Handicappede og arbejdsmarkedet

Transkript

1 Den 8. Nordiske Kongres for Synspædagoger: Handicappede og arbejdsmarkedet ved Finn Amby Mobil: (+45) Oslo, 6. maj 2015

2 Kort præsentation Født Født svagsynet og helt blind fra CV Kort: 1988: Cand.scient.pol : Ansat inden for arbejdsmarkedsuddannelserne som sagsbehandler, sekretariatschef og til sidst som controller : Udviklingskonsulent ved Aarhus Tekniske Skole : Ansat i Dansk Blindesamfund som projektleder og senere som afdelingschef : Chefkonsulent i konsulentfirmaet Ankerhus Gruppen A/S : Ph.D.-forløb om handicap og beskæftigelse. 2014: Forskningsprojekt ved Aalborg Universitet om forsørgelse, uddannelse og beskæftigelse for blinde og stærkt svagsynede. 2015: Adjunkt ved socialrådgiveruddannelsen på VIA University College i Aarhus. 2

3 Hvorfor er arbejde vigtigt? Individ og samfund Fra velfærdsstat til konkurrencestat? Inklusion / eksklusion Fra medborgerskab til produktivt medborgerskab? 3

4 Disposition Del 1: Handicap i dansk beskæftigelsespolitik. 1. Udgangspunkt og forskningsspørgsmål. 2. De fire analysefelter. 3. Handicap: Begreb og politik. 4. Handicap i beskæftigelsespolitikken. 5. Situationen i jobcentrene og virksomhederne. 6. Konklusioner. Del 2: Aktuelt om blinde og stærkt svagsynede. 7. Kort om undersøgelsen. 8. Hele den erhvervsaktive aldersgruppe. 9. De unges aktuelle situation. 10. Udviklingen over 5 år. 11. Perspektiver. 4

5 Del 1. Handicap i dansk beskæftigelsespolitik Ph.D.-afhandling i 2014 Bogudgivelse

6 1. Udgangspunkt og forskningsspørgsmål Andel beskæftigede med og uden handicap i aldersgruppen år. Sæsonkorrigeret beskæftigelse Procent Mennesker med handicap 51,0 53,7 51,1 46,2 43,9 42,6 Mennesker uden handicap 81,2 80,7 81,1 77,2 77,5 76,5 Difference 32,2 27,0 30,0 31,0 33,6 33,9 Kilde: SFI 2015 og 2013, tabel 4.1 og 4.2 Andel ansat på særlige vilkår blandt beskæftigede personer med handicap i aldersgruppen år. Sæsonkorrigeret beskæftigelse Procent Andel ansat på særlige vilkår 8,8 12,3 18,1 22,3 19,1 25,9 Kilde: SFI 2015 og 2013, tabel 8.1 6

7 Forskningsspørgsmål 1. Hvilken placering har handicap i beskæftigelsespolitikken, og hvordan har udviklingen heri påvirket rammerne for, at ledige med handicap kan komme i ordinær beskæftigelse. 2. Hvilken indsats yder jobcentrene i forhold til ledige med handicap, og hvad kendetegner virksomhedernes praksis og holdning i forhold til at ansætte medarbejdere med handicap i ordinære stillinger?

8 De fire analysefelter Faktorer som påvirker beskæftigelse: en simpel model ERerspørgselssiden: Virksomhederne Lovgivning BeskæRigelsessystemet For lidt fokus på handicap? BeskæRigelsesfrekvens for mennesker med handicap Udbudssiden: Individets egenskaber og kompetencer 8

9 3. Handicap: Begreb og politik Kategorier og politik Handicap som politisk konstruktion Sammenhængen mellem begreb og politik 9

10 Handicap: Begreb og politik Handicapforståelser historisk set: Fra fattig til handicappet. Fra filantropi til særforsorg. Invaliditet og pension. Normalisering og integration. Fra enkeltgrupper til personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap. Ophævelse af særforsorgen. Fra handicap til nedsat funktionsevne. 10

11 Handicap: Begreb og politik Det relationelle handicapbegreb Funktionsnedsættelse + barrierer = handicap Handicappolitiske principper Ligestilling Kompensation Sektoransvar Solidaritet 11

12 Udfordringer til et moderne handicapbegreb Hvordan afgrænses funktionsnedsættelser og dermed den del af befolkningen, som handicapdefinitionen handler om? Hvilke barrierer fører til handicap? Hvordan skal barriererne fjernes og af hvem? Det kontekstafhængige handicapbegreb og kravene til det politiske niveau Individets betydning (back to impairment) Individuelle eller samfundsmæssige løsninger Behovet for et dobbeltstrategi 12

13 Handicap i dansk beskæftigelsespolitik 1990 erne: Aktiv arbejdsmarkedspolitik. Kommunal aktivering og aktiv socialpolitik. 00 erne: Ressortomlægning og Flere i arbejde. Decentralisering og enstrenget beskæftigelsespolitik. 13

14 Lovgivning om handicap og nedsat arbejdsevne Kompensation til handicappede i erhverv. Fast ansættelse med løntilskud. Revalidering. Førtidspension. Forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet. 14

15 Konklusion om handicapområdets placering Kompensation Sektoransvar Målgruppen der forsvandt 15

16 5. Situationen i jobcentrene og virksomhederne? Jobcentrene: Ingen data om effekter eller forvaltningspræstationer Usikkerhed om målgruppen Få lokalpolitiske eller ledelsesmæssige mål Få målrettede tilbud og samarbejdesrelationer

17 Virksomhederne Skeptiske holdninger Få aktive handlinger Virksomhedernes vurdering af mulighederne for ansættelse af ledige over 50, med anden etnisk baggrund, lang forudgående ledighed eller handicap, pct.

18 6. Konklusioner Virksomhederne: Rekruttering: Virksomhedens domæne Succeskriterier for socialt ansvar (outcomes) Handlinger: Tilgængelighed, dialog, viden Principper gør en forskel Holdninger måske den største barriere Politiske virkemidler: Meget kan fortsat gøres Beskæftigelsessystemet som fødselshjælper Jobcentrene: Dialog om ledige med handicap som målgruppe. Afklaring af behov for særlige tilbud. Relationer til uddannelsessystemet, A-kasserne og virksomhederne. Dokumentation af indsats og effekt. Handlemuligheder med de eksisterende politiske rammer. 18

19 Konklusioner De politiske rammer: Mere sammenhæng mellem mål og midler. Større klarhed om målgruppen. Handicappolitikkens gennemslagskraft. Behov for mere viden: Forskning Udviklingsprojekter 19

20 Del 2. Forsørgelse, uddannelse og beskæftigelse for blinde og stærkt svagsynede Undersøgelse ved CCWS, Aalborg Universitet, efteråret

21 7. Kort om undersøgelsen Formål: At tegne et portræt af de årige blinde og stærkt svagsynede i relation til forsørgelse, uddannelse og beskæftigelse. At afdække nogle af de faktorer, som har afgørende betydning for blinde og stærkt svagsynedes tilknytning til arbejdsmarkedet. At sætte de åriges situation i perspektiv. Metode: Spørgeskemaundersøgelse Registerdata. 21

22 8. Hele den erhvervsaktive aldersgruppe Aktuel status for Dansk Blindesamfunds medlemmer i den erhvervsaktive alder 2014, pct. 22 Kilde: Registeroplysninger fra Danmarks Statistik 2012

23 9. De unges aktuelle situation Aktuel status 2014: Deltagerne i spørgeskemaundersøgelsen, fordelt på aktuel status efter egen vurdering i

24 Under uddannelse Deltagerne i spørgeskemaundersøgelsen, procentvis fordelt på uddannelsestype og synsstatus. 24

25 10. Udviklingen over 5 år Under uddannelse i 2009: 29 % var også under uddannelse 5 år senere. 20 % var i beskæftigelse 5 år senere. 44 % var på en midlertidig ydelse 5 år senere. På midlertidig ydelse i 2009: 9 % var under uddannelse 5 år senere. 21 % var i beskæftigelse 5 år senere. 30 % var på førtidspension 5 år senere. 41 % var også på en midlertidig ydelse 5 år senere. 25

26 11. Perspektiver Blinde og stærkt svagsynede har massive problemer med arbejdsmarkedstilknytning og selvforsørgelse. Det er ikke nyt, men nu ved vi mere. Der er helt kontante konsekvenser i form af store indkomstforskelle. Selv i de yngste grupper er en væsentlig andel på førtidspension. Helt afgørende, at der eksisterer/udvikles alternativer, når førtidspension ikke længere er en mulighed. Der lægges op til debat om forklaringer og indsatser i workshoppen 16:15 og 17:15. 26

27 Referencer Amby, F. (2015). Målgruppen der forsvandt: Handicapområdets position i dansk beskæftigelsespolitik og hvordan ledige med handicap kan komme i ordinær beskæftigelse. Frydenlund. Kan købes hos forlaget. Amby, F. (2015). Blinde og stærkt svagsynede mellem 18 og 40 år: Forsørgelse, uddannelse og beskæftigelse. Kan frit downloades fra Aalborg Universitet, Centre for Comparative welfare Studies, working paper Link: publications/workingpapers/ 27