Videbæk biogas VVM Afkasthøjder og kvælstofdeposition

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Videbæk biogas VVM Afkasthøjder og kvælstofdeposition"

Transkript

1 Udgivelsesdato : 17. marts 2016 Vores reference : Udarbejdet af : Christina Halck Godkendt af : Knud Erik Poulsen og John Frederiksen Version : 1

2 Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 2 2 METODE 2 3 ANVENDTE DATA 3 4 FORUDSÆTNINGER FOR OML-BEREGNING 4 5 BIOFILTER Grænseværdi OML-beregning Resultater 6 6 GASKEDEL Naturgas Biogas OML-beregninger Resultater 10 7 GASFAKKEL Resultater 13 8 DEPOSITION Resultater 16 9 KONKLUSION 16

3 Side 2 1 INDLEDNING Nærværende rapport indeholder en beregning af udledning af lugt og luftforurenende stoffer fra tre kilder på Videbæk biogasanlæg. Der er følgende kilder på anlægget: Afkast fra biofilter, som renser ventilations- og fortrængningsluft for lugt Gaskedel, som bruges til at producere procesvarme og varme til opvarmning Gasflare, som bruges til afbrænding af overskud af biogas, i tilfælde af at gas ikke kan afsættes. Fra kilderne udledes følgende stoffer: Afkast fra biofilter: Lugt Afkast fra gaskedel: NO X (nitrogenoxider) Gasflare: H 2S (svovlbrinte) og SO 2 (svovldioxid). På basis af de beregnede emissioner er der foretaget en beregning af de nødvendige afkasthøjder for at overholde de maksimalt tilladte koncentrationer i omgivelserne. Der er herudover er der foretaget en beregning af kvælstofdepositionen i udvalgte naturområder omkring anlægget. 2 METODE Emissionen af lugt, NO x, SO 2 og H 2S beregnes på basis af oplyste driftsdata og emissionsgrænseværdier. Den nødvendige afkasthøjde for overholdelse af gældende grænseværdier for forureningsbidrag i omgivelserne (immissionskoncentrationsbidraget) beregnes ved brug af OML (Operationelle Meteorologiske Luftkvalitetsmodeller). Tørdepositionen af kvælstof beregnes ved hjælp af OML ud fra årsmiddelværdierne af NO X og NH 3. Herudover beregnes for NH 3 en våddeposition, da dette stof også udvaskes med regnen. Begge typer af depositioner beregnes iht. metode beskrevet i notat fra DCE (Nationalt Center for Miljø og Energi) /1/.

4 Side 3 3 ANVENDTE DATA De anvendte data, som er oplyst af Xergi, er vist i Tabel 3.1. Tabel 3.1: Anvendte data Parameter Generelle oplysninger Bygningshøjder Biomasse kapacitet Produceret mængde biogas Sammensætning af den producerede biogas, før rensning Sammensætning af den producerede biogas, efter rensning Værdi Procesbygningen er 15 meter på højeste punkt (rygning). Reaktortankene (de høje ståltanke) er 25 meter til det flade område på toppen, hvor omrøreren er fastgjort. De lave betontanke med PVC overdækning er ca. 15 meter høje tons/år 39,5 mio. m 3 biogas/år. Det modsvarer en produktion på ca m 3 /h. Før rensning: % CH % CO ppm H 2S % CH % CO ppm H 2S Der er regnet med en gennemsnitlig sammensætning på: Herudover op til 2 % rest O 2 samt N 2 58 % CH 4 42 % CO ppm H 2S Densitet for metan 0,72 kg/nm 3 Densitet for biogas (58% CH 4) Biofilter Forventet rensningsgrad for biofiltret Forventede kvælstofforbindelser udledt fra biofiltret 1,25 kg/nm 3 90 % Ammoniak, NH 3 Luftkapacitet for biofilteret Nm 3 /h Anvendt diameter for biofilterafkast Gaskedel Maksimal indfyret effekt Brændsel Anvendt diameter for gaskedelafkast Gasfakler Rensning af gas før fakkel Estimeret forbrændingseffektivitet for fakkel 1,5 m 4 MW Indkøbt naturgas samt mulighed for renset biogas 0,5 m Normalt føres gassen kun til fakkel efter rensning, men hvis gasrenser er ude af drift kan der manuelt laves en omkobling så ikke renset gas kan afbrændes %

5 Side 4 Estimeret forbrændingstemperatur i fakkel Anvendt diameter for røggasåbning I fakkel. 700 C 1,5 m 3.1 Forudsætninger for OML-beregning Spredningen fra et afkast og hermed koncentrationen af forurenende stoffer i omgivelserne hænger meget sammen med den lokale topografi, herunder skærmningseffekt af bygninger tæt på skorstenen. Terrænhøjderne er fastlagt ud fra kotekort for området. Koterne er angivet i relative tal, hvor kote 48 svarer til kote 0 i beregningerne. For beregninger tæt på anlægget er terrænet regnet som værende fladt (op til 400 m). For beregninger længere væk fra anlægget er der anvendt terrænkoter og en maksimal terrænhældning på 6 grader. Den endelige placering af de enkelte komponenters på grunden er endnu ikke fastlagt, men der er regnet med placeringen vist på Figur 1. Der er regnet med en bygningshøjde på 15 m for procesbygningen, 25 m for reaktortankene og 15 m for de lave betontanke. Selve området er betragtet som landområde med en ruhedslængde på værdien 0,1. Ved beregning af koncentrationerne i omgivelserne skal der altid beregnes i standardhøjden 1,5 m over terræn. Herudover skal der, hvis der er bebyggelse i større højder, regnes i de højder, hvor der kan opholde sig mennesker i boliger og kontorer. Det anses ikke sandsynligt, at der i området vil blive bygget i større højde end i ét plan. Der regnes derfor kun i højden 1,5 m over terræn. Figur 1: Oversigtkort over anlægget. Afkast er markeret med rød.

6 Side 5 4 BIOFILTER Lugtemissionen fra biofiltret er endnu ikke kendt. Der er i nærværende beregninger derfor anvendt erfaringsdata fra et andet, større biogasanlæg. Kapaciteten af dette biogasanlæg er tons biomasse/år og der produceres ca. 68 mio. m 3 biogas/år. Når dette sammenlignes med Videbæk biogasanlæg giver det en korrektionsfaktor på 0,58-0,80 alt afhængig af, om der regnes ud fra mængden af biomasse eller den producerede gasmængde. I nærværende beregninger er der anvendt en korrektionsfaktor på 0,69 (gennemsnitsværdi). Fra referenceanlægget er der ved 90 % lugtrensning en lugtemission efter filter på LE/sek. (lugtenheder/sek., data oprindeligt hidrørende fra miljøgodkendelsen for Maarbjerg Bioenergianlæg, november 2008). Ved anvendelse af korrektionsfaktoren på 0,69 giver det en lugtemission for nærværende anlæg på LE/sek. Der kan herefter beregnes følgende kildestyrke, Q: Q = LE/sek. x sqrt(60) / 10 6 = 0,3245 MLE/sek. = ca. 0,32 MLE/sek. For beregning af kildestyrkerne henvises til forklaringen i faktaboks. Faktaboks OML-Multi kan som udgangspunkt ikke regne på lugtemissioner/immissionskoncentrationer. Dette skyldes, at resultaterne fra OML-Multi gives som timemiddelværdier, og at grænseværdierne for lugt er givet som minutmiddelværdier. Omregning fra timebasis til minutbasis foretages ved at gange kildestyrken med kvadratroden af 60 (=60 min./1 min). Herudover korrigeres der for forskellen i anvendte enheder mellem modellens input- og outputdata. Som standard inddateres i g/sek. og med outputtet i µg/m 3. Dette betyder, at der er en faktor 10 6 mellem enheden for input og output. Når der regnes på lugt, er både input og output i enheden LE (Lugtenheder). For at resultatet fra OML skal kunne sammenlignes med grænseværdien i LE/m 3, divideres derfor med Grænseværdi For boligområder er der normalt krav om overholdelse af en koncentration på maksimalt 5 LE/m 3 (Lugtenheder pr. kubikmeter) i omgivelserne. Grænseværdien er en 1-minuts middelværdi, 99 % fraktil på månedsbais. For industriområder er der tradition for at anvende en grænseværdi på 10 LE/m 3 For åbent land er der tradition for at anvende en grænseværdi på LE/m 3. Det er oplyst, at der for nærværende anlæg er givet accept af en grænseværdi på 10 LE/m OML-beregning Det antages, at temperaturen af luften fra biofiltret er 20 C. Inddata til OML-beregningen er vist i Tabel 4.1 og Tabel 4.2. Centrum for beregningerne er placeret samme sted som kilden, i punktet (-26,7).

7 Side 6 Det er antaget, at der anvendes en tyndvægget stålskorsten. Indre og ydre diameter er derfor sat til samme værdi, 1,5 m. Tabel 4.1: Primære inddata til OML-beregning for biofilter Afkast X Y Z HS T V Di Dy HB QLugt Biofilter ,5 1,5 15 0,32 Forklaring til Tabel 4.1 Nr. Kildens nr. i OML-logfilen Kilde navn Det navn for kilden, som virksomheden anvender X X-koordinat i meter, hvor X er østlig retning Y Y-koordinat i meter, hvor Y er nordlig retning Z Z-koordinat i meter, relativ kote for placering af skorstenen Hs Skorstenens højde over terræn, m T Temperatur i grader Kelvin V Volumenflow fra afkast, Nm 3 /h (normalkubikmeter/time, dvs. ved 0 o C) Di Indre diameter af afkast i meter Dy Ydre diameter af afkast i meter HB Generel bygningshøjde for skorstenens placering Q Kildestyrken i MLE/sek. Inddateres i OML i g/sek. Tabel 4.2: Øvrige inddata til OML-beregning. Parameter Værdi(er) Begrundelse Receptornet m i spring af m Den korteste afstand til skel fra beregningscentrum er 60 m. Receptornettet er valgt, således at maksimum for immissionskoncentrationsbidraget (99 %-fraktil) ligger inden for intervallet, men uden for skel, og afstanden mellem ringene er lagt således, at der ikke mellem ringene vil forekomme værdier, som i nogen betydende grad overskrider de fundne værdier. Terrænhøjder 0 Da maksimum findes meget tæt på biogas anlægget. Terrænhældning 0 grader Den maksimale terrænhældning er bestemt ud fra kotekort. Ruhedslængde 0,1 Ruhedslængde fastlægges ud fra: 0,1 = fladt landområde 0,3 = byområde 0,5 = tæt bebyggelse 1,0 = storby med højhuse Receptorhøjder 1,5 m Der er regnet i højden 1,5 m over terræn. 4.3 Resultater Den nødvendige afkasthøjde for at overholde grænseværdien for lugt på 10 LE/m 3 er vist i Tabel 4.3. OML-logfil ses i bilag 1. Tabel 4.3: Resultater fra OML-beregning af nødvendig afkasthøjde for biofilter. Afkast fra Nødvendig afkasthøjde Maksimalt lugtbidrag ved denne højde Afstand Biofilter 40 m 9,78 LE/m m

8 Side 7 5 GASKEDEL Der er regnet med en gaskedel med en maksimal indfyret effekt på 4 MW. Emissionskravene for en kedel af denne størrelse er iht. Miljøstyrelsens Luftvejledning /2/ på 65 mg NO X/Nm 3 røggas. Kedlen vil kunne blive drevet både med indkøbt naturgas og den producerede biogas. Da energiindholdet i biogas forventes at være lidt lavere end energiindholdet i naturgas er der regnet på begge situationer. For fyring med naturgas er emissionen af NO 2 erfaringsmæssigt dimensionsgivende. For fyring med biogas kan både emissionen af NO 2 og SO 2 være dimensionsgivende. Dette undersøges ved at beregne emissionen af begge stoffer. Herefter kan den dimensionsgivende stof fastlægges ud fra spredningsfaktorerne (se faktaboks). Faktaboks Spredningsfaktoren, S, er defineret som kildestyrken, G, i mg/s af det pågældende stof divideret med B-værdien i mg/m 3 for det samme stof. Formel 4 fra Luftvejledningen: S[ G[ ] ] = B-værdi[ ] S har dimensionen m 3 /s og er udtryk for den luftmængde, som afkastet hvert sekund skal opblandes jævnt med for at blive fortyndet til B-værdien. Hvis spredningsfaktoren er mindre end 250 m 3 /s, skal afkastet blot føres 1 meter overtag og være opadrettet, så der kan ske fri fortynding Naturgas Først beregnes brændselsforbruget. Den nedre brændværdi for naturgas er ca. 48,6 MJ/kg. Indfyret energi i 1 time = 4 MW x 1 h = 4 MWh 1 MWh = 3600 MJ 4 MWh = 4 [MW] x 3600 [MJ/MW] = MJ Naturgasforbrug = [MJ/h]/(48,6 [MJ/kg]) = 296,3 kg/h I luftvejledningen er der angivet to formler til beregning af den dannede røggasmængde ud fra brændselsforbruget. Formel 9 bergener mængden af tør røggas og formel 10 bergener mængden af våd røggas. Begge formler er siden udgivelsen af luftvejledningen blevet revideret af Reflab. De reviderede formler er: Formel 9: %O 2 Nm 3 tør røggas pr. kg naturgas 245 Formel 10: 2,57 + Nm 3 våd røggas pr. kg naturgas 21 %O 2

9 Side Biogas Der er regnet med 10 % ilt, da grænseværdien for NO X er givet ved denne iltprocent. Tør røggasmængde ved 10 % ilt: 296,3 x 243 / (21-10) = Nm 3 Våd røggasmængde ved 10 % ilt: 296,3 x (2, / (21-10)) = Nm 3 NO X-emissionen kan herefter beregnes som følger: x 65 = mg/time = 118 mg/sek. = 0,118 g/sek. Det antages normalt, at maksimalt 50 % af NO X foreligger som NO 2 i receptorpunkterne. Det betyder, at inddata til OML for beregningen er på 0,5 x 0,118 = 0,0591 g/sek. B-værdien for NO 2 er 0,125 mg/m 3. Spredningsfaktoren for NO 2 bliver da 59,1 mg/sek. / 0,125 mg/m 3 = 473 m 3 /sek. Det vurderes, at den rensede biogas har et energiindhold, som kan sammenlignes med naturgas. Da biogassen ikke indeholder brint, vil brændværdien givet være lidt mindre. Den nedre brændværdi for naturgas er ca. 39 MJ/Nm 3. For nærværende beregninger antages det, at brændværdien for den oprensede biogas er på 35 MJ/Nm 3. Det antages samtidig, at der kan regnes med en massefylde for den opgraderede biogas på 0,82 kg/m 3. Indfyret energi i 1 time = 4 MW x 1 hr = 4 MWh 1 MWh = 3600 MJ 4 MWh = 4 [MW] x 3600 [MJ/MW] = MJ Biogasforbrug = [MJ/h]/(35 [MJ/Nm 3 ]) = 411,4 Nm 3 /h = 411,4 [Nm 3 /h] x 0,82 [kg/nm 3 ] = 337,4 kg/time Ved forbrænding af 1 kg naturgas dannes der iht. Luftvejledningen de i afsnit viste røggasmængder (formel 9 og formel 10). Det er antaget at mængden af røggas er den samme for biogas. Der er regnet med 10 % ilt da grænseværdien for NO X er givet ved denne iltprocent. Tør røggasmængde ved 10 % ilt: 337,4 x 243 / (21-10) = ca Nm 3 Fugtig røggasmængde ved 10 % ilt: 337,4 x (2,57 + (245 / (21-10)) = ca Nm 3 NO X-emissionen kan herefter beregnes som følger: 7450 x 65 = mg/time = 135 mg/sek. = 0,135 g/sek. Det antages normalt, at maksimalt 50 % af NO X foreligger som NO 2 i receptorpunkterne.

10 Side 9 Det betyder, at inddata til OML for beregningen er på 0,5 x 0,135 = 0,0675 g/sek. B-værdien for NO 2 er 0,125 mg/m 3. Spredningsfaktoren for NO 2 bliver da 67,5 mg/sek. / 0,125 mg/m 3 = 540 m 3 /sek. Emissionen af SO 2 beregnes ud fra forbruget af biogas og den forventede koncentration. Det forventes at koncentrationen af H 2S er ca. 250 ppm som svarer til ca. 375 mg/nm 3. Ved et forbrug på 411 Nm 3 /h bliver det til følgende mængde H 2S: 375 mg/nm 3 * 411 Nm 3 /h = mg/h = 42,81 mg/sek. Dette omregnes til SO 2 ved at dividere med molarmassen af H 2S og gange med molarmassen af SO 2: 42,81 mg/sek. * 64,07 / 34,08 = 80,49 mg/sek. B-værdien for SO 2 er 0,250 mg/m 3 og spredningsfaktoren bliver da: 80,49 mg/sek. / 0,250 mg/m 3 = 322 m 3 /sek. Da spredningsfaktoren for NO 2 er større end spredningsfaktoren for SO 2 er det dimensionerende stof NO 2. Der er derfor kun udført OML-beregning for dette stof. 5.2 OML-beregninger Det antages, at der anvendes en kondenserende kedel med en røggastemperatur på ca. 80 C. Inddata til OML-beregningen er vist i Tabel 5.1 og Tabel 5.2. Tabel 5.1: Primære inddata til OML-beregning for gaskedlen. Afkast X Y Z HS T V Di Dy HB QNOx Kedel N-gas ,5 0,5 15 0,0591 Kedel Biogas ,5 0,5 15 0,0675 Forklaring til Tabel 5.1 Nr. Kildens nr. i OML-logfilen Kilde navn Det navn for kilden, som virksomheden anvender X X-koordinat i meter, hvor X er østlig retning Y Y-koordinat i meter, hvor Y er nordlig retning Z Z-koordinat i meter, relativ kote for placering af skorstenen Hs Skorstenens højde over terræn, m T Temperatur i grader Kelvin V Volumenflow fra afkast, Nm 3 /h (normalkubikmeter/time, dvs. ved 0 o C) Di Indre diameter af afkast i meter Dy Ydre diameter af afkast i meter HB Generel bygningshøjde for skorstenens placering Q Kildestyrken i g/sek.

11 Side 10 Tabel 5.2: Øvrige inddata til OML-beregning. Parameter Værdi(er) Begrundelse Receptornet m i spring af m Receptornettet er valgt, således at maksimum for immissionskoncentrationsbidraget (99 %-fraktil) ligger inden for intervallet, og afstanden mellem ringene er lagt således, at der ikke mellem ringene vil forekomme værdier, som i nogen betydende grad overskrider de fundne værdier. Terrænhøjder 0 Da maksimum findes meget tæt på biogas anlægget. Terrænhældning 0 grader Den maksimale terrænhældning er bestemt ud fra kotekort. Ruhedslængde 0,1 Ruhedslængde fastlægges ud fra: 0,1 = fladt landområde 0,3 = byområde 0,5 = tæt bebyggelse 1,0 = storby med højhuse Receptorhøjder 1,5 m Der er regnet i højden 1,5 m over terræn. 5.3 Resultater De nødvendige skorstenshøjder for at overholde B-værdien ved fyring med hhv. naturgas og biogas er vist i Tabel 5.3. Der er ikke regnet på skorstenshøjder lavere end 15 m (svarende til kip for procesbygningen). Tabel 5.3: Resultater fra OML-beregningen for gaskedlen. Brændsel Nødvendig afkasthøjde Maksimalt immissionskoncentrationsbidrag ved denne højde Naturgas 15 65, Biogas 15 73, B-værdi 6 GASFAKKEL Det forventes at etablere to gasfakler på Videbæk biogasanlæg til afbrænding af den producerede gas i tilfælde af, at gassen ikke kan afsættes. Da den dannede biogas indeholder en del svovlbrinte (H 2S) som delvis omdannes til svovldioxid (SO 2) ved forbrænding, er det nødvendigt at faklerne har en vis højde for at overholde B- værdierne for H 2S og SO 2. Da den endelige konfiguration og antal af fakler endnu ikke er fastlagt, er der i nærværende beregninger kun regnet på én fakkel. Såfremt der etableres mere end én fakkel vil emissionerne fordeles og derved resultere i en større spredning. Det er derfor vurderet, at beregningerne er gennemført konservativt.

12 Side 11 Der er anvendt følgende antagelser i beregningen af den nødvendige højde: En maksimal H 2S-koncentration inden H 2S-fjernelse på 3000 ppm En maksimal H 2S-koncentration efter H 2S-fjernelsen på 250 ppm At faklen har en forbrændingseffektivitet for H 2S på mellem 90 og 99 % At temperaturen i fakkel er 700 grader. At bygninger og tanke placeres som vist på Figur 1 Der produceres ca m 3 biogas i timen. Biogassen indeholder ca ppm H 2S før rensning og ca. 250 ppm efter. Beregningsresultaterne for begge situationer er vist til sidst i Tabel 6.1. Beregning for urenset biogas Et indhold på 3000 ppm svovlbrinte svarer til 0,30 %. Det svarer til, at der i 1 m 3 biogas er 3,0 liter svovlbrinte. Molvægten af svovlbrinte er 34 g/mol. Et mol af et stof fylder på gasform ca. 24 liter ved ca. 20 C. Koncentrationen på 0,30 % kan omregnes til mg/m 3, som følger. 3,0 liter x 34 g/mol x (1000 mg/g) / (24 liter/mol) = 4250 mg/m 3 Der kan beregnes følgende emission af svovlbrinte ved en svovlbrintekoncentration på 4250 mg/m 3 i biogassen: 4250 mg/m 3 x 4510 m 3 /h / 3600 (sek./h) = 5324 mg/sek. = ca. 5,3 g/sek. Når svovlbrinten afbrændes, omdannes den til svovldioxid i følgende reaktion: 2 H 2S + 3 O 2 2 H 2O + 2 SO 2 Det ses, at forbrænding af et molekyle H 2S danner et molekyle SO 2 Der er følgende molvægte: H 2S: 34 g/mol SO 2: 64 g/mol Ved antagelse om fuld forbrænding dannes følgende mængde af SO 2 ved en svovlbrinteemission på 5,3 g/sek. 5,3 g/sek. x 64/34 = 10,0 g/sek. Tabel 6.1: Beregningsresultater for emissionen fra gasfakkel. Situation H 2S-koncentration H 2S-emission SO 2-emission ved 100% forbrænding Urenset biogas 4250 mg/m 3 5,3 g/sek. 10,0 g/sek. Renset biogas 354 mg/m 3 0,44 g/sek. 0,84 g/sek.

13 Side 12 En flare kan ikke forventes at afbrænde den udledte svovlbrinte fuldstændigt. Effektiviteten i en flare forventes at ligge i intervallet %. Kildestyrkerne af hhv. H 2S og SO 2 ved forskellige forbrændingseffektiviteter er vist i Tabel 6.2. Tabel 6.2: Oversigt over kildestyrker af H2S og SO2 fra fakler med forskellige forbrændingseffektiviteter. Forbrændingseffektivitet i % Urenset biogas Renset biogas H 2S [g/sek.] SO 2 [g/sek.] H 2S [g/sek.] SO 2 [g/sek.] 90 0,53 9,00 0,044 0, ,42 9,20 0,035 0, ,27 9,50 0,022 0, ,16 9,70 0,013 0, ,05 9,90 0,004 0,83 For at finde hvilket stof, der er dimensionerende for afkasthøjden, er spredningsfaktorerne beregnet (se faktaboks i afsnit 5). Spredningsfaktorerne er vist i Tabel 6.3. Det kan her ses, at H 2S har den største spredningsfaktor for alle forbrændingseffektiviteter. Den nødvendige afkasthøjde for faklerne er derfor baseret på emissionen af dette stof. Tabel 6.3: Spredningsfaktorer for H2S og SO2. Forbrændingseffektivitet i % Urenset biogas Renset biogas H 2S [m 3 /sek.] SO 2 [m 3 /sek.] H 2S [m 3 /sek.] SO 2 [m 3 /sek.] Røggasvolumen Mængden af methan, der ledes til gasfaklen, udgør 0,58 x 4510 Nm 3 /h = ca Nm 3 /time. Det svarer til ca x 0,72 = 1883 kg/time. Mængden af CO 2, der ledes til gasfaklen, udgør 0,42 x 4510 = ca Nm 3 /time. Der er regnet med en iltprocent på 15 i røggassen. Den samlede fugtige røggasmængde ved 15 % ilt kan beregnes, som følger: x (2,57 + (245 / (21-15)) = Nm 3 /time = 32,06 Nm 3 /sek. 6.2 OML-beregning Det antages, røggastemperaturen er ca. 700 C. Der er regnet med en indre og ydre diameter på 1,5 m. Inddata til OML-beregningen er vist i Tabel 6.4 og Tabel 6.5.

14 Side 13 Tabel 6.4: Primære inddata til OML-beregning for gaskedlen. Afkast X Y Z HS T V Di Dy HB QH2S Flare * ,06 1,5 1,5 15 ** * Se Tabel 6.6 for de beregnede fakkelhøjder ** Se Tabel 6.2 for kildestyrker Forklaring til Tabel 6.4 Nr. Kildens nr. i OML-logfilen Kilde navn Det navn for kilden, som virksomheden anvender X X-koordinat i meter, hvor X er østlig retning Y Y-koordinat i meter, hvor Y er nordlig retning Z Z-koordinat i meter, relativ kote for placering af skorstenen Hs Skorstenens højde over terræn, m T Temperatur i grader Kelvin V Volumenflow fra afkast, Nm 3 /sek. (normalkubikmeter/sekund, dvs. ved 0 o C) Di Indre diameter af afkast i meter Dy Ydre diameter af afkast i meter HB Generel bygningshøjde for skorstenens placering Q Kildestyrken i g/sek. Tabel 6.5: Øvrige inddata til OML-beregning. Parameter Værdi(er) Begrundelse Receptornet m i spring af 10m omkring maksimum bidraget Receptornettet er valgt, således at maksimum for immissionskoncentrationsbidraget (99 %-fraktil) ligger inden for intervallet, og afstanden mellem ringene er lagt således, at der ikke mellem ringene vil forekomme værdier, som i nogen betydende grad overskrider de fundne værdier. Den korteste afstand fra faklerne til skel er ca. 5 m. Der er dog ikke regnet på receptorpunkter nærmere end 10 m, da der er angivet en generel bygningshøjde og de beregnede værdier derfor er ens i en radius af to gange bygningshøjden omkring kilden. Terrænhøjder 0 Da den endelige højde ikke er kendt er disse beregninger udført uden terræneffekter. Terrænhældning 0 grader Da den endelige højde ikke er kendt er disse beregninger udført uden terræneffekter. Ruhedslængde 0,1 Ruhedslængde fastlægges ud fra: 0,1 = fladt landområde 0,3 = byområde 0,5 = tæt bebyggelse 1,0 = storby med højhuse Receptorhøjder 1,5 m Der er regnet i højden 1,5 m over terræn. 6.3 Resultater Tabel 6.6: Beregnede nødvendige afkasthøjder for gasfakkel for renset og urenset biogas Forbrændingseffektivitet i % Urenset biogas Nødvendig afkasthøjde [m] Immissionsbidrag [µg/m 3 ] Renset biogas Nødvendig afkasthøjde [m] Immissionsbidrag [µg/m 3 ] , , , ,67

15 Side , , , , , ,91 7 KVÆLSTOFDEPOSITION Størrelsen af kvælstofdepositionen beregnes ud fra emissionerne af kvælstofholdige stoffer fra virksomheden. Ud fra emissionerne beregnes årsmiddelkoncentrationen af stofferne i specifikke punkter i omgivelserne. Årsmiddelkoncentrationen kan herefter omregnes til deposition ved brug af depositionsfaktorer fra notat, DCE 2014 /1/. Der er to former for deposition; henholdsvis tørdeposition og våddeposition. Tørdepositionen foregår hele tiden, når røgfanen er i det pågældende område. I tilfælde af, at det også regner, vil der også kunne være en våddeposition, idet visse stoffer udvaskes fra røgfanen med regnen. Den samlede deposition udgøres af summen af tør- og våddepositionen. For nærværende beregning hidrører depositionen af kvælstof både fra NO X (nitrogenoxider fra gaskedlen) og fra kvælstofholdige stoffer fra afkastet fra biofiltret. Det er her antaget, at lugten fra biofiltret udgøres af ammoniak (NH 3). Det er en forsimplet antagelse, som dog vurderes at medføre en konservativ beregning af kvælstofdepositionen. For NH 3 er der regnet på både tør- og våddeposition. Der er kun regnet på tørdeposition for NO X, da dette stof kan regnes som uopløseligt i vand. Deposition af NO X For at beregne depositionen af rent kvælstof ud fra NO X korrigeres depositionsfaktorerne med forholdet mellem molvægten af N og molvægten af NO og NO 2. De anvendte depositionsfaktorer for NO og NO 2 er vist i Tabel 7.1. (Ref. 4). Her er også vist de beregnede værdier for depositionsfaktoren for N-andelen af de to stoffer. Tabel 7.1: Anvendte tørdepositionsfaktorer for hhv. NO og NO2 Stof Depositionsfaktor, for stof [cm/s] Depositionsfaktor, for stof [m/s] Molvægt, stof [g/mol] Depositionsfaktor, N-del af stof [m/sek.] NO 0,1 0, , NO 2 0,6 0, , Emissioner Det antages, at den primære emission af kvælstofholdige komponenter fra biofiltret vil udgøres af ammoniak. Ammoniakkoncentrationen kendes ikke. For at estimere ammoniakemissionen antages det derfor, at hele den emitterede lugt, som sendes til lugtrenseanlægget, består af ammoniak. Af afsnit 4 fremgår det, at den samlede lugtemission efter rensning udgør LE/sek. Ved en rensningseffektivitet på 90 % svarer det til en lugtemission på LE/sek. før rensning. En koncentration af ammoniak på 5 ppm (= 3 mg/m 3 ) har en tydelig stikkende lugt /3/.

16 Side 15 Det antages her, at 10 % heraf = 0,3 mg/m 3, hvilket i øvrigt svarer til B-værdien for ammoniak, svarer til 5 LE/m 3. Den samlede ammoniakudledning før lugtrensning udgør derfor: x 0,3 / 5 = ca mg/sek. Ammoniak absorberes meget effektivt i vandbaserede filtre, som f.eks. biofiltre, og det forventes, at ammoniak renses med en meget høj rensningsgrad. Der antages her en rensningsgrad for ammoniak på mindst 99 %. Udledningen af ammoniak udgør derfor: x 0,01 = 251 mg/sek. = 0,25 g/sek. Emissionen af NO X fra gaskedlen er i afsnit 5 beregnet til at udgøre 0,135 g/sek. (ved fyring med biogas). Emissionerne fra gasfaklerne er ikke medtaget i depositionsberegningerne da denne kun forekommer sjældent. 7.2 OML-beregning Tabel 7.2: Primære inddata til OML-beregning for kvælstofdeposition Afkast X Y Z HS T V Di Dy HB QNH3 QNOx Biofilter ,5 1,5 15 0,25 0 Kedel Biogas ,5 0, ,135 Forklaring til Tabel 7.2 Nr. Kildens nr. i OML-logfilen Kilde navn Det navn for kilden, som virksomheden anvender X X-koordinat i meter, hvor X er østlig retning Y Y-koordinat i meter, hvor Y er nordlig retning Z Z-koordinat i meter, relativ kote for placering af skorstenen Hs Skorstenens højde over terræn, m T Temperatur i grader Kelvin V Volumenflow fra afkast, Nm 3 /sek. (normalkubikmeter/sekund, dvs. ved 0 o C) Di Indre diameter af afkast i meter Dy Ydre diameter af afkast i meter HB Generel bygningshøjde for skorstenens placering Q Kildestyrken i g/sek. Tabel 7.3: Øvrige inddata til OML-beregning. Parameter Værdi(er) Begrundelse Receptornet Terrænhøjder Varierende Kotekort i vist i bilag. Receptornettet er valgt, ud fra de punkter hvor der ønskes beregning af deposition.

17 Side 16 Parameter Værdi(er) Begrundelse Terrænhældning 6 grader Den maksimale terrænhældning er bestemt ud fra kotekort. Ruhedslængde 0,1 Ruhedslængde fastlægges ud fra: 0,1 = fladt landområde 0,3 = byområde 0,5 = tæt bebyggelse 1,0 = storby med højhuse Receptorhøjder 1,5 m Der er regnet i højden 1,5 m over terræn. OML logfilen samt de resterende beregningstrin for depositionsberegningen er vist i Bilag Resultater Det skal generelt bemærkes, at de udførte beregninger for N-depositionen er meget usikre, idet indholdet af N-forbindelser i afkastluften fra det kommende anlæg i sagens natur endnu ikke er kendte. Tabel 7.4: Total kvælstofdeposition Punkt Deposition, naturtype vand [g/ha/år] Deposition, naturtype græs [g/ha/år] Deposition, naturtype skov [g/ha/år] KONKLUSION For at overholde de gældende grænseværdier skal afkastet fra biofilteret (ved en rensningseffektivitet på 90 %) være 40 m højt. For afkastet fra gaskedlen er grænseværdierne overholdt med stor margin ved en skorstenshøjde på 15 m. Den nødvendige højde for gasfaklen/faklerne er afhængig af forbrændingseffektiviteten og om der kan afbrændes både renset og urenset biogas. Højderne varierer mellem 16 og 45 m for forbrændingseffektiviteter mellem 90 og 99 %. Ud fra de beregnede afkasthøjder er kvælstofdepositionen i specifikke punkter i omgivelserne beregnet til at være mellem 0,05 og 0,19 kg/ha/år for vandområder, mellem 0,13 og 0,66 kg/ha/år for græsområder og mellem 0,24 og 1,2 kg/ha/år for skovområder.

18 Side 17 9 REFERENCER /1/ Anbefaling af metoder til estimering af tør- og våddeposition af gasser og partikler i relation til VVM, Notat fra DCE Nationalt center for Miljø og Energi, januar /2/ Luftvejledningen, Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 2, 2001 /3/

19 Side BILAG 1, BIOFILTER, OML Dato: 2016/03/10 OML-Multi PC-version /6.01 Side 1 Licens til Grontmij A/S, Granskoven 8, 2600 Glostrup C:\OML_Data\videbaek_biofilter.prj Meteorologiske spredningsberegninger er udført for følgende periode (lokal standard tid): Start af beregningen = kl. 1 Slut på beregningen (incl.) = kl. 24 Meteorologiske data er fra: Kastrup Koordinatsystem. Der er anvendt et x,y-koordinatsystem med x-akse mod øst (90 grader) og y-akse mod nord (0 grader). Enheden er meter. Systemet er fælles for receptorer og kilder. Origo kan fastlægges frit, fx. i skorstensfoden for den mest dominerende kilde eller som i UTM-systemet. Receptordata. Ruhedslængde, z0 = m Største terrænhældning = 0 grader Receptorerne er beliggende med 10 graders interval i 9 koncentriske cirkler med centrum x,y: -26., 7. og radierne (m): Alle terrænhøjder = 0.0 m. Alle receptorhøjder = 1.5 m. Alle overflader er typenr. = 2.

20 Side 19 Dato: 2016/03/10 OML-Multi PC-version /6.01 Side 2 Forkortelser benyttet for kildeparametrene: Nr...: Internt kildenummer ID...: Tekst til identificering af kilde X...: X-koordinat for kilde [m] Y...: Y-koordinat for kilde [m] Z...: Terrænkote for skorstensfod [m] HS...: Skorstenshøjde over terræn [m] T...: Temperatur af røggas [Kelvin]/[Celsius] VOL...: Volumenmængde af røggas [normal m3/sek] DSO...: Ydre diameter af skorstenstop [m] DSI...: Indre diameter af skorstenstop [m] HB...: Generel beregningsmæssig bygningshøjde [m] Qi...: Emission af stof nr. 'i' [gram/sek] Punktkilder Kildedata: Stof 1 Stof 2 Stof 3 Nr ID X Y Z HS T(C) VOL DSI DSO HB Q1 Q2 Q Tidsvariationer i emissionen fra punktkilder. Emissionerne fra de enkelte punktkilder er konstant. Afledte kildeparametre: Kilde nr. Vertikal røggashastighed Buoyancy flux (termisk løft) m/s (omtrentlig) m4/s Retningsafhængige bygningsdata (kun retninger med bygningshøjde større end nul er medtaget). Kilde nr. 1: Retning Højde[m] Afstand[m]

21 Side 20 Dato: 2016/03/10 OML-Multi PC-version /6.01 Side 3 Side til advarsler. ***************** ADVARSEL **************** ADVARSEL FRA OML-MULTI: Mindst en receptor er placeret tæt på en bygning i dennes indflydelsesområde. Fundet første gang for receptor nr. 10 og en bygning beskrevet i forbindelse med kilde nr. 1. Resultater fra sådanne receptorer er behæftet med betydelig usikkerhed.

22 Side 21 Dato: 2016/03/10 OML-Multi PC-version /6.01 Side 4 Stof 1 Periode: Maksima af månedlige 99%-fraktiler (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader) Maksimum= 9.78 i afstand 180 m og retning 190 grader i måned 8.

23 Side BILAG 2, GASKEDEL, OML Dato: 2016/03/10 OML-Multi PC-version /6.01 Side 1 Licens til Grontmij A/S, Granskoven 8, 2600 Glostrup C:\OML_Data\videbaek_kedel.prj Meteorologiske spredningsberegninger er udført for følgende periode (lokal standard tid): Start af beregningen = kl. 1 Slut på beregningen (incl.) = kl. 24 Meteorologiske data er fra: Kastrup Koordinatsystem. Der er anvendt et x,y-koordinatsystem med x-akse mod øst (90 grader) og y-akse mod nord (0 grader). Enheden er meter. Systemet er fælles for receptorer og kilder. Origo kan fastlægges frit, fx. i skorstensfoden for den mest dominerende kilde eller som i UTM-systemet. Receptordata. Ruhedslængde, z0 = m Største terrænhældning = 0 grader Receptorerne er beliggende med 10 graders interval i 10 koncentriske cirkler med centrum x,y: 0., 0. og radierne (m): Alle terrænhøjder = 0.0 m. Alle receptorhøjder = 1.5 m. Alle overflader er typenr. = 2.

24 Side 23 Dato: 2016/03/10 OML-Multi PC-version /6.01 Side 2 Forkortelser benyttet for kildeparametrene: Nr...: Internt kildenummer ID...: Tekst til identificering af kilde X...: X-koordinat for kilde [m] Y...: Y-koordinat for kilde [m] Z...: Terrænkote for skorstensfod [m] HS...: Skorstenshøjde over terræn [m] T...: Temperatur af røggas [Kelvin]/[Celsius] VOL...: Volumenmængde af røggas [normal m3/sek] DSO...: Ydre diameter af skorstenstop [m] DSI...: Indre diameter af skorstenstop [m] HB...: Generel beregningsmæssig bygningshøjde [m] Qi...: Emission af stof nr. 'i' [gram/sek] Punktkilder Kildedata: N-gas Biogas Stof 3 Nr ID X Y Z HS T(C) VOL DSI DSO HB Q1 Q2 Q3 1 Kedel_N Kedel_B Tidsvariationer i emissionen fra punktkilder. Emissionerne fra de enkelte punktkilder er konstant. Afledte kildeparametre: Kilde nr. Vertikal røggashastighed Buoyancy flux (termisk løft) m/s (omtrentlig) m4/s Retningsafhængige bygningsdata (kun retninger med bygningshøjde større end nul er medtaget). Kilde nr. 1: Retning Højde[m] Afstand[m] Kilde nr. 2: Retning Højde[m] Afstand[m]

25 Side 24 Dato: 2016/03/10 OML-Multi PC-version /6.01 Side 3 Side til advarsler. ***************** ADVARSEL **************** ADVARSEL FRA OML-MULTI: Mindst en receptor er placeret tæt på en bygning i dennes indflydelsesområde. Fundet første gang for receptor nr. 1 og en bygning beskrevet i forbindelse med kilde nr. 1. Resultater fra sådanne receptorer er behæftet med betydelig usikkerhed.

26 Side 25 Dato: 2016/03/10 OML-Multi PC-version /6.01 Side 4 N-gas Periode: Maksima af månedlige 99%-fraktiler (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader) Maksimum= i afstand 20 m og retning 200 grader i måned 3.

27 Side 26 Dato: 2016/03/10 OML-Multi PC-version /6.01 Side 5 Biogas Periode: Maksima af månedlige 99%-fraktiler (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader) Maksimum= i afstand 20 m og retning 200 grader i måned 3.

28 Side BILAG 3, GASFAKKEL OML, % forbrænding, urenset biogas Dato: 2016/03/14 OML-Multi PC-version /6.01 Side 1 Licens til Grontmij A/S, Granskoven 8, 2600 Glostrup C:\OML_Data\videbaek_fakkel_90u.prj Meteorologiske spredningsberegninger er udført for følgende periode (lokal standard tid): Start af beregningen = kl. 1 Slut på beregningen (incl.) = kl. 24 Meteorologiske data er fra: Kastrup Koordinatsystem. Der er anvendt et x,y-koordinatsystem med x-akse mod øst (90 grader) og y-akse mod nord (0 grader). Enheden er meter. Systemet er fælles for receptorer og kilder. Origo kan fastlægges frit, fx. i skorstensfoden for den mest dominerende kilde eller som i UTM-systemet. Receptordata. Ruhedslængde, z0 = m Største terrænhældning = 0 grader Receptorerne er beliggende med 10 graders interval i 14 koncentriske cirkler med centrum x,y: 135., -48. og radierne (m): Alle terrænhøjder = 0.0 m. Alle receptorhøjder = 1.5 m. Alle overflader er typenr. = 2.

29 Side 28 Dato: 2016/03/14 OML-Multi PC-version /6.01 Side 2 Forkortelser benyttet for kildeparametrene: Nr...: Internt kildenummer ID...: Tekst til identificering af kilde X...: X-koordinat for kilde [m] Y...: Y-koordinat for kilde [m] Z...: Terrænkote for skorstensfod [m] HS...: Skorstenshøjde over terræn [m] T...: Temperatur af røggas [Kelvin]/[Celsius] VOL...: Volumenmængde af røggas [normal m3/sek] DSO...: Ydre diameter af skorstenstop [m] DSI...: Indre diameter af skorstenstop [m] HB...: Generel beregningsmæssig bygningshøjde [m] Qi...: Emission af stof nr. 'i' [gram/sek] Punktkilder Kildedata: Stof 1 Stof 2 Stof 3 Nr ID X Y Z HS T(C) VOL DSI DSO HB Q1 Q2 Q Tidsvariationer i emissionen fra punktkilder. Emissionerne fra de enkelte punktkilder er konstant. Afledte kildeparametre: Kilde nr. Vertikal røggashastighed Buoyancy flux (termisk løft) m/s (omtrentlig) m4/s Der er ingen retningsafhængige bygningsdata. ***************** ADVARSEL **************** ADVARSEL FRA OML-MULTI: Gas hastighed= 64.7 > 30 m/s for kilde nr. 1

30 Side 29 Dato: 2016/03/14 OML-Multi PC-version /6.01 Side 3 Side til advarsler. ***************** ADVARSEL **************** ADVARSEL FRA OML-MULTI: Mindst en receptor er placeret tæt på en bygning i dennes indflydelsesområde. Fundet første gang for receptor nr. 1 og en bygning beskrevet i forbindelse med kilde nr. 1. Resultater fra sådanne receptorer er behæftet med betydelig usikkerhed.

31 Side 30 Dato: 2016/03/14 OML-Multi PC-version /6.01 Side 4 Stof 1 Periode: Maksima af månedlige 99%-fraktiler (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader) Maksimum= 0.94 i afstand 1020 m og retning 100 grader i måned 1.

32 Side % forbrænding, renset biogas Dato: 2016/03/14 OML-Multi PC-version /6.01 Side 1 Licens til Grontmij A/S, Granskoven 8, 2600 Glostrup C:\OML_Data\videbaek_fakkel_90r.prj Meteorologiske spredningsberegninger er udført for følgende periode (lokal standard tid): Start af beregningen = kl. 1 Slut på beregningen (incl.) = kl. 24 Meteorologiske data er fra: Kastrup Koordinatsystem. Der er anvendt et x,y-koordinatsystem med x-akse mod øst (90 grader) og y-akse mod nord (0 grader). Enheden er meter. Systemet er fælles for receptorer og kilder. Origo kan fastlægges frit, fx. i skorstensfoden for den mest dominerende kilde eller som i UTM-systemet. Receptordata. Ruhedslængde, z0 = m Største terrænhældning = 0 grader Receptorerne er beliggende med 10 graders interval i 7 koncentriske cirkler med centrum x,y: 135., -48. og radierne (m): Alle terrænhøjder = 0.0 m. Alle receptorhøjder = 1.5 m. Alle overflader er typenr. = 2.

33 Side 32 Dato: 2016/03/14 OML-Multi PC-version /6.01 Side 2 Forkortelser benyttet for kildeparametrene: Nr...: Internt kildenummer ID...: Tekst til identificering af kilde X...: X-koordinat for kilde [m] Y...: Y-koordinat for kilde [m] Z...: Terrænkote for skorstensfod [m] HS...: Skorstenshøjde over terræn [m] T...: Temperatur af røggas [Kelvin]/[Celsius] VOL...: Volumenmængde af røggas [normal m3/sek] DSO...: Ydre diameter af skorstenstop [m] DSI...: Indre diameter af skorstenstop [m] HB...: Generel beregningsmæssig bygningshøjde [m] Qi...: Emission af stof nr. 'i' [gram/sek] Punktkilder Kildedata: Stof 1 Stof 2 Stof 3 Nr ID X Y Z HS T(C) VOL DSI DSO HB Q1 Q2 Q Tidsvariationer i emissionen fra punktkilder. Emissionerne fra de enkelte punktkilder er konstant. Afledte kildeparametre: Kilde nr. Vertikal røggashastighed Buoyancy flux (termisk løft) m/s (omtrentlig) m4/s Der er ingen retningsafhængige bygningsdata. ***************** ADVARSEL **************** ADVARSEL FRA OML-MULTI: Gas hastighed= 64.7 > 30 m/s for kilde nr. 1

34 Side 33 Dato: 2016/03/14 OML-Multi PC-version /6.01 Side 3 Side til advarsler. ***************** ADVARSEL **************** ADVARSEL FRA OML-MULTI: Mindst en receptor er placeret tæt på en bygning i dennes indflydelsesområde. Fundet første gang for receptor nr. 1 og en bygning beskrevet i forbindelse med kilde nr. 1. Resultater fra sådanne receptorer er behæftet med betydelig usikkerhed.

35 Side 34 Dato: 2016/03/14 OML-Multi PC-version /6.01 Side 4 Stof 1 Periode: Maksima af månedlige 99%-fraktiler (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader) Maksimum= 0.85 i afstand 10 m og retning 270 grader i måned 10.

36 Side % forbrænding, urenset biogas Dato: 2016/03/14 OML-Multi PC-version /6.01 Side 1 Licens til Grontmij A/S, Granskoven 8, 2600 Glostrup C:\OML_Data\videbaek_fakkel_92u.prj Meteorologiske spredningsberegninger er udført for følgende periode (lokal standard tid): Start af beregningen = kl. 1 Slut på beregningen (incl.) = kl. 24 Meteorologiske data er fra: Kastrup Koordinatsystem. Der er anvendt et x,y-koordinatsystem med x-akse mod øst (90 grader) og y-akse mod nord (0 grader). Enheden er meter. Systemet er fælles for receptorer og kilder. Origo kan fastlægges frit, fx. i skorstensfoden for den mest dominerende kilde eller som i UTM-systemet. Receptordata. Ruhedslængde, z0 = m Største terrænhældning = 0 grader Receptorerne er beliggende med 10 graders interval i 12 koncentriske cirkler med centrum x,y: 135., -48. og radierne (m): Alle terrænhøjder = 0.0 m. Alle receptorhøjder = 1.5 m. Alle overflader er typenr. = 2.

37 Side 36 Dato: 2016/03/14 OML-Multi PC-version /6.01 Side 2 Forkortelser benyttet for kildeparametrene: Nr...: Internt kildenummer ID...: Tekst til identificering af kilde X...: X-koordinat for kilde [m] Y...: Y-koordinat for kilde [m] Z...: Terrænkote for skorstensfod [m] HS...: Skorstenshøjde over terræn [m] T...: Temperatur af røggas [Kelvin]/[Celsius] VOL...: Volumenmængde af røggas [normal m3/sek] DSO...: Ydre diameter af skorstenstop [m] DSI...: Indre diameter af skorstenstop [m] HB...: Generel beregningsmæssig bygningshøjde [m] Qi...: Emission af stof nr. 'i' [gram/sek] Punktkilder Kildedata: Stof 1 Stof 2 Stof 3 Nr ID X Y Z HS T(C) VOL DSI DSO HB Q1 Q2 Q Tidsvariationer i emissionen fra punktkilder. Emissionerne fra de enkelte punktkilder er konstant. Afledte kildeparametre: Kilde nr. Vertikal røggashastighed Buoyancy flux (termisk løft) m/s (omtrentlig) m4/s Der er ingen retningsafhængige bygningsdata. ***************** ADVARSEL **************** ADVARSEL FRA OML-MULTI: Gas hastighed= 64.7 > 30 m/s for kilde nr. 1

38 Side 37 Dato: 2016/03/14 OML-Multi PC-version /6.01 Side 3 Side til advarsler. ***************** ADVARSEL **************** ADVARSEL FRA OML-MULTI: Mindst en receptor er placeret tæt på en bygning i dennes indflydelsesområde. Fundet første gang for receptor nr. 1 og en bygning beskrevet i forbindelse med kilde nr. 1. Resultater fra sådanne receptorer er behæftet med betydelig usikkerhed.

39 Side 38 Dato: 2016/03/14 OML-Multi PC-version /6.01 Side 4 Stof 1 Periode: Maksima af månedlige 99%-fraktiler (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader) Maksimum= 0.94 i afstand 860 m og retning 270 grader i måned 10.

40 Side % forbrænding, renset biogas Dato: 2016/03/14 OML-Multi PC-version /6.01 Side 1 Licens til Grontmij A/S, Granskoven 8, 2600 Glostrup C:\OML_Data\videbaek_fakkel_90r.prj Meteorologiske spredningsberegninger er udført for følgende periode (lokal standard tid): Start af beregningen = kl. 1 Slut på beregningen (incl.) = kl. 24 Meteorologiske data er fra: Kastrup Koordinatsystem. Der er anvendt et x,y-koordinatsystem med x-akse mod øst (90 grader) og y-akse mod nord (0 grader). Enheden er meter. Systemet er fælles for receptorer og kilder. Origo kan fastlægges frit, fx. i skorstensfoden for den mest dominerende kilde eller som i UTM-systemet. Receptordata. Ruhedslængde, z0 = m Største terrænhældning = 0 grader Receptorerne er beliggende med 10 graders interval i 7 koncentriske cirkler med centrum x,y: 135., -48. og radierne (m): Alle terrænhøjder = 0.0 m. Alle receptorhøjder = 1.5 m. Alle overflader er typenr. = 2.

41 Side 40 Dato: 2016/03/14 OML-Multi PC-version /6.01 Side 2 Forkortelser benyttet for kildeparametrene: Nr...: Internt kildenummer ID...: Tekst til identificering af kilde X...: X-koordinat for kilde [m] Y...: Y-koordinat for kilde [m] Z...: Terrænkote for skorstensfod [m] HS...: Skorstenshøjde over terræn [m] T...: Temperatur af røggas [Kelvin]/[Celsius] VOL...: Volumenmængde af røggas [normal m3/sek] DSO...: Ydre diameter af skorstenstop [m] DSI...: Indre diameter af skorstenstop [m] HB...: Generel beregningsmæssig bygningshøjde [m] Qi...: Emission af stof nr. 'i' [gram/sek] Punktkilder Kildedata: Stof 1 Stof 2 Stof 3 Nr ID X Y Z HS T(C) VOL DSI DSO HB Q1 Q2 Q Tidsvariationer i emissionen fra punktkilder. Emissionerne fra de enkelte punktkilder er konstant. Afledte kildeparametre: Kilde nr. Vertikal røggashastighed Buoyancy flux (termisk løft) m/s (omtrentlig) m4/s Der er ingen retningsafhængige bygningsdata. ***************** ADVARSEL **************** ADVARSEL FRA OML-MULTI: Gas hastighed= 64.7 > 30 m/s for kilde nr. 1

42 Side 41 Dato: 2016/03/14 OML-Multi PC-version /6.01 Side 3 Side til advarsler. ***************** ADVARSEL **************** ADVARSEL FRA OML-MULTI: Mindst en receptor er placeret tæt på en bygning i dennes indflydelsesområde. Fundet første gang for receptor nr. 1 og en bygning beskrevet i forbindelse med kilde nr. 1. Resultater fra sådanne receptorer er behæftet med betydelig usikkerhed.

43 Side 42 Dato: 2016/03/14 OML-Multi PC-version /6.01 Side 4 Stof 1 Periode: Maksima af månedlige 99%-fraktiler (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader) Maksimum= 0.67 i afstand 10 m og retning 270 grader i måned 10.

44 Side % forbrænding, urenset biogas Dato: 2016/03/14 OML-Multi PC-version /6.01 Side 1 Licens til Grontmij A/S, Granskoven 8, 2600 Glostrup C:\OML_Data\videbaek_fakkel_95u.prj Meteorologiske spredningsberegninger er udført for følgende periode (lokal standard tid): Start af beregningen = kl. 1 Slut på beregningen (incl.) = kl. 24 Meteorologiske data er fra: Kastrup Koordinatsystem. Der er anvendt et x,y-koordinatsystem med x-akse mod øst (90 grader) og y-akse mod nord (0 grader). Enheden er meter. Systemet er fælles for receptorer og kilder. Origo kan fastlægges frit, fx. i skorstensfoden for den mest dominerende kilde eller som i UTM-systemet. Receptordata. Ruhedslængde, z0 = m Største terrænhældning = 0 grader Receptorerne er beliggende med 10 graders interval i 14 koncentriske cirkler med centrum x,y: 135., -48. og radierne (m): Alle terrænhøjder = 0.0 m. Alle receptorhøjder = 1.5 m. Alle overflader er typenr. = 2.

45 Side 44 Dato: 2016/03/14 OML-Multi PC-version /6.01 Side 2 Forkortelser benyttet for kildeparametrene: Nr...: Internt kildenummer ID...: Tekst til identificering af kilde X...: X-koordinat for kilde [m] Y...: Y-koordinat for kilde [m] Z...: Terrænkote for skorstensfod [m] HS...: Skorstenshøjde over terræn [m] T...: Temperatur af røggas [Kelvin]/[Celsius] VOL...: Volumenmængde af røggas [normal m3/sek] DSO...: Ydre diameter af skorstenstop [m] DSI...: Indre diameter af skorstenstop [m] HB...: Generel beregningsmæssig bygningshøjde [m] Qi...: Emission af stof nr. 'i' [gram/sek] Punktkilder Kildedata: Stof 1 Stof 2 Stof 3 Nr ID X Y Z HS T(C) VOL DSI DSO HB Q1 Q2 Q Tidsvariationer i emissionen fra punktkilder. Emissionerne fra de enkelte punktkilder er konstant. Afledte kildeparametre: Kilde nr. Vertikal røggashastighed Buoyancy flux (termisk løft) m/s (omtrentlig) m4/s Der er ingen retningsafhængige bygningsdata. ***************** ADVARSEL **************** ADVARSEL FRA OML-MULTI: Gas hastighed= 64.7 > 30 m/s for kilde nr. 1

46 Side 45 Dato: 2016/03/14 OML-Multi PC-version /6.01 Side 3 Side til advarsler. ***************** ADVARSEL **************** ADVARSEL FRA OML-MULTI: Mindst en receptor er placeret tæt på en bygning i dennes indflydelsesområde. Fundet første gang for receptor nr. 1 og en bygning beskrevet i forbindelse med kilde nr. 1. Resultater fra sådanne receptorer er behæftet med betydelig usikkerhed.

47 Side 46 Dato: 2016/03/14 OML-Multi PC-version /6.01 Side 4 Stof 1 Periode: Maksima af månedlige 99%-fraktiler (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader) Maksimum= 0.94 i afstand 270 m og retning 200 grader i måned 5.

48 Side % forbrænding, renset biogas Dato: 2016/03/14 OML-Multi PC-version /6.01 Side 1 Licens til Grontmij A/S, Granskoven 8, 2600 Glostrup C:\OML_Data\videbaek_fakkel_95r.prj Meteorologiske spredningsberegninger er udført for følgende periode (lokal standard tid): Start af beregningen = kl. 1 Slut på beregningen (incl.) = kl. 24 Meteorologiske data er fra: Kastrup Koordinatsystem. Der er anvendt et x,y-koordinatsystem med x-akse mod øst (90 grader) og y-akse mod nord (0 grader). Enheden er meter. Systemet er fælles for receptorer og kilder. Origo kan fastlægges frit, fx. i skorstensfoden for den mest dominerende kilde eller som i UTM-systemet. Receptordata. Ruhedslængde, z0 = m Største terrænhældning = 0 grader Receptorerne er beliggende med 10 graders interval i 7 koncentriske cirkler med centrum x,y: 135., -48. og radierne (m): Alle terrænhøjder = 0.0 m. Alle receptorhøjder = 1.5 m. Alle overflader er typenr. = 2.

49 Side 48 Dato: 2016/03/14 OML-Multi PC-version /6.01 Side 2 Forkortelser benyttet for kildeparametrene: Nr...: Internt kildenummer ID...: Tekst til identificering af kilde X...: X-koordinat for kilde [m] Y...: Y-koordinat for kilde [m] Z...: Terrænkote for skorstensfod [m] HS...: Skorstenshøjde over terræn [m] T...: Temperatur af røggas [Kelvin]/[Celsius] VOL...: Volumenmængde af røggas [normal m3/sek] DSO...: Ydre diameter af skorstenstop [m] DSI...: Indre diameter af skorstenstop [m] HB...: Generel beregningsmæssig bygningshøjde [m] Qi...: Emission af stof nr. 'i' [gram/sek] Punktkilder Kildedata: Stof 1 Stof 2 Stof 3 Nr ID X Y Z HS T(C) VOL DSI DSO HB Q1 Q2 Q Tidsvariationer i emissionen fra punktkilder. Emissionerne fra de enkelte punktkilder er konstant. Afledte kildeparametre: Kilde nr. Vertikal røggashastighed Buoyancy flux (termisk løft) m/s (omtrentlig) m4/s Der er ingen retningsafhængige bygningsdata. ***************** ADVARSEL **************** ADVARSEL FRA OML-MULTI: Gas hastighed= 64.7 > 30 m/s for kilde nr. 1

50 Side 49 Dato: 2016/03/14 OML-Multi PC-version /6.01 Side 3 Side til advarsler. ***************** ADVARSEL **************** ADVARSEL FRA OML-MULTI: Mindst en receptor er placeret tæt på en bygning i dennes indflydelsesområde. Fundet første gang for receptor nr. 1 og en bygning beskrevet i forbindelse med kilde nr. 1. Resultater fra sådanne receptorer er behæftet med betydelig usikkerhed.

51 Side 50 Dato: 2016/03/14 OML-Multi PC-version /6.01 Side 4 Stof 1 Periode: Maksima af månedlige 99%-fraktiler (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader) Maksimum= 0.84 i afstand 10 m og retning 270 grader i måned 10.

52 Side % forbrænding, urenset biogas Dato: 2016/03/14 OML-Multi PC-version /6.01 Side 1 Licens til Grontmij A/S, Granskoven 8, 2600 Glostrup C:\OML_Data\videbaek_fakkel_97u.prj Meteorologiske spredningsberegninger er udført for følgende periode (lokal standard tid): Start af beregningen = kl. 1 Slut på beregningen (incl.) = kl. 24 Meteorologiske data er fra: Kastrup Koordinatsystem. Der er anvendt et x,y-koordinatsystem med x-akse mod øst (90 grader) og y-akse mod nord (0 grader). Enheden er meter. Systemet er fælles for receptorer og kilder. Origo kan fastlægges frit, fx. i skorstensfoden for den mest dominerende kilde eller som i UTM-systemet. Receptordata. Ruhedslængde, z0 = m Største terrænhældning = 0 grader Receptorerne er beliggende med 10 graders interval i 14 koncentriske cirkler med centrum x,y: 135., -48. og radierne (m): Alle terrænhøjder = 0.0 m. Alle receptorhøjder = 1.5 m. Alle overflader er typenr. = 2.

53 Side 52 Dato: 2016/03/14 OML-Multi PC-version /6.01 Side 2 Forkortelser benyttet for kildeparametrene: Nr...: Internt kildenummer ID...: Tekst til identificering af kilde X...: X-koordinat for kilde [m] Y...: Y-koordinat for kilde [m] Z...: Terrænkote for skorstensfod [m] HS...: Skorstenshøjde over terræn [m] T...: Temperatur af røggas [Kelvin]/[Celsius] VOL...: Volumenmængde af røggas [normal m3/sek] DSO...: Ydre diameter af skorstenstop [m] DSI...: Indre diameter af skorstenstop [m] HB...: Generel beregningsmæssig bygningshøjde [m] Qi...: Emission af stof nr. 'i' [gram/sek] Punktkilder Kildedata: Stof 1 Stof 2 Stof 3 Nr ID X Y Z HS T(C) VOL DSI DSO HB Q1 Q2 Q Tidsvariationer i emissionen fra punktkilder. Emissionerne fra de enkelte punktkilder er konstant. Afledte kildeparametre: Kilde nr. Vertikal røggashastighed Buoyancy flux (termisk løft) m/s (omtrentlig) m4/s Der er ingen retningsafhængige bygningsdata. ***************** ADVARSEL **************** ADVARSEL FRA OML-MULTI: Gas hastighed= 64.7 > 30 m/s for kilde nr. 1

54 Side 53 Dato: 2016/03/14 OML-Multi PC-version /6.01 Side 3 Side til advarsler. ***************** ADVARSEL **************** ADVARSEL FRA OML-MULTI: Mindst en receptor er placeret tæt på en bygning i dennes indflydelsesområde. Fundet første gang for receptor nr. 1 og en bygning beskrevet i forbindelse med kilde nr. 1. Resultater fra sådanne receptorer er behæftet med betydelig usikkerhed.

55 Side 54 Dato: 2016/03/14 OML-Multi PC-version /6.01 Side 4 Stof 1 Periode: Maksima af månedlige 99%-fraktiler (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader) Maksimum= 0.94 i afstand 200 m og retning 90 grader i måned 7.

56 Side % forbrænding, renset biogas Dato: 2016/03/14 OML-Multi PC-version /6.01 Side 1 Licens til Grontmij A/S, Granskoven 8, 2600 Glostrup C:\OML_Data\videbaek_fakkel_97r.prj Meteorologiske spredningsberegninger er udført for følgende periode (lokal standard tid): Start af beregningen = kl. 1 Slut på beregningen (incl.) = kl. 24 Meteorologiske data er fra: Kastrup Koordinatsystem. Der er anvendt et x,y-koordinatsystem med x-akse mod øst (90 grader) og y-akse mod nord (0 grader). Enheden er meter. Systemet er fælles for receptorer og kilder. Origo kan fastlægges frit, fx. i skorstensfoden for den mest dominerende kilde eller som i UTM-systemet. Receptordata. Ruhedslængde, z0 = m Største terrænhældning = 0 grader Receptorerne er beliggende med 10 graders interval i 7 koncentriske cirkler med centrum x,y: 135., -48. og radierne (m): Alle terrænhøjder = 0.0 m. Alle receptorhøjder = 1.5 m. Alle overflader er typenr. = 2.

57 Side 56 Dato: 2016/03/14 OML-Multi PC-version /6.01 Side 2 Forkortelser benyttet for kildeparametrene: Nr...: Internt kildenummer ID...: Tekst til identificering af kilde X...: X-koordinat for kilde [m] Y...: Y-koordinat for kilde [m] Z...: Terrænkote for skorstensfod [m] HS...: Skorstenshøjde over terræn [m] T...: Temperatur af røggas [Kelvin]/[Celsius] VOL...: Volumenmængde af røggas [normal m3/sek] DSO...: Ydre diameter af skorstenstop [m] DSI...: Indre diameter af skorstenstop [m] HB...: Generel beregningsmæssig bygningshøjde [m] Qi...: Emission af stof nr. 'i' [gram/sek] Punktkilder Kildedata: Stof 1 Stof 2 Stof 3 Nr ID X Y Z HS T(C) VOL DSI DSO HB Q1 Q2 Q Tidsvariationer i emissionen fra punktkilder. Emissionerne fra de enkelte punktkilder er konstant. Afledte kildeparametre: Kilde nr. Vertikal røggashastighed Buoyancy flux (termisk løft) m/s (omtrentlig) m4/s Der er ingen retningsafhængige bygningsdata. ***************** ADVARSEL **************** ADVARSEL FRA OML-MULTI: Gas hastighed= 64.7 > 30 m/s for kilde nr. 1

58 Side 57 Dato: 2016/03/14 OML-Multi PC-version /6.01 Side 3 Side til advarsler. ***************** ADVARSEL **************** ADVARSEL FRA OML-MULTI: Mindst en receptor er placeret tæt på en bygning i dennes indflydelsesområde. Fundet første gang for receptor nr. 1 og en bygning beskrevet i forbindelse med kilde nr. 1. Resultater fra sådanne receptorer er behæftet med betydelig usikkerhed.

59 Side 58 Dato: 2016/03/14 OML-Multi PC-version /6.01 Side 4 Stof 1 Periode: Maksima af månedlige 99%-fraktiler (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader) Maksimum= 0.88 i afstand 10 m og retning 270 grader i måned 10.

60 Side % forbrænding, urenset biogas Dato: 2016/03/14 OML-Multi PC-version /6.01 Side 1 Licens til Grontmij A/S, Granskoven 8, 2600 Glostrup C:\OML_Data\videbaek_fakkel_99u.prj Meteorologiske spredningsberegninger er udført for følgende periode (lokal standard tid): Start af beregningen = kl. 1 Slut på beregningen (incl.) = kl. 24 Meteorologiske data er fra: Kastrup Koordinatsystem. Der er anvendt et x,y-koordinatsystem med x-akse mod øst (90 grader) og y-akse mod nord (0 grader). Enheden er meter. Systemet er fælles for receptorer og kilder. Origo kan fastlægges frit, fx. i skorstensfoden for den mest dominerende kilde eller som i UTM-systemet. Receptordata. Ruhedslængde, z0 = m Største terrænhældning = 0 grader Receptorerne er beliggende med 10 graders interval i 9 koncentriske cirkler med centrum x,y: 135., -48. og radierne (m): Alle terrænhøjder = 0.0 m. Alle receptorhøjder = 1.5 m. Alle overflader er typenr. = 2.

61 Side 60 Dato: 2016/03/14 OML-Multi PC-version /6.01 Side 2 Forkortelser benyttet for kildeparametrene: Nr...: Internt kildenummer ID...: Tekst til identificering af kilde X...: X-koordinat for kilde [m] Y...: Y-koordinat for kilde [m] Z...: Terrænkote for skorstensfod [m] HS...: Skorstenshøjde over terræn [m] T...: Temperatur af røggas [Kelvin]/[Celsius] VOL...: Volumenmængde af røggas [normal m3/sek] DSO...: Ydre diameter af skorstenstop [m] DSI...: Indre diameter af skorstenstop [m] HB...: Generel beregningsmæssig bygningshøjde [m] Qi...: Emission af stof nr. 'i' [gram/sek] Punktkilder Kildedata: Stof 1 Stof 2 Stof 3 Nr ID X Y Z HS T(C) VOL DSI DSO HB Q1 Q2 Q Tidsvariationer i emissionen fra punktkilder. Emissionerne fra de enkelte punktkilder er konstant. Afledte kildeparametre: Kilde nr. Vertikal røggashastighed Buoyancy flux (termisk løft) m/s (omtrentlig) m4/s Der er ingen retningsafhængige bygningsdata. ***************** ADVARSEL **************** ADVARSEL FRA OML-MULTI: Gas hastighed= 64.7 > 30 m/s for kilde nr. 1

62 Side 61 Dato: 2016/03/14 OML-Multi PC-version /6.01 Side 3 Side til advarsler. ***************** ADVARSEL **************** ADVARSEL FRA OML-MULTI: Mindst en receptor er placeret tæt på en bygning i dennes indflydelsesområde. Fundet første gang for receptor nr. 1 og en bygning beskrevet i forbindelse med kilde nr. 1. Resultater fra sådanne receptorer er behæftet med betydelig usikkerhed.

63 Side 62 Dato: 2016/03/14 OML-Multi PC-version /6.01 Side 4 Stof 1 Periode: Maksima af månedlige 99%-fraktiler (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader) Maksimum= 0.96 i afstand 10 m og retning 270 grader i måned 10.

64 Side % forbrænding, renset biogas Dato: 2016/03/14 OML-Multi PC-version /6.01 Side 1 Licens til Grontmij A/S, Granskoven 8, 2600 Glostrup C:\OML_Data\videbaek_fakkel_99.prj Meteorologiske spredningsberegninger er udført for følgende periode (lokal standard tid): Start af beregningen = kl. 1 Slut på beregningen (incl.) = kl. 24 Meteorologiske data er fra: Kastrup Koordinatsystem. Der er anvendt et x,y-koordinatsystem med x-akse mod øst (90 grader) og y-akse mod nord (0 grader). Enheden er meter. Systemet er fælles for receptorer og kilder. Origo kan fastlægges frit, fx. i skorstensfoden for den mest dominerende kilde eller som i UTM-systemet. Receptordata. Ruhedslængde, z0 = m Største terrænhældning = 0 grader Receptorerne er beliggende med 10 graders interval i 9 koncentriske cirkler med centrum x,y: 135., -48. og radierne (m): Alle terrænhøjder = 0.0 m. Alle receptorhøjder = 1.5 m. Alle overflader er typenr. = 2.

65 Side 64 Dato: 2016/03/14 OML-Multi PC-version /6.01 Side 2 Forkortelser benyttet for kildeparametrene: Nr...: Internt kildenummer ID...: Tekst til identificering af kilde X...: X-koordinat for kilde [m] Y...: Y-koordinat for kilde [m] Z...: Terrænkote for skorstensfod [m] HS...: Skorstenshøjde over terræn [m] T...: Temperatur af røggas [Kelvin]/[Celsius] VOL...: Volumenmængde af røggas [normal m3/sek] DSO...: Ydre diameter af skorstenstop [m] DSI...: Indre diameter af skorstenstop [m] HB...: Generel beregningsmæssig bygningshøjde [m] Qi...: Emission af stof nr. 'i' [gram/sek] Punktkilder Kildedata: Stof 1 Stof 2 Stof 3 Nr ID X Y Z HS T(C) VOL DSI DSO HB Q1 Q2 Q E Tidsvariationer i emissionen fra punktkilder. Emissionerne fra de enkelte punktkilder er konstant. Afledte kildeparametre: Kilde nr. Vertikal røggashastighed Buoyancy flux (termisk løft) m/s (omtrentlig) m4/s Der er ingen retningsafhængige bygningsdata. ***************** ADVARSEL **************** ADVARSEL FRA OML-MULTI: Gas hastighed= 64.7 > 30 m/s for kilde nr. 1

66 Side 65 Dato: 2016/03/14 OML-Multi PC-version /6.01 Side 3 Side til advarsler. ***************** ADVARSEL **************** ADVARSEL FRA OML-MULTI: Mindst en receptor er placeret tæt på en bygning i dennes indflydelsesområde. Fundet første gang for receptor nr. 1 og en bygning beskrevet i forbindelse med kilde nr. 1. Resultater fra sådanne receptorer er behæftet med betydelig usikkerhed.

67 Side 66 Dato: 2016/03/14 OML-Multi PC-version /6.01 Side 4 Stof 1 Periode: Maksima af månedlige 99%-fraktiler (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader) Maksimum= 0.91 i afstand 10 m og retning 270 grader i måned 10.

68 Side BILAG 4, DEPOSITION, 13.1 OML logfil Dato: 2016/03/14 OML-Multi PC-version /6.01 Side 1 Licens til Grontmij A/S, Granskoven 8, 2600 Glostrup C:\OML_Data\videbaek_deposition.prj Meteorologiske spredningsberegninger er udført for følgende periode (lokal standard tid): Start af beregningen = kl. 1 Slut på beregningen (incl.) = kl. 24 Meteorologiske data er fra: AALBORG Koordinatsystem. Der er anvendt et x,y-koordinatsystem med x-akse mod øst (90 grader) og y-akse mod nord (0 grader). Enheden er meter. Systemet er fælles for receptorer og kilder. Origo kan fastlægges frit, fx. i skorstensfoden for den mest dominerende kilde eller som i UTM-systemet. Receptordata. Ruhedslængde, z0 = m Største terrænhældning = 6 grader Receptorerne er beliggende med 10 graders interval i 8 koncentriske cirkler med centrum x,y: 0., 0. og radierne (m): Terrænhøjder er ikke alle ens. Alle receptorhøjder = 1.5 m. Alle overflader er typenr. = 2.

69 Side 68 Dato: 2016/03/14 OML-Multi PC-version /6.01 Side 2 Terrænhøjder [m] Retning Afstand (m) (grader)

70 Side 69 Dato: 2016/03/14 OML-Multi PC-version /6.01 Side 3 Forkortelser benyttet for kildeparametrene: Nr...: Internt kildenummer ID...: Tekst til identificering af kilde X...: X-koordinat for kilde [m] Y...: Y-koordinat for kilde [m] Z...: Terrænkote for skorstensfod [m] HS...: Skorstenshøjde over terræn [m] T...: Temperatur af røggas [Kelvin]/[Celsius] VOL...: Volumenmængde af røggas [normal m3/sek] DSO...: Ydre diameter af skorstenstop [m] DSI...: Indre diameter af skorstenstop [m] HB...: Generel beregningsmæssig bygningshøjde [m] Qi...: Emission af stof nr. 'i' [gram/sek] Punktkilder Kildedata: NH3 NOx Stof 3 Nr ID X Y Z HS T(C) VOL DSI DSO HB Q1 Q2 Q3 1 Biofilte Kedel Tidsvariationer i emissionen fra punktkilder. Emissionerne fra de enkelte punktkilder er konstant. Afledte kildeparametre: Kilde nr. Vertikal røggashastighed Buoyancy flux (termisk løft) m/s (omtrentlig) m4/s Der er ingen retningsafhængige bygningsdata.

71 Side 70 Dato: 2016/03/14 OML-Multi PC-version /6.01 Side 4 Side til advarsler.

72 Side 71 Dato: 2016/03/14 OML-Multi PC-version /6.01 Side 5 NH3 Periode: Middelværdier (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader) E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E Maksimum= 1.22E-01 i afstand 390 m og retning 60 grader.

73 Side 72 Dato: 2016/03/14 OML-Multi PC-version /6.01 Side 6 NOx Periode: Middelværdier (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader) E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E Maksimum= 1.27E+00 i afstand 185 m og retning 80 grader.

74 Side Depositionsberegninger NO X Beregning af N-depostion hidrørende fra emission af NOX Sag nr.: Sag navn: Videbæk Biogas Kunde: Opgave: Beregning af kvælstofdeposition Dette regneark er beregnet på beregning af N-depostion i naturområder Beregningen gennemføres i overensstemmelse med anvisningerne i Ref /1/. Der indtastes i de grønne felter. Øvrige felter er låst. Hvis behov herfor, kan regnearket låses op med koden: Ndep Fremgangsmåde: 1. OML-beregning med NO X emission som kildestyrke (ikke med 50 % heraf som ved kontrol af B-værdier). 2. Ved beregningen anvendes 10-års gennemsnits meteorologidata. 3. Kontroller de anvendte depositionsfaktorer i tabel 1 (se ref. 1). 4. Kontroller de anvendte molvægte i tabel Indtast data for de aktuelle beregningspunkter i tabel Kopier resultaterne fra OML-beregningen til hhv. arket N_OML_0 og N_OML_p. Brug knappen i arkene. 7. Find den skorstenshøjde i figurerne 1, 2 og 3 der bedst passer med den aktuelle afkasthøjde. 8. find den kurve der passer bedst med den maksimale årsmiddelkoncentration (0,5, 1, 10, 50 eller 100 µg/m3) 9. Indtast andelen af NO 2 aflæst for anvendt figur (1, 2 eller 3). Tabel 1: Depositionsfaktorer cm/sek. (Ref.: 1) Stof Vand Græs Skov NO 2 0, ,6 1,2 NO 0, ,1 0,2 Tabel 2: Depositionsfaktorer omregnet til m/sek Stof Vand Græs Skov NO 2 0, ,006 0,012 NO 0, ,001 0,002 Tabel 3: Anvendte molvægte N O NO 2 NO 14 g/mol 16 g/mol 46 g/mol 30 g/mol

75 Side 74 Tabel 4: Depositionsfaktorer m/sek. for N-andel Komponent Vand Græs Skov NO 2, N-andel 0, , , NO, N-andel 0, , , Tabel 5: Beregnet deposition baseret på OML-resultater for 10-års middelværdier Beskrivelse Afstand Retning OML, 10- års Aflæst af lokalitet fra middel NO 2 NO (F.eks. naturtype) afkast NO X, konc Beregnet Dep. Dep. Dep. Naturtyptype Natur- Naturtype andel andel vand græs skov Meter Grader µg/m 3 % % Kg/ha/år Kg/ha/år Kg/ha/år , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,13830 Ref. 1: DCE, 28. januar 2014: Anbefalinger af metoder til estimering af tør- og våddepostion af gasser og partikler i relation til VVM Fig. 1, 2 og 3: NO 2 andel som funktion af NO X koncentration. Kan skaleres og printes for bedre aflæsning.

76 Side 75

77 Side Depositionsberegninger NH 3 Beregning af N-depostion hidrørende fra emission af NH3 Sag nr.: Sag navn: Videbæk Biogas Kunde: Opgave: Beregning af kvælstofdeposition Dette regneark er beregnet på beregning af N-depostion hidrørende fra ammoniak i naturområder Beregningen gennemføres i overensstemmelse med anvisningerne i Ref /1/. Der indtastes i de grønne felter. Øvrige felter er låst. Hvis behov herfor, kan regnearket låses op med koden: Sdep Fremgangsmåde: 1. OML-beregning med NH3 emission som kildestyrke. 2. Ved beregningen anvendes 10-års gennemsnits meteorologidata. 3. Kontroller de anvendte depositionsfaktorer i tabel 1 (se ref. 1). 4. Kontroller de anvendte molvægte i tabel Indtast afkasthøjden for 0-alternativ og projektforslag i tabel Indtast den årlige emission af NH3 i tabel Aflæs den årlige nedbørsmængde i figur 3.1 i ref. 1, læg 30 mm til for at tage højde for udviklingen og indtast værdien i tabel Indtast beskrivelse, afstand og vinkel fra beregningscentrum i tabel Kopier (ctrl+c) OML resultaterne fra OML og gå til enten fanebladet S_OML_0 for 0-alternativet eller S_OML_p for projektalterantivet og tryk på knappen 10. Aflæs den totale deposition i tabel 11. Våddepositionen kan aflæses i tabel 9 og tørdepositionen kan aflæses i tabel 10. Tabel 1: Depositionsfaktorer cm/sek. (Ref.: 1) Stof Vand Græs Skov NH3 0,76 1,5 3 Tabel 2: Depositionsfaktorer omregnet til m/sek Stof Vand Græs Skov NH3 0,0076 0,015 0,03 Tabel 3: Anvendte molvægte N H 14 g/mol 1 g/mol

78 Side 77 NH3 17 g/mol Tabel 4: Depositionsfaktorer m/sek. for N-andel Komponent Vand Græs Skov NH3, N-andel 0,0063 0,0124 0,0247 Tabel 5: Udvaskningskoeficient for NH3 Λ (R) [1/s] Udvaskningskoeficient, en stofspecifik konstant, λ, multipliceret med nedbørsintensiteten, R (mm/time). For danske forhold sættes R = 1 mm/time hvorved værdien af λ og Λ er ens. 0, Tabel 6: Afkasthøjde, nærmeste 10 m mellem 10 og 100 m Afkasthøjde, 0-alternativ 40 Tabel 7: Årlig emission 0-alternativ, årlig emission af NH3 kg/år 7884 Tabel 8: Årlig nedbørsmængde Aflæst på figur 3 i ref Tabel 9: Beregnet våddeposition Beskrivelse Afstand fra Retning af lokalitet afkast O-alternativ Vindhastighed i RelMM Qx Våddep skorstenstop (F.eks. naturtype) Meter Grader m/sek. - g/år g/ha/år ,6 0,42 7,85E+06 50, ,45 0,32 7,84E+06 28, ,99 0,51 7,79E+06 10, ,56 0,36 7,74E+06 12, ,56 0,82 7,85E+06 75, ,76 0,90 7,72E+06 19, ,85 1,28 7,76E+06 33, ,25 1,39 7,79E+06 42, ,36 0,34 7,82E+06 19,89 Tabel 10: Beregnet tørdeposition baseret på OML-resultater for 10-års middelværdier Beskrivelse Afstand Retning O-alternativ OML, 10- års Tørdeposition Tørdeposition Tørdeposition

79 Side 78 af lokalitet fra middel Naturtype Naturtype Naturtype (F.eks. naturtype) afkast NH3, konc vand græs skov Meter Grader µg/m 3 g/ha/år g/ha/år g/ha/år ,02 35,13 69,34 138, ,02 45,59 89,99 179, ,04 86,25 170,24 340, ,02 40,27 79,47 158, ,05 104,81 206,86 413, ,07 146,26 288,67 577, ,04 74,41 146,87 293, ,04 85,07 167,90 335, ,03 65,33 128,95 257,89 Tabel 11: Total deposition O-alternativ Beskrivelse Afstand Retning Dep. Dep. Dep. af lokalitet fra Naturtype Naturtype Naturtype (F.eks. naturtype) afkast vand græs skov Meter Grader g/ha/år g/ha/år g/ha/år , , , , , , , , , ,667 91, , , , , , , , , , , , , , , , ,785 Ref. 1: DCE, 28. januar 2014: Anbefalinger af metoder til estimering af tør- og våddepostion af gasser og partikler i relation til VVM

OML-BEREGNINGER. Dansk Miljørådgivning A/S DAMSBOVEJ 20, 5492 VISSENBJERG SAGSNR: 2016-0665 DANSK MILJØRÅDGIVNING A/S INDUSTRIVEJ 10A, 8680 RY

OML-BEREGNINGER. Dansk Miljørådgivning A/S DAMSBOVEJ 20, 5492 VISSENBJERG SAGSNR: 2016-0665 DANSK MILJØRÅDGIVNING A/S INDUSTRIVEJ 10A, 8680 RY OML-BEREGNINGER LOKALITET: DAMSBOVEJ 20, 5492 VISSENBJERG KOMMUNE: ASSENS KOMMUNE REKVIRENT: STENA RECYCLING A/S SAGSNR: 2016-0665 RÅDGIVER: DANSK MILJØRÅDGIVNING A/S INDUSTRIVEJ 10A, 8680 RY DATO: 31.

Læs mere

OML-lugt-beregninger for De Danske Gærfabrikker A/S

OML-lugt-beregninger for De Danske Gærfabrikker A/S OML-lugt-beregninger for De Danske Gærfabrikker A/S Bilag 11 til miljøansøgning Juli 2013 Udgivelsesdato : 18. juli 2013 Projekt : 40.8085.01 Udarbejdet : Christina Halck, Knud Erik Poulsen Kontrolleret

Læs mere

Nuup Kommunea Forvaltning for Teknik og Miljø OML-beregning for placering af boliger i nuværende lufthavnsområde

Nuup Kommunea Forvaltning for Teknik og Miljø OML-beregning for placering af boliger i nuværende lufthavnsområde Nuup Kommunea Forvaltning for Teknik og Miljø OML-beregning for placering af boliger i nuværende lufthavnsområde Udgivelsesdato : 14. oktober 2008 Projekt : 40.4492.02 Udarbejdet : Knud Erik Poulsen Side

Læs mere

Notat om beregning af lugtkumulation Nature Energy Månsson:

Notat om beregning af lugtkumulation Nature Energy Månsson: Notat om beregning af lugtkumulation Nature Energy Månsson: Lugtberegningerne for anlægget, beregnet vha. OML-Multi 6.01 for Nature Energy Månsson er baseret på emissioner fra tre afkast og et planlager:

Læs mere

Notat. NIMA A/S Falkenborgparken 18. februar 2015 : NIMA A/S. Christina Halck. Udarbejdet. Kontrolleret. Knud Erik Poulsen 1 INDLEDNING

Notat. NIMA A/S Falkenborgparken 18. februar 2015 : NIMA A/S. Christina Halck. Udarbejdet. Kontrolleret. Knud Erik Poulsen 1 INDLEDNING Notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4396 4414 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 NIMA A/S Falkenborgparken 18. februar 2015 Projekt: 10.2365.04 Til : NIMA A/S Udarbejdet Kontrolleret

Læs mere

OML-BEREGNING FOR LUNDEBJERGHØJ

OML-BEREGNING FOR LUNDEBJERGHØJ 40.2002.01 OML-BEREGNING FOR LUNDEBJERGHØJ SWECO DANMARK A/S CHRISTINA HALCK KNUD ERIK POULSEN Sweco Ændringsliste VER. DATO ÆNDRINGEN OMFATTER REVIDERET GODKENDT 0 10/10/17 - CHRH KNPU Sweco Granskoven

Læs mere

VVM-redegørelse for Biogas Tønder. Baggrundsrapport - Lugt og luftforurening, bestemmelse af afkasthøjder

VVM-redegørelse for Biogas Tønder. Baggrundsrapport - Lugt og luftforurening, bestemmelse af afkasthøjder BILAG 3 VVM-redegørelse for Biogas Tønder Baggrundsrapport - Lugt og luftforurening, bestemmelse af afkasthøjder Udgivelsesdato : 19. april 2013 Projekt : 30.4910.02 Udarbejdet : Knud Erik Poulsen Kontrolleret

Læs mere

Rapport over spredning af lugt fra LBT Biogas, Dammenvej 143, Hjørring

Rapport over spredning af lugt fra LBT Biogas, Dammenvej 143, Hjørring LBT Biogas Dammenvej 143 9800 Hjørring Viborg 13. marts 2019 Direkte tlf. 29995702 Mail [email protected] Rapport over spredning af lugt fra LBT Biogas, Dammenvej 143, Hjørring Hermed rapport over beregninger

Læs mere

Bilag 19.1: OML luftforurening - Beregningsforudsætninger og scenarier

Bilag 19.1: OML luftforurening - Beregningsforudsætninger og scenarier Bilag 19.1: OML luftforurening - Beregningsforudsætninger og scenarier FEBRUAR 2012 AARHUS AFFALDVARME OML BEREGNING FOR BIOMASSEFYRET KRAFTVARMEVÆRK ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus

Læs mere

Frederikssund Kommune Plan, Vej og Miljø Torvet 3 3600 Frederikssund Kolding, 3. juli 2015

Frederikssund Kommune Plan, Vej og Miljø Torvet 3 3600 Frederikssund Kolding, 3. juli 2015 Frederikssund Kommune Plan, Vej og Miljø Torvet 3 3600 Frederikssund Kolding, 3. juli 2015 Anmeldelse af anlæg iht. VVM bekendtgørelsens 2 995 kw biomasse kedelanlæg på Egevej 27, Skibby I henhold til

Læs mere

SCENARIEBEREGNINGER TIL BRUG FOR NY LUGTVEJLEDNING FOR VIRKSOMHEDER

SCENARIEBEREGNINGER TIL BRUG FOR NY LUGTVEJLEDNING FOR VIRKSOMHEDER SCENARIEBEREGNINGER TIL BRUG FOR NY LUGTVEJLEDNING FOR VIRKSOMHEDER Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 53 2015 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

Læs mere

OML-beregning af CO + Støv

OML-beregning af CO + Støv OML-beregning af CO + Støv Data og formler til brug ved OML-beregning af CO og Støv fra flisfyringsanlæg 0,99 MW Se endvidere Bilag 1 - Data OML Oplysninger fra KEM Engineering Flisfyringsanlæg < 0,99

Læs mere

FKO-721 Flyvestation Karup Etablering af Biomasseanlæg. VVM-screening

FKO-721 Flyvestation Karup Etablering af Biomasseanlæg. VVM-screening FKO-721 Flyvestation Karup Etablering af Biomasseanlæg VVM-screening FKO-721 Flyvestation Karup. VVM-screening af flisfyret biomasseanlæg. December 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE VVM SCREENING... 4 1. BASISOPLYSNINGER...

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Beregning af SO2 emission fra fyringsanlæg Undertitel

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Beregning af SO2 emission fra fyringsanlæg Undertitel Rapport nr.: 78 Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel: Undertitel Forfatter Ole Schleicher Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato Januar 2016 Revideret, dato - Indholdsfortegnelse

Læs mere

Miljøgodkendelse af FAYARD A/S Kystvejen 100 5330 Munkebo CVR-nr.: 33824114, P-nr.: 1015370730. Tidsbegrænset anvendelse af Malehal III

Miljøgodkendelse af FAYARD A/S Kystvejen 100 5330 Munkebo CVR-nr.: 33824114, P-nr.: 1015370730. Tidsbegrænset anvendelse af Malehal III Miljøgodkendelse af FAYARD A/S Kystvejen 100 5330 Munkebo CVR-nr.: 33824114, P-nr.: 1015370730 Tidsbegrænset anvendelse af Malehal III 28. april 2014 Godkendelsen udløber 31. juli 2014 Frederik Møller

Læs mere

Halmfyr og afstandskrav

Halmfyr og afstandskrav Halmfyr og afstandskrav Teknisk notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. november 2017 Per Løfstrøm Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Miljøstyrelsen Antal sider: 17 Faglig kommentering:

Læs mere

Udvidelse af Hanstholm Havn

Udvidelse af Hanstholm Havn Udvidelse af Hanstholm Havn VVM Teknisk Baggrundsrapport nr. 21 Luftkvalitet og klima Udgivelsesdato : 24. september 2012 Projekt : 23.1410.11 Udarbejdet : Christina Halck Kontrolleret : Knud Erik Poulsen

Læs mere

Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede

Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede anlæg Brøndby, 9. november 2012 Knud Christiansen 1 Baggrund Ved beregninger af skorstenshøjder for især affaldsforbrændingsanlæg

Læs mere

Tilstandsligningen for ideale gasser

Tilstandsligningen for ideale gasser ilstandsligningen for ideale gasser /8 ilstandsligningen for ideale gasser Indhold. Udledning af tilstandsligningen.... Konsekvenser af tilstandsligningen...4 3. Eksempler og opgaver...5 4. Daltons lov...6

Læs mere

BEREGNING AF KONCENTRATIONEN

BEREGNING AF KONCENTRATIONEN BEREGNING AF KONCENTRATIONEN AF LUGT I OMGIVELSERNE SVINEPRODUKTION JENS HOLMEGAARD Egerupvej 14, 5610 Assens Juni 2017 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Baggrund... 4 Samlet resultat af lugtberegning...

Læs mere

Lugtproblematik - Metoder og modeller. Ved Merete Lyngbye, Dansk Svineproduktion

Lugtproblematik - Metoder og modeller. Ved Merete Lyngbye, Dansk Svineproduktion Lugtproblematik - Metoder og modeller Ved Merete Lyngbye, Dansk Svineproduktion Selve problematikken Der er en forræder iblandt os Ivan går på toilettet! Hvor langt væk lugter lorten? Forskelligere metoder

Læs mere

Dansk Overflade Teknik A S. Tillægsgodkendelse af afkast

Dansk Overflade Teknik A S. Tillægsgodkendelse af afkast Dansk Overflade Teknik A S Tillægsgodkendelse af afkast Dansk Overflade Teknik A S Nyborgvej 29 5863 Ferritslev Odense J.nr. MST- 1270-00001 Ref. Maljs/sulvi Den 9. marts 2011 Tillægsgodkendelse af afkast

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Notat Titel Om våde røggasser i relation til OML-beregning Undertitel - Forfatter Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato 6. august

Læs mere

Bilag 5 VOC 2. OML-beregninger for malekabine på Pilvads nye maskinværksted, Præstemosevej 2, 3480 Fredensborg. d. 15-4-2014

Bilag 5 VOC 2. OML-beregninger for malekabine på Pilvads nye maskinværksted, Præstemosevej 2, 3480 Fredensborg. d. 15-4-2014 d. 15-4-2014 Bilag 5 VOC 2 OML-beregninger for malekabine på Pilvads nye maskinværksted, Præstemosevej 2, 3480 Fredensborg Eksisterende produkter (Glasurit): VOC er dimensionsgivende (sammenholdes med

Læs mere

Rapport. Lemvig Biogas A.m.b.A. Kortlægning af lugtspredning. Bilag B. Februar Lars Kristensen Pillevej Lemvig. 24.

Rapport. Lemvig Biogas A.m.b.A. Kortlægning af lugtspredning. Bilag B. Februar Lars Kristensen Pillevej Lemvig. 24. Bilag B Sagsnr. 222824B-151-122/Rev.1 Rapport Lemvig Biogas A.m.b.A. Kortlægning af lugtspredning Februar 2015 Rekvirent: Lemvig Biogas A.m.b.A. Lars Kristensen Pillevej 12 7620 Lemvig Dato: Udført af:

Læs mere

Udvikling i emissioner af CH4, N2O, CO, NMVOC og partikler 1990-2024

Udvikling i emissioner af CH4, N2O, CO, NMVOC og partikler 1990-2024 Til Udvikling i emissioner af CH4, N2O, CO, NMVOC og partikler 199-224 21. april 215 CFN/CFN Dok. 15/5521-5 1/8 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Metan - CH 4... 4 2. Lattergas - N 2 O... 5 3. Kulmonoxid

Læs mere

Grundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej

Grundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej Grundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej Figur 1 2/7 Modelområde samt beregnet grundvandspotentiale Modelområdet måler 650 x 700 m Der er tale om en kombination af en stationær og en dynamisk

Læs mere

Variabel- sammenhænge

Variabel- sammenhænge Variabel- sammenhænge Udgave 2 2009 Karsten Juul Dette hæfte kan bruges som start på undervisningen i variabelsammenhænge for stx og hf. Hæftet er en introduktion til at kunne behandle to sammenhængende

Læs mere

Ansøgning om miljøgodkendelse DLG Fabrik Tjele Produktion af foderlægemidler

Ansøgning om miljøgodkendelse DLG Fabrik Tjele Produktion af foderlægemidler DLG Fabrik Tjele Sag 14010 Vingevej 70 Skanderborg den 19. marts 2014 8830 Tjele Ansøgning om miljøgodkendelse DLG Fabrik Tjele Produktion af foderlægemidler Indholdsfortegnelse: Side 2 af 16 A. Oplysninger

Læs mere

Notat AARHUS UNIVERSITET. Beskrivelse af OMLmodellens

Notat AARHUS UNIVERSITET. Beskrivelse af OMLmodellens Notat Beskrivelse af OML-modellens versioner Alment om OML modellen OML-modellen er en atmosfærisk spredningsmodel, der kan anvendes til at beregne udbredelsen af luftforurening ud til afstande på 10-20

Læs mere

OML-lugtberegning for den ønskede svineproduktion.

OML-lugtberegning for den ønskede svineproduktion. Faxe Kommune MILJØRÅDGIVNINGEN Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 Sorø d. 24. juni 2014 CVR 31 12 39 92 [email protected] www.gefion.nu OML-lugtberegning for den ønskede svineproduktion. Hermed fremsendes

Læs mere

Tal, funktioner og grænseværdi

Tal, funktioner og grænseværdi Tal, funktioner og grænseværdi Skriv færdig-eksempler der kan udgøre en væsentlig del af et forløb der skal give indsigt vedrørende begrebet grænseværdi og nogle nødvendige forudsætninger om tal og funktioner

Læs mere

Beregning af usikkerhed på emissionsfaktorer. Arne Oxbøl

Beregning af usikkerhed på emissionsfaktorer. Arne Oxbøl Beregning af usikkerhed på emissionsfaktorer Arne Oxbøl Fremgangsmåde for hver parameter (stof) Vurdering af metodeusikkerhed Datamaterialet er indsamlede enkeltmålinger fra de enkelte anlæg inden for

Læs mere

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME Til Kalundborg Kommune Dokumenttype Projektforslag Dato November 2015 SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M2 SOLVARME Revision 01

Læs mere

Den bedste dåse, en optimeringsopgave

Den bedste dåse, en optimeringsopgave bksp-20-15e Side 1 af 7 Den bedste dåse, en optimeringsopgave Mange praktiske anvendelser af matematik drejer sig om at optimere en variabel ved at vælge en passende kombination af andre variable. Det

Læs mere

Er du også træt af at høre om miljøkrav til gasfyrede anlæg? Prøv en alternativ løsning!

Er du også træt af at høre om miljøkrav til gasfyrede anlæg? Prøv en alternativ løsning! Er du også træt af at høre om miljøkrav til gasfyrede anlæg? http://www.jydskatomkraft.dk/ Prøv en alternativ løsning! Miljøregler for gasfyrede anlæg Per Kristensen ([email protected]) & Henrik Andersen ([email protected])

Læs mere

VEKTOR I RUMMET PROJEKT 1. Jacob Weng & Jeppe Boese. Matematik A & Programmering C. Avedøre-værket. Roskilde Tekniske Gymnasium 3.4. Fag.

VEKTOR I RUMMET PROJEKT 1. Jacob Weng & Jeppe Boese. Matematik A & Programmering C. Avedøre-værket. Roskilde Tekniske Gymnasium 3.4. Fag. VEKTOR I RUMMET PROJEKT 1 Fag Matematik A & Programmering C Tema Avedøre-værket Jacob Weng & Jeppe Boese Roskilde Tekniske Gymnasium 3.4 07-10-2010 1 Vektor i rummet INDLEDNING Projektet omhandler et af

Læs mere

Bridgewalking Lillebælt Teglgårdsparken 103 5500 Middelfart. E-post: [email protected]

Bridgewalking Lillebælt Teglgårdsparken 103 5500 Middelfart. E-post: knud.jeppesen@middelfart.dk Bridgewalking Lillebælt Teglgårdsparken 103 5500 Middelfart E-post: [email protected] 25-11-2015 Sags id.: 15/7433 Sagsbehandler: Henrik Jørgensen KS: Ellen V. Olesen Vurdering af støjbidrag

Læs mere

Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999

Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede fyringsanlæg fra 120 kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Udarbejdet af Knud Christiansen Akademiingeniør dk-teknik ENERGI & MILJØ

Læs mere

Februar 2OL4. Projekt nr.: 113-33053 Projektleder: Kasper Rovsing Olsen

Februar 2OL4. Projekt nr.: 113-33053 Projektleder: Kasper Rovsing Olsen FORCE Stengelsmoen avfallsanlegg, Alta Beregning af spredning af lugt til omgivelserne Februar OL RappoÉen er udarbejdet af FORCE Technology Projekt nr.: -5 Projektleder: Kasper Rovsing Olsen Prøvningsrapporten

Læs mere

Luftforurening. - Fagnotat, maj 2011. Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens

Luftforurening. - Fagnotat, maj 2011. Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens Luftforurening - Fagnotat, maj 2011 Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens ISBN 978-87-7126-013-7 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København

Læs mere

FÅ MERE VIDEN UD AF DINE MÅLINGER OG DATA

FÅ MERE VIDEN UD AF DINE MÅLINGER OG DATA FÅ MERE VIDEN UD AF DINE MÅLINGER OG DATA www.geerticon.dk STANDARDER FRA CEN OG SIGNALVEJ SRO-anlæg QAL 3 QAL 2 Validering, gyldigt kalibreringsinterval AMS 4-20 ma Span Span H 2 O NO NO 2 HCL SO 2 CO

Læs mere

Renseanlæg som opfylder renseklasse SO

Renseanlæg som opfylder renseklasse SO Renseanlæg som opfylder renseklasse SO På de følgende sider beskrives de typer af renseanlæg som kan opfylde renseklasse SO. Før alle anlæg skal der etableres en godkendt bundfældningstank. Arbejdes skal

Læs mere

Temaopgave: Parameterkurver Form: 6 timer med vejledning Januar 2010

Temaopgave: Parameterkurver Form: 6 timer med vejledning Januar 2010 Temaopgave: Parameterkurver Form: 6 timer med vejledning Januar 1 Parameterkurver Vi har tidligere set på en linjes parameterfremstilling, feks af typen: 1 OP = t +, hvor t R, og hvor OP er stedvektor

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune

TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune Til: Teknisk Udvalg Side 1 af 5 Notat med supplerende oplysninger om planlægningen for en ny naturgasledning fra Sabro til Aarhus Havn 1. Konklusion HMN Naturgas I/S (HMN) ønsker at etablere en naturgasledning

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 98 Offentligt

Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 98 Offentligt Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 98 Offentligt 03-03-2005 ISA 3/1120-0289-0086 /CS Storebæltskablet vil øge konkurrencen på elmarkedet I det følgende resumeres i korte træk

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af gasreglementet afsnit B-4 installationsforskrifter for større gasfyrede anlæg

Bekendtgørelse om ændring af gasreglementet afsnit B-4 installationsforskrifter for større gasfyrede anlæg BEK nr 47 af 21/01/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Sikkerhedsstyrelsen, j. nr. 111-21-00194 Senere ændringer

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMT OG KOLDT VAND 0 1. Varmt vand 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMT OG KOLDT VAND 0 1. Varmt vand 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMT OG KOLDT VAND 0 1 Varmt vand 0 1 VARMT OG KOLDT VAND VARMT VAND Registrering Registrering af anlæg til varmt brugsvand skal give grundlag for at energiforbrug til varmt vand kan

Læs mere

1 Indledning Måleresultater fra anlæg til direkte tørring Referencetilstand Problemer med målingernes detektionsgrænser...

1 Indledning Måleresultater fra anlæg til direkte tørring Referencetilstand Problemer med målingernes detektionsgrænser... Rapport nr.: 72 Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel Undertitel Forfatter(e) Ole Schleicher, Knud Christiansen Arbejdet udført, år 2014 Udgivelsesdato 27. november 2015 Revideret,

Læs mere

Rensning af røg fra brændeovne

Rensning af røg fra brændeovne Rensning af røg fra brændeovne Sodpartikler og klimaeffekter Den 15. november 2011 Ole Schleicher [email protected] FORCE Technology Baggrund Projekt for Miljøstyrelsen: Afprøvning af teknologier til røggasrensning

Læs mere

Ansøger og ejer af ejendommen: P. Fournaise A/S, Industrivej 15, 7000 Fredericia, Peter Fournaise, tlf. 7292 1144.

Ansøger og ejer af ejendommen: P. Fournaise A/S, Industrivej 15, 7000 Fredericia, Peter Fournaise, tlf. 7292 1144. 09-02-2012 Sags id.: 11/10362 Sagsbehandler: Henrik Jørgensen KS: Henriette Corlin Cpr. nr. Miljøteknisk redegørelse, anlæg for knusning af vinduer og døre indeholdende PCB hos P. Fournaise A/S, Industrivej

Læs mere

Vands bevægelse i kanaler

Vands bevægelse i kanaler Vands bevægelse i kanaler Væskemængde pr tid Væskemængden pr tid Q i et lukket rør er defineret som det volumen ΔV, der passerer et givet sted i røret i løbet af tidsrummet Δt. Dvs at V Q (1) t Hvis rørets

Læs mere

Afgørelse om ikke-vvm-pligt ændring og udvidelse af Solrød Biogas A/S

Afgørelse om ikke-vvm-pligt ændring og udvidelse af Solrød Biogas A/S SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Solrød Biogas A/S Åmarken 6 4623 Ll. Skensved Att.: Mikkel Busck Den 20. juli 2015 J.nr. 15/8211 Ref. LLK Telefon: 56 18 23 30 Afgørelse om ikke-vvm-pligt ændring og udvidelse

Læs mere

Bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmonooxid fra motorer og turbiner

Bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmonooxid fra motorer og turbiner BEK nr 1450 af 20/12/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-52100-00022 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Teknik- og Miljøafdeling. BKN-Produktion A/S Langemosevænget Ørbæk

Teknik- og Miljøafdeling. BKN-Produktion A/S Langemosevænget Ørbæk Teknik- og Miljøafdeling BKN-Produktion A/S Langemosevænget 1 5853 Ørbæk Dato: 14-03-2008 Sagsbehandler: Per Jurgensen Direkte tlf: 6333 7154 E-mail: [email protected] Sagsid.: 07/9087. Miljøgodkendelse af

Læs mere

I forbindelse med miljøundersøgelsen er der udført en geoteknisk undersøgelse af Jord Teknik A/S, der er afrapporteret i særskilt rapport.

I forbindelse med miljøundersøgelsen er der udført en geoteknisk undersøgelse af Jord Teknik A/S, der er afrapporteret i særskilt rapport. Sag nr.: 113026/HB Dato: 13. marts 2013 NOTAT Indledende miljøundersøgelse, Artillerivej 181, København S 1. Indledning I forbindelse med mulig udlægning af kunstgræsbaner på areal ved Artillerivej 181,

Læs mere

Trivsel og fravær i folkeskolen

Trivsel og fravær i folkeskolen Trivsel og fravær i folkeskolen Sammenfatning De årlige trivselsmålinger i folkeskolen måler elevernes trivsel på fire forskellige områder: faglig trivsel, social trivsel, støtte og inspiration og ro og

Læs mere

LANGÅ VARMEVÆRK SOLVARMEANLÆG

LANGÅ VARMEVÆRK SOLVARMEANLÆG Til Randers Kommune Dokumenttype Redegørelse Dato November 2013 LANGÅ VARMEVÆRK SOLVARMEANLÆG SELSKABSØKONOMISK REDEGØRELSE LANGÅ VARMEVÆRK SELSKABSØKONOMISK REDEGØRELSE Version 1 Dato 30. oktober 2013

Læs mere

Om brændværdi i affald

Om brændværdi i affald Skatteudvalget L 126 - Svar på Spørgsmål 4 Offentligt Notat J..nr. 2008-231-0017 28. april 2009 Om brændværdi i affald affald danmark har i en henvendelse til Skatteudvalget den 17 marts 2009 blandt andet

Læs mere

Luftforurening fra krydstogtskibe i havn

Luftforurening fra krydstogtskibe i havn Luftforurening fra krydstogtskibe i havn Af seniorrådgiver Helge Rørdam Olesen og seniorforsker, ph.d Ruwim Berkowicz, Danmarks Miljøundersøgelser En undersøgelse fra 2003 pegede på, at krydstogtskibe

Læs mere

Manipulation af visuelle konsekvenszoner i VVM redegørelsen Nationalt testcenter for vindmøller ved Østerild

Manipulation af visuelle konsekvenszoner i VVM redegørelsen Nationalt testcenter for vindmøller ved Østerild Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 L 206 Bilag 14 Offentligt Manipulation af visuelle konsekvenszoner i VVM redegørelsen Nationalt testcenter for vindmøller ved Østerild Birk Nielsen manipulerer i

Læs mere

Notat. 1. Indledning I dette notat estimeres udsivningen af kviksølv til Vesterhavet fra depotresterne ved høfdedepotet ved Høfde 42, Harboøre Tange.

Notat. 1. Indledning I dette notat estimeres udsivningen af kviksølv til Vesterhavet fra depotresterne ved høfdedepotet ved Høfde 42, Harboøre Tange. Notat Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S NIRAS Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-80 Århus C Ringkjøbing Amt HØFDE 42, HARBOØRE TANGE Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail [email protected] CVR-nr. 37295728

Læs mere

Anmeldelse af ændringer og detaljering af miljøgodkendelse. Biogasanlæg på adressen Odensevej nr. 156, 5400 Bogense

Anmeldelse af ændringer og detaljering af miljøgodkendelse. Biogasanlæg på adressen Odensevej nr. 156, 5400 Bogense PlanAction Aps Klamsagervej 32 DK-8230 Åbyhøj Tel.: +45 8882 6503 www.planaction.dk Bionaturgas Nordfyn A/S. Anmeldelse af ændringer og detaljering af miljøgodkendelse Biogasanlæg på adressen Odensevej

Læs mere