Udvidelse af Hanstholm Havn

Transkript

1 Udvidelse af Hanstholm Havn VVM Teknisk Baggrundsrapport nr. 21 Luftkvalitet og klima Udgivelsesdato : 24. september 2012 Projekt : Udarbejdet : Christina Halck Kontrolleret : Knud Erik Poulsen

2 Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING Formål med baggrundsundersøgelsen 3 2 IKKE-TEKNISK RESUMÉ Plan- og lovgivningsmæssige forhold Metodebeskrivelse Eksisterende forhold Miljøpåvirkninger i anlægsfasen Miljøpåvirkninger i driftsfasen Afværgeforanstaltninger Overvågningsprogram Kumulative effekter Manglende oplysninger 5 3 PLAN- OG LOVGIVNINGSMÆSSIGE FORHOLD 6 4 METODEBESKRIVELSE Kortlægning af kilder til luftbåren forurening Beregning af emissionerne af NO X, partikler og CO Beregning af maksimale koncentrationer af luftforurening i omgivelserne 10 5 EKSISTERENDE FORHOLD Årlige emissioner Luftforureningsbidrag og luftkvalitet Kvælstofdeposition i Natura 2000 områder 20 6 MILJØPÅVIRKNINGER I ANLÆGS- OG DRIFTSFASE Påvirkninger i anlægsfasen Beregning af kvælstofdeposition Forureningskilder og årlige emissioner Luftforureningsbidrag og luftkvalitet Kvælstofdeposition i Natura 2000-områder Påvirkninger i driftsfasen Forureningskilder og årlige emissioner Luftforureningsbidrag og luftkvalitet Kvælstofdeposition i Natura 2000-områder 32

3 Side 2 7 AFVÆRGEFORANSTALTNINGER 34 8 OVERVÅGNINGSPROGRAM 35 9 KUMULATIVE EFFEKTER MANGLENDE OPLYSNINGER REFERENCER 38 BILAG 1: KILDER, EKSISTERENDE FORHOLD 39 BILAG 2: KILDER, ANLÆGSFASEN BILAG 3: KILDER, DRIFTSFASEN 43 BILAG 4: OVERSIGT OVER KILDERNES PLACERING, EKSISTERENDE FORHOLD 45 BILAG 5: OVERSIGT OVER KILDERNES PLACERING, ANLÆGSFASE BILAG 6: OVERSIGT OVER KILDERNES PLACERING, DRIFTSFASEN 47

4 Side 3 1 INDLEDNING Hanstholm Havn ønsker at udvide havnen til cirka tre gange nuværende størrelse. Udvidelsen omfatter: 1700 m nordvestlig dækmole samt østlig dækmole ved forlængelse på 800 m af Roshage Mole Etablering af indsejling mod nordøst og lukning af eksisterende indsejling Uddybning af indsejling og havnebassiner Etablering af nye landarealer ved opfyldning med rene uddybningsmaterialer Opsætning af vindmøller Infrastruktur i havnen dimensioneret til store transporter Havneudvidelsen vil blive realiseret ved en etapevis etablering over en periode på ca. 9 år. Kystdirektoratet og Thisted Kommune har besluttet, at der skal gennemføres en miljøvurdering af lokalplaner og kommuneplantillæg samt en Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) af det konkrete projekt, inden havneudvidelsen realiseres. Miljøredegørelsen skal give tilstrækkelig viden til, at borgere og politikere kan vurdere projektets virkninger på mennesker, natur og miljø samt ligge til grund for myndighedernes beslutning om, hvorvidt der kan gives tilladelse til, at projektet gennemføres. Endvidere skal redegørelsen sikre, at projektet bliver bedst muligt tilpasset omgivelserne, så miljøet ikke påvirkes unødigt. Til VVM-redegørelsen er der udarbejdet en række tekniske baggrundsrapporter, som dokumenterer de undersøgelser og beregninger, der ligger til grund for vurderingerne af havneudvidelsens virkninger på miljøet. Denne tekniske baggrundsrapport omhandler luftkvalitet og klima. 1.1 Formål med baggrundsundersøgelsen Formålet med nærværende baggrundsnotat er at vurdere, hvilke konsekvenser en udvidelse af Hanstholm Havn vil have i forhold til luftforurening, CO 2 udledning og kvælstofdeposition. Vurderingerne baseres på beregninger af årlige emissioner (NO X, partikler og CO 2 ), luftforureningsbidrag samt kvælstofdeposition for såvel eksisterende forhold som for anlægsfase og driftsfase. Rapporten indeholder både vurderinger om emissioner og immissioner. Ved emissioner forstås udsendelse til atmosfæren af forurenende stoffer i fast, flydende eller gasformig tilstand. Ved immissioner forstås forekomst i udendørs luft af forurenende stoffer i fast, flydende eller gasformig tilstand - normalt i 1 1/2 meters højde - over jordoverfladen.

5 Side 4 2 IKKE-TEKNISK RESUMÉ Plan- og lovgivningsmæssige forhold De væsentligste love og regler, der er relevante for vurdering af luftforurening er Miljøstyrelsens luftvejledning, B-værdi vejledningen, samt et EU-direktiv om luftkvaliteten og renere luft i Europa. Herudover er der VVM-bekendtgørelsen som stiller krav om vurdering af kumulative effekter og vurdering af luftforureningens påvirkning af naturområder Metodebeskrivelse Udledningen af luftforurenende stoffer og CO 2 er beregnet på basis af oplysninger om de aktiviteter, der vil være på havnen, information om de enkelte kilder, driftstimer og emissionsfaktorer, der angiver emissionen som funktion af anvendt udstyr og aktivitet. De anvendte emissionsfaktorer er baseret på litteraturværdier. Koncentrationen af luftforurenende stoffer i omgivelserne er beregnet ud fra kildernes placering og emissionernes størrelse. Som beregningsmodel er anvendt den danske OML-model (Operationelle Meteorologiske Luftkvalitetsmodeller). Det er valgt kun at vurdere luftkvaliteten ud fra beregnede værdier for koncentrationen af forureningskomponenten NO 2, da det erfaringsmæssigt er denne komponent som er den mest kritiske. OML-modellen er også anvendt til at beregne depositionen af kvælstof i de nærmeste Natura 2000-områder Eksisterende forhold De nuværende påvirkninger af luftforureningsniveauet hidrører fra emissionen af luftforurenende stoffer fra skibe, fra uddybningsfartøjer og fra transport på området. Af øvrige væsentlige kilder på området er der fiskemelsfabrikken. Området er generelt karakteriseret ved at ligge i et åbent landområde. Den kystnære beliggenhed og den primære vindretning fra vest/sydvest betyder, at det generelle luftforureningsniveau er lavt Miljøpåvirkninger i anlægsfasen Anlægsfasen er karakteriseret ved, at den nuværende havnedrift bibeholdes, samtidig med at der vil være drift af entreprenørmateriel. Entreprenørmateriel vil lokalt kunne give anledning til forhøjede koncentrationer af luftforurenende stoffer. De gennemførte beregninger viser dog, at der ikke vil være problemer med at overholde gældende grænseværdier.

6 Side Miljøpåvirkninger i driftsfasen Driftsfasen er karakteriseret ved en ikke uvæsentlig udvidelse af havnens aktiviteter. Samtidig forventes aktiviteten og hermed udledningen fra fiskemelsfabrikken at stige med ca. 20 % på årsbasis i forhold til nuværende drift. Sammenholdes driftsfasen med eksisterende forhold er det beregnet, at emissionen af luftforurenende stoffer på årsbasis for alle aktiviteter i relation til havnen, inklusiv fiskemelsfabrikken, stiger med ca. 30 % for udledningen af CO 2 og med ca. 40 % for udledningen af NO X. Hvis fiskemelsfabrikken ikke indregnes, udgør stigningen ca. 100 % for CO 2 og ca. 60 % for NO X. Stigningen i udledningen af luftforurenende stoffer kan ikke undgås at påvirke luftkvaliteten i området. Det er her beregnet, at der på korttidsbasis vil kunne forekomme stigninger i luftforureningen på op til ca. 40 %. De typisk beregnede stigninger ligger dog på ca %. Uanset disse stigninger er der ikke ingen steder beregnet værdier, som overstiger grænseværdierne. De typisk beregnede værdier for beregningspunkter tæt på havnen ligger for forureningskomponenten NO 2 på omkring µg/m 3, hvor grænseværdien er på 140 µg/m 3. Beregningerne af kvælstofdeposition viser, at denne falder med stigende afstand til havnen. Den maksimale forøgelse af kvælstofdeposition 0,25 0,29 kg N/ha/år i de to nærmeste Natura 2000-områder Afværgeforanstaltninger De gennemførte beregninger og vurderinger har ikke givet anledning til at foreslå afværgende foranstaltninger Overvågningsprogram Der er ikke fundet miljøpåvirkninger, som gør, at det er fundet relevant at etablere et overvågningsprogram Kumulative effekter De kumulative effekter er indregnet for både dagens situation, anlægs- og driftsfase. Der er ikke fundet kumulative effekter, som vurderes at medføre overskridelse af gældende eller vejledende grænseværdier for luftforurening Manglende oplysninger Der har ikke manglet oplysninger til brug for at gennemføre den nødvendige beregning og vurdering af luftforurening og CO 2. Oplysninger om fiskemelsfabrikkens emissioner er baseret tilladte maksimalemissioner i henhold til virksomhedens miljøgodkendelses og ikke aktuelle værdier. Det er samtidig antaget, at udvidelsen af øget tilgang af fisk også medfører en tilsvarende øget emission. Dette er ikke nødvendigvis tilfældet. De beregnede værdier er således konservative værdier.

7 Side 6 3 PLAN- OG LOVGIVNINGSMÆSSIGE FORHOLD De væsentligste love og regler der er relevante for vurdering af luftforurening er Miljøstyrelsens luftvejledning (Ref. 1) samt EU direktiv om luftkvalitet og renere luft i Europa (Ref. 2). Herudover er der VVM-bekendtgørelsen (Ref. 3) som stiller krav om vurdering af kumulerede effekter og vurdering af luftforureningens påvirkning af naturområder. Grænseværdier for luftforurening og deposition EU s timegrænseværdi for NO 2 er på 200 µg/m 3. For denne grænseværdi gælder, at 70 % af værdien, dvs. 140 µg/m 3 ikke må overskrides mere end 18 gange om året. Grænseværdien for døgngennemsnittet af partikler (PM10) er 50 µg/m 3. For denne værdi gælder der, at 70 % af grænseværdien (35 µg/m3) ikke må overskrides mere end 35 gange pr. kalenderår. Dette betyder, at når emissionen af NO 2 er mere end 4 gange så høj som partikelemissionen, er NO 2 den begrænsende faktor. Da partikelemissionen i Hanstholm er meget lavere end NO X emissionen (se kapitel 6) og vil være langt under grænseværdien, når NO X emissionen overholder grænseværdien.

8 Side 7 4 METODEBESKRIVELSE Metoden til vurdering af projektets konsekvenser i forhold til luft og klima omfatter følgende trin: Kortlægning af kilder til luftbåren forurening i henholdsvis dagens situation, anlægsfasen og driftsfasen. Beregning af emissionerne af NO X, partikler og CO 2 fra de enkelte kilder, dels som årsværdier dels på korttidsbasis for henholdsvis dagens situation, anlægsfasen og driftsfasen. Beregning af maksimale koncentrationer af luftforurening i omgivelserne ud fra maksimale timeemissioner for henholdsvis dagens situation, anlægsfasen og driftsfasen. Beregning af kvælstofdeposition i de nærliggende Natura 2000 områder på basis af årsemissioner for henholdsvis dagens situation, anlægsfasen og driftsfasen Det er valgt at beregne for følgende stoffer: NO X (nitrogenoxider) Partikler CO 2 (kuldioxid) Disse stoffer er valgt, da de er de miljømæssigt mest belastende. Tidligere var SO 2 (svovldioxid) en væsentlig forureningskomponent, men pga. overgangen til anvendelse af svovlfattig diesel og olie er SO 2 ikke længere dimensionerende for miljøbelastningen. I dag er NO 2 i stedet dimensionerende for luftkvaliteten. CO 2 er ikke en forureningskomponent, men en bidragsyder til klimapåvirkningen. Formålet med beregningen af CO 2 udledningen er således udelukkende at se på, hvordan projektet påvirker den samlede udledning af dette stof. 4.1 Kortlægning af kilder til luftbåren forurening På Hanstholm Havn er der en række kilder til luftbåren forurening. Kilderne er kortlagt på baggrund af Ref. 4. Kilderne kan deles ind i følgende grupper. Skibssejlads, ind og ud af havnen Skibe ved kaj med hjælpemotor i drift Uddybning af havnen Transport på kaj og havneområder med gaffeltruck Transport på kaj og havneområder med lastbil Kørsel på havneområder med personbil Fiskemelsfabrik Anlægsarbejde

9 Side 8 Da skibene kun bruger ganske kort tid på at sejle ind- og ud af havnen i forhold til den tid de ligger ved kaj med hjælpemotor, er bidraget til luftforurening herfra ikke medtaget i beregningerne. 4.2 Beregning af emissionerne af NO X, partikler og CO 2 Beregning af NO X emission Emissionen af NO X beregnes forskelligt afhængig af, hvilken kilde den kommer fra. Beregningsmetoderne er vist i oversigtsform i Tabel 1. Den årlige emission fra skibe udregnes ud fra antallet af anløb i havnen, antallet af timer hvert skib ligger med hjælpemotoren tændt pr anløb, hjælpemotorens effekt samt motorens emissionsfaktor for NO X pr. kwh. Denne udregning foretages for hver skibstype. For uddybningsfartøjer er det antallet af timer, der uddybes pr. anløb, som er bestemmende for emissionens størrelse. Den årlige emission fra gaffeltruck udregnes ud fra antallet af truck på havnen, antal driftstimer pr. truck, gaffeltruckeffekt og en anvendt emissionsfaktor (udledning af NO X i gram pr kwh). Da lastbilerne kører forskellige strækninger på havnen afhængig af deres ærinde, udregnes først det samlede antal kørte kilometer. Dette gøres ved at gange antallet af lastbiler med et bestemt ærinde med det antal kilometer lastbilen kører på havnen for at udføre ærindet. Dette gøres for alle typer ærinder på havnen og summen heraf udgør det samlede årlige antal kørte kilometer. Den årlige emission fra lastbiler udregnes da ud fra antallet af årlige kørte kilometer på havnen samt en emissionsfaktor pr. km. Den årlige emission fra personbiler udregnes ud fra antallet af personbiler, hvor mange kilometer hver bil kører på havnen samt en emissionsfaktor. Den årlige emission fra fiskemelsfabrikken udregnes på bagrund af det årlige volumenflow af røggas samt emissionsgrænseværdien for NOX. Denne fremgangsmetode benyttes, da den egentlige emission fra fiskemelsfabrikken ikke er kendt. Den årlige emission fra anlægsmaskiner udregnes ud fra antallet af maskiner, antallet af driftstimer per maskine, motorens effekt samt en emissionsfaktor. Summen af emissionerne fra de forskellige typer af entreprenørmaskiner giver den samlede årlige emission.

10 Side 9 Kilde Skibe Uddybning Gaffeltrucks Lastbiler Personbiler NO X [ton/år] Antal anløb driftstimer[t] effekt[kw] [g NO X /kwh] / 10 6 [g/ton] Antal trucks driftstimer[t] effekt [kw] [g NO X /kwh] / 10 6 [g/ton] [km/år] [g NO X /km] / 10 6 [g/ton] [Personbiler/år] [km/personbil] [g NO X /km] / 10 6 [g/ton] Fiskemelsfabrik Årligt volumenflow [m 3 /år] grænseværdi [mg/nm 3 ] Anlægsarbejde Antal maskiner driftstimer[t] effekt [kw] [g NO X /kwh] / pr. maskintype 10 6 [g/ton] Tabel 1 Udregning af årlig NO X emission. Samme metode anvendes til beregning af emission af partikler. Beregning af partikelemission Udregningen af den årlige partikelemission er gennemført efter sammen metode som NO X -emissionen er beregnet på, se Tabel 1. Der foreligger ikke nogen data for partikeludledning fra fiskemelsfabrikken, hvorfor dette ikke indgår i beregningerne. Beregning af CO 2 emission Udledningen af CO 2 beregnes på basis af det årlige olieforbrug på havneområdet. Forbrug af 1 liter dieselolie giver anledning til udledning af ca. 2,6 kg. CO 2. Det svarer til ca. 3 kg CO 2 pr. kg olie. Metoden for beregning af emissionen fra de forskellige kilder er vist i Tabel 2. Den årlige CO 2 emission fra skibe udregnes ud fra antal anløb, antallet af timer hvert skib ligger med hjælpemotoren tændt pr anløb, hjælpemotorens effekt og olieforbrug. Denne udregning foretages for hver skibstype. For uddybningsfartøjer er det antallet af timer der uddybes pr anløb der regnes med. Den årlige CO 2 emission fra gaffeltrucks udregnes ud fra antallet af gaffeltrucks, årlige driftstimer pr enhed, motorens effekt, gasforbrug pr kwh samt en emissionsfaktor. Den årlige CO 2 emission fra lastbiler udregnes ud fra det totale antal kilometer lastbiler kører på havnen samt emissionsfaktoren for CO 2 pr. kørt kilometer. Den årlige CO 2 emission fra personbiler udregnes ud fra antallet af biler per år, længden af den gennemsnitlige strækning de kører på havnen samt en emissionsfaktor. Den årlige CO 2 emission fra fiskemelsfabrikken er ikke udregnet, men et estimat fra virksomhedens miljøgodkendelse er benyttet.

11 Side 10 Den årlige emission CO 2 emission fra anlægsmakiner udregnes ud fra antallet af maskiner, antallet af driftstimer per maskine, motorens effekt samt emissionsfaktor. Kilde Skibe Uddybning Gaffeltrucks Lastbiler Personbiler CO 2 [ton/år] Antal anløb driftstimer[t] effekt[kw] olie [kg/kwh] [kg CO 2 /kg olie] / 10 6 [g/ton] Antal driftstimer[t] effekt[kw] gasforbrug [kg/kwh] [kg CO 2 /kg gas] / 10 3 [kg/ton] [km/år] [g CO 2 /km] / 10 6 [g/ton] [personbiler/år] [km/personbil] [g CO 2 /km] / 10 6 [g/ton] Fiskemelsfabrik Ton/år Anlægsarbejde Antal maskiner driftstimer[t] effekt [kw] [g CO 2 /kwh] / 10 6 pr. maskine [g/ton] Tabel 2 Udregning af årlig CO 2 emission. 4.3 Beregning af maksimale koncentrationer af luftforurening i omgivelserne Det er en generel erfaring, at det for aktiviteter som nærværende, altid er NO 2, der er dimensionerende for forureningsgraden i omgivelserne. Hvis grænseværdierne er overholdt for NO 2 vil de således også være overholdt for partikler. Det er derfor valgt kun at beregne for forureningskomponenten NO 2. Hanstholm Havns bidrag til luftforureningen i omgivelserne beregnes ved hjælp af OML (Operationelle Meteorologiske Luftkvalitetsmodeller). Der benyttes OML-Multi, en multikildemodel, da der er mange kilder til luftforurening. Beregningerne er baseret på modellens standard meteorologidata for Kastrup Lufthaven i referenceåret 1976 som foreskrevet i Ref. 1. Beregningerne er foretaget for alle årets 12 måneder svarende til 8784 timer (timetallet for skudår). Som inddata er anvendt følgende parametre: Kildens placering i relative x-, y- og z-koordinater i meter. Origo (centrum af koordinatsystemet) kan placeres frit, så det passer bedst til den aktuelle situation Kildens afkasthøjde (skorstenshøjde over terræn) i meter. Gassens temperatur i C, eller eventuelt i K. Enheden kan ændres efter behov Volumenflow fra afkast i Nm3/h, Nm3/s, m3/h eller m3/s Indre og ydre diameter af afkast i meter Generel bygningshøjde for afkastets placering Kildestyrke i g/s eller mg/s

12 Side 11 De yderligere parametre, der bruges, er: Receptornet, centrumkoordinater og afstande fra centrum Terrænhøjder og -hældning Ruhedslængde, som er afhængig af områdes anvendelse; landområder har en ruhedslængde på 0,1. Jo mere bebygget et område er, jo højere er tallet Receptorhøjder Ud fra disse inddata og parametre udregner OML-modellen de maksimale 99 % fraktiler samt værdier for den 19. højeste timekoncentration i området omkring havnen. Den 19. højeste timekoncentration bruges til at sammenligne med EU s luftkvalitetskrav, da grænseværdien er fastsat for denne værdi, se også kapitel 3. Med tillæg af baggrundskoncentrationen er det muligt at beregne den samlede luftkvalitet i området. Denne værdi sammenholdes med EU s luftkvalitetsgrænseværdier og giver et udtryk for den samlede luftkvalitet i området. Beregningen foretages på basis af emissionen af NO X, som omfatter NO og NO 2. I atmosfæren omdannes NO til NO 2. I beregningen er det antaget, at maksimalt 50 % af NO X foreligger som NO 2 i beregningspunkterne. Det er en antagelse som normalt anvendes, og som vurderes at være konservativ for beregningspunkter tæt på kilderne.

13 Side 12 5 EKSISTERENDE FORHOLD 5.1 Årlige emissioner De årlige emissioner af NO X, partikler og CO 2 er beregnet som beskrevet i kapitel 4. Den årlige skibstrafik er opgjort i Error! Reference source not found. og Error! Reference source not found.. Her er antallet af skibe fordelt på type og størrelse, antal timer med hjælpemotor i drift og den typiske motorstørrelse vist. De benyttede værdier er vist i Tabel 3. Det bemærkes, at de typiske motorstørrelser er omregnet fra hestekræfter til kilowatt. For uddybningsfartøjer er den gennemsnitlige opholdstid udregnet ud fra en antagelse om, at skibet årligt arbejder i 60 dage á 4 timer og 10 dage á 22 timer. Dette giver i alt 70 arbejdsdage med en gennemsnitlig opholdstid på 6,57 timer. Emissionsfaktorerne for uddybningsfartøjet er de samme som for de øvrige skibstyper. Type af fartøj Antal anløb [-] Timer med hjælpemotor [h] Motorstørrelse [kw] Fiskefartøjer uden AIS <20 m ,5 184 Fiskefartøjer <20 m ,5 184 Fiskefartøjer m ,5 184 Fiskefartøjer m ,5 12, Cargo m Cargo m Tanker m Tanker m Uddybningsfartøj 70 6,6 750 Tabel 3 Årlig skibstrafik i dagens situation. Da emissionsfaktorerne for de forskellige skibe ikke kendes, er det antaget, at alle skibe opfylder EU stage II emissionsnormer for ikke-vejgående dieselmotorer med en effekt på kw. Olieforbruget pr. kwh for skibene er estimeret, da det skal anvendes til at udregne CO 2 emissionen. Olieforbruget og emissionsfaktorerne er angivet i Tabel 4. Grundlag EU stage II 130 P 560 Olieforbrug [kg/kwh] NO X [g/kwh] Partikler [g/kwh] CO 2 [kg/kg olie] 0,2 6,0 0,2 3

14 Side 13 Tabel 4 Olieforbrug og emissionsfaktorer for skibe. Der er 23 gaffeltruck, som servicerer fartøjerne ved ladning. Af disse kører 10 truck om aftenen/natten i ca. 2 timer. De resterende 13 kører om dagen fra kl Om dagen kører der truck i ca. 50 % af tiden. Derudover er der 14 truck, der servicerer eksportørgårdene og som også kører om dagen i tidsrummet fra kl i 50 % af tiden. Alle gaffeltruck kører på gas. Emissionsfaktorerne for gaffeltruck er angivet i Tabel 5. (Grontmij A/S, Udvidelse af Hanstholm Havn. Aktiviteter på Hanstholm Havn, dagens situation, fremtidig havn, anlægs- og driftsfase. Teknisk notat. Ref. 5). Det er antaget, at gaffeltruckene har en gennemsnitlig, maksimum effekt på 40 kw. Kilde Brændværdi [MJ/kg] CO 2 [kg/gj] NO X [g/kwh] Partikler [g/kwh] LPG gaffeltruck 46 63,1 19 0,07 Tabel 5 Emissionsfaktorer for LPG gaffeltruck samt brændværdien af LPG. Der kører lastbiler på havnen om året. Disse lastbiler transporterer fisk og andet gods til og fra havnen. Tilsammen kører lastbilerne km på og omkring havnen. Denne strækning er udregnet ud fra hvor mange lastbiler, der udfører de forskellige transporter på havnen, og hvor lang denne transport er på havnen. Figur 1 viser det område, der i beregningerne regnes som værende inden for havnen. Der regnes med, at alle lastbiler kun kører med last den ene vej. Emissionsfaktorerne for lastbiler er givet i Tabel 6. I Tabel 6 er også vist emissionsfaktorerne for personbiler. Emissionen fra personbiler er meget afhængig af bilens type og årgang. Der er i tabellen anvendt lave værdier med udgangspunkt i en fremtidig situation med en bilpark, der overholder de nyeste Euronormer. Dette er gjort for at kunne sammenligne med den fremtidige driftssituation, som ligger et årti ude i fremtiden. I beregningerne er der regnet med, at der kører personbiler på havnen om året. Dette svarer til 275 biler om dagen, seks dage om ugen.

15 Side 14 Figur 1 Afgrænsning af område. Kilde NO X [g/km] Partikler [g/km] CO 2 [g/km] Lastbiler 4,6 0, Personbiler 0,04 0, Tabel 6 Emissionsfaktorer for lastbiler og personbiler. Emissionen fra fiskemelsfabrikken er estimeret ud fra fabrikkens miljøgodkendelse (Ref. 6). Her er det årlige volumenflow angivet til m 3 /år, med en tilladt emissionsgrænse for NO X på 400 mg/nm 3. Den årlige CO 2 udledning er angivet til ton/år.

16 Side 15 Emissionsbidragene fra de forskellige kilder er udregnet efter beregningsmetoderne beskrevet i afsnit 4.2. Det samlede resultat af disse beregninger er vist i Tabel 7. Kilde NO x [ton/år] Partikler [ton/år] CO 2 [ton/år] Havnen 36,68 0, Fiskemelsfabrik 39, Total 76,28 0, Tabel 7 Resultater for emissionsberegninger for NO X, partikler og CO 2. Fiskemelsfabrikken er den væsentligste kilde til udledning af luftforurenende stoffer og CO 2 i havnen og dens nærområde. Samtlige aktiviteter på havnen udgør kun ca. 10 % af den samlede udledning fra området. 5.2 Luftforureningsbidrag og luftkvalitet Luftforureningsbidraget og luftkvaliteten udregnes ved brug af OML ud fra NO X emissionen fra kilderne omtalt i afsnit 5.1. Som det fremgår ovenfor er NO X den dimensionerende faktor for luftforureningen, hvorfor beregningerne kun er foretaget for kvælstofemissionen. NO X består af NO og NO 2, men det er kun NO 2, der er giftig, og som der derfor er fastsat en grænseværdi for, se også kapitel 3. Kilderne antages, at være fordelt på havneområdet som vist på Bilag 4. Emissionen fra biler og lastbiler er fordelt på kilderne 12-43, da denne emission forekommer de samme steder. Emissionen fra gaffeltruck er fordelt på kilderne 7-10 og For at udregne forureningsbidraget udføres en OML beregning for en typisk driftssituation. For en typisk driftssituation er der regnet med de aktiviteter, der foregår om formiddagen.

17 Side 16 Om formiddagen er der følgende kilder og kildestyrker: Der er ét skib, der lodser fisk. Under lodsning benyttes skibets hjælpemotor, herefter benyttes landstrøm. Der regnes med emission fra et vægtet gennemsnit af de skibe, som anløber havnen. Der er ét fragtskib i havnen, der benytter hjælpemotor. Der regnes med et vægtet gennemsnit af de skibe, der anløber havnen. Der er ét uddybningsfartøj i havnen. Der kører 13 gaffeltruck i områderne omkring de to auktionshuse og 7 gaffeltruck ved hver eksportørgård. Det er antaget, at gaffeltruckene ved auktionshusene er fordelt med 25 % ved det nordvestlige auktionshus og 75 % ved det sydøstlige. Fiskemelsfabrikken udleder den maksimale volumenflow med den maksimalt tilladte koncentration af NOX hhv Nm3/h og 400 mg/nm3 (Nm3 = normalkubikmeter, volumen ved 0 C og 1 atm). Den årlige last- og personbilstrafik er fordelt på otte timer om dagen seks dage om ugen. Dette giver ca timer om året. Det er antaget, at 95 % af al transport foregår ud af havnen mod øst (kilde 22-43) og 5 % mod vest/syd (kilde 12-21). Inddata for de forskellige kilder er vist i Tabel 8. Forklaring på de forskellige forkortelser i Tabel 8 er angivet i Tabel 9. For kilder placeret på havnen og i nærheden af bygninger er der valgt en generel bygningshøjde på 8 m. For øvrige kilder er den generelle bygningshøjde 0 m. Der er ikke retningsafhængige bygninger. Data for alle kilder er givet i Bilag 1, hvor koordinaterne for kilderne kan findes. Da der ikke er oplyst nogen diameter på afkastene, er de indre og ydre diametre estimeret for alle kilder. For køretøjer er diameterne estimeret til 5 cm, for skibe er diameteren sat til 20 cm. Diameteren for afkastet fra fiskemelsfabrikken er sat til 90 cm. Afkasthøjden for de forskellige kilder er også estimeret for alle kilder på nær fiskemelsfabrikken. Afkasthøjden fra fiskemelsfabrikken er angivet i miljøgodkendelsen (Ref. 6). For kørende kilder er afkasthøjden bestemt til at være 50 cm over terræn, for skibe er afkasthøjden sat til 10-15m afhængig af skibets længde. Volumenflowet fra kilderen er valgt således, at udgangshastigheden er i intervallet m/s. For køretøjer er afkastet sat til at være vandret, for de resterende kilder er det sat til at være lodret.

18 Side 17 Kildenavn Nr. X Y Z HS T V Di =Dy HB Q Fiskeskib ,3 0,2 0 0 Fiskeskib ,3 0,2 0 0 Fiskeskib ,3 0,2 0 0,1595 Fiskeskib ,3 0,2 8 0 Fragtskib ,3 0,2 8 0,3935 Uddyb ,3 0,2 0 0,6250 Truck, ¾ , ,02 0,05 8 0,0780 Truck, ¼ , ,02 0,05 8 0,0325 Truck, ½ , ,02 0,05 8 0,1120 Truck, ½ , ,02 0,05 8 0,1120 Fiskemel ,94 0,9 8 2,6110 Lastbil, vest var. var. 0 0, ,01 0,05 var. 0,0688 Lastbil, øst var. var. 0 0, ,01 0,05 var. 0,5938 Truck, ¾ var. var. 0 0, ,02 0,05 8 0,0780 Truck, ¼ var. var. 0 0, ,02 0,05 8 0,0325 Tabel 8 Inddata til OML for de forskellige kilder på havneområdet. Forklaring OML-inddata Kilde navn Nr. Beskrivende navn for kilden Kildens nr. i OML-logfilen X Y Z Hs X-koordinat i meter, hvor X er østlig retning Y-koordinat i meter, hvor Y er nordlig retning Z-koordinat i meter, relativ kote for placering af skorstenen Skorstenens højde over terræn i meter T Temperatur i C V Di Volumenflow fra afkast, Nm 3 /time (normalkubikmeter/time, dvs. ved 0 C) Indre diameter af afkast i meter Dy HB Q Ydre diameter af afkast i meter Generel bygningshøjde for skorstenens placering Kildestyrken udtrykt i gram/sek. Tabel 9 Beskrivelse af nødvendige data for emissionskilder.

19 Side 18 Forureningsniveauet udregnes normalt med en receptorhøjde på 1,5 m over terræn, da det er i denne højde forureningen opleves af mennesker. Hvis der findes ejendomme i flere etager, er det nødvendigt at øge receptorhøjden svarende til den øverste etage, da forureningsniveauet i denne højde normalt vil være højere end 1,5 m over terræn. Der er ikke kendskab til etageejendomme på havnen, så alle receptorhøjder er sat til 1,5 m. Terrænniveauet på havneområdet er sat til 0 m, og det omkringliggende terrænet er regnet som værende fladt. De anvendte parametre er opsummeret i Tabel 10. Forureningsniveauet regnes for området omkring havnen, og ikke for selve Hanstholm by. Parameter Værdi(er) Kommentarer Receptornet m Receptornettet er valgt, således at hele havneområdet er dækket samt de nærmeste omgivelser. Da kilderne er fordelt over et stort område, kan det ikke undgås at nogle at receptorpunkterne ligger meget tæt på kilderne og at disse punkter derfor vil beregne en alt for høj forurening. Derfor er der set bort fra resultater fra receptorpunkter, der ligger tæt på kilder. Receptonet, centrum Terrænhøjder 0,0 Z = 0 for alle punkter Receptornettet har centrum i 0,0 for at dække hele havneområdet. 0,0 er placeret så det ligger så centralt som muligt inklusiv udvidelsen. Terrænet på havnen er fladt så alle terrænhøjder er sat til 0 m. Der betragtes kun beregningspunkter i umiddelbar nærhed af havnen. Terrænhældning 0 Ruhedslængde 0,3 Ruhedslængden fastlægges ud fra følgende definition: 0,1 = landområde 0,3 = byområde, industriområde 0,5 = tæt bebyggelse 1,0 = storby med højhuse Der er beregnet i højden 1,5 m over terræn. Receptorhøjder 1,5 m Tabel 10 Beskrivelser af parametrene for receptorer og terræn. For de receptorer, der ligger i umiddelbar nærhed af en eller flere kilder, vil OML beregne en højere koncentration, end der optræder i praksis. Der ses derfor bort fra resultaterne for disse receptorkilder.

20 Side 19 Området er generelt karakteriseret ved at ligge kystnært i et åbent landområde med en primær vindretning fra vest/sydvest. På baggrund af data fra det danske landsdækkende luftkvalitetsmåleprogram antages det, at det gennemsnitslige baggrundniveau af NO 2 i området ikke overstiger 30 µg/m 3 (Ref. 7). Resultaterne af OML beregningerne er vist grafisk på Figur 2. Figur 2 Immissionskoncentrationsbidrag for de eksisterende forhold. Figuren viser de 19. højeste timeværdier for NO 2 i µg/m 3. Værdierne viser summen af bidraget fra alle kilder på havnen som indgår i beregningen. Det blå, lilla og røde område på Figur 2 viser hvor den beregnede 19. højeste timemiddel koncentration er over grænseværdien på 140 µg/m 3, se også afsnit 3. Det kan ses, at dette område ligger i umiddelbart nærhed af en eller flere kilder. Der ses derfor bort fra disse punkter. Det beregnede immissionskoncentrationsbidrag af NO 2 er angivet i Tabel 11 for 5 punkter fordelt på området omkring havnen.

21 Side 20 Det fremgår af Tabel 11, at den 19. højeste værdi højeste værdi er beregnet til 99 µg/m 3. Øvrige værdier er beregnet til at ligge i intervallet ca. 50 ca. 70 µg/m 3. Punk t 1 Beskrivelse Krydset Kai Lindbergs Gade -Kystvejen, sydvest for havnen Immissionskoncentrationsbidrag, 19. højeste værdi µg/m 3 Skønnet baggrundsværdi µg/m 3 Total luftkvalitet µg/m Krydset Kai Lindbergs Gade-Nordre Strandvej Fremtidig Østmole Fiskemelsfabrikken Strand øst for Roshage Mole Tabel 11: Immissionskoncentrationsbidrag af NO X for fem punkter omkring havnen. De gennemførte beregninger er forbundet med en betydelig usikkerhed. De angivne værdier skal derfor primært bruges til at vurdere, om der er væsentlige miljøpåvirkninger og om projektet giver anledning til en væsentlig øget påvirkning. 5.3 Kvælstofdeposition i Natura 2000 områder For at kunne beregne kvælstofdepositionen i området omkring havnen er det nødvendigt at kende årsmiddelværdien for NO X koncentrationen i luften. Denne beregnes ved anvendelse af OML, hvor kildestyrkerne er gennemsnitsværdier for den årlige emission. De anvendte kildestyrker i vist i Bilag 1. Placeringen af Natura 2000 områderne i nærheden af havnen er vist på Figur 3.

22 Side 21 Figur 3: Natura 2000-områderne er vist med orange farve. De sorte punkter angiver receptorpunkter for beregning af kvælstofdeposition. Forureningskilderne er identiske med dem, der er benyttet ved luftkvalitetsberegningerne (se kapitel 5), dog er kildestyrken anderledes. Kildestyrkerne er årsgennemsnitsværdier udregnet på basis af den årlige udledning. Kvælstofdepositionen er udregnet i 10 punkter heraf er fem punkter lokaliseret i Natura 2000-området sydvest for havnen (pkt. 1-5) og fem punkter i Natura 2000-området øst for havnen (pkt. 6-10). Årsmiddelkoncentrationen af NO 2 og den årlige kvælstofdeposition er vist i Tabel 12. Det er ved beregningen antaget, at al NO X er omdannet til NO 2.

23 Side 22 Punkt (r, vinkel) Årsmiddel-koncentration ng/m 3 N-deposition kg N/ha/år 1 (1200 m, 230 ) ,06 2 (1300 m, 230 ) ,09 3 (1400 m, 220 ) ,05 4 (1500 m, 210 ) ,72 5 (1500 m, 200 ) ,59 6 (800 m, 100 ) ,70 7 (1000 m, 100 ) ,55 8 (1000 m, 110 ) ,66 9 (1200 m, 110 ) ,53 10 (1300 m, 110 ) ,47 Tabel 12 Årsmiddelkoncentration af NO 2 og kvælstofdeposition i de nærmeste Natura områder. (ng = nanogram = 10-9 g).

24 Side 23 6 MILJØPÅVIRKNINGER I ANLÆGS- OG DRIFTSFASE 6.1 Påvirkninger i anlægsfasen Anlægsfasen strækker sig over perioden og er opdelt i fire faser, se Tabel 13. Etape nr. (periode) Etape 1 ( ) Etape 2 ( ) Etape 3 ( ) Etape 4 ( ) Beskrivelse Etablering af Nordvest- og Østmole samt nedbrydning af gammel østmole og lukning af eksisterende indsejling. Etablering af østkaj i Østbassin, uddybning af Øst- og Vestbassin og opfyldning af område bag østkaj. Etablering af ny kaj i nordøstlig ende af eksisterende forhavn samt uddybning af Østbassin. Etablering af sydlig kaj i Østbassin. Etablering af østkaj i Vestbassin og kaj mellem Øst- og Vestbassin. Uddybning af Vestbassin. Tabel 13 Beskrivelse af de forskellige anlægsetaper. Den årlige emission for hvert af årene i anlægsfasen er beregnet, mens luftforureningsbidrag og kvælstofdeposition kun udføres for det år med de største emissioner (worst case situationen). Den årlige luftforurening er summen af emissioner fra anlægsarbejdet og den eksisterende drift. Det er antaget, at der ikke sker en forøgelse af den daglige drift under anlægsarbejdet. Forøgelsen til den fremtidige driftssituation antages først at ske, når anlægsarbejdet er færdigt, og havnen er fuldt udbygget. 6.2 Beregning af kvælstofdeposition Udledningen af kvælstof giver anledning til deposition i havnens omgivelser. Hvis den samlede deposition af kvælstof er for høj, kan det påvirke følsomme, nærringsfattige naturområder herunder udpegede naturtyper i de nærmeste Natura 2000-områder. Den årlige kvælstofdeposition udregnes ud fra årsmiddelværdien for NO X samt en depositionsfaktor. Årsmiddelværdien for NO X beregnes med OML-modellen. De kildestyrker, der anvendes i modellen, er korrigeret til årsmiddelværdier ud fra, hvor mange timer de forskellige kilder er i drift om året. I atmosfæren omdannes NO til NO 2. som har en højere depositionsfaktor end NO. I beregningerne er det antaget, at al NO X foreligger som NO 2. Denne antagelse er således konservativ, og fører til en overestimering af kvælstofdepositionen i området.

25 Side 24

26 Side Forureningskilder og årlige emissioner Den årlige emission af NO X, partikler og CO 2 er udregnet for hvert år under anlægsfasen. Resultaterne er vist i Tabel 14. Beregningerne viser, at de højeste emissioner forekommer i år Bemærk at antallet af cifre og decimaler i Tabel 14 ikke afspejler beregningernes nøjagtighed; de er kun medtaget for senere at kunne beregne forskellen mellem nuværende drift og fremtidig drift. År NO X emission [ton/år] Partikelemission [ton/år] CO 2 emission [ton/år] ,79 1, ,79 1, ,31 1, ,69 2, ,01 2, ,68 2, ,00 2, ,79 2, ,83 2, Tabel 14 Årlige emissioner i anlægsfasen. Bemærk at det er summen af emission fra havnen og fiskemelsfabrikken, der vises.

27 Side 26 De kilder, der medvirker til luftbåren forurening (i år 2016) ud over kilderne nævnt i kapitel 5, er angivet i Tabel 15. Maskintype Antal Driftstimer pr. enhed Gummiged Jordumper Gravemaskine Slæbebåde/jack-up pramme Rammemaskine Uddybningsfartøj Skib med sandpumper Stenfisker Lastbiler, øvrige Fordelt over hele året Tabel 15 Kilder til luftbåren forurening forbundet med anlægsarbejdet i år Fremtidige emissionsfaktorer for lastbiler er de samme som i dag. De øvrige maskiners emissionsfaktorer, maksimal motoreffekt samt udnyttet procentdel er angivet i Tabel 16. Maskintype Maks. motoreffekt kw Gennemsnitligt effektforbrug % Emissions-faktor NO X g/kwh Emissions-faktor partikler g/kwh Emissionsfaktor CO 2 g/kwh Gummiged ,5 0,2 770 Jordumper ,5 0,2 770 Gravemaskine ,5 0,2 770 Slæbebåde/jack-up pramme ,5 0,2 770 Rammemaskine ,5 0,2 770 Uddybningsfartøj ,5 0,2 770 Skib med sandpumper ,5 0,2 770 Stenfisker ,5 0,2 770 Tabel 16 Motoreffekt, effektforbrug (%) og emissionsfaktorer for maskiner i forbindelse med anlægsarbejdet.

28 Side Luftforureningsbidrag og luftkvalitet Luftforureningsbidraget under anlægsfasen er udregnet for aktiviteterne i 2016, da 2016 er det år i anlægsfasen, hvor de største emissioner forekommer (se tabel 15). De anvendte kildestyrker er vist i Bilag 2. Kildernes placering er vist i Bilag 5 i fem punkter er vist i Tabel 17. Beregningspunkterne er de samme som anvendt i forbindelse med vurdering af eksisterende forhold (Tabel 11). Immissionskoncentrationsbidraget for hele området er vist på Figur 4. Pun kt Immissionskoncentrationsbidrag µg/m 3 Skønnet baggrundsgrundsværdi µg/m 3 Total luftkvalitet µg/m 3 Stigning i forhold til eksisterende forhold µg/m 3 Stigning i forhold til eksisterende forhold % Tabel 17 NO X : Immissionskoncentrationsbidrag og luftkvalitet i anlægsfasen.

29 Side 28 Figur 4 NO x : Immissionskoncentrationsbidrag i år 2016 i anlægsfasen. Det ses af tabel 18, at der i anlægsfasen vil forekomme markante stigninger i koncentrationen af NO 2 i havnens umiddelbare omgivelser. Beregningerne viser, at EU's luftkvalitetsgrænseværdi er overholdt med god margen for alle beregningspunkter på nær i punkt 3. Da punkt 3 ligger meget tæt på en eller flere kilder, kan der dog ses bort fra denne overskridelse. Figur 4 viser, at der generelt beregnes høje koncentrationer i området omkring den nye østkaj i østbassinet, som anlægges i 2016.

30 Side Kvælstofdeposition i Natura 2000-områder Kvælstofdepositionen i de nærmeste Natura 2000-områder er beregnet. Beregningerne er foretaget for de samme ti punkter som beregningerne foretaget for eksisterende forhold (se afsnit 5.3 og Tabel 12). Resultaterne er vist i Tabel 18. De anvendte kildestyrker er vist i Bilag 2. Punkt Årsmiddelkoncentration N-deposition kg N/ha/år Stigning i forhold til eksisterende forhold kg N/ha/år ng/m ,59 1, ,97 1, ,76 0, ,27 0, ,09 0, ,46 0, ,20 0, ,25 0, ,05 0, ,96 0,49 Tabel 18 Årsmiddelkoncentration af NO X og kvælstofdeposition i ti punkter i de nærmeste Natura 2000-områder, se også Tabel 12 og afsnit 5.3. Det bemærkes, at beregningerne er foretaget under antagelse af, at al NO X foreligger som NO 2 i receptorpunkterne. Denne antagelse vurderes at være konservativ og fører til overestimerede værdier for kvælstofaflejringen. Det fremgår, at det højeste merbidrag er beregnet til ca. 1,5 kg N/ha/år (punkt 1). Beregningsresultaterne er i baggrundsrapport nr. 15 anvendt til en vurdering af, hvorvidt projektet påvirker følsomme naturtyper i de nærmest beliggende Natura områder. 6.3 Påvirkninger i driftsfasen Forureningskilder og årlige emissioner Det antages, at der sker en forøgelse af aktiviteterne efter havnen er færdigetableret. I forbindelse med beregningerne er det det bl.a. antaget, at mængden af landet konsumfisk stiger med 10 %, og mængden af industrifisk med 20 %. Der udskibes vindmøllekomponenter og en øget mængde gods. Det antages også at der kommer færgetrafik i havnen samt krydstogtskibe. En del af havnen skal benyttes til renovering og ophug af boreplatforme. Beskrivelse af de forskellige aktiviteter på havnen er givet i Ref. 4.

31 Side 30 Kilde NO x [ton/år] Partikler [ton/år] CO 2 [ton/år] Havnen 59,93 1, Stigning i forhold til eksisterende forhold, % 63 % 102 % 100 % Fiskemelsfabrik 47, Total 107,45 1, Stigning i forhold til eksisterende forhold, % Tabel 19 Årlige emissioner i driftsfasen. 41 % 29 % Beregningerne viser, at NO X emissionen stiger med ca. 40 %, se Tabel 19. Udledningen af CO 2 stiger med ca. 30 %. Stigningen svarer til ca tons, hvilket igen svarer til ca personækvivalenter (ca. 5 tons CO 2 per person/år). Stigningen i emissionerne er ikke er den samme for CO 2 og NO X, hvilket skyldes at de forskellige kilder til forurening har forskellige emissionssammensætninger, og at aktiviteterne ikke stiger ensartet for de enkelte aktiviteter, når der ses på forskellen mellem eksisterende drift og den fremtidige driftssituation Luftforureningsbidrag og luftkvalitet For at udregne forureningsbidraget er der foretaget en OML beregning for en typisk driftssituation. For en typisk driftssituation er der regnet med de aktiviteter, der foregår om formiddagen. På en typisk formiddag er der følgende kilder og kildestyrker: Seks skibe lodser fisk. Under lodsning benyttes skibets hjælpemotor herefter benyttes landstrøm. Der regnes med emissionen fra et vægtet gennemsnit af de skibe, der anløber havnen. Der er fem fragtskibe i havnen, som benytter hjælpemotor. Der regnes med et vægtet gennemsnit af de skibe, der anløber havnen. Der er ét uddybningsfartøj i havnen. 13 gaffeltruck kører i områderne omkring de to auktionshuse og 7 gaffeltruck ved hver eksportørgård. Det antages, at gaffeltruckene ved auktionshusene er fordelt med 25 % ved det nordvestlige auktionshus og 75 % ved det sydøstlige. Fiskemelsfabrikken udleder 20 % mere CO 2 og NO X end i dagens situation Den årlige last- og personbilstrafik er fordelt på otte timer om dagen, seks dage om ugen = ca timer om året. Det antages, at 95 % af al transport foregår ud af havnen mod øst (kilde og 61-67) og 5 % mod vest/syd (kilde 12-21). Der ligger én færge i havnen. De anvendte kildestyrker er vist i Bilag 3 og kildernes placering på havneområdet er vist i Bilag 6.

32 Side 31 Figur 5 viser de 19. højeste koncentrationer af NO 2 i µg/m 3 omkring havnen i driftsfasen. Figur 5 NO x : Immissionskoncentrationsbidrag i driftsfasen. Tabel 20 viser immissionskoncentrationsbidraget for de samme fem punkter, som der er beregnet for i dagens situation og anlægsfasen, se også afsnit 5.2 og Tabel 11.

33 Side 32 Pun kt Immissionskoncentrationsbidrag, 19. højeste timemiddel Skønnet baggrunds Koncentration Total luftkvalitet Stigning i forhold til eksisterende forhold Stigning i forhold til eksisterende forhold µg/m 3 µg/m 3 µg/m 3 µg/m Tabel 20 NO X : Immissionskoncentrationsbidrag og luftkvalitet for driftsfasen. Se kapitel 3 om grænseværdier. % Det ses af tabel 21, at der vil være stigninger på op til ca. 40 % i visse områder, men at grænseværdien på 140 µg/m 3 ikke overskrides. Se kapitel 3 omkring grænseværdier Kvælstofdeposition i Natura 2000-områder Kvælstofdepositionen er beregnet i de samme punkter som for dagens situation, se afsnit 5.3. De anvendte kildestyrker er vist i Bilag 3.

34 Side 33 Tabel 21 viser årsmiddelkoncentrationen af NO X, kvælstofdeposition samt differensen i kvælstofdeposition mellem dagens situation og driftsfasen. Punk t Årsmiddelkoncentration ng/m 3 N-deposition kg N/ha/år Stigning i forhold til eksisterende forhold kg N/ha/år ,34 0, ,06 0, ,15 0, ,80 0, ,68 0, ,95 0, ,73 0, ,86 0, ,69 0, ,61 0,13 Tabel 21 Årsmiddelkoncentration af NO X og kvælstofdeposition i de nærmeste Natura områder. Tabel 21 viser, at den maksimale forøgelse af kvælstofdepositionen er henholdvis 0,25 kg N/ha/år i det sydvestlige Natura 2000-område og 0,29 kg N/ha/år i det østlige Natura 2000-område. Tabellen viser også, at kvælstofdepositionen falder med stigende afstand til havnen. Det vurderes på denne baggrund, at der ikke vil forekomme højere deposition i de nærmeste Natura 2000-områder end beregnet. Beregningsresultaterne er i baggrundsrapport nr. 15 anvendt til en vurdering af, hvorvidt projektet påvirker følsomme naturtyper i de nærmest beliggende Natura områder.

35 Side 34 7 AFVÆRGEFORANSTALTNINGER I forbindelse med beregningerne af luftkvalitet og N-deposition, er der ikke konstateret niveauer, som giver anledning til at anbefale afværgeforanstaltninger.

36 Side 35 8 OVERVÅGNINGSPROGRAM Der vurderes ikke at være behov for iværksættelse af overvågning af den fremtidige luftkvalitet og kvælstofdeposition.

37 Side 36 9 KUMULATIVE EFFEKTER Ved kumulativ effekt forstås den samlede effekt på miljøet fra havneudvidelsen inklusiv bidrag fra øvrige væsentlige kilder i området samt fra baggrundsforureningen. Den kumulative effekt er således den samlede miljøpåvirkning, som man oplever, i et givet område. Nærværende rapport beskriver de kumulative effekter fra havnens aktiviteter og fra den væsentligste punktkilde i området, nemlig fiskemelsfabrikken. I forbindelse med vurdering af den samlede luftkvalitet i området er der også indregnet et skønnet niveau for baggrundsforureningen. Der er således detaljeret redegjort for de kumulative effekter i de enkelte afsnit i nærværende rapport. Der er ikke fundet kumulative effekter som giver anledning til overskridelse af grænseværdier for luftforurening.

38 Side MANGLENDE OPLYSNINGER Der har ikke været tilgængelige oplysninger om den egentlige forurening fra fiskemelsfabrikken. Derfor er de maksimalt tilladte værdier samt estimerede årsværdier fra fabrikkens miljøgodkendelse (Ref. 6) benyttet. Dette betyder, at de opnåede resultater er konservative.

39 Side REFERENCER Ref. 1 Miljøstyrelsen, 2001: Luftvejledningen, Vejledning fra Miljøstyrelsen nr Ref. 2 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/50/EF af 21. maj 2008 Ref. 3 Bekendtgørelse nr af 15/12/2010 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning Ref. 4 Grontmij A/S, Udvidelse af Hanstholm Havn. Aktiviteter på Hanstholm Havn, dagens situation, fremtidig havn, anlægs- og driftsfase. Teknisk notat. Ref. 5 Mail fra DCE, 6. juli 2012 Ref. 6 Miljøgodkendelse for Hanstholm Fiskemelsfabrik A/S Ref. 7 The Danish Air Quality Monitoring Programme. Annual Summary for 2010 Ref. 8 DCE notat af 26. juni 2005 (J. nr. 000/0-000/lmo/-) Ref. 9

40 BILAG 1: KILDER, EKSISTERENDE FORHOLD Blå baggrund angiver kildestyrke i g/s, grøn baggrund angiver kildestyrke i mg/s Styrke, årsgennemsnit NO X Styrke, typisk situation NO 2 X Y hastighed/ volumen (Nm 3 /s) Skorstens- T NR Beskrivelse højde D Vandret ( C) 1 Små fiskeskibe 0, , ,3 2 Små fiskeskibe 0, , ,3 3 Små fiskeskibe 0,1097 0, , ,3 4 Stor fiskeskib 0, , ,3 5 Fragtskib 0,1493 0, , ,3 6 Uddybningsfartøj 0,0656 0, , ,3 7 Gaffeltrucks, 3/4 0,0452 0, ,5 0,05 x 250 0,02 8 Gaffeltrucks, 1/4 0,0188 0, ,5 0,05 x 250 0,02 9 Trucks, eksp 0,1005 0, ,5 0,05 x 250 0,02 10 Trucks, eksp 0,1005 0, ,5 0,05 x 250 0,02 11 Fiskemelsfabrik 1,256 2, , ,94 12 Lastbil vest 0,0393 0, ,5 0,05 x 400 0,01 13 Lastbil vest 0,0393 0, ,5 0,05 x 400 0,01 14 Lastbil vest 0,0393 0, ,5 0,05 x 400 0,01 15 Lastbil vest 0,0393 0, ,5 0,05 x 400 0,01 16 Lastbil vest 0,0393 0, ,5 0,05 x 400 0,01 17 Lastbil vest 0,0393 0, ,5 0,05 x 400 0,01 18 Lastbil vest 0,0393 0, ,5 0,05 x 400 0,01 19 Lastbil vest 0,0393 0, ,5 0,05 x 400 0,01 20 Lastbil vest 0,0393 0, ,5 0,05 x 400 0,01 21 Lastbil vest 0,0393 0, ,5 0,05 x 400 0,01 22 Lastbil øst 0,3390 0, ,5 0,05 x 400 0,01 23 Lastbil øst 0,3390 0, ,5 0,05 x 400 0,01 24 Lastbil øst 0,3390 0, ,5 0,05 x 400 0,01 25 Lastbil øst 0,3390 0, ,5 0,05 x 400 0,01 26 Lastbil øst 0,3390 0, ,5 0,05 x 400 0,01 27 Lastbil øst 0,3390 0, ,5 0,05 x 400 0,01 28 Lastbil øst 0,3390 0, ,5 0,05 x 400 0,01 29 Lastbil øst 0,3390 0, ,5 0,05 x 400 0,01 30 Lastbil øst 0,3390 0, ,5 0,05 x 400 0,01 31 Lastbil øst 0,3390 0, ,5 0,05 x 400 0,01 32 Lastbil øst 0,3390 0, ,5 0,05 x 400 0,01 33 Lastbil øst 0,3390 0, ,5 0,05 x 400 0,01 34 Lastbil øst 0,3390 0, ,5 0,05 x 400 0,01 35 Lastbil øst 0,3390 0, ,5 0,05 x 400 0,01 36 Lastbil øst 0,3390 0, ,5 0,05 x 400 0,01 37 Lastbil øst 0,3390 0, ,5 0,05 x 400 0,01 38 Lastbil øst 0,3390 0, ,5 0,05 x 400 0,01 39 Lastbil øst 0,3390 0, ,5 0,05 x 400 0,01 40 Lastbil øst 0,3390 0, ,5 0,05 x 400 0,01 41 Lastbil øst 0,3390 0, ,5 0,05 x 400 0,01 42 Lastbil øst 0,3390 0, ,5 0,05 x 400 0,01 43 Lastbil øst 0,3390 0, ,5 0,05 x 400 0,01 44 Truck, øst 0,0452 0, ,5 0,05 x 250 0,02 45 Truck, øst 0,0452 0, ,5 0,05 x 250 0,02 46 Truck, øst 0,0452 0, ,5 0,05 x 250 0,02 47 Truck, øst 0,0452 0, ,5 0,05 x 250 0,02 48 Truck, vest 0,0188 0, ,5 0,05 x 250 0,02

41 Hanstholm VVM og tekn. opt. Udvidelse af Hanstholm Havn Side Truck, vest 0,0188 0, ,5 0,05 x 250 0,02 50 Truck, vest 0,0188 0, ,5 0,05 x 250 0,02 r:\projects\glo\23\ \06_output\03_vvm og lokalplan\vvm afsnit\kap 6.11 og 7.11_luft og klima\re004_baggrundsrapport luftkvalitet og klima_final.doc

42 Hanstholm VVM og tekn. opt. Udvidelse af Hanstholm Havn Side 41 BILAG 2: KILDER, ANLÆGSFASEN 2016 Blå baggrund angiver kildestyrke i g/s, grøn baggrund angiver kildestyrke i mg/s Styrke, årsgennemsnit NO X Styrke, typisk situation NO 2 X Y Skorstenshøjde D Vandret hastighed/ volumen (Nm 3 /s) T NR Beskrivelse ( C) 1 Små fiskeskibe 0, , ,3 2 Små fiskeskibe 0, , ,3 3 Små fiskeskibe 0,1097 0, , ,3 4 Stor fiskeskib 0, , ,3 5 Fragtskib 0,1493 0, , ,3 6 Uddybningsfartøj 0,0656 0, , ,3 7 Gaffeltrucks, 3/4 0,0452 0, ,5 0,05 x 250 0,02 8 Gaffeltrucks, 1/4 0,0188 0, ,5 0,05 x 250 0,02 9 Gaffeltrucks 1/2 0,1005 0, ,5 0,05 x 250 0,02 10 Gaffeltrucks 1/2 0,1005 0, ,5 0,05 x 250 0,02 11 Fiskemelsfabrik 1,2560 2, , ,94 12 Lastbil vest 0,0393 0, ,5 0,05 x 400 0,01 13 Lastbil vest 0,0393 0, ,5 0,05 x 400 0,01 14 Lastbil vest 0,0393 0, ,5 0,05 x 400 0,01 15 Lastbil vest 0,0393 0, ,5 0,05 x 400 0,01 16 Lastbil vest 0,0393 0, ,5 0,05 x 400 0,01 17 Lastbil vest 0,0393 0, ,5 0,05 x 400 0,01 18 Lastbil vest 0,0393 0, ,5 0,05 x 400 0,01 19 Lastbil vest 0,0393 0, ,5 0,05 x 400 0,01 20 Lastbil vest 0,0393 0, ,5 0,05 x 400 0,01 21 Lastbil vest 0,0393 0, ,5 0,05 x 400 0,01 22 Lastbil øst 0,3390 0, ,5 0,05 x 400 0,01 23 Lastbil øst 0,3390 0, ,5 0,05 x 400 0,01 24 Lastbil øst 0,3390 0, ,5 0,05 x 400 0,01 25 Lastbil øst 0,3390 0, ,5 0,05 x 400 0,01 26 Lastbil øst 0,3390 0, ,5 0,05 x 400 0,01 27 Lastbil øst 0,3390 0, ,5 0,05 x 400 0,01 28 Lastbil øst 0,3390 0, ,5 0,05 x 400 0,01 29 Lastbil øst 0,3390 0, ,5 0,05 x 400 0,01 30 Lastbil øst 0,3390 0, ,5 0,05 x 400 0,01 31 Lastbil øst 0,3390 0, ,5 0,05 x 400 0,01 32 Lastbil øst 0,3390 0, ,5 0,05 x 400 0,01 33 Lastbil øst 0,3390 0, ,5 0,05 x 400 0,01 34 Lastbil øst 0,3390 0, ,5 0,05 x 400 0,01 35 Lastbil øst 0,3390 0, ,5 0,05 x 400 0,01 36 Lastbil øst 0,3390 0, ,5 0,05 x 400 0,01 37 Lastbil øst 0,3390 0, ,5 0,05 x 400 0,01 38 Lastbil øst 0,3390 0, ,5 0,05 x 400 0,01 39 Lastbil øst 0,3390 0, ,5 0,05 x 400 0,01 40 Lastbil øst 0,3390 0, ,5 0,05 x 400 0,01 41 Lastbil øst 0,3390 0, ,5 0,05 x 400 0,01 42 Lastbil øst 0,3390 0, ,5 0,05 x 400 0,01 43 Lastbil øst 0,3390 0, ,5 0,05 x 400 0,01 44 Truck, øst 0,0452 0, ,5 0,05 x 250 0,02 45 Truck, øst 0,0452 0, ,5 0,05 x 250 0,02 46 Truck, øst 0,0452 0, ,5 0,05 x 250 0,02 47 Truck, øst 0,0452 0, ,5 0,05 x 250 0,02 48 Truck, vest 0,0188 0, ,5 0,05 x 250 0,02 r:\projects\glo\23\ \06_output\03_vvm og lokalplan\vvm afsnit\kap 6.11 og 7.11_luft og klima\re004_baggrundsrapport luftkvalitet og klima_final.doc

43 Hanstholm VVM og tekn. opt. Udvidelse af Hanstholm Havn Side Truck, vest 0,0188 0, ,5 0,05 x 250 0,02 50 Truck, vest 0,0188 0, ,5 0,05 x 250 0,02 51 Gummiged 0,0137 0, ,5 0,05 x 250 0,02 52 Dumper 0,0111 0, ,5 0,05 x 250 0,02 53 Dumper 0,0111 0, ,5 0,05 x 250 0,02 54 Gravemaskine 0,0061 0, ,5 0,05 x 250 0,02 55 Slæbebåd/pram 0,1172 0, , ,2 56 Slæbebåd/pram 0,1172 0, , ,2 57 Slæbebåd/pram 0,1172 0, , ,2 58 Slæbebåd/pram 0,1172 0, , ,2 59 Slæbebåd/pram 0,1172 0, , ,2 60 Slæbebåd/pram 0,1172 0, , ,2 61 Rammemaskine 0,0044 0, , ,02 62 Rammemaskine 0,0044 0, , ,02 63 Uddybningsfartøj 0,4709 1, , ,3 64 Uddybningsfartøj 0,4709 1, , ,3 65 Sandpumper 0,0809 0, , ,3 66 Stenfisker 0,0111 0, , ,3 67 Lastbiler 0,0011 0, ,5 0,05 x 400 0,01 r:\projects\glo\23\ \06_output\03_vvm og lokalplan\vvm afsnit\kap 6.11 og 7.11_luft og klima\re004_baggrundsrapport luftkvalitet og klima_final.doc

44 Hanstholm VVM og tekn. opt. Udvidelse af Hanstholm Havn Side 43 BILAG 3: KILDER, DRIFTSFASEN Blå baggrund angiver kildestyrke i g/s, grøn baggrund angiver kildestyrke i mg/s Styrke, årsgennemsnit NO X Styrke, typisk situation NO 2 X Y hastighed/ volumen (Nm 3 /s) Skorstens- T NR Beskrivelse højde D Vandret ( C) 1 Små fiskeskibe 0,082 0, , ,30 2 Små fiskeskibe 0,082 0, , ,30 3 Små fiskeskibe 0,082 0, , ,30 4 Stor fiskeskib 0,082 0, , ,30 5 Fragtskib 0,1768 0, , ,30 6 Uddybningsfartøj 0,0719 0, , ,30 7 Gaffeltrucks, 3/4 0,0452 0, ,5 0,05 x 250 0,02 8 Gaffeltrucks, 1/4 0,0188 0, ,5 0,05 x 250 0,02 9 Gaffeltrucks 1/2 0,1005 0, ,5 0,05 x 250 0,02 10 Gaffeltrucks 1/2 0,1005 0, ,5 0,05 x 250 0,02 11 Fiskemelsfabrik 1,507 2, , ,94 12 Lastbil vest 0,1110 0, ,5 0,05 x 400 0,01 13 Lastbil vest 0,1110 0, ,5 0,05 x 400 0,01 14 Lastbil vest 0,1110 0, ,5 0,05 x 400 0,01 15 Lastbil vest 0,1110 0, ,5 0,05 x 400 0,01 16 Lastbil vest 0,1110 0, ,5 0,05 x 400 0,01 17 Lastbil vest 0,1110 0, ,5 0,05 x 400 0,01 18 Lastbil vest 0,1110 0, ,5 0,05 x 400 0,01 19 Lastbil vest 0,1110 0, ,5 0,05 x 400 0,01 20 Lastbil vest 0,1110 0, ,5 0,05 x 400 0,01 21 Lastbil vest 0,1110 0, ,5 0,05 x 400 0,01 22 Lastbil øst 0,7532 1, ,5 0,05 x 400 0,01 23 Lastbil øst 0,7532 1, ,5 0,05 x 400 0,01 24 Lastbil øst 0,7532 1, ,5 0,05 x 400 0,01 25 Lastbil øst 0,7532 1, ,5 0,05 x 400 0,01 26 Lastbil øst 0,7532 1, ,5 0,05 x 400 0,01 27 Lastbil øst 0,7532 1, ,5 0,05 x 400 0,01 28 Lastbil øst 0,7532 1, ,5 0,05 x 400 0,01 29 Lastbil øst 0,7532 1, ,5 0,05 x 400 0,01 30 Lastbil øst 0,7532 1, ,5 0,05 x 400 0,01 31 Lastbil øst 0,7532 1, ,5 0,05 x 400 0,01 32 Lastbil øst 0,7532 1, ,5 0,05 x 400 0,01 33 Lastbil øst 0,7532 1, ,5 0,05 x 400 0,01 34 Lastbil øst 0,7532 1, ,5 0,05 x 400 0,01 35 Lastbil øst 0,7532 1, ,5 0,05 x 400 0,01 36 Lastbil øst 0,7532 1, ,5 0,05 x 400 0,01 37 Lastbil øst 0,7532 1, ,5 0,05 x 400 0,01 38 Lastbil øst 0,7532 1, ,5 0,05 x 400 0,01 39 Lastbil øst 0,7532 1, ,5 0,05 x 400 0,01 40 Lastbil øst 0,7532 1, ,5 0,05 x 400 0,01 41 Lastbil øst 0,7532 1, ,5 0,05 x 400 0,01 42 Lastbil øst 0,7532 1, ,5 0,05 x 400 0,01 43 Lastbil øst 0,7532 1, ,5 0,05 x 400 0,01 44 Truck, øst 0,0452 0, ,5 0,05 x 250 0,02 45 Truck, øst 0,0452 0, ,5 0,05 x 250 0,02 46 Truck, øst 0,0452 0, ,5 0,05 x 250 0,02 47 Truck, øst 0,0452 0, ,5 0,05 x 250 0,02 48 Truck, vest 0,0188 0, ,5 0,05 x 250 0,02 r:\projects\glo\23\ \06_output\03_vvm og lokalplan\vvm afsnit\kap 6.11 og 7.11_luft og klima\re004_baggrundsrapport luftkvalitet og klima_final.doc

45 Hanstholm VVM og tekn. opt. Udvidelse af Hanstholm Havn Side Truck, vest 0,0188 0, ,5 0,05 x 250 0,02 50 Truck, vest 0,0188 0, ,5 0,05 x 250 0,02 51 fiskeskib 0,082 0, , ,33 52 krydstogt 0, , ,22 53 færge 0,1036 2, , ,22 54 fragt 0,1768 0, , ,00 55 fisk 0,082 0, , ,20 56 fragt 0,1768 0, , ,20 57 fragt 0,1768 0, , ,00 58 borerig, renovering ,05 0 0,03 møllekomponenter/ 59 service 0,0033 0, , ,00 60 borerig, ophug ,05 0 0,03 61 lastbil 0,7532 1, ,5 0,05 x 400 0,01 62 lastbil 0,7532 1, ,5 0,05 x 400 0,01 63 lastbil 0,7532 1, ,5 0,05 x 400 0,01 64 lastbil 0,7532 1, ,5 0,05 x 400 0,01 65 lastbil 0,7532 1, ,5 0,05 x 400 0,01 66 lastbil 0,7532 1, ,5 0,05 x 400 0,01 67 lastbil 0,7532 1, ,5 0,05 x 400 0,01 r:\projects\glo\23\ \06_output\03_vvm og lokalplan\vvm afsnit\kap 6.11 og 7.11_luft og klima\re004_baggrundsrapport luftkvalitet og klima_final.doc

46 Hanstholm VVM og tekn. opt. Udvidelse af Hanstholm Havn Side 45 BILAG 4: OVERSIGT OVER KILDERNES PLACERING, EKSISTERENDE FORHOLD r:\projects\glo\23\ \06_output\03_vvm og lokalplan\vvm afsnit\kap 6.11 og 7.11_luft og klima\re004_baggrundsrapport luftkvalitet og klima_final.doc

47 Hanstholm VVM og tekn. opt. Udvidelse af Hanstholm Havn Side 46 BILAG 5: OVERSIGT OVER KILDERNES PLACERING, ANLÆGSFASE 2016 r:\projects\glo\23\ \06_output\03_vvm og lokalplan\vvm afsnit\kap 6.11 og 7.11_luft og klima\re004_baggrundsrapport luftkvalitet og klima_final.doc

48 Hanstholm VVM og tekn. opt. Udvidelse af Hanstholm Havn Side 47 BILAG 6: OVERSIGT OVER KILDERNES PLACERING, DRIFTSFASEN r:\projects\glo\23\ \06_output\03_vvm og lokalplan\vvm afsnit\kap 6.11 og 7.11_luft og klima\re004_baggrundsrapport luftkvalitet og klima_final.doc