Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Transkript

1 Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en betydelig ændring af den måde, der hidtil er tilrettelagt skole på, hvorfor denne del af dokumentet skal betragtes som grundlaget for planlægningen af skoleåret 2014/15. De kommende år vil der blive justeret på dette, efterhånden som arbejdet i skolen evalueres. En reform betyder omfattende ændringer, hvorfor der er behov for, at skolen som organisation understøtter dette arbejde. I det følgende afsnit beskrives de tiltag, der er i gang på Glostrup Skole for at understøtte reformen. 1 Organisatorisk struktur, der skal understøtte implementeringen af folkeskolereformen 1.1 De fagprofessionelle i skolen: Såvel ledere som pædagoger og lærere skal arbejde på nye og anderledes måde som følge af reformen. Glostrup Skolens ledere 1 skal udøve faglig pædagogisk ledelse med fokus på de mål, der er i FSR og Glostrup Kommunes skolepolitik ledelse på læringsmål. Det betyder, at lederen skal sætte en faglig dagsorden med dialog om den pædagogiske praksis fulgt op af pædagogisk handling. Endvidere skal evaluering styrkes med feedback og opfølgning. Lærere og pædagoger på Glostrup Skole skal i fællesskab tilrettelægge kvalitative lære- og udviklingsprocesser for mange forskellige børn med ofte meget forskellige forudsætninger. Medarbejdere er organiseret i pædagogiske team for bl.a. at løse denne opgave kvalificeret. 1.2 Pædagogiske ledelsesteam Glostrup Skoles lokale ledelse består af et pædagogisk lederteam bestående af afdelingsleder for ind- og mellemtrin, afdelingsleder for udskoling, SFO leder og klubleder. Det pædagogiske lederteam har ansvaret at understøtte og følge op på de pædagogiske teams arbejde med elevernes læringsmål, således at alle børn bliver så dygtige som de kan og trives og udvikler sig. De pædagogiske lederteam har desuden ansvaret for at sammensætte de pædagogiske team, organisere rammerne om læringsblokkene og tilrettelægge mødestrukturen for de pædagogiske team. 1 Her er der tale om såvel den strategiske ledelse, som ledere af SFO, af Klub, af indskoling-mellemtrin og af udskolingen lokalt på skolerne 1

2 1.3 Pædagogiske team MED skal formulere retningslinjer for pædagogiske team. De fagprofessionelle organiseres i pædagogiske team, der sammen har ansvaret for tilrettelæggelse af elevernes skoledag, ud fra Den gode skoledag for Glostrup Skole, som er beskrevet i afsnit 2 En ny og anderledes skoledag. De pædagogiske team skal sætte fokus på elevernes læring og trivsel, og teammøderne er et forum for fælles refleksion, således at de fagprofessionelle kan arbejde med tre vigtige hovedkompetencer, som fremmer elevernes læring nemlig; relationskompetence, klasseledelseskompetence og didaktisk kompetence. Konkret betyder det, at de skal: tilrettelægge indholdet af læringsblokkene, så den rummer varierede undervisningsformer og inddrager IT på forskellige måder opstille faglige og sociale mål for klassen og den enkelte elev tilrettelægge undervisningen differentieret tilgodese, at eleverne bevæger sig 45 minutter hver dag som en del af undervisningen sørge for, at der er afsat tid til lektier evaluere elevernes udbytte af undervisningen, således at der følges op på om målene nås (outcome) og eleverne bliver så dygtige som mulige samarbejde med forældrene Arbejdet med Systemanalyse og pædagogik (SP) er en del af det pædagogiske team arbejde. 1.4 Fagteam På Glostrup Skole er der etableret fagteam omkring udvalgte fag i skolen. Fagteamsamarbejdet er et forum for fagdidaktiske overvejelser og diskussioner med henblik på at udvikle den faglige undervisning. Fagteam på Glostrup Skole er ligeledes forum for gensidig inspiration, kollegial sparring og ideudveksling. Der er fagteam inden for følgende fag/faggrupper: Dansk klasse Dansk klasse Matematik klasse Matematik klasse Sprog (engelsk, tysk, fransk) Orienteringsfag (historie, samfundsfag, kristendom) Naturfag (biologi, geografi, fysik, N/T) De praktisk/musiske fag (håndarbejde, sløjd, idræt, musik, billedkunst, hjemkundskab) Der arbejdes med følgende i fagteamene: o med udgangspunkt i fagdidaktikken diskuteres, hvordan undervisningen tilrettelægges, således at der er fokus på den enkelte elevs læring? o hvordan anvendes IT i undervisningen, med mulighed for at læringen i faget optimeres? o inddragelse af ny viden i faget o læseplan for faget på Glostrup Skole 2

3 o behov for kompetenceudvikling i faget 1.5 Ressourcepersoner På Glostrup Skole er der etableret et korps af ressourcepersoner, der skal matche det korps af læringskonsulenter, der udpeges af Undervisningsministeriet. Ressourcepersonerne har en stærk faglig og/eller pædagogisk faglig profil, og bidrager til at arbejdet med læringsmål styrkes og udvikles på Glostrup Skole, så alle elever kan blive så dygtige, som de kan. Ressourcepersonerne skal vejlede de pædagogiske teams om udvikling af undervisningspraksis og elevernes faglige resultater. Det skal blandt andet ske ved at indsamle og formidle viden om bl.a. målsætning, evaluering- og kvalitetsudvikling og metoder inden for de forskellige fagområder til de pædagogiske teams. Ressourcepersonerne får en funktion som Glostrup Skoles videnagtenter, der bidrager til at kvalificere det arbejde, der sker i mødet mellem eleven og den fagprofessionelle. Ressourcepersonerne indgår i et fagligt fællesskab(netværk), der organisatorisk er forankret i udviklingsenheden, og ledes af en afdelingsleder. Ressourcepersonerne skal i første omgang dække nedenstående fag og emner samt opgaver af generel pædagogisk karakter: Læsning (de nuværende læsevejledere) Matematik Naturfag Sprog Dansk som 2. sprog IT AKT og inklusion Læring: Specifikke opgaver i tilknytning til elevernes læring og udvikling. 1.6 Skolens planer - årsplan, ugeplan og elevplan MED skal formulere retningslinjer for årsplan, ugeplan og elevplan Årsplan Årsplaner betragtes som en naturlig del af forberedelsen, og beskriver de undervisningsforløb, emner, tværfaglige projekter og andre aktiviteter, som klassen i løbet af et skoleår skal beskæftige sig med. En årsplans omfang og struktur kan dog være meget forskellig. På Glostrup Skole, betragtes teamets årsplan som et planlægningsredskab, der udtrykker det samlede lærerteams pædagogiske og didaktiske overvejelser omkring en klasse/hold. Årsplan til elever og forældre betragtes som et redskab til at skriftliggøre læringens progression i fagene og i elevernes udvikling i øvrigt. En årsplan til elever og forældre er en rammeplan med læringsmål for klassen. En sådan årsplan/rammeplan med mål skal offentliggøres på Intra ved skoleårets begyndelse. Årsplanen bygger på fagenes formål og læseplanen for det eller de pågældende fag. Årsplanen er den enkelte lærer og det enkelte læreteams valg og fortolkninger indenfor de afstukne rammer. (Læseplaner/ fagformål) 3

4 Årsplanen er grundstammen i planlægningen omkring klassen, og er en af forudsætningerne for undervisning i tværgående emner og problemstillinger. Årsplanen lægger op til fastlæggelse af langsigtede mål for såvel den enkelte elev som for klassen som helhed, kombineret med den løbende evaluering og målfastsættelse for hvert læringsforløb. Årsplanen er et sammenhængende redskab til arbejdet med læringsmål Elevplan Alle elever har en dynamisk elevplan, hvor læringsmål beskrives, og hvor både elever og lærere beskriver og reflekterer, hvordan eleven arbejder og hvilke udfordringer, der opleves ved læringen. Den gode undervisning skal hele tiden justeres og tilpasses i spændingsfeltet mellem elevernes forudsætninger og de mål, man vil nå. En vigtig pointe, er at selvom genstanden for evalueringen er noget fortidigt i form af et overstået undervisningsforløb, bør evalueringen være i et fremadrettet perspektiv der handler om hvad der fremover kan gøres bedre. Elevplanen er både en evaluering og en kvalificeret vurdering af noget, der er hændt. Elevplanen kan sætte fokus på bestemte temaer, såsom sammenhængen med tidligere undervisningsforløb, faglig progression eller udbytte i forhold til udvikling af elevernes sociale og faglige kompetencer. 4

5 1.7 Evaluering og kvalitetsudvikling En tidssvarende skole fordrer en konstant udvikling af skolen. Skolen ønsker derfor at inddrage den nyeste forskning og viden om, hvad der virker. Glostrup Skole er indstillet på at gå nye veje for at sikre den bedst mulige skole til gavn for børnene i dag og i fremtiden. Derfor opbygger Glostrup Skole et sammenhængende evaluerings- og kvalitetssikringssystem, der kan gøre os klogere på, om det vi gør, er det rigtige. Hvordan måler vi på om vi lykkedes med FSR? Det er en opgave, der skal arbejdes med i den kommende tid. Evaluering af kvalitet i undervisning og læring skal være i fokus i processen med at udarbejde et evaluerings- og kvalitetssikringssystem. Evaluering er en samlebetegnelse for metoder, der har til formål at angive værdien af. I forbindelse med gennemførelse af undervisning betyder det, at man gør op, hvad eleverne lærte, hvordan og hvorfor. Evaluering adskiller sig fra den personlige vurdering ved, at den søges gjort saglig og objektiv. Her trækkes der på metoder fra forskning, og det helt centrale ved evaluering er: Indhøstningen af erfaringerne er planlagt og systematisk, dvs. at man på forhånd præciserer, HVAD der evalueres, HVORNÅR der evalueres og HVORDAN der evalueres. Fejlkilder bekæmpes aktivt, dvs. subjektive farvninger og fordomme erstattes af mere saglige informationer. Evalueringen anvendes i et fremadrettet læringsperspektiv. 2 Afsluttende kommentar Implementeringen af reformen kræver stort engagement fra hele Glostrup Skole, idet det fordrer, at vi sammen løfter opgaven og sikre, at vi sammen skaber den bedste folkeskole for elever i Glostrup Kommune. 5

6 Dette dokument danner rammen for Glostrup Skoles foreløbige arbejde med udmøntningen af skolereformen, og præsenterer det politiske beslutningsoplæg for rammerne om tilrettelæggelsen af elevrenes nye skoledag fra d. 1. august Udmøntningen af reformen er blevet til i tæt samarbejde mellem ledelse, de lokale MED og medarbejdere på Glostrup Skole og tager sit afsæt i Glostrup Kommunes skolepolitik Det gode skoleliv. Næste skridt i processen med reformarbejdet vil være selve implementeringsfasen, hvor rammerne og indholdet skal føres ud i praksis. 6