidsrum på 2 x 12 uger undervises de elever, der skønnes at have behov for en ekstra indsats i matematik individuelt og/eller i grupper af 45 minutters varighed 1-2 gange ugentligt. Det tilstræbes, at den tidlige indsats placeres uden for den enkelte elevs skema. Udvælgelsen af elever, der tilbydes tidlig matematikstart sker med udgangspunkt i den daglige undervisning og på baggrund af testen MAT 1-9¹. Udvælgelsen sker i et samarbejde mellem elevernes matematiklærere og matematikvejlederen. Der fokuseres på kognitive, sociologiske, psykologiske og didaktiske problemstillinger hos den enkelte elev. Der kræves forældreaccept for, at eleven må deltage i den tidlige indsats i matematik. Materialer: Matematik for mig (Michael Wahl Andersen)
5 Særlig tilrettelagt undervisning i dansk og matematik Dansk: Særligt tilrettelagt undervisning i dansk kan forekomme på alle klassetrin, hvor der skønnes at være behov for en ekstra faglig indsats. Specialundervisning i dansk tilrettelægges bl.a. som kurser i fonologisk opmærksomhed (bogstavslydene), stave- og læsekurser, grammatikkurser, træning i at strukturere en skolehverdag. Kurserne finder sted uden for klassen planlagt dels som eneundervisning og dels som holdundervisning og planlægges ud fra den enkelte elevs kompetencer i samarbejde med dansklæreren. Støtte i en klasse er ofte flere ting. Støttelæreren støtter i samarbejde med dansklæreren alle elever i klassen dog med særligt fokus på den eller de elever, som har fået tildelt støtten. Matematik Specialundervisning i matematik kan tilbydes elever på alle klassetrin. Eleverne undervises i mindre grupper, og det tilstræbes at undervisningen placeres uden for den enkelte elevs skema. Udvælgelsen af elever der tilbydes specialundervisning i matematik sker på samme vis som den tidlige indsats. Der tages udgangspunkt i den daglige undervisning samt MAT test. Udvælgelsen sker i et samarbejde mellem elevernes matematiklærere og matematikvejlederen. Der fokuseres på kognitive, sociologiske, psykologiske og didaktiske problemstillinger hos den enkelte elev. MAT testen giver mulighed for: At teste eleven i forhold til Fælles Mål At få overblik over den enkelte elevs svage og stærke sider At analysere den enkelte elevs standpunkt og metoder At tilrettelægge en undervisning i forhold til elevens standpunkt Dansk som andet sprog På Sankt Annæ skole tilbyder vi to-sprogsundervisning til børn med andet modersmål end dansk. Undervisningen tager udgangspunkt i den enkelte tosprogede elev. Vi ønsker at
6 fremme den enkelte elevs personlige og sproglige udvikling og forståelse af samspillet mellem dansk sprog og kultur og elevens sproglige og kulturelle baggrund. Samtidig ønsker vi at styrke elevens følelse af selvværd. Undervisningen skal knyttes tæt til skolens øvrige fag. Vi opfordrer eleverne og deres forældre til at bevare det talte modersmål hjemme, da dette modersmål kan danne bro til det danske sprog, og være med til at fremme elevens oplevelse af sprog som kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet. To-sprogsundervisningen tilrettelægges i små hold udenfor klassen. Faglige vejledere - matematik og læsning Matematikvejleder Målet for vejledningsopgaven er at yde matematiklærere den optimale vejledning, rådgivning og sparring i forhold til arbejdet med matematikundervisningen og evalueringen heraf samt at rådgive og vejlede matematiklærere vedrørende de særlige problemstillinger, der er i forhold til faglig læsning i matematik. Målet for vejledningsopgaven er endvidere at understøtte lærerne i udvikling af skolens matematikundervisning i henhold til fælles kommunale målsætninger samt at deltage i skolens egne udviklingsprojekter. Vejledningsopgaven sker i løbende dialog med skolens ledelse. Forud for skoleårets start udarbejder vejlederen en årsplan og en beskrivelse af opgavens indhold, herunder tilbud, der gives til skolens lærere og lærerteam, samt forslag til hensigtsmæssige samarbejdsformer. Planen og beskrivelsen drøftes med skolens ledelse inden de gøres tilgængelige. AKT Adfærd, kontakt og trivsel Skolens trivselspolitik er grundlaget for arbejdet med elevernes trivsel, og alle lærere, team og pædagoger er forpligtiget på denne politik. Når det fortløbende arbejde med trivselspolitikken ikke slår til, kan AKT- teamet inddrages i forhold til enkeltelever, grupper af elever eller hele klasser. AKT -teamet har deres egen møderække, hvor de forskellige indsatser løbende drøftes og evalueres.
7 AKT- lærernes arbejdsområde omfatter: Forebyggende indsats i indskolingen Elever der ikke trives Klasser eller grupper af elever, der ikke fungerer socialt Supervision, vejledning og støtte til kollegaer Det forebyggende arbejde i indskolingen sker i form af trivselsforløb i klasser - øvelser ift. relationsarbejde, konflikthåndtering, klasseledelse og kommunikation. Derudover varetager AKT- teamet også foregribende og indgribende indsatser både i forhold til klasser, grupper af børn og enkelte elever. Det kan være særligt tilrettelagte forløb i forhold til social træning, adfærd, konfliktmægling, og der indgår et tilbud om trivselssamtaler med eleverne. Derudover har lærerne mulighed for at få vejledning og supervision bl.a. på baggrund af observationer i klasserne. Individuel pædagogisk bistand og støtte Elever med særlige behov (børn med diagnoser eller andre individuelle udfordringer ud over rent faglige udfordringer) udredt i PPR kan på baggrund af PPR anbefaling modtage individuel pædagogisk bistand og støtte. Individuel pædagogisk bistand og støtte gives i et begrænset antal timer ugentlig, som supplement til øvrige tiltag i form af supplerende undervisning og anden faglig støtte. Målsætningen med at tildele individuel pædagogisk bistand er at fastholde eleven i normalundervisningen. Samtidig er det en målsætning at den individuelle pædagogiske bistand og støtte over tid aftrappes for til sidst at ophøre. Den konkrete støtte sker med udgangspunkt i en individuel handleplan udarbejdet i samarbejde mellem støttelærere og klasselærere. Skolens ledelse forestår i samarbejde med resursecenteret tildelingen og fordelingen af støttetimer. Derudover sikrer skolens ledelse koordinering, sparring og afholdelse af netværksmøder med PPR, SFO og sundhedsplejerske med henblik på opfølgning af indsatsen i forhold til elever, der har modtaget støtte.
8 PPR s rolle på Sankt Annæ skole Ressourcecenteret samarbejder med Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, Københavns Kommune - herunder skolepsykolog (Winnie Hansen) samt Talehørelærer (Susanne Eva Bergman). Skolen og forældre kan i samarbejde indstille til PPR ved at udfylde et indstillingsskema, der kan fås på skolens kontor. Der vil typisk blive inviteret til et indledende møde med deltagelse af forældre, skole og PPR. PPR er rådgivende og vejledende og i samarbejde med forældre og skole tager vi stilling til, hvilken indsats der er behov for. Det kan være: Observationer i klassen Arbejdsmøder med lærere og pædagoger Netværksmøder med forældre (evt. barnet), lærere, pædagoger og skole/sfo-ledelse Psykologisk, talepædagogisk undersøgelse Talepædagogisk undervisning af enkelte børn PPR kan også deltage i en konsultation om et konkret barn, før der reelt er skrevet indstilling på et barn. Her deltager forældre og repræsentanter fra skolen (f.eks. skoleledelse, lærere, pædagoger). En generel drøftelse af situationen for det konkrete barn og af hvilke typer af tiltag der kunne være relevante.
Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter
Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Ressourcecenteret hvem er vi? På Sankt Annæ Skole er vi optaget af at give børnene de bedste rammer og muligheder for læring og trivsel. Ressourcecenteret varetager således
Beskrivelse af ressourcecenteret for skoleåret 2015/16
Beskrivelse af ressourcecenteret for skoleåret 2015/16 Med udgangspunkt i Skjoldhøjskolens vision den gode skole skaber vi sammen samt med baggrund i tanken om, at børnene er et fælles ansvar og skal have
Nej har ikke behov for støtte. Socio-emotionelle vanskeligheder AKT (Adfærd, Kontakt og Trivsel) Hørehandicap og døvhed Synshandicap Bevægehandicap
INTROTEKST 1:Spørgsmålene vedrører den støtte, som elever med særlige behov modtager som ekstra støtte i forbindelse med undervisningen. Det kan både være elever, der er tilbageførte fra et specialundervisningstilbud,
Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012
Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 1 Nærum Skoles indsatsområder 2011-2012 er den mere præcise udmøntning af skolens 4-årige udviklingsplan. Indhold og opbygning af skolens 1-årige indsatsområder:
Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13
Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion
Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune
Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.
11.12 Specialpædagogik
11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under
Visitation til specialundervisning 2010/2011
Ishøj Kommune PPR Center Ishøj - Pædagogisk Psykologisk Rådgivning for Ishøj og Vallensbæk Visitation til specialundervisning 2010/2011 30. august 2010 Notatet er en justering af det tilsvarende notat
Kompetencecenter Vibeskolen
Kompetencecenter Vibeskolen Kompetenceråd KAR, ANF, DHOE, HET, HELAU, BHJ Kompetencecenter Faglig spec.uv, AKT-opgaver, Tests og LUS, Vejledning/ sparring Medarbejdere Afd. Aunslev Medarbejdere Afd. Ullerslev
Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole
Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne
Bilag 2 til Masterplan 2015-2019 på specialundervisningen: Igangværende indsatser
Bilag 2 til Masterplan 2015-2019 på specialundervisningen: Igangværende indsatser marts 2015 Denne masterplan har til formål at fastlægge de indsatser, der skal gennemføres for at overholde de økonomiske
Skolens ledelse Didaktisk leder
Skolens ledelse Didaktisk leder Ledelse af sup. undervisning og vejledning Ledelse af skolens udvikling Ledelse af ressourcemøder Faglig indsatser ift. dansk, matematik, naturfag, dansk som andet sprog
PRØVETAGNING og LÆSEKONFERENCER på klassetrin på Gjern skole 2010
PRØVETAGNING og LÆSEKONFERENCER på 0.-6. klassetrin på Gjern skole 2010 Oversigt Generelt omkring prøvetagning på de enkelte klassetrin Evalueringen af læseresultaterne Samarbejdet om enkelte børns eller
Ressourcecenter Torstedskolen Skoleår 2010-2011
Ressourcecenter Torstedskolen Skoleår 2010-2011 Udgangspunkt Folkeskoleloven 3. Stk. 2 Til børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, gives der specialundervisning og anden specialpædagogisk
Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber
Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Forord Strategi for inklusion i Skanderborg kommune Børn og Unge 0 17 år Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre
Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år
Inklusion - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Strategi for inklusion Børn og unge 0-17 år Forord Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre værdien af inklusion
Beskrivelse af AKT-tilbuddet
Jammerbugt Kommunes AKT-tilbud på Fjerritslev Skole og Aabybro Skole Beskrivelse af AKT-tilbuddet Formål... 2 Grundlagsforståelsen... 2 Konsekvenser for praksis... 4 Visitation... 5 Visitationsgrundlaget...
Udkast til Tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet Bornholm
Udkast til Tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet Bornholm Børn og skole 2010 1 Indledning:...3 Projekter og tiltag i forhold til børn med særlige behov...3 Børne- og ungepolitik Bornholms Regionskommune...3
Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Beskrivelse og vejledning af alternativ til specialskole og specialklasserækker BUF-flex
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Specialområdet Beskrivelse og vejledning af alternativ til specialskole og specialklasserækker BUF-flex Et BUF-flextilbud gives til børn, som er i målgruppen
Tabelrapport. Læseudvikling på mellemtrinnet. Faktorer forbundet med læsefremgang fra 4.- 6. klasse
Tabelrapport Læseudvikling på mellemtrinnet. Faktorer forbundet med læsefremgang fra 4.- 6. klasse Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Rosendahls Schultz Grafisk
Kompetencecenteret på Præstemoseskolen
KOMPETENCECENTER Kompetencecenteret på Præstemoseskolen Kompetencecenteret på Præstemosen er et overordnet organ, der består af skolens ressourcelærere dvs lærere, der har specialiseret sig inden for et
Slotsskolen. Vision og præsentation
Slotsskolen Vision og præsentation oktober 2010 Vision for Slotsskolen Slotsskolen skal være folkeskole for alle børn i Vestbyen. Med udgangspunkt i anerkendelse, respekt og fællesskab, tilrettelægges
TÅRNBORG SKOLENYT. Skolelederen Kære alle. 4. februar 2015
4. februar 2015 Skolelederen Skolelederen Kære alle. I december skrev jeg, at sneen nok ville komme mellem jul og nytår, og der kom faktisk et lille drys de fleste steder, men nu er det for alvor blevet
Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen
Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Kontaktoplysninger Pilegårdsskolen Ole Klokkersvej 17 2770 Kastrup Tlf: 32507525 Skoleleder
Evaluering i Helsingør Privatskole
Evaluering i Helsingør Privatskole Helsingør privatskole har til mål, at understøtte samt udvikle elevernes sociale og faglige kompetencer. For at kunne realisere det mål er udvikling et vigtigt aspekt,
Politik for inklusion i Mariagerfjord kommune
Politik for inklusion i Mariagerfjord kommune Baggrund: Den vedtagne politik bygger på Mariagerfjord kommunes børnepolitik. Inklusionspolitikken skal ligeledes ses i sammenhæng anbefalingerne fra regeringens
Indholdsfortegnelse. Målsætning for KPC s. 2. KPC`s opgaver og tilbud. s. 2. Organisationsstruktur. s. 3
Indholdsfortegnelse Målsætning for KPC s. 2 KPC`s opgaver og tilbud. s. 2 Organisationsstruktur. s. 3 KPC`s medarbejders opgaver og kompetencer s. 3 - KPC medarbejders generelle opgaver indenfor fagområde
Servicedeklaration. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Børn og unge. Århus Kommune
Servicedeklaration Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Børn og unge Århus Kommune HVEM HENVENDER PJECEN SIG TIL? HVAD ER PPR? HVOR FINDER JEG PPR? HVAD KAN PPR? HVORDAN INDSTILLES ET BARN TIL PPR? SÅDAN
Inklusion en fortsat proces
Inklusion en fortsat proces Af Birthe Rasmussen skoleleder på Slotsskolen Slotsskolen er en nybygget kommunal Folkeskole i Horsens, som i 2009 afløste den tidligere Vestbyskole. Skolen er beliggende i
Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser
Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 Med afsæt i anbefalingerne fra 17, stk. 4 udvalget fra foråret 2011suppleret med de konkretiseringer
Inklusionsstrategi for Galten/Låsby Dagtilbud
Inklusionsstrategi for Galten/Låsby Dagtilbud Inklusion er det bærende princip i Salamanca-erklæringen, som Danmark tiltrådte i 1994, og i FNkonventionen som Danmark ratificerede den 13. juli 2009. Samlet
Kompetencecenter. Viden der virker
Kompetencecenter Viden der virker Kompetencecenter I Kompetencecenteret arbejdes der med støtte til faglig udvikling. Klassens lærer og kompetencecenterlæreren vurderer i fællesskab, hvilken form for støtte/undervisning
Projektoplæg - Forsøg med tolærerordninger. Projektoplæg forsøg med tolærerordninger. 1. Indledning
Projektoplæg forsøg med tolærerordninger 1. Indledning Danske kommuner står i de kommende år over for en stor udfordring i forhold til på den ene side at give flere børn og unge kompetencerne og motivationen
Brobygning. Handleplan
Brobygning Handleplan Indhold Indledning 4 Lovgrundlaget 4 Brobygning og inklusion 6 Sammenhænge i børns liv at bygge bro mellem børns steder 6 Overgang fra forældre til dagpleje/vuggestue 7 Brobygning
Sprogindsats for Småbørnsområdet
Sprogindsats for Småbørnsområdet Indledning Det er fundamentalt for et barns personlige og sociale udvikling, at barnet er i stand til at bruge sproget til at kommunikere med og dermed give udtryk for
Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet
Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre
Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet
Mobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole
Mobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole Børn og unge skal være i trivsel Trivsel går på tre ben: det relationelle, det personlige og det faglige.
Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter
Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Forord Denne folder skal informere om de arbejdsområder og ydelser, som medarbejderne i det centrale Videns- og ressourcecenter kan levere. Hensigten med folderen
Kollund Skole og Børnehus, Inklusionsstrategi.
Kollund Skole og Børnehus, Inklusionsstrategi. Inklusion er den dynamiske og vedvarende proces, hvori skolen øger mulighederne for tilstedeværelse, oplevelse af fællesskab, aktiv deltagelse og højt læringsmæssigt
Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet.
Inkluderende tiltag på Dronninggårdskolen Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Jørn Nielsen Dronninggårdskolen Rønnebærvej 33 2840 Holte Tlf.: 4611 4500 [email protected]
Udvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning
Udvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning Møde i Handicaprådet den 18. september 2017 Gældende fra 1. maj 2017 Formål Udarbejdet til ansatte i Lejre Kommune,
Indstilling til pædagogisk - psykologisk vurdering af et SMÅBARN Januar 2015
Indstilling til pædagogisk - psykologisk vurdering af et SMÅBARN Januar 2015 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Rådhusparken 2 2600 Glostrup Tlf. 43 23 65 50 [email protected] Følgende spørgsmål bedes besvaret,
Skovvangskolens. Specialcenter
Skovvangskolens Specialcenter 1 Om Skovvangskolens Støttecenter. Fra politisk side vil man i de kommende år udlægge specialundervisningsmidlerne til den enkelte skole. Målet er, at indsatsen overfor de
Inklusion i Hadsten Børnehave
Inklusion i Hadsten Børnehave Et fælles ansvar Lindevej 4, 8370 Hadsten. 1. Indledning: Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion er det nye perspektiv, som alle i dagtilbud i Danmark skal arbejde med. Selve
Ishøj Kommune. Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012
Ishøj Kommune Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012 Indledning... 3 Lovgivning og målsætning... 3 Faktuelle oplysninger... 3 Hvad har vi hørt ved de reflekterende samtaler... 4 Hvad har vi set/oplevet ved
Rammer for samarbejdet om børn med særlige behov - herunder visitationsprocedure i forhold til iværksættelse af specialpædagogisk bistand
SKOLEOMRÅDET, december 2018 Rammer for samarbejdet om børn med særlige behov - herunder visitationsprocedure i forhold til iværksættelse af specialpædagogisk bistand Formålet med retningslinjen Rammer
Kvalitet i inklusion Beskrivelse og evaluering af et inklusionsprojekt. Joan Thomsen, pædagogisk vejleder Lone Udengaard, udviklingskonsulent
Kvalitet i inklusion Beskrivelse og evaluering af et inklusionsprojekt. Joan Thomsen, pædagogisk vejleder Lone Udengaard, udviklingskonsulent Kvalitet i inklusion Det kommunale inklusionsprojekt Krabbeshus
Rullende indskoling i Nim Skole og Børnehus
Rullende indskoling i Nim Skole og Børnehus Fællesbestyrelsen i Nim Skole og Børnehus vil hermed ansøge om at indføre rullende indskoling jfr. 34, stk. 3, hvoraf det fremgår, at kommunalbestyrelsen af
Det pædagogiske læringscenter. Status på den nye bekendtgørelse
Det pædagogiske læringscenter Status på den nye bekendtgørelse Reform og bekendtgørelse Bekendtgørelse om folkeskolens pædagogiske læringscentre I medfør af 19, stk. 3, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse
Ballerup Kommune. Andre kommuners modeller for udvikling, visitation og økonomi. INDLEVELSE SKABER UDVIKLING
Ballerup Andre kommuners modeller for udvikling, visitation og økonomi. Udvikling Herning Der arbejdes med fireårige politikker og målspor, som nedbrydes i års- og delmål. Skolerne kan selv beslutte hvordan
Flygtninge i Helsingør Kommune orientering marts 2016
Flygtninge i Helsingør Kommune orientering marts 2016 Helsingør Kommune har fået meddelt en kvote på 172 flygtninge for 2016. Kvoten for 2015 var 134. Det er fortsat et fokusområde at skabe løbende overblik
1. Formål med udvikling af ordblindetesten
Notat Emne Til Kopi til Ny national ordblindetest PPR og Specialpædagogik Skoleledere Den 10. juni 2015 Aarhus Kommune Børn og Unge 1. Formål med udvikling af ordblindetesten Formålet med Undervisningsministeriets
Dansk som andetsprog (DSA)
Side 1 af 6 Dansk som andetsprog (DSA) Skolens navn: Dalumskolen Skoleår: 2007-2008 Undervisningstimer Dette skema omhandler ikke timer udlagt til undervisning i dansk som andetsprog i modtagelsesklasser
Undervisningstilbud til elever i store læsevanskeligheder Udkast
Placering Tingagerskolen har to mulige lokaler. Tilbudet placeres i første omgang på Tingagerskolen/ Ikke stedmæssigt forankret, opstart med beliggenhed på Tingagerskolen, men med mulighed for placering
Grundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mell
Grundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mellem Tjørnegårdskolen og PPR Formål med specialklasserne
HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN
HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN Indhold Handleplan for inklusion i Krudtuglen... 2 Sammenhæng... 2 Definition af inklusion.... 2 Område Skovvang... 3 Overordnede principper... 3 Aktører.... 4 Metoder...
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
