Randers Fjord. Tab af areal til vandet værditab eller værditilvækst
|
|
|
- Ejnar Simonsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Randers Fjord. Tab af areal til vandet værditab eller værditilvækst Samarbejde mellem Randers og Norddjurs Kommune 17. marts 2016
2 Partnere og interessenter Randers og Norddjurs Kommune er partnere Der er endnu ikke kortlagt egentlige interessenter i projektet disse kunne være pumpelag, borgere, relevante interessentgrupper
3 Udfordringen Udpeget som Risikoområde primær grundet Randers by Udmundingen af Gudenåen og opstuvning af havvand Berører adskillige bysamfund, infrastrukturer og ca mennesker
4 Aktiviteter Fase 1 år Aktivitet 1: kortlægning og analyse af Randers Fjord med udarbejdelse af fjordmodellen, der tager havvandsstigninger, stormflod, afstrømning, flora/fauna og påvirkninger af fjord og enge. Aktivitet 2: udarbejdelse af cost benefit analyse på baggrund af fjordmodellen. En holitisk analyse der kobler de mange værdier og interesser, med en økonomisk afvejning af mulighederne i fremtidens klimatilpasning af fjorden. Aktivitet 3: Konsekvensberegninger for effekter på natur og miljø, turisme mm. Ved etablering af vippesluse ved Udbyhøj. Fase 2 år Aktivitet 4: efterprøvning og udfordring af resultaterne i fase 1. Dette projekt sammenholdes med relaterede delprojekter heriblandt Gudenåen, samt Randers Naturpark. Der udarbejdes en strategi for arealudnyttelse i og omkring Randers Fjord og dens bysamfund.
5 Behovet for tværgående elementer Der vil være fokus på kombinationen med Gudenåprojektet, da deres system er en del af Randers Fjord Kobling til projekter om at klimatilpasse de enkelte bysamfund langs fjorden, heriblandt byen til vandet i Randers Kobling til Naturpark Randers Fjord
6 Produkter i delprojektet og til fællesprojektet Forløb Produkt Start Slut Fase 1 Aktivitet 1 Fjordmodel v. forskellige scenarier Primo 2017 Ultimo 2018 Aktivitet 2 Aktivitet 3 Fase 2 Aktivitet 4 Teknisk baggundsrapport m. fjordmodel Inkl. cost benefit og værdianalyse Rapport m. konsekvenser for natur, miljø, erhverv mm v. etablering af vippesluse Modelberegningsværktøj og strategiske masterplaner for Randers Fjord Primo 2019 Ultimo 2021
7 Klimatilpasning af Grenåens opland Samarbejde mellem Syddjurs og Norddjurs Kommune 17. marts 2016
8 Partnere og interessenter Syddjurs og Norddjurs kommuner Syddjurs Spildevand og Aqua Djurs Følgegruppe m. pumpelag, Kolindsunds Venner og øvrige interessentgrupper og evt. politikere
9 Udfordringen Området omfatter 466 km 2 Kolindsund omfatter alene knap 30 km 2 og er tørlagt i perioden , det holdes tørt v. konstant pumpning Området omfatter ydereligere 3 pumpelag Flere bysamfund er udfordret i dette menneskabte system Her er mange modsatrettede interesser og ideologier for området
10 Aktiviteter Fase 1 år Aktivitet 1: Dataindsamling og opsætning af hydraulisk model Aktivitet 2: Afholdelse af workshop med ideudvikling og belysning af behov for data Aktivitet 3: Opsætning af hjemmeside og dialogportal Fase 2 år Aktivitet 4: Kalibrering af hydraulisk model Aktivitet 5: opsætning af løsningsscenarier Aktivitet 6: Økonomisk vurdering af scenarier Aktivitet 7: Kvalificering af model og scenarier v. afholdelse af workshop Fase 3 år Aktivitet 8: Gennemarbejde valgte løsningsscenarier m. økonomiske vurderinger Aktivitet 9: Udarbejde et samlet forslag til løsningsmuligheder for
11 Behovet for tværgående elementer Diverse støtte igennem projektperioden bl.a. ifm. Workshops, udbud af opgaven Kobling til relevante relaterede projekter (forslag modtages) Input fra vidensbanken til kvalificering af projektet forskellige steder i projektforløbet
12 Produkter i delprojektet og til fællesprojektet Forløb Produkt Start Slut Fase 1 Aktivitet 1+2 Aktivitet 3 Fase 2 Aktivitet 4 Aktivitet 5 Aktivitet 6 Aktivitet 7 Fase 3 Aktivitet 8 Aktivitet 9 Arbejdes videre i aktivitet 4 Hjemmeside Hydraulisk model Idekatalog med mulige løsninger Vurdering mulige løsninger Arbejdes videre i aktivitet 8+9 Katalog med udvalgte løsninger og deres dybdegående vurderinger Strategisk plan for klimatilpasning af området til videre behandling Primo 2017 Ultimo 2018 Primo 2019 Ultimo 2020 Primo 2021 Ultimo 2022
KLIMATILPASNINGSPLAN - BILAG til kapitel 4: Handleplan - Skematisk oversigt over indsatser UDPEGEDE RISIKOOMRÅDER Risikoområde 1 Grenaa
KLIMATILPASNINGSPLAN - BILAG til kapitel 4: Handleplan - Skematisk oversigt over indsatser UDPEGEDE RISIKOOMRÅDER Risikoområde 1 Grenaa Lokalitet Større del af Grenaa by langs Grenåen og ved Grenaa Havn.
BYEN TIL VANDET FREMTIDENS RANDERS
BYEN TIL VANDET FREMTIDENS RANDERS Vand i Byer stormøde Klimatilpasning på tværs af forvaltninger 14. september 2016 Projektleder og byplanarkitekt Malene Lauge Nielsen, Randers Kommune BYEN MIDT I NATUREN
Indhold 22-05-2014. Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning
Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne Baggrund: Klimatilpasningsplanerne ind i kommuneplanen Klimatilpas/afhjælp:
Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer.
Risikokortlægning Dette notat er et uddrag af tekniske notater 1 fra COWI i forbindelse med levering af data til Vordingborg Kommunes arbejde med klimatilpasning. Risikovurderingen er bygget op omkring
Risikohåndtering af regn- og havvand i Vejle
Samfund/Løsninger Risikohåndtering af regn- og havvand i Vejle Ulla Pia Geertsen, Klimakoordinator og projektudvikler, Teknik & Miljø, Vejle Kommune Vejle med Vilje - udvikling - vandudfordringer Løsninger
Klimatilpasning Kelstrup & Hejsager Strand
Klimatilpasning Kelstrup & Hejsager Strand Bo Christensen 1 12 MAJ 2016 Disposition: 1 Udfordringerne 2 Løsningsmuligheder i de 3 områder 3 December 2015-hændelsen 4 Økonomi 5 Spørgsmål 2 Problem 1: Stigende
7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes,
7. Klimatilpasning Odense skal være en grøn storby i en menneskelig skala. Vi arbejder for en bæredygtig udvikling af for vores by. En udvikling, der tager afsæt i vores forudsætninger, der bygger på lokale
Samarbejder mellem Syddjurs og Norddjurs Kommune
Samarbejder mellem Syddjurs og Norddjurs Kommune Følgende oversigt viser de direkte samarbejder mellem Syddjurs og Norddjurs Kommune samt de samarbejder hvor begge kommuner indgår. På en række områder
Dialog og lokal udvikling - redskaber, muligheder og løsninger. Trine Eide, SEGES Middelfart d. 10 marts 2015
Dialog og lokal udvikling - redskaber, muligheder og løsninger Trine Eide, SEGES Middelfart d. 10 marts 2015 Ny praksis og proces Metode til udviklingsplan Dialog mellem landmand, kommune og lokalsamfund
Vandoplandsbaseret samarbejde
Vandoplandsbaseret samarbejde Værebro Å Teknologisk Institut 24. april 2019 VELKOMMEN v. Carsten Nystrup Værebro Å fremskivning af klimaændringer Jeppe Sikker Jensen, COWI AS 24 april 2019 Værebro Å 4
STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK
STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK Af Projektleder Benny Rud Hansen, GRONTMIJ A/S Chefkonsulent Hans Chr. Jensen, Roskilde Kommune By, Kultur og Miljø Vand og klimatilpasning Handleplan 2013-16 Copyright
Regnvand skaber udvikling og værdi i Vejle
Regnvand skaber udvikling og værdi i Vejle Søren Ahle Hansen, direktør, ØsterBO Michael Sloth, direktør, Teknik & Miljø, Vejle Kommune Kokkedal 26. september 2017 Vejle med Vilje Vejle og Vækst Klimatilpasning
Vand i Vejle. Ulla Pia Geertsen, Klimakoordinator og projektudvikler, Teknik & Miljø, Vejle Kommune. Kortlægning Løsninger Udfordringer
Vand i Vejle Ulla Pia Geertsen, Klimakoordinator og projektudvikler, Teknik & Miljø, Vejle Kommune Kortlægning Løsninger Udfordringer VAND I BYER - Aarhus 19. september 2017 Vejle med vilje Vejle og vækst
Forslag til Tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2013 Naturpark Randers Fjord. Randers Kommune. Forslag til Kommuneplantillæg 26
Forslag til Tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2013 Naturpark Randers Fjord Randers Kommune Forslag til BAGGRUND OG REDEGØRELSE Der udarbejdes et tillæg til Kommuneplan 2013 for Randers Kommune, fordi Byrådet
KLIMATILPASNING Klimahandleplaner
KLIMATILPASNING Klimahandleplaner KLIMATILPASNINGSPLAN 2016 Læsevejledning Struer Kommunes klimatilpasningsplan består af 2 dele, et kommuneplantillæg og en klimahandleplan. Kommuneplantillægget indeholder
DAGSORDEN Landvindingslaget Raaby-Tørring Enge
DAGSORDEN 27.6 Beretning 2019 ved Bjarne Lykkemark .. i gang i 1955-1958 Omfang Dige ca. 7,5 km Kanaler ca. 20 km Veje ca. 9 km Afvander ca. 900 ha Beskytter ca. 180 huse 2 åmænd - fra 1960 til 1985
Velkommen til borgermøde
Velkommen til borgermøde Velkomst v/mads Panny, formand for Klima- og Miljøudvalget Viborg Kommunes Klimatilpasningsplan Gudenåen udfordringer, konsekvenser og handlemuligheder Spørgsmål og debat Afslutning
KYSTBESKYTTELSE En ny opgave i kommunen. Laust Hvidtfeldt Lorentzen og Katrine Juul Larsen, Miljø og Natur Ann-Mett Mølhave Sepstrup, Plan og Kultur
KYSTBESKYTTELSE En ny opgave i kommunen Laust Hvidtfeldt Lorentzen og Katrine Juul Larsen, Miljø og Natur Ann-Mett Mølhave Sepstrup, Plan og Kultur Baggrund Januar 2017: Stormflod fra Østersøen (Assens
Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.
Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold
Områdeplaner til brug for planlægning og prioritering
Områdeplaner til brug for planlægning og prioritering I Spildevandsplan 2017, som Kommunalbestyrelsen godkendte på sit møde den 30. august 2017, introduceredes begrebet områdeplan, som skal udgøre et planlægningsværktøj
Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan
Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:
grundvandskort i Kolding
Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde
Danmarks arealmæssigt største klimatilpasnings- og naturprojekt
Karlstrup, Karlslunde og Engstrup Moser Orienteringsmøde 14. april 2015 Danmarks arealmæssigt største klimatilpasnings- og naturprojekt Henrik Lynghus, [email protected] - NIRAS Karlstrup Mose vand- og naturprojekt
Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet
Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Indhold Din indflydelse 3 Vind med vandet 4 Konsekvenser i Horsens Kommune 5 Udførte klimatilpasningsprojekter 6 Hvad planlægger kommunen at
Byudvikling gennem Klimatilpasning
Byudvikling gennem Klimatilpasning - det er temaet for Danmarks nye storstilede klimatilpasningsprojekt i Middelfart. Projekt KlimaByen i Middelfart Danmarks Smukkeste Klimatilpasning gennemføres som et
BILAG 4. Januar 2016 VURDERING AF OPSTUVNINGSEFFEKT IFM. ETABLERING AF GANG- OG CYKELBRO OVER SKIVE Å
BILAG 4 Januar 2016 VURDERING AF OPSTUVNINGSEFFEKT IFM. ETABLERING AF GANG- OG CYKELBRO OVER SKIVE Å PROJEKT Udarbejdet af CMR Kontrolleret af ERI Godkendt af LHL NIRAS A/S Sortemosevej 19 3450 Allerød
Klimatilpasning Vejle midtby Udfordringer og status
Klimatilpasning Vejle midtby Udfordringer og status Klimatilpasningsprojekter Vejle midtby Områder til forsinkelse af vand i Grejs Å systemet Klimatilpasningsprojekt i Østbykvarteret Symposium Dialog om
KLIMATILPASNING AF THYBORØN
ET EKSEMPEL PÅ GEVINSTER VED SAMARBEJDE MELLEM FORSKERVERDENEN, KOMMUNE, FORSYNING OG RÅDGIVER THOMAS DAMGAARD, LEDER AF NATUR & MILJØ, LEMVIG KOMMUNE LARS NØRGÅRD HOLMEGAARD, ADM. DIREKTØR, LEMVIG VAND
Kommuner: Norddjurs & Syddjurs ca. 80.000 indbyggere
Kommuner: Norddjurs & Syddjurs ca. 80.000 indbyggere 21 attraktioner og museer - 6 heraf 4-stjernede - 1.1 mio gæster årligt 21 hoteller, kroer, feriecentre - 1.600 senge 21 campingpladser - 7 helårsåbne
Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m.
Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m. Næstved Trin 1 kortlægning Grundvandspotentiale, vandbalancer, grundvandsdannende oplande og indvindingsoplande,
Byen til Vandet. Notat. Projektbeskrivelse - forundersøgelse. Baggrund. Vision Byen til Vandet. Fra vision til virkelighed
Notat Sagsnavn: Byen til Vandet projektbeskrivelse - forundersøgelse Sagsnummer: 01.00.05-P20-14 Forvaltning: Miljø & Teknik, Dato: 15. august 2014 Byen til Vandet Projektbeskrivelse - forundersøgelse
AUTOMATISERING AF MANUELLE PROCESSER
AUTOMATISERING AF MANUELLE PROCESSER Informationsmøde om projekt 10: Automatisering af manuelle processer den 7. februar 2017 7. FEBRUAR 2017 STYRINGS- OG EFFEKTIVISERINGSPROGRAMMET Det fælleskommunale
Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017
Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Center for Miljø og Teknik August 2015 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Ballerups Kommunalbestyrelse godkendte i 2014 en Klimatilpasningsplan. Klimatilpasningsplanen
DANVA årsmøde 2015 Søren Peschardt 1. viceborgmester, Vejle Kommune Bestyrelsesmedlem, Vejle Spildevand A/S. Vejle som resilient city
DANVA årsmøde 2015 Søren Peschardt 1. viceborgmester, Vejle Kommune Bestyrelsesmedlem, Vejle Spildevand A/S Vejle som resilient city FACTS OM VEJLE 112.000 indbyggere Vækst på 1.000 indbyggere årligt 6.
CC C2C Gudenå Randers
CC C2C Gudenå 21.06.2019 Randers Præsenteret af Torsten V. Jacobsen, DHI på vegne af : Hedensted, Horsens, Skanderborg, Silkeborg, Favrskov, Viborg og Randers kommuner, Skanderborg Forsyning CC C2C Gudenå
Baggrund og forudsætninger. Klimaudfordringen, Generelt. Tidshorisont og scenarie 21 MARTS 2013 REGION MIDTJYLLAND, KLIMAWORKSHOP 3
Region Midtjylland Klimatilpasningsplaner Workshop 3 Region Midtjylland Ideer til: forudsætninger og handlingsplan Arne Bernt Hasling [email protected] 1 Baggrund og forudsætninger Klimaudfordringen, Generelt
Byerne og det stigende havvand. Pilotprojekt Vind med Vand ANSØGNING FRA KOLDING KOMMUNE
Byerne og det stigende havvand Pilotprojekt Vind med Vand ANSØGNING FRA KOLDING KOMMUNE Del A: Information om ansøger 1. Oplysninger om ansøger Navn: Direktør Merete Dissing Pedersen EAN-nummer: 5798005310501
www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune
www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns
Klimapåvirkninger. Risiko. Løsninger. Arne Bernt Hasling, COWI. Betydning af klimaændringer i hovedstadsregionen
Betydning af klimaændringer i hovedstadsregionen Klimapåvirkninger Risiko Løsninger Arne Bernt Hasling, COWI # 1 Disposition Formål, detaljeringsgrad Klimapåvirkninger Modtaget materiale Oversvømmelser
Politik for Kulturhovedstad 2017
Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling
Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016
Landsbyklynger Pilotprojektet 2015-2016 Baggrund I en situation hvor ændrede erhvervsmæssige og demografiske strukturer i yderområderne øger presset på tilpasning af den kommunale servicestruktur, er det
ANSØGNING TIL REALDANIA
Vejledning I. Generelle oplysninger Projektejer Projektejeren er den formelle ejer af projektet eller det konkrete bygningsanlæg. Dette kan være den samme som ansøger, men er det ikke nødvendigvis. F.eks.
Naturlandet Lolland-Falster Kort projektbeskrivelse
Naturlandet Lolland-Falster Kort projektbeskrivelse 1. Projektets mål 2. Projektets delmålsætninger 3. Målgruppen 4. Projektets langsigtede mål 5. Geografiske fokusområder 6. Aktiviteter 7. Organisering
TOMMERUP DEN BLÅ LANDSBY MERVÆRDI GENNEM SAMARBEJDE. Katrine Juul Larsen & Ina Maria Hansson Miljø og Natur
TOMMERUP DEN BLÅ LANDSBY MERVÆRDI GENNEM SAMARBEJDE Katrine Juul Larsen & Ina Maria Hansson Miljø og Natur Klimatilpasningsplan for Assens Kommune 2014 Hvad nu? Hvad er klimatilpasning? Hvordan gør vi
Beslutningsstøttemodel for baneprojekter
Beslutningsstøttemodel for baneprojekter Ulrik Bachmann Holmetoft Atkins Danmark 05.09.2011 Agenda 1. Introduktion 2. Evalueringsmetode 3. Case-study 4. Procesforløb 5. Erfaringer 6. Spørsmål og svar Introduktion
Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen
Handleplan 1 Møde den 23. april 2012 Chefrådgiver Mogens Terkelsen Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen - Resumé Roskilde Kommunes handleplan, september 2011 2 TRIN 1 Gennemføre
