AALBORG, MAJ 2013 AALBORG UNIVERSITET ERHVERVSJURA
|
|
- Birthe Lauritzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 AF AKTIONÆRLÅN AF MARK HELLERUP OLSEN & RASMUS SEJER-NIELSEN KANDIDATSPECIALE OM SELSKABSSKATTERET I DANMARK ERHVERVSJURA, AALBORG UNIVERSITET, 2013 BEBBESKATNING
2 AALBORG, MAJ 2013 AALBORG UNIVERSITET ERHVERVSJURA Emne: Selskabsskatteret Titel: Beskatning af aktionærlån English title: Taxation of shareholder loans Vejleder: Lektor, ph.d. Thomas Rønfeldt 2
3 BESKATNING AF AKTIONÆRLÅN af Mark Hellerup Olsen & Rasmus Sejer-Nielsen 3
4 4
5 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 9 METODE De lege ferenda Retskilder AFGRÆNSNING Lovgivningen før Lovgivningen efter Selskabsreformen Delkonklusion HVAD ER ET ULOVLIGT AKTIONÆRLÅN? LØN ARMSLÆNGDEPRINCIPPET UDBYTTE Maskeret udbytte DET NYE LOVFORSLAG, GENNEMGANG AF L Bestemmende indflydelse DE ENKELTE INDKOMST TYPER Udbytte Løn Tilskud Hvad forstås der i L 199 ved formuleringen med videre? Delkonklusion NÅR AKTIONÆRLÅN ER LOVLIGE I ANDRE LANDE EN ANALYSE AF DEN INTERNATIONALE PROBLEMSTILLING Etableringsretten Kapitalens fri bevægelighed Undtagelser til TEUF art Delkonklusion TILBAGEBETALING EN ANALYSE AF TILBAGEBETALINGSSCENARIET Konkurslovens rolle Rentefradrag Delkonklusion
6 6
7 STRAFFERETLIGE ASPEKT Delkonklusion KONKLUSION PERSPEKTIVERING - UDFALD AF EN EVENTUEL SAG VED EU-DOMSTOLEN ABSTRACT LITTERATURLISTE Bøger Artikler
8 8
9 INDLEDNING Den globale økonomi er verden over sat under et voldsomt pres. Økonomisk krise er blevet en fast del af den daglige nyhedsdosis, og begrebet anvendes efterhånden uden forbehold af både politikere, økonomer, livstilseksperter og samfundsdebattører, når spørgsmålet omhandler det moderne samfund anno Den økonomiske krise er endvidere ikke et fremmed begreb. I Europa, med særlig henvisning til Sydeuropa, ses det, hvorledes krisen i de senere år har gjort sine krav. Historisk høje arbejdsløshedstal og mulige statsbankerotter er pludselig blevet hverdag, og der tegnes således et meget lidt flatterende billede af den, engang så berømte, europæiske økonomi. I henhold til at genetablere en mere stabil økonomi i Europa har EU indført en række nye tiltag, der skal sikre et stabilt indre marked på tværs af medlemsstaternes landegrænser. Dette for at sikre den europæiske økonomi i et fremadrettet perspektiv. Danmark er altid blevet anset som en stærk nation med høje levevilkår, individuel frihed og et solidt grundlag for økonomisk vækst, men også her har krisen bidt sig fast. For at sikre fremtidens velfærdssamfund er der fra politiske side blevet gennemført et utal at sociale og særligt økonomiske reformer. Vedligeholdelsen af et velfærdssamfund, som det danske, koster imidlertid penge, og pengene skal findes et sted på bunden af den danske statskasse. Der foreligger således et politisk ønske om at finde disse penge andetsteds. På baggrund af denne situation indførtes bl.a. L199, fremsat den 14. august 2012 af skatteminister Thor Möger Pedersen. I lovforslaget ændres ligningsloven, kursgevinstloven, skattekontrolloven og kildeskatteloven. Af lovforslaget fremgår det, at der i Danmarks kriseår er blevet optaget et stødt stigende antal aktionærlån, som samlet set anslås at have en værdi på ca. 4 mia. kr. Indførelsen af beskatning på denne type lån vil selvsagt afføde en større mængde penge til statskassen. 9
10 Dog er spørgsmålet; hvordan vil vedtagelsen af L 199 stemme overens med den gældende EU-ret? Og påvirker L 199 den danske aktionærs rettigheder og aktiviteter set i forhold til et frit indre marked? I nærværende fremstilling vil lovforslaget L 199 søges beskrevet og analyseret, i henhold til at give et billede af, hvad forslaget indebærer samt hvilken betydning forslaget vil have for den enkelte aktionær. Lovforslagets formål er at fjerne de eksisterende skattemæssige incitamenter, der ligger til grund for at optage aktionærlån fremfor at udbetale vederlag eller udbytte. Aktionærlån skal efter L 199 omkvalificeres således, at de blive betragtet som en hævning uden tilbagebetalingspligt. Det vil sige, at lånene i følge lovforslaget - betragtes som enten løn eller udbytte. Ydermere vil L 199 blive sammenholdt med EU-retten, da det ifølge lovforslaget ikke vil være afgørende, hvorvidt et aktionærlån er ydet af et dansk selskab eller af et udenlandsk datterselskab. Problemstillingen er, i denne sammenhæng, at det i andre EU-lande tillades at optage aktionærlån. L 199 risikerer derfor, at begrænse varer og tjenesteydelsers fri bevægelighed, samt den fri etableringsret. Fremstilling vil beskrive og analysere det EU-retlige aspekt samt hvorvidt, der er tale om et muligt traktatbrud. 10
11 METODE Den juridiske metode skal anskues som en værktøjskasse. Det vil sige, at når en jurist står overfor en given problemstilling, anvender denne en bestemt metode eller værktøj - til at klassificere, hvorledes problemstillingen skal gribes an. Denne opgave er primært opbygget med afsæt i den retsdogmatiske metode, idet den retsdogmatiske metode tillader en beskrivelse, fortolkning og systematisering af den gældende ret. Retsdogmatikken er anvendt da denne betragtes som den bedste metode til at belyse, hvorledes reglerne anvendes, og hvorledes ændringer påvirker de gældende regler. Dertil giver retsdogmatikken ligeledes mulighed for rent praktisk at kunne analysere retstilstanden tilstrækkeligt. Indledningsvist i denne opgave er de gældende love omkring aktionærlån blevet kortlagt, og efterfølgende er disse blevet beskrevet og forklaret. Herefter er lovene blevet fortolket ud fra et generelt perspektiv og efterfølgende ud fra opgavens konkrete problemstilling. Dette i henhold til at fastlægge, hvordan lovene virker i praksis og hvorledes reglerne ændrer sig. Slutteligt er lovene blevet systematiseret i henhold til praktisk virkning samt forskelle på gamle og nye regler. De lege ferenda I tillæg til den retsdogmatiske metode er det ligeledes valgt at anvende de lege ferenda betragtninger altså hvorledes lovgivningen burde være eller i dette konkrete tilfælde, hvor lovgiver angiveligt har valgt at formulere sig løst. De lege ferenda betragtninger anvendes således til at belyse, hvorledes lovforslaget burde være formuleret, og hvordan den løse formulering bevirker retstilstanden. 11
12 Retskilder For at kunne beskrive en retstilstand er det vigtigt, at de anvendte retskilder er blevet vurderet, og hvorvidt retskilderne er benyttet korrekt. Hermed menes, at man f.eks. skal benytte sig af retskilder, der er anerkendt af andre jurister. I nærværende speciale er der udelukkende blevet anvendt anerkendt litteratur. Dvs. at alt anvendt litteratur, domme osv. er skrevet af uddannede jurister. 12
13 AFGRÆNSNING Nærværende fremstilling er udarbejdet med primært fokus på beskatning af aktionærlån efter indførelsen af L 199. Indførelsen af L 199 i Danmark medfører en lange række konsekvenser, der ikke alle vil blive behandlet i det følgende. Nedenfor opstilles en kort emnebeskrivelse og opgaveafgrænsning. Indledningsvist beskrives udviklingen af aktionærlånsbestemmelserne i Selskabslovgivningen. Udviklingen er blevet beskrevet uden dybdegående analyse af bestemmelsernes skiftende udformning. Lovgivers hensigt er imidlertid medtaget under de punkter i afsnittet, hvor dette findes relevant. Armslængdeprincippet er kort analyseret. Hovedvægten er lagt på armslængdeprincippet og der skeles blot til transfer pricing-problematikken, der således ikke vil blive behandlet udtømmende i nærværende fremstilling. Dette sker, da transfer pricing ikke findes relevant i forhold til aktionærlånsbeskatning. I forhold til beskrivelse af L 199 og den indførte beskatning, er lovforslaget behandlet ret omfangsrigt, mens de enkelte indkomsttyper og beskatningen heraf er behandlet mere generelt. Det er for nærværende fravalgt at give en fuldstændig analyse af indkomst beskatning, hvordan denne pålægges, udregnes og så videre, da denne indgangsvinkel anses for uvæsentlig og for vidtrækkende. Den mest basale praktik for indkomstbeskatning er imidlertid blevet beskrevet med få essentielle regneeksempler. EU-problematikken er blevet beskrevet og analyseret i forhold til de EU-retlige friheder. En dybdegående beskrivelse samt analyse af disse er ikke medtaget, og friherderne er således kun blevet behandlet i henhold til aktionærlån. Fokus er blevet rettet mod L 199, samt hvorledes den nye lovgivning er i strid med de EU-retlige friheder. Dertil er en gennemgang af de almene hensyn heller ikke medtaget. Almene hensyn kan umiddelbart forsvare begrænsninger i de nævnte friheder, men det vurderes, at almene 13
14 hensyn ikke kan forsvare L 199, og det er derfor blevet udeladt. I forhold til det EU-retlige aspekt er der ikke givet en nærmere teknisk forklaring af, hvorledes midler kan flyttes skattefrit fra et dansk moderselskab til et datterselskab i et andet EU-land. Det nævnes blot, hvilke direktiver i EU-retten, der giver mulighed for den skattefrie flytning af midlerne. Problemstillingen omkring tilbagebetaling er blevet analyseret med fokus på, hvordan aktionæren står stillet i tilfælde af konkurs, og tilbagebetalingskravet ender ved kurator, der forlanger aktionæren at tilbagebetale hovedstolen. I den sammenhæng beskrives blot det givne scenarie, hvormed de konkursretlige problemstillinger således ikke bliver beskrevet eller analyseret. Med hensyn til det strafferetlige aspekt og den strafferetlige sanktionering i henhold til overskridelse af de skatteretlige regler, er der en omfattende gennemgang af hele den skattestrafferetlig praksis udeladt. En sådan gennemgang findes for omfangsrig i forhold til denne fremstillingens hovedemne. Fokus ligger således på de regler og love som gælder ved manglende indeholdelse af kildeskat, samt fejlagtig eller ukorrekt selvangivelse fra aktionæren/den skattepligtige. Forbuddet mod selvinkriminering i strafferetlig perspektiv er kun nævnt som en mulig problemstilling i forhold til SKATs beskatning af aktionærlån, og derfor er selvinkriminering som begreb ikke blevet analyseret eller beskrevet. Ovenstående afgrænsning af de enkelte hovedafsnit opridser, hvorledes der i nærværende fremstilling er fokus på at sammenholde L 199 og indførelsen af beskatning på aktionærlån med nationale og EU-retlige regler. Intentionen er at give et svar på, hvordan lånene skal beskattes efter national ret, og hvorledes bestemmelsen i LL 16 E muligvis strider mod de EU-retlige friheder. Det er derfor undladt at gå for omfattende til værks med hensyn til de enkelte begreber og bestemmelser, som ikke direkte påvirkes af L 199. Således fokuserer analysen primært på de mest relevante bestemmelser i forhold til beskatning af aktionærlån, såsom løn eller udbytte. 14
15 HISTORIK Lovgivningen før 1973 Den danske aktieselskabslov (efterfølgende benævnt som ASL) af 1917 var den første af sin slags herhjemme. Loven hentede sin inspiration i den svenske, norske og tyske aktieselskabs-lovgivning. Den var hovedsageligt rettet mod selskabernes eksterne forhold, hvilket medførte en række mangler, da der blandt andet ingen regler var for opkøb af egne aktier. Denne mangel medførte udhuling af flere selskabers kapital og sluttelig blev det deres endeligt. Derfor blev en ny og mere omfangsrig lov udarbejdet i ASL af 1930 havde et bredere anvendelsesområde og flere af principperne fra dengang er videreført i lovgivningen helt frem til den lovgivning, vi kender i dag. 1 I 1952 blev ASL af 1930 ændret, blandt andet på baggrund af en række domme fra den mellemliggende periode, hvor der ikke havde været tilstrækkelig hjemmel i den dagældende lovgivning til at statuere ulovlige aktionærlån 2. Der blev på trods af den manglende hjemmel praktiseret, som om der var et forbud mod aktionærlån 3. Dette ses blandt andet i højesteretsdommen U H. Dommen omhandlede en hovedaktionærs reducering af aktiekapitalen, således at denne lå under mindstekravet. Der var dog ikke hjemmel i den daværende aktieselskabslov, til at erklære dispositionen for ulovlig. Lovgiver mente derfor ikke, at der i lovgivningen var tilstrækkelig garanti for selskabskapitalen. De mulige skyldforhold, der kunne opstå på baggrund af dette lovgivningshul, kunne medføre tab for selskaberne til skade for eventuelle kreditorer samt de øvrige aktionærer. Derfor indskrev man en række nye bestemmelser i aktieselskabsloven. I forbindelse med indførelsen af disse nye bestemmelser nåede folketingsudvalget frem til følgende; at der i udvalget var enighed om, at udlån til aktionærer, bestyrelsesmedlemmer eller medlemmer af direktionen kunne føre til misbrug af selskabets midler til skade for 1 Erik Werlauff, Selskabsret, 8. udgave, s H.B. Krenchel, Håndbog i dansk aktieret, 2. udgave, s LFF H.B Krenchel, Håndbog nr. 119, se i dansk bemærkningerne aktieret, 2. udgave, til nr. 59. s LFF nr. 119, se bemærkningerne til nr
16 blandt andet kreditorer og øvrige aktionærer i selskabet. Ydermere udtalte udvalget også, at de anså problemet for mest relevant i forhold til ikke-børsnoterede selskaber, hvorfor loven kun skulle gælde for denne type selskaber, mens de øvrige selskabstyper ikke skulle være omfattet 4. Loven fra 1930, jf. LBKG nr. 232, havde følgende ordlyd, for de indførte bestemmelser vedrørende aktionærlån: 45a Et aktieselskab, hvis aktier ikke er genstand for offentlig kursnotering, må ikke yde lån af penge eller pengeeffekter til personer, der i selskabets aktiebog er noteret som aktionærer i selskabet eller i øvrigt er bestyrelsen bekendt som aktionærer, eller til personer, der er medlemmer af selskabets bestyrelse eller direktion. Såfremt en person, der er låntager i et sådant selskab, og som ikke allerede er aktionær i selskabet, af omsætningsvejen erhverver aktier i selskabet, skal det ydede lån opsiges med korteste kontraktmæssige varsel. 45b Lån af penge eller pengeeffekter, som et aktieselskab måtte have ydet til nogen, der i selskabets aktiebog er noteret som aktionærer i selskabet eller i øvrigt er bestyrelsen bekendt som aktionær, eller til medlemmer af selskabets bestyrelse eller direktion, skal opføres på en særlig konto i selskabets årsregnskab. 45c Bestemmelserne i 45a og 45b kommer ikke til anvendelse på bankaktieselskaber og forsikrings-aktieselskaber. 4 H.B. Krenchel, Håndbog i dansk aktieret, 2. udgave, s
17 Som det fremgår af bestemmelserne blev selskaberne opdelt i 3 kategorier, nemlig offentlige kursnoterede selskaber (børsnoterede), ikke-offentlige kursnoterede selskaber (ikke-børsnoterede) samt forsikrings og bankaktieselskaber. Denne opdeling afgjorde, hvorvidt aktionærlån var henholdsvis lovlige eller ulovlige. Forbuddet mod optagelse af aktionærlån gjaldt således kun for de ikke-offentlige kursnoterede selskaber (ikke-børsnoterede selskaber). Denne differentiering blev fjernet med de nye 5 love i Ændringen fremgår af forarbejderne til aktieselskabsloven af 1973 på daværende tidspunkt diskuteres det om det var at gå for vidt, med et absolut forbud mod aktionærlån i ikke-børsnoterede selskaber. Samtidig var det uhensigtsmæssigt ikke at medtage de børsnoterede selskaber til de selskaber for hvem, lånene var ulovlige 6. Konsekvensen af ændringen følger i afsnittet om lovgivningen efter Lovgivningen efter 1973 Forbuddet mod aktionærlån, som det er udformet i nutidens selskabslovgivning, har sin oprindelse i aktie- og anpartsselskabslovgivningen (ApSL) fra 1973, hvor ApSL 84, stk. 1 7 og ASL 115, stk. 1 8 foreskrev, at lån til anpartshavere eller aktionærer samt direktører og bestyrelsesmedlemmer kun måtte forekomme såfremt, at der var en betryggende sikkerhedsstillelse for det pågældende lån. Denne formulering af bestemmelserne er efterfølgende ændret, jf. nedenfor, men hensigten har været den samme nemlig at undgå udhuling af selskabernes kapital. Reglerne vedrørende aktionærlån var i ASL 1973 formuleret som følger: 5 Loven blev opdelt i en aktie- og anpartsselskabslov. 6 LFF nr. 171, se de specielle bemærkningerne til L nr L nr
18 115. Ydelse af lån til eller sikkerhedsstillelse for aktionærer, anpartshavere, bestyrelsesmedlemmer eller direktører i selskabet eller dets moderselskab må kun finde sted mod betryggende sikkerhed og alene i det omfang, hvori selskabets egenkapital overstiger den bundne egenkapital. Selskabets sikkerhedsstillelse er dog bindende, medmindre medkontrahenten havde kendskab til, at sikkerheden var stillet i strid med foranstående. Stk. 2. I bestyrelsens protokol skal der gøres bemærkning om ethvert i henhold til stk. 1 ydet lån og enhver sikkerhedsstillelse. Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 gælder ikke lån til et moderselskab og sikkerhedsstillelse for et moderselskabs forpligtelser. Ej heller finder bestemmelserne anvendelse på banker. Stk. 4. Et selskab må ikke yde lån til finansiering af erhvervelse af aktier i selskabet eller aktier eller anparter i dets moderselskab. Ej heller må selskabet stille sikkerhed i forbindelse med sådan erhvervelse. 9 Den tilsvarende bestemmelse i anpartsselskabsloven var med undtagelse af enkelte, sproglige tilpasninger identisk med ASL 115. Denne sproglige lighed mellem bestemmelserne blev opretholdt helt frem til den nye selskabslovs indtræden. Med ovenstående udformning af aktionærlåns bestemmelsen gjordes der op med formuleringen i loven fra 1930, i det man helt fjernede forskellen mellem børs- og ikkebørsnoterede selskaber, da lovgiver ikke mente, at det var gavnligt med et total forbud 9 L nr
19 for ikke børsnoterede selskaber. I det der også i denne type af selskaber kunne være behov for at optage lån til gavn for såvel selskabet som dets aktionærer. Med den nye bestemmelse blev det muligt at optage aktionærlån såfremt, at der kunne opnås betryggende sikkerhed for lånet. Denne sikkerhed kunne eksempelvis opnås gennem en garantistiller. Forarbejderne til loven nævnte ikke nærmere, hvad der skulle forstås ved betryggende sikkerhed, men udtalte, at lånet skulle være forsvarligt sikret i forhold til låntagers økonomiske formåen 10. Der var, jf. det ovenstående, ikke tale om et absolut låneforbud, men et forbud mod at optage lån såfremt, at det ikke skete på vilkårene i bestemmelsen. I visse tilfælde gjaldt et egentlig forbud, eksempelvis for selskabets revisor jf. ASL , stk Loven fra 1973 blev ændret i , hvor formuleringen af 115 vedrørende aktionærlån blev ændret således, at det ikke længere var muligt at optage lån mod tilstrækkelig sikkerhed. Denne mulighed blev fjernet i såvel anparts- som aktieselskabsloven. Af bemærkningerne til nr. 59 og 60 i LFF nr. 119 fremgår det, at der gennem tiden har været en skiftende holdning til aktionærlånene, og derfor forsøgtes det med ændringen i 1982 at tilpasse bestemmelsen i aktieselskabsloven yderligere. Således fjernede lovgiver muligheden for at optage lån mod sikkerhed i selskabet. Dette skete som følge af en række uheldige udfald i forhold til aktionærlån, hvor aktionærer gennem lånene reelt havde tømt selskabet for kapital. Det fremgår af lovforslaget at lånene blev optaget uden skelen til selskabernes erhvervsmæssige formål, da lånene normalvis ikke var en del af selskabernes vanlige erhvervsområde. Med lovforslaget forbød lovgiver aktionærlån for aktionærer, direktører, anpartshavere samt bestyrelsesmedlemmer i såvel moder- som datterselskabs regi. Men der indførtes ikke på daværende tidspunkt et forbud mod sådanne lån til fordel for ovenstående personers ægtefæller eller andre nærtstående sådan fremgik det af det første udkast til loven LFF nr I det endelig 10 LFF nr. 171, se de specielle bemærkningerne til LFF nr. 171, se de specielle bemærkningerne til Jf. L nr
20 lovforlag og den deraf følgende lov fulgte det, at også ægtefæller og nærtstående var omfattet af bestemmelsen, jf. L nr Lovgiver ønskede at se bestemmelsen an, inden eventuelle yderligere stramninger skulle indføres. Bestemmelsen i 1982 var efter sin formulering kun gældende for personer, der på lånetidspunktet var aktionærer i selskabet 13. Formuleringen af bestemmelsen, som den blev affattet efter ændringen i 1982 blev opretholdt helt frem til den seneste ændring af aktieselskabsloven i , og videre frem til aktieselskabslovens ophør med den nye selskabsreform og deraf følgende lov. Bestemmelserne i anpartsselskabsloven vedrørende lånene blev ligeledes ændret i 1982, jf. L , som det fremgår af noten til L nr Bestemmelsen fremgik på det pågældende tidspunkt af lovens 84, men blev senere flyttet til 49 med forenklingen af anpartsselskabsloven, jf. LFF nr Selskabsreformen 2010 Med selskabsreformen i 2010 blev aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven fusioneret sammen til én samlet lov; selskabsloven (SEL). Denne fastlægger herefter reglerne for kapitalselskaberne. Det er her den centrale bestemmelse vedrørende aktionærlån findes, jf. SEL 210, der fastslår, at aktionærlån er ulovlige og lyder som følger: Et kapitalselskab må ikke direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for kapitalejere eller ledelsen i selskabet, jf. dog Tilsvarende gælder i forhold til kapitalejere eller ledelsen i selskabets moderselskab og i andre virksomheder end moderselskaber, der har 13 LFF nr. 119, se bemærkningerne til de enkelte bestemmelser, til nr. 59 og LBKG nr
21 bestemmende indflydelse over selskabet. 1. pkt. gælder også personer, der er knyttet til en person, som er omfattet af 1. eller 2. pkt. ved ægteskab, ved slægtskab i ret op- eller nedstigende linje, eller som på anden måde står den pågældende særlig nær. Stk. 2. Et kapitalselskab kan dog uanset stk. 1 yde den i stk. 1 nævnte økonomiske bistand, hvis der er tale om selvfinansiering, jf. reglerne i Som det fremgår af lovforslaget for den nye selskabslov, så er bestemmelsen vedrørende aktionærlån tiltænkt, som en videreførelse af de tidligere regler fra aktie- og anpartsselskabslovene, som de blev formuleret i Samtidig slås det også fast, at reglerne alene tidligere har haft national oprindelse og altså ikke er en del af EUlovgivningen. Da det kun er de færreste EU-lande, der har et egentlig forbud mod aktionærlån ansås det, også fra dansk side, for nødvendigt at regulere lidt i den nye lovgivning. Derfor tillades aktionærlån i nogen grad, som det også fremgår af ovenstående bestemmelse, jf. stk. 2. Såfremt reglerne i er overholdt, tillades aktionærlån. Denne adgang til at optage lån i selskabet er indført med udgangspunkt i de restriktionsbestemmelser, som følger af direktiv 2006/68/EF, hvor artikel 23 opstiller en række regler for selvfinansiering. Det er op til ledelsen i selskabet at påse, at disse betingelser er opfyldt i forbindelse med udlån 15. Hvis ikke reglerne er overholdt, eller der på anden måde er tale om et ulovligt aktionærlån, er der lige som med tidligere gældende regler i aktie- og anpartsselskabslovene mulighed for at kræve lånene tilbagebetalt, jf. SEL 215, stk. 1. Delkonklusion Der er sket en udvikling i såvel lovens ordlyd, som lovens omfang. Således var det i perioden fra lovligt at låne penge i eget selskab. I perioden fra LFF nr
22 var det også lovligt, dog var praksis divagerende i forhold til hjemmelen på området. Fra 1952 frem til 1973 blev der indført et delvist forbud mod aktionærlån for ikkebørsnoterede selskaber. Denne begrænsning blev fjernet igen i 1973, hvor lovgiver tillod aktionærlån såfremt, at der blev stillet en betryggende sikkerhed. I 1982 blev reglen igen ændret, her indførtes et strengere forbud mod aktionærlån og det var således ikke længere muligt at optage aktionærlån mod sikkerhed. Denne formulering af bestemmelsen forblev uændret frem til den seneste revidering af lovgivningen i Fra 2010 er bestemmelserne vedrørende aktionærlån igen ændret, som det fremgår af afsnittet ovenfor. Det kan således konkluderes, at der fra 1917 og frem til i dag fra lovgivers side har ønsket at begrænse/forbyde aktionærlån. Dog har det alligevel været muligt i et begrænset omfang at optage aktionærlån. Lovgiver har haft to hensyn, som skulle fungere i samspil, hvor lovgiver skulle varetage såvel den enkelte aktionærs interesse, som selskabets interesse. Der har altså på intet tidspunkt været tale om et absolut forbud mod aktionærlån, men reglerne på området er i højere grad gået mod et sådant, i henhold til at forhindre en nedbrydning af selskabets kapital og overlevelsesmulighed. En undersøgelse foretaget af Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR) i 2011 viser en voldsom udvikling i antallet af ulovlige aktionærlån fra 2006 til 2010, antallet er gået lån til næsten en dobling i antallet på 5 år 16. Efterfølgende har et øget fokus ikke afhjulpet problemet, da der i 2011 og 2012 stadig ses en stigning i antallet af disse lån. Derfor tyder noget på, at lovgivningen i nogen grad i perioden ikke har svaret til den samtidige udvikling i selskabssfæren. Stigningen kunne også være et udtryk for revisorernes øgede opmærksomhed på aktionærlån, som følge af den finansielle krise. Uanset, så er det forståeligt, at lovgiver og især SKAT har haft et ønske om, at indføre beskatning på ulovlige aktionærlån ud fra et fiskalt synspunkt. 16 Se FSR danske revisorer, pressemeddelelser 2012,
23 HVAD ER ET ULOVLIGT AKTIONÆRLÅN? Aktionærlånene opstår typisk jf. L 199 på følgende tre måder: a) ved, at aktionæren enten hæver egentlige pengelån i sit selskab, b) ved, at aktionæren løbende hæver beløb i selskabet til at finansiere sit privatforbrug (mellemregningskonti) eller c) ved, at aktionæren handler med sit selskab det være sig egentlige køb fra selskabet, udstedelse af fordringer eller lignende. Formålet med lovforslaget er at fjerne de skattemæssige incitamenter, der måtte være til at optage et aktionærlån. Det fermgår af lovforslaget, at der ikke skelnes mellem, hvorvidt lånet er lovligt eller ulovligt. Problemstillingen har før været, at aktionærlån optages udelukkende med det formål at finansiere privatforbrug, og SKAT ønsker at beskatte ved lånets optagelse, lovligt eller ej. Lovforslaget vil kun regulere forholdet til en aktionær med bestemmende indflydelse eller med anden nær relation, som er omfattet af LL 2. Dermed kan det konkluderes, at lovforslaget ikke vil ramme alle aktionærlån, da forbuddet i SEL 210 ikke begrænser sig til aktionærer med kvalificeret tilknytning. Lovforslaget omfatter aktionærlån i bredere forstand end SEL 210, idet lovforslaget ikke skelner mellem aktionærlån fra danske selskaber og aktionærlån fra udenlandske selskaber, hvor aktionæren er bosiddende i Danmark. Aktionærlån er som hovedregel ulovlige jf. SEL 210, med undtagelse af reglerne om lovlig selvfinansiering, jf. SEL 206. Der er en række kriterier i selskabsloven, der skal være opfyldt før end lånene til lovlig selvfinansiering kan godkendes. Reglerne følger af SEL og omfatter blandt andet en godkendelse fra bestyrelsens side, samt en række yderligere sikkerhedskriterier, der skal sikre, at de lovlige lån er forsvarlige. Som det fremgår af afsnittet vedrørende den historiske udvikling i selskabslovgivningen, følger disse regler angående selvfinansiering og tilhørende 23
24 sikkerhedsbestemmelser af et EU-direktiv 2006/68/EF. Ønsket, i forbindelse med selskabsreformen i 2010, fra dansk side var at liberalisere selskabslovgivningen, og som følge heraf, gjorde lovgiver det muligt at optage lån i selskabet til selvfinansiering. Kriterierne, som beskrevet ovenfor, er efter lovgivers side også med til at sikre at selvfinansieringen ikke sker til skade for ejerkredsen og der i medfør af dette ikke er noget incitament til at misbruge aktionærlån. I praksis er der ikke domme m.v., der fastlægger præcist, hvornår der er tale om ulovlige eller lovlige aktionærlån. Det eneste praksis, der er på området, går på bødens størrelse for de ulovlige lån. Det må heraf sluttes, at der med lovens udformning klart er fastlagt, hvad der deklaratorisk er et ulovligt aktionærlån. Det har ikke været nødvendigt, at få afklaret præcis hvad der forstås ved et ulovligt aktionærlån. Af domme på området kan nævnes blandt andet TfK hvor Østre Landsret fastlår, hvad størrelsen af bøden for et ulovligt aktionærlån på knapt 5 mio. kr. skulle være. 24
25 ARMSLÆNGDEPRINCIPPET Armslængdeprincippet er et omfattende begreb og kan anskues fra mange vinkler. I henhold til denne opgaves primære fokus skal nedenstående afsnit betragtes som en indledende begrebsafklaring og introduktion til den efterfølgende diskussion af blandt andet armslængdeprincippets anvendelse i forhold til beskatning af aktionærlån, før indførelsen af ligningslovens (LL) 16 E 17. Det er vigtigt med hensyn til armslængdeprincippet at fastslå, at en skatteretlig disposition med et væsentligt motiv om at spare skat ikke gør denne disposition hverken ugyldig eller skatteretlig anfægtelig 18 jf. TfS H. Hermed menes, at en skatteretlig disposition med et væsentligt motiv om at spare skat ikke er anfægteligt så længe der handles på armslængdevilkår. Der tages udgangspunkt i John Maynard Keynes citat: The avoidance of taxes is the only intellectual pursuit that still carries any reward. Med ovenstående citat in mente er det interessant at fastlægge, hvornår der handles på armslængdevilkår og dermed, hvornår en skatteretlig korrektion kan undgås. Selve udtrykket armslængde har sin oprindelse i amerikansk ret 19. Den amerikanske tankegang var at ramme transaktioner, der ikke kan defineres som værende at arm s length. Armslængdeprincippet skal korrigere de transaktioner, der ikke foregår på markedsvilkår. Problemstillingen er mest udbredt ved transfer pricing, men dette vil ikke blive behandlet udtømmende, da transfer pricing overordnet ikke er relevant i 17 For en detaljereret gennemgang af armslængdeprincippet se Erik Werlauff, Selskabsskatteret, 14. udgave, s Erik Werlauff, Selskabsskatteret, 14. udgave, s Jan Pedersen, Skatteudnyttelse, s. 322 ff. 25
Salg af ejendom fra selskab til aktionær Aktionærlån - Udlodningsbeskatning af sædvanlig prioritetsgæld - SKM SR.
- 1 Salg af ejendom fra selskab til aktionær Aktionærlån - Udlodningsbeskatning af sædvanlig prioritetsgæld - SKM2013.113.SR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet antog i sagen SKM2013.113.SR,
Læs mereEksempler på kapitalejerlån selskabs- og skatteretligt. Seniorkonsulent, cand.merc.aud., ph.d. Jesper Seehausen
Eksempler på kapitalejerlån selskabs- og skatteretligt Seniorkonsulent, cand.merc.aud., ph.d. Jesper Seehausen Indholdet af hæftet Generelt om eksemplerne - Selskabsretligt - Skatteretligt - Oversigt over
Læs mereYdelse af økonomisk bistand
Selskabsret Kapitalselskaber v/advokat Nicholas Liebach Ydelse af økonomisk bistand (aktionærlån/selvfinansiering) Lektion 8 WWW.PLESNER.COM Dagens program Ydelse af økonomisk bistand Økonomisk bistand/aktionærlån
Læs mereSkattepligtige aktionærlån Ligningslovens 16 E. Kontorchef Jesper Wang-Holm SKAT, Jura
Skattepligtige aktionærlån Ligningslovens 16 E Kontorchef Jesper Wang-Holm SKAT, Jura Dagsorden Formål Reglen i hovedtræk Selskabsretten - aktionærlån Undtagelsen for lån ydet som led i en sædvanlig forretningsmæssig
Læs mereBeskatning af aktionærlån
- 1 Beskatning af aktionærlån Hvornår foreligger der en sædvanlig forretningsmæssig disposition? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog sidste efterår skærpede beskatningsregler
Læs merePas på med lån til selskabets ejere og ledelsesmedlemmer
Nicolai Thorsted Partner Lasse Dehn-Baltzer Advokat Sanne Camilla Jensen Advokat Pas på med lån til selskabets ejere og ledelsesmedlemmer Ved lån af kontanter fra et selskab til dets ejere eller til medlemmer
Læs mereTil Folketinget - Skatteudvalget
Skatteudvalget 2011-12 L 199 Bilag 11 Offentligt J.nr. 12-0173763 Dato:30. august 2012 Til Folketinget - Skatteudvalget L 199 - Forslag til lov om ændring af ligningsloven, kursgevinstloven, skattekontrolloven
Læs mereArtikler. Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning
1304 Artikler 205 Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning Af Karsten Gianelli, Senior Counsel, CORIT Advisory P/S 1. Indledning Med vedtagelsen af L 199A den 13/9 2012 gennemførte
Læs mereSkatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt
Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt J.nr. 2009-511-0038 Dato: 25. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre
Læs mereAf advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk
- 1 Transfer Pricing forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens 3 B ligningslovens 2 - SKM2012.92.HR, jf. tidligere TfS 2010, 452 ØL Af advokat (L) og advokat
Læs mereAKTIONÆRLÅN. v/ Jan-Christian Nilsen - chefkonsulent i Erhvervsstyrelsen
AKTIONÆRLÅN v/ Jan-Christian Nilsen - chefkonsulent i Erhvervsstyrelsen Historisk tilbageblik Skiftende holdninger til aktionærlån Lovligt til 1982 mod betryggende sikkerhed Forbud fra 1982 Kontrol af
Læs mereTil Folketinget Skatteudvalget
Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2018-19 L 28, L 28 A, L 28 B Offentligt 12. december 2018 J.nr. 2017-1461 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 28 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven,
Læs mereRentekildeskat pligt til rentekildeskat uden fradrag for renteudgiften - ordlyds- og formålsfortolkning - SKM ØLR
- 1 Rentekildeskat pligt til rentekildeskat uden fradrag for renteudgiften - ordlyds- og formålsfortolkning - SKM2012.469.ØLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Et flertal i Østre Landsret
Læs mereTil Folketinget - Skatteudvalget
Skatteudvalget 2011-12 L 199 Bilag 14 Offentligt J.nr. 12-0173763 Dato:30. august 2012 Til Folketinget - Skatteudvalget L 199 - Forslag til lov om ændring af ligningsloven, kursgevinstloven, skattekontrolloven
Læs mereL Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning
J.nr. 2009-511-0038 Dato: 15. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Harmonisering af selskabers aktie- og
Læs mereFolketingets Skatteudvalg
Skatteudvalget L 78 - Bilag 13 Offentligt J.nr. 2005-511-0048 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg L 78 Forslag til Lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven).
Læs mereArbejdsgruppen består af repræsentanter fra Skatteudvalget (SU), Revisionsteknisk Udvalg (REVU), Regnskabsteknisk Udvalg (REGU) og sekretariatet.
Ulovlige lån til hovedaktionærer Arbejdsgruppen En tværgående arbejdsgruppe under FSR danske revisorer har drøftet nogle af de regnskabs- og revisionsmæssige udfordringer, der følger af de ændrede skatteregler
Læs mereKAPITALEJERLÅN EN SELSKABS- OG SKATTERETLIG ANALYSE. Afleveringsdato: 11. maj 2015. Simon Fruensgaard
KAPITALEJERLÅN EN SELSKABS- OG SKATTERETLIG ANALYSE Afleveringsdato: 11. maj 2015 Simon Fruensgaard INDHOLD 1 Indledning, problemformulering samt model- og metodevalg... 4 1.1 Indledning... 4 1.2 Problemformulering...
Læs mereTil Folketinget Skatteudvalget
20. april 2018 J.nr. 2018-656. Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af fusionsskatteloven (Beskatning
Læs mereTil Folketinget - Skatteudvalget
Skatteudvalget 2011-12 L 199 Bilag 21 Offentligt J.nr. 12-0173763 Dato: 02-09-12 Til Folketinget - Skatteudvalget L 199 - Forslag til lov om ændring af ligningsloven, kursgevinstloven, skattekontrolloven
Læs mereLov om ændring af ligningsloven, kursgevinstloven, skattekontrolloven og kildeskatteloven
LOV nr 926 af 18/09/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 11. juni 2019 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 12-0173763 Senere ændringer til forskriften LBK nr 405 af 22/04/2013 LBK
Læs mereSkatteudvalget L Bilag 24 Offentligt
Skatteudvalget L 110 - Bilag 24 Offentligt J.nr. 2006-411-0064 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget L 110- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven, aktieavancebeskatningsloven, fusionsskatteloven
Læs mereHøring over udkast til forslag til ny aktieavancebeskatningslov og følgeforslag hertil.
Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 FAX 33 36 97 50 DATO: 02-12-2005 J.NR.: 04-013702-05-2227 REF.: spi/kfe Høring over udkast
Læs mere19. maj 2017 FM 2017/145. Ændringsforslag. til
19. maj 2017 FM 2017/145 Ændringsforslag til Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx 2017 om ændring af Landstingslov nr. 12 af 2. november 2006 om indkomstskat. Fremsat af Naalakkersuisut til 3. behandlingen.
Læs mereAktionærlån aktuel praksis
- 1 06.11.2014-12 (20140318) Aktionærlån Aktionærlån aktuel praksis Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) SKAT har i begyndelsen af 2014 valgt at offentliggøre flere, forskelligartede afgørelser
Læs mereSkatteudvalget 2012-13 L 10 Bilag 25 Offentligt
Skatteudvalget 2012-13 L 10 Bilag 25 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K 10. december 2012 Vedrørende L 10 - Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven og selskabsskatteloven
Læs mereForlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens
- 1 Forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens 3 B SKM2012.221.HR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret tilkendegav ved en dom af 23/3 2012,
Læs mereÆndring af fusionsskatteloven (Beskatning af løbende indtægter ved grænseoverskridende omstruktureringer)
Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 20. april 2018 Ændring af fusionsskatteloven (Beskatning af løbende indtægter ved grænseoverskridende omstruktureringer) Skatteministeriet har
Læs mereSkatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt
Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91
Læs mereKapitalejerlån & Selvfinansiering
Martin Chr. Kruhl & Ole B. Sørensen Kapitalejerlån & Selvfinansiering Selskabsretligt, regnskabsretligt, erstatningsretligt, strafferetligt og skatteretligt Forord......................................................
Læs mereUdkast til styresignal om aktionærlån H189-14
SKAT Østbanegade 123 2100 København Ø 4. september 2014 Udkast til styresignal om aktionærlån H189-14 SKAT har d. 13. august 2014 fremsendt ovennævnte udkast til FSR-danske revisorer med anmodning om bemærkninger.
Læs mereSkatteudvalget L 194 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 L 194 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt 22. maj 2017 J.nr. 2017-531 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 194 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Kvalifikation
Læs mereRentekildeskat - SKM HR, jf. tidligere SKM ØLR. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V.
- 1 Rentekildeskat - SKM2013.4.HR, jf. tidligere SKM2012.469.ØLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret tiltrådte ved en dom ref. i SKM2013.4.HR, men med ændrede præmisser, at et dansk
Læs mereEuropaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt
Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. januar 2005 Under henvisning til Europaudvalgets
Læs mereErhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget L 23 Bilag 5 Offentligt TEKNISK GENNEMGANG AF L23 - SELSKABSLOVEN OG ÅRSREGNSKABSLOVEN
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 L 23 Bilag 5 Offentligt TEKNISK GENNEMGANG AF L23 - SELSKABSLOVEN OG ÅRSREGNSKABSLOVEN BAGGRUND FOR FORBUDDET MOD KAPITALEJERLÅN Det er forbudt for kapitalselskaber
Læs mereKontrol i skatteretten Med særligt henblik på fælles aftale om udøvelse om bestemmende indflydelse. Danmarks Skatteadvokater 19.
Kontrol i skatteretten Med særligt henblik på fælles aftale om udøvelse om bestemmende indflydelse Danmarks Skatteadvokater 19. Maj 2017 Overblik Det skattemæssige kontrolbegreb i dansk ret er vidt forgrenet,
Læs mereKontrol i skatteretten Med særligt henblik på fælles aftale om udøvelse om bestemmende indflydelse
Kontrol i skatteretten Med særligt henblik på fælles aftale om udøvelse om bestemmende indflydelse Danmarks Skatteadvokater 19. Maj 2017 Overblik Det skattemæssige kontrolbegreb i dansk ret er vidt forgrenet,
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 2. behandlingen af ovennævnte lovforslag.
Skatteudvalget 2011-12 L 29 Bilag 8 Offentligt J.nr. 2011-411-0043 Dato: 12-12-2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 29 Forslag til lov om ændring af ligningsloven (Skattekreditter for forsknings- og
Læs mereSelskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder
Selskabsreformen særlige regler for finansielle virksomheder Lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) 1 trådte for hoveddelens vedkommende i kraft den 1. marts 2010. Den resterende del af loven
Læs mereDe nye holdingregler
www.pwc.dk De nye holdingregler Dansk Skattevidenskabelig Forening Susanne Nørgaard og Steff Fløe Pedersen Revision. Skat. Rådgivning. Agenda 1 Værn mod omgåelse af udbyttebeskatning 1 2 Nye værn indført
Læs mereSkatteministeriet J.nr Den
Skatteudvalget (2. samling) L 121 - Svar på Spørgsmål 128 Offentligt Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 121- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og
Læs mereKursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR
Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen Højesteret fandt ved en dom af 6/6 2012, at skattemyndighederne
Læs mereOverordnede bemærkninger. Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 6 Offentligt (03) Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K
Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 6 Offentligt (03) Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K 27. februar 2014 L 81 - Forslag til lov om ændring af fusionsskatteloven, selskabsskatteloven,
Læs mereL 213- Forslag til Lov om ændring af selskabsskattelovens og forskellige andre skattelove (CFC-beskatning og indgreb mod kapitalfonde m.v.).
Skatteudvalget L 213 - Svar på Spørgsmål 67 Offentligt J.nr. 2007-411-0081 Dato: 15. maj 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 213- Forslag til Lov om ændring af selskabsskattelovens og forskellige andre
Læs mereSkatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den
Skatteudvalget L 121 - O Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 121- Forslag til Lov om af selskabsskatteloven og andre skattelove. (Nedsættelse af selskabsskatten og
Læs mere16. august 2007 EM 2007/33. Forslag til: Landstingslov nr. xx. af xx. xxxx 2007 om ændring af landstingslov om indkomstskat
16. august 2007 EM 2007/33 Forslag til: Landstingslov nr. xx. af xx. xxxx 2007 om ændring af landstingslov om indkomstskat (Ophævelse af sambeskatning for samlevende ægtefæller, samt indførelse af regler
Læs mereTil Folketinget Skatteudvalget
Skatteudvalget 2018-19 L 27 Bilag 2 Offentligt 12. november 2018 J.nr. 2018-2528. Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende
Læs mereHvis ovenstående besvares bekræftende bedes det oplyst, om betingelsen om, at transaktionerne:
Skatteudvalget 2018-19 L 28 Bilag 9 Offentligt I
Læs mereForslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og lov om ændring af selskabsskatteloven, fusionsskatteloven og forskellige andre love
Lovforslag nr. L 55 Folketinget 2009-10 Fremsat den 4. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og lov om ændring af selskabsskatteloven,
Læs mereFolketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K. 13. maj L 202 Supplerende spørgsmål
Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91 Telefax nr. 33 11 09 13 e-mail: fsr@fsr.dk
Læs mereMinisterialtidende. 2010 Udgivet den 22. september 2010. Vejledning om godkendelse af erhvervelse eller forøgelse af kvalificerede andele
Ministerialtidende 2010 Udgivet den 22. september 2010 20. september 2010. Nr. 81. Vejledning om godkendelse af erhvervelse eller forøgelse af kvalificerede andele 1. Indledning Vejledning om godkendelse
Læs mereUndtaget er også låntagning og opnåelse af kredit, når dette opstår som et led i almindelig samhandel mellem et selskab, og dets hovedaktionær.
RSM plus er Danmarks 7. største revisions- og rådgivningsvirksomhed med egen IT- og skatteafdeling. RSM plus beskæftiger mere end 200 medarbejdere fordelt på 8 kontorer, og er et selvstændigt medlem af
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012
HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 Sag 157/2012 (1. afdeling) PanEuropean (Colmar) ApS (advokat Jakob Krogsøe) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Kim Lundgaard Hansen)
Læs mereVEJLEDNING OM. Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen. December 2013
VEJLEDNING OM Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen December 2013 Denne vejledning er opdateret generelt efter evalueringen af selskabsloven og bekendtgørelse om delvis ikrafttræden af
Læs mereHøringssvar vedrørende styresignal om ændring af praksis vedrørende den skattemæssige behandling af værdipapirfonde
H Ø R I N G Høringssvar vedrørende styresignal om ændring af praksis vedrørende den skattemæssige behandling af værdipapirfonde Finansrådet har følgende bemærkninger til SKATs udkast til styresignal om
Læs mereNiels Winther-Sørensen Martin Poulsen
www.pwc.dk Justering af erhvervsbeskatning og tilpasning i forhold til EUretten m.v. Lovforslag (høringsudkast af 5. oktober 2015) Niels Winther-Sørensen Martin Poulsen ID: 10827557 Revision. Skat. Rådgivning.
Læs mereSelvfinansiering i selskaber
Selvfinansiering i selskaber Med vedtagelsen af den nye selskabslov i 2009 blev der indført nye bestemmelser, der giver et selskab mulighed for at foretage selvfinansiering. Selvfinansiering har i den
Læs mereBilag til indlæg 30. oktober 2014 for Foreningen af Danske Insolvensadvokater
Dato 29. oktober 2014 J.nr. 6020324-248228 Bilag til indlæg 30. oktober 2014 for Foreningen af Danske Insolvensadvokater UDVALGTE SKATTEREGLER Selskabsskatteloven 12 A Selskabsskatteloven 31 Personskatteloven
Læs mereSkatteudvalget L 27 Bilag 8 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 L 27 Bilag 8 Offentligt 7. december 2016 J.nr. 15-2962964 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 27 - Forslag til lov om ændring af fondsbeskatningsloven, ligningsloven og skattekontrolloven
Læs mereHøringssvar til forslag til lov om ændring af selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, lov om erhvervsdrivende fonde og forskellige
Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø København, den 16. november 2015 Høringssvar til forslag til lov om ændring af selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder,
Læs mereSkat ved aktionærlån og andre aftaler mellem selskab og aktionær
- 1 Skat ved aktionærlån og andre aftaler mellem selskab og aktionær Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Selskab og hovedaktionær er to forskellige enheder. Både i det civile liv og i skatteretten
Læs mereSelskabsdagen 2016 Ny selskabsret
Selskabsdagen 2016 Ny selskabsret Thomas Gjøl-Trønning, Partner 2 Udvalgte emner Forøget offentlighed for selskaber Strengere krav til registrering i Det Offentlige Ejerregister Kommanditselskabers registrering
Læs mereSvar: [INDLEDNING] Tak for invitationen til dette samråd og tak for ordet.
Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 248 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 2. maj 2011 Talepapir til åbent samråd i ERU alm. del den 3. maj 2011 Samrådsspørgsmål AC af 6. april 2011 stillet af Orla
Læs mereSelskabsretlig Håndbog u-/lovligt kapitaludtræk i A/S og ApS
Nils Kjellegaard Jensen Selskabsretlig Håndbog u-/lovligt kapitaludtræk i A/S og ApS Nyt Juridisk Forlag Forord 11 Kapitel 1. Former for lovlig uddeling af selskabsmidler 13 Kapitel 2. Ulovlig/maskeret
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien
Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster
Læs mereTil Folketinget Skatteudvalget
Skatteudvalget 2017-18 L 237 A endeligt svar på spørgsmål 40 Offentligt 27. august 2018 J.nr. 2018-1675 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 237 A - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven
Læs mereEjeraftaler mellem selskabsdeltagere
- 1 Ejeraftaler mellem selskabsdeltagere Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med de nye regler for aktieselskaber og anpartsselskaber, der trådte i kraft den 1. marts 2010, er der indført nogle
Læs mereSkatteudvalget 2008-09 L 23 Bilag 4 Offentligt
Skatteudvalget 2008-09 L 23 Bilag 4 Offentligt Stine Hindsgaul Hansen Fuldmægtig Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Sendt pr. e-mail til sh@skm.dk med cc til jlv@skm.dk og pskerh@skm.dk.
Læs mereGrænseoverskridende fusioner
Dansk Skattevidenskabelig Forening Grænseoverskridende fusioner v/senior Manager Vicki From Jørgensen 21. november 2011 Præsentation 1. Indledning 2. Den historiske udvikling 3. Skattepligtige og skattefrie
Læs mereOmgørelse lagt klart frem Vestre Landsrets dom af 7. juli 2009, V.L. B
1 Omgørelse lagt klart frem Vestre Landsrets dom af 7. juli 2009, V.L. B-0846-08 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret har i en sag om udlodning af datterselskabsudbytte taget
Læs mereRegelanvendelse. Holdingselskaber
UDKAST Bekendtgørelse om landinspektørselskaber I medfør af 4 a, stk. 7 og 8, og 8, stk. 3 og 4, i lov om landinspektørvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. xx af xx xxxx 2012, samt 8, stk. 6, i lovbekendtgørelse
Læs mereTil Folketinget Skatteudvalget
Skatteudvalget 2018-19 L 114 Bilag 9 Offentligt 16. januar 2019 J.nr. 2017-5308 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 114 - Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kildeskatteloven,
Læs mereAKTIONÆRLÅN OG BESKATNING
Dato Sekr. Advokat Dir. tlf. E-mail 13. maj 2013 Ulla S. Kristensen Bent Ramskov 88 91 92 55 usk@dahllaw.dk AKTIONÆRLÅN OG BESKATNING 1 FORMÅL OG BAGGRUND 1.1 Skattereformaftalen Den 22. juni 2012 indgik
Læs mereSkatteudvalget L 10 Bilag 8 Offentligt. Skatteudvalg den 28. november 2012
Skatteudvalget 2012-13 L 10 Bilag 8 Offentligt L 10 teknisk gennemgang i Folketingets Skatteudvalg den 28. november 2012 Lovforslaget indeholder 3 elementer: 1. Omgåelse af udbyttebeskatning 2. Gennemstrømningsselskaber
Læs mereSkatteudvalget L Svar på Spørgsmål 5 Offentligt. Til Folketinget - Skatteudvalget
Skatteudvalget L 110 - Svar på Spørgsmål 5 Offentligt J.nr. 2006-411-0064 Dato: 23. februar 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 110 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven, aktieavancebeskatningsloven,
Læs mereVirksomhedsskatteordningen udlån til hovedaktionærselskab SKM2014.129
- 1 06.11.2014-08 (20140218) VSO udlån Virksomhedsskatteordningen udlån til hovedaktionærselskab SKM2014.129 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet fandt ved et bindende svar ref. i
Læs mereL 116- Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, selskabsskatteloven og andre skattelove (Justering af erhvervsbeskatningen).
Skatteudvalget L 116 - Bilag 9 Offentligt J.nr. 2005-411-0057 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget L 116- Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, selskabsskatteloven og andre skattelove (Justering
Læs mereRekonstruktion anskaffelsessum for aktier overkurs ved kapitalindskud SKM2010.471.BR, jf. tidligere TfS 2008, 575 LSR.
-1 - Rekonstruktion anskaffelsessum for aktier overkurs ved kapitalindskud SKM2010.471.BR, jf. tidligere TfS 2008, 575 LSR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ved en byretsdom af 11/6 2010
Læs mereSkatteudvalget L 123 Bilag 15 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 L 123 Bilag 15 Offentligt 17. maj 2016 J.nr. 15-1386553 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges supplerende høringsskema samt de modtagne supplerende høringssvar
Læs mereSkatteudvalget L 123 endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 L 123 endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt 17. maj 2016 J.nr. 15-1386553 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 123 - Lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber
Læs mereErhvervsstyrelsen Langelinie Allé København Ø Att.: Chefkonsulent Søren Nue Clausen. Pr
Erhvervsstyrelsen Langelinie Allé 17 2100 København Ø Att.: Chefkonsulent Søren Nue Clausen Pr. e-mail: selskabsloven2016@erst.dk 17. august 2016 Høringssvar vedrørende udkast til ændring af selskabsloven
Læs mereSpaltning - ophørsspaltning - pengetankreglen
TfS 2008, 76 SR Emne: Spaltning - ophørsspaltning - pengetankreglen Resume: Skatterådet bekræftede, at den påtænkte spaltning af A ApS - som er et pengetankselskab - opfylder betingelserne om skattefri
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget
Skatteudvalget L 116 - Bilag 8 Offentligt J.nr. 2005-411-0057 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget L 116 - Forslag til lov om ændring af ligningsloven, selskabsskatteloven og andre skattelove (Justering
Læs mereInvesteringsforeninger
Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K E-mail: js@skat.dk 23. september 2011 mbl (X:\Faglig\HORSVAR\2011\H080-11.doc) Høring over lovforslag om enklere beskatning af udlodninger fra
Læs mereForslag. Lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Frankrig og Spanien
2007/2 LSF 13 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2007-611-0004 Fremsat den 28. november 2007 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag
Læs mereLovforslag om bedre vilkår for opsparing. for opsparing i investeringsinstitutter og for tiltrækning af kapital til danske investeringsinstitutter.
Skatteudvalget 2018-19 L 114 Bilag 3 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Lovforslag om bedre vilkår for opsparing i investeringsinstitutter og for tiltrækning af kapital til danske investeringsinstitutter
Læs mere2008/1 LSF 125 (Gældende) Udskriftsdato: 1. september Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag.
2008/1 LSF 125 (Gældende) Udskriftsdato: 1. september 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2009-611-0043 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen)
Læs mereBeskatning af aktionærlån. En analyse og vurdering af de skatteretlige og selskabsretlige udfordringer ved indførsel af LL 16 E.
Aarhus Universitet - Business and Social Sciences Juridisk Institut - Cand. Merc. Aud. Kandidatafhandling Afleveringsdato: 1. november 2013 Beskatning af aktionærlån En analyse og vurdering af de skatteretlige
Læs mereEuropaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 3. december 2004 Til underretning for
Læs mereAf advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk
- 1 Sambeskatning med tyske selskaber - aftale om organschaft - overskudsoverførsel og underskudsdækning mellem koncernselskaber efter tyske skatteregler - tilskudsbeskatning efter danske regler - Højesterets
Læs mereTil Folketinget - Skatteudvalget
Skatteudvalget 2012-13 L 10 Bilag 27 Offentligt J.nr. 11-0296888 Dato: 13-12-2012 Til Folketinget - Skatteudvalget L 10 - Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven og selskabsskatteloven (Omgåelse
Læs mereSkatteudvalget L 194 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 L 194 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt investeringsafkast, men derimod om resultatandel i en erhvervsvirksomhed, jf. ovenfor. Side 2 Det må antages, at det er den pågældendes
Læs mereFraflytning sikkerhedsstillelse - betryggende sikkerhed - sikkerhed for avanceskat og udbytteskat vedrørende unoterede anparter - SKM SANST.
- 1 Fraflytning sikkerhedsstillelse - betryggende sikkerhed - sikkerhed for avanceskat og udbytteskat vedrørende unoterede anparter - SKM2016.191.SANST. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteankestyrelsen
Læs mereLikvidationsprovenu - uafhentet provenu - båndlagt kapital uden aktuel kapitalejer - SKM SR
- 1 Likvidationsprovenu - uafhentet provenu - båndlagt kapital uden aktuel kapitalejer - SKM2015.637.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet fandt ved et bindende svar af 22/9 2015,
Læs mereHasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget
Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Kontakt Karina Hejlesen Jensen T: 3945 3276 E: khe@pwc.dk Jørgen Rønning Pedersen T: 8932 5577 E: jrp@pwc.dk Søren Bech T: 3945 3343 E: sbc@pwc.dk
Læs mereOvenstående udkast giver Finansrådet anledning til følgende bemærkninger:
Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K js@skat.dk Deres j.nr. 12-0181424 og 12-0173537 Høringssvar Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven
Læs mereK e n d e l s e: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har oplyst, at B har været beskikket som statsautoriseret revisor siden den 6. februar 1978.
Den 5. juli 2010 blev i sag nr. 38/2009 A mod Statsautoriseret revisor B afsagt følgende K e n d e l s e: Ved skrivelse af 7. juli 2009 har A klaget over statsautoriseret revisor B. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
Læs mereSammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber. 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler
15. september 2009 /adf/che Sag Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler Kapitel 1 - Indledende bestemmelser. Kapitlet indeholder en
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget
Skatteudvalget 2010-11 L 84 Bilag 31 Offentligt J.nr. 2010-511-0045 Dato: 11. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 84 Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven
Læs mere