NOTAT. Revision af Strukturplan 2009 for Nordhavn program
|
|
|
- Vibeke Ravn
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NOTAT Revision af Strukturplan 2009 for Nordhavn program En række fysiske parametre for udviklingen af Nordhavn er ændret og/eller præciseret i forbindelse med tillæg til loven om Nordhavn og i forbindelse med arbejdet med henholdsvis yderligere metro og Nordhavnstunnelen. 15. august 2018 D Desuden er der fra flere sider fremkommet nye ønsker til udvikling af Nordhavn siden konkretiseret strukturplan blev tiltrådt af By & Havn og Københavns Kommunens planforvaltninger juni 2009.og i november 2009 blev opsamlet i publikationen Nordhavn bæredygtig by, model København (den grønne bog). På den baggrund igangsætter By & Havn en revision af strukturplanen med udgangspunkt i ovenstående. Proces- og tidsplan for udarbejdelse af rev. strukturplan for Nordhavn By & Havn har engageret arkitektfirmaerne Cobe, Sleth og Sangberg (tidligere Polyform) samt ingeniørfirmaet Rambøll, som har udarbejdet den gældende strukturplan, til også at udføre revisionen af den. Der er udarbejdet en foreløbig proces- og tidsplan, der har som mål, at den rev. plan kan foreligge i første kvartal 2019 og udgøre By & Havns input vedr. Nordhavn til Kommuneplan Arbejdet tilrettelægges i 3 faser: Fase 1: Programmering og undersøgelser. Fase 2: Sammenfatning Fase 3. Tilretning og færdiggørelse By & Havn forventer i fjerde kvartal 2018 at være kommet så langt, at vi kan invitere Københavns Kommune til dialog om den reviderede strukturplan. Den formulerede opgave for den gældende strukturplan Ved gennemførelsen af konkurrencen om Nordhavn i 2008/2009 blev deltagerne bedt om at udarbejde et rumligt koncept for byudviklingen af Nordhavn samt konkretisere konceptet i en overordnet strukturplan for hele Nordhavn og en deltaljeret bebyggelsesplan for Indre Nordhavn. Strukturplanen var forudsat at udgøre en ramme for udbygningen af hele Nordhavn, som de første etaper i Indre Nordhavn indtænkes i og forholder sig til, jf. Konkurrenceprogrammet s : :
2 Strukturplanen skal muliggøre 3 4 mio. m2 byggeri. Strukturplanen skal danne grundlag for Københavns Kommunes udarbejdelse af kommuneplanrammer for Nordhavn. Side 2 Strukturplanen skal give bud på den samlede overordnede struktur, dennes opdeling i individuelle byområder samt samspil og sammenhæng med København generelt og de nære omgivelser specifikt. Bæredygtighedsaspekter skal tydeligt fremgå. Planen skal med udgangspunkt i et mangfoldigt og righoldigt fælles byliv give forslag til en park- og byrumsstruktur. Der ønskes bud på et hierarki af parker, vandområder, lommeparker samt hvorledes byrum, anlæg, parker og pladser samt rekreative funktioner på og ved vand vil bidrage til skabelsen af et differentieret byliv, byrummenes hierarkier, boligområdernes typologier samt urbane og grønne/rekreative karakter. Planen skal give forslag til den overordnede trafikale infrastruktur og dens forbindelser til det øvrige København. Der skal redegøres for, hvorledes højklasset kollektiv trafikbetjening, indretning af vejstruktur og anlæg af stiforbindelser vil bidrage til, at befordring med det kollektive trafiknet og/eller på cykel og til fods styrkes på bekostning af privatbilismen. Herunder skal der afgives forslag til stinettets kobling med en ny stibro over Kalkbrænderihavnen. Der ønskes en redegørelse for, hvorledes placering, udformning samt omfang af parkering vil bidrage til, at der tilbydes beboere, beskæftigede samt besøgende en tilstrækkelig parkeringsdækning samtidig med, at byen i høj grad opleves bilfri. Principielt vil ovenstående også være gældende for revision af planen, dog med justering på konkret niveau, eksempelvis det samlede etageareal.. Den gældende strukturplan uddrag af Nordhavn bæredygtig by, model København Det helt overordnede udsagn om Nordhavn er i strukturplanen formuleret som: Nordhavn bliver en by af holme i direkte tilknytning til vandet og en mangfoldig og blandet by med plads til alle. Som byudviklingsprojekt er Nordhavn i front i bestræbelserne for et bedre klima på jorden og viser hvordan byerne kan medvirke til at vende klimaudviklingen uden at give køb på livskvalitet, velfærd og demokrati. En delopgave i konkurrencen i 2008/09 var at give et bud på et rumligt koncept, et byarkitektonisk hovedgreb og rumlig hoveidé, der skal være det bærende element i en langsigtet byudvikling. Det vindende team, formulerede det rumlige koncept som en række strategiske temaer, som skal genfortælles i den reviderede strukturplan: - Nordhavn består af en række bykvarterer (holme) og vandarealer i forskellig skala - En samlet blå-grøn struktur, hvor større grønne områder lokaliseres langs vandet for derved at skabe synergi mellem de blå og grønne områder og skabe en række forskellige landskabelige oplevelser. I Ydre Nordhavn bliver de grønne områder større og med et tydeligere naturpræg. - Hvert bykvarter skal have en arkitektonisk egenart, en særlig identitet, som tilbyder varierede rumlige oplevelser - Eksisterende bygninger og miljøer samt nyfortolkninger heraf skaber sammenhæng mellem det havneindustrielle Nordhavn og den nye bydel.
3 - Nordhavn skal være fem-minutters byen, der fremmer kollektiv trafik, cyklisme og fodgængertrafik. - Varierede bebyggelsesstrukturer i typisk københavnsk skala skal underbygge oplevelsesrigdom og arkitektonisk identitet. Side 3 Ændrede forudsætninger Den tydeligste og mest afgørende ændring af grundlaget for en revideret strukturplan er, at områdets udstrækning er reduceret, idet det i forbindelse med et tillæg til loven om Nordhavn i 20xx er præciseret, at den række af nye øer, der indgår i strukturplan 2009 nord for Nordhavn ikke vil blive tilladt. Undtaget herfra er opfyldningen nord-øst for Nordhavn, som kan anvendes til containerterminal og andre havneformål, generel byudvikling og anlæg af rekreativt område. Det samlede etageareal er samtidig ændret, idet det af det gældende aftaler nu fremgår, at det samlede mulige etageareal udgør min etm. Den reducerede udstrækning af Nordhavn indebærer desuden, at det forudsatte metro loop med i alt syv stationer ikke kan realiseres. I forbindelse med screeningrapport for fase 2 af udbygningen af metro i Nordhavn fra 2016 er det således også besluttet at reducere metros udstrækning til det såkaldte lille spørgsmålstegn og reducere antallet af stationer til seks. Etablering af en Nordhavnstunnel er en forudsætning for udbygning af hovedparten af Ydre Nordhavn. I Folketingets næste samling forventes det, at der fremsættes et egentligt lovforslag om etablering af tunnelen og valg af såkaldt kort eller lang model samt anlægsmetode, Alt efter model og metode vil det have konsekvenser for den kommende vejstruktur og for hvilke bygninger og anlæg, der skal vige for tunnelen. I forbindelse med VVM redegørelse for flytning af containerterminalen til det nye opfyld, er det blevet klart, at containerterminalen ikke vil få brug for så meget areal for hidtil forventet, men at krydstogtterminalen samtidig har brug for at kunne udvide. By & Havn har derfor ansøgt om ændring af det lovgrundlag, som udgør grundlaget for udvikling af Nordhavn således, at lovens bestemmelser om de enkelte arealers anvendelse lempes og således, at der kan indrettes et større grønt område end hidtil muliggjort og således, at der i en mindre del af det omfattede område kan ske almindelg byudvikling. I strukturplanarbejdet forudsætter By & Havn, at selskabets ønsker imødekommes. Nye ønsker I takt med at bydelen tager form og det bliver mere og mere evident, at der på sigt kommer til at være godt beboere og næsten lige så mange arbejdspladser fremsættes nye ønsker til områdets indretning. Københavns Kommune har således fremsat ønske om, at der etableres en kommunal park i Nordhavn. By & Havn har peget på, at der vil kunne indrettes en kommunal park på en del af det rekreative opfyld. Men fra kommunens side er der også fokus på indretning af en mere centralt beliggende park, hvorfor denne mulighed vil blive undersøgt i strukturplan-arbejdet. Københavns Kommune har desuden fremført ønske om, at muligheden for at bygge højhuse i Nordhavn belyses, hvorfor der i den rev. strukturplan arbejdes med tre scenarier for bebyggelsesstruktur, jf. senere afsnit herom.
4 Der er en klar tendens imod, at erhvervsvirksomheder bruger mindre etageareal pr. medarbejder. En ligelig fordeling mellem beboere og arbejdspladser betyder derfor en ændret fordeling af etageareal til erhverv og beboelse. Det vil i strukturplanen blive belyst hvad dette i sammenhæng med en eventuel kommunal park vi l betyde for friarealbalancen. Side 4 Det vil derfor blive undersøgt i forbindelse med strukturplanarbejdet, hvad der vil være den rigtige arealfordeling og hvorvidt de sædvanlige krav til friarealer kan opfyldes med en ændret fordeling. By & Havn oplever en tendens mod, at flere større virksomheder ønsker at bosætte sig i Nordhavn, og denne tendens vil der ligeledes blive fulgt op på i strukturplanarbejdet. Endelig vil det blive vurderet, om der er eksisterende bygninger og anlæg i Ydre Nordhavn, ud over de som hidtil har været tænkt bibeholdt, som med fordel kan bevares. Oplæg til revideret strukturplan Den gældende strukturplan skal kvalificeres og detaljeres med henblik på at sikre en god sammenhæng mellem projektets overordnede vision, planens robusthed samt de fysiske og strukturelle elementer i planen. Der er tale om et komplekst projekt, der udvikles i en iterativ proces, hvor nye oplysninger, ønsker og ideer skal testes undervejs i projektforløbet. Fokus i strukturplanen vil være Ydre Nordhavn, men set i sammenhæng med de allerede planlagte områder i den sydlige del. Planens temaer er pt. identificeret til. - Planens lag, sammenfatning af de øvrige temaer - Infrastruktur, Nordhavnstunnel, øvrige vejnet, det grønne loop, metro, - Grøn struktur, park- og naturområder, sport og fritid, terrænbearbejdning og afvanding - Blå struktur, bassiner og kanaler, promenader og strande, lokalisering af rekreative og maritime funktioner - Byrums- og bebyggelsesstruktur, kvarterer, størrelser, tætheder, byrumshierarki- og typer. - Bebyggelser, typologier, homogenitet og variation. - Funktioner, bolig/erhvervs fordeling, offentligt byggeri, detailhandel, attraktorer, tekniske anlæg - Oversigt over nøgletal - Fokus på DGNB på bydelsniveau 3 scenarier for en bebyggelsesstruktur I den reviderede plan afprøves tre scenarier for bebyggelsesstrukturer: Hovedscenariet tager udgangspunkt i den hidtidige strategi om varierede strukturer, men alle i en traditionel københavnsk skala der matcher den københavnske kontekst. Udgangspunkt herfor er principperne i By & Havns opdaterede beregningsgrundlag for udbygning af Nordhavn, dateret Grundlaget angiver en fordeling af funktioner på de nuværende holme fordelt på 3 faser med færdiggørelse i 2065.
5 Et alternativ, der undersøger hvilke fordele og ulemper indførelse af konstellationer af højhuse med bygningshøjder på m vil have for planens variation og robusthed. Side 5 Et alternativ der undersøger hvilke fordele og ulemper indførelse af et enkelt højhus (eller enkelte) i op til 280 m vil have for planens variation og robusthed, jf. den af TMU og ØU tiltrådte indstilling vedr. proces- og tidsplan for undersøgelse af mulighed for højhuse i Ydre Nordhavn ( ). Projektmappe Strukturplanens materiale samles i en A3 projektmappe, suppleret med oversigtstegninger mm.
Bemærkninger til den reviderede strukturplan for Nordhavn med tilhørende scenarier for højhusbyggeri.
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling Teknik-og Miljøforvaltningen Byens Udvikling BILAG NR. 5 25. april 2019 Bemærkninger til den reviderede strukturplan for Nordhavn med tilhørende
Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København
Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Projektleder Marc Jørgensen www.kk.dk Side 1 Side 2 / Side 3 / Side 4 / Udfordringen! > Hvilke processer er centrale for at indfri visionerne? > Hvordan
Byudvikling i Nordhavn
Byudvikling i Nordhavn Ingvar Sejr Hansen Københavns Kommune - Økonomiforvaltningen 12. oktober 2016 Masterplan for Nordhavn 33 Blå og grøn by Strukturplanen: Urbant tæt på Østerbro forlængelse af byen
TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN. Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013.
TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG?? Kommuneplantillæg Kommuneplanen
Tillæg nr FORSLAG KOMMUNEPLAN Helhedsplan for DSB-arealerne i Nyborg Havn 2016
Tillæg nr. 13 - FORSLAG KOMMUNEPLAN 2013 Helhedsplan for DSB-arealerne i Nyborg Havn 2016 maj 2016 Redegørelse Baggrund Den tidligere helhedsplan for DSB-arealerne fra 2005 har vist sig vanskelig at realisere,
Notat, december Opdatering af helhedsplan for stationsområdet i Vinge
Notat, december 2018 Opdatering af helhedsplan for stationsområdet i Vinge Indhold 1. Indledning... 3 2. Opdateret helhedsplan for stationsområdet i Vinge... 4 3. Planer for Vinge... 8 4. Vinges vision
FORTÆTNINGSSTRATEGI. - en del af Kommuneplan
FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 Retningslinjekort for fortætning 3 Retningslinjer for fortætning 1.2.1 Fortætningsområderne afgrænses
FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER!
FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER! VISION På hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige fremtidsløsninger
Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan Boliger, Alfred Nobels Vej og James Tobins Allé, Universitetsområdet (2.
Punkt 7. Godkendelse af Kommuneplantillæg 4.057 og Lokalplan 4-4-117 Boliger, Alfred Nobels Vej og James Tobins Allé, Universitetsområdet (2. forelæggelse) 2017-041843 By- og Landskabsforvaltningen indstiller,
Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by
Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by Anne Skovbro //Direktør //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Den sammenhængende by 1. Temaer i Kommuneplan 2015 Boliger Sammenhæng Erhverv Greater
Nye lokalplaner i Nordhavnen
Bilag 1 Nye lokalplaner i Nordhavnen Startredegørelse for forslag til lokalplan 'Århusgadekvarteret Vest', 'Trælastholmen' og 'Levantkaj Vest' med tilhørende kommuneplantillæg SKU DEH AVN EN 'Levantkaj
UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL
UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL Overordnet vision og delvisioner På Hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige
Firskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse
Firskovvejområdet fornyelse - intensivering - omdannelse 07. november 2017 Temadrøftelse i Byplanudvalget 1 Program Velkomst v./ Bjarne Holm Markussen, LTK Firskovvej fornyelse og intensivering v./ Trine
UDKAST FREDERIKSBERG HOSPITAL HELE BYENS NYE KVARTER VISION
UDKAST HELE BYENS NYE KVARTER FREDERIKSBERG HOSPITAL VISION JANUAR 2019 JUNI 2018 BORGERDIALOG Visionsprocessen - i tre spor IDÉWORKSHOP 1, 2, 3, 4 & 5 + KULTURNAT + DIGITALE INPUT AKTØRDIALOG AKTØRMØDER
Martikel nr. 3188, Vigerslev, Kbh. Vejudlæg. Udstykning B: m 2. Udstykning A: m 2. Inkl m 2 vej RETORTVEJ 6-8
Martikel nr. 188, Vigerslev, Kbh Udstykning A: 26.88 m 2 Udstykning B: 21.28 m 2 Inkl. 1.259 m 2 vej Vejudlæg RETORTVEJ 6-8 Ansøgning om ny kommuneplanramme november 2018 ANMODNING OM NY KOMMUNEPLANRAMME
Mulige linjeføringer for metro i Nordhavn
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Mulige linjeføringer for metro i Nordhavn I screeningen er 9 alternative linjeføringer med en højbane undersøgt. Den ene af de undersøgte
Masterplan Hersted Industripark
Masterplan Hersted Industripark 1. Fastlæggelse af bebyggelsesprocenter 2. Modeller for privat medfinansiering af byudvikling i HIP 3. Scenarie for byudvikling i HIP 4. Udkast til masterplan Parametre
Bilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet
Bilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet EGENARTSANALYSE ALTERNATIV TIL ØFK FORUNDERSØGELSE FORUNDERSØGELSE HISTORIE Amagers landskab har gennem de sidste hundrede år skiftet karakter fra et åbent landbrugsområde
HØJE TAASTRUP C. VISION
HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen
Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5
DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse
Partnerskabsaftale om udvikling af Sundmolen i Nordhavn
Bilag 3 Partnerskabsaftale om udvikling af Sundmolen i Nordhavn mellem Udviklingsselskabet By og Havn I/S og Københavns Kommune Nærværende aftale er tiltrådt af Københavns Kommune og Udviklingsselskabet
Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan
Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og
Bilag 8 - Notat vedrørende behovet for ændrede parkeringsnormer
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 8 - Notat vedrørende behovet for ændrede parkeringsnormer Baggrund Der er fastsat normer for bilparkering i kommuneplanen. Kommuneplannormerne
Udbud og udviklingsplan for den sydlige del af Aarhus Ø
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 23. august 2017 Klik her for at angive tekst. Udbud og udviklingsplan for den sydlige del af Aarhus Ø Teknik og Miljø bemyndiges til
Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:
Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer
METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN
METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN TØF 2.10.12 Søren Elle Center for Byudvikling Københavns Kommune Københavns langsigtede trafikpolitiske vision MINDST 1/3 CYKLER MINDST 1/3 KOLLEKTIV TRAFIK HØJST
INDRE NORDHAVN FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR. Bilag 3
Bilag 3 FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR INDRE NORDHAVN Borgerrepræsentationen har den xx. xxxxx 2013 besluttet at sende forslag til tillæg til Kommuneplan 2011 i offentlig høring i 2 måneder. Offentlig
Byen til Vandet. Notat. Projektbeskrivelse - forundersøgelse. Baggrund. Vision Byen til Vandet. Fra vision til virkelighed
Notat Sagsnavn: Byen til Vandet projektbeskrivelse - forundersøgelse Sagsnummer: 01.00.05-P20-14 Forvaltning: Miljø & Teknik, Dato: 15. august 2014 Byen til Vandet Projektbeskrivelse - forundersøgelse
Bæredygtig trafik i Køge Kyst
1 Bæredygtig trafik i Køge Kyst Vejforum 2011, 8. December Erik Basse Kristensen Illustration: Vandkunsten Agenda 2 Baggrund Lidt om eksisterende forhold Udfordringer Biltrafik og parkering Lette trafikanter
Lokalplanlægningen for ovenstående grunde skal være gennemført inden for den nuværende samling i Borgerrepræsentationen.
Parterne er enige om, at det planlagte Ørestad Fælled Kvarter skal erstattes ved byggeri på alternative byggefelter, som overdrages til By & Havn. Løsningen tilvejebringer ca. 2.550 boliger, hvoraf 25
Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune
Byen som vækstdriver Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013 Globale trends/mega trends Urbaniseringen ( ) handler om tilgængelighed til arbejdspladser og uddannelse. Arbejdspladserne placerer
1. offentlighedsfase Marina City Ny lystbådehavn og bydel ved Marina Syd i Kolding
1. offentlighedsfase Marina City Ny lystbådehavn og bydel ved Marina Syd i Kolding Kom med idéer og forslag til miljørapport og planforslag fra den 22. marts 2017 til den 19. april 2017 Kolding Kommune
ODENSE LETBANE 1. ETAPE
1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge
Køge vender ansigtet mod vandet
Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig
04. FEB UDVIKLINGSPROJEKT - MASTERPLAN GIMBELGRUNDEN SDR. HAVNEGADE, KOLDING
04. FEB. 2016 UDVIKLINGSPROJEKT - MASTERPLAN GIMBELGRUNDEN SDR. HAVNEGADE, KOLDING IBA SDU GIMBELGRUNDEN RAMMER FOR LIVET/MANGFOLDIGHED Gimbelgrunden et nyt udviklingsområde i Kolding midtby, vis a vis
En række aktører i Metropolzonen har barslet med ønsker om udviklingsprojekter af forskellig art
Bilag 2 Metropolzonen - proces og projektindhold i detaljer Metropolzonen området omkring Rådhuspladsen, Tivoli, Hovedbanegården, Vesterport og Havnen er et centralt område i København. Det er et trafikalt
ØSTLIG RINGVEJ BAGGRUNDSNOTAT - TRAFIKBEREGNINGER
Til Transportministeriet Dokumenttype Rapport Dato November 2012 Analyse af mulige linjeføringer for Østlig Ringvej om København ØSTLIG RINGVEJ BAGGRUNDSNOTAT - TRAFIKBEREGNINGER Side 1 INDHOLD 1. Indledning
Bystrategisk kortlægning en naturlig del af fremtidige beslutningsgrundlag.
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Helhedsplanlægning for Tangkrogområdet forudgående høring
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 27. april 2017 Helhedsplanlægning for Tangkrogområdet forudgående høring Igangsætning af forudgående høring om kommuneplanlægning og
Kommissorium for det særlige udvalg vedrørende Skanderborg by, inkl. Sølund, jf. Byrådets Udviklingsstrategi 2014-2017
Kommissorium for det særlige udvalg vedrørende Skanderborg by, inkl. Sølund, jf. Byrådets Udviklingsstrategi 2014-2017 Dato: 9. april 2015 Sagsnr.: 14/83874 1. Rammen for udvalgets arbejde Byrådets Udviklingsstrategi
SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG
SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret
Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a.
15105 Bæredygtig byudvikling, Mårslet Syd Emne: Fortræde for Teknisk Udvalg Dato: 08-05-2017 Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen.
KOLLEGIE- OG UNGDOMSBOLIGER
TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KOLLEGIE- OG UNGDOMSBOLIGER GENERELLE BESTEMMELSER Vedtaget af Borgerrepræsentation den 10. april 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen
Planstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande
Planstrategi 2019 Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande I forbindelse med udarbejdelsen af Planstrategi 2019 har Byrådet besluttet at sætte fokus på udviklingen af midtbyerne
Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:
Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer
AMAGER ØST BYDEL. Dette er pixi-udgaven af Amager Øst Lokaludvalgs Bydelsplan Læs hele planen på aoelu.dk. Nordøstamager.
1 AMAGER ØST BYDEL Nordøstamager Prøvestenen Kløvermarken Amagerbro Kyststrækningen Sundbyøster Villakvartererne Dette er pixi-udgaven af Amager Øst Lokaludvalgs Bydelsplan 2017-2020. Læs hele planen på
Partnerskabsaftale om udvikling af området ved Asger Jorns Allé i Ørestad Syd
Udkast 12. juni 2015 Partnerskabsaftale om udvikling af området ved Asger Jorns Allé i Ørestad Syd mellem Udviklingsselskabet By og Havn I/S og Københavns Kommune Indhold ASGER JORNS ALLÉ SOM AKTIV HOVEDGADE...
Udbygning af den kollektive trafik i København
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Nordhavnstunnel. VVM-undersøgelse. Borgermøde den 13. juni 2016
Nordhavnstunnel VVM-undersøgelse Borgermøde den 13. juni 2016 Velkomst og program Planlægningsdirektør Helga Theil Thomsen, Vejdirektoratet Indledning Nordhavnstunnel Formål med mødet Kort orientering
Verdensby med ansvar Forslag til Københavns Kommuneplan 2019
Verdensby med ansvar Forslag til Københavns Kommuneplan 2019 Søren Tegen Pedersen, plandirektør Mathias Økonomiforvaltningen Nordby Thøgersen, projektleder Økonomiforvaltningen Indhold 1. En introduktion
BLEGDAMSVEJ TREPKASVEJ. Matr. nr RYESGADE. Udenbys Klædebo Kvarter, København FREDENSGADE BLEGDAMSVEJ HØRINGSSVAR TIL KOMMUNEPLANSTRATEGI 2018
BLEGDAMSVEJ TREPKASVEJ Matr. nr. 600 Udenbys Klædebo Kvarter, København RYESGADE FREDENSGADE BLEGDAMSVEJ HØRINGSSVAR TIL KOMMUNEPLANSTRATEGI 08 ATP EJENDOMME Oktober 08 BYGGEØNSKER I forbindelse med Københavns
Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON
Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne
Bilag til intern høring om tillæg 2 til lokalplan nr. 425 Krimsvej
Bilag til intern høring om tillæg 2 til lokalplan nr. 42 Krimsvej Luftfoto af lokalplantillægsområde nr. 2, som er markeret med en hvid linje. ( JW luftfoto, oktober 201). Lokalplantillæggets baggrund
Fremtidens Skalborg. styrke områdets profil. 4. at styrke sammenhænge og forbindelser i bydelen med fokus på bløde trafikanter
Fremtidens Skalborg Byudviklingsplanen for Skalborg skal skabe en fælles vision og rammen for en helhedsorienteret udvikling af Skalborg som bydel. Byudviklingsplanen har til formål at skabe rammerne for
EKSEMPLER PÅ BYOMDANNELSE I ÅRHUS
EKSEMPLER PÅ BYOMDANNELSE I ÅRHUS ANTON IVERSEN ÅRHUS KOMMUNE DANMARK ÅRHUS Verdens mindste storby smilets by Århus Kommune: 300.000 indbyggere 170.000 arbejdspladser ÅRHUS VESTDANMARKS HOVEDBY EMNE: To
Udvikling i Furesø Kommune. ved Claus Torp, By- og Kulturdirektør
ved Claus Torp, By- og Kulturdirektør Furesø fra 1850 til 2018 1850 2018 Område 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010 2018 Værløse 2.546 5.072 9.936 16.339 16.835 18.664 19.163 20.041 Farum 4.074 8.072 15.611
Debatoplæg Ny planlægning for en del af Laanshøj
Debatoplæg Ny planlægning for en del af Laanshøj www.furesoe.dk/hoering OBS: Ny høringsfrist den 11. marts 2016 Ny planlægning for den sydlige og sydøstlige del af Laanshøj Furesø Kommune igangsætter en
9.Ny lystbådehavn og bydel ved Marina syd Sagsid.: 12/6628 Resumé
9.Ny lystbådehavn og bydel ved Marina syd Sagsid.: 12/6628 Resumé Økonomiudvalget besluttede den 8. december 2014: at der - under inddragelse af Den Selvejende Institution Kolding Lystbådehavn - arbejdes
7.1.40 Taarbæk Havn 619/746. Plannummer 7.1.40. Fremtidig zonestatus. Bebyggelsesprocent af
7.1.40 Taarbæk Havn Plannummer 7.1.40 Plannavn Anvendelse generelt Anvendelse specifik Fremtidig zonestatus Zonestatus Plandistrikt Taarbæk Havn Rekreativt område Lystbådehavn Taarbæk bydel Bebyggelsesprocent
krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge
krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge Butikker på Vestergade mod gadekæret. Gaden udgør den nordlige grænse af projektområdet. Materialet er bygget op i to dele: 1 Helsinge
5 fremtidsbilleder GIV FINGERPLANEN EN HÅND. [ planv ae rkstedet ] Februar Mette G. Bahrenscheer og Dorthe W. Brogård - 14.
5 fremtidsbilleder Februar 2019 Fingerplanen er mere end et ikon. Den sætter rammen om vores hverdag og vores fælles fremtid GIV FINGERPLANEN EN HÅND Mette G. Bahrenscheer og Dorthe W. Brogård - 14. marts
Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016
Kira Maria Svankjær, chefkonsulent Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Jyllinge nyt halområde og boligudbygning Strategi bliver til virkelighed - i byudviklingen! Fortætning og byomdannelse
BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015
BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 Det følgende er referatet fra et velbesøgt borgermøde arrangeret i fællesskab af Københavns Kommune, Lokaludvalget og grundejerne med deltagelse af disse
