Dialog og lokal udvikling - redskaber, muligheder og løsninger. Trine Eide, SEGES Middelfart d. 10 marts 2015
|
|
|
- Thor Frederiksen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dialog og lokal udvikling - redskaber, muligheder og løsninger Trine Eide, SEGES Middelfart d. 10 marts 2015
2 Ny praksis og proces Metode til udviklingsplan
3 Dialog mellem landmand, kommune og lokalsamfund Møder mellem landmand, rådgiver og kommune Interessentmøder for og med lokalområdet Markvandring og møder med forskere
4 Dialog mellem landmand, kommune og lokalsamfund Bedriftens visioner, værdier og fremtidsperspektiver Hvilke ressourcer råder bedriften over (forsker input) Kommunens visioner og planer Ønsker og input fra lokalområdet
5 Et godt fundament og starten på en proces Større kendskab og videndeling Relationer opstår/styrkes Større indbyrdes forståelse Større åbenhed Øget sammenhængskraft i lokalområdet helhedsperspektiv Hvilke udfordringer? hvilke muligheder? Ejerskabsfølelse vokser Idéer opstår Lokale initiativer
6 Rettidig omhu og rammer der holder Giver overblik Hvad er vigtigst for : Kommunen Lokalsamfundet Landmanden Mulighed for at fokusere ressourcer Mulighed for at forebygge konflikter Kvalificere og understøtte planlægning og initiativer for både landmand og kommune
7 Udviklingsplan for bedriften Udviklingsplanens indhold: Visioner og udviklingsperspektiver Indsatsområder Aftaler/handlingsplan Natur Miljø Produktion Landskab Erhvervsudvikling Landdistriktsudvikling Infrastruktur Klima
8 Eksempler på muligheder, udfordringer og aftaler Mulighed Mulige løsninger Interessenter Bevare/ øge den gensidige forståelse og accept Bidrage med større viden om produktionen og kommende planer: Åben hus, gårdbutik, landsbyernes hjemmesider, fælles projekter omkring åen Borgerne i området Virksomheden Øge værdien af området omkring Uggerby Å For mennesker og natur Lokale samarbejdsprojekter af forskellig art Plejeaftaler med kommunen En samlet plan for området, der både tilgodeser biodiversiteten, muligheder for flere oplevelser og mere rationel markdrift Virksomheden Borgere i lokalområdet Borgere i kommunen Turister/turistforeninger Bidrage til den økologiske forbindelse Hensyn i markdriften Indgå i fællesprojekter som skovrejsning Kommunen Virksomheden Og en lille afstikker driftsfællesskab mellem de tre største kvægejendomme i området (fx fælles malkestald)
9 Udfordring Mulige løsninger Status Interessenter Produktionen Spredte marker Øger transportbehovet og dermed omkostningerne Generel problemstilling i landbruget. Samle markerne, i det mindste i få klynger Jordfordeling Virksomheden Landmænd i området Kommunen Naboer Harmonikravet Bliver et problem, hvis arealer skal tages ud til ekstensiv drift eller natur Gøre udtagning til ekstensiv drift eller til natur mulig, uden krav om nye harmoniarealer og uden reduktion af bedriftens samlede kvælstofkvote Den aktuelle lovgivning forhindrer dette Virksomheden Borgerne Turister Kommunen
10 Handlinger Bevare / øge den gensidige forståelse og accept Overvej hvilke muligheder der er for mindre gener ved gylleudkørsel. Sæt i værk. Overvej og vælg muligheder for at bibringe lokalområdet en større viden om produktionen (Byens hjemmeside, fælles arrangementer, fælles projekter) Overvej at inddrage borgerne i udviklingen af nye aktiviteter. Primo 2015 Primo 2015 og frem Primo 2015 og frem Øge værdien af området omkring Uggerby Å Undersøg, om der er interesse for større fælles projekter omkring åen, f.eks. Græsningslaug Plejeaftaler med kommunen En samlet plan for området Inddrag borgerne, DN, jægerne, turistforeningen og kommunen Efterår 2015
11 Bedrift
12
13 Bedrift - scenarie
14 Beskyttet natur Bevaringsværdigt landskab Randers Fjord Spredte marker Beskyttede vandløb Bedrift Vandopland Hevring Bugt Naturpark Randers Fjord Vandopland Randers Fjord
15 Z Randers Fjord Beskyttet natur Natur Fælles kvælstoffilter Afgræsning Stiforbindelse - del af Naturpark Randers Fjord Bedrift Optimeret produktion pga. filter Samlede jorder - jordfordeling Vandopland Hevring Bugt Vandopland Randers Fjord Lokalområde ét scenarie blandt mange mulige
16 Staten KOMMUNEPLAN Kommunen Lokalområde Bedrift A Bedrift B Bedrift C VIDEN & VISIONER & ØNSKER OMRÅDEPLAN A OMRÅDEPLAN B UDVIKLINGSPLAN FOR BEDRIFT A UDVIKLINGSPLAN FOR BEDRIFT B Lokalplan UDVIKLINGSPLAN FOR BEDRIFT C
17 Hvordan kan vi komme vi videre Plansystem 3 niveauer niveauerne skal kobles og understøtte hinanden Lokal beslutningskompetence, fleksible rammer og prioritering muligheder og rammer bør udbygges Understøttende værktøjer videreudvikles og implementeres
Kan vi optimere brugen af det åbne land?
Kan vi optimere brugen af det åbne land? Planlovsdage 2019 Trine Eide, planlægger, Herning Kommune FLERSIDIGE AREALINTERESSER LANDSKAB UNDER PRES Klima Biodiversitet Miljø Energi Infrastruktur Rekreation
Udviklingsplan for Nørrevang Stabækvej 1, 9850 Hirtshals
Udviklingsplan for Nørrevang Stabækvej 1, 9850 Hirtshals 2014 1 Indhold 1. Formål med planen... 3 2. Planens tilblivelse og indhold... 3 3. Mulige interessefællesskaber. Aftaler og barrierer... 4 Mulige
SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE
SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE OM NY METODE TIL PLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND Det er muligt for landmænd, kommuner, rådgivere og forskere at få et godt samarbejde om planlægning og regulering i det
DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN
DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN Udviklingsplaner I projektet Landbruget i Landskabet er der ud fra en bedriftsvinkel arbejdet med fremtidens planlægning for det åbne land. Projektet søger at synliggøre
Landbruget i Landskabet er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland.
Landbruget i Landskabet er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Landbruget i Landskabet Et samarbejde om muligheder og udfordringer i fremtidens åbne land 2015 Asdal Hovedgård Nørrevang
Landbruget i landskabet
Landbruget i landskabet Fra regulering til planlægning Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund,
Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land
Landbruget i landskabet FRA REGULERING TIL PLANLÆGNING Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Allan K. Olesen, [email protected]
Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land
Landbruget i landskabet Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund, [email protected] Hjørring Kommune:
Ringkøbing-Skjern Kommune Lønborg Hede et uudnyttet potentiale
Ringkøbing-Skjern Kommune Lønborg Hede et uudnyttet potentiale Lønborg Hede Tæt på Ringkøbing Fjord og Skjern åens enge Projektafgrænsning Natura 2000-områder: Skjern Å Ringkøbing Fjord Lønborg Hede Trusler
Strategisk udvikling af gårdens bæredygtighed v/solvejg Horst Petersen, Virksomhedsrådgiver, SAGRO. Økologikongres 2017, 29. november.
Strategisk udvikling af gårdens bæredygtighed v/solvejg Horst Petersen, Virksomhedsrådgiver, SAGRO Økologikongres 2017, 29. november. 2017 Hvad handler strategi om? At sætte en kurs. og navigere i den
Udvikling af Nørreådalen - aktive beboere og landsbyer i ådalen. Visions- og idékatalog for udviklingen i ådalen 2012 2022
Udvikling af Nørreådalen - aktive beboere og landsbyer i ådalen Visions- og idékatalog for udviklingen i ådalen 2012 2022 UDKAST 21. marts 2012 1 1. Introduktion til Kataloget Visions- og idékataloget
LIFE IP Natureman Landmanden som naturforvalter
LIFE IP Natureman Landmanden som naturforvalter Økonomi Samlet budget: 130 mio. kr. EU medfinansierer projektet med 60 %. 40 % egenfinansiering: 33 mio. kr. fra Naturpakken - staten. 8 mio. kr. fra de
Kommuneplan 2009 - Introduktion
Kommuneplan 2009 - Introduktion Disposition: Forudsætninger for kommuneplanen Trekantområdets planstrategi og hovedstruktur Koldings egen strategi og hovedstruktur Områdeplanlægning Udviklingsperspektiver
Udviklingsplan for Asdal Hovedgård Allingdamvej 50, 9850 Hirtshals
Udviklingsplan for Asdal Hovedgård Allingdamvej 50, 9850 Hirtshals 2014 Indhold 1. Formål med planen... 3 2. Planens tilblivelse og indhold... 3 3. Mulige interessefællesskaber. Aftaler og barrierer...
Aftale mellem Jobcenter Silkeborg og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe
Aftale mellem Jobcenter Silkeborg og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige
Bygnings- og Arkitekturpolitik
Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet
Politik for Nærdemokrati
Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...
Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel
Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel Paul Debois Vordingborg Kommune Disposition: Vand - og natura2000 planerne! Vandoplandene
Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET
Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET BAGGRUND - TO PRODUKTER FORMÅLET MED PROJEKTET At udvikle et koncept for naturpleje og afsætning af kød produceret på naturarealer Hovedbudskaber: Landmanden
Bedre brug af det åbne land Projekt om multifunktionel jordfordeling
Bedre brug af det åbne land Projekt om multifunktionel jordfordeling DdL s kursus om jordfordeling - anvendelse og udvikling d. 31. marts 2016 Sekretariatsleder Helga Grønnegaard Collective Impact Det
Kommuneplanlægning for fremtidens landbrugsbyggeri
Det kan landskabskaraktermetoden også kan anvendes til: Kommuneplanlægning for fremtidens landbrugsbyggeri Vibeke Nellemann, Skov & Landskab, KU Rådgivende udvalg 24.10.08 Fokus på 2 forskningsområder
Fremtidens landbrug i Odder Kommune i balance med natur og miljø
Fremtidens landbrug i Odder Kommune i balance med natur og miljø Danmarks Naturfredningsforenings bud på et landbrug der tilgodeser miljø, natur, landskab og klima/energi Indlæg v. Lars Vilhelm Hansen
Særligt værdifulde landbrugsområder. Indledning. I følge planloven skal kommunerne udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder (SVL).
Særligt værdifulde landbrugsområder Indledning I følge planloven skal kommunerne udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder (SVL). Trekantområdets kommuner har i fællesskab udarbejdet kommuneplan
BYEN TIL VANDET. Politisk målsætning. Langsigtet planlægning og byudvikling er en vigtig forudsætning for klog og målrettet vækst.
VI TØR GÅ NYE VEJE Vi vil muligheder for alle - alle skal med, og alle kan bidrage Vi vil vækst og udvikling - et attraktivt sted at bo, arbejde og drive virksomhed BYEN TIL VANDET Langsigtet planlægning
Udfordringer og muligheder i tilskudsordningerne set fra en planteavlskonsulents stol. v. Anders Vestergaard, LMO
Udfordringer og muligheder i tilskudsordningerne set fra en planteavlskonsulents stol v. Anders Vestergaard, LMO Disposition Hvilke tilskudsmuligheder er der, og for hvilke typer bedrifter vil det være
Klimatilpasning i Aarhus Kommune
Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi
Forslag til Tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2013 Naturpark Randers Fjord. Randers Kommune. Forslag til Kommuneplantillæg 26
Forslag til Tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2013 Naturpark Randers Fjord Randers Kommune Forslag til BAGGRUND OG REDEGØRELSE Der udarbejdes et tillæg til Kommuneplan 2013 for Randers Kommune, fordi Byrådet
Randers Fjord. Tab af areal til vandet værditab eller værditilvækst
Randers Fjord. Tab af areal til vandet værditab eller værditilvækst Samarbejde mellem Randers og Norddjurs Kommune 17. marts 2016 Partnere og interessenter Randers og Norddjurs Kommune er partnere Der
Faculty of Science & Technology Landbruget I Landskabet. Biodiversitet
Biodiversitet Forøgelse af naturindholdet på én landbrugsbedrift i Norddjurs kommune -> udfordringer og muligheder v. botaniker Peter Wind Aarhus Universitet Institut for Delprojektets baggrund og formål
Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan
Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:
KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE
Side1/5 KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 15 15 Fax: 65 15 14 99 www.kerteminde.dk [email protected] 28-05-2009 Forord
Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016
Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.
Fælles Forandring en bedre brug af det åbne land. Borgermøde 16. januar True Forsamlingshus
Fælles Forandring en bedre brug af det åbne land Borgermøde 16. januar True Forsamlingshus Fælles Forandring en bedre brug af det åbne land Hvem er vi her i aften? Landbrugsstyrelsen - Enheden Jordfordeling
Multifunktionel jordfordeling i Nordfjends - et kommunalt pilotprojekt ved Collective Impact
Multifunktionel jordfordeling i Nordfjends - et kommunalt pilotprojekt ved Collective Impact Natur & Miljø 2017 7. juni 2017 Ved planlægger Line Byskov Projektområdet - Nordfjends Hvordan kan fremtidens
HVAD ER EN HELHEDSPLAN?
AFTENENS PROGRAM Om baggrunden for Helhedsplanen Hvad er en helhedsplan og hvordan skal den bruges Mårslets første helhedsplan Præsentation af ny lokalsamfundsbeskrivelse Principper for byens udvikling
10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER
10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER BÆREDYGTIGHED ER BLEVET EN GLOBAL TREND SSI report 2014: Bæredygtighedsmærkninger vinder
KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET HOVEDSTRUKTUR & RETNINGSLINJER
KOMMUNEPLAN 2013 2025 FOR TREKANTOMRÅDET HOVEDSTRUKTUR & RETNINGSLINJER Titel: Kommuneplan 2013-2025 for Trekantområdet hovedstruktur og retningslinjer Udarbejdet af: Byrådene i Billund, Fredericia, Kolding,
Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel [email protected]
Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel [email protected] Hvorfor overhovedet klimatilpasning Klimaændringerne er en realitet Temperatur Vandstand Nedbør Store værdier at beskytte
Udviklingsplan for Bjørnstrup Bjørnstrupvej 49, 9830 Tårs
Udviklingsplan for Bjørnstrup Bjørnstrupvej 49, 9830 Tårs 2014 1 Indhold 1. Formål med planen... 3 2. Planens tilblivelse og indhold... 3 3. Mulige interessefællesskaber. Aftaler og barrierer... 4 Mulige
UDVIKLINGSPLANEN SOM STYRINGSINSTRUMENT
UDVIKLINGSEN SOM STYRINGSINSTRUMENT PETER FROST-MØLLER PARTNER OG BYLÆGGER VI ER Arkitekter og byplanlæggere (Urban design) Antropolog Master i strategisk byplanlægning Vi hjælper med at træffe gode beslutninger
Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13
Den gode proces Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Vejen til den gode proces Klimatruslen og usikkerhed om den fremtidige forsyningssikkerhed
Vigtig information forud for ansøgning til Landsbypuljen
Vigtig information forud for ansøgning til Landsbypuljen Ansøgningsfrist 14. november 2016 Der er hvert år ca. 1.250.000 kr. til uddeling. Der kan søges om både hel- eller delvis finansiering. Der kan
