Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan
|
|
- Ingeborg Birgit Kjærgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund
2 Nye Grundvandskort Er der områder i Billund Kommune, som bliver mere våde i fremtiden, fordi grundvandet stiger? Det spørgsmål giver nye lokale grundvandskort det bedst mulige svar på. Region Syddanmark har i samarbejde med GEUS afprøvet en model, hvor udtræk fra nationale databaser og et stort antal lokale datatabaser danner grundlag for en ny og unik model for jordlag og grundvand. De lokale data stammer fra regionens mange års arbejde i området med forureningsundersøgelser suppleret med oplysninger fra Billund Kommune, Billund Airport m.fl. Ved at koble modellen med udvalgte klimascenarier, der forudsiger stigende nedbør, bliver det muligt at forudsige, hvor og hvor meget grundvandet vil stige. Derved bliver modellen det bedst mulige og mest detaljerede værktøj til at forudsige kommende grundvandsstigninger. Regional Udvikling Juni 2014 Foto: Hyldager Fotografi og Colourbox Konceptet er udviklet og afprøvet på et projektområde i Billund. Området er afgrænset på baggrund af grundvandets strømningsretning. Det dækker hele oplandet til Grindsted Å og Hoven Å. I det 276 km 2 store projektområdet ligger bl.a. byerne Billund og Grindsted. Projektområde: Billund området ligger primært i Billund Kommune hoven å Grindsted vejle kommune Grindsted Å billund kommune Billund Grene Å Projektområde
3 regional Udviklingsplan Side 3 Vandet nedefra Det er ikke kun skybrud og havvandsstigninger, der vil udfordre os i fremtiden. Vandet kan også komme nedefra i områder, som vi ikke tænker på i dag. Med våde kældre, oversvømmede haver og ødelagte veje til følge. Fremtiden byder på nye samfundsmæssige udfordringer i vores byer, i det åbne land og i de kystnære områder, når klimaændringerne viser sig i form af øget nedbør om vinteren, skybrud og tørkeperioder om sommeren. Ændringerne er på vej, og de vil fortsætte en årrække uanset vores bestræbelser på at reducere klimabelastningen. Vi overser ofte grundvandet i debatten og i analyserne. Men hvis vi vil undgå kæmpemæssige uforudsete klimaregninger, er det vigtigt også at tage højde for grundvandsstigninger. Mens skybrud og ekstrem regn giver oversvømmelser her og nu, vil klimaforandringerne påvirke grundvandet med en længere tidshorisont. Nye kort over fremtidens grundvand KOmbinerer viden Detaljeret lokal viden om geologi og hydrologi i kombination med scenarier for fremtidens klima udpeger Fremtidige våde områder Kortene giver ny og detaljeret viden om, hvor og hvor meget grundvandet kan stige, og i hvilke områder det kan give udfordringer Et værktøj til planlægning Med værktøjet er der udviklet et redskab til aktiv klimatilpasning Det giver os tid og mulighed for at fremtidssikre vores byer og landområder. Til det brug har regionen udviklet et værktøj, der bla. består af nye grundvandskort, der viser hvor grundvandet vil stige i fremtiden. Kortene giver os dermed mulighed for at handle rettidigt og klogere, når vi planlægger nye boligområder og erhvervsarealer. Det Gode Liv er visionen for den Regionale Udviklingsplan i Syddanmark, og Det Gode Liv som vækstskaber er temaet for den Regionale Udviklingsplan. Grundvandsværktøjet er et af klimainitiativerne i den Regionale Udviklingsplan for Syddanmark. Der er ingen tvivl om, at vores fælles evne til klimatilpasning vil få stor betydning for, at vi kan opfylde visionen.
4 Side 4 Grundvandsmodel: billund Overblik over sårbare områder To visninger af de sårbare områder i nær og fjern fremtid Først opbygges en model, der detaljeret beskriver vandets kredsløb i projektområdet, som det er i dag. Det vil sige, at der er benyttet en lang række oplysninger om jordlagenes opbygning samt oplysninger om f.eks. nedbør, temperatur, grundvandsstand og vandløbsafstrømning. For at forudsige hvor meget grundvandet vil kunne stige i fremtiden, er modellen kombineret med seks udvalgte klimamodeller, der alleforudsiger stigende nedbør i fremtiden. Klimamodellerne er valgt for netop at kunne forudsige, hvor der kan blive mere vådt i fremtiden. står over 0,5 meter under terræn. Foruden de kort som er vist her, er der udviklet flere kort med andre klimamodelsimuleringer, læs mere i den bagvedliggende rapport fra GEUS, se Højt eller dybt i fremtiden - områder med forventet højt-, mellem-, eller dybtliggende grundvandsspejl i nær fremtid ( ) Et kig ind i fremtiden Resultatet er en række grundvandskort, der beskriver hvor højt grundvandet vil stå, når vi ser på en nær fremtid (tidsrum ) og en fjern fremtid (tidsrum ). I forudsigelserne er der benyttet seks klimamodeller som alle peger på et vådere klima. For at få den mest repræsentative klimaudvikling er der taget et gennemsnit af de seks klimamodeller. To visninger af de sårbare områder Det er vist på to typer kort. Det første kort er opdelt i 3 kategorier, som henholdsvist er farvet rød, gul og grøn. De røde områder er områder, som har stor risiko for problemer med højtstående grundvand, mens de gule områder er områder, hvor der kan opstå problemer med højtstående grundvand, men det er langtfra sikkert. De grønne områder er områder, som er tørre i dag og som forventes at forblive tørre i fremtiden. Det andet kort viser, hvor der er problemer med højtstående grundvand i dag (blåt), i nær fremtid (gult) og i fjern fremtid (rødt). De områder som er udpeget som problemområder, er områder hvor grundvandet Lav risiko mere end 2 m under terræn Mellem risiko mellem 0,5 og 2 m under terræn Høj risiko over 0,5 m under terræn Kortet viser, hvor højt grundvandet forventes at ligge i nær fremtid ( ). Simulering baseret gennemsnit af klimascenarier.
5 regional Udviklingsplan Side 5 Hvornår vil vandet stå højt? - områder med grundvand tæt på terræn i dag, hhv. i nær og fjern fremtid Aktuel/nutidig høj risiko Høj risiko i nær fremtid ( ) Høj risiko i fjern fremtid ( ) Kortet viser risiko-områder, hvor grundvandet ligger højere end 0,5 m under terræn hhv. i dag, i nær og i fjern fremtid. Hovedresultater Det nye koncept kan efterligne de nuværende lokale forhold godt og præcist, sådan at forudsigelserne bliver de bedst mulige. I dag er der ha som enten er helt våde (vandløb, søer og moser) eller hvor grundvandet står tæt på terræn. I den nære fremtid sker der forøgelse af de områder i Billund Kommune, som bliver påvirket af grundvand, der kommer tæt på terræn. Kortene udpeger 714 ha nye sårbare områder, hvor grundvandet vil stå over eller tæt på terræn. Ser vi længere ud i fremtiden, og helt hen mod perioden , vil der ske større ændringer. Forudsigelserne vist i kortene udpeger nu op mod ha nye sårbare områder, hvor grundvandet vil stå over eller tæt på terræn.
6 Side 6 Grundvandsmodel: billund rettidig omhu Aktiv klimatilpasning er en del af den kommunale planlægning via f.eks. de kommende klimahandleplaner. Rettig omhu og god planlægning er en væsentlig forudsætning for at klimatilpasse nu og i fremtiden. To eksempler på aktiv klimatilpasning Klimaforandringerne truer eksisterende og planlagte arealanvendelser. Der er derfor brug for at se nærmere på, hvordan vi kan beskytte byer, landdistrikter, infrastruktur og natur mod følgerne af klimaforandringerne, samt sikre at vækst bliver bæredygtig i et sikkert fysisk miljø. Her er vist to eksempler på, hvordan de nye grundvandskort kan vise hvor der vil opstå problemer med stigende grundvand i en nær fremtid ( ) og en fjern fremtid ( ). Billund by og omkringliggende områder Det første kortudsnit er fra Billund by, og kortet viser at der i fremtiden, og især når vi kigger langt frem, bliver vådere i et stort område syd for Billund lufthavn og øst for byen. Herudover findes der også mindre områder både vest og nord for byen, hvor grundvandet vil stige i fremtiden. Kortet kan dermed danne grundlag for kommunens og grundejernes beslutninger om klimatilpasning af veje, bygninger, anlæg m.m. Grindsted by og omkringliggende arealer Det næste kortudsnit er fra Grindsted by, og kortet viser, at de store fremtidige grundvandsstigninger for både den nære og den fjerne fremtid, sker nordøst for byen. Grundvandsstigningerne sker i et område, som allerede i dag har problemer hed højtstående grundvand. Aktuel/nutidig høj risiko Høj risiko i nær fremtid ( ) Høj risiko i fjern fremtid ( ) Kortet viser risiko-områder, hvor grundvandet ligger højere end 0,5 m under terræn hhv. i dag, i nær og i fjern fremtid.
7 regional Udviklingsplan Side 7 Fakta om modellen En kvalificeret udpegning af grundvandsstigninger Selv om det nye koncept bygger på de bedst mulige tilgængelige data, viser kortene ikke et resultat med to streger under. Det er tale om, at værktøj, der ud fra antagelser om fremtiden, giver en kvalificeret udpegning af hvor grundvandet kan stige i fremtiden. I den nye grundvandsmodel kombineres viden om.. Med værktøjet er der skabt en model, som fremover vil kunne opgraderes yderligere i takt med, at vores viden bliver bedre og mere præcis. Værktøjet er især rettet mod professionelle brugere i kommuner, forsyningsselskaber mfl. Fremskrivning af klimaændringer Forudsiger, at nedbøren i perioden november til marts, hvor den største dannelse af grundvand sker, vil stige med over 20%. Resultater fra seks klimamodeller fra EU-projektet ENSEMBLES, der forudsiger stigende nedbør... geologi.. Drivhusgasudvikling svarende til A1B klimascenarie. Data, der indgår i modellen: Nationale data fra GEUS s databaser: Jupiter og Gerda samt DK-modellen, læs mere på dk Lokal viden fra Region Syddanmarks forureningsundersøgelser. F.eks. er der anvendt data fra ca vandstandspejlinger fra regionens databaser. Herudover er der anvendt data fra Billund lufthavn og Billund Kommune...og hydrogeologi.. Data fra vandløbsstationer og andre oplysninger om vandløbssystemerne fra Naturstyrelsen. Tolkning af dræningsbehovet i projektområdet, bygger på Det Jordbrugsvidenskabelige Falkultets beskrivelse af det potentiale dræningsbehov for landbrugsarealer. Brugen af de mange lokale data har gjort det muligt at øge deltaljeringsgraden fra en cellestørrelse på 500x500 meter til 100x100 meter. Den øgede detaljeringsgrad er væsentlig for anvendeligheden af forudsigelserne....med scenarier for fremtidens klima
8 Regional Udviklingsplan sætter i de kommende år fokus på fire regionale initiativer i Syddanmark, hvoraf det ene initiativ handler om klima. Klimaudfordringen er så stor, at ingen aktør kan løse opgaven alene. Udfordringen kalder derfor på nytænkning og samarbejde om fælles løsninger. Det er grunden til, at regionen bl.a. har taget initiativ til dette videnudviklingsprojekt. Målet er at udvikle en prognose for det fremtidige grundvandsniveau i to kommuner i Syddanmark. Der er udvalgt projektområder i Kolding og Billund kommuner, der afspejler regionens forskellighed i geologi og hydrogeologi. Da områderne har forskellige jordbundsforhold, vil de påvirkes forskelligt af det stigende grundvand. Denne publikation viser resultaterne fra Billund. Konceptet er udviklet sammen med GEUS, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland i samarbejde med Billund Kommune. VIDEN UDDANNELSE INFRASTRUKTUR & MOBILITET KLIMA Det Gode Liv som vækstskaber Regional Udviklingsplan Temaet for Regional Udviklingsplan i Syddanmark er Det Gode Liv som vækstskaber Ønsker du flere oplysninger om arbejdet, kan du læse den bagvedliggende rapport på: Regional Udvikling / Strategi & Analyse Damhaven Vejle
grundvandskort i Kolding
Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde
Læs mereATV-Vintermøde den 7. marts 2017, Vingsted Sandra Roost, Orbicon
ATV-Vintermøde den 7. marts 2017, Vingsted Sandra Roost, Orbicon 9. marts 2017 Kan klimaet ændre risikoen? Flere oversvømmelser og højere grundvandsstand på grund af klimaændringerne 35.700 kortlagte ejendomme
Læs mereDEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!
DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem
Læs mereUndersøgelse af klimabetingede grundvandsstigninger i pilotområde Kolding
Undersøgelse af klimabetingede grundvandsstigninger i pilotområde Kolding Torben O. Sonnenborg Jacob Kidmose GEUS 2012 Indhold 1. Indledning... 3 2. Område og data... 3 2.1. Modelområde... 3 2.2. Hydrologiske
Læs mereRetningslinjerevision 2019 Klima
Retningslinjerevision 2019 Klima Indholdsfortegnelse Klima 3 Risiko for oversvømmelse og erosion 4 Sikring mod oversvømmelse og erosion 6 Afværgeforanstaltninger mod ekstremregn 8 Erosion og kystbeskyttelse
Læs mereFremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune
Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige
Læs mereGreve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser
Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Civilingeniør, Hydrauliker Birgit Krogh Paludan, Greve Kommune Civilingeniør, Hydrauliker Lina Nybo Jensen, PH-Consult Baggrund Greve Kommune har
Læs mere-Vand i byer risikovurderinger
Oversvømmelse Hvorfra? Klimatilpasning -Vand i byer risikovurderinger v. 1 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 2 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 3 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 4 Vand og oversvømmelse Hvorfra?
Læs mereFremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015
Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb ATV Konference 28. maj 2015 Fremtidens udfordringer -grundvandskortlægningen Unik kortlægning i ca. 40 af landet Fokus på beskyttelse af grundvandet Fokus på
Læs mereGrundvandskort, KFT projekt
HYACINTS Afsluttende seminar 20. marts 2013 Grundvandskort, KFT projekt Regionale og lokale forskelle i fremtidens grundvandsspejl og ekstreme afstrømningsforhold Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen GEUS
Læs mereKlimatilpasning i byggeriet
Klimatilpasning i byggeriet Ingeniørforeningen 2012 2 Klimatilpasning i byggeriet Resume Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl,
Læs mereStrategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår?
Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Klima mig her og klima mig der - definitioner Hvad er forskellen på forebyggelse og tilpasning: Forebyggelse har til formål at tøjle klimaændringerne
Læs mereGrundvandsstand i et fremtidigt varmere og vådere klima
Plantekongres 2019 Herning 15. Januar 2019 Grundvandsstand i et fremtidigt varmere og vådere klima Hans Jørgen Henriksen Seniorrådgiver, Hydrologisk afdeling Geological Survey of Denmark and Greenland
Læs mereKlimaændringer, punktkilder og grundvandets tilstand i fht. EU direktiver
Region Midtjylland Klimaændringer, punktkilder og grundvandets tilstand i fht. EU direktiver ATV Vintermøde - temadag d. 4. marts 2013 Tom Birch Hansen Disposition EU direktiver Klimaforandringer og grundvandet
Læs mereStørrelsen på den fremtidige vandressource
Størrelsen på den fremtidige vandressource - erfaringer fra kørsler med DK-modellen og perspektiver i forhold til den fremtidige grundvandsdannelse i relation til klimaforandringer Martin Olsen, projektforsker,
Læs mereDen klimatilpassede kommuneplan. Et Plan09-projekt. December 07. Projektplan
Den klimatilpassede kommuneplan Et Plan09-projekt December 07 Projektplan PROJEKTPLAN I projektplanen redegøres for selve projektets indhold og realisering i en række trin. I projektplanen er tilføjet
Læs mereForslag til kommuneplantillæg nr. 2 til Forslag til kommuneplan for Holbæk Kommune
Forslag til kommuneplantillæg nr. 2 til Forslag til kommuneplan 2013-25 for Holbæk Kommune - Retningslinjer og rammebestemmelser for Klimatilpasningsplan Forslaget behandles i byrådet den 18. december
Læs mereHandleplan for klimatilpasning
Handleplan for klimatilpasning g g g g g g varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere
Læs mereTillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.
Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold
Læs mereForoffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet
Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Indhold Din indflydelse 3 Vind med vandet 4 Konsekvenser i Horsens Kommune 5 Udførte klimatilpasningsprojekter 6 Hvad planlægger kommunen at
Læs mereForslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning
Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet
Læs mereVand i Vejle. Ulla Pia Geertsen, Klimakoordinator og projektudvikler, Teknik & Miljø, Vejle Kommune. Kortlægning Løsninger Udfordringer
Vand i Vejle Ulla Pia Geertsen, Klimakoordinator og projektudvikler, Teknik & Miljø, Vejle Kommune Kortlægning Løsninger Udfordringer VAND I BYER - Aarhus 19. september 2017 Vejle med vilje Vejle og vækst
Læs mereVejen og vandet Vejinfrastrukturens sårbarhed ift. klimaforandringer Hvordan værner man sig bedst muligt?
Vejen og vandet Vejinfrastrukturens sårbarhed ift. klimaforandringer Hvordan værner man sig bedst muligt? 1 Indhold Udfordringen Hvad er det lige med det vand, og hvorfor er det så stort et problem? Hvordan
Læs mereSTRATEGI FOR KLIMATILPASNING
STRATEGI FOR KLIMATILPASNING INDHOLD INDLEDNING 3 VISION 4 KLIMAUDFORDRINGER 5 KLIMATILPASSET PLANLÆGNING 8 REGNVAND OG SPILDEVAND HVER FOR SIG 9 HÅNDTERING AF SKYBRUDSREGN 10 LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND
Læs mereDEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN
DEBATOPLÆG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Debatoplæg - foroffentlighedsfase
Læs merePlanlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel
Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle
Læs mereKlimaets betydning for de kommunale veje
Klimaets betydning for de kommunale veje Hvordan afhjælpes klimaforandringernes effekt på infrastrukturen? Af Birgit W. Nørgaard, adm. direktør, Grontmij Carl Bro Odense 25. marts 2009 Scenarier: Vandstandsstigning
Læs mereNational Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)
National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) Indhold Baggrund og formål Opbygning af model Geologisk/hydrogeologisk model Numerisk setup
Læs mereKlimaudfordringer som følge af ekstremregn
Klimaudfordringer som følge af ekstremregn Politikertopmøde om klimatilpasning Skanderborg, 4. maj 2018 Rolf Johnsen, Region Midtjylland Rasmus Rønde Møller, hydrogeolog, Horsens Kommune Drivhuseffekten
Læs mereTillæg nr. 11 Klimatilpasningsplan
Tillæg nr. 11 Klimatilpasningsplan g g g g g g varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere
Læs mereSTRATEGI FOR KLIMATILPASNING
STRATEGI FOR KLIMATILPASNING INDHOLD INDLEDNING 3 VISION 4 KLIMAUDFORDRINGER 5 KLIMATILPASSET PLANLÆGNING 8 REGNVAND OG SPILDEVAND HVER FOR SIG 9 HÅNDTERING AF SKYBRUDSREGN 10 LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND
Læs mereET UNDERVISNINGSFORLØB I MINECRAFT OM PLANLÆGNING AF FREMTIDENS BÆREDYGTIGE BY
ELEVVEJLEDNING REGNEN KOMMER! ET UNDERVISNINGSFORLØB I MINECRAFT OM PLANLÆGNING AF FREMTIDENS BÆREDYGTIGE BY Dette materiale er udarbejdet af Dansk Arkitektur Center til forberedelse af forløbet Regnen
Læs mereHyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur
A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile
Læs mereKlima- og Miljøudvalget
- 12. Rammer for Viborg Kommunes klimatilpasningsplan Sagsnr.: 13/22946 Sagsansvarlig: Anders Haugstrup Andersen SAGSFREMSTILLING Forvaltningen er i gang med at udarbejde et forslag til klimatilpasningsplan
Læs mereKlimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.
Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.dk Klimatilpasning Kortlægning, planer og handlinger Hvad satte os i
Læs mereFrederikshavn Vand A/S. Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF OPHØR AF INDVINDING PÅ BUNKEN KILDEPLADS
Frederikshavn Vand A/S Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF OPHØR AF INDVINDING PÅ BUNKEN KILDEPLADS PROJEKT Konsekvensanalyse af ophør af indvinding på Bunken kildeplads Frederikshavn Vand Projekt nr. 206233
Læs mereTeknisk beskrivelse Risikokortlægning
Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...
Læs mereGruppediskussion formiddag: Hvordan kan kommunerne samarbejde om klimatilpasning på tværs af kommunegrænser?
Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan kommunerne samarbejde om klimatilpasning på tværs af kommunegrænser? Hvilke klimarelaterede udfordringer er de største for jeres kommuner? - Lavtliggende grunde
Læs mereKlimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne. Dagsorden. Orbicon. KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann
Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann Dagsorden Præsentation Klimaforandringer Orbispot risikokort Hvorledes kan udfordringen omkring håndtering
Læs mereOmrådeinitiativ Sønderjylland: Haderslev, Sønderborg, TØnder og Aabenraa samt Nordfriesland, Schleswig-Flensburg og Flensburg
Regional Udviklingsplan Grænsetælling i Sønderjylland Nationalitet af person- og varebiltrafikken 2012/2013 Hovedresultaterne fra tællingerne maj, august, oktober 2012 og marts 2013 Områdeinitiativ Sønderjylland:
Læs merefremtidens kompetencebehov
Regional Udviklingsplan fremtidens kompetencebehov Mellemlang og lang videregående uddannelse Forventet beskæftigelse Ubesatte stillinger Regionalt initiativ: uddannelse 02_11_2012 Behov for arbejdskraft
Læs mereOmrådeinitiativ Sønderjylland: Haderslev, Sønderborg, TØnder og Aabenraa samt Nordfriesland, Schleswig-Flensburg og Flensburg
Regional Udviklingsplan Grænsetælling i Sønderjylland, maj 2012 52.700 biler passerer grænsen dagligt De fleste biler, over grænsen, er danske Områdeinitiativ Sønderjylland: Haderslev, Sønderborg, TØnder
Læs mereHvor langt er GEUS kommet med kortlægningen af det terrænnære grundvand
natur & miljø Herning 7. juni 2018 Hvor langt er GEUS kommet med kortlægningen af det terrænnære grundvand De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland - GEUS Klima-, Energi- og Bygningsministeriet
Læs mereUdkast: overdragelsesnotat til det nye regionsråd
Udkast: overdragelsesnotat til det nye regionsråd Visionen for den regionale udviklingsplan 2012 15 har det gode liv som vækstskaber og viderefører visionen og arbejdet fra den første udviklingsplan, der
Læs mereAnalysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer.
Risikokortlægning Dette notat er et uddrag af tekniske notater 1 fra COWI i forbindelse med levering af data til Vordingborg Kommunes arbejde med klimatilpasning. Risikovurderingen er bygget op omkring
Læs mereFORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING
FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING 2014-2018 RØDOVRE KOMMUNE Indhold INDLEDNING 3 HANDLINGER Klimatilpasning i de syv udpegede risikoområder Klimatilpasning i planlægningen af de fem byudviklingsområder
Læs mereResultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne
Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne 1. Intro Først en række afstemninger for at lære udstyret at kende. Dernæst en runde ved bordene, hvor I lærer
Læs mereKlimapåvirkninger. Risiko. Løsninger. Arne Bernt Hasling, COWI. Betydning af klimaændringer i hovedstadsregionen
Betydning af klimaændringer i hovedstadsregionen Klimapåvirkninger Risiko Løsninger Arne Bernt Hasling, COWI # 1 Disposition Formål, detaljeringsgrad Klimapåvirkninger Modtaget materiale Oversvømmelser
Læs mereIndhold 22-05-2014. Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning
Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne Baggrund: Klimatilpasningsplanerne ind i kommuneplanen Klimatilpas/afhjælp:
Læs mereVandoplandsbaseret samarbejde
Vandoplandsbaseret samarbejde Værebro Å Teknologisk Institut 24. april 2019 VELKOMMEN v. Carsten Nystrup Værebro Å fremskivning af klimaændringer Jeppe Sikker Jensen, COWI AS 24 april 2019 Værebro Å 4
Læs mereKIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by.
KIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by. Nedskalering af klimaændringer, regional model for Horsens fjord og præsentation af lokalmodel for Horsens by Disposition 1.
Læs mereAFVANDINGSFORHOLD I SKAGEN BY Borgermøde den 22. september
AFVANDINGSFORHOLD I SKAGEN BY Borgermøde den 22. september HVAD HAR VI UNDERSØGT FASE 1: Interessentanalyse og samling af eksisterende data Indsamling af data, vurdering af problemets omfang FASE 2: Modelberegninger
Læs mereForurenet jord og grundvand - et idékatalog
Klimaændringer Stege, Møn. Foto: Colourbox Forurenet jord og grundvand - et idékatalog Region Sjælland har ansvaret for at kortlægge, undersøge og oprense forurenet jord for at sikre rent grundvand og
Læs mereDisposition. Hydrologi i byer og kilder til forurening i byen. Klimaforandringer. Case Eskelund. Case Horsens havnebasin/fjord.
www.regionmidtjylland.dk Punktkilder, grundvand og klimaforandringer Erfaringer fra risikovurderinger i Region Midtjylland. Rolf Johnsen Disposition Hydrologi i byer og kilder til forurening i byen Klimaforandringer
Læs mereTOMMERUP DEN BLÅ-GRØNNE LANDSBY MERVÆRDI GENNEM SAMARBEJDE. Katrine Juul Larsen Miljø og Natur
TOMMERUP DEN BLÅ-GRØNNE LANDSBY MERVÆRDI GENNEM SAMARBEJDE Katrine Juul Larsen Miljø og Natur Klimatilpasningsplan for Assens Kommune 2014 Hvad nu? Baggrunden for arbejdet med klimatilpasning i Tommerup
Læs mereKlimaforandringernes konsekvenser for grundvand og betydning for valg af tilpasningsløsninger
Klimaforandringernes konsekvenser for grundvand og betydning for valg af tilpasningsløsninger Udgangspunkt i fælles europæisk klimaprojekt CLIWAT Rolf Johnsen Region Midtjylland Indhold Historiske data
Læs merePerspektiv nr. 17, Er du klar til fremtidens klima? Steffen Svinth & Bodil Harder
Er du klar til fremtidens klima? Steffen Svinth & Bodil Harder Det er i mange tilfælde en god ide allerede nu at tage højde for det fremtidige klima i langsigtede beslutninger. Men hvilket klima kan vi
Læs mereHYDROLOGISKE MODELLER OG KLIMAÆNDRINGER NYE UDFORDRINGER
HYDROLOGISKE MODELLER OG KLIMAÆNDRINGER NYE UDFORDRINGER Forskningsprofessor, dr.scient Jens Christian Refsgaard Seniorforsker, ph.d. Torben O. Sonnenborg Forsker, ph.d. Britt S. B. Christensen Danmarks
Læs merewww.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune
www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns
Læs mereWETHAB HYDROLOGISK FORUNDERSØGELSE. April Marts Jacob Birk Jensen og Rikke Krogshave Laursen 17. Marts 2016
WETHAB HYDROLOGISK FORUNDERSØGELSE April 2015 - Marts 2016 Jacob Birk Jensen og Rikke Krogshave Laursen 17. Marts 2016 FORMÅL OG UDFØRELSE Forbedre forhold for Habitat naturtyperne: 2190: Fugtige klitlavninger
Læs mereGruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om
Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om klimatilpasning styrkes? Spørgsmål: På tværs af kommunerne i regionen? På tværs af sektorer? På tværs af afdelinger i kommunen? Besvarelser Bord 8:
Læs mereMiljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7.
Tillæg nr. 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan
Læs mereUmiddelbart nord for Grydebanke, er der et lavtliggende område hvor Studsdal Vig går ind. Et mindre vandløb afvander til Studsdal Vig.
Notat NIRAS A/S Buchwaldsgade 35, 3. sal DK-5000 Odense C DONG Energy Skærbækværket VURDERING AF FORØGET INDVINDING AF GRUNDVAND Telefon 6312 1581 Fax 6312 1481 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet
Læs mereDanmarks arealmæssigt største klimatilpasnings- og naturprojekt
Karlstrup, Karlslunde og Engstrup Moser Orienteringsmøde 14. april 2015 Danmarks arealmæssigt største klimatilpasnings- og naturprojekt Henrik Lynghus, lyn@niras.dk - NIRAS Karlstrup Mose vand- og naturprojekt
Læs mereForurenet jord og grundvand - et idékatalog
Klimaændringer Stege, Møn. Foto: Colourbox Forurenet jord og grundvand - et idékatalog Region Sjælland har ansvaret for at kortlægge, undersøge og oprense forurenet jord for at sikre rent grundvand og
Læs mereKLIMATILPASNING I AARHUS KOMMUNE SLUSE OG PUMPESTATION I AARHUS Å TIL FORBEDRET SIKKERHED MOD OVERSVØMMELSER AF AARHUS MIDTBY
KLIMATILPASNING I AARHUS KOMMUNE SLUSE OG PUMPESTATION I AARHUS Å TIL FORBEDRET SIKKERHED MOD OVERSVØMMELSER AF AARHUS MIDTBY FORMÅL, IDEFASE OG LAYOUT Ingeniør Ole Helgren, Aarhus Kommune, Natur og Miljø
Læs mereManual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN
Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN 2 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 4 1.1 Nedbør, havvand og vandløb 4 1.2 Oversvømmelseskort 4 1.3 Værdikort 4 1.4 Risikokort 4 2. Opbygning af kortlægningen
Læs mereKlimatilpasning og kommuneplanlægning
Klimatilpasning og kommuneplanlægning Oplæg Miljøcenter Roskilde d. 30. august 2011 Lykke Leonardsen Oversigt over oplæg Københavns Kommunes klimatilpasningplan - ultrakort Klimatilpasning i forhold til
Læs mereKort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01
Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt
Læs mereNotat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser
Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN
Læs mereVejledning i anvendelse af udledningsscenarier
Vejledning i anvendelse af udledningsscenarier Titel: Vejledning i anvendelse af udledningsscenarier Udarbejdet af DMI i samarbejde med MST. September 2018. Vejledning i anvendelse af udledningsscenarier
Læs mereDen Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi - Initiativ 6.1 om Fælles data om terræn, klima og vand
Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi - Initiativ 6.1 om Fælles data om terræn, klima og vand Leder for Sekretariatet for Terræn, Klima og Vand Janus Gohr Mørk jagmo@sdfe.dk Læs mere på sdfe.dk/tkv
Læs mereKLIMATILPASNINGSAFSNIT TIL KOMMUNEPLAN
JANUAR 2013 SAMSØ KOMMUNE KLIMATILPASNINGSAFSNIT TIL KOMMUNEPLAN RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JANUAR 2013 SAMSØ KOMMUNE
Læs mereKøbenhavn. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012
Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.
Læs mereKlimatilpasning Vejle midtby Udfordringer og status
Klimatilpasning Vejle midtby Udfordringer og status Klimatilpasningsprojekter Vejle midtby Områder til forsinkelse af vand i Grejs Å systemet Klimatilpasningsprojekt i Østbykvarteret Symposium Dialog om
Læs mereStrategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel
Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Prioritering af indsatsen Prioritering i skybrudsplanen 1. Høj Risiko 2. Enkle løsninger 3. Andre anlægsaktiviteter
Læs mereKlimatilpasningsplan - et tillæg til kommuneplanen. Materiale udarbejdet til borgermøde d. 23. maj, 2013. Forslag til indsatsområder.
Materiale udarbejdet til borgermøde d. 23. maj, 2013 Klimatilpasningsplan - et tillæg til kommuneplanen Sandsynlighedskort Risikoområder Forslag til indsatsområder Nr. 1. Stampmøllebæk Nr. 21. Assedrup
Læs mereNaturgenopretning ved Hostrup Sø
Naturgenopretning ved Hostrup Sø Sammenfatning af hydrologisk forundersøgelse Sammenfatning, 12. maj 2011 Revision : version 2 Revisionsdato : 12-05-2011 Sagsnr. : 100805 Projektleder : OLJE Udarbejdet
Læs mere17-09-2009. Findes klimaænderinger?
Kloakker og mere vand fra oven, fra neden og fra begge sider Findes klimaændringer? Hvad dimensionerer vi egentlig for? Hvorfor mere vand?! Hvornår skal vi tilpasse os? Hvilke muligheder har vi som samfund?
Læs mereBilag 8. Resume af indkomne bemærkninger og Byrådets vurdering
Bilag 8 Resume af indkomne bemærkninger og Resume af indkomne bemærkninger til forslag til kommuneplantillæg 05 til Kommuneplan 2013, klimatilpasningsplan samt udkast til af disse I forbindelse med den
Læs mereStrategi for håndtering af regnvand
2015 Strategi for håndtering af regnvand Teknik og Miljøcente 01 01 2015 Indhold Hvorfor en strategi vedrørende regnvand s.2 Byrådets vision s.3 Vandets kredsløb s.4 LAR, Lokal Afledning af Regnvand s.
Læs mereKlimatilpasning i Odense Kommune
Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger
Læs mereOMRÅDEINITIATIV SØNDERJYLLAND HADERSLEV, SØNDERBORG, TØNDER OG AABENRAA JUNI 2013. Regional Udviklingsplan GRÆNSEPANEL
Regional Udviklingsplan JUNI 2013 Arbejdsliv i grænselandet Fordomme om danske og tyske arbejdsgivere Usikkerhed om konsekvenser ved grænsearbejde OMRÅDEINITIATIV SØNDERJYLLAND HADERSLEV, SØNDERBORG, TØNDER
Læs mereVejledning til borgere om klimatilpasning: Kortlæsning LÆSEVEJLEDNING TIL OVERSVØMMELSESKORT
Vejledning til borgere om klimatilpasning: Kortlæsning LÆSEVEJLEDNING TIL OVERSVØMMELSESKORT I DENNE PJECE KAN DU LÆSE OM: Hvad er oversvømmelseskort? Hvordan du læser oversvømmelseskort på kommunens hjemmeside?
Læs mereHOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen
HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen 1 Redegørelse... 2 1.1 Baggrund og forudsætninger... 2 1.1.1 Fremtidens klima... 2 1.1.2 Status på klimatilpasning frem
Læs mereKlimasikring af hundredvis af km 2 i det åbne land
Klimasikring af hundredvis af km 2 i det åbne land eller Hvordan man undgår at Elling svømmer væk Side 1 Centerchef Boie Frederiksen Outline Hovedpointer Frederikshavn Kommune Klimatilpasningsplan Elling
Læs mereFremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport. Susanne Krawack Trekantområdet
Fremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport Susanne Krawack Trekantområdet Drivkræfterne bag. Trafikstigning Større forbrug Flere biler DK: 360 biler/1000 indb. S og D: 550 575 biler/ 1000
Læs mereProdukt- og ydelsesbeskrivelse Udvikling af planlægningsværktøj til beskrivelse af det terrænnære grundvand
Produkt- og ydelsesbeskrivelse Udvikling af planlægningsværktøj til beskrivelse af det terrænnære grundvand Region Midtjylland 24. Januar 2018 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 3 2. Produktet baggrund
Læs mereKLIMATILPASNING AF THYBORØN
ET EKSEMPEL PÅ GEVINSTER VED SAMARBEJDE MELLEM FORSKERVERDENEN, KOMMUNE, FORSYNING OG RÅDGIVER THOMAS DAMGAARD, LEDER AF NATUR & MILJØ, LEMVIG KOMMUNE LARS NØRGÅRD HOLMEGAARD, ADM. DIREKTØR, LEMVIG VAND
Læs mereFremtidige landvindinger og oversvømmelser i Danmark som følge af klimaændringer. Torben O. Sonnenborg Hydrologisk afdeling, GEUS
Fremtidige landvindinger og oversvømmelser i Danmark som følge af klimaændringer Torben O. Sonnenborg Hydrologisk afdeling, GEUS Indhold Kvantificering af klima-ændringernes betydning for følgende faktorer:
Læs mereKlimaets betydning for veje, jernbaner og bygninger. Klimaforandringernes effekt på infrastrukturen?
Klimaets betydning for veje, jernbaner og bygninger Klimaforandringernes effekt på infrastrukturen? v. Morten Riemer, Chef konsulent, Grontmij Carl Bro Horsens 17. september 2009 Prognoser for klimaforandringer
Læs mereHyacints Perspektiver set fra to slutbrugere
Hyacints Perspektiver set fra to slutbrugere Dirk Müller-Wohlfeil, NST Odense Hans Peter Birk Hansen, Svendborg kommune KU 20. marts 2013 Projektets formål Projektet vil udvikle nye metoder og værktøjer
Læs mere»Hvad kan forsyninger også bruge grundvandskortlægningen til? v. Tina Halkjær Andersen, Teamleder Vand, ALECTIA
»Hvad kan forsyninger også bruge grundvandskortlægningen til? v. Tina Halkjær Andersen, Teamleder Vand, ALECTIA »Disposition 1) Baggrund Naturstyrelsens grundvandskortlægning 2) Eksempler på anvendelse
Læs mereGodkendelse af LAR katalog
Punkt 7. Godkendelse af LAR katalog 2016-011992 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget godkender: at LAR-metodekatalog tages til efterretning, samt at de i sagen anførte
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:
Læs mereLAR SCENARIER OG GRUNDVAND - ANVENDELSE AF GIS-VÆRKTØJ TIL SCREENING AF MULIGHEDER FOR LAR FOR STORE OMRÅDER
LAR SCENARIER OG GRUNDVAND - ANVENDELSE AF GIS-VÆRKTØJ TIL SCREENING AF MULIGHEDER FOR LAR FOR STORE OMRÅDER Rørcenterdage 2013 Session B3 D. 13. juni 2013 Ph.d. Jan Jeppesen, ALECTIA LAR-mulighedsskort
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereKlimatilpasning i Aarhus Kommune
Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi
Læs mereBILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund
BILAG 1 - NOTAT Projekt Solrød Vandværk Kunde Solrød Kommune Notat nr. 1 Dato 2016-05-13 Til Fra Solrød Kommune Rambøll SOLRØD VANDVÆRK Dato2016-05-26 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse 1.1
Læs mereFælles Grundvand Fælles Ansvar
Fælles Grundvand Fælles Ansvar 1200 1100 1121 1000 900 895 800 700 600 500 756 568 575 640 637 654 610 605 541 733 696 583 862 533 511 802 743 695705 659 670 645 625 818 804 766 773 782 739 733 732 738
Læs mere