Arbejdsmarkedet i Slagelse kommune

Transkript

1 Arbejdsmarkedet i Slagelse kommune Neden for en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Slagelse Kommune (Slagelse, Korsør, Skælskør og Hashøj Kommune), herefter benævnt Slagelse Kommune. I beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og i det arbejdskraftopland, som Slagelse indgår i. Det vil her sige Slagelse og Sorø kommune. Den geografiske inddeling i arbejdskraftoplande er foretaget udfra analyser af pendlingsmønstre. Befolkningen og arbejdsstyrken Der er indbyggere i Slagelse Kommune. Heraf indgår 51% i arbejdsstyrken, svarende til personer. På landsplan indgår 53% af befolkningen i arbejdsstyrken. Tabel 1. Arbejdskraftbalancen % Kommunen Arbejdskraftoplandet Hele landet Befolkning ,0 3,4 2,3 Ude af erhverv ,1 5,5 5,5 Arbejdsstyrken ,2 1,4-0,3 Erhvervsfrekvens (%)* 79,7 0,1 0,5-0,5 Arbejdsløshed ,5-10,6-23,8 Beskæftigelse ,3 2,4 1,4 Beskæftigelsesfrekvens (%)** 73,6 1,0 1,3 1,0 Arbejdspladser ,6-5,6 1,4 Indpendlere ,5-0,7 - Udpendlere ,2 33,9 - Netto udpendling ,3 436,8 - Bor og arbejder i omr.(%)*** 70,8-10,1-9,1 - * Arbejdsstyrken i procent af befolkningen for aldersgruppen år ** Beskæftigelsen i procent af befolkningen for aldersgruppen år *** Personer der bor og arbejder i kommunen i procent af beskæftigelsen Den lavere erhvervsfrekvens i Slagelse betyder, at der er flere indbyggere i Slagelse Kommune, som er uden for arbejdsstyrken end gennemsnittet for hele landet. Der har samtidig været en lidt større stigning i antallet af personer ude af erhverv i Slagelse end i resten af landet. Det skyldes i høj grad, at der bliver flere ældre i befolkningen. Arbejdsstyrken i Slagelse er steget 0,2% fra 1997 til 2004, mens den er faldet 0,3% i landet som helhed. Det forventes, at arbejdsstyrken i Slagelse vil være nogenlunde konstant i de kommende år. Samtidig forventes befolkningstallet at stige. Det betyder, at der bliver flere ældre i befolkningen, og dermed en større andel af befolkningen, der er ude af arbejdsmarkedet. Ledigheden Ud af arbejdsstyrken på personer var personer ledige i 2004, jf. tabel 1. Det svarer til 7,3%. Da 5,2% af arbejdsstyrken var ledige i hele landet i 2004, er ledigheden relativ høj i Slagelse Kommune. Det er især områderne: Korsør og Skælskør, hvor en høj procent af arbejdsstyrken er ledige, mens Hashøj trækker ned i kommunens samlede ledighedsprocent. 1

2 Ledigheden er imidlertid faldet betydeligt i løbet af det seneste årti. Fra 1997 til 2004 er ledigheden således faldet med 11,5% i Slagelse. På landsplan er ledigheden dog faldet endnu mere, nemlig 23,8% i samme periode. Siden 2004 er ledigheden faldet yderligere i kommunen og i resten af landet. Ledigheden er højest for de ufaglærte grupper på arbejdsmarkedet. Ledigheden er således på 9,9% for de ufaglærte i Slagelse, mens den er 3,1% for personer med en mellemlang videregående uddannelse. Det er dog de ufaglærte og faglærte grupper, der har haft det største fald i ledigheden siden Mens dette fald i ledigheden for de faglærte i høj grad skyldes en beskæftigelsesfremgang, skyldes det for de ufaglærte især en stor afgang fra arbejdsstyrken. Af de ledige i Slagelse Kommune i 2004 er 53,0% ufaglærte, 36,2% har en faglært baggrund og de resterende 10,8% har en videregående uddannelse. Beskæftigelsen Ud af arbejdsstyrken i Slagelse Kommune på personer er i beskæftigelse. Fra 1997 til 2004 er der sket en stigning på 1,3% i antal beskæftigede med bopæl i kommunen, jf. tabel 2. I arbejdskraftoplandet og hele landet er beskæftigelsen steget henholdsvis 2,4% og 1,4%. Det betyder, at Slagelse Kommune i de seneste år har oplevet en lidt ringere beskæftigelsesudvikling. Beskæftigelsesfremgangen på 1,3% dækker imidlertid over, at beskæftigelsen er faldet 12,4% for ufaglærte i kommunen. Mens beskæftigelsen er steget for alle andre grupper i samme periode. Alligevel har det ikke, som det fremgår under beskrivelsen af ledighed, ført til højere ledighed for de ufaglærte. Det hænger sammen med, at mange ufaglærte siden 1997 har benyttet sig af muligheden for at gå på efterløn og folkepension. Til gengæld er beskæftigelsen steget med 7,5% for de faglærte, 28,0% for personer med en kort videregående uddannelse og henholdsvis 20,6% og 20,3% for personer med en mellemlang og lang videregående uddannelse. Det fremgår endvidere af tabel 2, at de ufaglærte udgør 37,9% af de beskæftigede med bopæl i Slagelse Kommune, mens de faglærte udgør 41,2%. De resterende 21% af de beskæftigede har en videregående uddannelse. Det betyder samtidig, at der er langt flere ufaglærte blandt de ledige end blandt de beskæftigede, jf. beskrivelsen af ledighed. Ligesom der er flere faglærte og personer med en videregående uddannelse blandt de beskæftigede end blandt de ledige. Hvis uddannelsesbaggrunden for de beskæftigede tages som et udtryk for arbejdsmarkedets behov, så modsvarer uddannelsesprofilen blandt de ledige ikke behovet på arbejdsmarkedet, idet der blandt de ledige er for mange ufaglærte og for få faglærte og personer med en videregående uddannelse. 2

3 I forhold til resten af landet udgør de ufaglærte og faglærte en større del af de beskæftigede i Slagelse Kommune. Til gengæld er der færre beskæftigede med en videregående uddannelse især en lang videregående uddannelse. Tabel 2. Beskæftigede inden for kommunen fordelt på uddannelse sammenlignet med arbejdskraftoplandet og hele landet, status og udvikling Kommunen Arbejdskraftoplandet Hele landet Antal Andel % Andel % Andel % Ufaglærte ,9-12,4 37,0-12,3 36,8-11,8 Ufaglært/Uoplyst ,5-15,6 31,0-15,6 28,0-15,9 Studenter, hf, hhx, htx ,4 8,1 6,1 9,8 8,8 4,7 Faglærte ,2 7,5 41,4 8,8 37,1 3,4 Handels- og kontor ,6 3,0 15,2 4,4 14,7-0,7 Bygge & anlæg ,9 6,0 6,1 7,9 5,2 3,2 Jern & metal ,8 5,5 7,8 5,9 6,7 0,8 Social & sundhedsassistenter ,9 31,0 4,3 32,1 3,4 27,5 Andre ,9 10,1 8,0 10,9 7,1 5,4 Korte videreg. Udd. (alle) ,8 28,0 4,7 31,2 4,9 28,2 Mellemlang videreg. Udd ,4 20,6 13,4 21,4 14,8 20,0 Pædagogiske ,1 58,3 3,8 58,0 3,3 39,8 Folkeskolelærere 918 2,5 1,8 2,6 1,7 2,9 6,0 Samfundsfaglig 376 1,0 22,9 1,1 27,7 1,8 22,6 Teknisk mv ,0-3,4 2,2 2,8 2,5 5,9 Sundhed ,9 12,1 2,9 12,5 2,9 13,5 Bachelor, alle 278 0,8 64,5 0,7 67,6 1,4 66,3 Lang videreg. udd ,8 20,3 3,4 26,6 6,4 30,8 Humanistiske 266 0,7 35,7 0,9 38,8 2,0 41,1 Naturvidenskabelig 169 0,5 4,3 0,7 21,1 1,6 25,1 Samfundsvidenskabelig 190 0,5 46,2 0,6 40,6 1,2 40,8 Sundhed 218 0,6 3,3 0,6 5,2 0,9 7,4 Andre 141 0,4 8,5 0,5 15,8 0,4 9,6 Forskere og Ph.d.-uddannelse 25 0,1 150,0 0,1 176,2 0,4 90,4 Alle uddannelser ,0 1,3 100,0 2,4 100,0 1,4 Erhvervsstrukturen Det fremgår af tabel 3, at der er i 2005 var arbejdspladser i Slagelse Kommune 1. Der er forholdsvis mange arbejdspladser inden for Nærings- og nydelsesmiddelindustrien og Offentlig administration i Slagelse Kommune sammenlignet med resten af landet. Til gengæld er der i Slagelse Kommune betydeligt færre arbejdspladser inden for Kemisk industri og Finansierings- og forsikringsvirksomhed end gennemsnittet for hele landet. Som det ligeledes fremgår af tabel 3 er der fra 1997 til 2005 sket et fald i antallet af arbejdspladser i Slagelse Kommune på 13,0%. Til sammenligning er der i hele landet sket en stigning på 3,5%. Denne negative udvikling skyldes en dårligere beskæftigelsesudvikling i næsten samtlige brancher i 1 Forskellen i forhold til resten af analysens tal for antal arbejdspladser skyldes, at tallene i tabel 3 bygger på en anden opgørelsesmetode, der er opdateret med tal for

4 Slagelse set i forhold til resten af landet. De brancher, der har oplevet tilbagegang, har typisk haft en større tilbagegang i Slagelse. Og de brancher, der har haft fremgang, har typisk haft en mindre fremgang end branchen på landsplan. Kun Sociale institutioner har haft en større stigning i Slagelse Kommune end i resten af landet. Ligesom virksomheder inden for Nærings- og nydelsesmiddelindustrien og offentlig administration har haft mindre tilbagegang end resten af landet. Tabel 3. Arbejdspladser indenfor kommunen fordelt på brancher, sammenlignet med arbejdskraftoplandet og hele landet, status og udvikling Kommunen Arbejdskraftoplandet Hele landet Antal Andel % Andel % Andel % Landbrug, fiskeri & råstofudvikling ,9-29,7 3,7-28,1 3,2-21,4 Nærings- & nydelsesmiddelindustri ,4-0,2 4,1-1,2 2,7-14,9 Kemisk industri 286 0,8-40,6 0,7-46,8 2,4-1,2 Jern- & metalindustri ,6-21,7 5,8-24,8 6,2-13,2 Anden industri & jern- & metalindustri ,5-27,1 2,8-37,1 4,0-21,3 Bygge- & anlægsvirksomhed ,9-26,4 7,3-17,9 5,8 7,6 Handel, hotel- & restaurationsvirk. mv ,5-21,1 18,3-15,7 19,0 5,9 Transportvirk., post & telekom ,5-53,8 4,5-44,4 6,6 1,9 Finansierings- & forsikringsvirksomhed ,1 13,6 7,9 15,0 13,6 32,8 Offentlig administration mv ,6-1,3 11,2-5,7 6,0-7,4 Undervisning ,2 0,6 7,6 5,3 7,4 5,6 Sundhedsvæsen mv ,2-15,4 6,7-8,3 5,4 0,2 Sociale institutioner mv ,9 19,7 14,8 20,0 11,7 13,2 Renovation, foreninger & forlystelser mv ,0 3,6 3,8-2,2 5,3 12,7 Boligbenyttelse 299 0,9 6,8 0,9 0,5 0,7 0,2 Alle erhverv ,0-13,0 100,0-10,5 100,0 3,5 Indpendling og udpendling Som tidligere nævnt, er der beskæftigede med bopæl i Slagelse Kommune og arbejdspladser i kommunen. Det vil sige, at der er flere, der pendler ud af kommunen for at arbejde, end der pendler ind i kommunen. I alt er der personer, der pendler ud af kommunen for at arbejde. Det svarer til at 29,2% af de beskæftigede arbejder uden for kommunen personer pendler hver dag til Slagelse Kommune for at arbejde. Det betyder, at 25,6% af arbejdspladserne i Slagelse Kommune er besat med indpendlere fra andre kommuner. Der er forholdsvis mange indpendlere med en faglært uddannelsesbaggrund. Således har indpendlere (38%) en faglært uddannelsesbaggrund, det drejer sig især om faglærte inden for handel og kontor samt jern- og metalindustrien. Men ser man på hvor stor en andel indpendlerne udgør af arbejdspladser opdelt på uddannelsesbaggrund, er det tydeligt, at kommunen især låner arbejdskraft udefra til at besætte stillinger, der kræver en lang videregående uddannelse. I alt 53,5% af arbejdspladserne for personer med en vide- 4

5 regående uddannelse er besat af indpendlere. Her er det især personer med en humanistisk og naturvidenskabelig længerevarende videregående uddannelse, der pendler til job i kommunen. Beskæftigelsespolitiske udfordringer Ovennævnte beskrivelse af arbejdsmarkedet i Slagelse Kommune peger på, at der er følgende beskæftigelsespolitiske udfordringer i kommunen: Udvidelse af arbejdsstyrken Personer uden erhvervskompetencegivende uddannelse og andre udsatte grupper skal i højere grad integreres i arbejdsstyrken med henblik på at øge arbejdsstyrken Seniorerne bør fastholdes på arbejdsmarkedet, så afgangen fra arbejdsstyrken mindskes De lediges geografiske mobilitet bør øges, så risikoen for flaksehalsproblemer i og uden for kommunen reduceres Opkvalificering af arbejdsstyrken Arbejdsstyrken både de ledige og beskæftigede bør opkvalificeres, især inden for område med gode beskæftigelsesmuligheder, så risikoen for flaskehalsproblemer reduceres. 5