DPL i København. Jesper Ole Jensen, SBi Claus Wilhelmsen, Center for Miljø

Transkript

1 DPL i København Jesper Ole Jensen, SBi Claus Wilhelmsen, Center for Miljø

2 Program Præsentation 30 min: Introduktion til DPL i København DPL anvendt på Amager Vest CMI's mulige anvendelse af DPL-København Spørgsmål 10 min. Gruppearbejde / summen - 20 min Fremlæggelse og diskussion - 30 min.

3 DPL i København Samarbejde mellem SBi, Københavns kommune (Center for Miljø) og DTU Formål: Udvikle værktøj til at opgøre bæredygtighed på bydelsniveau socialt, miljømæssigt, økonomisk Udgangspunkt: DPL, ledende værktøj til bæredygtigheds-vurdering i Holland. Koncept: Fleksibilitet, pragmatisme og brugbarhed. Støtte fra Byøkologisk Fond

4

5 Faser 1.Afprøvning af DPL i udvalgte byområder 2.Tilpasning af model til Københavnske forhold 3.Afprøvning i bydele 4.Formidling

6 Målsætning: Samlede og sammenlignelige scorer på bydelsniveau for miljø, sociale forhold og økonomi

7 Oprindelig DPL-model Tilpasset DPL-model København Kilder Basisoplysninger: Antal indbyggere, antal boliger, total overflade, længe af veje. Basisoplysninger: Antal indbyggere, antal boliger, arealer, bygningstyper, beboersammensætning etc. KK Stat Miljø 1 og 2: Materialer og energi. 3. Arealanvendelse 4. Regnvandshåndtering (udgået) 5. Jordforurening 6. Affaldsindsamling 7. Luftforurening Boliger 1. Varmeforbrug i bygninger pr. indbygger 2. Boligforbrug pr. indbygger Transport 3. Bilejerskab pr indbyggere 4. Delebilerpr indbyggere 5. % af beboere der arbejder lokalt i området 6. Andel støjbelastede boliger(> 68 db) SBi KK Stat KK Stat Delebil hj.sider KK Stat CFM Erhverv og institutioner 7. Energiforbrug i erhvervsbygninger og institutioner 8. % virksomheder med i Københavns Miljønetværk 9. Andel registrerede klimaborgere SBi CFM Klimakbh.dk Sociale forhold 8. Støjforhold 9. Lugtforhold 10. Social sikkerhed / kriminalitet 11. Trafikal sikkerhed 12. Industrielle helbredstrusler 13. Kvalitet af offentlig service 14. Adgang til offentlig transport 15. Offentlige parker og haver 16. Vand 17. Bykvalitet. 18. Boligkvalitet (udgået) 19. Social sammenhængskraft. Bykvaliteter 10. Bygningsareal til restaurant, hotel og kulturelle formål 11. Bygningsareal til sport 12. Rekreative arealer (grønne og blå) Boliger 13. % billige boliger (< kr. pr. måned) 14. % boliger med installationsmangler Sociale kvaliteter 15. Blandet befolkningssammensætning mht. arbejdsstatus 16. % arbejdsløshed i arbejdsstyrken KK Stat KK Stat + CFM KK Stat KK Stat KK Stat KK Stat KK Stat Økonomi 20. Lokale arbejdspladser 21. Type af lokale virksomheder 22. Bæredygtige virksomheder 23. Mix af funktioner i området 24. Fleksibilitet i området 25. IT og teleinfrastruktur i området 17. Gennemsnitlig husstandsindtægt 18. Andel med videregående uddannelse 19. Antal arbejdspladser pr. indbygger 20. Salgspriser på huse og lejligheder KK Stat KK Stat KK Stat Boligvurdering.dk

8 Model for dynamik og sammenhæng i bæredygtighed

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18 Indikator 10. Bykvaliteter: Faciliteter til kultur, service og sport

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28 Amager Vest Miljømæssig bæredygtighed: nr. 4 ud af 10! Tæt på gennemsnit mht. varmeforbrug, boligforbrug, bilejerskab, delebiler og ansatte indenfor kommunegrænsen Scorer højt på få støjbelastede boliger, lavt varmeforbrug i kontor og erhverv og mange virksomheder i miljønetværk Scorer kun lavt på andel klimaborgere

29 Kvaliteter ved Amager Vest Amager Vest scorer højt på bymæssige og sociale kvaliteter: Både nærhed til natur og til bymæssige kvaliteter Få boliger med installationsmangler Få støjbelastede boliger God blanding af ejerformer (leje, ejer, almen, andelsbolig) Rimelig dækning med arbejdspladser Attraktive boligområder (høje priser, svarer til Østerbro-niveau) Herudover: God kollektiv trafikbetjening Men store forskelle på kvartererne!

30

31

32

33 Gruppearbejde Hvad syntes I om de valgte indikatorer for bæredygtighed? Er er andre indikatorer der er relevante at inddrage i bæredygtighedsvurderingen og er der nogen overflødige? På hvilken skala er det relevant at bruge bæredygtighedsindikatorer (bydele, lokalområder)? Er der overlap med andre modeller eller metoder i kommunen? Forslag til forbedring og udbygning af modellen, hvis den skulle bruges i jeres kommune

34

35

36