Blomsterne i din natur

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Blomsterne i din natur"

Transkript

1 NATUR, MILJØ OG TRAFIK Blomsterne i din natur En botanisk gennemgang af hver enkel ejendom i området omkring Diesebjerg

2 Blomsterne i din natur En botanisk gennemgang for hver enkelt ejendom i området omkring Diesebjerg Feltarbejde: Orla Bjørneskov og Anne Jind Tekst: Orla Bjørneskov og Eigil Plöger, AGLAJA, samt Mette Coulthard Flintholm, Odsherred Kommune Layout og KS: Mette Coulthard Flintholm, Odsherred Kommune, og Eigil Plöger, AGLAJA Udgivet i 2015 Forsidefoto: Udsigt fra Diesebjerg mod Ordrup Næs. Odsherred Kommune. Rapporten er udarbejdet i forbindelse med Odsherred Kommunes projekt Naturpleje i fællesskab. Projektet er en del af Københavns Universitets projektprogram Fremtidens Landskaber. Fremtidens Landskaber er et landsdækkende forskningsprogram, der skal give mere viden om, hvordan vi kan indrette og anvende fremtidens landskaber. Arbejdet tager udgangspunkt i 13 konkrete planprojekter med 11 danske kommuner og Danmarks Jægerforbund som projektejere. Projekternes fokus varierer og spænder fra borgerinddragelse og friluftsliv til natur, erhverv, bosætning og turisme. Der er afsat omkring 12 millioner kroner til programmet, der forløber over fire år og finansieres af 15. Juni Fonden, Nordea-fonden, Realdania, Tips- og Lottomidler til Friluftslivet samt de deltagende partnere: Aalborg Universitet, Arkitektskolen Aarhus, Københavns Universitet, Syddansk Universitet, Videncentret for Landbrug, de involverede kommuner og Danmarks Jægerforbund.

3 Blomsterne i din natur En botanisk gennemgang for hver enkelt ejendom i området omkring Diesebjerg

4 Indhold Forord 5 Områdets blomster og planter 6 Hede 6 Overdrev 7 Moser og enge 9 Søer og vandhuller 10 De mest værdifulde blomster og planter i området 10 Beskrivelse af de enkelte ejendomme 12 Disbjergvej 1 12 Disbjergvej 2 14 Disbjergvej 7 16 Diesebjerg-toppen (ejet af Naturstyrelsen) 22 Joselbjergvej 3 25 Joselbjergvej 5 26 Joselbjergvej 6 28 Joselbjergvej 7 31 Kildevangsvej 1 32 Kollevej 5 34 Lyshøj 2 36 Maglemosevej 2 38 Ordrupvej Rendevej 2 B 40 Rendevej 6 42 Rendevej 8 44 Riisvej Riisvej Riisvej Riisvej Riisvej Skamlebækvej 4 58 Skamlebæksletten (ejet af TDC) 60 Områder syd for Skamlebæksletten (ejet af TDC) 62 Tekniske forklaringer 66 Naturtilstand 66 Invasive arter 66 Rødlisten 67

5 Forord De planter og blomster som vokser i naturen, i græsplænen eller i indhegningen, kan fortælle mere end blot den enkelte plantes historie. Planterne indgår i et fint samspil med omgivelserne, og er grundlag for mange andre organismer. En given sammensætning af planter fortæller en hel del om jordbunden, vandforhold, næringsstoffer og hvilke vilde dyr, man kan forvente at se. Landskabet omkring Diesebjerg har et åbent udtryk. De mange planter og deres sammensætning er grundlaget udtrykket. Det lysåbne landskab giver gode forhold for sommerfugle og andre varmekrævende arter. Diesebjerg er et stort kerneområde for naturen. Som ejer har du stor indflydelse på dets bevarelse og kvalitet. Mange dyr og planter har svært ved at flytte sig over længere afstande. Derfor har de brug for et stort netværk af naturområder. Den natur du finder på din ejendom, er en vigtig brik i det samlede netværk af naturområder, både lokalt og nationalt. Rapporten er indledt med en overordnet beskrivelse af området og med oplysninger om naturtyperne i området. Naturområderne er beskrevet for hver enkelt ejendom. De fire plantearter finder du i gode naturområder. Kommunen fik lavet en botanisk Fotos Biopix JC Schou og N Sloth. gennemgang i 2013 til 2014 af alle kommunens naturområder. Gennemgangen blev lavet af konsulentvirksomheden Aglaja, og er brugt som grundlag for rapporten. Naturområderne er vejledende registreret som beskyttet natur. Det vil sige, at de som udgangspunkt er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Du kan se områderne på skraveringerne i de små kortudsnit. Rapporten er et opslag med vægt på planterne på de enkelte ejendommes naturområder. Herudover er det ønsket, at rapporten vil indgå i dine overvejelser omkring forvaltningen af områdets natur. God læselyst. 5

6 Områdets blomster og planter I 2013 og 2014 foretog biologer en gennemgang af naturen i Diesebjerg-området. Naturområderne er vejledende registreret som beskyttet natur. Blomsterne og planterne indenfor de enkelte naturområder blev registreret, og naturtilstanden blev vurderet. Registreringen er grundlaget for denne rapport. Naturværdierne er knyttet til områdets mange naturarealer som hede, overdrev, mose, eng, søer og vandhuller. Arealerne i rapporten ligger alle indenfor eller nær det udpegede EF-habitatområde også kaldet Natura Området strækker sig fra arealerne ved Skamlebæk Radiostation i nord til Veddinge i øst og de åbne arealer nær Ris og Kårup i syd. Landskabsområdet omkring Diesebjerg er karakteristisk og særpræget. Her er både stejle bakker, smeltevandskløfter og en smeltevandsslette. Området er blandt andet naturmæssigt meget værdigfuldt. Tidligere har meget af området været opdyrket, men langt hovedparten af de arealer, der i dag er åbne og ubebyggede, ligger nu hen med enten græsning eller uden nogen drift. Jordbundens forskelligartede jord har stor indflydelse på de planter, som kan vokse der. Jorden er mere eller mindre sandet og let sur, men visse steder gror der planter, som indikerer en mere kalkholdig jord. Området er primært tørt med spredte småsøer og moser. Du kan se naturtyperne på kort 1 side 11. I de enkelte ejendommes gennemgang af naturtyperne vil rødlistede, fredede og sjældne arter samt naturtypekarakteristiske arter være markeret med grønt. Arter, der optræder invasivt eller arter, der tyder på dårlig naturtilstand, eutrofiering eller tidligere intensiv drift er markeret med rødt. Arter, der er almindelige i naturtypen i området, er ikke fremhævet i teksten. Hvordan naturtilstanden bliver vurderet og hvad rødlisten fortæller, kan du læse om på de sidste sider i rapporten. Hede Ved hede forstås her arealer, der er stærkt præget af planter som Hedelyng og Revling. Tidligere har der været større områder med hede, bl.a. i terrænet vest for Diesebjerg, men i dag er der kun registreret to hedearealer. Langt det største af de arealer findes helt op mod kysten på den nordøstlige del af den flade slette ved Skamlebæk Radiostation. Derudover findes et lille hedeareal på en nordvendt bakkeside i terrænet vest for Diesebjerg. Det sidstnævnte lille areal indgår i et område, der i dag bliver afgræsset af kvæg og geder. Indenfor det større område mod nord er der derimod ikke dyr på græs eller andre former for løbende pleje. For begge hedearealerne er naturtilstanden vurderet som moderat. Gyvel har bredt sig meget stærkt på det store areal mod nord. De dominerende plantearter i det område er nu Hedelyng og Gyvel samt Bølget Bunke og Sand-Star. Revling forekommer kun i beskeden mængde. Herudover findes planter som Almindelig Enghavre, Blæresmælde, Blåhat, Blåmunke, Mark-Bynke, Brombær, Draphavre, Græsbladet Fladstjerne, Mark-Frytle, Vellugtende Gulaks, Almindelig Gyldenris, Almindelig Hvene, Håret Høgeurt, Smalbladet Høgeurt, Liden 6

7 Klokke, Stor Knopurt, Almindelig Kongepen, Mark-Krageklo, Knoldet Mjødurt, Almindelig Mælkurt, Bakke-Nellike, Almindelig Pimpinelle, Knold-Ranunkel, Rundbælg, Rødknæ, Gul Snerre, Bakke-Svingel, Fåre-Svingel, Rød Svingel, Tandbælg, Bredbladet Timian, Asparges, Sand-Frøstjerne, Almindelig Engelsød, Sandskæg og Liden Museurt. Udover Gyvel findes træer og buske som Stilk-Eg, Blågrøn Rose, Engriflet Hvidtjørn, Mirabel, Almindelig Røn, Vorte-Birk og Skov-Fyr. Den invasive Bjerg-Fyr forekommer også her. Det lille hedeareal vest for Diesebjerg er ikke tilgroet med vedplanter. Der findes dog bl.a. Gyvel, som de græssende dyr hidtil ikke har formået at bide ned selv, men som må slås årligt. De dominerende planter på arealet er Hedelyng og Bølget Bunke, og de mest specielle arter er Smalbladet Høgeurt, Katteskæg, Tandbælg, Pille-Star, Fåre-Svingel og Læge-Ærenpris. Trusler og plejebehov for områderne med hede Det store areal mod nord er truet af tilgroning og især med Gyvel. Hvis naturværdierne skal bevares og forbedres, er der behov for en pleje, som kan holde vegetationen forholdsvis lav, og som kan begrænse Gyvel stærkt. Desuden er der brug for, at Hedelyng bliver forynget med års mellemrum. Det kan bl.a. opnås ved slåning. Overdrev I Diesebjerg-området er overdrev langt den mest fremtrædende og karakteristiske type af natur. Der findes i dag overdrev indenfor en stor procentdel af det samlede område. Overdrev er et tørt og mere eller mindre åbent areal, der igennem en lang årrække har været udenfor almindelig markdrift, eller som eventuelt aldrig har været opdyrket. Jordbunden er forholdsvis fattig på næringsstoffer, og der forekommer særlige planter og blomster, som trives under de specielle forhold. Arealernes driftshistorie er forskellig. Mange af overdrevene bærer endnu præg af, at jorden tidligere har været udnyttet langt mere intensivt, og at der er blevet tilført gødning. Hovedparten af overdrevene bliver nu afgræsset af kvæg eller i nogle tilfælde heste. Et stort område vest og sydvest for Diesebjerg bliver i dag afgræsset af kvæg og geder i kombination. Det område har tidligere været stærkt overgroet med Gyvel og er det delvist fortsat, men bliver slået årligt. Andre overdrevsarealer bliver ikke plejet og er derfor præget af tilgroning. Det gælder bl.a. flere områder mod nord nær Skamlebæk Radiostation. Mange af overdrevene rummer store naturmæssige værdier og indeholder ualmindelige blomster- og plantearter. For flertallet af arealerne er naturtilstanden vurderet som moderat eller ringe. Selve Diesebjerg vurderes at være i en god naturtilstand, fordi bakken aldrig har været opdyrket og er kun i begrænset omfang præget af tilgroning. 7

8 Overdrevene er forskelligartede, men blandt de planter og blomster, som typisk er mest dominerende, er græsserne Almindelig Hvene, Rød Svingel, Vellugtende Gulaks og problemarten Draphavre samt, i en del tilfælde blomsterne Håret Høgeurt og Gul Snerre. Arter der desuden meget hyppigt ses er bl.a. Almindelig Kongepen, Prikbladet Perikon, Almindelig Syre, Dusk-Syre, Græsbladet Fladstjerne, Blæresmælde, Blåhat, Hare-Kløver, Liden Klokke, Mark-Frytle, Knold-Ranunkel, Almindelig Pimpinelle, Mark-Krageklo, Mark-Bynke og Almindelig Gyldenris. Smalbladet Høgeurt kan du finde mange steder i området. Selve Diesebjerg er det overdrevsareal, hvor du kan finde den største koncentration af forskellige plantearter. Udover de allerede nævnte arter, er der her bl.a. Almindelig Agermåne, Hvid Anemone, Høst-Borst, Eng-Brandbæger, Almindelig Brunelle, Djævelsbid, Vej-Engelskgræs, Almindelig Enghavre, Fløjlsgræs, Hedelyng, Hjertegræs, Sand-Hvene, Femhannet Hønsetarm, Vild Hør, Almindelig Kamgræs, Bugtet Kløver, Almindelig Knopurt, Stor Knopurt, Hulkravet Kodriver, Almindelig Kællingetand, Knoldet Mjødurt, Almindelig Mælkurt, Hvid Okseøje, Bidende Ranunkel, Eng-Rapgræs, Knold-Rottehale, Rundbælg, Ager-Snerle, Blågrøn Star, Pille-Star, Vår-Star, Fåre-Svingel, Tandbælg, Bredbladet Timian, Tormentil, Mark-Tusindgylden, Muse-Vikke, Smalbladet Vikke, Hunde-Viol og Læge-Ærenpris. Den meget sjældne Vellugtende Skabiose vides desuden at forekomme. I området nær kysten ved Skamlebæk Radiostation vokser både Vellugtende Skabiose og den meget sjældne Skrænt-Star. Begge arterne er rødlistede som sårbare i Danmark. Trusler og plejebehov for områderne med overdrev Flere af arealerne er under tilgroning med høj græsvegetation, som kan fortrænge de værdifulde arter, der er knyttet til overdrev. Især græsset Draphavre er et problem. Desuden er der flere steder tilgroet med krat, bl.a. af invasive arter som Rynket Rose og Gyvel. Det er afgørende, at en art som Rynket Rose bliver bekæmpet, så den ikke breder sig yderligere. For alle overdrevene er der behov for en pleje, som kan holde arealerne lysåbne, med en meget begrænset mængde krat og en lav vegetation. Der er yderliger behov for en gradvis udpining af jordbunden på de arealer, der tidligere er blevet gødsket. Men også på gamle, ugødskede overdrev, er det vigtigt, at man ikke tilfører næring. Derfor skal afgræsning i langt overvejende grad foregå uden brug af tilskudsfodring. Tilskudsfodring indebærer, dels at naturindholdet omkring selve fodringsstedet ødelægges pga. kraftig næringsberigelse og optrampning, og dels at overdrevet som helhed fraføres relativt mindre næring, end hvis der ikke foregik tilskudsfordring. Det vil sige, at udpiningen er mindre effektiv. Graden af udpining er hele tiden et regnskab mellem, hvad der tilføres naturarealet af næringsstoffer i form af foder og atmosfærisk nedfald fratrukket det, der fjernes fra arealet i form 8

9 af tilvækst hos dyrene. Kokasser, hestepærer mm, som græsningsdyrene lægger, er næringsstoffer, som forbliver på overdrevet. I de tilfælde, hvor der foregår vintergræsning på overdrevene, kan tilskudsfodring til en vis grad være nødvendig for at holde græsningsdyrene ved så godt huld, at de effektivt afgræsser naturarealerne. Desuden indeholder græsser, bark og knopper, som dyrene lever af i vintermånederne, så lidt næring, at tilskudsfodring kan være nødvendig for at undgå udsultning af dyrene. Mængden af tilskudsfodring skal altid aftales med plejemyndigheden. Har man et stort græsningstryk på sine arealer, og bliver de evt. også afgræsset om vinteren, er der fare for, at de bliver overgræsset. Græsningen bliver for hård og hyppig, så kun stærkt græsningstilpassede græsser og rosetplanter kan klare sig. Rosetplanter er urter med blade tæt ved jordoverfladen. Overgræsning udvikler hurtigt en forholdsvis artsfattig og monoton vegetation. Herudover indebærer overgræsning også, at de sommerfugle og andre dyr, der er lever af og i et varieret plantedække, forsvinder, fordi de ikke længere kan finde føde, læ og beskyttelse. Derfor er det vigtigt, at græsningstrykket bliver tilpasset naturområdet og i øvrigt aftales med plejemyndigheden. Truslerne ved tilskudsfodring og overgræsning, gælder ikke kun for overdrev, men også for hederne, og for moser og enge. Moser og enge I Diesebjerg-området er der ret få moser, og kun et par steder er der fugtige arealer, der bliver afgræsset som enge. Naturtilstanden varierer fra god til ringe. Indenfor 4 til 5 arealer i området findes ellesump. Der findes bl.a. værdifulde områder med gamle elletræer nær vandboringen ved Riisvej og langs Skamlebæk nord for Disbjergvej. Flere af moserne er vældpåvirkede, det vil sige, at der trænger synligt vand frem af jorden visse steder. Det gælder bl.a. den nævnte ellesump ved vandboringen, et lille areal ved et vandhul syd for Skamlebækvej, en mose vest for Diesebjerg samt et kratbevokset areal nær vestsiden af Riisvej, ca. 0,5 km sydvest for Veddinge. Vest for Kollevej, lidt nord for Veddinge er der en meget værdifuld og usædvanlig lille mose. Her kan man bl.a. finde plantearterne Kragefod, Dusk-Fredløs, Tråd-Star og Tormentil. Den mest artsrige mose findes lige ved siden af Diesebjerg. Her vokser et meget stort antal sjældne og usædvanlige planter. Her er bl.a. fundet Tvebo Baldrian, Blåtop, Almindelig Brunelle, Bukkeblad, Djævelsbid, Kær-Dueurt, Gul Fladbælg, Eng-Forglemmigej, Almindelig Fredløs, Mangeblomstret Frytle, 9

10 Vellugtende Gulaks, Maj-Gøgeurt, Hedelyng, Hjertegræs, Sump-Hullæbe, Vild Hør, Kær-Høgeskæg, Eng-Kabbeleje, Bugtet Kløver, Kragefod, Smalbladet Kæruld, Leverurt, Smalbladet Mangeløv, Vand-Mynte, Eng-Nellikerod, Dynd-Padderok, Bidende Ranunkel, Kær-Ranunkel, Nyse-Røllike, Glanskapslet Siv, Knop-Siv, Kær-Snerre, Sump-Snerre, Top-Star, Almindelig Star, Blågrøn Star, Grøn Star, Krognæb-Star, Kær-Star, Skede-Star, Loppe-Star, Hirse-Star, Næb-Star, Toradet Star, Stjerne-Star, Almindelig Syre, Tandbælg, Kær-Tidsel, Kål-Tidsel, Tormentil, Kær-Trehage, Trævlekrone, Langakset Trådspore, Vandkarse, Vibefedt, Muse-Vikke, Eng-Viol, Katteskæg, Stivhåret Borst, Lancetbladet Høgeurt, Almindelig Knopurt og Kær-Mangeløv. Orkidéen Langakset Trådspore er rødlistet som moderat truet i Danmark. Trusler og plejebehov for moseområderne Flere af arealerne er delvis tilvokset med krat eller høj og tæt urtevegetation. De områder, hvor der ikke er ellesump, bør plejes, hvis naturværdierne skal bevares. Der er behov for, at arealerne bliver holdt lysåbne, med en forholdsvis lav urtevegetation. På den måde får alle planter sollys nok til at overleve. Søer og vandhuller Der findes en del småsøer og vandhuller i Diesebjerg-området. De fleste er præget af uklart vand med forholdsvis store mængder næringsstoffer. Der er kun fundet usædvanlige plantearter i få af søerne. I en opstemmet sø nær vandværket ved Riisvej findes Butbladet Vandaks. I en sø noget nord for Veddinge, vest for Kollevej, findes Aks-Tusindblad. Naturtilstanden i søerne og vandhullerne er vurderet som moderat til ringe, bortset fra en enkelt lokalitet, hvor tilstanden er god. Det drejer sig om et ret lille vandhul i terrænet syd for Diesebjerg. Vandhullet er lavvandet og tørrer hyppigt ud i sommerperioden. På den sumpede, åbne bund findes store mængder af Kær-Ranunkel og den sjældne Vandportulak. Trusler og plejebehov for søer og vandhuller Tilførsel af næringsstoffer til lokaliteterne, vil være en trussel. Desuden kan fisk være en trussel mod det øvrige dyreliv. For at bevare naturværdierne i søer og vandhuller er det vigtigt, at der ikke sker stærk tilgroning med rørsump, og at der kun findes en begrænset mængde krat langs bredden, så sollyset kan nå ned til vandoverfladen. De mest værdifulde blomster og planter i området Naturarealerne er af stor værdi, og der findes mange plantearter, som er særligt følsomme overfor negative påvirkninger. Blandt de mest værdifulde arter kan nævnes: På fugtig jordbund: Vibefedt, Loppe-Star, Leverurt, Langakset Trådspore og Vandportulak. På overdrev: Hjertegræs, Skrænt-Star, Djævelsbid, Tandbælg og Vellugtende Skabiose. Vi sikrer planterne bedst ved at undgå ekstra næringsstoffer og ved at pleje arealerne på en passende skånsom måde, så de bliver holdt lysåbne med en forholdsvis lav vegetation. 10

11 Kort 1: Vejledende registrerede naturtyper i området omkring Diesebjerg og Skamlebæk. 11

12 Beskrivelse af de enkelte ejendomme Disbjergvej 1 Matr.nr. 5bk Veddinge by, Fårevejle. (Besigtiget den 7. august 2013). Vejledende registreret beskyttet natur: Et naturareal ligger indenfor ejendommen: 1) Overdrev nord for boligen. Beskrivelse af naturen Naturtilstanden er moderat. Der er tale om en lille bakke med fint udviklet overdrevsvegetation. Jordbunden er tør. Området er uplejet, og det meste af arealet er under stærk tilgroning. På den midterste, højtliggende del er vegetationen dog stadig ret åben og lav. Hovedparten af de lavtliggende dele af bakken er derimod groet til med krat. De mest dominerende planter er Draphavre, Håret Høgeurt og Vorte-Birk. Desuden findes Asparges, Almindelig Agermåne, Bakketidsel, Blæresmælde, Blåhat, Eng-Brandbæger, Almindelig Brunelle, Mark-Bynke, Udspærret Dværgbunke, Gul Evighedsblomst, Fløjlsgræs, Vellugtende Gulaks, Gulerod, Almindelig Gyldenris, Almindelig Hundegræs, Almindelig Hvene, Smalbladet Høgeurt, Liden Klokke, Rød-Kløver, Stor Knopurt, Korbær, Almindelig Kællingetand, Rejnfan, Almindelig Røllike, Humle-Sneglebælg, Gul Snerre, Rød Svingel, Bredbladet Timian, Lancet-Vejbred og Mark-Tusindgylden. Af træer og buske udover Vorte-Birk findes bl.a. Rød-Gran, Skov-Fyr, Engriflet Hvidtjørn, Gyvel, Mirabel og Dunet Gedeblad. Trusler og plejebehov for overdrevet Flere forskellige arter af buske og træer har bredt sig på bakken. Der findes bl.a. Gyvel. Denne art er invasiv og kan nogle steder blive meget stærkt dominerende, hvis den ikke bekæmpes. Visse steder er der desuden kommet en høj vegetation af græs (især Draphavre) og kraftige urter. 12

13 I takt med, at der sker en øget tilgroning med skyggende krat og andre høje, kraftige planter, vil muligheden for, at der kan vokse mange forskellige blomster og urter, blive formindsket. Hvis området ikke bliver plejet, vil der desuden blive ophobet vissent plantemateriale. Det betyder, at jordbunden vil ændre sig til skade for naturværdierne, og overdrevsplanterne vil efterhånden blive konkurreret bort. Arealet har derfor behov for pleje. Den kan bestå i afgræsning eller eventuelt en årlig slåning, hvor høet senere bliver fjernet fra området. Desuden er der brug for, at en stor del af krattet bliver fjernet. Man bør stræbe efter at få begrænset Gyvel mest muligt. De største naturværdier på ejendommen Hele bakken er værdifuld, men den bedste del er det midterste, højtliggende område uden krat. Her er urtevæksten forholdsvis lav med mange forskellige blomster og urter. Nogle af de mest værdifulde plantearter er: Bredbladet Timian, Bakketidsel, Gul Evighedsblomst, Udspærret Dværgbunke og Smalbladet Høgeurt. Alle de her arter kan bedst sikres ved at holde området plejet, så det er åbent for sollyset, og urtevegetationen bliver holdt lav. 13

14 Disbjergvej 2 Matr.nr. 5a Veddinge By, Fårevejle. (Besigtiget den 1. august 2014). Vejledende registreret beskyttet natur: Tre naturarealer ligger helt eller delvis indenfor ejendommen: 1) Et langstrakt areal med overdrev mod nord (langs den sydøstlige kant af sommerhusområdet). 2) En sø vest for det nævnte overdrev, det vil sige mod vest på ejendommen. 3) Et smalt bælte med mose omkring søen. Beskrivelse af naturarealerne 1) Overdrev I området som helhed er naturtilstanden moderat. Jordbunden er udpræget sandet. Den vestlige del af arealet er tørt og åbent. Tilstanden er pæn her, og plantevæksten er lav. Mod øst er der bevoksning af ældre nåletræer i den sydlige del. I området mellem nåletræerne og sommerhusene er der et lidt lavereliggende, åbent område, hvor vegetationen er forholdsvis høj. I den laveste del er jordbunden en smule fugtigere, og naturtilstanden er her lidt ringere. For overdrevet som helhed er de mest dominerende plantearter græsserne Almindelig Hvene og Rød Svingel. Blandt de andre, karakteristiske arter, som forekommer, kan nævnes Blåhat, Blåmunke, Mark-Bynke, Tidlig Dværgbunke, Mark-Frytle, Vellugtende Gulaks, Almindelig Gyldenris, Håret Høgeurt, Smalbladet Høgeurt, Stor Knopurt, Almindelig Kællingetand, Bakke-Nellike, Knold-Ranunkel, Rundbælg, Rødknæ, Gul Snerre, Gul Evighedsblomst og Sandskæg. I den lidt fugtige del nord for granerne dominerer Almindelig Hundegræs og Fløjlsgræs. Trusler og plejebehov for overdrevet På kort sigt er der ingen større trusler. Der er dog registreret Gyvel samt små træer af Fyr, Gran og Eg. Desuden er græsvæksten blevet ret kraftig på dele af arealet mod øst. Derfor er det vigtigt at pleje overdrevet, hvis man skal undgå en mere alvorlig tilgroning på lidt længere sigt. Plejen kan enten bestå i afgræsning eller høslæt, hvor høet bliver fjernet. På grund af den sandede jordbund er det vigtigt, at en pleje udføres skånsomt. 2) Sø Søens naturtilstand er ringe. Vandet er uklart, og der er ikke fundet egentlige vandplanter. Langs kanten findes Tagrør, Bred- 14

15 bladet Dunhammer, Dynd-Padderok, Lyse-Siv og Rød-El. Trusler for søen Hvis der bliver tilledt vand med et stort indhold af næringsstoffer, må det skønnes at være den væsentligste trussel mod naturværdierne. For meget næring favoriserer alger, som bliver så talstærke, at vandplanter ikke kan overleve. 3) Mose Mosen omkring søen er i en ringe tilstand. Den er forholdsvis fattig på forskellige plantearter. Tagrør er den mest dominerende art. Blandt de øvrige arter er Lådden Dueurt, Kær-Dueurt, Gåsepotentil, Vand-Mynte, Stor Nælde, Dynd-Padderok, Vand-Pileurt, Lyse-Siv, Kær-Snerre, Almindelig Star, Håret Star, Almindelig Mangeløv, Rød-El (et par meget gamle træer) og Skov-Elm. I den østlige del, hvor jordbunden er lidt mindre våd, findes den invasive art Sildig Gyldenris. Trusler og plejebehov for mosen Naturværdierne kan trues af tilgroning med høj vegetation. Sildig Gyldenris kan brede sig på dele af arealet, så de hjemmehørende planter forsvinder. Arealet bør derfor blive plejet. Det gøres bedst ved en skånsom afgræsning med nogle få dyr. Der er lavet forsøg, som viser, at man bedst kan bekæmpe Sildig Gyldenris ved at slå planterne hvert år i sidste halvdel af juni måned. De største naturværdier på ejendommen 1) Overdrev: De mest værdifulde dele af overdrevet er den vestlige halvdel sammen med et smalt bælte langs nordsiden af de høje nåletræer. Nogle af de mest værdifulde plantearter er: Blomsterne Bakke-Nellike, Blåmunke, Smalbladet Høgeurt, Gul Evighedsblomst og græsarten Sandskæg. Alle disse arter plejes bedst ved at holde området åbent uden træer og buske eller andre typer af høj og kraftig vegetation. Det vil sige, at det er vigtigt at undgå, at der bliver tilført næringsstoffer til området, fordi det vil favoriserer nogle få krævende planter, som f.eks. Brændenælder. 3) Mose: Den mest værdifulde del af den lille mose skønnes at være det nordøstlige område, hvor der findes en bestand af Almindelig Star nær søens rørsump. Vestsiden er desuden værdifuld på grund af de gamle elletræer. De mest værdifulde plantearter udover Almindelig Star er vurderet til at være: Kær-Dueurt, Dynd-Padderok og Kær-Snerre. Alle disse arter plejes bedst ved at holde området lysåbent, med forholdsvis lav vegetation. 15

16 Disbjergvej 7 Matr.nr. 6a Veddinge By, Fårevejle. (Besigtiget indenfor dagene 2., 5. og 7. august 2013). Vejledende registreret beskyttet natur: Tolv særskilt registrerede naturarealer ligger helt eller delvis indenfor ejendommen: 1) Overdrev vest for Diesebjerg-toppen. 2) Overdrev ved indkørsel fra Disbjergvej. 3) Overdrev nær skel, godt 100 m nordøst for ejendommens bygninger. Et lille areal. 4) Overdrev nær skel, ca m øst-sydøst for ejendommens bygninger. 5) Overdrev direkte syd og sydøst for haven. 6) Mose. Den nordlige del af vældpræget mose vest for Diesebjerg-toppen. 7) Mose nær Riisvej. Stærkt vældpræget, delvis vokset til i krat. 8) Mose. Et langstrakt areal mellem ejendommens bygninger og Disbjergvej. 9) Vandhul direkte ved østkanten af Diesebjerg-toppen. 10) Vandhul mod syd i mosen umiddelbart nord for ejendommens bygninger. 11) Vandhul centralt i mosen ca. 100 m nord for bygningerne. 12) Vandhul mod nord i mosen godt 150 m nord for bygningerne, nærmest Disbjergvej. Beskrivelse af naturarealerne 1) Overdrev Området er registreret i sammenhæng med det statsejede område, Diesebjerg-toppen og arealet ned mod p-pladsen. Naturtilstanden er god for arealet som helhed, men med en ringe tilstand på de krattilvoksede dele. Jordbunden er tør, og området rummer rigtig mange blomster og andre urter. Af plantearter for området under ét kan nævnes Blæresmælde, Blåhat, Almindelig Brunelle, Djævelsbid, Draphavre, Vej-Engelskgræs, Almindelig Enghavre, Mark-Frytle, Vellugtende Gulaks, Gyvel (stedvis dominerende), Hedelyng, Hjertegræs, Almindelig Hvene (dominerende), Sand-Hvene, Engriflet Hvidtjørn, Håret Høgeurt, Smalbladet Høgeurt, Femhannet Hønsetarm, Vild Hør, Almindelig Kamgræs, Liden Klokke, Bugtet Kløver, Hare-Kløver, Almindelig Knopurt, Stor Knopurt, Hulkravet Kodriver, Mark-Krageklo, Almindelig Kællingetand, Knoldet Mjødurt, Almindelig Mælkurt, Hvid Okseøje, Almindelig Pimpinelle, Knold-Rottehale, Rundbælg, Gul Snerre, Blågrøn Star, Pille-Star, Vår-Star, Fåre-Svingel, Tandbælg, Bredbladet Timian, Tormentil, Muse-Vikke, Hunde-Viol, Læge-Ærenpris, Hvid Anemone, Smalbladet Mangeløv, Almindelig Mangeløv og Mark-Tusindgylden. Det vides, at den sjældne Vellugtende Skabiose er registreret flere gange indenfor de senere år, bl.a. af det daværende Vestsjællands Amt, men blev ikke fundet ved besigtigelserne i

17 Dele af området er stærkt tilgroet med træer og buske. Udover Gyvel er der store mængder af Mirabel. Desuden forekommer andre vedplanter som bl.a. Rynket Rose, Selje-Røn, Almindelig Røn, Ask, Ahorn og Vorte-Birk. 2) Overdrev ved indkørsel fra Disbjergvej Naturtilstanden er moderat. Terrænet er næsten fladt. De mest dominerende planter er græsserne Almindelig Hvene og Fløjlsgræs. Desuden er der bl.a. Blåhat, Eng-Brandbæger, Mark-Bynke, Vellugtende Gulaks, Gulerod, Almindelig Hundegræs, Hare-Kløver, Hvid-Kløver, Almindelig Knopurt, Almindelig Kongepen, Eng-Rottehale, Almindelig Røllike, Gul Snerre, Håret Star, Rød Svingel, Almindelig Syre, Dusk-Syre, Lancet-Vejbred og Mark-Rødtop. 3) Overdrev nær skel, godt 100 m nordøst for ejendommens bygninger Naturtilstanden er god. Her er der tale om et område omkring en lille bakke. Den mest værdifulde del er på selve bakken. Den mest dominerende planteart er græssen Almindelig Hvene. Af andre planter på overdrevet kan bl.a. nævnes Almindelig Agermåne, Bakketidsel, Draphavre, Græsbladet Fladstjerne, Vellugtende Gulaks, Blød Hejre, Engriflet Hvidtjørn, Liden Klokke, Bugtet Kløver, Hare-Kløver, Stor Knopurt, Mark-Krageklo, Knoldet Mjødurt, Bakke-Nellike, Almindelig Pimpinelle, Sølv-Potentil, Gul Snerre, Håret Star, Fåre-Svingel, Almindelig Syre, Bredbladet Timian, Muse-Vikke, Hunde-Viol og Læge-Ærenpris. 4) Overdrev nær skel, ca m øst-sydøst for ejendommens bygninger Naturtilstanden er moderat. Her er der en markant skråning mod sydøst. Den del af arealet, som ligger højest, er meget tilvokset med tjørnebuske. Den nederste halvdel er temmelig stærkt præget af Hvid-Kløver, muligvis fordi der tidligere har været en mere intensiv drift. Udover tjørnebuske og Hvid-Kløver dominerer græssen Almindelig Hvene. Af andre planter findes bl.a. Blåhat, Udspærret Dværgbunke, Almindelig Enghavre, Græsbladet Fladstjerne, Vellugtende Gulaks, Gyvel, Blød hejre, Håret Høgeurt, Femhannet Hønsetarm, Vild Hør, Liden Klokke, Bugtet Kløver, Hare-Kløver, Almindelig Knopurt, Stor Knopurt, Mark-Krageklo, Almindelig Kællingetand, Knoldet Mjødurt, Hvid Okseøje, Almindelig Pimpinelle, Fladstrået Rapgræs, Knold-Rottehale, Rødknæ, Slåen, Gul Snerre, Bredbladet Timian, Tjærenellike, Mark-Tusindgylden, Slangehoved, Sød Astragel, Mirabel og Rynket Rose. Området er meget værdifuldt, men som nævnt er det præget af tilgroning. 5) Overdrev direkte syd og sydøst for haven Naturtilstanden er moderat. Arealet skråner mod sydøst. Næsten hele området er stærkt præget af tilgroning med buske og træer som bl.a. Engriflet Hvidtjørn og Selje-Røn. I den højestliggende del mod vest findes et område, som stadig er meget værdifuldt og i en pæn tilstand. Indenfor resten af arealet er tilstanden noget ringere. For området som helhed er de dominerende plantearter Engriflet Hvidtjørn, 17

18 Almindelig Hvene og Eng-Rottehale. Desuden er der registreret planter som bl.a. Almindelig Agermåne, Blåhat, Mark-Bynke, Vellugtende Gulaks, Gulerod, Blød Hejre, Håret Høgeurt, Femhannet Hønsetarm, Hare-Kløver, Almindelig Knopurt, Stor Knopurt, Almindelig Kællingetand, Gul Snerre, Vår-Star, Bredbladet Timian, Tjærenellike, Stor Nælde, Rejnfan, Slåen, Ahorn, Skov- Elm, Æble-Rose og Mirabel. Bredbladet Timian er en god insektplante ligesom de fleste andre læbeblomster. Planten vokser typisk på svagt sure overdrev. Trusler og plejebehov for overdrevene (1, 2, 3, 4 og 5) Alle arealerne bliver afgræsset, men der er problemer med tilgroning indenfor område 1, 4 og 5. Nogle steder er der Gyvel og Rynket Rose, og der er meget krat af Hvidtjørn, Mirabel og andre træer og buske. I takt med, at der sker en tilgroning med skyggende krat, vil muligheden for, at der kan vokse forskellige urter og blomster blive formindsket. Derfor er der behov for, at en væsentlig del af krattet bliver fjernet. Samtidig er det nødvendigt at afgræsningen fortsætter. 6) Mose. Den nordlige del af vældpræget mose vest for Diesebjerg-toppen Naturtilstanden er god. 18

19 Mosen har en meget høj naturmæssig værdi. Indenfor den del, der hører til ejendommen, findes ellesump. Her dominerer bl.a. Rød-El og Kær-Star. Området som helhed er særdeles rigt på forskellige plantearter, hvoraf mange er sjældne. Langt de fleste arter findes i de lysåbne dele på naboejendommen mod syd. Der er bl.a. registreret arter som Tvebo Baldrian, Blåtop, Almindelig Brunelle, Bukkeblad, Djævelsbid, Kær-Dueurt, Mangeblomstret Frytle, Vellugtende Gulaks, Maj-Gøgeurt, Hedelyng, Hjertegræs, Sump-Hullæbe, Langakset Trådspore, Kær-Høgeskæg, Kragefod, Tormentil, Eng-Viol, Katteskæg, Tandbælg, Lancetbladet Høgeurt, Almindelig Knopurt, Stivhåret Borst, Kær-Mangeløv, Smalbladet Kæruld, Leverurt, Dynd-Padderok, Vandkarse, Bidende Ranunkel, Kær-Ranunkel, Nyse-Røllike, Knop-Siv, Kær-Snerre, Sump-Snerre, Kær-Tidsel, Kær-Trehage, Trævlekrone, Top-Star, Almindelig Star, Blågrøn Star, Grøn Star, Krognæb-Star, Skede-Star, Loppe-Star, Hirse-Star, Næb-Star, Toradet Star og Stjerne-Star. 7) Mose nær Riisvej Naturtilstanden er vurderet som ringe. Der trænger vand frem af jordbunden indenfor en stor del af arealet (vældpåvirkning). Området er groet til med krat, undtagen indenfor en smal del, som når ned til Riisvej længst mod syd. De dominerende plantearter er forskellige arter af Pil samt Hjortetrøst og Stor Nælde. Desuden findes bl.a. Ask, Dunet Dueurt, Lådden Dueurt, Fløjlsgræs, Vand-Mynte, Bittersød Natskygge, Kær-Padderok, Vinget Perikon, Lav Ranunkel, Rørgræs, Burre-Snerre, Manna-Sødgræs, Kål-Tidsel, Vandkarse, Tykbladet Ærenpris, Solbær, Stinkende Storkenæb, Dunet Steffensurt og Skov-Hullæbe. Området er især værdifuldt på grund af det stærke vældpræg. 8) Mose. Et langstrakt areal mellem ejendommens bygninger og Disbjergvej Naturtilstanden er vurderet som moderat. Det meste af området er ung ellesump. Den nordlige del er afgræsset af kreaturer. Der ligger tre vandhuller indenfor arealet. Rød-El er den mest dominerende art i mosen. Desuden findes bl.a. Grå-El, Skov-Elm, Grå-Pil, Bånd-Pil, Engriflet Hvidtjørn, Kær-Dueurt, Lådden Dueurt, Fløjlsgræs, Eng-Forglemmigej, Sump-Forglemmigej, Almindelig Fredløs, Eng-Kabbeleje, Almindelig Mangeløv, Smalbladet Mangeløv, Vand-Mynte, Bittersød Natskygge, Stor Nælde, Lav Ranunkel, Almindelig Rapgræs, Rørgræs, Sideskærm, Lyse-Siv, Almindelig Skjolddrager, Kær-Snerre, Sværtevæld, Manna-Sødgræs, Tykbladet Ærenpris, Stiv Star, Sylt-Star og Blære-Star. Trusler og plejebehov vedrørende de tre mosearealer (6, 7 og 8) Hvis der tilføres næringsstoffer til områderne, vil det være en trussel. Naturværdierne kan i øvrigt blive truet, hvis områderne gror mere til. Det er især vigtigt, at mosen mod vest (område 6) bliver holdt forholdsvis åben. Det vil sige, at træer og krat må hindres i at brede sig, og at urtevegetationen holdes lav, sådan at sjældne plantearter ikke bliver konkurreret bort. Områderne kan plejes ved afgræsning med kreaturer ved lavt græsningstryk og ved, at krat bliver fjernet på en skånsom måde. 19

20 9) Vandhul direkte ved østkanten af det statsejede areal, matr.nr. 6p Naturtilstanden er vurderet som moderat. Vandhullet tørrer ud i sommerperioden. Den sydlige halvdel er overgroet med pilekrat. Der er registreret Liden Andemad og Vand-Pileurt. I kanten findes Grenet Pindsvineknop, Vejbred-Skeblad, Kær-Ranunkel, Knæbøjet Rævehale, Lyse-Siv, Manna-Sødgræs, Billebo-Klaseskærm, Nikkende Brøndsel, Vand-Mynte, Gåsepotentil og Sump-Evighedsblomst. 10) Vandhul mod syd i mosen umiddelbart nord for ejendommens bygninger Naturtilstanden er vurderet som ringe. Af plantearter er registreret Liden Andemad, Bredbladet Dunhammer, Bittersød Natskygge, Vand-Pileurt, Grenet Pindsvineknop, Rørgræs, Sværtevæld, Vand-Mynte, Tykbladet Ærenpris og Knippe-Star. 11) Vandhul centralt i mosen ca. 100 m nord for ejendommens bygninger Naturtilstanden er vurderet som moderat. Af planter findes bl.a. Rød-El, Bredbladet Dunhammer, Tagrør, Eng-Forglemmigej, Almindelig Fredløs, Lyse-Siv, Glanskapslet Siv, Tykbladet Ærenpris, Vand-Mynte, Brøndkarse, Engkarse og Tykbladet Ærenpris. 12) Vandhul mod nord i mosen godt 150 m nord for ejendommens bygninger, nær Disbjergvej Naturtilstanden er vurderet som moderat. Vandrøllike er stærkt dominerende. Desuden findes Vand-Pileurt, Tigger-Ranunkel, Vejbred-Skeblad, Blære-Star, Stiv Star, Knippe-Star og Kattehale. Trusler og plejebehov vedrørende de fire vandhuller (områderne 9-12) Det vil være en trussel, hvis der bliver tilført næringsstoffer til vandhullerne. Det meste af pilekrattet i kanten af vandhullet ved Diesebjerg (område 9) bør fjernes, sådan at sollyset kan nå overfladen. Det menes ikke, at der er behov for yderligere pleje i øjeblikket. De største naturværdier på ejendommen Overdrev: De mest værdifulde overdrev er område 1 (især de lysåbne dele nærmest Diesebjerg), område 3 (selve den lille bakke) samt område 4 (de lysåbne dele med lav urtevegetation). Blandt de mest værdifulde plantearter er: Hjertegræs, Vår-Star, Djævelsbid, Tandbælg og Knoldet Mjødurt. De her arter bliver bedst plejet, hvis arealerne bliver holdt åbne med en lav urtevækst og uden krat. Mose: Moseområdet mod vest (6) er det mest værdifulde areal. Indenfor matr.nr. 6a (de tre moseområder under ét) må de mest værdifulde plantearter vurderes at være Top-Star, Vinget Perikon, Kær-Dueurt, Tykbladet Ærenpris og Vandkarse. Arterne kan bedst sikres, hvis områderne holdes lysåbne med forholdsvis lav urtevegetation. Desuden er det vigtigt, at der er vandbevægelse, det vil sige fremtrængende vand nær jordoverfladen. 20

21 Alle tre planter finder du på overdrev. Fotos Biopix JC Schou 21

22 Diesebjerg-toppen (ejet af Naturstyrelsen) Matr.nr. 6p Veddinge By, Fårevejle. (Besigtiget den 2.august 2013). Vejledende registreret beskyttet natur: Hele denne jordlod er registreret som overdrev, bortset fra selve parkeringsområdet mod nord. Arealet er registreret som den centrale del af et lidt større overdrevsområde, der også omfatter dele af matr.nr. 6a Veddinge By, Fårevejle. I registreringen indgår, udover selve Diesebjerg, området beliggende nord og nordvest for bakken samt et mindre område øst for parkerings-pladsen. Beskrivelse af naturarealet Naturtilstanden er vurderet som god for overdrevet som helhed, dog stedvis noget ringe på krattilvoksede dele. Jordbunden er overalt tør, og området er særdeles artsrigt og værdifuldt. Ved besigtigelsen blev registreret følgende plantearter: Almindelig Agermåne, Blæresmælde, Blåhat, Høst-Borst, Eng-Brandbæger, Almindelig Brunelle, Djævelsbid, Draphavre, Vej-Engelskgræs, Almindelig Enghavre, Fløjlsgræs, Mark-Frytle, Vellugtende Gulaks, Gulerod, Gyvel, Hedelyng, Almindelig Hundegræs, Hjertegræs, Almindelig Hvene, Sand-Hvene, Engriflet Hvidtjørn, Håret Høgeurt, Smalbladet Høgeurt, Femhannet Hønsetarm, Vild Hør, Almindelig Kamgræs, Liden Klokke, Bugtet Kløver, Hare-Kløver, Hvid-Kløver, Rød-Kløver, Almindelig Knopurt, Stor Knopurt, Hulkravet Kodriver, Almindelig Kongepen, Mark-Krageklo, Almindelig Kællingetand, Vild Kørvel, Knoldet Mjødurt, en art Mælkebøtte, Almindelig Mælkurt, Hvid Okseøje, Prikbladet Perikon, Almindelig Pimpinelle, Krybende Potentil, Bidende Ranunkel, Eng-Rapgræs, Knold-Rottehale, Rundbælg, Almindelig Røllike, Slåen, Ager-Snerle, Gul Snerre, Blågrøn Star, Pille-Star, Vår-Star, Fåre-Svingel, Rød Svingel, Almindelig Syre, Dusk-Syre, Tandbælg, Horse-Tidsel, Bredbladet Timian, Tormentil, Mark-Tusindgylden, Lancet-Vejbred, Muse-Vikke, Smalbladet Vikke, Hunde-Viol, Læge-Ærenpris, Selje-Røn, Almindelig Røn, en art Løvefod, en art Rose, Korbær, Brombær, Rynket Rose, Eng-Gedeskæg, Hvid Anemone, Smalbladet Mangeløv, Almindelig Mangeløv, Ask, Mirabel, Ahorn og Vorte-Birk. Den sjældne Vellugtende Skabiose forekommer og er registreret flere gange indenfor de senere år, bl.a. af Vestsjællands Amt. Arten blev ikke registreret ved besigtigelsen. De dominerende arter er især Vellugtende Gulaks og Almindelig Hvene samt, på kratbevoksede dele, Gyvel og Mirabel. Mange arter forekommer dog i meget stor mængde, det gælder bl.a. Knoldet Mjødurt, Bredbladet Timian, Hulkravet Kodriver og Hedelyng. 22

23 Trusler og plejebehov for overdrevet Tilgroning er stedvis et problem. På Naturstyrelsens areal gælder det vedplanter, herunder især Gyvel og Rynket Rose på de sydlige dele. Udover at bibeholde kreaturgræsningen (moderat græsningstryk) vil der med mellemrum være behov for manuel, skånsom rydning af krat - såvel af Rynket Rose og Gyvel som andre buske og træer. De største naturværdier på ejendommen Hele Diesebjerg er af meget høj naturmæssig værdi. Bakken er åben og varieret med hensyn til hældning og jordbundsforhold. Der findes arter, som er knyttet til både sur og mere kalkrig jordbund. Rødlistede arter: Vellugtende Skabiose er rødlistet som sårbar. Blandt de mest værdifulde plantearter kan herudover nævnes: Hjertegræs, Vår-Star, Djævelsbid, Tandbælg og Knoldet Mjødurt. Arterne kan bedst plejes, hvis arealerne holdes åbne, med en beskeden mængde krat og en lav urtevegetation. Knoldet Mjødurt - en af de særegne overdrevsarter på svagt sure eller svagt kalkrige overdrev. Arten findes i større mængde på Diesebjerg. 23

24 24 Stor Knopurt er karakteristisk for overdrev, og foretrækker at stå solrigt. Den kan ligne en tidsel med sine violette blomster, men er helt uden torne og mere spinkel.

25 Joselbjergvej 3 Matr.nr. 7d og 7g Ordrup By, Fårevejle samt 17 Veddinge By, Fårevejle. (Besigtiget den 2. september 2013) Vejledende registreret beskyttet natur: Der er registreret et naturareal indenfor ejendommen: 1) Mose på de vestlige dele af matr.nr. 7d og 7g. Beskrivelse af naturarealet Naturtilstanden er vurderet som moderat. Der er tale om en ellesump på begge sider af et lille vandløb. Dele af arealet hører til naboejendommene. Strækningen med ellesump er registreret under ét. Området er meget værdifuldt. Jordbunden er mange steder blød og vældpræget, og der findes et større antal ældre elletræer (Rød-El). Udover Rød-El dominerer Skov-Elm, Ahorn, Sideskærm, Feber-Nellikerod og Stor Nælde. Af andre planter findes Ask, Benved, Vorte-Birk, Stilk-Eg, Engriflet Hvidtjørn, Almindelig Hyld, Almindelig Hæg, Mirabel, Stikkelsbær, Almindelig Røn, Dunet Dueurt, Lådden Dueurt, Almindelig Hanekro, Korbær, Korsknap, Almindelig Mangeløv, Bredbladet Mangeløv, Ager-Padderok, Lav Ranunkel, Almindelig Rapgræs, Skovmærke, Skov-Skræppe, Stinkende Storkenæb, Vandkarse, Tykbladet Ærenpris, Liden Andemad og en art af Sødgræs. Trusler og plejebehov for mosen Det vil være en trussel, hvis der bliver tilført næringsstoffer udefra. Det menes ikke, at der er behov for pleje i øjeblikket. De største naturværdier på ejendommen Hele arealet med ellesump er værdifuldt. Det gælder især dele med meget vældpræget bund samt steder med gamle elletræer. Blandt de mest værdifulde plantearter er: Rød-El, Vandkarse, Tykbladet Ærenpris, Sideskærm og Dunet Dueurt. Arterne kræver en meget fugtig til våd jordbund. Urterne har brug for en vis mængde sollys. Det vil sige, at Vandkarse, Tykbladet Ærenpris, Sideskærm og Dunet Dueurt kun trives så længe, området ikke gror mere til. 25

26 Joselbjergvej 5 Matr.nr. 7ce, 7cf, 7cg og 7e Ordrup By, Fårevejle, matr.nr. 18 Veddinge By, Fårevejle. (Besigtiget inden for dagene 30. juli og 2. september 2013) Vejledende registreret beskyttet natur: Fem naturarealer ligger helt eller delvis indenfor ejendommen: 1) Overdrev på matr.nr. 18, nordvest for ejendommens bygninger. 2) Overdrev på matr.nr. 7cf, længst mod vest på ejendommen. 3) Overdrev på matr.nr. 7cg. Et lille areal nær nordøsthjørnet af denne jordlod. 4) Eng på matr.nr. 7e. 5) Ellesump på matr.nr. 7e. Beskrivelse af naturarealerne 1) Overdrev på matr.nr. 18 Naturtilstanden er vurderet som ringe. Terrænet er kuperet. Arealet er tørt og ret tæt afgræsset. De dominerende plantearter er græsarten Almindelig Hvene samt Rød-Kløver og Almindelig Knopurt. Af andre plantearter findes bl.a. Blåhat, Høst-Borst, Udspærret Dværgbunke, Mark-Frytle, Blød Hejre, Draphavre, Engriflet hvidtjørn, Håret Høgeurt, Femhannet Hønsetarm, Liden Klokke, Stor Knopurt, Almindelig Kællingetand, Knold-Ranunkel, Rødknæ, Gul Snerre, Gul Evighedsblomst og Bugtet Kløver. I den nordlige del findes en stor bestand af Kæmpe-Bjørneklo samt Skov-Fyr og Østrigsk Fyr. 2) Overdrev på matr.nr. 7cf Naturtilstanden er vurderet som dårlig. Terrænet hælder noget mod syd, og jordbunden er forholdsvis tør. Området er hestegræsset. Af plantearter findes bl.a. Draphavre, Eng-Brandbæger, Fløjlsgræs, Blød Hejre, Vellugtende Gulaks, Almindelig Hvene, Liden Klokke, Gyvel, Stor Knopurt, Knold-Ranunkel, Almindelig Røllike, Lancet-Vejbred og Gul Snerre. 3) Overdrev på matr.nr. 7cg Naturtilstanden er vurderet som ringe. Der er kun tale om et lille hjørne af et større overdrev. Næsten hele overdrevet hører til naboejendommen mod nord. Arealet er tilgroet med krat. På overdrevet som helhed dominerer plantearter som Draphavre, Almindelig Hundegræs og Rød Svingel. Der er desuden bl.a. registreret Stor Knopurt, Almindelig Knopurt, Knold-Ranunkel, Gul Snerre. 26

27 Trusler og plejebehov for arealerne med overdrev (områderne 1, 2 og 3) I tilfælde af, at Kæmpe-Bjørneklo ikke bekæmpes, kan den sprede sig yderligere indenfor matr. nr. 18 og på naboarealerne. Så længe områderne bliver afgræsset, skønnes det ikke, at der er andre trusler. Gyvel og andre buske og træer kan dog sprede sig, hvis græsningstrykket bliver for lavt. 4) Eng på matr.nr. 7e Naturtilstanden er vurderet som moderat. Området er hestegræsset. Terrænet hælder indefter mod ellesumpen. Længst mod sydøst findes et tørt og højtliggende område, men indenfor det meste af arealet er jordbunden fugtig. Af plantearter er der bl.a. registreret Dunet Dueurt, Fløjlsgræs, Gåsepotentil, Kær-Padderok, Bidende Ranunkel, Lav Ranunkel, Glanskapslet Siv, Lyse-Siv, Håret Star, Kær-Trehage, Muse-Vikke og Vinget Perikon. På den tørre bund findes bl.a. Stor Knopurt, Bugtet Kløver, Almindelig Pimpinelle og Hvid Okseøje. 5) Ellesump på matr.nr. 7e Naturtilstanden er vurderet som moderat. Ellesumpen er præget af ret unge træer (Rød-El). Andre dominerende plantearter er Skov-Elm, Ahorn, Stor Nælde, Feber-Nellikerod og Sideskærm. Desuden er registreret arter som Ask, Benved, Vorte-Birk, Almindelig Hæg, Almindelig Røn, Lådden Dueurt, Dunet Dueurt, Korsknap, Korbær, Lav Ranunkel, Skovmærke, Stinkende Storkenæb, Vandkarse og Tykbladet Ærenpris. Trusler og plejebehov for eng og ellesump (hhv. område 4 og 5) Hvis der tilføres næringsstoffer til området, vil det kunne true naturværdierne. Så længe engen bliver afgræsset ved et passende græsningstryk, skønnes der ikke at være behov for yderligere pleje. De største naturværdier på ejendommen 1) Overdrev: Det mest værdifulde område findes på matr.nr. 18. Hele arealet er værdifuldt, dog især de højestliggende og mest tørre dele. De mest værdifulde plantearter på overdrevene er Stor Knopurt, Almindelig Knopurt, Knold-Ranunkel, Gul Evighedsblomst og Gul Snerre. Arterne kan bedst plejes ved at holde området åbent, uden træer og buske eller andre typer af høj, kraftig vegetation. Det er vigtigt at undgå, at der bliver tilført næringsstoffer til området. 4) og 5) Eng og ellesump: Det mest værdifulde område er den sumpede del af engen midt på matr.nr. 7e (på overgangen mellem eng og ellesump). De mest værdifulde plantearter er: Kær-Trehage, Vinget Perikon, Kær-Padderok, Vandkarse og Tykbladet Ærenpris. Arterne kan alle bedst plejes ved at bevare den høje vandstand og undgå tilførsel af næringsstoffer udefra. Desuden er det afgørende, at området holdes lysåbent ved afgræsning. 27

28 Joselbjergvej 6 Matr.nr. 6b, 6d, 6e, 6f og 6o Veddinge By, Fårevejle. (Besigtiget den 1. august 2013). Vejledende registreret beskyttet natur: To naturarealer ligger indenfor ejendommen: 1) Overdrev mod øst. (Den del af matr.nr. 6f, som ligger øst for Joselbjergvej). 2) Overdrev mod vest og syd. (Matr.nr. 6b, 6d, 6o samt den del af 6f, som ligger inden for Joselbjergvejs afgrænsning). Beskrivelse af naturarealerne 1) Overdrev mod øst Naturtilstanden er vurderet som moderat. Jordbunden er tør. Terrænet er helt åbent og kuperet, men det meste af arealet skråner mod sydvest. Der er kreaturgræsning. De mest dominerende plantearter er Almindelig Hvene og Rød Svingel. Desuden er bl.a. registreret Hvid-Kløver, Blæresmælde, Blåhat, Mark-Bynke, Fløjlsgræs, Mark-Frytle, Håret Høgeurt, Liden Klokke, Hare-Kløver, Almindelig Kongepen, Mark-Krageklo, Bakke-Nellike, Prikbladet Perikon, Almindelig Pimpinelle, Krybende Potentil, Sølv-Potentil, Knold-Ranunkel, Eng-Rapgræs, Eng-Rottehale, Rødknæ, Ager-Snerle, Slåen, Gul Snerre, Dusk-Syre, Bredbladet Timian og Stribet Kløver. Arealet er pænt og naturmæssigt værdifuldt, men dog præget af, at der tidligere har været en mere intensiv drift. 2) Overdrev mod vest og syd Naturtilstanden er vurderet som moderat. Jordbunden er tør. Terrænet er kuperet og helt åbent, undtagen i det sydvestlige hjørne, hvor der findes lidt krat. Der er kreaturgræsning, og arealet er delt i flere folde. Arealet er lidt uensartet og især rigt på arter mod sydvest. Af plantearter er bl.a. registreret Almindelig Agermåne, Blåhat, Blåmunke, Eng-Brandbæger, Almindelig Brunelle, Mark-Bynke, Udspærret Dværgbunke, Stilk-Eg, Almindelig Enghavre, Græsbladet Fladstjerne, Fløjlsgræs, Vellugtende Gulaks, Blød Hejre, Almindelig Hundegræs, Almindelig Hvene, Engriflet Hvidtjørn, Håret Høgeurt, Almindelig Hønsetarm, Liden Klokke, Bugtet Kløver, Hare-Kløver, Hvid-Kløver, Rød-Kløver, Stor Knopurt, Almindelig Kongepen, Mark-Krageklo, 28

29 Knoldet Mjødurt, Bakke-Nellike, Prikbladet Perikon, Almindelig Pimpinelle, Knold-Ranunkel, Eng-Rottehale, Rundbælg, Rødknæ, Almindelig Røllike, Slåen, Humle-Sneglebælg, Ager-Snerle, Gul Snerre, Håret Star, Pille-Star, Sand-Star, Kornet Stenbræk, Fåre-Svingel, Rød Svingel, Almindelig Syre, Dusk-Syre, Tandbælg, Bredbladet Timian, Muse-Vikke, Tveskægget Ærenpris, Mirabel, Bidende Stenurt og Stribet Kløver. Trusler og plejebehov for de to arealer med overdrev Det menes ikke, at der er trusler mod naturværdierne i den aktuelle situation, det vil sige så længe områderne bliver afgræsset af kreaturer, og græsningstrykket er moderat. Hvis der bliver gødsket, vil det være en meget væsentlig trussel. De største naturværdier på ejendommen 1) Overdrev mod øst: Her findes de største naturmæssige værdier på de forholdsvis højtliggende dele, det vil sige i det nordlige og østlige område op mod naboskellet. 2) Overdrev mod vest og syd: Den mest værdifulde del af dette overdrev findes længst mod sydvest omkring en lille bakke, hvilket er indenfor ret kort afstand af matr.nr. 6o. Blandt de mest værdifulde plantearter er: Tandbælg, Bakke-Nellike, Knoldet Mjødurt, Bredbladet Timian og Almindelig Enghavre. Alle de her arter er knyttet til lysåbne forhold og områder med lav plantevækst. Arterne tåler ikke gødskning. Bakke-Nellike finder man meget ofte på overdrev med en god til høj naturværdi. Den foretrækker masser af sol og lav vegetation. Den findes også i en sjælden hvid variation. 29

30 30 Gul Evighedsblomst er relativt sjælden i Danmark, og vokser på tørre, sandede arealer. Den er gået en hel del tilbage i naturen blandt andet på grund af plukning. Navnet Evighedsblomst henviser da også til, at planten bevarer sine farver efter tørring.

31 Joselbjergvej 7 Matr.nr. 19 og 20 Veddinge By, Fårevejle. (Besigtiget den 3. september 2013). Vejledende registreret beskyttet natur: Et stort naturareal ligger indenfor ejendommen: 1) Overdrev nord og nordvest for ejendommens bygninger. Beskrivelse af naturarealet Der er tale om et helt åbent og tørt bakkedrag. Terrænet hælder mod nord indenfor det meste af området. Hele arealet er kreaturgræsset. Området er naturmæssigt værdifuldt, men det er præget af at have været drevet mere intensivt tidligere - især mod øst og nordøst. Den mest dominerende planteart på arealet er græsarten Almindelig Hvene. Desuden findes meget store mængder af Bugtet Kløver. Andre registrerede planter er Blåhat, Høst-Borst, Græsbladet Fladstjerne, Fløjlsgræs, Mark-Frytle, Vellugtende Gulaks, Blød Hejre, Almindelig Hundegræs, Engriflet Hvidtjørn, Håret Høgeurt, Smalbladet Høgeurt, Almindelig Hønsetarm, Femhannet Hønsetarm, Almindelig Kamgræs, Liden Klokke, Hvid-Kløver, Stor Knopurt, Almindelig Kongepen, Ager-Padderok, Bidende Ranunkel, Knold-Ranunkel, Eng-Rapgræs, Rødknæ, Almindelig Røllike, Humle-Sneglebælg, Ager-Snerle, Gul Snerre, Rød Svingel, Almindelig Syre, Dusk-Syre, Ager-Tidsel og Lancet-Vejbred. Trusler og plejebehov for overdrevet Det menes ikke, at der er trusler mod naturværdierne i den aktuelle situation. Det vil sige så længe området bliver afgræsset af kreaturer, og græsningstrykket er moderat til forholdsvis højt. Det største naturmæssige problem er eftervirkningerne af tidligere gødskning. Området kan bedst plejes ved en gradvis udpining af jorden. De største naturværdier på ejendommen Hele overdrevet er værdifuldt. Der er dog en tendens til, at naturkvaliteten er bedst i de centrale og vestlige dele. De store mængder af Almindelig Hvene og Bugtet Kløver samt forekomsten af Mark-Frytle og Vellugtende Gulaks er meget positive tegn. Blandt de mest værdifulde plantearter er: Smalbladet Høgeurt, Liden Klokke, Bugtet Kløver, Stor Knopurt og Gul Snerre. Alle disse arter plejes bedst ved at holde området åbent, med en lav urtevækst. 31

32 Kildevangsvej 1 Matr.nr. 4t Veddinge By, Fårevejle. (Besigtiget den 4. september 2013). Vejledende registreret beskyttet natur: Fire naturarealer ligger helt eller delvis indenfor ejendommen: 1) Overdrev omkring gravhøj nordøst for bolig. 2) Sø, beliggende ca. 130 m syd for bolig. 3) Sø, beliggende ca. 130 m sydøst for bolig. 4) Mose omkring de to søer. Beskrivelse af naturarealerne 1) Overdrev Naturtilstanden er vurderet som moderat. Der er tale om en gravhøj samt et mindre areal heromkring. Området er noget præget af tidligere tilgroning, men der bliver nu udført pleje. Afgræsning sker med heste. Langt hovedparten af de plantearter, der er registreret, findes kun på selve gravhøjen. Blandt de mest dominerende arter er Draphavre, Bølget Bunke, Almindelig Hvene og Almindelig Gyldenris. Desuden findes store bestande af bl.a. Djævelsbid, Tjærenellike og Liden Klokke. Derudover er registreret Blåmunke, Græsbladet Fladstjerne, Gederams, Hedelyng, Almindelig Hundegræs, Håret Høgeurt, Smalbladet Høgeurt, Bugtet Kløver, Rød-Kløver, Stor Knopurt, Mark-Krageklo, Stor Nælde, Almindelig Pimpinelle, Glat Hunde-Rose, Eng-Rottehale, Rødknæ, Almindelig Røllike, Gul Snerre, Sand- Star, Rød Svingel, Almindelig Syre, Dusk-Syre, Bredbladet Timian og Lancet-Vejbred. Trusler og plejebehov for overdrevet Det vurderes, at det største problem er tilgroning, især med græsset Draphavre. Høj, skyggende plantevækst vil betyde, at muligheden for, at der kan vokse lavere urter, bliver formindsket. Hvis afgræsningen er utilstrækkelig, kan der desuden gradvis blive ophobet vissent plantemateriale - det betyder, at jordbunden vil ændre sig til skade for naturværdierne, og overdrevsplanterne efterhånden vil blive konkurreret bort. Der er derfor fortsat behov for pleje af arealerne. Afgræsningen bør generelt være en smule mere intensiv end i ) Sø, beliggende ca. 130 m syd for bolig Naturtilstanden er vurderet som ringe. Der findes karpefisk i søen. Der er ikke fundet egentlige vandplanter. Langs bredden vokser Stiv Star, Bredbladet Dunhammer, Dusk-Fredløs, Gul Iris, Lyse-Siv, Kær-Snerre, Næb-Star, Manna-Sødgræs og Kær-Padderok. 32

33 3) Sø, beliggende ca. 130 m sydøst for bolig Naturtilstanden er vurderet som moderat. Der findes karpefisk i søen. Af vandplanter er fundet Aks-Tusindblad, Vand-Pileurt, Hvid Åkande og Liden Andemad. Langs bredden vokser bl.a. Stiv Star, Bredbladet Dunhammer, Gul Iris, Kragefod, Glanskapslet Siv, Næb-Star, Toradet Star, Sværtevæld og Vand-Mynte. Det bemærkes, at både Aks-Tusindblad og Kragefod er ret sjældne i Odsherred. Trusler og plejebehov vedrørende de to søer Det er en trussel for naturværdierne, hvis der bliver tilført næringsstoffer udefra. Karpefisk kan være en trussel mod det øvrige dyre- og planteliv. Det skønnes ikke, at der er behov for pleje i øjeblikket. 4) Mose omkring de to søer Naturtilstanden er vurderet som god. Det gælder dog især den østligste del nær Kollevej. Mod vest er mosen tilgroet med lidt højere plantevækst. Det meste af mosearealet hører til naboejendommen mod syd, men området er registreret under ét. For arealet som helhed er de dominerende planter Dusk-Fredløs, Kragefod, Vand-Pileurt, Lyse-Siv, Næb-Star, Vandnavle og Krybende Hestegræs. Af andre plantearter findes bl.a. Kær-Dueurt, Gul Fladbælg, Kær-Fladstjerne, Almindelig Fredløs, Gul Iris, Kattehale, Smalbladet Mangeløv, Vand-Mynte, Kær-Padderok, Kær-Ranunkel, Nyse-Røllike, Knop-Siv, Almindelig Skjolddrager, Sværtevæld, Kær-Snerre, en art Tørvemos (Sphagnum fimbriatum), Tormentil, Almindelig Star, Tråd-Star og Stiv Star. Det bemærkes specielt, at den østligste del af området med sur, næringsfattig mose med tørvemos er en sjælden type mose i Odsherred. Det drejer sig om arealet på naboejendommen mellem Kollevej, søen og den lille grund med træer. Det er i denne del, der er fundet Tråd-Star, Kragefod og Tormentil. Trusler og plejebehov vedrørende mosen Naturværdierne kan blive truet, hvis området gror til med høj vegetation. Mod øst kan der være risiko for, at træerne på arealet syd for mosen vil give for kraftig skygge. Plejen kan bestå i meget skånsom afgræsning med nogle enkelte dyr. Det er vigtigt, at græssende dyr ikke belaster den østlige del af mosen ved at opholde sig for meget på dette sted. De største naturværdier på ejendommen 1) Overdrev: Selve gravhøjen er af høj naturmæssig værdi. 2) Mose: Den østligste del af arealet nær Kollevej er af betydelig værdi. Blandt de mest værdifulde plantearter på ejendommen er: Djævelsbid, Bredbladet Timian, Tjærenellike, Hedelyng og Blåmunke. Alle disse arter kan bedst sikres ved at holde vegetationen på gravhøjen lav og åben for sollyset. 33

34 Kollevej 5 Matr.nr. 4a Veddinge By, Fårevejle. (Besigtiget den 4. september 2013). Vejledende registreret beskyttet natur: Fire naturarealer ligger helt eller delvis indenfor ejendommen: 1) Overdrev i området nord og øst for ejendommens bygninger. 2) Sø, beliggende ca. 50 m nord for ejendommens bygninger. 3) Sø, beliggende ca. 150 m nordøst for ejendommens bygninger. 4) Mose omkring de to søer. Beskrivelse af naturarealerne 1) Overdrev Naturtilstanden er vurderet som moderat. Jordbunden er stærkt sandet og tør. Arealet er noget uensartet. Nord for bygningerne samt langs tilkørselsvejen findes en del træer og krat, men plantevæksten er de fleste steder lav. Af dominerende plantearter findes Håret Høgeurt samt græsserne Vellugtende Gulaks og Almindelig Hvene. Blandt de øvrige arter, som er registreret, er Bakketidsel, Blæresmælde, Blåmunke, Bølget Bunke, Mark-Bynke, Udspærret Dværgbunke, Gul Evighedsblomst, Mark-Frytle, Almindelig Gyldenris, Krybende Hestegræs, Smalbladet Høgeurt, Flerårig Knavel, Liden Klokke, Mark-Krageklo, Almindelig Pimpinelle, Liljekonval, Rødknæ, Gul Snerre, Sand-Star, Bakke-Svingel, Tjærenellike og Sandskæg. Trusler og plejebehov for overdrevet Der er Gyvel og træer som bl.a. Fyr. Desuden er græsset for kraftig på den vestlige del af overdrevet, det vil sige nord for bygningerne. Græsarten Draphavre er blevet dominerende i denne del. Hvis området ikke bliver plejet, vissent plantemateriale gradvist ophobe sig. Det betyder ekstra næring til skade for naturværdierne, og overdrevsplanterne vil efterhånden blive konkurreret bort. Derfor er der behov for pleje af arealet. Plejen kan bestå i afgræsning eller høslæt, hvor høet bliver fjernet. Desuden vil der være behov for at fjerne en del buske og træer. På grund af den sandede jordbund er det vigtigt, at en pleje udføres skånsomt. 2) Sø, beliggende ca. 50 m nord for ejendommens bygninger Naturtilstanden er vurderet som ringe. Der findes karpefisk i søen. Der er ikke fundet egentlige vandplanter. Langs bredden vokser Stiv Star, Bredbladet Dunhammer, Dusk-Fredløs, Gul Iris, Lyse-Siv, Kær-Snerre, Næb-Star, Manna-Sødgræs og Kær-Padderok. 34

35 3) Sø, beliggende ca. 150 m nordøst for ejendommens bygninger Naturtilstanden er vurderet som moderat. Der findes karpefisk i søen. Af vandplanter er fundet Aks-Tusindblad, Vand-Pileurt, Hvid Åkande og Liden Andemad. Langs bredden vokser bl.a. Stiv Star, Bredbladet Dunhammer, Gul Iris, Kragefod, Glanskapslet Siv, Næb-Star, Toradet Star, Sværte v æld og Vand-Mynte. Det bemærkes, at både Aks-Tusindblad og Kragefod er ret sjældne i Odsherred. Trusler og plejebehov vedrørende de to søer Det er en trussel for naturværdierne, hvis der bliver tilført næringsstoffer udefra. Karpefisk kan være en trussel mod det øvrige dyre- og planteliv. Det skønnes ikke, at der er behov for pleje i øjeblikket. 4) Mose omkring de to søer Naturtilstanden er vurderet som god. Det gælder dog især den østligste del nær Kollevej. Mod vest er mosen tilgroet med forholdsvis høj plantevækst. De dominerende planter er Dusk-Fredløs, Kragefod, Vand-Pileurt, Lyse-Siv, Næb-Star, Vandnavle og Krybende Hestegræs. Af andre plantearter findes bl.a. Kær-Dueurt, Gul Fladbælg, Kær-Fladstjerne, Almindelig Fredløs, Gul Iris, Kattehale, Smalbladet Mangeløv, Vand-Mynte, Kær-Padderok, Kær-Ranunkel, Nyse-Røllike, Knop-Siv, Almindelig Skjolddrager, Sværtevæld, Kær-Snerre, en art Tørvemos (Sphagnum fimbriatum), Tormentil, Almindelig Star, Tråd-Star og Stiv Star. Det bemærkes specielt, at den østligste del af området med sur, næringsfattig mose med tørvemos er en sjælden type mose i Odsherred. Det drejer sig om arealet mellem Kollevej, søen og den lille grund med træer. Det er i denne del, der findes Tråd-Star, Kragefod og Tormentil. Trusler og plejebehov vedrørende mosen Naturværdierne kan blive truet, hvis området gror til med høj vegetation. Mod øst kan der være risiko for, at træerne på arealet syd for mosen vil give for kraftig skygge. Plejen kan bestå i meget skånsom afgræsning med nogle enkelte dyr. Det er vigtigt, at græssende dyr ikke belaster den østlige del af mosen ved at opholde sig for meget på dette sted. De største naturværdier på ejendommen 1) Overdrev: Den mest værdifulde del findes mod øst, det vil sige de dele, der ligger indenfor højst 100 m fra Kollevej. Det drejer sig om de åbne områder med meget lav plantevækst. De mest værdifulde plantearter i området er Smalbladet Høgeurt, Flerårig Knavel, Blåmunke, Tjærenellike, Bakketidsel og Gul Evighedsblomst. Alle arterne på overdrevet kan bedst plejes ved at holde området lysåbent med lav vegetation. 3) Mose: Den mest værdifulde del er det nævnte areal mod øst nær Kollevej. Blandt de mest værdifulde plantearter er: Tråd-Star, Kragefod, Tormentil, Vandnavle og Næb- Star. Alle disse arter kan bedst plejes ved at sikre, at sollyset kan nå helt ned nær jordoverfladen. Det vil sige, at der ikke må ske tilgroning med træer og buske eller høj urtevækst. Desuden er det meget vigtigt at undgå, at der bliver tilført næringsstoffer, f.eks. fra søerne. 35

36 Lyshøj 2 Matr.nr. 5o Veddinge By, Fårevejle. (Besigtiget den 1. august 2014). Vejledende registreret beskyttet natur: Tre naturarealer ligger helt eller delvis indenfor ejendommen: 1) Et areal med overdrev øst for ejendommens bygninger. 2) En sø syd for det nævnte overdrev. 3) Et smalt bælte med mose omkring søen. Dette moseareal grænser direkte op til overdrevet. Beskrivelse af naturarealerne 1) Overdrev I dette område er naturtilstanden vurderet som moderat. Arealet er ret tæt afgræsset af heste. Terrænet er skrånende mod syd, det vil sige ned mod mose og sø. Jordbunden er tør indenfor det meste af området. I den laveste del, nærmest mosen og søen, er bunden dog lidt fugtig. Her er der samtidig noget skygget på grund af elletræer i mosen. Resten af arealet er åbent for sollyset. Blandt de karakteristiske plantearter, som forekommer, kan nævnes Blåhat, Blåmunke, Eng-Brandbæger, Almindelig Brunelle, Mark-Bynke, Udspærret Dværgbunke, Mark-Frytle, Vellugtende Gulaks, Almindelig Hvene, Håret Høgeurt, Smalbladet Høgeurt, Mark-Krageklo, Bakke-Nellike, Rødknæ, Gul Snerre og Gul Evighedsblomst. Trusler og plejebehov for overdrevet Det er vurderet, at der ikke er væsentlige trusler, så længe området bliver afgræsset, så længe det sker uden tilskudsfodring. Dog må det bemærkes, at der er registreret Gyvel på arealet. Gyvel vil kunne brede sig, og skal holdes nede ved græsning, slåning eller optrækning. 2) Sø Søens naturtilstand er vurderet som ringe. Vandet er uklart, og der er ikke fundet egentlige vandplanter. Langs kanten findes Tagrør, Bredbladet Dunhammer, Dynd-Padderok, Lyse-Siv og Rød-El. Trusler vedrørende søen Hvis der bliver tilledt vand med et stort indhold af næringsstoffer, må det skønnes at være den væsentligste trussel mod naturværdierne. 36

37 3) Mose Det er vurderet, at arealet med mose omkring søen er i en noget ringe tilstand. Langt det meste af mosen hører til naboejendommen mod syd. Mosen er forholdsvis fattig på forskellige plantearter. Tagrør er den mest dominerende art. Blandt de øvrige arter er Lådden Dueurt, Kær-Dueurt, Gåsepotentil, Vand-Mynte, Stor Nælde, Dynd-Padderok, Vand-Pileurt, Lyse-Siv, Kær-Snerre, Almindelig Star, Håret Star, Almindelig Mangeløv, Rød-El (et par meget gamle træer) og Skov-Elm. I den østlige del, hvor jordbunden ikke er så våd, findes den invasive art Sildig Gyldenris. Trusler og plejebehov vedrørende mosen Naturværdierne kan trues af tilgroning med høj vegetation. Den invasive art Sildig Gyldenris kan brede sig på dele af arealet, så de hjemmehørende plantearter forsvinder. Arealet bør derfor blive plejet. Det gøres bedst ved en skånsom afgræsning med nogle få dyr. Der er lavet forsøg, som viser, at man bedst bekæmper Sildig Gyldenris ved at slå planten hvert år i sidste halvdel af juni måned. De største naturværdier 1) Overdrev: Hele arealet er værdifuldt, dog må især fremhæves de tørre dele, som ligger i en vis afstand fra mosen. Nogle af de mest værdifulde plantearter er: Bakke-Nellike, Blåmunke, Smalbladet Høgeurt, Gul Evighedsblomst og Mark-Krageklo. Alle disse arter kan bedst plejes ved at holde området åbent, uden træer og buske eller andre typer af høj og kraftig vegetation. Det vil sige, at det er vigtigt at undgå, at der bliver tilført næringsstoffer til området. Derudover er det som nævnt vigtigt, at arealet også bliver afgræsset fremover. 3) Mose: Den mest værdifulde del af det lille moseareal vurderes som det nordøstlige område, hvor der findes en bestand af Almindelig Star nær søens tagrørsump. Vestsiden er desuden værdifuld på grund af de gamle elletræer. Af værdifulde plantearter udover Almindelig Star må nævnes Kær-Dueurt, Dynd-Padderok og Kær-Snerre. Alle disse arter kan bedst plejes ved at holde området lysåbent, med forholdsvis lav vegetation 37

38 Maglemosevej 2 Matr.nr. 15a Fårevejle By, Fårevejle. (Besigtiget den 8. august 2013). Vejledende registreret beskyttet natur: Et enkelt naturareal ligger delvis indenfor ejendommen: En ellesump, beliggende knap 500 m vest for ejendommens bygninger. Der er kun tale om den nordligste del af ellesumpen, det vil sige nord for sporet ved vandværket. Beskrivelse af naturarealet Naturtilstanden for ellesumpen er vurderet som moderat. For området som helhed: Terrænet er let skrånende. Jordbunden er de fleste steder stærkt sumpet. Der findes mange store, gamle træer. En del træstammer og grene er døde, og nogle af de døde dele ligger på jorden. Af plantearter er der bl.a. registreret Rød-El, Dun-Birk, Skov-Elm, Korbær, Stor Nælde, Kær-Snerre, Solbær, Kær-Star, Tagrør, Kål-Tidsel og Tykbladet Ærenpris. Enkelte gamle træer findes indenfor den part, der hører til ejendommen Maglemosevej 2. Trusler og plejebehov for ellesumpen Det vurderes ikke, at der er behov for nogen egentlig pleje. Det er en trussel for naturværdierne, hvis der tilføres næringsstoffer udefra, bl.a. i forbindelse med markdriften. De største naturværdier på ejendommen Hele ellesumpen inklusive den del, der hører til ejendommen Maglemosevej 2, er meget værdifuld på grund af de gamle træer og den høje vandstand. De mest værdifulde plantearter i området er Rød-El, Dun-Birk, Tykbladet Ærenpris, Kær-Snerre og Solbær. 38

39 Ordrupvej 44 Matr.nr. 16b Fårevejle By, Fårevejle. (Besigtiget den 22. juli 2013). Vejledende registreret beskyttet natur: 1) Vandhul. Beskrivelse af naturarealet Naturtilstanden er vurderet som ringe. Vandhullet ligger i en lavning på et slået græsareal ved beboelse. Brinken er moderat skrånende langs hovedparten af kanten. Sollyset kan nå ned til det meste af overfladen. Ved sydsiden findes dog lidt bevoksning af elletræer. Desuden er der en smule pilekrat. En rørledning er ført til. Af vandplanter findes Liden Andemad, som er stærkt dominerende på overfladen. Langs bredden findes Smalbladet Dunhammer, Bredbladet Dunhammer, Strand-Kogleaks, Dynd-Padderok, Grenet Pindsvineknop, Rørgræs og Sværtevæld. Trusler og plejebehov vedrørende vandhullet Hvis naturforholdene skal forbedres, må der ske en begrænsning i mængden af næringsstoffer, som bliver tilført. Det vurderes ikke, at der er behov for yderligere pleje i øjeblikket. De største naturværdier Blandt de mest værdifulde plantearter kan nævnes Dynd-Padderok og Sværtevæld. Disse arter kan bedst beskyttes ved at holde området åbent for sollyset. 39

40 Rendevej 2 B Matr.nr. 18e Fårevejle By, Fårevejle samt 19 Ordrup By, Fårevejle. (Besigtiget den 6. august 2013). Vejledende registreret beskyttet natur: Et naturareal ligger indenfor ejendommen: 1) Overdrev på den østlige halvdel af matr.nr. 18e. Beskrivelse af naturarealet Naturtilstanden er vurderet som ringe. Der er tale om et tørt og sandet areal, som skråner mod sydøst. Arealet bliver ikke afgræsset. Det er derfor blevet præget af tilgroning med buske og småtræer. Mange steder er der desuden kommet høj og kraftig vegetation af græs og urter. Området har dog meget væsentlig naturmæssig værdi, og der findes dele, hvor urtevæksten er ganske lav. De dominerende plantearter er Vellugtende Gulaks og Håret Høgeurt samt Draphavre og Gyvel. Desuden findes Almindelig Agermåne, Blæresmælde, Blåhat, Blåmunke, Eng-Brandbæger, Grå-Bynke, Mark-Bynke, Udspærret Dværgbunke, Fløjlsgræs, Almindelig Gyldenris, Almindelig Hundegræs, Almindelig Hvene, Smalbladet Høgeurt, Femhannet Hønsetarm, Liden Klokke, Hare-Kløver, Hvid-Kløver, Stor Knopurt, Bakke-Nellike, Hvid Okseøje, Ager-Padderok, Prikbladet Perikon, Rejnfan, Eng-Rottehale, Rødknæ, Almindelig Røllike, Humle-Sneglebælg, Ager-Snerle, Gul Snerre, Rød Svingel, Dusk-Syre, Lancet-Vejbred, Mark-Tusindgylden, Hvas Randfrø, Æble-Rose, Gul Evighedsblomst og Asparges. Udover de arter, der er direkte dominerende, findes store mængder af bl.a. Mark-Bynke, Almindelig Gyldenris, Almindelig Hvene, Gul Snerre og Smalbladet Høgeurt. Af buske og træer findes (foruden Gyvel) bl.a. Glansbladet Hæg, Mirabel, Skov-Fyr og Engriflet Hvidtjørn. Trusler og plejebehov for overdrevet Glansbladet Hæg og Gyvel findes på arealet. De arter er invasive. Desuden har flere andre arter af buske og træer bredt sig. I takt med, at der sker øget tilgroning med skyggende krat, vil muligheden for, at der kan vokse forskellige urter, blive mindre. Hvis området ikke bliver plejet, vil der desuden blive ophobet vissent plantemateriale. Det betyder, at jordbunden vil ændre sig til skade for naturværdierne, og overdrevsplanterne vil efterhånden blive konkurreret bort. 40

41 Derfor er der behov for at pleje arealet. Plejen kan bestå i afgræsning eller eventuelt høslæt, hvor høet bliver fjernet. Desuden er der brug for, at en stor del af krattet bliver fjernet. Der bør stræbes efter at få begrænset Glansbladet Hæg og Gyvel mest muligt. De største naturværdier på ejendommen Hele arealet er værdifuldt, men de bedste dele findes, hvor urtevæksten er ganske lav, bl.a. indenfor den sydlige halvdel. Blandt de mest værdifulde plantearter er: Smalbladet Høgeurt, Bakke-Nellike, Udspærret Dværgbunke, Gul Evighedsblomst og Blåmunke. Alle disse arter kan bedst plejes ved afgræsning, hvor arealet holdes åbent med en beskeden mængde krat og en lav urtevegetation. Tjærenellike er klæbrig, som navnet også antyder, men kun på stænglen under bladene. Den er temmelig sjælden, og vokser kun i tørre, lysåbne og gerne kalkprægede områder. 41

42 Rendevej 6 Matr.nr. 15a og 15b Ordrup By, Fårevejle. (Besigtiget 6. august og 3. september 2013). Vejledende registreret beskyttet natur: To naturarealer ligger helt eller delvis indenfor ejendommen: 1) Overdrev på matr.nr. 15a (den sydlige halvdel af denne ejendom). 2) Overdrev på matr.nr. 15b (mod nord på denne ejendom). Beskrivelse af naturarealerne 1) Overdrev på matr.nr. 15a Området er en lille, vestlig del af et stort overdrevsareal, som er registreret under ét. Langt hovedparten af det samlede areal hører til naboejendommen mod øst. Naturtilstanden er vurderet som moderat for området som helhed. Den del, der hører til matr.nr. 15a, er noget tilgroet med krat og høj vegetation af græs og urter. De dominerende plantearter for området som helhed er græsarten Almindelig Hvene samt Gyvel. Desuden er registreret planter som Blæresmælde, Blåhat, Draphavre, Håret Høgeurt, Smalbladet Høgeurt, Djævelsbid, Hedelyng, Mark-Krageklo, Almindelig Mælkurt, Bakke-Nellike, Almindelig Pimpinelle, Gul Snerre, Læge-Ærenpris, Sand-Star, Fåre-Svingel, Tandbælg, Bredbladet Timian og Gul Evighedsblomst. Kun få af disse arter skønnes dog at vokse indenfor matr.nr. 15a, bl.a. på grund af tilgroningen. 2) Overdrev på matr.nr. 15b Naturtilstanden er vurderet som moderat. Området med overdrev er dannet i en gammel udgravning. Overdrevet består af bunden af udgravningen samt skrænterne, som er forholdsvis stejle. Jordbunden er tør og sandet. De mest dominerende plantearter er Draphavre, Almindelig Hvene, Rød Svingel og Mark-Krageklo. Der findes bl.a. desuden Blæresmælde, Blåhat, Almindelig Brunelle, Mark-Frytle, Almindelig Gyldenris, Gyvel, Håret Høgeurt, Smalbladet Høgeurt, Stor Knopurt, Almindelig Kællingetand, Rundbælg, Gul Snerre, Sand-Star, Bakke-Svingel, Mark-Tusindgylden og Gul Evighedsblomst. Der er sket en temmelig kraftig tilgroning med højt græs (især Draphavre). Desuden er der kommet en del småtræer eller krat af bl.a. Ask, Fyr, Eg, Benved, Selje-Pil og Selje-Røn. 42

43 Trusler og plejebehov for de to arealer med overdrev I takt med, at der sker øget tilgroning med skyggende krat, vil muligheden for, at der kan vokse forskellige urter, blive formindsket. Hvis området ikke bliver plejet, vil der desuden blive ophobet vissent plantemateriale - det betyder, at jordbunden vil ændre sig til skade for naturværdierne, og at overdrevsplanterne efterhånden vil blive konkurreret bort. Derfor er der behov for at pleje arealerne. Plejen kan enten bestå i afgræsning eller høslæt, hvor høet bliver fjernet. Der er desuden brug for, at en stor del af krattet bliver fjernet. De største naturværdier på ejendommen Det mest værdifulde område er den gamle udgravning på matr.nr. 15b, især de mest åbne dele i bunden af udgravningen. Blandt de mest værdifulde plantearter er: Smalbladet Høgeurt, Gul Evighedsblomst, Mark-Krageklo, Stor Knopurt og Gul Snerre. Alle disse planter kræver lysåbne forhold. Især Gul Evighedsblomst kan kun trives i en helt åben og lav vegetation. Vandkarse kan spises og vokser i moser og på enge. Den kan danne store tætte bestande ved hjælp af udløbere. 43

44 Rendevej 8 Matr.nr. 15c, 14 og 7c Ordrup By, Fårevejle. (Besigtiget indenfor dagene 6. august og 3. september 2013). Vejledende registreret beskyttet natur: Der er registreret tre særskilte naturarealer indenfor ejendommen: 1) Overdrev på matr.nr. 15c. De sydligste og vestligste dele af ejendommen. 2) Overdrev på den del af matr.nr. 14, der ligger vest for Rendevej. 3) Overdrev på matr.nr. 7c samt den del af matr.nr. 14, der ligger øst for Rendevej. Beskrivelse af naturarealerne 1) Overdrev på matr.nr. 15c Naturtilstanden er vurderet som ringe. Der er tale om et areal på tør og sandet jordbund. Terrænet er kuperet. Området er afgræsset af heste med et forholdsvis lavt græsningstryk. Der er kommet et værdifuldt indhold af plantearter, men området er endnu ret stærkt præget af, at driften tidligere har været mere intensiv. De dominerende planter er Fløjlsgræs, Vellugtende Gulaks, Almindelig Hvene og Rød Svingel. Desuden findes Blåhat, Eng-Brandbæger, Mark-Bynke, Udspærret Dværgbunke, Græsbladet Fladstjerne, Almindelig Gyldenris, Gyvel, Blød Hejre, Håret Høgeurt, Smalbladet Høgeurt, Liden Klokke, Stribet Kløver, Hare-Kløver, Rød-Kløver, Stor Knopurt, Almindelig Kongepen, Mark-Krageklo, Bakke-Nellike, Prikbladet Perikon, Almindelig Pimpinelle, Bidende Ranunkel, Eng-Rapgræs, Knold-Rottehale, Rundbælg, Rødknæ, Almindelig Røllike, Ager-Snerle, Gul Snerre, Almindelig Syre, Dusk-Syre, Lancet-Vejbred, Læge-Ærenpris, Korbær og Mark-Tusindgylden. Bortset fra de dominerende arter findes betydelige mængder af bl.a. Bakke-Nellike, Mark-Bynke, Almindelig Gyldenris og Smalbladet Høgeurt. 2) Overdrev på den del af matr.nr. 14, der ligger vest for Rendevej Naturtilstanden er vurderet som moderat. Jordbunden er tør og sandet. Arealet er afgræsset af heste i sammenhæng med naboområdet. På den midterste og sydlige del er der en væsentlig mængde krat. De dominerende plantearter er Almindelig Hvene og Gul Snerre. Desuden findes Blæresmælde, Blåhat, Blåmunke, Eng-Brandbæger, Mark-Bynke, Draphavre, Tidlig Dværgbunke, Udspærret Dværgbunke, Græsbladet Fladstjerne, Fløjlsgræs, Mark-Frytle, Almindelig Gyldenris, Gyvel, Blød Hejre, Engriflet Hvidtjørn, Håret Høgeurt, Femhannet Hønsetarm, Liden Klokke, Bugtet Klø- 44

45 ver, Hare-Kløver, Hvid-Kløver, Almindelig Kongepen, Stor Nælde, Almindelig Pimpinelle, Bidende Ranunkel, Eng-Rapgræs, Glat Hunde-Rose, Knold-Rottehale, Rundbælg, Almindelig Røllike, Sand- Star, Kornet Stenbræk, Fåre-Svingel, Rød Svingel, Almindelig Syre, Dusk-Syre, Korbær, Mark-Tusindgylden, Gul Evighedsblomst og Sandskæg. Området er meget værdifuldt, men som nævnt er der kommet en væsentlig mængde krat. 3) Overdrev på matr.nr. 7c samt den del af matr.nr. 14, der ligger øst for Rendevej Naturtilstanden er vurderet som moderat for arealet som helhed. Der er tale om et stort, tørt bakkeparti, som er afgræsset af heste og får. Meget af arealet er i en ringe tilstand og præget af, at driften tidligere har været mere intensiv. De dominerende plantearter er Draphavre, Almindelig Hvene, Hvid-Kløver og Rød Svingel. Desuden dominerer Gyvel på dele af arealet. Udover disse planter er fundet Blæresmælde, Blåhat, Eng-Brandbæger, Fløjlsgræs, Mark-Frytle, Vellugtende Gulaks, Hedelyng, Almindelig Hundegræs, Engriflet Hvidtjørn, Håret Høgeurt, Smalbladet Høgeurt, Almindelig Hønsetarm, Vild Hør, Almindelig Kamgræs, Liden Klokke, Bugtet Kløver, Rød-Kløver, Almindelig Kongepen, Mark-Krageklo, Almindelig Kællingetand, Bakke-Nellike, Krybende Potentil, Almindelig Rajgræs, Bidende Ranunkel, Knold-Ranunkel, Eng-Rapgræs, Eng-Rottehale, Almindelig Røllike, Gul Snerre, Almindelig Syre, Dusk-Syre, Tandbælg, Bredbladet Timian, Lancet-Vejbred, Muse-Vikke, Smalbladet Vikke, Mark-Rødtop og Korbær. Trusler og plejebehov for de tre områder med overdrev I den sydlige halvdel af område 2 er der en del krat. Desuden findes en væsentlig mængde Gyvel indenfor område 3. I takt med, at der sker tilgroning med skyggende krat, vil muligheden for, at der kan vokse forskellige urter, blive formindsket. De græssende dyr kan tilsyneladende ikke holde Gyvel og andre buske tilstrækkeligt nede. Derfor er der brug for at fjerne en væsentlig del af kratbevoksningen manuelt. Det menes ikke, at der i øvrigt er trusler mod naturværdierne i den aktuelle situation, det vil sige, så længe områderne bliver afgræsset, og græsningstrykket er moderat. Det største naturmæssige problem er eftervirkningerne af tidligere gødskning. De største naturværdier på ejendommen De mest værdifulde dele findes indenfor matr.nr. 14. Det er område 2 vest for Rendevej samt den centrale og sydlige del af område 3 (de vestvendte skråninger lige ovenfor træerne ved beboelsen og skråningerne længere mod syd). Blandt de mest værdifulde plantearter er: Bredbladet Timian, Tandbælg, Hedelyng, Smalbladet Høgeurt og Fåre-Svingel. Alle disse arter kan bedst plejes ved afgræsning, så arealet holdes åbent med en beskeden mængde krat og en lav urtevegetation. 45

46 Riisvej 13 Matr.nr. 5ef Veddinge By, Fårevejle. (Besigtiget den 7. august 2013). Vejledende registreret beskyttet natur: 1) Vandhul. Beskrivelse af naturarealet Naturtilstanden er vurderet som ringe. Der er tale om en mindre dam, beliggende i en helt lysåben lavning. Dammen er omgivet af et slået græsareal. Brinken er ganske svagt skrånende. Dammen er tilsyneladende stærkt påvirket af næringsstoffer i vandet. De dominerende plantearter er Liden Andemad, Svømmende Vandaks og Vejbred-Skeblad. Desuden er der store mængder af trådalger på overfladen. Andre registrerede plantearter: Kors-Andemad, Bredbladet Dunhammer, Sideskærm, Almindelig Sumpstrå og Lådden Dueurt. Trusler og plejebehov vedrørende vandhullet Hvis naturforholdene skal forbedres, må der ske en begrænsning i mængden af tilførte næringsstoffer. Det vurderes ikke, at der er behov for yderligere pleje i øjeblikket. De største naturværdier De mest værdifulde plantearter er Sideskærm, Almindelig Sumpstrå, Kors-Andemad, Vejbred-Skeblad og Svømmende Vandaks. Disse arter kan gradvis forsvinde ved stærkere belastning med næringsstoffer. 46

47 Riisvej 18 Matr.nr. 19f Fårevejle By, Fårevejle. (Besigtiget den 8. august 2013). Vejledende registreret beskyttet natur: Et naturareal ligger delvis indenfor ejendommen: 1) Mose vest og sydvest for ejendommens bygninger. Beskrivelse af naturarealet Det meste af området hører til matr.nr. 19f, men mosen er registreret under ét sammen med en del, der hører til naboejendommen mod vest. Naturtilstanden er vurderet som ringe. Inden for ejendommen er det kun en mindre del af mosen mod nord, der er afgræsset. I den sydlige del er der ellesump og pilekrat. Resten af området er stærkt tilgroet med Tagrør, bortset fra arealet mod nord, hvor terrænet hælder ned mod de mere våde dele. Hér, på den skrånende del, er plantevæksten lav. De mest dominerende plantearter i mosen er Tagrør og Rød-El. Desuden findes Lådden Dueurt, Bredbladet Dunhammer, Gul Fladbælg, Fløjlsgræs, Gåsepotentil, Hjortetrøst, Kattehale, Stor Nælde, Ager-Padderok, Vinget Perikon, Grå-Pil, Vand-Pileurt, Almindelig Rapgræs, Eng-Rottehale, Rørgræs, Glanskapslet Siv, Knop-Siv, Burre-Snerre, Kær-Snerre, Håret Star, Eng-Svingel, Rød Svingel, Strand-Svingel, Kål-Tidsel, Bånd-Pil, Skvalderkål, Mirabel og Grå-El. Trusler og plejebehov for mosen Hvis der bliver tilført næringsstoffer til området, vil det være en trussel. Meget af området er groet til med høj og kraftig urtevegetation. Andre dele er under tilgroning. Det betyder, at de mindre plantearter gradvis bliver konkurreret bort. Derfor er der behov for pleje af mosen. Det vurderes, at kreaturgræsning i hele området, hvor dyrene kan færdes, vil være den bedste løsning. De største naturværdier på ejendommen Det må vurderes, at de åbne dele mod nord er mest værdifulde. Blandt de mest værdifulde plantearter er Vinget Perikon, Glanskapslet Siv, Kær-Snerre, Knop-Siv og Vand-Pileurt. Man kan bedst sikre disse arter, hvis området holdes lysåbent med forholdsvis lav urtevegetation. 47

48 Riisvej 20 Matr.nr. 19a, 19e, 19l og 19m Fårevejle By, Fårevejle. (Besigtiget indenfor tidsrummet august 2013). Vejledende registreret beskyttet natur: Der er gjort særskilte registreringer af et større antal naturarealer, som helt eller delvis ligger indenfor ejendommen. Det gælder i alt 6 områder med overdrev, 1 område med hede, 2 moseområder og 2 vandhuller. Nedenfor er disse arealer beskrevet samlet. Beskrivelse af naturarealerne 1) Overdrev Der er registreret overdrev indenfor hovedparten af matr. 19e, næsten hele matr.nr. 19l samt et smalt bælte mod nordvest på matr.nr. 19m. Længst mod syd på matr.nr. 19l findes en lille gravhøj, som indgår i beskrivelsen. Naturtilstanden er vurderet som moderat indenfor det meste af området mod nord og nordvest. Tilstanden er ringere, men i moderat tilstand, i de sydøstligste dele på matr.nr. 19l samt i den lille del, der hører til 19m. De dominerende plantearter på overdrevene er Vellugtende Gulaks, Almindelig Hvene og Gyvel. Indenfor nogle mindre partier dominerer arter som Gul Snerre, Draphavre og Rød Svingel. Desuden findes bl.a. Blæresmælde, Blåhat, Eng-Brandbæger, Brombær, Bølget Bunke, Mark-Bynke, Djævelsbid, Gul Evighedsblomst, Græsbladet Fladstjerne, Flipkrave, Fløjlsgræs, Mark-Frytle, Mangeblomstret Frytle, Almindelig Gyldenris, Hedelyng, Blød Hejre, Almindelig Hundegræs, Sand-Hvene, Håret Høgeurt, Smalbladet Høgeurt, Femhannet Hønsetarm, Almindelig Kamgræs, Liden Klokke, Bugtet Kløver, Gul Kløver, Hare-Kløver, Almindelig Knopurt, Stor Knopurt, Mark-Krageklo, Almindelig Kællingetand, Knoldet Mjødurt, Almindelig Mælkurt, Bakke-Nellike, Kantet Perikon, Almindelig Pimpinelle, Knold-Ranunkel, Eng-Rapgræs, Eng-Rottehale, Knold-Rottehale, Rødknæ, Mark-Rødtop, Hare-Star, Pille-Star, Sand-Star, Fåre-Svingel, Tandbælg, Bredbladet Timian, Mark-Tusindgylden, Hunde-Viol og Læge-Ærenpris. På den lille gravhøj længst mod syd på matr.nr. 19l findes Almindelig Enghavre, Hunde-Viol og Fåre-Svingel. Af træer og buske udover Gyvel findes bl.a. Almindelig Røn, Mirabel, Skov-Fyr, Bjerg-Fyr, Vorte-Birk,,Engriflet Hvidtjørn, Slåen og Æble-Rose. 48

49 Trusler og plejebehov for områderne med overdrev Overdrevene er afgræssede, bortset fra nogle små dele. Afgræsningen sker med geder og kreaturer. På den sydligste del af matr.nr. 19l bliver der taget slæt. Den lille gravhøj længst mod syd er uplejet og tilgroet med højt græs og lidt krat. Gyvel har tidligere bredt sig invasivt over de nordlige og vestlige dele af ejendommen, men indenfor de afgræssede dele bliver der slået årligt, for at holde planten nede. Der bør snarest blive indført en skånsom pleje af gravhøjen, da vegetationen er værdifuld. Plejen kan bestå i afgræsning eller en slåning, hvor plantematerialet senere bliver fjernet. 2) Hede På ejendommen er kun registreret et enkelt, ganske lille areal med hede. Det ligger på den centrale del af matr.nr. 19e, hvor terrænet hælder mod nord. Området er ikke adskilt fra overdrevet, og det bliver plejet ved afgræsning. Plantevæksten er lav, og arealet er meget værdifuldt. Naturtilstanden er vurderet som moderat. De dominerende plantearter er Hedelyng og Bølget Bunke. Desuden findes Græsbladet Fladstjerne, Fløjlsgræs, Mark-Frytle, Vellugtende Gulaks, Almindelig Hvene, Smalbladet Høgeurt, Katteskæg, Almindelig Kongepen, Almindelig Røllike, Pille-Star, Fåre-Svingel, Rød Svingel, Tandbælg, Læge-Ærenpris, Eng-Rapgræs, Gyvel og Vorte-Birk. Trusler og plejebehov for området med hede Der findes Gyvel på arealet, men det vurderes ikke, at der er i øjeblikket er behov for anden pleje end afgræsning uden tilskudsfodring eller høslet, hvor materialet fjernes. Mose 3) Der findes en vældpræget mose på den nordlige del af matr.nr. 19e. Mosearealet fortsætter som ellesump op på naboejendommen mod nord. 4) Nord for ejendommens bygninger findes et andet moseområde. En mindre del af denne mose hører til matr.nr. 19a. 3) Den vældprægede mose på matr.nr. 19e Naturtilstanden er vurderet som god. Ved besigtigelsen den 2. august 2013 var arealet dog uplejet. Det meste af den del, der hører til ejendommen, er uden bevoksning med træer eller buske. Det gælder dog ikke de nordligste og vestligste dele, hvor der findes Rød-El og pilekrat. Mosen er af meget høj naturmæssig værdi. Området som helhed er særdeles rigt på forskellige plantearter, hvoraf mange er sjældne. Næsten alle disse arter er knyttet til de lysåbne dele. Der er bl.a. registreret Angelik, Tvebo Baldrian, Blåtop, Almindelig Brunelle, Bukkeblad, Mose-Bunke, Djævelsbid, Kær-Dueurt, Lådden Dueurt, Bredbladet Dunhammer, Gul Fladbælg, Fløjlsgræs, Eng-Forglemmigej, Almindelig Fredløs, Mangeblomstret Frytle, Vellugtende Gulaks, Maj-Gøgeurt, Hedelyng, Hjertegræs, Sump-Hullæbe, Vild Hør, Kær-Høgeskæg, Eng-Kabbeleje, 49

50 Bugtet Kløver, Kragefod, Smalbladet Kæruld, Leverurt, Smalbladet Mangeløv, Almindelig Mjødurt, Vand-Mynte, Eng-Nellikerod, Ager-Padderok, Dynd-Padderok, Bidende Ranunkel, Kær-Ranunkel, Eng-Rapgræs, Nyse-Røllike, Glanskapslet Siv, Knop-Siv, Lyse-Siv, Kær-Snerre, Sump-Snerre, Top-Star, Almindelig Star, Blågrøn Star, Grøn Star, Krognæb-Star, Kær-Star, Skede-Star, Loppe-Star, Hirse-Star, Næb-Star, Toradet Star, Stjerne-Star, Rød Svingel, Almindelig Syre, Tandbælg,, Kær-Tidsel, Kål-Tidsel, Tormentil, Kær-Trehage, Trævlekrone, Langakset Trådspore, Vandkarse, Vibefedt, Muse-Vikke, Eng-Viol, Katteskæg, Krans-Mynte, Stivhåret Borst, Lancetbladet Høgeurt, Almindelig Knopurt og Kær-Mangeløv. Udover karplanterne rummer den vældprægede mose mange sjældne mosser. 4) Mose nord for bygningerne på matr.nr. 19a Naturtilstanden er vurderet som ringe for mosen som helhed. Det meste af den del, der hører til ejendommen, er afgræsset. I den sydlige del er der ellesump og pilekrat. De midterste dele er tilgroet med Tagrør. I området som helhed findes desuden planter som Lådden Dueurt, Bredbladet Dunhammer, Gul Fladbælg, Fløjlsgræs, Gåsepotentil, Hjortetrøst, Kattehale, Stor Nælde, Ager-Padderok, Vinget Perikon, Grå-Pil, Vand-Pileurt, Almindelig Rapgræs, Eng-Rottehale, Rørgræs, Glanskapslet Siv, Knop-Siv, Burre-Snerre, Kær-Snerre, Håret Star, Eng-Svingel, Rød Svingel, Strand-Svingel og Kål-Tidsel. Trusler og plejebehov vedrørende de to mosearealer Hvis der bliver tilført næringsstoffer til områderne, vil det være en trussel. Naturværdierne kan i øvrigt blive truet, hvis arealerne gror til. Den vældprægede mose (3) har en åben og lav plantevækst inden for en del af arealet mod syd. Andre dele er noget tilgroede med højere urtebevoksning. Mod nord og nordvest er der kommet en høj og kraftig bevoksning af bl.a. Kær-Star og Top-Star. Desuden har krattet bredt sig her. For at sikre de meget store naturværdier er det afgørende, at området bliver plejet på en passende måde, hvor der bliver taget hensyn til det helt specielle planteliv. Der er brug for, at arealet bliver holdt lysåbent med en ret lav urtevegetation. Dette kan også indebære rydning af vedplanter. Der er behov for pleje af hele mosearealet nord for ejendommens bygninger (4). Dette område kan bedst plejes med kreaturgræsning indenfor de dele, hvor dyrene kan færdes. Vandhuller 5) På den nordlige del af matr.nr. 19l (knap 50 m vest for matr.nr. 19m) findes et vandhul. 6) Mod nord på matr.nr. 19a, ca. 250 m nord for ejendommens bygninger, findes et større vandhul. 5) Vandhul på matr.nr. 19l Naturtilstanden er vurderet som god. 50

51 Vandhullet er dannet naturligt i en fugtig lavning. Det er lavvandet og tørrer hyppigt ud i sommerperioden. Omkring vandhullet er der overdrev, og der er intet hegn, så de græssende dyr kan frit bevæge sig på hele arealet. Der er ingen kratbevoksning. De dominerende plantearter ved besigtigelsen var Kær-Ranunkel og den sjældne Vandportulak. Disse planter vokser på den sumpede, åbne bund. Desuden blev der registreret Kryb-Hvene, Knæbøjet Rævehale, Glanskapslet Siv, Lyse-Siv, Kær-Snerre, Almindelig Sumpstrå, Manna-Sødgræs, Lav Ranunkel, Blære-Star, Smalbladet Ærenpris og Gåsepotentil. 6) Vandhul mod nord på matr.nr. 19a Naturtilstanden er vurderet som ringe. Vandhullet er forholdsvis stort og ligger på et afgræsset areal. Brinken er lav. Langs det meste af kanten findes et bredt bælte af rørsump. Vandet er uklart. Af vandplanter findes kun Vand-Pileurt, som er dominerende på overfladen. Ved kanten vokser Top-Star (mange tuer), Lådden Dueurt, Eng-Forglemmigej, Glanskapslet Siv, Lyse-Siv, Tudse-Siv, Næb-Star, Almindelig Sumpstrå, Sværtevæld, Tagrør, Vand-Mynte, Tykbladet Ærenpris, Knippe-Star, Hjortetrøst og Vinget Perikon. Der er en del bevoksning af krat af bl.a. Bånd-Pil. Trusler og plejebehov for vandhullerne Det vurderes ikke, at der er trusler mod vandhullet på matr.nr. 19l (område 5), så længe randområdet bliver afgræsset, og græsningstrykket er moderat. Hvis der bliver tilført næringsstoffer udefra til vandhullet på matr.nr. 19a (område 6), vil det være en trussel. Det menes ikke, at der er behov for pleje i øjeblikket, men det er vigtigt for naturværdierne, at der kun findes en begrænset mængde krat langs kanten, så sollyset kan nå ned til vandoverfladen. De største naturværdier på ejendommen Arealerne med overdrev er af høj værdi. De mest værdifulde områder på ejendommen vurderes dog til at være: Hele den vældprægede mose (område 3). Hede-arealet (område 2). Vandhullet på matr.nr. 19l (område 5). Rødlistede arter: Orkidéen Langakset Trådspore er rødlistet som moderat truet i Danmark. En lang række af plantearter, som er sjældne på regionalt plan eller i hele landet, findes på ejendommen. Blandt de vigtigste kan nævnes: Vibefedt, Loppe-Star, Skede-Star, Leverurt og Vandportulak. Alle disse arter kan bedst plejes ved at holde arealerne lysåbne, med en forholdsvis lav urtevegetation. Påvirkning af områderne med næringsstoffer må begrænses mest muligt. 51

52 Riisvej 21 Matr.nr. 6g, 6i og 6h Veddinge By, Fårevejle. (Besigtiget den 8. august 2013). Vejledende registreret beskyttet natur: To naturarealer ligger delvis indenfor ejendommen: 1) Eng på den sydlige del af matr.nr. 6g. 2) Mose på den sydlige del af matr.nr. 6g, direkte syd for engen. Beskrivelse af naturarealerne 1) Eng Naturtilstanden er vurderet som moderat. Området er kreaturgræsset. Terrænet hælder indad mod den midterste, sydlige del. Jordbunden er mest fugtig her, nærmest mosen. Blandt de mest dominerende plantearter er Hvid-Kløver og Vand-Mynte. Desuden findes bl.a. Eng-Forglemmigej, Kryb-Hvene, Almindelig Hønsetarm, Eng-Kabbeleje, Fandens Mælkebøtte, Dynd-Padderok, Kær-Padderok, Grå-Pil, Vand-Pileurt, Almindelig Rajgræs, Lav Ranunkel, Eng-Rottehale, Glanskapslet Siv, Kruset Skræppe, Kær-Snerre, Håret Star, Næb-Star, Top-Star, Toradet Star, Manna-Sødgræs, Horse-Tidsel og Rød-El. Trusler og plejebehov for engen Det vil være en trussel, hvis der bliver tilført næringsstoffer. Det menes ikke, at der i øvrigt er trusler mod naturværdierne i den aktuelle situation, det vil sige så længe området bliver afgræsset af kreaturer uden tilskudsfodring, og at græsningstrykket er moderat. 2) Mose Naturtilstanden er vurderet som moderat. Kun den nordligste del af mosen hører til ejendommen, men hele moseområdet er registreret under ét. I området findes pilekrat, bevoksninger af elletræer og mere åben rørsump. Den mest dominerende planteart er Tagrør. Desuden er registreret planter som Bredbladet Dunhammer, Gul Iris, Kattehale, Vand-Mynte, Bittersød Natskygge, Stor Nælde, Ager-Padderok, Dynd-Padderok, Grå-Pil, Lav Ranunkel, Almindelig Rapgræs, Rørgræs, Gærde-Snerle, Kær-Snerre, Knippe-Star, Top-Star, Sværtevæld, Småblomstret Balsamin, Skov-Skræppe, Korbær, Rød-El, Skov- Elm, Solbær, Fliget Brøndsel, Bånd-Pil og Grenet Pindsvineknop. 52

53 Trusler og plejebehov for mosen Det vil være en trussel, hvis der bliver tilført næringsstoffer udefra. Det menes ikke, at der er behov for pleje i øjeblikket. De største naturværdier på ejendommen Mosen er værdifuld, men den bedste del er engområdet nærmest mosen, det vil sige dér, hvor jordbunden er udpræget fugtig. Blandt de mest værdifulde plantearter er: Top-Star, Næb-Star, Dynd-Padderok, Kær-Padderok og Kær-Snerre. Alle disse arter kan bedst plejes ved at holde arealet lysåbent, med en forholdsvis lav urtevegetation. Påvirkning af området med næringsstoffer må begrænses mest muligt. Næb-Star er en såkaldt halvgræs, og har derfor trekantet stængel. Du kan finde den i både moser og søer. For det utrænede øje er det svært at skelne mellem de mange forskellige arter af star. Mange forveklser også star med enten græs eller siv. 53

54 Riisvej 24 Matr.nr. 18a og 19h Fårevejle By, Fårevejle samt 20b Ordrup By, Fårevejle. (Besigtiget indenfor dagene 5. til 8. august 2013). Vejledende registreret beskyttet natur: Fem naturarealer ligger helt eller delvis indenfor ejendommen: 1) Ellesump ved det nordøstlige hjørne af matr.nr. 18a (nord for ejendommens bygninger). 2) Vandhul i kanten af den nævnte ellesump. 3) Vandhul i sydkanten af matr.nr. 18a (ca. 400 m vest for ejendommens bygninger). 4) Et større område med overdrev på den nordlige del af matr.nr. 18a. Det nordøstlige hjørne af dette overdrev når ind i kanten af matr.nr. 19h, dvs. ved foden af gravhøjen Ørnehøj. 5) Overdrev på matr.nr. 20b. (Den sydøstlige halvdel af denne ejendom). Beskrivelse af naturarealerne 1)Ellesump Naturtilstanden for ellesumpen er vurderet som moderat. Terrænet er let skrånende, og jordbunden er de fleste steder stærkt sumpet. Der findes mange store, gamle træer i området. En del træstammer og grene er døde, og nogle af de døde dele ligger på jorden. Af plantearter er der bl.a. registreret Rød-El, Dun-Birk, Skov-Elm, Korbær, Stor Nælde, Kær-Snerre, Solbær, Kær- Star, Tagrør, Kål-Tidsel og Tykbladet Ærenpris. Trusler og plejebehov for ellesumpen Det vurderes ikke, at der er behov for nogen egentlig pleje. Det er en trussel for naturværdierne, hvis der tilføres næringsstoffer udefra. 2) Vandhul ved ellesumpen Naturtilstanden er vurderet som moderat. Vandhullet er opstemmet ved østsiden. Det ligger på et let skrånende terræn og er kraftigt gennemstrømmet af vand (vældpåvirket). Sollyset kan nå ned til det meste af overfladen. Der findes store karpefisk, og vandet er ret grumset. Af vandplanter findes Butbladet Vandaks og Kruset Vandaks, og i rørsumpen og langs kanten findes bl.a. Rød-El, Bredbladet Dunhammer, Gul Iris, Strand-Kogleaks, Sø-Kogleaks, Grenet Pindsvineknop og Manna-Sødgræs. Trusler og plejebehov vedrørende vandhullet Det er en trussel for naturværdierne, hvis der bliver tilført næringsstoffer udefra. Karpefisk er 54

55 en trussel mod det øvrige dyre- og planteliv. Det skønnes ikke, at der er behov for pleje i øjeblikket. Fremover må det dog sikres, at sollyset kan nå overfladen. Det vil sige, at der på et tidspunkt vil blive behov for at fjerne krat langs kanten. 3) Vandhul ved ejendommens sydside Naturtilstanden er vurderet som moderat. Kun en del af vandhullet hører til ejendommen. Overfladen er åben for sollyset. Af vandplanter findes Svømmende Vandaks, Kors-Andemad og Liden Andemad. Rørsumpen er meget stærkt domineret af Grenet Pindsvineknop. I kanten findes bl.a. Sump-Forglemmigej, Bredbladet Mærke, Dynd-Padderok, Vand-Pileurt, Tigger-Ranunkel, Sideskærm, Rørgræs, Vejbred-Skeblad, Sværtevæld og Blære-Star. Trusler og plejebehov vedrørende vandhullet Det er en trussel for naturværdierne, hvis der bliver tilført næringsstoffer udefra. Det skønnes ikke, at der er behov for pleje i øjeblikket. 4) Overdrev på matr.nr. 18a og i det sydvestlige hjørne af matr.nr. 19h Naturtilstanden er vurderet som ringe. Jordbunden er tør og sandet. Midt på arealet findes en række høje, gamle fyrretræer. Vest for disse træer er det især græsser som Rød Svingel, Almindelig Hvene og Fløjlsgræs, der dominerer. Øst for fyrretræerne dominerer bl.a. Draphavre. For området som helhed er der desuden registreret Blæresmælde, Blåhat, Blåmunke, Mark-Bynke, Vellugtende Gulaks, Almindelig Gyldenris, Håret Høgeurt, Smalbladet Høgeurt, Liden Klokke, Almindelig Knopurt, Stor Knopurt, Mark-Krageklo, Rundbælg, Gul Snerre, Sand-Star, Fåre-Svingel, Almindelig Kællingetand, Bugtet Kløver, Rødknæ, Gul Evighedsblomst og Mark-Tusindgylden. Arealet er værdifuldt, bl.a. på grund af store bestande af Smalbladet Høgeurt, Almindelig Gyldenris, Mark-Krageklo, Gul Snerre og Vellugtende Gulaks. 5) Overdrev på matr.nr. 20b Naturtilstanden er vurderet som ringe. Jordbunden er tør og sandet. Der findes store bestande af Almindelig Gyldenris og Mark-Bynke. Desuden er der registreret plantearter som Blæresmælde, Blåhat, Blåmunke, Udspærret Dværgbunke, Vellugtende Gulaks, Almindelig Hvene, Håret Høgeurt, Smalbladet Høgeurt, Bakke-Nellike, Knold-Rottehale, Rundbælg, Rødknæ, Gul Snerre, Fåre-Svingel, Muse-Vikke, Læge-Ærenpris og Gul Evighedsblomst. Trusler og plejebehov for de to overdrev (4 og 5) De invasive plantearter Glansbladet Hæg og Gyvel er registreret på arealerne. På område nr. 4 er der desuden registreret Rynket Rose. Disse planter samt fyrretræer og slåenkrat kan brede sig i områderne, hvis ikke der udføres pleje. Desuden sker der tilgroning med bl.a. græsarten Draphavre. Derfor kan der gradvis blive ophobet vissent plantemateriale. Det betyder, at jordbunden vil ændre sig til skade for naturværdierne, og overdrevsplanterne vil efterhånden blive konkurreret bort. Derfor er der behov for pleje af arealerne. Det kan enten ske ved slæt, hvor høet bliver fjernet, eller ved afgræsning uden tilskudsfodring. 55

56 De største naturværdier på ejendommen Hele ellesumpen, område 1, er meget værdifuld på grund af de gamle træer, de døde stammer og grene samt den høje vandstand. De mest værdifulde plantearter er Tykbladet Ærenpris, Kær-Snerre, Solbær, Rød-El og Dun-Birk. Overdrevene er værdifulde, men især område 5 samt de vestlige og nordlige dele af område 4. De mest værdifulde overdrevsarter er Læge-Ærenpris, Fåre-Svingel, Smalbladet Høgeurt, Blåmunke og Bakke-Nellike. Alle arterne på overdrevene kan bedst plejes ved at holde områderne lysåbne og med forholdsvis lav vegetation. Smalbladet Høgeurt er en kurvblomst, og blomsten ligner en Mælkebøtteblomst. Ligheden stopper her, da denne høgeurt har flere blomster per stængel og også blade op ad den. Smalbladet Høgeurt er en indikatorart for overdrev, dvs. naturværdien er høj. 56

57 Riisvej 27 Matr.nr. 18l, 18k og 16n Fårevejle By, Fårevejle. (Besigtiget den 6. august 2013). Arealer, omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3: 1) Vandhul på matr.nr. 18l. Den nordvestlige del af vandhullet hører til ejendommen. Beskrivelse af naturarealet Naturtilstanden for vandhullet er vurderet som moderat. Overfladen er åben for sollyset. Af vandplanter findes Svømmende Vandaks, Kors-Andemad og Liden Andemad. Rørsumpen er meget stærkt domineret af Grenet Pindsvineknop. I kanten findes Sump-Forglemmigej, Bredbladet Mærke, Dynd-Padderok, Vand-Pileurt, Tigger-Ranunkel, Sideskærm, Rørgræs, Lådden Dueurt, Vejbred-Skeblad, Sværtevæld, Blære-Star og Bånd-Pil. Trusler og plejebehov vedrørende vandhullet Det er en trussel for naturværdierne, hvis der bliver tilført næringsstoffer udefra. Det skønnes ikke, at der er behov for pleje i øjeblikket. De største naturværdier på ejendommen Blandt de mest værdifulde plantearter er Kors-Andemad, Sideskærm, Vejbred-Skeblad, Sump-Forglemmigej og Blære-Star. Disse arter kan gradvis forsvinde ved stærkere belastning med næringsstoffer. 57

58 Skamlebækvej 4 Matr.nr. 7dt Ordrup By, Fårevejle. (Besigtiget d. 15. august, 2. september og 4. september 2013.) Vejledende registreret beskyttet natur: Tre naturarealer ligger helt eller delvis indenfor ejendommen: 1) Et areal med overdrev nord for ejendommens bygninger. 2) Et moseareal øst og sydøst for ejendommens bygninger. 3) En sø, beliggende i mosen direkte øst for ejendommens bygninger. Beskrivelse af naturarealerne 1) Overdrev mod nord Naturtilstanden er vurderet som ringe. Jordbunden er tør, og terrænet skråner noget mod nordvest. Området er registreret som overdrev i sammenhæng med naboarealer mod øst. Den del, der hører til matr.nr. 7dt, er kreaturgræsset. For det samlede område gælder, at de dominerende plantearter er Draphavre, Almindelig Hundegræs, Almindelig Hvene, Gul Snerre og Rød Svingel. Desuden er fundet bl.a. Almindelig Agermåne, Bakketidsel, Blåhat, Eng-Brandbæger, Udspærret Dværgbunke, Gul Fladbælg, Fløjlsgræs, Almindelig Gyldenris, Engriflet Hvidtjørn, Håret Høgeurt, Vild Hør, Bugtet Kløver, Hvid-Kløver, Almindelig Knopurt, Stor Knopurt, Mark-Krageklo, Krybende Potentil, Almindelig Rajgræs, Bidende Ranunkel, Knold-Ranunkel, Rejnfan, Eng-Rottehale, Ager-Snerle, Eng-Svingel, Tveskægget Ærenpris, Mirabel og Asparges. Trusler og plejebehov for overdrevet Det menes ikke, at der er trusler mod naturværdierne i den aktuelle situation, det vil sige så længe området bliver afgræsset af kreaturer, og græsningstrykket er moderat til højt. Det største naturmæssige problem er eftervirkningerne af tidligere gødskning. Området kan bedst plejes ved en gradvis udpining af jorden. 2) Mose øst og sydøst for ejendommens bygninger Naturtilstanden er vurderet som moderat. Der er tale om en ellesump på begge sider af et lille vandløb samt omkring søen mod nord. Hele strækningen med ellesump, inklusiv arealet syd for ejendommen, er registreret under ét. 58

59 Området er meget værdifuldt. Mosen overgår mod nord i en gyngende hængesæk ved søen. Jordbunden er blød og vældpræget, og der findes et større antal ældre elletræer af Rød-El. Udover Rød-El dominerer Skov-Elm, Ahorn, Sideskærm, Feber-Nellikerod og Stor Nælde. Af andre planter findes også Ask, Benved, Vorte-Birk, Stilk-Eg, Engriflet Hvidtjørn, Almindelig Hyld, Almindelig Hæg, Mirabel, Stikkelsbær, Almindelig Røn, Dunet Dueurt, Lådden Dueurt, Almindelig Hanekro, Korbær, Korsknap, Almindelig Mangeløv, Bredbladet Mangeløv, Ager-Padderok, Lav Ranunkel, Almindelig Rapgræs, Skovmærke, Skov-Skræppe, Stinkende Storkenæb, Vandkarse, Tykbladet Ærenpris, Liden Andemad og en art Sødgræs. Trusler og plejebehov for mosen Det vil være en trussel, hvis der bliver tilført næringsstoffer udefra. Det menes ikke, at der er behov for pleje i øjeblikket. 3) Sø Naturtilstanden er vurderet som moderat. Søen er dannet ved opstemning af vandløbet, som kommer sydfra. Langs en stor del af søens kant findes en bred rørsump, som er domineret af Tagrør. Rørsumpen overgår mod sydøst jævnt i mosen, område 2. Af vandplanter findes Liden Andemad og Hvid Åkande. Udover Tagrør langs bredden er der også Gul Iris, Bredbladet Dunhammer, Lådden Dueurt, Tigger-Ranunkel, Rørgræs, Sideskærm, Manna-Sødgræs, Vand-Mynte, Kær-Star og Rød-El. Trusler og plejebehov for søen Hvis der bliver tilført større mængder af næringsstoffer udefra, vil det være en trussel. Det menes ikke, at der er behov for pleje i øjeblikket, men det er vigtigt for naturværdierne, at sollyset kan nå ned omkring vandoverfladen. De største naturværdier på ejendommen Det mest værdifulde område er mosen, især de nordlige dele ved søen samt steder med gamle elletræer. Blandt de mest værdifulde plantearter er Rød-El, Vandkarse, Tykbladet Ærenpris, Sideskærm og Dunet Dueurt. Disse arter kræver en meget fugtig til våd jordbund. Urterne har brug for sollys. Det vil sige, at Vandkarse, Tykbladet Ærenpris, Sideskærm og Dunet Dueurt kun trives så længe, området ikke gror mere til. 59

60 Skamlebæksletten (ejet af TDC) Matr.nr. 7m, 25d, 26a og 27ar. (Besigtiget indenfor dagene 30. juli og 1. august 2013). Vejledende registreret beskyttet natur: Tre naturarealer ligger indenfor de nævnte jordlodder: 1) Overdrev på matr.nr. 7m. 2) Overdrev på matr.nr. 26a og 25d øst for vejen Spovelunden. 3) Hede på matr.nr. 7m og 25d vest for vejen Spovelunden. Beskrivelse af naturarealerne 1) Overdrev på matr.nr. 7m Naturtilstanden er vurderet som moderat, dog er en lille, krattilvokset del mod nordvest vurderet som ringe. Denne lille del er registreret særskilt, men indgår her som en del af den samlede beskrivelse. Det samlede område med overdrev omfatter en stor andel af matr.nr. 7m mod vest og syd. Desuden indgår den stejle kystskrænt mod nord. Hele arealet er uplejet. De mest dominerende plantearter er Draphavre, Almindelig Hvene, Bølget Bunke og Rød Svingel. Desuden er der store mængder af Gyvel på arealet. Af andre planter findes bl.a. Blæresmælde, Blåhat, Grå-Bynke, Mark-Bynke, Brombær, Vej-Engelskgræs, Almindelig Enghavre, Græsbladet Fladstjerne, Mark-Frytle, Vellugtende Gulaks, Hedelyng, Engriflet Hvidtjørn, Håret Høgeurt, Smalbladet Høgeurt, Liden Klokke, Bugtet Kløver, Almindelig Knopurt, Hulkravet Kodriver, Mark-Krageklo, Almindelig Kællingetand, Vild Kørvel, Knoldet Mjødurt, Bakke-Nellike, Almindelig Pimpinelle, Knold-Ranunkel, Eng-Rapgræs, Rundbælg, Rødknæ, Slåen, Gul Snerre, Sand-Star, Blodrød Storkenæb, Fåre-Svingel, Tandbælg, Bredbladet Timian, Vild Løg, Mirabel, Selje-Røn, Asparges, Revling, Glat Hunde-Rose, Kortstilket Filt-Rose, Vorte-Birk og Skov-Fyr. De invasive plantearter Glansbladet Hæg, Rynket Rose, Kæmpe-Bjørneklo og Bjerg-Fyr findes flere steder. De sjældne arter Skrænt-Star og Vellugtende Skabiose er ikke noteret ved besigtigelsen i 2013, men arterne er registreret indenfor de senere år af bl.a. af Vestsjællands Amt i området omkring kystskrænten. 2) Overdrev på matr. 26a og 25d øst for vejen Spovelunden Naturtilstanden er vurderet som ringe. Arealet er uplejet og under tilgroning med træer og krat af især Skov-Fyr, og af høj græsvækst afisær græsarten Draphavre. Af andre plantearter findes bl.a. Blæresmælde, Blåhat, Bølget Bunke, Mark-Bynke, Brombær, Stilk-Eg, Almindelig Enghavre, Vellugtende Gulaks, Gyvel, Almindelig Hvene, Engriflet Hvidtjørn, Håret Høgeurt, Smalbladet Høgeurt, Liden Klokke, Hare-Kløver, Stor Knopurt, Mark-Krageklo, Almindelig Pimpinelle, Eng-Rapgræs, Rødknæ, Slåen, Gul Snerre, Sand-Star, Rød Svingel, Asparges, Mirabel, Snerle-Pi- 60

61 leurt, Almindelig Gedeblad, Gul Evighedsblomst, Skavgræs, Selje-Røn og Havtorn. 3) Hede på matr.nr. 7m og 25d vest for vejen Spovelunden Naturtilstanden er vurderet som moderat. Arealet med hede omfatter hovedparten af matr.nr. 25d, som ligger vest for Spovelunden, samt ca. halvdelen af matr.nr. 7m, det vil sige de østlige og nordøstlige dele, bortset fra selve kystskrænten. Området er uplejet ved besigtigelsen, og store dele er tilgroede med Gyvel. Hedelyng er dominerende, især indenfor et stort areal mod nordøst. Længere mod syd og vest er bevoksningerne af Hedelyng mindre og mere spredte. Udover Gyvel og Hedelyng er de dominerende plantearter især Bølget Bunke og Sand-Star. I den sydøstlige del dominerer Almindelig Enghavre nogle steder. I området findes desuden Blæresmælde, Blåhat, Blåmunke, Mark-Bynke, Brombær, Draphavre, Stilk-Eg, Græsbladet Fladstjerne, Mark-Frytle, Vellugtende Gulaks, Almindelig Gyldenris, Almindelig Hvene, Engriflet Hvidtjørn, Håret Høgeurt, Smalbladet Høgeurt, Liden Klokke, Stor Knopurt, Almindelig Kongepen, Mark-Krageklo, Knoldet Mjødurt, Almindelig Mælkurt, Bakke-Nellike, Almindelig Pimpinelle, Knold-Ranunkel, Blågrøn Rose, Rundbælg, Rødknæ, Gul Snerre, Bakke-Svingel, Fåre-Svingel, Rød Svingel, Tandbælg, Bredbladet Timian, Skov-Fyr, Asparges, Sand-Frøstjerne, Mirabel, Almindelig Engelsød, Almindelig Røn, Revling, Vorte-Birk, Rensdyrlav, Sandskæg og Liden Museurt. Den invasive Bjerg-Fyr er også på arealet. Trusler og plejebehov for arealerne med overdrev og hede Arealerne er uplejede og under tilgroning. Bl.a. er Gyvel blevet et stort problem. Rynket Rose breder sig også flere steder, bl.a. på den stejle kystskrænt. De åbne dele er mange steder præget af høj græsvækst. I takt med, at der sker øget tilgroning med skyggende krat eller høj græsvækst, vil muligheden for, at der kan vokse forskellige urter, blive formindsket. Hvis områderne ikke bliver plejet, vil der desuden blive ophobet vissent plantemateriale - det betyder, at jordbunden vil ændre sig til skade for naturværdierne. De specielle planter, der er knyttet til overdrev eller hede, vil efterhånden blive konkurreret bort. Derfor er der behov for at pleje arealerne. Plejen kan bestå i afgræsning eller slåning, hvor plantematerialet bliver fjernet. Der er behov for, at langt det meste af krattet bliver fjernet. De invasive arter, herunder Rynket Rose, må hindres i at brede sig på kystskrænten og andre steder. Områder med Hedelyng bør plejes, så lyngbuskene kan blive forynget med års mellemrum. De største naturværdier på ejendommen Hele området har stor naturmæssig betydning, men de mest værdifulde dele må vurderes at være matr.nr. 25d vest for vejen Spovelunden og den tredjedel af matr.nr. 7m, der ligger nærmest kysten, herunder selve kystskrænten. Rødlistede arter: De to arter Skrænt-Star og Vellugtende Skabiose er rødlistede som sårbare. Blandt de mest værdifulde plantearter kan derudover nævnes: Tandbælg, Bredbladet Timian, Blodrød Storkenæb, Almindelig Mælkurt og Fåre-Svingel. Alle disse arter kan bedst sikres ved, at områderne holdes åbne for sollyset, og urtevæksten holdes forholdsvis lav. 61

62 Områder syd for Skamlebæksletten (ejet af TDC) Matr.nr. 7a, 7l, 7bm, 7bn, 7bo, 7dx, 7bd og 7du Ordrup By, Fårevejle samt 25e, 26m og 27au Veddinge By, Fårevejle. (Besigtiget indenfor dagene 30. juli og 15. august 2013). Vejledende registreret beskyttet natur: En række naturarealer ligger helt eller delvis indenfor de nævnte matrikler: 1) Overdrev på den nordøstlige del af matr.nr. 7a. 2) Overdrev nær radiotårnet indenfor matr.nr. 7a, 7bm, 7bo, 7bn og 7l. 3) Overdrev indenfor matr.nr. 7dx og 7bd samt nordkanten af 7du. 4) Overdrev på den sydlige del af matr.nr. 27au. 5) Overdrev på den sydlige del af matr.nr. 26m. 6) Mose på matr.nr. 27au. 7) Mose indenfor matr.nr. 25e samt sydøsthjørnet af 7bd og nordøsthjørnet af 7du. 8) Vandhul på matr.nr. 25e. Beskrivelse af naturarealerne 1) Overdrev på den nordøstlige del af matr.nr. 7a Naturtilstanden er vurderet som ringe. Terrænet hælder noget mod nord. Der tages slæt på arealet. De mest dominerende plantearter er Rød Svingel og Draphavre. Desuden findes bl.a. Blæresmælde, Eng-Brandbæger, Mark-Bynke, Gul Fladbælg, Fløjlsgræs, Almindelig Gyldenris, Almindelig Hundegræs, Almindelig Hvene, Almindelig Hvidtjørn, Håret Høgeurt, Almindelig Hønsetarm, Liden Klokke, Gul Kløver, Hare-Kløver, Hvid-Kløver, Rød-Kløver, Stor Knopurt, Almindelig Kongepen, Ager-Padderok, Prikbladet perikon, Bidende Ranunkel, Knold-Ranunkel, Eng-Rottehale, Rødknæ, Almindelig Røllike, Slåen, Ager-Snerle, Gul Snerre, Almindelig Syre, Ager-Tidsel, Lancet-Vejbred, Muse-Vikke, Smalbladet Vikke, Læge-Oksetunge, Korbær, Gul Evighedsblomst, Selje-Røn, Asparges og Eng-Rævehale. De invasive arter Glansbladet Hæg og Rynket Rose vokser også på arealet. Det er især de midterste og nordlige dele af det afgrænsede område med overdrev, der er værdifulde. Her findes større mængder af Blåmunke og Håret Høgeurt samt en del Gul Evighedsblomst. Andre dele af området er i en meget ringe tilstand. 2) Overdrev nær radiotårnet indenfor matr.nr. 7a, 7bm, 7bo, 7bn og 7l Området er registreret som to særskilte arealer men beskrives her under ét. Det samlede område er uplejet. Naturtilstanden er vurderet som dårlig indenfor de vestlige dele, det vil sige matr. nr. 7bn, den sydligste del af 7l og et mindre areal nord for radiotårnet. Disse dele er åbne, næsten uden krat, og de dominerende arter er Draphavre og Rød Svingel. I den del, der ligger øst og nordøst for radiotårnet inde for matr.nr. 7bo, 7bm og 7a er naturtil- 62

63 standen vurderet som lidt bedre, men dog ringe. I denne del er der meget krat, og de mest dominerende planter er her Draphavre, Almindelig Hundegræs, Rød Svingel og Korbær. Indenfor området findes derudover Blæresmælde, Blåhat, Grå-Bynke, Brombær, Stilk-Eg, Almindelig Enghavre, Fløjlsgræs, Gulerod, Almindelig Gyldenris, Almindelig Hvene, Engriflet Hvidtjørn, Smalbladet Høgeurt, Almindelig Knopurt, Stor Knopurt, Almindelig Kvik, Vild Kørvel, Stor Nælde, Prikbladet Perikon, Bidende Ranunkel, Knold-Ranunkel, Rejnfan, Slåen, Gul Snerre, Dusk-Syre, Almindelig Torskemund, Muse-Vikke, Mirabel, Asparges, Selje-Røn og Almindelig Røn. Rynket Rose findes også på det her areal. De mest værdifulde dele findes først og fremmest dér, hvor terrænet er højestliggende, det vil især sige på bakkeryggen mod syd indenfor ca. 0 til 150 m øst for radiotårnet. Den værdifulde art Almindelig Enghavre er fundet ca. 75 m nord for radiotårnet. Det må vurderes, at der er gode muligheder for at få udviklet større naturværdier, hvis området bliver plejet. 3) Overdrev indenfor matr.nr. 7dx og 7bd samt nordkanten af 7du Dette område udgør den østlige halvdel af et større overdrev. Den vestlige del hører til naboejendommen, men området er registreret under ét. Naturtilstanden er vurderet som ringe for området som helhed. Terrænet hælder noget mod nordvest, og jordbunden er tør. Den sydøstlige del, matr.nr. 7bd, er uplejet ved besigtigelsen og præget af høj græsvækst. Resten af arealet er afgræsset. De mest dominerende plantearter er Draphavre, Almindelig Hundegræs, Almindelig Hvene, Gul Snerre og Rød Svingel. Desuden findes bl.a. Bakketidsel, Blåhat, Udspærret Dværgbunke, Gul Fladbælg, Almindelig Gyldenris, Engriflet Hvidtjørn, Håret Høgeurt, Vild Hør, Bugtet Kløver, Hvid-Kløver, Almindelig Knopurt, Stor Knopurt, Hulkravet Kodriver, Mark-Krageklo, Almindelig Rajgræs, Bidende Ranunkel, Knold-Ranunkel, Eng-Rapgræs, Rejnfan, Eng-Rottehale, Almindelig Røllike, Ager-Snerle, Eng-Svingel, Dusk-Syre, Ager-Tidsel, Almindelig Torskemund, Lancet-Vejbred, Tveskægget Ærenpris, Canadisk Bakkestjerne, Mirabel, Korbær og Asparges. De mest værdifulde dele af arealet findes mod øst og sydøst. Her er der bl.a. store bestande af Hulkravet Kodriver, Stor Knopurt og Bakketidsel. Resten af området er i en væsentlig ringere tilstand og præget af, at der tidligere har været en mere intensiv drift. 4) Overdrev på den sydlige del af matr.nr. 27au Naturtilstanden er vurderet som ringe. Terrænet hælder lidt mod nord og nordvest. Området er uplejet. Der er tale om et langt, smalt areal, som er omgivet af krat eller levende hegn. De mest dominerende plantearter er Draphavre og Almindelig Hvene. Vellugtende Gulaks og Smalbladet Høgeurt findes desuden i stor mængde. Af andre plantearter kan nævnes Bakketidsel, Blåhat, Grå-Bynke, Mark-Bynke, Udspærret Dværgbunke, Fløjlsgræs, Mark-Frytle, Almindelig Gyldenris, Gyvel, Blød Hejre, Almindelig Hundegræs, Håret Høgeurt, Hare-Kløver, Rejnfan, Rødknæ, Almindelig Røllike, Rød Svingel, Gul Evighedsblomst, Mirabel og Skov-Fyr. I kanten af arealet mod syd findes Kæmpe-Bjørneklo. Det er især de højestliggende og sydlige dele, der er i en ringe tilstand. 63

64 5) Overdrev på den sydlige del af matr.nr. 26m Naturtilstanden er vurderet som moderat. Terrænet skråner svagt mod nord. Jordbunden er tør og sandet. Hele området er meget intensivt hestegræsset. I den østlige del er jordbunden stærkt påvirket af, at der er blevet fjernet krat. De mest dominerende plantearter på arealet er Almindelig Hvene, Eng-Rapgræs og Rød Svingel. Desuden findes bl.a. Almindelig Agermåne, Blåhat, Blåmunke, Mark-Bynke, Stilk-Eg, Fløjlsgræs, Mark-Frytle, Vellugtende Gulaks, Almindelig Hundegræs, Engriflet hvidtjørn, Håret Høgeurt, Almindelig Hønsetarm, Bugtet Kløver, Gul Kløver, Hare-Kløver, Hvid-Kløver, Almindelig Kongepen, Enårig Rapgræs, Rejnfan, Rundbælg, Rødknæ, Almindelig Røllike, Gul Snerre, Pigget Star, Vår- Star, Rød Svingel, Almindelig Syre, Dusk-Syre, Glat Vejbred, Lancet-Vejbred, Havtorn, Rød Arve, Ask, Asparges, Gul Evighedsblomst, Sandskæg, Stortoppet Hvene, Skov-Fyr og Almindelig Fuglegræs. Kæmpe-Bjørneklo forekommer. 6) Mose på matr.nr. 27au Naturtilstanden er vurderet som ringe. Der er tale om en lille fugtig lavning mellem bakkerne. Arealet er meget stærkt tilgroet med Kær-Star og Tagrør. Især i den østlige del er der krat af bl.a. Grøn Pil. I mosen findes desuden arter som Lådden Dueurt, Gul Fladbælg, Almindelig Fredløs, Vand-Mynte, Ager-Padderok, Kær-Padderok, Vand-Pileurt, Muse-Vikke, Skvalderkål, Hindbær, Almindelig Mangeløv og Rød-El. 7) Mose indenfor matr.nr. 25e samt sydøsthjørnet af 7bd og nordøsthjørnet af 7du Naturtilstanden er vurderet som moderat. Terrænet hælder lidt ned mod en lavning i den østlige del, hvor der findes et vandhul. Det er vandhullet i område 8. Mosen er præget af, at grundvandet nogle steder trænger frem til jordoverfladen. De mest dominerende plantearter er Ager-Padderok og Næb-Star. Desuden findes et stort antal tuer af Top-Star. Af andre arter kan nævnes Dunet Dueurt, Kær-Dueurt, Lådden Dueurt, Bredbladet Dunhammer, Gul Fladbælg, Fløjlsgræs, Gåsepotentil, Vand-Mynte, Bittersød Natskygge, Vand-Pileurt, Almindelig Rapgræs, Sideskærm, Lyse-Siv, Sylt-Star og Sværtevæld. 8) Vandhul på matr.nr. 25e Naturtilstanden er vurderet som moderat. Langs kanten findes en meget bred rørsump. Der er kun en fri åbning uden rørsump midt i vandhullet. Rørsumpen er stærkt domineret af Bredbladet Dunhammer. Af vandplanter findes Kors-Andemad og Liden Andemad. Langs kanten gror desuden planter som Grenet Pindsvineknop, Næb-Star, Bittersød Natskygge, Vand-Pileurt, Sideskærm, Sværtevæld og Vand-Mynte. Rørsumpen danner en jævn overgang mod mosen omkring vandhullet. Trusler og plejebehov for arealerne med overdrev (område 1 til 5) Der er problemer med tilgroning indenfor nogle af områderne. Det gælder område 2, den sydlige del af område 3, det vil sige matr.nr. 7bd, samt område 4. På grund af manglende pleje er områderne nu præget af høj græsvækst eller krat. Visse steder findes de invasive arter Rynket Rose, 64

65 Glansbladet Hæg og Kæmpe-Bjørneklo. Der er behov for at fjerne en del krat, især i område 2, øst og nordøst for radiotårnet. Kæmpe-Bjørneklo skal bekæmpes, og det er meget væsentligt, at Rynket Rose og Glansbladet Hæg bliver hindret i at brede sig. Rynket Rose er fundet inden for både område 1 og 2. Vegetationen bør holdes åben og forholdsvis lav inden for alle områderne med overdrev, dvs. område 1 til 5. Det kan ske ved afgræsning eller ved slåning, hvor plantematerialet bliver fjernet. Trusler og plejebehov for de to moseområder og vandhullet (område 6 til 8) Det vil være en trussel mod områderne, hvis der bliver tilført næringsstoffer. Områderne er ikke plejet. Det østligste af de to mosearealer, område 6, er stærkt tilgroet, og det andet areal, område 7, er under tilgroning. Der er behov for, at en del krat bliver fjernet fra område 6. Urtevæksten bør holdes åben og ret lav indenfor begge mosearealerne. Det vurderes, at det bedst kan gøres med kreaturgræsning. På et tidspunkt kan det blive aktuelt at lave en skånsom oprensning af vandhullet i område 8, så det ikke bliver overgroet med rørsump. De største naturværdier på ejendommen De mest værdifulde dele af de beskrevne områder er: Område 3 overdrev, især indenfor matr.nr. 7bd, samt område 7 mose, især indenfor matr.nr. 25e. Blandt de mest værdifulde plantearter kan nævnes: På overdrev: Almindelig Enghavre, Vår-Star, Hulkravet Kodriver, Vild Hør og Bakketidsel. I moseområder: Top-Star, Næb-Star, Sylt-Star, Kær-Dueurt og Kær-Padderok. Alle arterne kan bedst sikres ved, at områderne holdes åbne for sollyset, og urtevegetationen holdes forholdsvis lav. Det er afgørende, at der ikke bliver tilført næringsstoffer. Med hensyn til mosearealerne må vandstanden ikke sænkes. Hulkravet Kodriver bruger insekter til bestøvning og vinden til at sprede sine frø. 65

66 Tekniske forklaringer Naturtilstand Naturtilstanden er en sammenvejning af to indekser. Det ene indekst er beregnet ud fra de arter, som findes i et givent området. Det andet indeks er beregnet ud fra områdets fysiske struktur, som bl.a. er den procentvise fordeling af vegetationens højde, driften og mængden af invasive arter. Skalaen for naturtilstanden inddeles i fem naturtilstandsklasser: I Høj II God III Moderat IV Ringe V Dårlig De to grønne tilstandsklasser I og II svarer til en biologisk gunstig naturtilstand uden yderligere krav til forvaltningsindsats bortset fra en vedligeholdelse af tilstanden. For tilstandsklasserne III-V er naturindholdet betydeligt mere forstyrret end under gunstige forhold. Det kræver en større eller mindre forvaltningsindsats for at bringe arealerne i gunstig tilstand, afhængig af de trusler, der har medvirket til at forringe arealerne. I Natura 2000 områder skal kommunerne sørge for at holde udpegningsgrundlaget i en gunstig bevaringstilstand. Udpegningsgrundlaget er de naturtyper og arter, som er årsag til områdets udpegning som Natura 2000 område. Naturtilstanden kan for naturtypernes vedkommende bruges til at vurdere deres bevaringsstatus. EU s habitatdirektiv skriver, hvad gunstig bevaringstilstand eller bevaringsstatus er. En naturtypes bevaringssstatus anses for gunstig, når - det naturlige udbredelsesområde og de arealer, det dækker inden for dette område, er stabile eller i udbredelse, og - den særlige struktur og de særlige funktioner, der er nødvendige for dets opretholdelse på lang sigt, er til stede og sandsynligvis fortsat vil være det i en overskuelig fremtid. Invasive arter Invasive arter er dyr og planter, der spredes til områder, som de ikke selv ville kunne sprede sig til, og som har en negativ effekt på den oprindelige biodiversitet. Læs meget mere på Naturstyrelsens hjemmeside: 66

67 Rødlisten En rødliste er en oversigt over svampe-, plante- og dyrearter, som er forsvundet i nyere tid, er i fare for at forsvinde, eller er sjældne. Ved udarbejdelse af den danske rødliste bedømmes alle arter, herunder også almindelige arter. Den danske rødliste er en fortegnelse over de danske arter, der er blevet rødlistevurderet. Retningslinjerne for vurderingen er udarbejdet af den internationale naturbeskyttelsesorganisation IUCN. At rødlistevurdere vil sige at foretage en vurdering af arternes risiko for at uddø. Rødlisten indeholder alle de arter, der er taget stilling til, for at kunne skabe overblik og mulighed for at sammenligne arterne. Herved opnås et samlet overblik over antal af arter og status for arter registreret i Danmark i de behandlede artsgrupper. Kategorier Rødlistevurderede arter inddeles i en af de første fem kategorier, det vil sige, at hvis en art ikke passer ind i en af de kategorier, så er den ikke rødlistet. Uddød Forsvundet (RE, regionally extinct) Truet Kritisk truet (CR, critically endangered) Moderat truet (EN, endangered) Sårbar (VU, vulnerable) Næsten truet (NT, near threatened) Ikke rødlistet Utilstrækkelige data (DD, data deficient) Vurdering ikke mulig (NA, not applicable) Ikke bedømt (NE, not evaluated) DCE/Aarhus Universitet laver den danske rødliste. Der bliver lavet rødlister for hele verden. Du kan læse mere om rødlisten på DCE s hjemmeside. Husk, at se i menuen til venstre. 67

68 Du er altid velkommen, hvis du har spørgsmål. Kontakt naturteamet Telefon Venlig hilsen Odsherred Kommune Nyvej Højby

Vegetationsundersøgelse af arealer plejet af Ferbæk ejerlaug

Vegetationsundersøgelse af arealer plejet af Ferbæk ejerlaug Vegetationsundersøgelse af arealer plejet af Ferbæk ejerlaug Af Signe Normand, Aarhus Universitet Resumé Der er i 2015 og 2016 gennemført vegetationsundersøgelser på arealet plejet af Ferbæk ejerlaug.

Læs mere

%LODJI + MNYDOLWHWVN\VWRYHUGUHYXGWLO DWWHJDWN\VWHQLXQGHUV JHOVHVRPUnGHWIRU3LORWSURMHNW 1DWLRQDOSDUN RQJHUQHV1RUGVM OODQG Artens : A: i hele landet. : relativt almindelig lokalt, men i landet som hel. V:

Læs mere

BILAG 3. Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat

BILAG 3. Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat BILAG 3 Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat 4.12.2014 Lokalitet 1 Lokalitet 1 består af et moseområde på 3,8 ha, som ligger i ådalen langs vandløbet Skinderup Bæk vest for Skinderup

Læs mere

Skov 11 - Lodbjerg Plantage

Skov 11 - Lodbjerg Plantage Skov 11 - Lodbjerg Plantage Lodbjerg Plantage rummer to hoveddele: Den åbne del mod vest med strand, klit og klithede og den egentlige plantage øst herfor. For den åbne dels vedkommende er der af skovdistriktet

Læs mere

Bilag 4 - Artsliste for plantearter fundet ved screening i 2015

Bilag 4 - Artsliste for plantearter fundet ved screening i 2015 Bilag 4 - Artsliste for plantearter fundet ved screening i 2015 Mose og kær Område art stjerne N Mose 1 N ved vejen N inde i krat birk fyr el ribs rose (have art) snebær Invasiv hvidtjørn hyld nælde, stor

Læs mere

Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig

Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig side 1 af 6 Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning De forskellige

Læs mere

Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev)

Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Til landmænd og deres konsulenter. Af naturkonsulent Anna Bodil Hald Natur & Landbrug, www.natlan.dk Hvor findes den højeste og den laveste naturkvalitet

Læs mere

Teknik og Miljø Plejeplan. Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården

Teknik og Miljø Plejeplan. Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården Teknik og Miljø 2014 Plejeplan Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården Forsidefoto af 20. maj 2014 Parti af kystoverdrevet med røde tjærenelliker Baggrund Slagelse Kommune har som

Læs mere

Skov 51 Tved Plantage

Skov 51 Tved Plantage Skov 51 Tved Plantage Afgrænsning mod Hanstholm Vildtreservat, oversigtskort 1. Kalkskrænt ved Sårup mm. 750abc (HED 10.5 ha, ENG 8.4 ha, ORE 2.4 ha) i alt 21.3 ha. Kreaturgræsset klithede, eng og stejl,

Læs mere

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE GRUNDEJERFORENINGEN ØRNBJERG 1 Forord. Igennem årene har der i foreningen været flere forslag om, at det kunne være interessant

Læs mere

Den nedlagte jernbanestrækning mellem Ringe og Korinth. Supplerende botanisk registrering og forslag til naturpleje

Den nedlagte jernbanestrækning mellem Ringe og Korinth. Supplerende botanisk registrering og forslag til naturpleje Naturstyrelsen Fyn den 2. marts 2011. Ansve Den nedlagte jernbanestrækning mellem Ringe og Korinth Supplerende botanisk registrering og forslag til naturpleje Tillæg til rapport: Padder, krybdyr og anden

Læs mere

Skov 72 - Tranum Plantage

Skov 72 - Tranum Plantage Skov 72 - Tranum Plantage Tranum Plantage rummer ca. 1350 hektar hede, 180 hektar mose, 85 hektar eng, 60 hektar klit, 52 hektar strandbred, 25 hektar sø og 6 hektar overdrev, i alt 1758 hektar med særligt

Læs mere

Floraen på et stykke af Tissøs nordlige bred

Floraen på et stykke af Tissøs nordlige bred Floraen på et stykke af Tissøs nordlige bred Tissø, søbredden med bl.a. Pil. Foto: CC Carsten Clausen og Hans Guldager Christiansen 2015 1 Indledning Vi har besøgt Tissøs nordlige bred mange gange fra

Læs mere

Er den regionale artspulje i dag den samme som for 100 år siden? Hans Henrik Bruun Tora Finderup Nielsen Frej Faurschou Hastrup Kaj Sand-Jensen

Er den regionale artspulje i dag den samme som for 100 år siden? Hans Henrik Bruun Tora Finderup Nielsen Frej Faurschou Hastrup Kaj Sand-Jensen Er den regionale artspulje i dag den samme som for 100 år siden? Hans Henrik Bruun Tora Finderup Nielsen Frej Faurschou Hastrup Kaj Sand-Jensen 2 Hvorfor er det interessant?? ny biotop biotoper regional

Læs mere

LOKALITETSBESKRIVELSER, TBU DISTRIKT 7

LOKALITETSBESKRIVELSER, TBU DISTRIKT 7 LOKALITETSBESKRIVELSER, TBU DISTRIKT 7 Hovedparten af distrikt 7 (omr. 7/1-7/32) ligger i Viborg Amt og er beskrevet i bind 8. Thyholm ligger i Rinkjøbing Amt og er medtaget her. Thyholm er velundersøgt

Læs mere

Floraen ved Fugledegård, Tissø. Foto: Lena Thulstrup Jensen

Floraen ved Fugledegård, Tissø. Foto: Lena Thulstrup Jensen Floraen ved Fugledegård, Tissø Foto: Lena Thulstrup Jensen Carsten Clausen og Hans Guldager Christiansen 2012 1 Fugledegårds beliggenhed ved Tissø. Midt på den vestlige bred af Sjællands 4. største sø,

Læs mere

Skov 92 Fosdal Plantage

Skov 92 Fosdal Plantage Skov 92 Fosdal Plantage 1. Drevelsig og Rødland heder med mellemliggende egekrat 1730ab, 1731ef (HED 19.9 ha, MOS 1.3 ha, EG 1.9 ha) i alt 23.1 ha. Rødland Hede (371e) er åben med spredte ener og dværgbuskdomineret

Læs mere

LIFE-overdrev 2 Udvikling af nye overdrev

LIFE-overdrev 2 Udvikling af nye overdrev LIFE-overdrev 2 Udvikling af nye overdrev Mikkel Bornø Clausen, NST Storstrøm AFSLUTNINGSSEMINAR den 9-10. september 2013 Historien Natura2000- område: 163 Suså, Tystrup-Bavelse Sø, Slagmosen, Holmegårds

Læs mere

Plejeplan for Høje Lindebjerg

Plejeplan for Høje Lindebjerg Natur og Udvikling 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1.1 Fredningens bestemmelser og formål side 4 1.2 Plejeplanens disposition side 4 1.3 Plejeplanens udarbejdelse side 4 2. Generelle forhold 2.1 Beliggenhed

Læs mere

Partnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug:

Partnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug: Partnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug: Sorø Kodriverlaug lærer god naturpleje, formidler og driver flere arealer i nye folde til naturpleje. Af Naturkonsulent Anna Bodil Hald. September 2008. Projektetresumé

Læs mere

Feltskema til overdrev Basisregistrering af strukturelle forhold Lokalitetsnavn Arealstørrelse i ha. Inventør Dato Tidsforbrug

Feltskema til overdrev Basisregistrering af strukturelle forhold Lokalitetsnavn Arealstørrelse i ha. Inventør Dato Tidsforbrug Feltskema til overdrev Basis af strukturelle forhold Lokalitetsnavn Arealstørrelse i ha. Inventør Dato Tidsforbrug Område-ID Delområde-ID Sagsnummer Naturarealets sammensætning kode Arealtype Andel i pct.

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 [email protected] www.nmkn.dk 27. september 2013 J.nr.: NMK-510-00494 Ref.: MACNI AFGØRELSE i sag om registrering af ny afgrænsning af overdrev - Lemvig

Læs mere

Rigkær. Rigkær (7230) med maj-gøgeurt ved Strands Gunger. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.

Rigkær. Rigkær (7230) med maj-gøgeurt ved Strands Gunger. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus. svegetationen er lysåben og relativ artsrig og forekommer på fugtig til vandmættet og mere eller mindre kalkrig jordbund med fremsivende grundvand og en lav tilgængelighed af kvælstof og fosfor. finder

Læs mere

Botaniske interesser i Hedeland, 2017

Botaniske interesser i Hedeland, 2017 Botaniske interesser i Hedeland, 2017 Rapport udarbejdet for Høje-Taastrup Kommune af AGLAJA, marts 2018. Botaniske interesser i Hedeland 2017. Udarbejdet for Høje-Taastrup Kommune af AGLAJA, marts 2018.

Læs mere

Botaniske interesser i Hedeland 2015

Botaniske interesser i Hedeland 2015 Botaniske interesser i Hedeland 2015 Rapport udarbejdet for Høje-Taastrup Kommune af AGLAJA, januar 2016. Botaniske interesser i Hedeland 2015. Udarbejdet for Høje-Taastrup Kommune af AGLAJA 2016. Feltarbejde,

Læs mere

FLORAEN PÅ ØRNEBJERG Hans Guldager Christiansen 2009

FLORAEN PÅ ØRNEBJERG Hans Guldager Christiansen 2009 FLORAEN PÅ ØRNEBJERG Hans Guldager Christiansen 2009 1 INDLEDNING Ørnebjerg er en fredet, stenstrøet og til dels kratbevokset overdrevsbakke beliggende små 2 km nordøst for Buerup, som er en landsby nordøst

Læs mere

Fugtig eng. Beskyttelse. Afgræsset fugtig eng. Foto: Miljøcenter Århus.

Fugtig eng. Beskyttelse. Afgræsset fugtig eng. Foto: Miljøcenter Århus. Plantesamfundet fugtig eng dækker over drænede og moderat næringsbelastede enge, hvor der med års mellemrum foretages omlægning og isåning af kulturgræsser og kløver. Vegetationen er præget af meget almindelige

Læs mere

Ny eller overset natur hvorfor nu det? 15. januar Søren Nordahl Hansen, biolog

Ny eller overset natur hvorfor nu det? 15. januar Søren Nordahl Hansen, biolog Ny eller overset natur hvorfor nu det? 15. januar 2015 Oplæg om Viborg Kommunes erfaringer med statens 3-gennemgang Baggrund om 3-registrering i Viborg Kommune Resultat af statens gennemgang i Viborg Kommune

Læs mere

Kelleklinte Mose. Kelleklinte Mose, foto: HC

Kelleklinte Mose. Kelleklinte Mose, foto: HC Kelleklinte Mose Kelleklinte Mose, foto: HC Carsten Clausen og Hans Guldager Christiansen Oktober 2015 Indledning I 2014 og 2015 har vi besøgt Kelleklinte Mose en del gange, og vi har lavet en floraliste

Læs mere

Vådområder. Naturscreening

Vådområder. Naturscreening Naturscreening Indledning Områdets 3-områder er gennemgået efteråret 2009 og juni 2010. Der er hovedsageligt foretaget botaniske undersøgelser, og registreringer af dyr er hovedsageligt sket som tilfældige

Læs mere

Tjele-Kassø. Lokalitet : Lundsminde. Lokalitetsnr. : 510/550_Syd_01. Overordnet beskrivelse : Klassifikation af lokaliteten COWI.

Tjele-Kassø. Lokalitet : Lundsminde. Lokalitetsnr. : 510/550_Syd_01. Overordnet beskrivelse : Klassifikation af lokaliteten COWI. Lokalitet : Lundsminde 51/55_Syd_1 Øst for Åbøl. 2/7/29 Af : mav, bo Eng, å, mose, skov 1. Rummer kulturminder Åen 6 m *,5 m. Strømhastighed er ca. 4 m/s. Vandet er lidt plumret med grødeåer af vandpest,

Læs mere

Plejeplan for SENGELØSE MOSE 2015-19, del II. Plejedel Version høring maj 2015

Plejeplan for SENGELØSE MOSE 2015-19, del II. Plejedel Version høring maj 2015 2015-19, del II. Plejedel Version høring maj 2015 Plejeplan for Sengeløse Mose 2015-19, del II. Plejedel. Feltarbejde og fotos: Eigil Plöger Tekst: Eigil Plöger Fotos AGLAJA AGLAJA v. Eigil Plöger Damvej

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005.

BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005. BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005. BILAG 2: Ejerforhold 4b 3d 5d 4i 8ac 1bc 5a 4ah 3b 1cx 1cu 5d 4ae 2ae 8at 3s 5i 5b 5h 1a 1h

Læs mere

Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn

Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn Geder som naturplejer - med fokus påp gyvel - Rita Merete Buttenschøn Skov & Landskab, Københavns K Universitet Forsøgsareal: Ca. 40 ha stort overdrev på Mols (habitatnaturtype surt overdrev ) Græsningsdrift

Læs mere

Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet

Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet Anna Bodil Hald og Lisbeth Nielsen Natur & Landbrug ApS www.natlan.dk - [email protected] August 2014 Smag på Landskabet

Læs mere

HELHEDER OG KOMPETENCER I DET ÅBNE LAND. Faktablad - Natur Landskabskarakterområde (LK) 15. Legind Bjerge (se kort)

HELHEDER OG KOMPETENCER I DET ÅBNE LAND. Faktablad - Natur Landskabskarakterområde (LK) 15. Legind Bjerge (se kort) LAND Faktablad - Natur Landskabskarakterområde (LK) 15. Legind Bjerge (se kort) 19.05.2009 Generelt om området. Kystnært, storbakket og skovklædt landskab, der gennemskæres af markante erosionsdale, som

Læs mere

Skov 311 Helgenæs Syd

Skov 311 Helgenæs Syd Skov 311 Helgenæs Syd Arealerne ved Klæbjerg/Slettervang og Sletterhage (lok. 1 og 2) ligger i habitatområde nr. 47, mens arealerne ved Ellemandsbjerg (lok. 3) ligger udenfor habitatområdet. Det er Skov-

Læs mere

Legind Vejle (Areal nr. 29)

Legind Vejle (Areal nr. 29) Legind Vejle (Areal nr. 29) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Legind Vejle er beliggende mellem Nykøbing Mors og Legindbjerge Plantage. Arealet gennemskæres mod øst af statsvej nr. 26. Oversigtskort 1.2 Geologi

Læs mere

Forsøg: Gravhøjspleje med medvindsafbrænding

Forsøg: Gravhøjspleje med medvindsafbrænding Forsøg: Gravhøjspleje med medvindsafbrænding Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug ApS og Hans Henrik Bruun, Københavns Universitet Januar 2015 Støttet af Aage V. Jensen Naturfond Gravhøje: Små og isolerede

Læs mere

1. Overdrev, heder og græssletter i statens del af Mols Bjerge

1. Overdrev, heder og græssletter i statens del af Mols Bjerge Skov 301 Mols Bjerge Af særligt beskyttede naturarealer i Mols Bjerge findes især overdrev og hede, eng, naturlige krat med bl.a. ene og naturskov af ældre eg og bøg mfl. Desuden mindre arealer med mose,

Læs mere

FLORAEN PÅ ØRNEBJERG Hans Guldager Christiansen og Carsten Clausen 2011

FLORAEN PÅ ØRNEBJERG Hans Guldager Christiansen og Carsten Clausen 2011 FLORAEN PÅ ØRNEBJERG Hans Guldager Christiansen og Carsten Clausen 2011 INDLEDNING Ørnebjerg er en fredet, stenstrøet og til dels kratbevokset overdrevsbakke beliggende en lille km nordøst for Buerup,

Læs mere

Silkeborg Kommune, Vej og Trafik Søvej Silkeborg. Att. Bente Rands Mortensen

Silkeborg Kommune, Vej og Trafik Søvej Silkeborg. Att. Bente Rands Mortensen Silkeborg Kommune, Vej og Trafik Søvej 1 8600 Silkeborg Att. Bente Rands Mortensen 5. marts 2014 Sags nr. EMN-2014-00387 Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 og 16 og godkendelse efter 20 til modernisering

Læs mere

Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær

Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær Plejeplan for matr. 3a V. Vrøgum By, Ål, Blåvandshuk Kommune. Arealet er den centrale del af Vrøgum Kær. Kæret er omfattet af Overfredningsnævnets

Læs mere

Naturforhold og cykelsti

Naturforhold og cykelsti POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: [email protected] DATO: 23-07-2014 Bilag: Naturbesigtigelse JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-1-14 RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ

Læs mere

Smukkere natur ved Skibdal Strand - forslag til naturplejeplan. version: 09.02.11

Smukkere natur ved Skibdal Strand - forslag til naturplejeplan. version: 09.02.11 Smukkere natur ved Skibdal Strand - forslag til naturplejeplan version: 09.02.11 August 2011 INDHOLD Formål Baggrund Nuværende naturtilstand Fremtidig naturtilstand Beskrivelse af naturplejen Naturtilstand

Læs mere

Tour de Nationalpark Mols Bjerge 29. maj 31. maj 2014 NaturSydVest

Tour de Nationalpark Mols Bjerge 29. maj 31. maj 2014 NaturSydVest Tour de Nationalpark Mols Bjerge 29. maj 31. maj 2014 NaturSydVest Stort asketræ i Hestehave Skov. Foto: PF Indledning Denne rapport indeholder en kort sammenfatning af turen med NaturSydVest til Nationalpark

Læs mere

Life 70 Restaurering af sjældne våde naturtyper i Syddanmark - Statusrapport for projektområde ved Odense Å

Life 70 Restaurering af sjældne våde naturtyper i Syddanmark - Statusrapport for projektområde ved Odense Å Life 70 Restaurering af sjældne våde naturtyper i Syddanmark - Statusrapport for projektområde ved Odense Å Indhold Indledning... 3 Metode... 3 Resultater... 3 Udregnede Ellerberg-gennemsnit og målte parametre...

Læs mere

Jakob Walther Snebang Nørgårdsvej 100, 9970 Strandby 9970

Jakob Walther Snebang Nørgårdsvej 100, 9970 Strandby 9970 Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Jakob Walther Snebang Nørgårdsvej 100, 9970 Strandby 9970 Tlf. +45 98 45 50 00 [email protected] www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498 6. juli

Læs mere

Fattigkær. Beskyttelse. Fattigkær i Tinning Mose. Foto: Århus Amt.

Fattigkær. Beskyttelse. Fattigkær i Tinning Mose. Foto: Århus Amt. ene er karakteriseret ved en græs-, star- og sivdomineret vegetation på vandmættede, moderat sure levesteder med en lav tilgængelighed af næringsstoffer. Man kan sige, at fattigkærene udgør en restgruppe

Læs mere

Dispensation til biloplag på beskyttet natur

Dispensation til biloplag på beskyttet natur Frank Nielsen Højby Autoophug A/S Nygårdsvej 54 B Tinghulevej 5 B Nygård Tinghulerne 4500 Nykøbing Sj. 4573 Højby Sendt til: [email protected] og [email protected] Den 12. februar 2015 Dispensation

Læs mere

Naturplejeplan for Klitborg Grundejerforenings fællesarealer

Naturplejeplan for Klitborg Grundejerforenings fællesarealer Naturplejeplan for Klitborg Grundejerforenings fællesarealer Denne plan for bevarende naturpleje danner grundlag for vedligeholdelse af Klitborg Grundejerforenings fællesarealer (Matrikel: Flyvesandslodderne

Læs mere

Registrering af beskyttede naturtyper og Bilag IV-arter i Hvidovre kommune 2017

Registrering af beskyttede naturtyper og Bilag IV-arter i Hvidovre kommune 2017 Registrering af beskyttede naturtyper og Bilag IV-arter i Hvidovre kommune 2017 Indhold Metode... 3 Screening... 3 Feltarbejde... 3 Registrering af beskyttet natur... 3 Registrering af bilag IV-arter -

Læs mere

Analyser af vejkanter i Furesø Kommune maj Del 1. Farum

Analyser af vejkanter i Furesø Kommune maj Del 1. Farum Analyser af vejkanter i Furesø Kommune maj 2012. Del 1. Farum www.natlan.dk Analyser af vejkanter i Furesø Kommune - maj 2012. Farum Side 1 Analyser af vejkanter i Furesø Kommune maj 2012. Farum Opgave:

Læs mere

Naturzoneringskort for Hedeland

Naturzoneringskort for Hedeland Naturzoneringskort for Hedeland Feltarbejde: AGLAJA v. Orla Bjørneskov, Henry Nielsen og Eigil Plöger Tekst og GIS-arbejde: AGLAJA v. Orla Bjørneskov og Eigil Plöger Indhold Databaggrund... 3 Kategorisering

Læs mere

Kvong Hede. Plejeplan

Kvong Hede. Plejeplan Kvong Hede Plejeplan Indhold 1. Baggrund... 3 2. Fredningskendelsen... 3 Begrundelse for fredning... 3 Fredningsbestemmelserne... 3 3. Områdebeskrivelse... 3 Hedens nuværende tilstand... 4 Det tidligere

Læs mere

Skov 22 - Bunken Plantage

Skov 22 - Bunken Plantage Skov 22 - Bunken Plantage Bunken Plantage rummer 540 hektar med beskyttede naturtyper, hvilket svarer til ca. 39 % af dens samlede areal. Naturarealet er fordelt på ca. 344 hektar klithede, 111 hektar

Læs mere

Skov 45 - Tornby Plantage

Skov 45 - Tornby Plantage Skov 45 - Tornby Plantage Af særlige naturtyper rummer Tornby Plantage ca. 108 ha grønklit og overdrev, 44 ha hede, 21 ha strandbred, 14 ha krat, 12 ha hvid klit, 9 ha mose og 2 ha sø, i alt 211 ha svarende

Læs mere