Gedehullet og Rutsjebanen Bjergsted Bakker
|
|
|
- Jørgen Olesen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 år Vi har passet på fremtiden siden Gedehullet og Rutsjebanen Bjergsted Bakker Carsten Clausen og Hans Guldager Christiansen Maj 2011
2 Geddehullet Gedehullet Danmarks topografiske kort : Den nordligste del af Bjergsted Bakker, Kalundborg Kommune, kaldes Gedehullet, se placeringen på kortet herover. Bjergsted Bakker er fredet ved kendelse af 2001, afsagt af Naturklagenævnet. Området ejes af Henrik Schrøder, Astrup Gods. Formålet med denne rapport er at gøre rede for, hvilke arter, der vokser på arealet benævnt Gedehullet. Vi har besøgt Gedehullet jævnligt gennem sommer og efterår 2010 og gennem foråret Især har Carsten Clausen besøgt området hyppigt, dvs. ca. ugentligt. Gedehullet er et kuperet overdrev med en gammel grusgrav i den sydlige ende. Der findes en del opvækst af krat og enkeltstående træer, og store dele af bakken ved Gedehullet er præget af, at vegetationen ikke græsses eller slås, så vegetationen er græsrig. Mod nordøst findes et større areal med Stor Nælde og anden høj vegetation. Grusgravens sider består i sandede skrænter, og især på siderne, der vender mod syd og vest, findes en fin og lav, varmekrævende flora, se eksempler på næste side. Der findes ganske mange forskellige arter i Gedehullet, og floralisten på side 5 og fremefter viser, at vi har registreret mere end 130 arter af planter. De fleste arter er dog ganske almindelige.
3 Planter fra den sandede, vestvendte skrænt i grusgraven. Fra venstre: Mark-Frytle (de små brune blomsterstande), Knold-Ranunkel og den ualmindelige Stivhåret Kalkkarse. Artslisten viser, at der er indikatorarter for overdrev som Alm. Pimpinelle og Fåre-Svingel og gode overdrevsarter som: Alm. og Stor Knopurt, Alm. Kællingetand, Bidende Stenurt, Blåhat, Bredbladet og Smalbladet Timian, Gul Snerre, Hulkravet Kodriver, Håret Høgeurt, Knold-Rottehale, Kornet Stenbræk, Mark-Krageklo, Knold-Ranunkel, Rundbælg, Stivhåret Kalkkarse og Vellugtende Gulaks. Men overdrevet er også præget af store græsser og af den store bevoksning af Stor Nælde mod nordøst samt af små krat, pga. den manglende afgræsning. Der er ingen rødlistede arter på denne del af Bjergsted Bakker. Det skal dog nævnes, at der i 1983 fandtes Vellugtende Skabiose (HGC) på den nordlige del af skråningen i Gedehullet på den del af bakken, som i dag er bortgravet pga. vejomlægning. De mange plantearter giver mulighed for et rigt dyreliv, f.eks. mange forskellige slags sommerfugle, hvilket Bjergsted Bakker er ganske kendt for. Floralisten viser, at der stadig er mange interessante arter til stede, som kræver en næringsfattig natur. Men generelt er Gedehullet præget af en næringsrig vegetation. Græsning eller slåning samt bortrivning af det slåede materiale vil udpine de næringskrævende arter og gavne de nøjsomme arter. Begge dele vil give flere blomster og mindre græs.
4 Kornet Stenbræk, en tidlig forårsart, som har svært ved at klare sig i høj vegetation. En småart af Mælkebøtte, som kræver næringsfattige kår og ikke tåler konkurrence fra høje græsser.
5 Floraliste fra Gedehullet: Urter: Aften-Pragtstjerne Ager-Padderok Ager-Snerle Ager-Tidsel Akeleje Alm. Agermåne Alm. Brandbæger Alm. Brunelle Alm. Fuglegræs Alm. Gyldenris Alm. Hundegræs Alm. Mangeløv Alm. Mjødurt Alm. Knopurt Alm. Kongepen Alm. Kællingetand Alm. Pimpinelle Alm. Rajgræs Alm. Røllike Alm. Syre Bakke-Forglemmigej Bakke-Svingel Bellis Bidende Ranunkel Bidende Stenurt Bitter Bakkestjerne Blød Storkenæb Blæresmelde Blågrøn Løvefod Blåhat Bredbladet Timian Bugtet Kløver Burre sp. Burre-Snerre Bynke-Ambrosie Cikorie Draphavre Dusk-Syre Eng-Brandbæger Eng-Gedeskæg Ensidig Klokke Erantis Feber-Nellikerod Fløjlsgræs Følfod Fåre-Svingel Glat Dueurt Græsbladet Fladstjerne Gul Evighedsblomst Gul Kløver Gul Snerre Gærde-Valmue Gåsemad Hare-Kløver Hvas Randfrø Hvid Kløver Hvid Snerre Hvid x Gul Snerre Hvid Stenkløver Hulkravet Kodriver Hulsvøb Humle-Sneglebælg Hvid Okseøje Håret Høgeurt Kanadisk Bakkestjerne Kantet Perikon Knold-Ranunkel Knold-Rottehale Kornet Stenbræk Kost-Fuglemælk Korsknap Kruset Tidsel Kæmpe-Natlys Lancet-Vejbred Lav Ranunkel Lugtløs Kamille Løgkarse Læge-Oksetunge Mark-Bynke Mark-Frytle Mark-Forglemmigej Mark-Krageklo Marts-Viol Mælkebøtte (Sect. Erythrosperma?) Mælkebøtte (Sect. Ruderalia) Mørk Kongelys Pastinak Prikbladet Perikon Påskelilje Rank Vejsennep Rejnfan Rundbælg Rød Kløver Rød Svingel Rød Tvetand
6 Urter fortsat: Rødknæ Sct. Hansurt Segl-Sneglebælg Skov-Jordbær Skovvalmue Skvalderkål Slangehoved Smalbladet Timian Smalbladet Vikke Småkronet Gedeskæg Spidskapslet Star Stinkende Storkenæb Stivhåret Kalkkarse Storblomstret Hønsetarm Stor Knopurt Stor Nælde Sølv-Potentil Tofrøet Vikke Tveskægget Ærenpris Uldbladet Kongelys Vedbend-Ærenpris Vellugtende Gulaks Vild Gulerod Vild Kørvel Vintergæk Træer og buske: Alm. Røn Benved Brombær ssp. Cotoneaster praecox Engriflet Hvidtjørn Fugle-Kirsebær Grå-Pil Gyvel Hindbær Kaprifolie Lonicera henryi (Stedsegrøn Kaprifolie) Mirabel Rose sp. (nok Hunde-Rose) Selje-Røn Skov-Elm Slåen Snebær Syren Vild Æble Vorte-Birk Svampe: Snehvid Vokshat Stinksvamp Vårmuseron Dyr: Dagpåfugleøje Græsrandøje Gul Engmyre (20-30 tuer/boer). Guldhale ( ) Hvepseedderkop ( ) Mark-firben Nældens Takvinge Pimpinellekøllesværmer Stor Bredpande
7 Rutsjebanen Rutsjebanen Rutsjebanen Rutsjebanen er en fin sandet skrænt (overdrev) med mange gode arter, som herfra kan brede sig ud i området, hvis der bliver mere overdrev og mindre skov og krat på Bjergsted Bakker. Bl. a. er Due-Skabiose og Tjærenellike tidligere angivet fra Bjergsted Bakker, og de findes altså endnu på Rutsjebanen. Tjærenellike findes kun i ganske få eksemplarer helt foroven på den mindre skrænt lige til højre for den større skrænt, hvor de står lige i kanten af krattet. Der er et stort behov for fjernelse af slåen mv. på Rutsjebaneskrænten.
8 Floraliste: Urter: Aften-Pragtstjerne Ager-Snerle Ager-Tidsel Ager-Vejbred Alm. Agermåne Alm. Guldstjerne Alm. Gyldenris Alm. Hundegræs Alm. Knopurt Alm. Mangeløv Alm. Mjødurt Alm. Pimpinelle Alm. Røllike Asparges Bakke-Forglemmigej Bidende Stenurt Bitter Bakkestjerne Blåmunke Bredbladet Timian Burre-Snerre Draphavre Due-Skabiose (ca 50 stk) Feber-Nellikerod Grå-Bynke Gul Kløver Gul Snerre Gærde-Valmue Humle-Sneglebælg Hvid Kløver Hvas Randfrø Hvid Snerre Håret Høgeurt Håret Viol (check) Knoldet Mjødurt Knold-Ranunkel Korsknap Kruset Tidsel Krybende Potentil Lancet-Vejbred Læge-Oksetunge Mark-Bynke Mark-Krageklo Marts-Viol Musse-Vikke Nælde-Klokke Prikbladet Perikon Rejnfan Skov-Fladbælg Skov-Galtetand Skov-Hanekro Skov-Jordbær Smalbladet Vikke Stinkende Storkenæb Stivhåret Kalkkarse Stor Fladstjerne Stor Knopurt Stor Nælde Sød Astragel Sølv-Potentil Tjærenellike Tofrøet Vikke Tveskægget Ærenpris Tårnurt (Mindst 2 stk.) Vild Gulerod Vild Kørvel Vinge-Pileurt Vintergæk Vorterod Vår-Gæslingeblomst Træer og buske: Alm. Hvidtjørn Ask Benved Brombær ssp. Engriflet Hvidtjørn Korbær Mirabel Skov-Elm Slåen Stikkelsbær Dyr Det hvide C Indikatorarter for overdrev: Alm. Gyldenris, Knoldet Mjødurt og Alm. Pimpinelle. Gode overdrevsarter: Alm. og Stor Knopurt, Bidende Stenurt, Blåmunke, Bredbladet Timian, Håret Høgeurt, Knold-Ranunkel, Stivhåret Kalkkarse og Tjærenellike. Rødlistede arter: Due-Skabiose er regionalt rødlistet som sjælden (V).
Floraen på Bøgebjerg Carsten Clausen og Hans Guldager Christiansen 2015
Floraen på Bøgebjerg Landskabet mellem Ubberup Højskole og Valgmenighedskirken. Toppen af Bøgebjerg er skjult af træer og buske, th. anes lidt af Ubberup Stenstrøning, et fredet område med bl.a. Kødfarvet-
Floraen på et stykke af Tissøs nordlige bred
Floraen på et stykke af Tissøs nordlige bred Tissø, søbredden med bl.a. Pil. Foto: CC Carsten Clausen og Hans Guldager Christiansen 2015 1 Indledning Vi har besøgt Tissøs nordlige bred mange gange fra
Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev)
Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Til landmænd og deres konsulenter. Af naturkonsulent Anna Bodil Hald Natur & Landbrug, www.natlan.dk Hvor findes den højeste og den laveste naturkvalitet
Floraen ved Fugledegård, Tissø. Foto: Lena Thulstrup Jensen
Floraen ved Fugledegård, Tissø Foto: Lena Thulstrup Jensen Carsten Clausen og Hans Guldager Christiansen 2012 1 Fugledegårds beliggenhed ved Tissø. Midt på den vestlige bred af Sjællands 4. største sø,
Naturforhold og cykelsti
POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: [email protected] DATO: 23-07-2014 Bilag: Naturbesigtigelse JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-1-14 RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ
Pleje- og driftsplan for Stejlehøj
Pleje- og driftsplan for Stejlehøj ADMINISTRATIVE OPLYSNINGER...3 BAGGRUND... 4 EKSISTERENDE FORHOLD...9 BELIGGENHED... 9 EJERE... 9 FREDNINGSFORHOLD... 9 INTERNATIONALE NATURBESKYTTELSESOMRÅDER (NATURA
Vejkantforskønnelse i Furesø Kommune Arbejder er gennemført af Værløse Naturgruppe med faglig støtte fra NatLan.dk
Vejkantforskønnelse i Furesø Kommune Arbejder er gennemført af Værløse Naturgruppe med faglig støtte fra NatLan.dk Tekst: Anna Bodil Hald I Sverige skilter man med artsrige vejkanter. Vejforkant slået
1. Overdrev, heder og græssletter i statens del af Mols Bjerge
Skov 301 Mols Bjerge Af særligt beskyttede naturarealer i Mols Bjerge findes især overdrev og hede, eng, naturlige krat med bl.a. ene og naturskov af ældre eg og bøg mfl. Desuden mindre arealer med mose,
København-Ringsted A1 Miljø
Lokalitet : Lille Vejleå A1-35-xx Lille Vejleådal Areal i ha 2,1 16-08-2007 Af : uva/ane Kort : 1513 I SV vandløb 3 29a 29e landskabsfredet EF-habitat UTM-E : UTM-N : 707862 6167952 Undersøgt af Carl Bro
Vegetationsundersøgelse af arealer plejet af Ferbæk ejerlaug
Vegetationsundersøgelse af arealer plejet af Ferbæk ejerlaug Af Signe Normand, Aarhus Universitet Resumé Der er i 2015 og 2016 gennemført vegetationsundersøgelser på arealet plejet af Ferbæk ejerlaug.
København-Ringsted A1 Miljø
Lokalitet : Område syd for bakkegård A1-04-xx Brøndbyøster Areal i ha 44,8 18-09-2007 Af : abhm/mav Kort : 1513 I SØ Skovrejsning og vold UTM-E : 717139 3 29a 29e landskabsfredet EF-habitat UTM-N : 6172572
Partnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug:
Partnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug: Sorø Kodriverlaug lærer god naturpleje, formidler og driver flere arealer i nye folde til naturpleje. Af Naturkonsulent Anna Bodil Hald. September 2008. Projektetresumé
Bilag 4 - Artsliste for plantearter fundet ved screening i 2015
Bilag 4 - Artsliste for plantearter fundet ved screening i 2015 Mose og kær Område art stjerne N Mose 1 N ved vejen N inde i krat birk fyr el ribs rose (have art) snebær Invasiv hvidtjørn hyld nælde, stor
Teknik og Miljø Plejeplan. Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården
Teknik og Miljø 2014 Plejeplan Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården Forsidefoto af 20. maj 2014 Parti af kystoverdrevet med røde tjærenelliker Baggrund Slagelse Kommune har som
Den nedlagte jernbanestrækning mellem Ringe og Korinth. Supplerende botanisk registrering og forslag til naturpleje
Naturstyrelsen Fyn den 2. marts 2011. Ansve Den nedlagte jernbanestrækning mellem Ringe og Korinth Supplerende botanisk registrering og forslag til naturpleje Tillæg til rapport: Padder, krybdyr og anden
Lysnet. Fredningsforslag i Randers og Favrskov kommuner. Udarbejdet af Danmarks Naturfredningsforening, 09.03.2016
Fredningsforslag i Randers og Favrskov kommuner Lysnet Udarbejdet af Danmarks Naturfredningsforening, 09.03.2016 Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20 2100 København Ø Tlf. 39 17 40 00 [email protected]
Troldbjergskoven. Skoven set fra Gåsebjerg. Foto CC. Carsten Clausen og Hans Guldager Christiansen
Troldbjergskoven Skoven set fra Gåsebjerg. Foto CC Carsten Clausen og Hans Guldager Christiansen 2012 Baggrund I middelalderen havde Hvide-slægten meget store jordbesiddelser i Danmark, og de rådede over
Kelleklinte Mose. Kelleklinte Mose, foto: HC
Kelleklinte Mose Kelleklinte Mose, foto: HC Carsten Clausen og Hans Guldager Christiansen Oktober 2015 Indledning I 2014 og 2015 har vi besøgt Kelleklinte Mose en del gange, og vi har lavet en floraliste
Vandrefestivaltur i Snevris Skov.
Vandrefestivaltur i Snevris Skov. Søndag den 26. aug. 2012. Hele 59 personer mødte op til denne tur, der blev ledet af Elizabeth Pien og Søren Rasmussen. Ejeren af Birkendegård Jørgen Faye indledte med
BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE
BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE GRUNDEJERFORENINGEN ØRNBJERG 1 Forord. Igennem årene har der i foreningen været flere forslag om, at det kunne være interessant
Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled
Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Denne rapport indeholder en begrundelse for prioriteringen af testområdet for gyldenrisbekæmpelse på Amager Fælled, beskrivelse af metoden for den præcise
%LODJI + MNYDOLWHWVN\VWRYHUGUHYXGWLO DWWHJDWN\VWHQLXQGHUV JHOVHVRPUnGHWIRU3LORWSURMHNW 1DWLRQDOSDUN RQJHUQHV1RUGVM OODQG Artens : A: i hele landet. : relativt almindelig lokalt, men i landet som hel. V:
Blomsterne i din natur
NATUR, MILJØ OG TRAFIK Blomsterne i din natur En botanisk gennemgang af hver enkel ejendom i området omkring Diesebjerg Blomsterne i din natur En botanisk gennemgang for hver enkelt ejendom i området omkring
LOKALITETSBESKRIVELSER, TBU DISTRIKT 7
LOKALITETSBESKRIVELSER, TBU DISTRIKT 7 Hovedparten af distrikt 7 (omr. 7/1-7/32) ligger i Viborg Amt og er beskrevet i bind 8. Thyholm ligger i Rinkjøbing Amt og er medtaget her. Thyholm er velundersøgt
Botaniske undersøgelser 2014 Af Johanne Fagerlind Hangaard
J. F. Hangaard 1. Introduktion Botaniske undersøgelser 2014 Af Johanne Fagerlind Hangaard 1.1 Formål Siden 2003 har der i Tarup-Davinde grusgrave været foretaget botaniske undersøgelser med jævne mellemrum.
Troldbjergskoven. Skoven set fra Gåsebjerg. Foto CC. Carsten Clausen og Hans Guldager Christiansen
Troldbjergskoven Skoven set fra Gåsebjerg. Foto CC Carsten Clausen og Hans Guldager Christiansen 2012 Baggrund I middelalderen havde Hvide-slægten meget store jordbesiddelser i Danmark, og de rådede over
ORANGERIET En pavillon til Gl. Holtegaards Barokhave // 14077
Overgangen Ankomsten Den Grønne Sfære ORANGERIET En pavillon til Gl. Holtegaards Barokhave // 14077 Stålra ampe Vækstbed - hævet 8 0 cm Snit a-a 1:50 14077 // side 1 Orangeriet Orangeriet undersøger og
Plejeplan for Kappelhøjkilen. Mette Thornholm
Plejeplan for Kappelhøjkilen Mette Thornholm Udarbejdet af Amphi Consult Aps for Halsnæs Kommune Feltarbejde og tekst: Thomas Vikstrøm Kort og layout: Jakob Hassingboe Kvalitetssikring: Martin Hesselsøe
LIFE-overdrev 2 Udvikling af nye overdrev
LIFE-overdrev 2 Udvikling af nye overdrev Mikkel Bornø Clausen, NST Storstrøm AFSLUTNINGSSEMINAR den 9-10. september 2013 Historien Natura2000- område: 163 Suså, Tystrup-Bavelse Sø, Slagmosen, Holmegårds
overdrev Floratjek Knopurt (Centaurea sp.)
Knopurt (Centaurea sp.) 20-100 cm. Stængel grenet. Blomst rødviolet/mørk rødviolet. Blade mørkegrønne, grågrønne, ru. På tør åben sandet bund (evt. tør-fugtig muldrig bund). Foto: Allan Andersen. Skjaller
Naturregistrering på den nedlagte jernbanelinje mellem Slagelse, Næstved og Skælskør
Naturregistrering på den nedlagte jernbanelinje mellem Slagelse, Næstved og Skælskør Erik Aude, Thorild Vrang Bennett, Jacob Heilmann-Clausen, Birgitte Mogensen og Hans Kristian Munkejord Rapport 09-02
Efterbehandling og natur i råstofgrave
Efterbehandling og natur i råstofgrave Vilkår til efterbehandling afhængig af politiske vinde Andre hensyn og interesser Eksempel fra grusgrav på Nordfalster Bidrag til øget biodiversitet i et området
2. Vilhelminelyst. Om sammensætningen af Vilhelminelyst (Anholt Gods) foreligger
LOKALITETSBESKRIVELSER, TBU DISTRIKT 12. TBU distrikt 12 dækker Anholt. Øen er ca. 22 km 2 stor og størstedelen på 1856 ha. er fredet af flere omgange i perioden 1939 til 1980. Øen kan naturligt deles
Botaniske interesser i Hedeland 2016 i Roskilde Kommune
Botaniske interesser i Hedeland 2016 i Roskilde Kommune Botaniske interesser i Hedeland 2016 i Roskilde Kommune Udarbejdet for Roskilde kommune af AGLAJA 2016. Feltarbejde: Orla Bjørneskov, Henry Nielsen
Hjortespring Naturplejeforening, Hjortespringkilen
Hjortespring Naturplejeforening, Hjortespringkilen Demonstrationsforsøg med græsningspause i en periode efter en indledende hård afgræsning. Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Fotos:
Fig. 2. Græsmarksarter ved forskellige N-niveauer ordnet efter respons på N-tilførsel /1/. Data er fra 125 marker med forskellige niveauer af
Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 2 Generel historik 2 3 Nuværende drift 2 4 Problemer 2 5 Plejemetoder 4 6 Artslister 5 7 Problemarter 6 8 Områdebeskrivelser og plejetiltag 7 8.1 6A Vinterfold 7 8.2
Fugtig brakmark. Beskyttelse. Fugtig brakmark ved bredden af Spøttrup Sø, Limfjorden ved Mors. Foto: Bettina Nygaard.
Plantesamfundet fugtig brakmark dækker over næringsrige og fugtige enge med spontan vegetation, der forekommer på forstyrrede arealer domineret af overfladevand. Samfundet er karakteriseret ved en relativt
Analyser af vejkanter i Furesø Kommune maj Del 1. Farum
Analyser af vejkanter i Furesø Kommune maj 2012. Del 1. Farum www.natlan.dk Analyser af vejkanter i Furesø Kommune - maj 2012. Farum Side 1 Analyser af vejkanter i Furesø Kommune maj 2012. Farum Opgave:
Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer
Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer Silva Danica / Jørgen Stoltz, 5993 0216 [email protected] Arealbeskrivelse og naturtilstand Strandarealet er karakteriseret som strandmark
Naturpleje med kvæg fra malkekvægbesætning - Højvang Økologi
Naturpleje med kvæg fra malkekvægbesætning - Højvang Økologi Som en del af casen Højvang Økologi under Det samfundsnyttige Landbrug blev effekten af årets naturpleje vurderet 30/9-15 af Anna Bodil Hald
Bilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge
POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: [email protected] DATO: 31-10-2012 JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-5-12 Bilag 1 -Naturnotat RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ ØSTERGADE
Brak langs vandløb etablering, pleje og naturindhold
Brak langs vandløb etablering, pleje og naturindhold Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Brak langs vandløb intentioner og regler Langs udpegede vandløb, dvs. de fleste, skal der ifølge
Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til at anlægge flisebelagt hundetræningsbane på overdrev
DcH Vojens civile Hundeføreforening V/ Frede Pedersen [email protected] Dato: 30-6-2014 Sagsident: 14/6189 Sagsbehandler: Søren Karmark Obel Haderslev Kommune Teknik og Miljø Natur og Landbrug Simmerstedvej
Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand
Teknik og Miljø Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand Monitering af markfirben ved Næsby Strand i forbindelse med konsekvensvurdering af evt. etablering af dige Forsidefoto af Markfirben
NATURA 2000-basisanalyse for Habitatområde nr. 160: Hammeren og Slotslyngen
NATURA 2000-basisanalyse for Habitatområde nr. 160: Hammeren og Slotslyngen Hammerknuden, Sandvig, Slotslyngen og Allinge fra luften. Habitatområdet indrammet med turkis linie. Luftfoto fra 2004, DDO,
FLORAEN PÅ ØRNEBJERG Hans Guldager Christiansen 2009
FLORAEN PÅ ØRNEBJERG Hans Guldager Christiansen 2009 1 INDLEDNING Ørnebjerg er en fredet, stenstrøet og til dels kratbevokset overdrevsbakke beliggende små 2 km nordøst for Buerup, som er en landsby nordøst
Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet.
Vildtremiser Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser er beplantninger, hvis eneste formål er at være til gavn for vildtet. Det kan de f.eks. være som ynglested, dækning og spisekammer.
Er den regionale artspulje i dag den samme som for 100 år siden? Hans Henrik Bruun Tora Finderup Nielsen Frej Faurschou Hastrup Kaj Sand-Jensen
Er den regionale artspulje i dag den samme som for 100 år siden? Hans Henrik Bruun Tora Finderup Nielsen Frej Faurschou Hastrup Kaj Sand-Jensen 2 Hvorfor er det interessant?? ny biotop biotoper regional
Besøg biotopen Løvskov
Besøg biotopen Løvskov Skoven giver de blomstrende urter særlige vækstbetingelser. Saml og bestem skovens urter. Undersøg lysforholdene i løvskoven. Lær at iagttage forskellige jordbundsforhold og bestem
Et sammenhængende græsningslandskab på bakkerne ved Tømmerup
Fredningsforslag i Kalundborg Kommune Et sammenhængende græsningslandskab på bakkerne ved Tømmerup Udarbejdet af Danmarks Naturfredningsforening, december 2014 Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade
Naturen i byen Anna Bodil Hald. NATUREN I BYEN Park- og Naturforvalternes vintermøde 2015. Nationalmuseet.
Naturen i byen Anna Bodil Hald NATUREN I BYEN Park- og Naturforvalternes vintermøde 2015. Nationalmuseet. Højere biodiversitet (=arter fra den vilde natur) i byens (græs)arealer og vejkanter? Konklusion.
Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold
Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold Silva Danica / Jørgen Stoltz, juni 2010 5993 0216 [email protected] Fællesarealet består af en kystskrænt samt et nedenfor liggende strandareal.
Botaniske interesser i Hedeland, 2017
Botaniske interesser i Hedeland, 2017 Rapport udarbejdet for Høje-Taastrup Kommune af AGLAJA, marts 2018. Botaniske interesser i Hedeland 2017. Udarbejdet for Høje-Taastrup Kommune af AGLAJA, marts 2018.
Plejeplan for Høje Lindebjerg
Natur og Udvikling 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1.1 Fredningens bestemmelser og formål side 4 1.2 Plejeplanens disposition side 4 1.3 Plejeplanens udarbejdelse side 4 2. Generelle forhold 2.1 Beliggenhed
Skov 11 - Lodbjerg Plantage
Skov 11 - Lodbjerg Plantage Lodbjerg Plantage rummer to hoveddele: Den åbne del mod vest med strand, klit og klithede og den egentlige plantage øst herfor. For den åbne dels vedkommende er der af skovdistriktet
Kolonisation af padder i erstatningsvandhuller for Kanalforbindelsen
v/ Lars Briggs, Syddanske Forskerparker, Forskerparken 10, 5230 Odense M, SE nr.: 1669 3502, tlf: 6315 7143, fax: 6593 2309, mobil: 2161 0797, email: [email protected] Kolonisation af padder i erstatningsvandhuller
Tour de Nationalpark Mols Bjerge 29. maj 31. maj 2014 NaturSydVest
Tour de Nationalpark Mols Bjerge 29. maj 31. maj 2014 NaturSydVest Stort asketræ i Hestehave Skov. Foto: PF Indledning Denne rapport indeholder en kort sammenfatning af turen med NaturSydVest til Nationalpark
Floraen på kyst og overdrev øst for Røsnæs Havn
Floraen på kyst og overdrev øst for Røsnæs Havn Fig. 1. Det græssede areal efter klaplågen, foto CC. Carsten Clausen og Hans Guldager Christiansen 2016 1 Indledning En stor del af Røsnæs kyster er udpeget
Værslev Præsteskov. Carsten Clausen og Hans Guldager Christiansen. Den udgravede sø
Værslev Præsteskov Carsten Clausen og Hans Guldager Christiansen 2012 Den udgravede sø 1 2 Indledning Værslev er en lille landsby, der ligger ca. 8 km øst for Kalundborg. I foråret 2011 lod Værslev menighedsråd
Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen
Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen Der er indkommet 7 høringssvar, derudover kommentarer fra DN Furesø efter markvandring i september 2015. Høringspart Bemærkning Kommunens
Søer og vandløb. 2 slags ferskvandsområder
Søer og vandløb Ferskvandsområderne kan skilles i søer med stillestående vand og vandløb med rindende vand. Både det stillestående og det mere eller mindre hastigt rindende vand giver plantelivet nogle
Tilskudssatser og sanktioner. Jens B. Laursen, Planteavlskonsulent Agri Nord
Tilskudssatser og sanktioner Jens B. Laursen, Planteavlskonsulent Agri Nord Disposition Grundbetaling (GB) Pleje af Græs- og Naturarealer GLM-regler Sanktioner af Plejetilsagn Risikofyldte arealer i forhold
Vandrefestival tur i Naturpark Åmosen
Vandrefestival tur i Naturpark Åmosen Lørdag den 25. aug. 2012, var vi ca. 20 mennesker der startede en vandretur fra Maglemosevej i Stenlille. (Nederst til højre på kortet). Vejret var skiftevis overskyet,
Skov 92 Fosdal Plantage
Skov 92 Fosdal Plantage 1. Drevelsig og Rødland heder med mellemliggende egekrat 1730ab, 1731ef (HED 19.9 ha, MOS 1.3 ha, EG 1.9 ha) i alt 23.1 ha. Rødland Hede (371e) er åben med spredte ener og dværgbuskdomineret
Fælles Naturfremme i agerlandet tre økologiske bedrifter ved Silkeborg
Fælles Naturfremme i agerlandet tre økologiske bedrifter ved Silkeborg Gruppe 1. I denne gruppe indgår Gritt Gjellerod, Buskhedevej 22, Grete og Gene Gjellerod, Kragelundvej 23 8600 Silkeborg, samt Leif
Forårsplanter i skoven
Titel: Forårsplanter i skoven Fag: Natur/teknik Klassetrin: 0. 3. klasse Beskrivelse: Tag ud i det tidlige forår og find nogle af forårsskovens planter. Tid: 4 lektioner Årstid: april Kilde: www.skoven-i-skolen.dk
Botaniske interesser i Hedeland 2015
Botaniske interesser i Hedeland 2015 Rapport udarbejdet for Høje-Taastrup Kommune af AGLAJA, januar 2016. Botaniske interesser i Hedeland 2015. Udarbejdet for Høje-Taastrup Kommune af AGLAJA 2016. Feltarbejde,
Plejeplan for SENGELØSE MOSE 2015-19, del II. Plejedel Version høring maj 2015
2015-19, del II. Plejedel Version høring maj 2015 Plejeplan for Sengeløse Mose 2015-19, del II. Plejedel. Feltarbejde og fotos: Eigil Plöger Tekst: Eigil Plöger Fotos AGLAJA AGLAJA v. Eigil Plöger Damvej
Grf. Klitrosebugten KLITROSEBUGTEN BERETNING MAJ 2015
Grf. Klitrosebugten 1 Årets aktiviteter 5 bestyrelsesmøder 5 møder i naturplejegruppen 1 årligt møde med bestyrelserne fra naboforeningerne 1 møde med deltagelse af foreningerne langs Gnibenvej + det løse!
FLORAEN PÅ ØRNEBJERG Hans Guldager Christiansen og Carsten Clausen 2011
FLORAEN PÅ ØRNEBJERG Hans Guldager Christiansen og Carsten Clausen 2011 INDLEDNING Ørnebjerg er en fredet, stenstrøet og til dels kratbevokset overdrevsbakke beliggende en lille km nordøst for Buerup,
Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig
side 1 af 6 Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning De forskellige
N A T I O N A L P A R K M O L S B J E R G E
N A T I O N A L P A R K M O L S B J E R G E Jens Reddersen, biolog & naturprojektmedarbejder Jens Erik Jacobsen (tovholder, Århus N) Lone Brems (Hornslet) Erik Flyn Smidt (Ebeltoft) John Jørgensen (Friland)
Tømmerby Kær (Areal nr. 74)
Tømmerby Kær (Areal nr. 74) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Arealerne til Tømmerby Kær blev erhvervet i perioden 1945-1950. Plantagen har sin største udstrækning fra øst til vest og ligger for den største dels
Anlægs- og driftsplan for grønne områder i Hjerting Vest
Esbjerg Kommune Anlægs- og driftsplan for grønne områder i Hjerting Vest November 2004 Esbjerg Kommune Anlægs- og driftsplan for grønne områder i Hjerting November 2004 Dokument nr P-058202-C-101 Revision
Tør brakmark. Tørre brakmarker er vidt udbredt i hele landet, på næringsrige og relativt tørre jorder og gives lav prioritet i forvaltningen.
er et almindeligt plantesamfund på næringsrige og relativt tørre jorder i hele landet. I ådale ses samfundet typisk på veldrænede jorder på ådalsskrænten, hvor vegetationen er under udvikling fra dyrket
Beplantning i regnbede og vejbede. Lærke Kit Sangill:
Beplantning i regnbede og vejbede Lærke Kit Sangill: [email protected] 12.12.2018 Agenda Om valg af planter til LAR Et studie i plantevalg på de tørre forhold i vejbedet Planteviden, beplantnings struktur
