MINDRE VINDMØLLER (HUSSTANDS-, MINI- OG MIKROVINDMØLLER) TILLÆG TIL KOMMUNEPLAN

Transkript

1 KOMMUNEPLAN TILLÆG NR. 12 MINDRE VINDMØLLER (HUSSTANDS-, MINI- OG MIKROVINDMØLLER) TILLÆG TIL KOMMUNEPLAN GULDBORGSUND KOMMUNE OKTOBER 2011

2 REDEGØRELSE BAGGRUND Jf. Guldborgsund Kommunes klimaplan fra 2010 er den overordnede vision at være blandt de 20 bedste kommuner i Danmark, dels i forhold til reduktion af drivhusgasudledningen pr. indbygger, dels i forhold til udnyttelse af vedvarende energikilder til el- og varmeforsyningen. Konkret er målet, at CO 2 -udslippet for Guldborgsund Kommunes samlede geografiske udstrækning skal reduceres med 20% inden 2020 og 30% inden Nærværende kommuneplantillæg skal ses som et af de mange bidrag til den klimaindsats, som skal være med til at realisere Guldborgsund Kommunes målsætninger. Kommuneplantillægget giver således et nyt og mindre restriktivt administrationsgrundlag i forhold til ansøgninger om mindre vindmøller, og skal på sigt bidrage til, at de nye vindmølletyper bliver en del af energiforsyningen i Guldborgsund Kommune. EKSISTERENDE PLANGRUNDLAG I Kommuneplan skelnes der ikke mellem forskellige typer af mindre vindmøller, hvorfor alle henvendelser er blevet behandlet efter kommuneplanens retningslinjer for husstandsvindmøller. Retningslinjerne er dog udarbejdet i forhold til husstandsvindmøller, hvor der ikke er taget højde for, at nye typer af mindre vindmøller kan opstilles langt flere steder eksempelvis i byzoner og vindmølleminusområder, når de indgår som en del af et samlet byggeri. En klagesag i forbindelse med administrationen af landzonetilladelser har endvidere anskueliggjort, at kommuneplanens retningslinjer for husstandsvindmøller ikke helt kan administreres som beskrevet i kommuneplanen, hvilket der rettes op på i indeværende plan. DEFINITIONER PÅ VINDMØLLETYPER Kommuneplantillægget omfatter følgende vindmølletyper: Husstandsvindmølle: En mølle med en navhøjde på maksimalt 18 m over terræn og en totalhøjde på maksimalt 25 m, samt en rotordiameter på maksimalt 18 m eller et rotorareal på mere end 5 m 2. Minivindmølle: En mølle med et rotorareal på under 5 m 2 (rotordiameter mellem 1,13 m og 2,52 m). Mikrovindmølle: En mølle med et rotorareal på under 1 m 2 (rotordiameter på maksimalt 1,13 m). Definitionen af mindre vindmøller tager udgangspunkt i vejledende notat fra Byog Landskabstyrelsen - Reference: j.nr. BLS revideret den 23. marts Alle øvrige vindmøller, dvs. vindmøller med en totalhøjde på mere end 25 m, er ikke omfattet af indeværende kommuneplantillæg. De større vindmøller er fortsat omfattet af retningslinjer og redegørelse i Kommuneplan afsnit Vindmøller. LOVGIVNING Planlægningen for mindre vindmøller er omfattet af Cirkulære nr af 22. maj 2009 om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af 2

3 vindmøller. Cirkulæret lægger rammerne for den kommunale planlægning for vindmøller generelt, herunder for de mindre vindmøller. I forhold til støj fra vindmøller administreres der i forhold til Bekendtførelse nr af om støj fra vindmøller. I bekendtgørelsens 3 er fastsat følgende grænseværdier i forhold til vindmøller: 1) I det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer højst 15 m fra nabobeboelse i det åbne land: a) 44 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s. b) 42 db(a) ved en vindhastighed på 6 m/s. Hvor nabobeboelse er al anden beboelse end vindmølleejerens private beboelse. 2) I det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer i områder til støjfølsom arealanvendelse: a) 39 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s. b) 37 db(a) ved en vindhastighed på 6 m/s. Støjfølsom arealanvendelse er defineret som områder, der anvendes til eller i lokalplan eller byplanvedtægt er udlagt til bolig-, institutions-, sommerhus- eller kolonihaveformål eller som rekreative områder. EKSISTERENDE RETNINGSLINJER Hidtil har der for alle mindre vindmøller været administreret efter retningslinjerne for husstandsvindmøller i afsnit Vindmøller i Kommuneplan : Der kan opstilles husstandsvindmøller med en totalhøjde på maksimalt 25 meter Enkeltstående husstandsmøller med en navhøjde på maksimalt 18 m og en max. totalhøjde på 25 m forudsætter landzonetilladelse. Husstandsmøllen skal placeres i tilknytning til den pågældende fritliggende ejendoms eksisterende bygninger. Husstandsvindmøller kan ikke opstilles i vindmølleminuszone (defineret i retningslinje ). Ved den endelige vedtagelse af indeværende kommuneplantillæg udgår bestemmelserne om husstandsvindmøller i Kommuneplan afsnit PLANLÆGNINGS- MÆSSIGE FORHOLD Husstandsvindmøller Møllerne har eget mølletårn og vil typisk tillades opstillet indenfor en afstand på ca. 30 meter fra en bolig/forbrugssted i områder med spredt bebyggelse. Husstandsvindmøller kan endvidere placeres i erhvervsområder, hvor der naturligvis også skal være opmærksomhed på hensyntagen til de arkitektoniske sammenhænge i erhvervsområdet. Som udgangspunkt ønskes områder med særlige landskabs-, kultur-, miljø- og naturmæssige værdier friholdt for husstandsvindmøller, idet møllerne pga. deres højde, placering og støj kan påvirke omgivelserne. Hvorvidt en opstilling kan lade sig gøre vil ske efter en konkret vurdering af den pågældende lokalitet. 3

4 I boligområder i byzone vil det aldrig kunne lade sig gøre at opstille en husstandsvindmølle, da støjen fra denne type vindmøller kan genere naboer inden for en afstand på op til 100 meter. Husstandsvindmøller skal anmeldes til registrering hos Godkendelsessekretariatet (v/ Risø) i henhold til energistyrelsens vejledning af 19. marts Vindmøllens godkendelse skal sendes til kommunen ved ansøgning om opstilling. Husstandsvindmøller er omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 2, hvorfor møllerne som minimum skal screenes i forhold til påvirkningen af miljøet. Minivindmøller Minivindmøller er ikke særligt høje og producerer strøm ved lavere vindhastigheder end husstandsvindmøller. De vil derfor også typisk støje væsentlig mindre end større vindmøller, støjen fra en minivindmølle svarer ofte til støjen fra en luft til luft-varmepumpe db mod husstandsvindmøllernes db. El-produktionen fra en minivindmølle vil maksimalt kunne dække en normal husstands strømforbrug. Det vurderes, at der i stort set alle landområder kan være mulighed for opstilling af minivindmøller, samt at disse ligesom husstandsvindmøller vil kunne opstilles i erhvervsområder. Navhøjden vil normalt ikke være væsentligt større end den generelle bygningshøjde, og der vil skulle findes en placering indenfor en afstand på 30 m fra boligen/forbrugsstedet, hvis ikke den er direkte monteret på den pågældende ejendom. Opstilling i særlige landskabs-, kultur-, miljø- og naturmæssige beskyttede områder forudsætter dog i lighed med husstandsvindmøllerne en konkret vurdering. Minivindmøller skal anmeldes til registrering i Godkendelsessekretariatet (v/ Risø). Vindmøllens godkendelse skal sendes til kommunen ved ansøgning om opstilling. Minivindmøller kan som noget nyt også være af typen med vertikal aksel. Disse vindmøller støjer ofte noget mindre end de normale vindmøller med horisontal aksel, hvorfor møllerne med vertikal aksel giver bedre mulighed for opstilling i eksempelvis tættere bebyggede områder. Eksempel på mølle med vertikal aksel (TV) og mølle med horisontal aksel (TH). 4

5 Eksempel på minivindmøller placeret på kontorbyggeri. Der kan i nogle tilfælde opstilles minivindmøller i erhvervs-/boligområder uden at dette behøver medføre væsentlige gener støjmæssigt og visuelt. Det kunne f.eks. være på høje bygninger (kontor-, forretnings- eller institutionsbyggeri) eller industri-/erhvervsområder. Dette vil dog kun kunne ske efter lokalplanlægning, hvor der foretages en konkret vurdering af den pågældende lokalitet med hensyn til påvirkning af omgivelse og arkitektoniske forhold. I forhold til vindmøllernes effektivitet, støjpåvirkning samt visuel påvirkning er det meget væsentligt, at de placeres højt i forhold til omgivelserne. Derfor vil der i byområder blive lagt vægt på, at det kun er på de højeste bygninger der opsættes minivindmøller. Der vil i forbindelse med lokalplanlægning blive taget konkret stilling til muligheden for vindmøller i det enkelte byområde eller byggeprojekt. I forhold til eksisterende lokalplan opfatter Guldborgsund Kommune bestemmelser med forbud mod antenner, paraboler og master, som værende gældende for minivindmøller, idet bestemmelserne netop er indskrevet for eksempelvis at sikre hensyn til områdernes arkitektoniske helhed eller kulturhistoriske bevaringsværdier. Mikrovindmøller Mikrovindmøller er ikke særligt store, og er især beregnet på opsætning på tage og gavle, men kan også sættes op på selvstændige vindmølletårne. Der findes mange måder at udforme mikrovindmøller på med både vertikale og horisontale aksler, hvor især mikrovindmøller med vertikale aksler er meget støjsvage. Strømproduktionen fra en mikrovindmølle vil kunne yde et mindre bidrag til en husholdnings el-forbrug. Den kan f.eks. også anvendes belysning og andre mindre el-apparater. Ofte sættes flere op på samme ejendom for et opnå en rentabel el-produktion. Da disse møller normalt ikke fylder særligt meget og samtidigt ofte støjer minimalt, er der gode muligheder for at opstille dem i de fleste områder. Der skal dog stadig foretages en konkret vurdering med hensyn til det visuelle indtryk og arkitektoniske forhold, især i boligområder og sommerhusområder. Samt en vurdering med hensyn til særlige landskabs-, kultur-, miljø- og naturmæssige forhold. 5

6 I lighed med tv-antenner, paraboler og lignende kan mikrovindmøller have betydning for det visuelle indtryk i de enkelte boligkvarterer, hvorfor Guldborgsund Kommune vil være tilbageholdende med at planlægge for opsætning af mikrovindmøller i bolig og sommerhusområder. Både mange eller få mikrovindmøller på master og gavle vil kunne virke forstyrrende i bybilledet. Endvidere vil støj om natten fra mikrovindmøller kunne medføre en risiko for gene for omkringboende - også selvom støjgrænserne overholdes, da støjbilledet om natten ændrer sig (stressfaktor). Der vil i forbindelse med en konkret vurdering af vindmøller i byområderne blive skelnet til reguleringen af antenner og master i eksisterende lokalplaner for områderne. Der vil således ikke kunne forventes vindmøller, hvor der i forvejen er en stram regulering i forhold til øvrige tekniske anlæg. Såfremt plangrundlaget ikke hindrer vindmøller vil det være hensigtsmæssigt, hvis den enkelte grundejerforening medtog bestemmelser i deres vedtægter for opsætning af mindre vindmøller. På den baggrund vil grundejerforeningerne blive hørt i lighed med naboer i forbindelse med byggeanmeldelse af de mindre vindmøller. Generelt Før opsætning af vindmøller skal disse anmeldes som byggesag til kommunen. Oftest forudsætter opsætningen dog andet end blot en anmeldelse, eksempelvis forudsætter vindmøller i landzone en landzonetilladelse efter planlovens 35, mens der i byområder skal være opmærksomhed på bestemmelser i lokalplaner. I forbindelse med landzonetilladelser skal de enkelte ansøgninger screenes for eventuelle væsentlige konsekvenser for Natura 2000-områder samt bilag IVarter jf. 8, stk. 3 i Habitatbekendtgørelsen, BEK nr. 408 af Krav om typegodkendelse Byggeanmeldelse Ansøgning om Landzonetilladelse* Anmeldelse i forhold til VVM Husstandsvindmøller X X X X Minivindmøller X X X Mikrovindmøller X X Oversigt over nødvendige tilladelser. *Gælder kun i landzone. I forbindelse med behandlingen af ansøgninger vil der ud over hensyntagen til særlige landskabs-, kultur-, miljø-, naturmæssige og arkitektoniske forhold, som beskrevet i det foregående, være opmærksomhed på øvrige forhold, som har betydning for vindmøllernes placering: Støj, skyggevirkninger, udsyn, blændingsgener, vindforhold og placering i forhold til radiokædeforbindelser. Støjpåvirkningen er defineret i lovgivningen, og det vil skulle dokumenteres, at nye vindmøller ikke overskrider støjkravene. Skyggevirkninger i forhold til naboer skal dokumenteres, så det i forbindelse med naboorientering kan godtgøres, at skyggevirkningen ikke bliver til ulempe for nabobeboelse og udendørs opholdsarealer. Placeringen af vindmøller kan tage udsyn fra naboer, hvorfor det naturligvis skal fremgå hvor møllen placeres. Det vil være naturligt at vælge en placering, der er til mindst mulig gene for omgivelserne. 6

7 Blændingsgener kan fjernes gennem materialevalget, hvorfor der bør anvendes ikke reflekterende materialer. Vindforholdene er også afgørende for hvorvidt det overhovedet kan betale sig at opsætte vindmøller, eksempelvis vil vindmøller med en lav placering i forhold til omgivelserne (lavt i byerne eller i et tæt-lavt bebygget boligområde/ parcelhuskvarter) kun producere minimalt i forhold til deres potentiale. Vindmøller kan være forstyrrende for radiokædeforbindelser, hvorfor IT- og Telestyrelsen, samt evt. operatører skal høres ved placering af vindmøller inden for 200 meter fra radiokædeforbindelser. Radiokædeforbindelser i Guldborgsund Kommune fremgår af Kommuneplan Hovedstrukturkort 1. Fremtidig planlægning I byerne vil der i forbindelse med lokalplaner blive taget konkret stilling til mulighederne for vindmøller, hvor der eksempelvis i købstædernes bevaringsværdige bymidter vil være forbud mod vindmøller. I mere erhvervsmæssige områder, hvor der i forvejen er højt byggeri, vil der blive planlagt med mulighed for opsætning af vindmøller på bygningernes tage. I forhold til den fremtidige planlægning for parcelhusområder og sommerhusområder vil kommunen følge udviklingen i de mindre vindmøller, og løbende i forbindelse med lokalplanlægning tage stilling til områdernes egnethed i forhold til mindre vindmøller. 7

8 KOMMUNEPLAN BESTEMMELSER INDHOLD RETNINGSLINJER De nye bestemmelser for mindre vindmøller afløser de eksisterende retningslinjer for husstandsvindmøller i Kommuneplan afsnit Retningslinjerne er administrationsgrundlaget for bygge- og landzonesagsbehandlingen i forhold til opstilling af nye mindre vindmøller, og vil være grundlaget for udarbejdelse af bestemmelser i fremtidige lokalplaner. Husstandsvindmøller jf. definition i redegørelsen 1. Opstilling af husstandsmøller kan kun ske i områder med spredt bebyggelse (landzone og erhvervsområder). 2. Husstandsmøllen skal placeres i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygningsanlæg, som udgangspunkt inden for en afstand på 30 meter fra eksisterende bebyggelse. 3. Der skal ved placering tages hensyn til særlige landskabs-, kultur-, miljøog naturmæssige værdier samt arkitekttoniske forhold. 4. Husstandsvindmøller kan kun undtagelsesvis og efter en konkret vurdering i forhold til udpegningsgrundlaget opstilles i vindmølleminuszonen vindmølleminuszonen er markeret med rødt på nedenstående kort. Vindmølleminuszonen er defineret ved områdeudpegningerne: Jordbrugsområder med særlige naturværdier, Natura 2000 områder, Større uforstyrrede landskaber, Fredede områder, arealer reguleret af Naturbeskyttelseslovens 15 strandbeskyttelseslinje, arealer reguleret af naturbeskyttelseslovens 18 fortidsmindebeskyttelseslinje, Byzone og Sommerhusområder. 8

9 Minivindmøller jf. definition i redegørelsen 5. Opstilling af minivindmøller kan ske i områder med spredt bebyggelse (landzone og erhvervsområder), samt efter forudgående lokalplanlægning i øvrige byzoneområder. 6. Minivindmøller kan undtagelsesvis og efter en konkret vurdering i forhold til udpegningsgrundlaget opstilles i vindmølleminuszonen. 7. Minivindmøller skal placeres inden for en afstand på 30 meter fra ejendommens eksisterende bygninger og under hensyntagen til særlige landskabs-, kultur-, miljø- og naturmæssige værdier samt arkitekttoniske forhold. 8. Ved placeringer på master o. lign. må møllens højde som udgangspunkt ikke overstige højden på eksisterende bebyggelse med mere end 3 meter. 9. Ved placering på bygninger vil der blive lagt vægt på at møllevingens laveste punkt ikke er over 1 meter fra tagryggen. Illustration af retningslinje 7, 8 og 9 Placering af minivindmøller i forhold til bebyggelse. 10. Der skal ved lokalplanlægning for minivindmøller i byzone lægges vægt på, at opsætningen finder sted på høje byggerier i forhold til det omkringliggende byggeri, hvor der er mulighed for udnyttelse af vindressourcen, samt at vindmøllen tilpasses bygningens arkitektur. Mikrovindmøller jf. definition i redegørelsen 11. Mikrovindmøller tillades opsat på bygninger i områder med spredt bebyggelse (landzone og erhvervsområder), samt i byområder, hvor det vurderes at møllerne ikke vil være til gene for omgivelserne, og opstillingen er forenelig med områdets fremtoning. 12. Det højeste punkt på møllen må maksimalt være 1½ meter over tagryg. 13. Ved placering på fritstående master o.lign., skal den som udgangspunkt placeres inden for 10 meter fra eksisterende bebyggelse, og møllens høje må ikke overstige eksisterende bygningers højde. 14. Mikrovindmøller kan undtagelsesvis placeres i forbindelse med et fritliggende forbrugssted (hegn, pumpestationer o. lign.), her må højden som udgangspunkt ikke overstige 4 meter. 9

10 Illustration af retningslinje 12 og 13 Placering af microvindmøller i forhold til bebyggelse. 15. I byområder kan der undtagelsesvis opstilles mikrovindmøller. Dog kun efter, at kommunen har foretaget en konkret vurdering, hvor der blandt andet vil blive lagt vægt på reguleringen af tekniske anlæg i eksisterende lokalplaner. Generelt 16. Der kan ikke opsættes vindmøller i købstædernes bymidter, samt øvrige områder hvor bevaringsværdierne taler imod. 17. Det skal i forbindelse med ansøgning dokumenteres at gældende støjkrav kan overholdes. 18. Der skal ved ansøgning redegøres for skygge- og blændingsvirkning i forhold til omgivelserne. Således vedtaget endeligt af Guldborgsund Byråd på mødet den 13. oktober John Brædder Borgmester Ib Østergaard Rasmussen Administrerende direktør 10