Vindmøller ved Lundsmark

Transkript

1 Ansøgning og projektbeskrivelse Vindmøller ved Lundsmark November 2015 Projektansøger: SE Blue Renewables og Wind1 Udarbejdet af: Arkitektfirma Mogens B. Leth Magnoliavej 16, 7700 Thisted Mail: Tlf

2 Indledning Esbjerg Kommune har været i gang med at udarbejde et nyt plangrundlag for opstilling af nye vindmøller i kommunen, og i den forbindelse er et område ved Lundsmark udpeget. Området er beliggende ved kommunegrænsen til Tønder Kommune, og der forventes at ske en koordinering med Tønder Kommune omkring den videre planlægning, da Tønder Kommune ligeledes har udlagt et nyt vindmølleområde helt tæt på kommunegrænsen til Esbjerg Kommune. Dette oplæg er en ansøgning om igangsætning af planlægningen for det konkrete projekt startende med indkaldelse af idéer forud for VVM-fasen, hvor der også udarbejdes lokalplanforslag og forslag til kommuneplantillæg. Dermed er dette oplæg desuden en anmeldelse af projektet i henhold til VVMbekendtgørelsen og der vedhæftes skema jf. bekendtgørelsens bilag 5. Figur 1. Oversigtskort på dette og følgende kort er 18 (19) møller vist med røde markeringer. De 6 eksisterende møller i området ses som møllesymboler og kommunegrænsen er markeret med en sort streg. Projektet Denne ansøgning og projektbeskrivelse indeholder et forslag til opstilling af vindmøller ved Lundsmark i den sydlige del af Esbjerg Kommune. På kortene herunder er 19 møller vist med røde markeringer. Mølle nr. 19 vil være den østligste mølle i en mulig række nr. 4, hvor rækkens øvrige møller står i Tønder Kommune. Møllen tages med, men opstilling af møllen kan kun realiseres, hvis der opstilles mindst én række møller i Tønder Kommune umiddelbart i forlængelse af de tre rækker i Esbjerg Kommune. Der skal således ses bort fra mølle 19 som er medtaget i beregningerne, da der reelt vil være tale om en hel ekstra række så fremt denne mølle realiseres. Møllerne opstilles på tre rette linjer med en indbyrdes afstand mellem møllerne på ca. 535 meter og en afstand mellem rækkerne på ca. 350 meter. Projektet med 18 eller 19 møller forudsætter, at 10 beboelser nedlægges. 2

3 Figur 2. Matrikelkort. Vindmølletyper Vindmølletypen forventes at blive Vestas eller Siemens møller med en totalhøjde på lige under 150 meter. Møllerne vil have en forventet rotordiameter på op til 126 meter, og afhængig af rotordiameteren en navhøjde på op til 92,5 meter. Hver vindmølle vil have en forventet effekt på ca. 3,2-3,5 MW og derved har forslaget med møller en samlet effekt på ca. 57,6-66,5 MW. Produktion Hver vindmølle i forslaget med stk. møller forventes at kunne producere ca. 11 mio. kwh, hvilket giver en samlet produktion på ca. 200 mio. kwh årligt, svarende til det årlige el-forbrug i ca enfamilieshuse med et gennemsnitligt årsforbrug på kwh. Miljø Forslagets 18 møller vil have en el-produktion, der bl.a. vil muliggøre fortrængning af op til ton CO2 på 20 år. Samtidig vil der kunne undgås en række andre forurenende effekter af energiproduktion på traditionel facon. Eksisterende vindmøller I området står der 6 eksisterende møller, som alle vil blive saneret inden de nye møller opstilles. Der nedtages desuden 2 ældre, eksisterende møller umiddelbart syd for det nye mølleområde. Der står herudover et større antal eksisterende møller især syd for det nye mølleområde og foreløbige støjberegninger viser, at disse møller fortsat kan være i drift og overholde støjbekendtgørelsen sammen med de nye møller. Det vurderes derfor, at der ikke umiddelbart skal saneres yderligere eksisterende vindmøller i forbindelse med opstilling af de nye møller i dette projekt. Beboelser Ved realisering af forslaget med vindmøller skal 10 eksisterende beboelser nedlægges. Der er lavet betingede købsaftaler med alle beboelserne. 3

4 Veje og kranpladser For at kunne etablere møllerne, og udføre den nødvendige service efterfølgende, bliver der anlagt nye grusveje, der giver adgang til hver enkelt vindmølle. Vejene vil være ca. 5 meter brede, og vil så vidt muligt blive anlagt, hvor de eksisterende veje er beliggende. Ved hver mølleplacering etableres en permanent kranplads på ca m 2. Både veje og kranpladser vil kunne bruges i den daglige drift af landbrugsejendommene. Området Der er ca. 2,5 km til det nærmeste Natura 2000-område beliggende vest for mølleområdet, men der ligger nogle få 3-arealer omkring mølleplaceringerne, ligesom flere af vandløbene er beskyttet efter naturbeskyttelsesloven. Placering af mange møller i et præcist opstillingsmønster vil berøre enkelte 3- områder. Den efterfølgende planlægning skal vurdere om det er muligt at opføre møllerne i forhold til de berørte arealer. Figur 3. Beskyttede vandløb og 3-områder ved vindmølleområdet - vist sammen med vindmøllerne. Figur 4. Natura 2000-områder vist sammen med vindmøllerne. 4

5 Naboer - afstand, støj og skygge Naboer Beregningerne viser, at afstanden til de to nærmeste naboer, er 723 meter og 740 meter, mens lovkravet på fire gange møllens totalhøjde til nærmeste nabo er 600 meter ved møller på 150 meter i totalhøjde. Afstandskravet bliver dermed overholdt, og der er kun 3 nabobeboelser indenfor 1000 meter af mølleprojektet (ved 18 møller). Figur 5. Afstandskort med 600 (rød) og 1000 (blå) meter linje for forslag med 18 (19) møller på 150 meter i totalhøjde. De små røde cirkler viser de tre nabobeboelser indenfor 1000 meter. Der gøres opmærksom på at afstandscirklernei det sydøstlige hjørne vil se anderledes ud ved opmålinger uden mølle nr. 19. Støj Både den almindelige støjberegning og beregningen for lavfrekvent støj viser at støjkravene overholdes for samtlige naboer både ved vindhastigheder på 6 og 8 m/s. 5

6 Figur 6. Støjberegning ved 6 og 8 m/s, hvor støjgrænsen ved naboer i det åbne land vises med rød oval og grænserne ved bymæssig bebyggelse vises med blå oval. Der gøres opmærksom på at ovalernes udbredelse i det sydøstlige hjørne vil se anderledes ud ved beregninger uden mølle nr. 19. Den lavfrekvente støj fra møllerne ligger langt under grænseværdierne. Den nabobeboelse, som får påført mest lavfrekvent støj ifølge de foreløbige beregninger får påført 17,6 db, hvor grænseværdien er 20 db. Figur 7. Lavfrekvent støj ved 6 og 8 m/s, hvor støjgrænsen vises med gul linje. Der gøres opmærksom på at ovalernes udbredelse i det sydøstlige hjørne vil se anderledes ud ved beregninger uden mølle nr

7 Skygge Beregninger af skyggekast for forslaget med vindmøller viser, at 2 af naboerne får mere end de maksimalt 10 timers skyggekast pr. år. Den nabobeboelse, som får påført mest skyggekast vil få ca. 20 timers skyggekast pr. år ifølge de foreløbige skyggekastberegninger. Der kan påmonteres skyggestopmodul på alle møller, så antallet af skyggetimer aldrig vil overstige de 10 timer pr. år for nogen nabo. Figur 8. Skyggekast fra vindmøllerne i forslaget med møller, hvor grænseværdien vises med rød linje. Der gøres opmærksom på at skyggekast-udbredelsen i det sydøstlige hjørne vil se anderledes ud ved beregninger uden mølle nr. 19. Visualiseringer Der er udarbejdet nogle visualiseringer fra området. Der er visualiseret møller med totalhøjde på 150 meter. 7

8 Fotopunkt A Fotopunkt B Figur 9. Oversigtskort over visualiseringspunkter Figur 10. Fotopunkt A. Visualisering af vindmøllerne set fra Rejsby Landevej (Ribevej/Hovedvej 11) lige nord for Rejsby, hvor vejen krydser Rejsby Å. 8

9 Figur 11. Fotopunkt B. Visualisering af vindmøllerne set fra Roagervej, syd for Roager og Kirkeby. 9