FRØAFGIFTSFONDEN. Frøafgiftsfonden. Årsregnskab 1. januar 31. december 2012 CVR nr

Transkript

1 FRØAFGIFTSFONDEN Frøafgiftsfonden Årsregnskab 1. januar 31. december 2012 CVR nr

2 Årsregnskabet for Frøafgiftsfonden omfatter årsregnskab med indtægter og udgifter, balance samt supplerende oplysninger. Årsregnskabet er baseret på tilskudsregnskaber fra modtagere af tilskud fra fonden Indholdsfortegnelse Side Fondsoplysninger 3 Ledelsesberetning 4 Ledelsespåtegning 7 Den uafhængige revisors erklæringer 8 Regnskabspraksis 10 Indtægter og udgifter 11 Balance 12 Supplerende oplysninger 13 Opgørelse over de seneste 5 år 14 Noter til supplerende oplysninger 15 2

3 Fondsoplysninger Fond Frøafgiftsfonden Axelborg Axeltorv København V Hjemstedskommune: København CVR nr Telefon: Bestyrelse Thor Gunnar Kofoed, formand Anders Mondrup, næstformand Christian Andreasen Birte Boelt Henning van Veldhuizen Kern Lærkholm Petersen Per Funch Clausen Søren Moeslund Larsen Torben Hansen Administrator Brancheudvalget for Frø Axeltorv København V Christina Bøje Revision Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Weidekampsgade København S 3

4 Ledelsesberetning Fondens formål Frøafgiftsfondens formål er at styrke mark- og havefrøbranchens udviklingsmuligheder og konkurrenceevne. Fonden er reguleret i henhold til Lov om administration af Det europæiske økonomiske fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 445 af 23. april 2010 (Landbrugsstøtteloven). Til finansiering af aktiviteterne opkræver fonden produktionsafgifter for græs-, kløver- og grønsagsfrø i henhold til gældende bekendtgørelse. Afgiften beregnes på baggrund af det samlede afregningsbeløb, der kontraktmæssigt tilkommer avleren inden fradrag af omkostninger til tørring og rensning, men før tillæg af merværdiafgift. Det påhviler køberen (frøfirmaet) at tilbageholde afgiften ved den endelige afregning med avleren senest den 11. juni og senest 3 uger herefter at indbetale afgiften til Frøafgiftsfonden. Derudover modtager fonden tilskud fra Promilleafgiftsfonden for landbrug, hvis midler består af en delvis tilbageførelse af statens pesticidafgiftsprovenu. Fonden ledes af en bestyrelse med 9 medlemmer, som består af 6 repræsentanter for landbruget og 3 repræsentanter for offentlige interesser. Bestyrelsesmedlemmerne er udpeget af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. Fonden kan i henhold til Landbrugsstøtteloven finansiere foranstaltninger indenfor følgende hovedformål: Afsætningsfremme, forskning og forsøg, produktudvikling, rådgivning, uddannelse, sygdomsforebyggelse, sygdomsbekæmpelse, dyrevelfærd, kontrol, medfinansiering af initiativer under EU-programmer samt i øvrigt foranstaltninger, som fødevareministeren godkender. Fondens budget for 2012 Fondens ansøgningsrunde for 2012 blev gennemført i august/september Bestyrelsen budgetterede med et samlet rådighedsbeløb på t.kr. inkl. overførslen fra forrige år. Indtægterne fra produktionsafgifterne på t.kr. blev baseret på en afgift på 2 promille af afregningsbeløbet og en forventning om at højere værdi af 2011-høsten sammenlignet med Promilleafgiftsfonden bevilgede t.kr. til fonden. Bestyrelsen bevilgede tilskud til gennemførelse af projekter for sammenlagt t.kr. Der blev budgetteret med udgifter til fondsadministration på 115 t.kr. Med samlede budgetterede udgifter på t.kr. blev der budgetteret med en overførsel til 2013 på 39 t.kr. På baggrund af bestyrelsens beslutninger blev der udarbejdet et basisbudget for 2012, som blev godkendt af fødevareministeren. Årsregnskabet for 2012 Frøafgiftsfondens årsregnskab for perioden 1. januar 31. december 2012 er udarbejdet efter reglerne i Bekendtgørelse nr september 2010 om administration og revision af promille- og produktionsafgiftsfonde m.v. indenfor jordbrugs- og fiskeriområdet. Regnskabet viser en overførsel fra forrige periode på 137 t.kr. De realiserede indtægter fra produktionsafgifterne udgør t.kr. Tilskuddet fra Promilleafgiftsfonden for landbrug udgør t.kr. De øvrige indtægter består af et tilskud til fondsadministration fra Brancheudvalget for frø på 115 t.kr. Frøafgiftsfondens samlede indtægter udgør dermed t.kr. i

5 De samlede indtægter udviser en stigning på 164 t.kr. svarende til 5 pct. i forhold til det godkendte basisbudget. Stigningen kan navnlig henføres til højere indtægter fra produktionsafgifter. Regnskabet viser, at fondens samlede bevillinger i 2012 udgør t.kr. svarende til de budgetterede bevillinger. Udgifterne til fondsadministration på 130 t.kr. er uforandret set i forhold til budgettet. Fondens samlede udgifter udgør t.kr., hvilket giver en overførsel på 203 t.kr. til 2013 svarende til 6 % af årets udgift. Fondens anvendelse af midlerne i 2012 Frøafgiftsfonden har i 2012 ydet tilskud til 14 projekter inden for hovedformålene Forskning og forsøg, Rådgivning og Medfinansiering af initiativer under EU-programmer. Frøafgiftsfondens tilskudsmodtagere er Århus Universitet, Videncentret for Landbrug, Københavns Universitet og Dansk Frøhandlerforening. Århus Universitet: Universitets samlede tilskud udgør t.kr. fordelt på syv projekter under hovedformålet Forskning og forsøg. Videncentret for Landbrug, Planteproduktion: Videncentrets samlede tilskud udgør t.kr. fordelt på fem projekter, heraf to projekter under hhv. hovedformålet Rådgivning og Forskning og forsøg og et projekt under Medfinansiering af initiativer under EU-programmer. Københavns Universitet: Universitets tilskud udgør 100 t.kr. til 1 projekt under hovedformålet Forskning og forsøg. Dansk Frøhandlerforening: Frøhandlerforeningens tilskud udgør 8 t.kr. til et projekt under hovedformålet Rådgivning De støttede projekter er fagligt omtalt i noterne til de supplerende oplysninger. Effektvurdering af udvalgte projekter i Frøafgiftsfonden Fondsbestyrelsen har for 2012 valgt at effektvurdere 2 forskning- og forsøgsprojekter hos Aarhus Universitet om hvidkløver. Det drejer sig om følgende projekter: Høst af hvidkløver til frø. Bekæmpelse af snudebiller i hvidkløver. Høst af hvidkløver til frø Et højt frøudbytte i hvidkløver er betinget af gode vejrforhold under høst i form af tørvejr i en periode på 5-7 dage, hvor traditionel skårlægning og høst kan gennemføres. Men vejrforholdene i Danmark er ofte omskiftelige omkring hvidkløverens høsttidspunkt. Projektets formål har således været at teste midler til nedvisning af hvidkløver til frø og at undersøge midlernes effekt på genvækst, frøudbytte, frøvægt og spireevne med henblik på at opnå en metode, hvor frøet kan bjærges inden for en kortere periode med tørt vejr. Der er gennemført markforsøg i en treårig periode fra I alle tre år har der været ustabile vejrforhold omkring hvidkløverens høsttidspunkt, så forsøgsbetingelserne har været optimale i forhold til projektets problemstilling. Forsøget har vist, at nedvisning med MCPA eller Reglone kan anvendes uden at reducere frøudbyttet, og for perioden har behandling med disse midler ikke reduceret spireevnen i det høstede frø. Spireanalyser af det høstede frø fra 2012 er pt. under gennemførelse. Selvom nedvisning og direkte høst er den mest anvendte høstmetode for hvidkløverfrø på New Zealand, har der indtil nu ikke været foretaget undersøgelser af nedvisningens effekt på spireevnen. Projektet har således leveret nye resultater vedr. nedvisningens effekt på kløverfrøs spireevne. 5

6 Ud fra de i alt fem gennemførte forsøgsbehandlinger kan der ikke identificeres én optimal høstbehandling. Det afhænger af jordfugtigheden omkring høsttidspunktet og frøafgrødens egnethed til skårlægning eller direkte høst. Overordnet vurderes projektet at have afdækket nye høstmetoder i hvidkløver til frø, og projektet har dokumenteret at disse ikke har negativ effekt på frøudbytte og spireevne. Effekten er, at frøbranchen har fået flere redskaber til at få hvidkløverfrø bjærget under ustabile vejrforhold i modningsperioden. Det forventes, at projektets resultater vil bidrage til at øge det gennemsnitlige høstudbytte i hvidkløver til frø. Bekæmpelse af snudebiller i hvidkløver Projektets formål var at teste 3 forskellige insekticider mod hvidkløversnudebiller og kløvergnavere. Karate og Biscaya er testet med henblik på en off-label godkendelse af Biscaya, således at der i fremtiden er insekticider til rådighed med to forskellige virkningsmekanismer. Dette vil stort set forebygge udviklingen af insekticidresistens. Biscaya har samtidig den fordel, at det er vurderet ikke skadeligt for bier, og dermed kan anvendes i biernes flyvetid. Det var endvidere formålet at teste pyrethrum i ny formulering godkendt til økologisk dyrkning, således at økologiske avlere kan høste et betydeligt større frøudbytte end tilfældet er i dag. Resultaterne fra laboratorieforsøget i 2010 viste, at der for Karate og Biscayas vedkommende er 100 % effekt helt ned til 25 % af normaldosering. For Pyrethrums vedkommende er der ved anvendelse af 40 g ai/ha af Pyrethrum I+II fundet en effekt på 75 % døde biller. For væksthusforsøgets vedkommende viste resultaterne af Karate og Biscaya en 100 % effekt ved normaldosering og over 90 % effekt ved det halve af normaldoseringen. For Pyrethrums vedkommende var der ved anvendelse af 40 g ai/ha af Pyrethrum I+II fundet en effekt på 52 % døde biller. Resultater fra markforsøg i 2011 viste en signifikant effekt af Karate og Biscaya over for hvidkløversnudebiller, mens der ikke var effekt ved brug af pyrethrum (Spruzit). Der var endvidere en signifikant effekt ved kombination af Karate og Biscaya. Overordnet ser Biscaya ud til at være mindre effektiv end Karate til bekæmpelse af kløvergnavere. Anvendelse af Karate (2x), Biscaya /2x) og kombinationen af disse forøgede frøudbyttet. Resultater fra markforsøg i 2012 viste ingen signifikant effekt af de anvendte midler på bekæmpelse af kløversnudebiller og kløvergnavere, og generelt blev der kun opnået en beskeden effekt af skadedyrs-bekæmpelse på frøudbyttet, hvilket er i strid med forsøg gennemført over en årrække. Den 2. april 2013 har Miljøstyrelsen givet en godkendelse til mindre anvendelse af Biscaya OD 240 til bekæmpelse af kløversnudebiller og kløvergnavere i hvidkløver til frø. Det betyder, at der nu er to forskellige insekticider til rådighed i hvidkløverfrøproduktion. 6

7

8 Den uafhængige revisors erklæringer Til bestyrelsen i Frøafgiftsfonden Påtegning på årsregnskabet Vi har revideret årsregnskabet for Frøafgiftsfonden for regnskabsåret 1. januar 31. december 2012, der omfatter anvendt der omfatter anvendt regnskabspraksis, indtægter og udgifter, balance samt supplerende oplysninger. Årsregnskabet udarbejdes efter Bekendtgørelse nr af 21. september 2010 om administration og revision af promille- og produktionsafgiftsfonde m.v. inden for jordbrugs- og fiskeriområdet. Ledelsens ansvar for årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med Bekendtgørelse nr af 21. september 2010 om administration og revision af promille- og produktionsafgiftsfonde m.v. inden for jordbrugs- og fiskeriområdet. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Herudover er det ledelsens ansvar, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Revisors ansvar Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført revisionen i overensstemmelse med internationale standarder om revision og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning, god offentlig revisionsskik samt Bekendtgørelse nr af 21. september 2010 om administration og revision af promille- og produktionsafgiftsfonde m.v. inden for jordbrugs- og fiskeriområdet. Dette kræver, at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation. En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for beløb og oplysninger i årsregnskabet. De valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurdering af risici for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for fondens udarbejdelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede. Formålet hermed er at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke en konklusion om effektiviteten af fondens interne kontrol. En revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, om ledelsens regnskabsmæssige skøn er rimelige samt den samlede præsentation af årsregnskabet. Revisionen omfatter desuden en vurdering af, om der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. 8

9

10 Anvendt regnskabspraksis Årsregnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om administration og revision af promille - og produktionsafgiftsfonde m.v. indenfor jordbrug- og fiskeriområdet nr af 21. september Årsregnskabet er opdelt i et regnskab og en balance. I regnskabet er vist senest godkendte budget for 2012 og regnskabet for 2012 med angivelse af indtægter og udgifter fordelt på tilskudsmodtagerens aktiviteter. I efterfølgende note er vist anvendelse af tilskud modtaget fra Promilleafgiftsfonden. Regnskabsopstillingen følger skemaopstillingen i bekendtgørelse om administration og revision af promille - og produktionsafgiftsfonde m.v. indenfor jordbrug- og fiskeriområdet nr af 21. september

11 Frøafgiftsfonden - Regnskab 2012 Budget 2012 Afvigelse (Senest Relativ fordeling Beløb i kr. Regnskab 2012 (B-A/A) godkendte af B i % *100% budget ) Note A B C D INDTÆGTER: Overført fra forrige år ,9 5 1 Produktionsafgifter , Promillemidler ,6 0 CO 2 midler Særbevilling og anden indtægt Renter Tilskud til fondsadministration ,3 0 I. Indtægter i alt UDGIFTER: Samlede tilskud fordelt på formål Afsætningsfremme i alt 0,0 - Forskning og forsøg i alt ,2 0 Produktudvikling i alt 0 - Rådgivning i alt ,4 0 Uddannelse i alt 0 - Sygdomsforebyggelse i alt 0 - Sygdomsbekæmpelse i alt 0 - Dyrevelfærd i alt 0 - Kontrol i alt 0 - Særlige foranstaltninger 0 - Medfinansiering af initiativer under EU-programmer ,4 0 II. Udgifter til formål i alt Fondsadministration - Generel fondsadministration Revisionsudgifter Bestyrelseshonorar III. Administration i alt IV. Udgifter i alt Overførsel til næste år Overførsel til næste år i pct. af årets udgift

12 Frøafgiftsfonden - Regnskab 2012 Budget 2012 Afvigelse (Senest Relativ fordeling Beløb i kr. Regnskab 2012 (B-A/A) godkendte af B i % *100% budget ) Note A B C D V. Balance Aktiver i alt Diverse tilgodehavender 25 Mellemregning, Brancheudvalget for Frø 15 Likvide midler: Indestående i bank 194 Aktiver i alt 234 Skyldige omkostninger: Revision 15 Skyldig moms 8 Skyldig tilskud 8 Fondskapital: Overførsel til næste år 203 Passiver i alt 234 Supplerende oplysninger: Samlet tilskud fordelt på tilskudsmodtagere Aarhus Universitet ,7 0 Videncenter for Landbrug, Planteproduktion ,9 0 Københavns Universitet ,1 0 Dansk Frøhandlerforening 8 8 0,3 0 - VI. I alt Noter til punkterne I - VI 1. Produktionsafgifter Afgiftsgrundlag Afgiftssats Produktionsværdi Beløb Promille mio. kr. t. kr. Afgifter Promilleafgiftsfonden Ordinært tilskud der er anvendt til delvis dækning af følgende formål Forskning og forsøg Medfinansiering af initiativer under EU-programmer Bestyrelseshonorarer Fonden udbetaler ikke honorarer til bestyrelsen 12

13 Supplerende oplysninger - Frøafgiftsfonden - Regnskab 2012 Beløb i 1000 kr. Senest godkendte budget 2012 Regnskab 2012 Aarhus Universitet i alt Forskning og forsøg 1. Forskningsprogram for frøavl Bekæmpelse af snudebiller i hvidkløver Herbicidafprøvning i havefrøafgrøder Efterårsudlæg i renbestand - frøgræs Høst af hvidkløver til frø Skånsomhed af Command og Monito i hvidkløver Bekæmpelse af væselhale og andre ukrudtsgræsser i frøgræs Forskning og forsøg i alt Videncenter for Landbrug, Planteproduktion i alt Medfinansiering af initiativer under EU-programmer 8. Miljøoptimeret gødskning og planteværn i markafgrøder Medfinansiering af initiativer under EU-programmer i alt Forskning og forsøg 9. Forsøg m. gødskning op planteværn i markafgrøder Bekæmpelse af ukrudt i spinat til frøavl Forskning og forsøg i alt Rådgivning 11. Frøavlsrådgivning og - information Sortsundersøgelser Rådgivning i alt Københavns Universitet i alt Forskning og forsøg 13. Frøkvalitet i smalbladet lupin Forskning og forsøg i alt Dansk frøhandlerforening i alt 8 8 Rådgivning 14. Bearbejdelse af afregningspriser m.v. 8 8 Rådgivning i alt

14 Frøafgiftsfonden - Opgørelse over de seneste 5 regnskabsår Beløb i 1000 kr. Regnskab 2008 Regnskab 2009 Regnskab 2010 Regnskab 2011 Regnskab 2012 INDTÆGTER: Overført fra forrige år Produktionsafgifter Promillemidler CO 2 midler Særbevilling og anden indtægt Renter Tilskud til fondsadministration I. Indtægter i alt UDGIFTER: Samlede tilskud fordelt på formål Afsætningsfremme i alt Forskning og forsøg i alt Produktudvikling i alt Rådgivning i alt Uddannelse i alt Sygdomsforebyggelse i alt Sygdomsbekæmpelse i alt Dyrevelfærd i alt Kontrol i alt Særlige foranstaltninger Medfinansiering af initiativer under EU-programmer II. Udgifter til formål i alt Fondsadministration Generel fondsadministration Revisionsudgifter Bestyrelseshonorar III. Administration i alt IV. Udgifter i alt Overførsel til næste år Overførsel til næste år i pct. af årets udgift 2,1 1,0 10,8 4,2 6,1 Supplerende oplysninger: Samlet tilskud fordelt på tilskudsmodtagere Aarhus Universitet Videncenter for Landbrug Københavns Universitet Henrik Blixen-Fincecke Dansk Frøhandlerforening V. I alt

15 Noter til supplerende oplysninger regnskab 2012 Note 1. Forskningsprogram Frøavl Tilskudsmodtager: Århus Universitet Hovedformål: Forskning og forsøg Forskningsprogrammets overordnede formål er at undersøge effekter af forventede klimaændringer i relation til dyrkning af markfrø, samt at forbedre frøudbytte og produktkvalitet i mark og havefrø. Der er endvidere et væsentligt fokus på at udvikle og udbygge formidlingsaktiviteter. I programmet fokuseres på 5 forskningsområdet 1. Klimaændringernes betydning for den fremtidige dyrkning af græs- og kløverfrø Projektet vil kortlægge udbredelse og økonomisk betydning af fremtidige potentielle skadevoldere, dvs. skadedyr, svampesygdomme og ukrudt. Projektet vil endvidere vurdere, om der vil ske en ændring i hvilke arter, vi kan dyrke, eksempelvis som følge af manglende vernalisering af visse græsarter, og om højere temperaturer vil give mulighed for at dyrke mere varmekrævende kløver- og bælgsædsarter. Alle resultater fra projektet lægges løbende ud på internettet, så avlere og konsulenter har adgang til opdateret information om nye skadegørere. 2. Klimaændringer optimal gødskning af frøgræsafgrøder Dette projekt har til formål at udvikle tilpassede dyrkningsstrategier i græsfrøavl i henhold til ændrede klimaforhold, som bl.a. vil betyde en længere vækstsæson. Projektet vil generere svar på aktuelle praktiske problemstillinger som f.eks. mængde og tidspunkt for tilførsel af kvælstof i efteråret, og effekt af snitning af frøgræshalm contra udnyttelse af restprodukter til bioenergi på jordens frugtbarhed. Sidstnævnte vurderes i forbindelse med udarbejdelse af miljøvurdering for græsfrøproduktion. 3. Forbedret konkurrenceevne for frøsektoren - højere frøudbytter i almindelig rajgræs og strandsvingel Almindeligt rajgræs er den mest anvendte fodergræs i Europa, og strandsvingel er en forholdsvis ny art i dansk frøavl, men den forventes en stigende udbredelse på grund af sin tørketolerance. Projektet vil generere den nødvendige viden for at opnå højere frøudbytter i almindelig rajgræs og strandsvingel. Gennem samarbejde med de tre produktionsfirmaer inden for markfrø, Videncenter for Landbrug, Landscentret og Aarhus Universitet udvikles dyrkningsstrategier, hvor vækstregulerende foranstaltninger alene anvendes under de vækstbetingelser, hvor indsatsen resulterer i en udbytteforøgelse eller en mere dyrkningssikker produktion. Dette resultat søges opnået gennem detaljerede studier af frøgræssers respons på vækstregulerende foranstaltninger under henholdsvis varierende klimaforhold, forskellige næringsstoftildelinger og varierende jordfugtighed. 4. Rent græsfrø til græsplæner og golfgreens Projektets formål er at sikre grundlaget for en fortsat produktion af kvalitetsgræsfrø til græsplæner og golfgreens. Kravene til renhed i handelsvaren er meget høje på dette marked og som følge af stigende problemer med græsukrudt i græsfrømarkerne, er det blevet vanskeligere at leve op til disse krav. I projektet vil fokus være på at udvikle integrerede ukrudtsbekæmpelsesstrategier, hvor der ikke kun fokuseres på bekæmpelsesmulighederne i frøafgrøden, men hvor hele sædskiftet inddrages i strategien. 5. Produktudvikling - grønsagsfrø til babyleaf produktion Projektets formål er at udvikle høj-kvalitetsfrø til en ny type af grønsager babyleaf salat, som er et af de nye grønsagsprodukter. Babyleaf salat fået en meget stor udbredelse, og én af de grønsagstyper, som anvendes i stor udstrækning er spinat. Denne udvikling har medført en markant stigning i efterspørgslen og dermed i produktionen af spinatfrø. Der udvikles dyrkningssystemer, som sikrer en højere frøkvalitet bl.a. via anvendelse af biosanerende afgrøder. Projektet indeholder et ph.d-studie, hvor ny teknologi evalueres med henblik på at udvikle en metode til prediktion af spireevne en kvalitetsanalyse som for øjeblikket er meget ressourcekrævende og vanskeligt reproducerbar mellem forskellige laboratorier. Note 2. Bekæmpelse af snudebiller i hvidkløver Tilskudsmodtager: Århus Universitet Hovedformål: Forskning og forsøg Det var projektets formål at teste 3 forskellige insekticider mod hvidkløversnudebiller og kløvergnavere. Karate og Biscaya testes med henblik på en off-label godkendelse af Biscaya, således at der i fremtiden er insekticider til rådighed 15

16 Noter til supplerende oplysninger regnskab 2012 med to forskellige virkningsmekanismer. Dette vil stort set forebygge udviklingen af insekticidresistens. Biscaya har samtidig den fordel, at det er vurderet ikke skadeligt for bier, og dermed kan anvendes i biernes flyvetid. Det var endvidere formålet at teste pyrethrum i ny formulering godkendt til økologisk dyrkning, således at økologiske avlere kan høste et betydeligt større frøudbytte end tilfældet er i dag. Der er gennemført laboratorieforsøg, væksthusforsøg og markforsøg. Forsøgsbehandlingerne er gennemført i henhold til plan, og forud for hver behandling er indsamlet blomsterhoveder til analyse for forekomst af kløversnudebiller og kløvergnavere. Resultaterne fra analyser i 2011 viser, at behandlingen 2 x Karate (led 2) og Karate + Biscaya (led 4) har reduceret forekomst af både kløversnudebiller og kløvergnavere i forhold til ubehandlet udtrykt som gennemsnit af de to behandlinger. Analyserne for 2012 viser en reduktion i antallet af kløversnudebiller efter 1. behandling med henholdsvis Karate og Biscaya. Antallet af kløvergnavere var ikke påvirket. Der var ingen signifikant effekt på forekomst af skadedyr i blomsterhoveder indsamlet efter 2. sprøjtning. Det gennemsnitlige frøudbytte er 577 kg/ha og bedste resultat er opnået i led 2, sprøjtning med Karate den 6/6 + 21/6-12, hvor der er opnået et merudbytte på 45 kg/ha i forhold til ubehandlet. Note 3. Herbicidafprøvning i havefrøafgrøder 2012 Tilskudsmodtager: Århus Universitet Hovedformål: Forskning og forsøg Projektets formål var at udbygge nuværende viden om anvendelse af herbicider i havefrøafgrøder, og få udvidet antallet af herbicidgodkendelser med mindre anvendelser indenfor havefrø. Der har i projektet været følgende aktiviteter: Herbicidscreeningsforsøg i spinat (forsøg med 32 forsøgsled med og uden vanding, i alt 256 parceller) Herbicidscreeningsforsøg i korsblomstrede afgrøder (såede pak choi og plantede hvidkål) 25 forsøgsled, 100 parceller Herbicidforsøg med 5 doseringer af Command CS og Harmony 50 SX i nyetablerede purløg, kruspersille, radise, vårsalat, timian, morgenfruer, havrerod og skorzonerrødder (352 parceller) Herbicidforsøg i etableret timian (14 forsøgsled, 56 parceller) Screeningerne har afdækket flere nye herbicidmuligheder, som der skal arbejdes videre med i Projektets delmål om øget viden er dermed nået, mens det andet delmål om flere godkendelser ventes at blive opfyldt i det omfang at de opfølgende forsøg i 2013 falder positivt ud. Note 4. Efterårsudlæg i renbestand frøgræs Tilskudsmodtager: Århus Universitet Hovedformål: Forskning og forsøg Stigende temperatur i efteråret giver længere etableringstid for frøgræs udsået i renbestand. Dermed kan der være mulighed for at etablere flere frøgræsarter i renbestand om efteråret, og for almindelig rajgræs, hvor det i forvejen er kendt praksis, kan det måske endda blive mere fordelagtigt end udlæg i vårbyg. Efterårsudlæg giver samtidig en større fleksibilitet i produktionen både for frøavleren og for firmaet. Projektet har haft til formål at undersøge forhold omkring efterårsudlæg af frøgræs i renbestand. Der er gennemført markforsøg i 2011/12 og forsøget blev høstet i Der er endnu kun opnået et års resultater. Hvis græsudlægget kan opnå tilstrækkelig etablering ved udlæg i renbestand i efteråret, kan frøavleren undgå ovennævnte ulemper og opnå en mere ensartet etablering kombineret med et højt frøudbytte. Efterårsudlæg giver samtidig en større fleksibilitet i produktionen både for frøavleren og for firmaet. 16

17 Noter til supplerende oplysninger regnskab 2012 Note 5. Høst af hvidkløver til frø Tilskudsmodtager: Århus Universitet Hovedformål: Forskning og forsøg Projektets formål var at teste midler til nedvisning af hvidkløver til frø og at undersøge midlernes effekt på genvækst, frøudbytte, frøvægt og spireevne. Der er gennemført forsøg med MCPA, Reglone, skårlægning og direkte høst. Resultatet i hvidkløver frøavl er stærkt afhængigt af vejrforholdene omkring høst, hvor en nedbørsrig periode kan bevirke, at frøene spirer i blomsterhovedet, og frøudbyttet bliver stærkt reduceret. Endvidere kan meget nedbør medføre en kraftig genvækst, så en skårlagt afgrøde er vanskelig at få tørret tilstrækkeligt op. Forsøget er nu gennemført i tre år, og den samlede statistiske analyse viser, at nedvisning med Reglone og direkte høst har forøget frøudbyttet med ca. 100 kg frø/ha i forhold til den traditionelle skårlægning, og behandlingen nedvisning med MCPA + Reglone og direkte høst har forøget frøudbyttet med 69 kg/ha. Kvaliteten af de høstede frø bliver analyseret i forsøget. De høstede frø er blevet opdelt i fire farvegrupper (grøn, gul, brun og sort), som er blevet analyseret for spireevne. Resultaterne foreligger for høstårene 2010 og 2011, og de viser, at spireevnen ikke påvirkes negativt af de gennemførte behandlinger. Note 6. Skånsomhed af Command CS og Monitor i hvidkløver Tilskudsmodtager: Århus Universitet Hovedformål: Forskning og forsøg Projektets formål var at undersøge skånsomheden af Command CS og Monitor over for hvidkløver. Der er udført to potteforsøg til belysning af effekten af Command CS og Monitor over for hvidkløver. I det ene forsøg blev effekten af Command CS undersøgt ved behandling før hvidkløvers fremspiring og på kimbladsstadiet. I forsøget indgik to sorter, og Flight Extra var medtaget som et ekstra herbicid. I det andet forsøg blev behandlingerne udført på to udviklingstrin af hvidkløver henholdsvis da spadebladet var fuldt udviklet, og da planterne havde to trekoblede blade. I dette forsøg indgik 6 herbicider (Fighter, Fox, Eagle, Monitor, Command CS og Flight Extra. Planterne blev høstet ca. 3 uger efter sprøjtning, antallet af overlevende planter blev optalt, og friskvægten blev målt. Der er foretaget en statistisk analyse af resultaterne. Forsøget er fremvist ved sommermarkvandring for frøkonsulenter i Projektets resultater og forventede effekter Forsøg med anvendelse af Command CS før fremspiring og på kimbladsstadiet af hvidkløver viste, at Command CS kan anvendes i doseringer op til 0,25 L/ha uden uacceptabel skade på hvidkløver. Flight Extra som også var medtaget i dette forsøg gav store skader i alle doseringer. Forsøg med anvendelse af Fighter, Fox, Eagle, Monitor, Flight Extra, Command CS og Harmony viste, at Fox og Command CS var selektive i doseringer op til henholdvis 0,75 L/ha og 0,25 L/ha. Eagle, Monitor, Flight Extra og Harmony gav store skader i alle doseringer. Fox er i mellemtiden blevet trukket fra markedet. De positive resultater med Command CS bør afprøves i markforsøg og kan på sigt danne baggrund for at ansøge om mindre anvendelse af Command CS i marker med udlæg af hvidkløver. Note 7. Bekæmpelse af væselhale og andre ukrudtsgræsser Tilskudsmodtager: Århus Universitet Hovedformål: Forskning og forsøg Projektets formål er at udvide viden om mulighed for anvendelse af Reglone, Roundup, Command CS og Atlantis OD til bekæmpelse af ukrudtsgræsser i frøgræs. 17

18 Noter til supplerende oplysninger regnskab 2012 Striber af rødsvingel (cv. Maxima, Calliope, Valdora og Livesta), engrapgræs (cv. Miracle), strandsvingel (cv. Tomahawk) og hundegræs (cv. Amba) blev udlagt i vårbyg i foråret Efter høst af vårbyg blev der sået striber af enårig rapgræs, væselhale og alm. rapgræs ved siden af afgrødestriberne. Hvert herbicid er udsprøjtet i to doseringer. Før hver sprøjtning er dækningsgraden af hver planteart bedømt. Desuden er der foretaget bedømmelse af herbicideffekt Forsøget fortsætter med sprøjtning med Atlantis OD og Command i foråret 2013 og efterfølgende bedømmelser. Den endelige vurdering af effekt og selektivitet af efterårs- og vinterbehandlingerne kan først foretages i foråret 2013, når planternes vækst er startet. Det er endnu for tidligt at vurdere projektets resultater, da planternes overlevelse først kan vurderes når væksten starter i dette forår. Resultaterne forventes at kunne bidrage til en bedre vejledning omkring mulighed for nye anvendelser af en række herbicider til bekæmpelse af ukrudtsgræsser i frøgræs. Potentialet for at inddrage midler som Roundup Bio, Reglone, Atlantis OD og Command CS afhænger af, om der er en tilstrækkelig forskel i dose-response på ukrudtsgræsserne og i de udvalgte afgrøder. Alle de nævnte midler kan betegnes som resistenshæmmere og er derfor af stor interesse for avlerne. Note 8. Miljøoptimeret gødskning og planteværn i markfrøafgrøder Tilskudsmodtager: Videnscenter for Landbrug, Planteproduktion Hovedformål: Medfinansiering af initiativer under EU-programmer /RFO 1698/2005 Om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikter/Det danske landdistriktsprogram/erhvervsudviklingsordningen Projektets formål var at udvikle forbedrede dyrkningsprocesser til at sikre en bæredygtig produktion af markfrø. For at sikre en god frøkvalitet og et stort udbytte samtidig med, at miljøbelastningen mindskes, er det vigtigt at minimere overskuddet af næringsstoffer og at optimere bekæmpelsen af svampesygdomme samt brugen af vækstreguleringsmidler. Projektet indeholdt tre arbejdspakker. Der blev med udgangspunkt i projektbeskrivelsen udarbejdet 4 forsøgsplaner, der dannede baggrund for 14 markforsøg. I løbet af vækstsæsonen var der tæt dialog og sparring med såvel de lokale forsøgsenheder som AgroTech om både praktiske spørgsmål i relation til forsøgsarbejdet og faglige forhold af betydning for forsøgene. For at sikre det bedst mulige grundlag for at vurdere og udnytte forsøgsresultaterne blev en stor del af forsøgene besigtiget i løbet af sæsonen. Efter forsøgssæsonen blev forsøgsresultaterne inkl. statistiske beregninger o.l. bearbejdet for det enkelte forsøg og forsøgsserierne. På basis af en detaljeret og grundig gennemgang blev resultaterne afrapporteret i Oversigt over Landsforsøgene. Ved afrapporteringen blev der lagt vægt på at beskrive forsøgenes resultater og konklusioner, så det giver landmænd, konsulenter m.fl. et godt grundlag for på en hurtig og effektiv måde at inddrage resultaterne i produktionen på den enkelte bedrift. 1. Forbedring af dyrkningsprocesserne for behovsbestemt bekæmpelse af svampe i markfrøafgrøder: Forsøgene i alm. rajgræs viste som gennemsnit af alle forsøg ikke signifikante merudbytter for bekæmpelse af svampesygdomme. Gennemsnittet af de 4 forsøg dækker dog over meget store variationer. Variationen kan tilskrives angrebsgraden af de enkelte sygdomme. Ved kraftige angreb af rust eller bladplet blev der opnået signifikante merudbytter for en bekæmpelse. Som gennemsnit var smittetrykket af rust og bladplet, som er de mest betydende sygdomme i alm. rajgræs, i 2012 på et moderat niveau. Delt op på landsdele var der meget store forskelle. Denne forskel kan aflæses af merudbytterne i de gennemførte forsøg. Årets forsøg i strandsvingel viste ingen signifikante merudbytter for bekæmpelse af svampesygdomme, uanset middelvalg, tidspunkt og dosering. I 2012 var der ret omfattende angreb af meldug tidligt i sæsonen, og indsatsen var meget effektiv, når man ser på bekæmpelseseffekten, men der blev ikke opnået signifikante merudbytter af frø. Angrebene af bladplet var beskedne i 2012 på grund af vejrforholdene. Det medførte, at de gennemførte behandlinger ikke gav signifikante merudbytter. Bladplet anses for en meget alvorlig sygdom i strandsvingel, og det er derfor fortsat vigtigt at undersøge muligheder for bekæmpelse ved angreb, men også muligheder for at fastlægge risiko for skade ud fra vejrdata i vækstperioden 2. Forbedring af dyrkningsprocesserne i relation til at optimere gødskningen af alm. rajgræs Resultaterne med stigende mængder kvælstof til alm. rajgræs, udlagt i dæksæd, understøttede de senere års resultater og viste, at tetraploide typer af alm. rajgræs bør tilføres gødning udover den fastsatte norm for at sikre det økonomisk optimale frøudbytte. En delt tildeling af kvælstoffet har tidligere ikke vist positive resultater i forhold til at 18

19 Noter til supplerende oplysninger regnskab 2012 tilføre hele mængden på en gang, men i 2012 viste resultaterne, at der kan være en økonomisk fordel ved en deling af gødningen ved meget høje kvælstofniveauer. Baggrunden for dette resultat i 2012 skal sandsynligvis findes i, at afgrøderne på tildelingstidspunktet i 2012 ikke var i vandunderskud. Tre års forsøg viser, at tetraploide typer af alm. rajgræs, udlagt i dæksæd, bør gødes udover kvælstofnormen for at sikre et stort udbytte. Det afhænger af frøprisen og forholdet mellem frøpris og prisen på kvælstof, hvor meget kvælstof der bør tilføres udover normen. 3. Forbedring af dyrkningsprocesserne i relation til at optimere samspillet mellem gødskning, vækstregulering og bekæmpelse af svampe i alm. rajgræs Resultaterne viste, at det økonomisk optimale kvælstofniveau i alm. rajgræs ligger højere end den officielle norm. Resultaterne viste samtidig, at hvis man gøder til det økonomisk optimale niveau med kvælstof, skal der vækstreguleres for at udnytte udbyttepotentialet. Resultaterne af svampebekæmpelsen i samme plan viste merudbytter for en bekæmpelse af svampe i de tilfælde, hvor der var angreb af sygdomme. Det er særligt vigtigt i perioden fra skridning og frem til høst. Resultaterne viste, at behandlingsstrategien i alm. rajgræs skal afpasses efter gødningsniveau, vækstregulering og smittetryk. Ud fra de parametre skal valget af middel, dosering og tidspunkt træffes. Årets resultater viste samtidig, at i år med høje frøpriser er der god økonomi i en målrettet dyrkningsstrategi for at udnytte udbyttepotentialet fuldt ud. Der vil i de kommende år blive arbejdet videre med denne problemstilling. Projektets resultater har bidraget til at sikre et mere robust produktionsmiljø for avl af alm. rajgræs, både i relation til at opnå en bedre udnyttelse af næringsstofferne og reducere forbruget af planteværnsmidlerne. Endvidere blev der sikret bedre viden om bekæmpelse af svampesygdomme i strandsvingel. Note 9. Forsøg med gødskning og planteværn i markfrøafgrøder Tilskudsmodtager: Videnscenter for Landbrug, Planteproduktion Hovedformål: Forskning og forsøg Projektets formål var at belyse forskellige gødskningsstrategiers indflydelse på udbyttet af alm. rajgræs, der var udlagt i renbestand om efteråret, hvilket bl.a. giver en øget fleksibilitet i frøsektoren. Endvidere var formålet at belyse mulighederne for at bekæmpe væselhale i rødsvingel, da væselhale er et stort problem i dyrkningen. Projektet indeholdt to arbejdspakker: 1. Gødskningsstrategi for alm. rajgræs, udlagt i renbestand om efteråret. 2. Bekæmpelse af væselhale i rødsvingel. Der blev udarbejdet 2 forsøgsplaner, der dannede baggrund for 8 markforsøg. I løbet af vækstsæsonen var der tæt dialog og sparring med såvel de lokale forsøgsenheder som AgroTech om både praktiske spørgsmål i relation til forsøgsarbejdet og faglige forhold af betydning for forsøgene. For at sikre det bedst mulige grundlag for at vurdere og udnytte forsøgsresultaterne blev en stor del af forsøgene besigtiget i løbet af sæsonen. Efter forsøgssæsonen blev forsøgsresultaterne inkl. statistiske beregninger o.l. bearbejdet for det enkelte forsøg og forsøgsserierne. På basis af en detaljeret og grundig gennemgang blev resultaterne afrapporteret i Oversigt over Landsforsøgene. Ved afrapporteringen blev der lagt vægt på at beskrive forsøgenes resultater og konklusioner, så det giver landmænd, konsulenter m.fl. et godt grundlag for på en hurtig og effektiv måde at inddrage resultaterne i produktionen på den enkelte bedrift. 1. Gødskningsstrategi for alm. rajgræs, udlagt i renbestand, om efteråret: Der blev i 2012 gennemført 4 forsøg efter samme plan. Resultatet viste, at alm. rajgræs bør gødes om efteråret i forbindelse med såning. Resultaterne viste også, at det kan være nødvendigt at anvende op til 60 kg kvælstof om efteråret for at sikre etableringen og udnytte udbyttepotentialet i kg frø pr. ha. Samtidig viste resultaterne, at hvis der gødes udover den officielle norm på 30 kg kvælstof om efteråret til alm. rajgræs, udlagt i renbestand, må det ekstra kvælstof ikke tages fra afgrødens forårstildeling. 2. Bekæmpelse af væselhale i rødsvingel: Der blev anlagt 4 forsøg. Forsøgene blev anlagt i rødsvingeltyper uden udløbere. For første gang herhjemme blev det afprøvet, om Roundup er en mulig løsning til bekæmpelse af væselhale, når midlet udbringes om vinteren, når planterne er gået af vækst. Behandlingerne med Roundup medførte meget store afgrødeskader, uanset dosering og tidspunkt. Dette er i modstrid med resultater fra England, hvor metoden er ret udbredt. En forklaring kan være, at 19

20 Noter til supplerende oplysninger regnskab 2012 afprøvningen skete i typer uden udløbere, hvor man i England hovedsageligt dyrker typer med lange udløbere. Der kan være forskel i de to typers respons på Roundup. På basis af de nuværende resultater kan metoden ikke anbefales i Danmark, men forsøgene bør gentages i de andre typer af rødsvingel. Projektet har bidraget til at skabe et bedre videngrundlag for, at frøavlerne kan optimere gødskningen af alm. rajgræs, udlagt i renbestand om efteråret, så der sikres en god basis for et godt udbytte ved brug af denne udlægsmetode. Anvendelse af metoden øger endvidere fleksibiliteten i frøsektoren. Det var forventet, at frøavlerne ville opnå bedre mulighed for at bekæmpe væselhale i rødsvingel og dermed få bedre afregning af frøet. Desværre gav forsøgsresultaterne ikke basis for en sådan effekt, men der forventes fortsat at være et potentiale, hvorfor forsøgene bør gentages i de andre typer af rødsvingel. Note 10. Bekæmpelse af ukrudt i spinat til frøavl Tilskudsmodtager: Videnscenter for Landbrug, Planteproduktion Hovedformål: Forskning og forsøg Projektets formål var at finde egnede alternativer til ukrudtsmidler indeholdende aktivstoffet asulam til bekæmpelse af ukrudt i spinat samt at undersøge nye muligheder for effektiv og skånsom bekæmpelse af ukrudt i spinat. Miljøstyrelsen har givet dispensation til at anvende ukrudtsmidler indeholdende aktivstoffet asulam til bekæmpelse af ukrudt i spinat. I betingelserne for dispensationen er der krav om, at det skal undersøges, om der kan findes midler eller metoder, der kan erstatte dette aktivstof. Der blev gennemført 2 markforsøg. I løbet af vækstsæsonen var der tæt dialog og sparring med såvel de lokale forsøgsenheder som AgroTech om både praktiske spørgsmål i relation til forsøgsarbejdet og faglige forhold af betydning for forsøgene. For at sikre det bedst mulige grundlag for at vurdere og udnytte forsøgsresultaterne blev begge forsøg besigtiget i løbet af sæsonen sammen med forsøgsmedarbejdere, konsulenter og firmafolk. Efter forsøgssæsonen blev forsøgsresultaterne inkl. statistiske beregninger o.l. bearbejdet for det enkelte forsøg og forsøgsserien. På basis af en detaljeret og grundig gennemgang blev resultaterne afrapporteret i Oversigt over Landsforsøgene. Ved afrapporteringen blev der lagt vægt på at beskrive forsøgenes resultater og konklusioner, så det giver landmænd, konsulenter m.fl. et godt grundlag for på en hurtig og effektiv måde at inddrage resultaterne i produktionen på den enkelte bedrift. Markforsøgene blev i løbet af vækstsæsonen fremvist og kommenteret ved de lokale rådgivningsvirksomheders arrangementer for landmænd, f.eks. markvandringer for erfa-grupper. Et forsøg var placeret på Lolland på god jord, mens det andet var placeret på Fyn på noget lettere jord. Årets resultater var delvis påvirket af vejrmæssige forskelle på de to lokaliteter. Forskellen var udtrykt i nedbørsmængden i vækstsæsonen. Dette forhold understreger betydningen af at have forsøg på forskellige lokaliteter selv i så lille et land som Danmark. Flere års forsøg har vist, at ukrudtsmidlet Goltix SC 700 ser ud til at kunne bruges i spinat. Desværre vil midlet ikke kunne erstatte asulam, da dets virkningsspektrum ikke omfatter snerlepileurt og spildraps, som er de arter, der hidtil har krævet asulam for en effektiv bekæmpelse. Midlet Venzar Flowable bliver muligvis reintroduceret til det danske marked og kan muligvis også være interessant i spinat. Forsøgene i 2012 viste en rimelig tålsomhed, hvilket var i modstrid med data fra 2011, hvor der var stor skade af midlet. Det understreger, at forsøg bør gentages over flere år for at sikre validiteten af resultaterne. Betanal Power indgik også i forsøgene, men skånsomheden ser ikke ud til at være god nok. Ethosan SC indgik i forsøgene for første gang. Midlet skader ikke spinaten, men den tilladte dosering er for lav til at sikre en rimelig effekt. Der blev i 2012 ikke fundet en sikker afløser for asulam, men der er kandidater, der bør undersøges nærmere. Projektet bidrog til at opnå en bedre viden om ukrudtsbekæmpelse i spinat og om mulighederne for at finde alternative løsninger til ukrudtsbekæmpelse med asulam. Det er en helt afgørende forudsætning for fortsat produktion af spinatfrø, at der findes alternativer til aktivstoffet asulam. 20

21 Noter til supplerende oplysninger regnskab 2012 Note 11. Frøavlsrådgivning og -information Tilskudsmodtager: Videncenter for Landbrug, Planteproduktion Hovedformål: Rådgivning Projektets formål var at samle den nyeste inden- og udenlandske viden om avl af mark- og havefrø og sikre, at informationerne blev formidlet til frøsektoren. Endvidere var formålet at bidrage til, at de nødvendige planteværnsmidler var til rådighed for frøavlerne, så de kunne bekæmpe ukrudt og skadegørere. Der blev indsamlet, bearbejdet og formidlet informationer om dyrkning af frø fra udenlandske og indenlandske rapporter, forsøg og artikler samt ved deltagelse på konferencer, seminarer mv. Der har været deltagelse i 17 frømarkvandringer med konsulenter og landmænd. Der er publiceret artikler vedr. frødyrkning, og der er holdt 9 indlæg på diverse avlermøder rundt om i landet. Der er udarbejdet ansøgninger og vejledninger til godkendelser til mindre anvendelse (tidligere off-label godkendelse), så midlerne fortsat kan anvendes med størst mulig sikkerhed, både i forhold til afgrøden, men også i forhold til miljø og økonomi. Der blev i 2012 opnået ca. 20 godkendelser til mindre anvendelse og 1 dispensation inden for mark- og havefrø. Dyrkningsvejledningerne for de enkelte frøafgrøder såvel til økologisk som til konventionel frøavl blev opdateret med den nyeste viden. Alle dyrkningsvejledningerne er tilgængelige på Videncentret for Landbrugs hjemmeside Frøavlsrådgivning og information og på LandbrugsInfo. Derudover blev informationerne formidlet i artikler i fagpressen og i tidsskrifter. Den overordnede effekt af aktiviteterne var, at frøsektoren blev opdateret med den nyeste viden fra ind- og udland om avl af mark- og havefrø. Endvidere resulterede arbejdet i, at der er givet godkendelse til mindre anvendelse af en række planteværnsmidler. Samlet set bidrog aktiviteterne til at optimere frødyrkningen. Note 12. Sortsundersøgelsen Tilskudsmodtager: Videnscenter for Landbrug, Planteproduktion Hovedformål: Rådgivning Projektets formål var at udarbejde Sortsundersøgelsen, så frøsektoren for hver af frøafgrøderne kan sammenligne udbyttepotentialet i de enkelte sorter. Frøsektoren kan dermed anvende resultaterne fra Sortsundersøgelsen i forbindelse med afgrødeplanlægning og optimering af frøproduktionen. I projektet blev Sortsundersøgelsen 2011 udarbejdet. Grundlaget var en opgørelse af frøavlernes høstede udbytter af certificeret græs- og kløverfrø i Frøfirmaerne leverede data til Videncentret for Landbrug, Planteproduktion, som kontrollerede og bearbejdede datamaterialet statistisk. Materialet blev delt op i konventionelt og økologisk produceret frø. Der blev kun medtaget sorter, der havde været dyrket i mindst to år og på mindst fem marker hvert år. Dog indgik samtlige dyrkede sorter og alle marker i gennemsnittet for den enkelte frøafgrøde. For økologisk produceret frø var det alene det opnåede udbytte pr. ha pr. frøafgrøde, der blev angivet, da materialet var for spinkelt til, at det kunne opdeles på sorter. Effekten af aktiviteterne var, at frøsektoren fik et godt værktøj til at vurdere de enkelte sorters udbyttepotentialer, så afgrødeplanlægning og dyrkning kunne optimeres. Note 13. Frøkvalitet i smalbladet lupin Tilskudsmodtager: KU, Institut for plante og miljøvidenskab Hovedformål: Forskning og forsøg Såsædskvaliteten i smalbladet lupin er svingende primært på grund af dårlig spireevne i mange partier. Foreløbige undersøgelser indikerer at høsttidspunktet og sortstype har afgørende betydning for frøkvaliteten. Projektets formål er at opnå øget indsigt i betydningen af høstkriteriet for smalbladet lupin og undersøge af spireevnen. Projekter har således til formål at opnå betydelig bedre spiring og kvalitet af de solgte frø til gavn for frøproducenterne og frøenes aftagere. 21

22 Noter til supplerende oplysninger regnskab 2012 Der er gennemført markforsøg med lupiner på Københavns Universitets forsøgsgård Højbakkegaard i Taastrup i 2012 og høstet frø på forskellige tidspunkter sidst i sæsonen. Det er foretaget spiringsanalyser af frøene spiret i bakker med sand, og deres spireevne er opgjort i normale, abnormale og ikke spirende frø efter henholdsvis 5 og 10 dage. Desuden er det undersøgt hvorvidt svampeinfektioner har relation til frøenes spireevne (tabel 1) og hvilke svampe der er dominerende. Der har været afholdt åbent-hus-arrangementer på KU s forsøgsgård i Taastrup. Spiringsprocenten har vist sig at falde med forsinket høsttidspunkt. Ligeledes har høst før fuld modning resulteret i reduceret spiring. Den reducerede spiring kan primært henføres til et øget antal unormale spirer, og ikke et øget antal ikke spiret frø. Svampeinfektioner har en signifikant betydning for frøenes spireevne, og man kan ved visuel sortering frarense dårlige frø og derved øge spirevnen i partiet. Der er derfor gode muligheder for at udvikle billedbehandlingsmetoder til at automatiserer sortering af gode og dårlige frø. Det er især lagersvampe som Penicillium og Aspergillus, der er hyppige, men det kan ikke ud fra resultaterne konkluderes, om de er årsag til den dårligere spiring eller om de blot lever bedre på frøene, fordi frøene er svage og har lav vigour. Sorter der modner ensartet, altså uforgrenet sorter, virker bedst tilpasset det danske klima til at lave såsædsproduktion, men sorterne er meget følsomme for rettidig høst. Frøudbyttet falder markant med ca kg/ha allerede 2 uger efter optimal høsttidspunkt. Års- og stedvariationen er betydelig, men antal nedbørsdøgn efter fysiologisk modning ser ud til at influere på spiringsprocenten. Ekstra gødning har ikke haft betydning for spiringsprocenten. I 2012 varierede antallet af normale spirer fra 31% til 98% afhængig af sort og høsttidspunkt, så der er god grund til at få klarlagt det optimale høsttidspunkt og de faktorer, der er med til at svække frøkvaliteten. Ekstra gødning har ikke haft betydning for spiringsprocenten. Note 14. Bearbejdelse af afregningspriser og behandlingsomkostninger m.v. Tilskudsmodtager: Dansk Frøhandlerforening Hovedformål: Rådgivning Der er indsamlet informationer og beregnet gennemsnitlige afregningspriser og behandlingsomkostninger for de vigtigste græs- og kløverfrøarter for høståret Dermed har projektet bidraget til at der findes et historisk overblik over priser og omkostninger. Resultaterne er offentliggjort på Plantekongressen 2013 og derudover i Brancheudvalget for Frøs årsberetning på 22