DOMSTOLSUDVALGETS BETÆNKNING BETÆNKNING NR. 1319

Transkript

1 DOMSTOLSUDVALGETS BETÆNKNING BETÆNKNING NR. 1319

2 DOMSTOLSUDVALGETS BETÆNKNING ISBN ISBN ISBN betænkning bilag büag + betænkning

3 3 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1. Domstolsudvalgets nedsættelse, kommissorium, sammensætning og arbejde. Side 1.1. Domstolsudvalgets kommissorium Udvalgets sammensætning Udvalgets arbejde 18 Kapitel 2. En kort oversigt over domstolenes struktur, organisation og opgaver m.v Retterne Højesteret Landsretterne Sø- og Handelsretten i København Byretterne Den Særlige Klageret Domstolenes opgaver Dommerne Udnævnelse Uafhængighed Konstitution Rekruttering Uddannelse Lønninger Dommeres adgang til bibeskæftigelse Domstolenes bevillingsmæssige forhold og administration 30 Kapitel 3. Sammenfatning af udvalgets forslag og synspunkter Domstolenes bevillingsmæssige forhold og administrationen af domstolene. (Kapitel 4) 33

4 Rekrutteringen af dommere og deres uddannelse. (Kapitel 5) Fremgangsmåden ved udnævnelse af dommere. (Kapitel 6) Konstitution af dommere. (Kapitel 7) Dommeres lønmæssige forhold. (Kapitel 8) Dommeres adgang til bibeskæftigelse. (Kapitel 9) 46 Kapitel 4. Domstolenes bevillingsmæssige forhold og administrationen af domstolene Indledning Generelt om finanslovens system Tilblivelsen af finanslovforslag inden for Justitsministeriets område Budgetlægningen på domstolsområdet Ændringer i eksisterende bevillinger Ændringer på foranledning af Justitsministeriet Ændringer på foranledning af Finansministeriet Omfordeling af bevillinger til de enkelte budgetområder under Justitsministeriet Størrelsen af bevillingerne til domstolsvæsenet Administrationen af bevillingerne til retterne Anvendelsen af bevillingen til løn m.v Anvendelsen af bevillingen til den øvrige drift Budgetmæssig styring af bevillingerne Forsøgsprojekt med uddelegering af bevillinger til embederne Domstolenes indflydelse på tildelingen og anvendelsen af bevillingerne til retsvæsenet Budgetudvalget Domstolenes Teknologiråd Domstolenes Teknologiudvalg Administrationsområder under Justitsministeriet Debatten om domstolenes bevillingsmæssige forhold og domstolenes administration Internationale principper for administration af domstolene Udenlandske ordninger Sverige Norge 76

5 Island Tyskland Holland Frankrig England m.v USA Udvalgets overvejelser Indledning Domstolene som en selvfinansierende og selvadministrerende enhed Dom stolenes bevillinger og administration direkte under Folketinget? Styrkelse af domstolenes stilling inden for rammerne af ministerialsystemet Bestyrelsesmodeller inden for andre områder Rådsmodeller inden for andre områder Organisationsmodeller i relation til dom stolsadministrationen Udformningen af en bestyrelsesmodel i relation til domstolsadministrationen Udformningen af en rådsmodel i relation til domstolsadministrationen Udvalgets forslag til organisationsmodel for Domstolsstyrelsen Opgaverne for Domstolsstyrelsens bestyrelse Tildelingen af bevillinger til domstolene og til Domstolsstyrelsen Sammensætningen af Domstolsstyrelsens bestyrelse Bestyrelsesmedlemmernes funktionstid lll Reaktionsmuligheder over for bestyrelsen Sagsbehandlingsregler for Domstolsstyrelsen Domstolenes ressortmæssige placering Uddelegering af ansvaret for bevillinger til de enkelte dommerembeder Terminologi 120 Kapitel 5. Rekrutteringen af dommere og deres uddannelse Indledning Den juridiske kandidateksamen 121

6 Fremgangsmåden ved ansættelse af jurister som fuldmægtige inden for justitsvæsenet Uddannelsen af dommerfuldmægtige Den historiske baggrund for den nuværende uddannelse af dommerfuldmægtige Grunduddannelsen for dommerfuldmægtige Den fortsatte uddannelse af dommerfuldmægtige Karrieren efter dommerfuldmægtiguddannelsens afslutning Bedømmelsen af dommerfuldmægtiges og retsassessorers kvalifikationer i forbindelse med ansøgninger om forfremmelse Afgangen af dommerfuldmægtige og retsassessorer til anden beskæftigelse Efteruddannelse for domstolsjurister Uddannelsen af jurister i Justitsministeriets departement Tjenesten i Justitsministeriets departement Sideløbende tjenesteordninger og udstationering Personalebedømmelse af fuldmægtige i Justitsministeriet Karrieren efter fuldmægtiguddannelsens afslutning Uddannelsen af advokatfuldmægtige og advokater Uddannelse på advokatkontoret Advokatfuldmægtiguddannelsen Indholdet af advokatfuldmægtiguddannelsen Behandlingen af ansøgninger om advokatbeskikkelse Reglerne om advokaters møderet for domstolene Efteruddannelse af advokater Uddannelsen af jurister ved politiet og anklagemyndigheden Dommerkorpsets sammensætning Retsplejelovens betingelser for udnævnelse til dommer Hvor kommer dommerne fra? Debatten om dommerrekruttering Internationale principper for dommerudnævnelser Dommeruddannelse og dommerrekruttering i andre lande Lande, hvor rekrutteringen sker efter dommerkarrieremodellen Lande, hvor rekrutteringen helt eller delvis sker på andet grundlag end dommerkarrieremodelien Udvalgets overvejelser Indledning Opgaver og kvalifikationer 171

7 Målsætninger for den fremtidige dommerrekruttering Lovfæstelse af målsætningen for den fremtidige dommerrekruttering Blandt hvilke jurister vil dommere kunne rekrutteres? Udnævnelsesalder og kønsfordeling Hvorledes opnås en bredere rekruttering? Udveksling af yngre advokater og advokatfuldmægtige med dommerfuldmægtige Advokater som konstituerede dommere Uddannelse og bedømmelse af dommeraspiranter i landsretterne Særligt om ansættelse og uddannelse af dommerfuldmægtige Bør den nuværende dommerfuldmægtigordning opretholdes? Ansættelsesproceduren for dommerfuldmægtige Bedømmelse af dommerfuldmægtiges og retsassessorers kvalifikationer Den praktiske uddannelse af dommerfuldmægtige og retsassessorer Teoretisk efteruddannelse af domstolsjurister 215 Kapitel 6. Fremgangsmåden ved udnævnelse af dommere Den gældende ordning og dens baggrund Grundlaget for landsretternes indstilling ved en ledig byretsdommerstilling Grundlaget for landsretternes indstilling ved besættelse af stillinger som landsdommer Højesteret Offentlighed og partshøring ved stillingsbesættelse Den offentlige debat Internationale principper og udenlandske ordninger Norge Stillinger i byretterne og landsretterne Stillinger i Højesteret Sverige De højeste dommerstillinger De øvrige dommerstillinger Finland Island 236

8 Holland Tyskland Dommere i delstaterne Dommere i forbundsstaten Betydningen af dommeres politiske tilhørsforhold England og Wales Frankrig USA Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol EF-domstolen Udvalgets overvejelser Indledning Dommerudnævnelsesrådets kompetence Dommerudnævnelsesrådets sammensætning Hvem skal være medlemmer af rådet? Funktionstid Rådets sekretariat Dommerudnævnelsesrådets arbejdsgrundlag/arbejdsform Oplysninger om de enkelte stillinger Oplysninger om den enkelte ansøger Udtalelser fra domstolene Indhentelse af supplerende oplysninger Ansøgerlister Rådets indstillinger til ressortministeren Redegørelser for rådets virksomhed Annoncering af ledige dommerstillinger 262 Kapitel 7. Konstitution af dommere Indledning Den grundlovssikrede beskyttelse af dommere Menneskerettighedskonventionens krav om uafhængighed og upartiskhed Højesterets kendelser af 18. april 1994 og af 8. marts 1995 om konstituerede dommere De gældende regler og deres baggrund Gældenderet Retsplejelovens 17 a, stk Retsplejelovens

9 Udviklingen i omfanget af konstitutioner Debatten om konstitutioner Den politiske debat siden 1849-grundloven Debatten om retskredsændringerne fra midten af 1950'erne til Den juridiske debat Den gældende ordning med hensyn til afskedigelse og fastsættelse af ændret tjenestested for retsassessorer og dommerfuldmægtige Generelt om uansøgt afskedigelse af retsassessorer og dommerfuldmægtige Generelt om uansøgte ændringer af tjenestested for retsassessorer og dommerfuldmægtige Særligt om uansøgt afskedigelse og ændring af tjenestested for retsassessorer Afskedigelse Ændring af tjenestested Særligt om uansøgt afskedigelse og ændringer af tjenstested for dommerfuldmægtige Afskedigelse Ændring af tjenestested Konstituerede dommere Gældende konstitutionspraksis Bemyndigelser til dommerfuldmægtige og retsassessorer til behandling af foged-, skifte- og notarialforretninger Faste konstitutioner til dommerfuldmægtige og retsassessorer til at behandle civile retssager og straffesager Retningslinier Fast konstitution til grundlovsforhør Omfanget af faste konstitutioner Uddannelseskonstitutioner i landsretterne Universitetskonstitutioner i landsretterne Konstitutioner ved den faste dommers forfald eller embedsledighed Rejsedommere Udenlandske ordninger Udvalgets overvejelser Indledning 296

10 Ikke-udnævnte dommeres beskyttelse mod afskedigelse og forflyttelse (Ansættelsesværn) Ansættelsesområde og ansættelsesmyndighed Beskyttelse mod afskedigelse og ændring af tjenestested Beskyttelse mod afskedigelse Beskyttelse mod uansøgt ændring af tjenestested Disciplinærforfølgning Forholdet mellem udnævnte og konstituerede dommere i byretterne Sagsfordelingen mellem dommere og andre jurister i byretterne Kompetencen til at bestemme rammerne for sagsfordelingen Ophævelse afsondringen mellem skiftesager, fogedsager m.v. og "egentlige" retssager (straffesager og civile sager) Retningslinier Konstitutioner i landsretterne Konstitutioner ved dommerens forfald eller ved embedsledighed 313 Kapitel 8. Dommeres lønmæssige forhold 8.1. Indledning Statens aftaleforhandlinger Hovedaftalen for tjenestemænd Generelt om løn til tjenestemænd Individuelle lønelementer Aftaler om løn til dommere Dommerlønningernes størrelse Advokaters indtægts- og pensionsforhold Debat Udland Udvalgets overvejelser Bør aftalesystemet erstattes af en dommerlønningslov? De individuelle lønelementers betydning ved løndannelsen Etablering af et dommerlønudvalg Lønnens størrelse og betydning for rekrutteringen til domstolene Lønniveauet for dommere i Højesteret, landsretterne og byretterne 339

11 11 Kapitel 9. Dommeres adgang til bibeskæftigelse Indledning Forskellige typer af bierhverv Offentlig bibeskæftigelse Særlige domstole Administrative råd og nævn Lovforberedende råd m.v Privat bibeskæftigelse Voldgiftssager Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed Faglig voldgift Private voldgiftssager Private klagenævn Regler om bibeskæftigelse Omfanget af dommeres bibeskæftigelse Offentlige nævn og råd Voldgiftssager undersøgelsen Udviklingen Honorering af bibeskæftigelse Regler om honorering for offentlig bibeskæftigelse Størrelsen af honorarer ved offentlig bibeskæftigelse Regler om honorering af privat bibeskæftigelse Størrelsen af honorarer ved privat bibeskæftigelse Dommernes samlede indtægter ved offentlig og privat bibeskæftigelse Beretningen fra 1991 om dommeres bibeskæftigelse bl.a. som formænd for voldgiftsretter Debatten om dommeres bibeskæftigelse Udenlandske ordninger Udvalgets overvejelser Baggrunden for dommernes bibeskæftigelse og omfanget heraf Arbejdstilrettelæggelsen ved landsretterne, Søog Handelsretten og Højesteret Er der behov for ændringer i det nuværende system? Forskellige former for bibeskæftigelse 382

12 Dommeres deltagelse i nævn og råd, hvis afgørelser kan indbringes for domstolene Arbejdsretten og Voldgiftsretten for Bygge- og Anlægsvirksomhed Private voldgifter Udformningen af en tilladelses - og indberetningsordning Tilladelsesordning m.v Indberetningsordning Fastsættelse af en maksimumsgrænse for indtægter ved bibeskæftigelse 398 Kapitel 10. Økonomiske og administrative konsekvenser. 401 Kapitel 11. Udvalgets lovudkast med bemærkninger Udkast til lov om en domstolsstyrelse Bemærkninger til udkast til lov om en dom sto Is sty reise Udkast til lov om ændring af retsplejeloven og tjenestemandsloven Bemærkninger til udkast til lov om ændring af retsplejeloven og tjenestemandsloven 424

13 13 Kapitel 1. Domstolsudvalgets nedsættelse, kommissorium, sammensætning og arbejde Domstolsudvalgets kommissorium. Domstolsudvalget blev nedsat den 11. marts Udvalgets opgave er beskrevet således i kommissoriet af samme dato: "Regeringen har besluttet at nedsætte et bredt sammensat udvalg med den opgave at gennemgå og vurdere en række spørgsmål vedrørende retsvæsenets forhold. Udvalget skal tilrettelægge sit arbejde, således at det kan være afsluttet ved udgangen af september Rekruttering, uddannelse og udnævnelse af dommere. Udvalgets hovedopgave angår rekruttering, uddannelse og udnævnelse af dommere. Udvalget skal på dette område navnlig overveje, hvilke krav der bør stilles til dommere med hensyn til uddannelse, erfaringsbaggrund, faglige kvalifikationer m.v. og på baggrund heraf vurdere, om der er behov for ændringer i den gældende lovregulering og praksis med henblik på at sikre en tilstrækkelig tilgang af bredt kvalificerede jurister til dommerhvervet. I givet fald anmodes udvalget om at fremlægge de forslag til ændringer, som findes hensigtsmæssige med det angivne sigte. Udvalget bør bl.a. vurdere de nedenfor angivne spørgsmål: 1.1. Fremgangsmåden ved besættelser af dommerstillinger. Efter den eksisterende ordning opslås ledige dommerstillinger af Justitsministeriet, og ansøgningerne sendes til Justitsministeriet. De indkomne ansøgninger sendes af Justitsministeriet til udtalelse hos vedkommende landsretspræsident eller i Københavns Byret byrettens præsident samt til Højesterets præsident, hvorefter Justitsministeriet nedlægger forestilling over for Dronningen om, hvem der bør udnævnes i stillingen. Udvalget anmodes om at vurdere, om der er behov for en ændret fremgangsmåde ved besættelsen af dommerstillinger. Udvalget bør i den forbindelse overveje, om der ved en større gennemsigtighed i beslutningsproceduren og ved en højere grad af klarlæggelse af kvalifikationskravene kan sikres en bredere tilgang af kvalificerede jurister til domstolene. Udvalget kan i den forbindelse også vurdere hensigtsmæssigheden af og eventuelt fremkomme med forslag til ændring af den nuværende ordning, hvorefter selve kompetencen til at udnævne dommere og det parlamentariske ansvar herfor påhviler justitsministeren Dommeres baggrund. De fleste dommere er enten uddannet som dommerfuldmægtig ved domstolene eller som fuld-

14 14 mægtig i Justitsministeriets departement. Et fåtal af dommere har en anden baggrund, f.eks. som advokat eller universitetslærer. Reglerne om, hvilke egenskaber og krav en person skal besidde og opfylde for at kunne udnævnes som dommer, findes i retsplejelovens 42, stk. 3, og 43. Udvalget bør i forbindelse med en gennemgang af de nævnte bestemmelser i retsplejeloven vurdere, om de giver mulighed for at rekruttere dommere på et tilstrækkeligt bredt grundlag Dommeres uddannelse. Udvalget bør overveje, hvorledes det sikres, at jurister får den bedst mulige uddannelse og baggrund med henblik på at tilvejebringe de fornødne kvalifikationer for senere udnævnelse af dommere. I den forbindelse bør det vurderes, om der er behov for at kunne foretage konstitution som dommer i større omfang end fastsat i retsplejelovens 1043, stk Dommeres lønmæssige forhold og adgang til bierhverv. Udvalget bør endvidere overveje dommeres lønmæssige forhold og adgang til bibeskæftigelse ved siden af dommerstillingen. Spørgsmålet om dommeres lønforhold kan bl.a. vurderes i tilknytning til de ovennævnte spørgsmål vedrørende rekruttering af bredt kvalificerede jurister til dommerhvervet. Herudover kan der i forbindelse med dommeres lønforhold være grund til at være opmærksom på de principielle spørgsmål, der kan opstå, såfremt løndannelsen fortsat præges af mere individuelle lønelementer, der i sagens natur ikke kan tillægges de enkelte dommere. Debatten om domstolenes forhold har også omfattet dommeres adgang til bibeskæftigelse. Regeringen finder det på den baggrund rigtigst, at dette spørgsmål nu tages op til en mere samlet vurdering, og at spørgsmålet belyses og vurderes såvel ud fra principielle synspunkter som ud fra praktiske behov. Gennemgangen og vurderingen bør omfatte bibeskæftigelse af såvel offentlig som privat karakter. Udvalget bør samtidig være opmærksom på de undersøgelser, som Rigsrevisionen og Justitsministeriet har gennemført i 1990 og 1991 om dommeres bibeskæftigelse. 3. Domstolenes bevillingsmæssige forhold. Udvalget bør endelig overveje domstolenes bevillingsmæssige forhold. Bevillingerne til at dække domstolenes driftsudgifter gives på de årlige bevillingslove. Ca. 80 % af driftsudgifterne vedrører løn. Af den resterende bevilling anvendes knap 1/3 til betaling af udgifter, hvis størrelse mere eller mindre afhænger af, hvor mange sager domstolene behandler. Det kan derfor være nødvendigt løbende at ændre allerede tildelte bevillinger. Også generelle statslige besparelseskrav kan føre til sådanne ændringer. Udvalget bør bl.a. overveje, om der er behov for at gennemføre en særlig bevillingsordning for domstolene, herunder en ordning der begrænser eller ophæver muligheden for at ændre allerede tildelte bevillinger uden Folketingets medvirken. Udvalget bør ligeledes vurdere, om der er behov for at sikre domstolene en mere samlet og di-

15 15 rekte indflydelse på anvendelsen af retsvæsenets bevillinger, herunder om der er behov for i videre omfang at uddelegere ansvaret for bevillinger til de enkelte dommerembeder. Udvalget kan yderligere overveje, om der er anledning til at ændre den gældende ordning, hvorefter ansvaret for overholdelse af bevillingsmæssige regler og anvendelse af tildelte bevillinger påhviler justitsministeren." Udvalget blev ved skrivelse af 20. april 1994 fra Justitsministeriet anmodet om at udskille emnet konstituerede dommere til særskilt behandling med henblik på at afgive en delbetænkning. I skrivelsen anførtes: "Ved kendelse af 18. april 1994 har Højesteret blandt andet udtalt, at anvendelsen af konstituerede dommere generelt bør afklares gennem lovgivning. Justitsministeriet er indstillet på i den kommende folketingssamling at fremsætte forslag til de nødvendige lovændringer med henblik på at fjerne den tvivl, der er rejst, om den bestående konstitutionspraksis er forenelig med Menneskerettighedskonventionen. Justitsministeriet er bekendt med, at spørgsmålet om fuldmægtiges og assessorers bemyndigelse til at behandle retssager har været drøftet i Domstolsudvalget. Justitsministeriet skal derfor anmode udvalget om at færdiggøre sine overvejelser vedrørende dette spørgsmål inden for en sådan tidsramme, at de vil kunne danne grundlag for lovgivningsinitiativer i efteråret. Såfremt udvalget ikke kan afslutte sit arbejde inden for denne tidsramme, skal Justitsministeriet i stedet anmode om, at der afgives en delbetænkning vedrørende de lovgivningsspørgsmål, der rejses i kendelsen." Udvalget drøftede herefter på 3 møder anvendelsen af konstituerede dommere. Drøftelserne mundede ud i, at udvalgets formand i et brev af 1. september 1994 skrev følgende til justitsministeren: "Ved skrivelse af 20. april 1994 anmodede Justitsministeriet Domstolsudvalget om at afgive en delbetænkning vedrørende anvendelse af konstituerede dommere med henblik på iværksættelse af lovgivningsinitiativer i efteråret Baggrunden herfor var den tvivl, som ved Højesterets kendelse af 18. april 1994 er rejst om, hvorvidt den bestående konstitutionsordning er forenelig med Den europæiske Menneskerettighedskonvention. I kendelsen giver Højesteret udtryk for, at en generel afklaring af dette spørgsmål bør ske gennem lovgivning. Udvalget har herefter på 3 møder drøftet den nævnte problemstilling. Drøftelserne har vist, at en særskilt løsning vel ikke er udelukket, men at der er en sådan sammenhæng mellem spørgsmålet om tilvejebringelse af en ordning, som må antages at opfylde konventionens krav, og de øvrige emner, som udvalget ifølge sit kommissorium skal behandle, at det vil være rigtigst, at udvalgets overvejelser og forslag om det nævnte spørgsmål fremlægges samtidig med, at udvalget afgiver en samlet betænkning, der dækker hele kommissoriet. Dette havde jeg lejlighed til at redegøre for under vores møde den 30. august 1994, og jeg bekræfter hermed, at De på mødet erklærede Dem indforstået med, at udvalget under disse omstændigheder ikke afgiver delbetænkning om konstitutionsproblematikken, men medtager denne problematik i den samlede betænkning, som forventes afgivet senest i efteråret 1995."

16 Udvalgets sammensætning. Om udvalgets sammensætning er i kommissoriet anført følgende: "Udvalget vil bestå af følgende: Højesteretspræsident (formand) Præsidenten for Østre Landsret Præsidenten for Vestre Landsret Præsidenten for Københavns Byret 2 medlemmer efter indstilling fra det juridiske fakultet ved Københavns Universitet 2 medlemmer efter indstilling fra det samfundsvidenskabelige fakultet ved Aarhus Universitet 2 advokater efter indstilling fra Advokatrådet 1 dommer efter indstilling fra Den Danske Dommerforening 1 dommerfuldmægtig efter indstilling fra Dommerfuldmægtigforeningen Retspræsident Ole Due, EF-Domstolen Præsident for Den europæiske Menneskerettighedskommission, professor, dr. jur. Carl Aage Nørgaard 2 repræsentanter for Justitsministeriet" Udvalgets sammensætning har ved betænkningens afgivelse været følgende: Formand: Højesteretspræsident Niels Pontoppidan. Medlemmer: Professor, dr. jur. Ellen Margrethe Basse, Aarhus Universitet Dommerfuldmægtig Mette Bøcher, Dommerfuldmægtigforeningen Landsretspræsident Bjarne Christensen, Vestre Landsret Fhv. præsident for De Europæiske Fællesskabers Domstol Ole Due Advokat Niels Fisch-Thomsen, Advokatrådet Professor, dr. jur. Halfdan Krag Jespersen, Aarhus Universitet Byretspræsident Claus Larsen, Københavns Byret Departementschef Michael Lunn, Justitsministeriet Afdelingschef Dorrit Sylvest Nielsen, Justitsministeriet Fhv. præsident for Den Europæiske Menneskerettighedskommission, professor, dr. jur. Carl Aage Nørgaard, Dommer Lars Ryhave, Den Danske Dommerforening Professor, dr. jur. Eva Smith, Københavns Universitet Advokat Jon Stokholm, Advokatrådet Professor, dr. jur. Henrik Zahle, Københavns Universitet Landsretspræsident Sven Ziegler, Østre Landsret Daværende administrerende dommer Claus Larsen udtrådte den 1. september 1993 af udvalget

17 17 som repræsentant for Den Danske Dommerforening, men indtrådte samtidig som nyudnævnt præsident for Københavns Byret. Samtidig udtrådte forhenværende præsident for Københavns Byret N. C. Bitsch af udvalget. Som ny repræsentant for Dommerforeningen indtrådte dommer Lars Ry have, Retten i Nyborg. Efter at daværende landsretspræsident Peer Lorenzen den 1. marts 1994 tiltrådte en stilling som højesteretsdommer, blev han pr. samme dato afløst som medlem af udvalget af Bjarne Christensen i egenskab af ny præsident for Vestre Landsret. Den 1. oktober 1994 indtrådte landsdommer Sven Ziegler, der med virkning fra den 1. januar 1995 udnævntes til præsident for Østre Landsret, som medlem af udvalget i stedet for landsretspræsident Kurt Haulrig. Efter at advokat Dorthe Horstmann efter ansøgning var udtrådt af udvalget, blev hun den 1. marts 1996 afløst af advokat Jon Stokholm som den ene af Advokatrådets repræsentanter i udvalget. Finansministeriet har været repræsenteret på flere af udvalgets møder. I møderne har deltaget forhandlingsdirektør Finn Hoffmann, budgetchef Mogens Pedersen, kontorchef Carl Erik Johansen eller chefkonsulent H. Reinholdt Pedersen. Udvalgets sekretariat har ved betænkningens afgivelse bestået af fuldmægtig Marie Louise Klenow, Justitsministeriet, dommer Birgitte Holmberg Pedersen, Københavns Byret, og sekretariatsleder Gitte Rubæk Pedersen, Justitsministeriet. Indtil den 1. februar 1995 fungerede sekretariatsleder Marianne Samuelsson som sekretær for udvalget. Marianne Samuelsson blev den 1. februar 1995 udnævnt til kontorchef, på hvilket tidspunkt sekretariatsleder Gitte Rubæk Pedersen tiltrådte som sekretær for udvalget. Indtil den 1. marts 1995 fungerede dommer Henrik Rothe som sekretær for udvalget. Henrik Rothe blev den 1. februar 1995 ansat som generalsekretær i Advokatsamfundet, på hvilket tidspunkt dommer Birgitte Holmberg Pedersen tiltrådte som sekretær. Den 1. december 1995 tiltrådte fuldmægtig Marie Louise Klenow som sekretær for udvalget i stedet for fuldmægtig Ole Dybdahl, Justitsministeriet, der den 1. januar 1996 tiltrådte en stilling som sekretariatschef for Procesbevillingsnævnet. Tekstbehandlingsopgaverne ved betænkningens udarbejdelse er varetaget af overassistent Jane

18 18 Frisk. EDBsystemkonsulent Leif E. Nielsen, Østre Landsret, har varetaget udarbejdelsen af statistik og grafer på baggrund af Domstolsudvalgets spørgeskemaundersøgelse vedrørende dommerkarrierer Udvalgets arbejde. Overvejelser om ændringer inden for domstolsvæsenet pågår i en række lande. Således har såvel Norge som Sverige nedsat kommissioner, der blandt andet skal overveje domstolenes administration og struktur. Også i de nye demokratier mod øst vurderes, hvilke krav der må stilles til et velfungerende domstolssystem. Danmark er således ikke det eneste land, der har taget en række centrale spørgsmål om retsvæsenets forhold op til behandling. Udvalget har som led i sit arbejde foretaget undersøgelser af ordningerne i en række andre lande for så vidt angår de spørgsmål, som er omfattet af udvalgets kommissorium. Udvalgets formand eller afdelingschef Dorrit Sylvest Nielsen har i den forbindelse med sekretariatet foretaget studierejser til Holland, Tyskland, Sverige, Norge og Frankrig i perioden september januar Der ud over har udvalget ved skriftlige og telefoniske forespørgsler indhentet en række oplysninger om ordningerne i andre lande. Den 6. januar 1994 orienterede den britiske advokat John Toulmin, Q.C., der indtil årsskiftet 1993/1994 var formand for the Council of the Bars and Law Societies of the European Community, ved et besøg i Danmark udvalget om det britiske retsvæsen. På et udvalgsmøde den 25. januar 1996 redegjorde generaldirektør Bertil Hübinette og nogle medarbejdere fra det svenske Domstolsverk endvidere for administrationen af de svenske domstole. De tilvejebragte oplysninger om ordningerne og retstilstanden i andre lande indgår i den beskrivende del i de forskellige kapitler i betænkningen. Udvalget har endvidere gennemført to spørgeskemaundersøgelser. Med henblik på at klarlægge den uddannelsesmæssige baggrund for landets dommere udsendte Domstolsudvalget i sommeren 1993 spørgeskemaer til samtlige landets dommere, der blev anmodet om at indsende oplysninger om deres forskellige hovedstillinger og bibeskæftigelser inden udnævnelsen til dommer. Besvarelserne af spørgeskemaerne indgår i kapitel 5 om re-

19 19 krutteringen af dommere og deres uddannelse. Der henvises endvidere til bilagshæftet til betænkningen, hvor spørgeskemaet og de statistikker, der er udarbejdet på grundlag af besvarelserne af spørgeskemaet, er optaget som bilag. Til belysning af omfanget af ikke-udnævnte dommeres udøvelse af retsarbejde udsendte Dom-. stolsudvalget i februar 1995 et skema til samtlige retter, hvorpå retterne blev anmodet om at registrere, hvorledes retsarbejdet var fordelt mellem udnævnte og ikke-udnævnte dommere i perioden 1. marts juni Resultatet af denne undersøgelse fremgår af kapitel 7 om konstitution af dommere og af bilag 6. Udvalget har afholdt 34 møder. En udgave af kapitlerne 1, 2 og 3 oversat til engelsk vil blive udarbejdet. København, den 19. juni 1996

20 20 Niels Pontoppidan Ellen Margrethe Basse (formand) Mette Bøcher Bjarne Christensen Ole Due Niels Fisch-Thomsen Halfdan Krag Jespersen Claus Larsen Michael Lunn Dorrit Sylvest Nielsen Carl Aage Nørgaard Lars Ryhave Eva Smith Jon Stokholm Henrik Zahle Sven Ziegler Marie Louise Klenow Birgitte Holmberg Pedersen Gitte Rubæk Pedersen