Havneskolens Marinebog. Tilhører:

Transkript

1 Havneskolens Marinebog Tilhører:

2

3 Knob På skibe er der mange ting, der skal bindes fast. Hvert knob har sin egen funktion, og skal kunne bindes op igen. Her er to eksempler, som du måske ikke kender: Flagknob: Pælestik: Flagknob bruges til at binde to uens tovender sammen Pælestik bruges tit ved fortøjning Bind et flagknob og et pælestik.

4 Søkort og kompas N V Ø S I siderne af søkortet ses breddegrader, minutter sekunder. Mellem hver streg er der et (bue)sekund, det svarer til 30,87m Kompasset består af en drejelig magnet som stiller sig parallelt med jordens magnetfelt, altså nord/syd. Kompasset er delt op i 360. En grad () er 60 minutter. Et minut ( ) er 60 sekunder ( ).

5 Sejl med skib på den grønne bane. Aflæs kursen

6 Havnens fugle

7 Tæl fugle Fugl Sæt streger Ialt Svartbag Havterne Hættemåge Strandskade Sølvmåge

8 Under vandet Søpung Blåmusling Ledtang Tegn evt andre planter:

9 Fyld karret med vand Træk en plade op fra vandet og læg det i karret Hvad kan du se? Sæt kryds Søpung Blåmusling Ledtang Rur

10 Vejrobservationer Tid Kl Temperatur Luft Temperatur Vand Vindstyrke m/s Vind Retning Skyer Ottendedele

11 Tidevand Mellem højvande og lavvande går der 6¼ time, og mellem lavvande og højvande er der også 6¼ time. Altså er der ca. to højvander og to lavvander i døgnet. Det er månen (og solen) der trækker i vandet, så det stiger og falder Lavvande Højvande

12 Fælles opgave Mål vandstanden ved ankomst til Havneskolen. Mål igen før afgang. Regn forskellen ud. Hvor meget vand er der løbet ind/ud af 2. bassin mens I har været på havneskolen. Hvad er det i kubikmeter (m³)? m_ X m X m = m³ længde bredde forskel I liter? I svømmebassiner i Svømmestadion Danmark?

13 Fyrskibet Horns Rev Fyrskib lå i gamle dag ude på Horns rev og advarede skibene om det lave vand, så de ikke gik på grund. Gå derhen med din køjesæk og planen over til fyrskibet. Lav opgaverne der: Find de 10 gule skilte. Numrene står på tegningen af skibet, Skriv hvad ordet betyder på landkrabbesprog i skemaet herunder: Nr Maritim Landkrabbe Nr Maritim Landkrabbe 6 1 Skibets højre side i sejlretningen

14 Signalflag Skibene kan tale sammen ved at hejse forskellige flag. Her er det internationale flagalfabet: A L W 7 B M X 8 C N Y 9 Fonetisk alfabet: D E F G H I J K O P Q R S T U V Z Alfa Bravo Charlie Delta Echo Foxtrot Golf Hotel India Juliett Kilo Lima Mike November Oscar Papa Quebec Romeo Sierra Tango Uniform Victor Whiskey X-ray Yankee Zulu

15 Kommunikation Det ene hold er i gården på havneskolen Hejs flag med små ord. Feks: Det andet hold er uden for ved kajen. Læs flagene. Meld tilbage hvad der står over radioen. Stav ordet: ( alfa, bravo osv.) Evt. morse med lys

16 Her er et udpluk fra Maritim ordbog Maritimsprog Dørk: Skibets gulv om læ. Dæk: Skibets vandtætte "loft" op imod det fri. Bagbord: Skibets venstre side når man ser i sejlretningen. Agter: Bagude i et skib. (modsat forude) Blå Peter: Er signalflag P. Betyder snarlig afsejling, alle mand kom om bord. Bro: Skibets kommandobro, hvorfra større skibe ledes. Den blå hylde: Søen.(lægge på den blå hylde) Slang for at smide over bord Den Gamle: (S) Skipperen. Gast: Menig sømand. Halløj: Gastens svar når han prajes. Nu mest på skoleskibe. Kabys: Lukket skibskøkken. Kahyt: Kammer. Klabautermand: Skibsnisse. Kan som andre nisser varsle ulykke eller være hjælpsom. Kvejl: Et bundt oprullet tovværk. Køje: Nu fast seng. Tidligere sov man af pladshensyn i hængekøjer. Nu kun i skoleskibe o. l. Køjesæk: Sømandens kuffert. Sæk af ravndug, lukkes med et tov eller en lukkesjækkel. Landkrabbe: (S) Nedvurderende betegnelse for ikke-skibskyndige. Landlov: Mandskabets tilladelse til at gå i land, når fartøjet ligger i havn og arbejdet er udført. Lejder: Trappe på et skib. Lod: Måler vanddybden. Består af et blylod med tilhørende meterinddelt lodlinie. Logbog: Heri skrives kurs, fart, vind, strøm, vejr og begivenheder om bord. Lukaf: Rum til beboelse for skibets besætning. Luv: Den side af skibet vinden kommer fra. (Modsat læ) Læ: (Modsat luv) Matros: Fuldt udlært menig sømand. Molehøns: (S) Piger der er positive for maritim kontakt. Mønstre: Ansætte. Skipperen mønstrede (ansatte) folkene. Om læ: Under dæk. Praje: At kalde på. Rømme: Flygte fra skibet (og de barske forhold om bord) når det kommer i havn. Signalflag: Flag, der ved farver og mønstre angiver bogstaver og tal. Skaffe: Maritimt udtryk for at spise. Skaffegrej: Fællesbetegnelse for gafler, knive og skeer. Skeje ud: Gå fra arbejde til frivagt. Har blandt landkrabber fået en odiøs klang. Skipper: Føreren af et handelsskib i kystfart. Skot: (Skod) Skillerum i et skib (en væg). Stuve: Pakke noget sammen så det fylder mindst muligt. Stuve maden bort efter skafning. Styrbord: Skibets højre side når man ser i sejlretningen. Stævn: Forreste del af skroget. Den lodrette forlængelse af kølen. Svaber: Maritimt udtryk for en kost. Tørne ind: Gå til køjs. Tørn: Efter tur. Rækkefølge.