DPL i København - vurdering af bæredygtighed i Københavns bydele. Jesper Ole Jensen, SBi
|
|
|
- Kaare Jessen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DPL i København - vurdering af bæredygtighed i Københavns bydele Jesper Ole Jensen, SBi
2 DPL: Hollandsk metode til vurdering af lokal bæredygtighed Samarbejde mellem SBi, Københavns kommune (Center for Miljø) og DTU Formål: Udvikle værktøj til at opgøre bæredygtighed på bydelsniveau socialt, miljømæssigt, økonomisk Koncept: Fleksibilitet, pragmatisme og brugbarhed. Støtte fra Københavns Byøkologiske Fond
3
4 Anvendelse? Synliggøre miljømæssig bæredygtighed på områdeniveau Definere politisk ambitionsniveau Synliggøre forskelle mellem områder Prioritering af indsatser Opstille kvantitative målsætninger Monitorering og evaluering af udvikling Øge analytisk forståelse for bymæssig bæredygtighed
5
6 Faser 1.Afprøvning af DPL i udvalgte byområder 2.Tilpasning af model til Københavnske forhold 3.Afprøvning i bydele 4.Formidling
7 Oprindelig DPL-model Tilpasset DPL-model København Kilder Basisoplysninger: Antal indbyggere, antal boliger, total overflade, længe af veje. Basisoplysninger: Antal indbyggere, antal boliger, arealer, bygningstyper, beboersammensætning etc. KK Stat Miljø 1 og 2: Materialer og energi. 3. Arealanvendelse 4. Regnvandshåndtering (udgået) 5. Jordforurening 6. Affaldsindsamling 7. Luftforurening Boliger 1. Varmeforbrug i bygninger pr. indbygger 2. Boligforbrug pr. indbygger Transport 3. Bilejerskab pr indbyggere 4. Delebilerpr indbyggere 5. % af beboere der arbejder lokalt i området 6. Andel støjbelastede boliger(> 68 db) SBi KK Stat KK Stat Delebil hj.sider KK Stat CFM Erhverv og institutioner 7. Energiforbrug i erhvervsbygninger og institutioner 8. % virksomheder med i Københavns Miljønetværk 9. Andel registrerede klimaborgere SBi CFM Klimakbh.dk Sociale forhold 8. Støjforhold 9. Lugtforhold 10. Social sikkerhed / kriminalitet 11. Trafikal sikkerhed 12. Industrielle helbredstrusler 13. Kvalitet af offentlig service 14. Adgang til offentlig transport 15. Offentlige parker og haver 16. Vand 17. Bykvalitet. 18. Boligkvalitet (udgået) 19. Social sammenhængskraft. Bykvaliteter 10. Bygningsareal til restaurant, hotel og kulturelle formål 11. Bygningsareal til sport 12. Rekreative arealer (grønne og blå) Boliger 13. % billige boliger (< kr. pr. måned) 14. % boliger med installationsmangler Sociale kvaliteter 15. Blandet befolkningssammensætning mht. arbejdsstatus 16. % arbejdsløshed i arbejdsstyrken KK Stat KK Stat + CFM KK Stat KK Stat KK Stat KK Stat KK Stat Økonomi 20. Lokale arbejdspladser 21. Type af lokale virksomheder 22. Bæredygtige virksomheder 23. Mix af funktioner i området 24. Fleksibilitet i området 25. IT og teleinfrastruktur i området 17. Gennemsnitlig husstandsindtægt 18. Andel med videregående uddannelse 19. Antal arbejdspladser pr. indbygger 20. Salgspriser på huse og lejligheder KK Stat KK Stat KK Stat Boligvurdering.dk
8 Andre relevante indikatorer: El og vandforbrug Affald Cykelkørsel Bilkørsel Adgang til offentlig transport Sundhed Borgernes vurdering af deres bydel..
9 Problem men Ofte manglende miljødata på bydelsog områdeniveau - eller ikke adgang til data Heller tilnærmede data end slet ingen (indikatorer) Muligt selv at definere relevante indikatorer og finde kilder Opfordre kommune til at forbedre datagrundflag
10 Forskellige typer af indikatorer Bykvaliteter (Drivkræfter) Bymæssige faciliteter Kulturfaciliteter Mødesteder (hoteller / restauranter / cafeer) Faciliteter til sport Rekreative arealer Mulige miljøkonsekvenser (Status) Energiforbrug i bygninger Større tæthed, mindre miljøbelastning Handlingsmuligheder (Respons) Energirenoveringer af bygninger Miljøcertificering af erhverv Socialt bæredygtige byområder Billige boliger Blandede ejerformer Blandet befolkning Lav flyttefrekvens Høj social sammenhængskraft Lav kriminalitet Agenda 21 Attraktive boliger Øget boligforbrug pr. indbygger Energirenoveringer Velhavende beboere Øget energiforbrug pr. indbygger Delebiler Få dårlige boliger og Øget bilejerskab Energirenoveringer boligsociale problemer Høj mobilitet blandt beboere Flere trafikuheld Bedre kollektiv trafikbetjening God infrastruktur Støjbelastning Lokale arbejdspladser Virksomheder Lokale arbejdspladser Forurening af jord, luft og vand Miljøcertificering af erhverv Forskellige typer Øget trafik Bruge lokal arbejdskraft virksomheder Lokal service Øget energiforbrug til bygninger og proces
11 Værdier bag indikatorer Ressourceforbruget i boliger og erhverv skal være lavt Privat bilkørsel skal begrænses - cykler, offentlig transport og delebiler styrkes Bydelen skal afspejle det omgivende samfund: Den skal være socialt sammensat, og med blandede ejerformer Bydelen skal være markedsmæssig attraktiv, og skal kunne tiltrække økonomisk stærke grupper - men samtidig skal der være billige boliger til lavindkomst-grupper Bydelen skal have gode faciliteter og service indenfor rækkevidde, indenfor både natur og kultur Boligerne skal være tidssvarende og med begrænset støjniveau Der skal være arbejdspladser i bydelen det skaber liv og reducerer transportbehov
12 Varmeforbrug i bygninger i København (2005) Sportshal og lign. Anden institution Daginst., kaserner og andet Beregnet på basis af ELO-tal for etagebygninger i 2005 i København, og opgørelser af bygningsbestanden i København Hospitaler mv. 82 Uddannelsesinst. 282 Kulturelle formål 84 Hotel, restaurant mv. 186 Kontor, handel og lager Transport- og garageanlæg 100 Offentlige værker Produktion og lager Døgninst. og andet Kollegier Flerfamiliehuse Rækkehuse og lign. 134 Enfamiliehuse GWh/år (2005)
13 Bygningsareal og varmeforbrug i forskellige bygningstyper på Østerbro Kollegium Døgninstitution Produktion og lager Offentlige værker Transportanlæg Kontor/handel Hotel og service Kulturbygning Undervisning Sygehus Daginstitution Anden institution Sportsanlæg Etageboliger Række/kædehus Parcelhus areal, m2 Varmeforbrug, MWH Etageareal, 1000 m2 Samlet varmeforbrug 2005, MWH - Etageboligerne er den største samlede varmeforbruger i bydelen - Bygningstyperne har forskellig varmeeffektivitet, derfor er areal og energiforbrug forskelligt
14 Energieffektivitet af bygninger på Østerbro Sportsanlæg (kode 530, n=13/1) Anden institution (kode 490, n=1) Daginstitution (kode 440, n=43) Sygehus (kode 430, n=2/2/2) Undervisning (kode 420, n=33/37/3) Kulturbygning (kode 410, n=2/3/1) Hotel og service (kode 330, n=2/2/2) Kontor/handel (kode 320, n=74/82/22) Transportanlæg (kode 310, n=6/10/3) Døgninstitution (kode 160, n=6/6/2) Kollegium (kode 150, n= 5/3/3) Etageboliger(kode 140, n=499/474/160) Række/kædehus, år 2000 (kode 130, n=15) Parcelhus år 2000 (kode 110, n=6) Varmeforbrug, kwh / m2
15 Varme pr. m2 i etage-ejendomme på Østerbro kwh / m2 ( ) opførelsesår
16 Varmeforbrug pr. m2 i forskellige bygningstyper i København ( ) Sportsanlæg 315,0 Anden institution Daginstitution 197,2 Sygehus 168,6 Undervisning 132,1 Kulturbygning 105,9 Hotel og service 208,7 Kontor/handel 108,5 Transportanlæg 171,9 Døgninstitution Kollegium 135,8 131,8 Etageboliger 111,9 Række/kædehus 134,7 Parcelhus 156, kwh/m2
17 Varmeforbrug i etageboliger Kbh SV 123,3 Kbh S 112,7 Kbh S 112,7 Kbh NV 122,0 Brønshøj 124,0 Vanløse 120,0 118,8 Vesterbro 104,7 106,3 Østerbro 109,9 Indre by 107,3 København 111,9 95,0 100,0 105,0 110,0 115,0 120,0 125,0 130,0 kwh / m2
18 Indikator 1: Varmeforbrug i boliger pr. beboer (kwh/person i 2005) Amager Vest Amager Øst Bispebjerg Brønshøj-Husum Vanløse Vesterbro/Kongens Enghave Østerbro Indre by København i alt kwh/person i bydelen
19 Indikator 2: Boligforbrug pr. indbygger Amager Vest 58,7 Amager Øst 54,9 Bispebjerg 55,0 Brønshøj-Husum 55,2 Vanløse 60,3 56,7 Vesterbro/Kongens Enghave 57,0 52,6 Østerbro 64,0 Indre by 72,3 København i alt 58,2 0,0 10,0 20,0 30,0 40,0 50,0 60,0 70,0 80,0 m 2 bolig pr. indbygger
20 Indikator 3: Bilejerskab pr indbyggere Amager Vest 182 Amager Øst 180 Bispebjerg 166 Brønshøj-Husum 220 Vanløse Vesterbro/Kongens Enghave Østerbro 185 Indre by
21 Indikator 4: Delebiler pr indbyggere Amager Vest Amager Øst Bispebjerg Antal delebiler pr. bydel opgjort medio marts 2008, kilder: Københavns delebiler, Hertz, Bryggebilen, Brønshøj-Husum Vanløse Vesterbro/Kongens Enghave Østerbro Indre by Kbh i alt 0,00 0,05 0,10 0,15 0,20 0,25 0,30 0,35 0,40
22 Indikator 5: Udpendling til arbejdspladser i kommunen Upendling til arbejdspladser i bydelen Udpendling til arbejdspladser i andre bydele Amager Vest 15% 48% Amager Øst 14% 49% Bispebjerg 13% 46% Brønshøj-Husum 14% 42% Vanløse 10% 44% 14% 41% Vesterbro/Kongens Enghave 16% 46% 13% 50% Østerbro 19% 43% Indre By 37% 29% København i alt (gennemsnit af bydele) 16% 44% 0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7
23 Indikator 6: Andel støjbelastede boliger Indre by Vesterbro_Kgs Enghave Bispebjerg Østerbro Amager_vest <58 db db db db >73 db Amager_øst Vanløse Brønshøj_Husum
24 Indikator 7: Energiforbrug i handel og erhverv (kwh/m2) Amager Vest 83,6 Amager Øst 83,6 Bispebjerg 76,2 Brønshøj-Husum 83,6 Vanløse 106,4 109,5 Vesterbro/Kongens Enghave 110,8 96,2 Østerbro 110,0 Indre by 117,7 København i alt 108,5 0,0 20,0 40,0 60,0 80,0 100,0 120,0 140,0
25 Indikator 8: Virksomheder der er medlem af Københavns Miljønetværk Amager Øst / Amager Vest 13,76 Bispebjerg 2,37 Brønshøj-Husum 0,56 Vanløse 1,45 11,52 Vesterbro/Kongens Enghave Østerbro 1,78 8,57 9,23 - Medlemmer af Københavns Miljønetværk primo 2008 er opgjort på postnumre - Antal virksomheder i nye bydele er opgjort på basis af tal for Der var i 2005 ca virksomehder i København, heraf var ca , eller 60%, énmands-virksomheder Indre by 4,63 København i alt 5, medlemmer pr virksomheder
26 Indikator 9: Andel klimaborgere pr indbyggere ( ) Amager Vest 2,72 Amager Øst 3,51 Bispebjerg 2,39 Brønshøj-Husum 2,51 Vanløse 2,71 3,08 Vesterbro/Kgs. Enghave 3,69 4,43 Østerbro 4,02 Indre by 3,08 Kbh i alt 3,31 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 4,5 5,0
27 Indikator 10: Arealer til restauranter, hoteller og kulturelle formål (m2/indbygger) Hotel, restaurant mv. Kulturelle formål Amager Vest Amager Øst 2422 Bispebjerg 2420 Brønshøj-Husum 167 Vanløse Vesterbro/Kongens Enghave Østerbro Indre by København i alt
28 Indikator 11: Bygningsareal pr. indbygger til sport (m2/indbygger) Amager Vest 0,65 Amager Øst 0,63 Bispebjerg 0,38 Brønshøj-Husum 0,51 Vanløse 1,55 0,97 Vesterbro/Kongens Enghave 0,76 0,49 Østerbro 1,83 Indre by 0,43 København i alt 0,84 0,0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 1,2 1,4 1,6 1,8 2,0
29 Indikator 12: Vandarealer og grønne områder i bydele m2 vandområder ( 3) pr m2 grundareal m2 grønne områder pr m2 grundareal Amager Vest Amager Øst Bispebjerg Brønshøj-Husum Vanløse Vesterbro/Kongens Enghave Østerbro Indre by København i alt m2 pr m2 fladeareal i bydele
30 Indikator 13: Andel lejeboliger og billige boliger (< kr/måned) i bydele % lejeboliger (almene og private) % billige boliger i andel af alle boliger i bydelen Amager Vest Amager Øst Bispebjerg Brønshøj-Husum Vanløse rbro/kongens Enghave Østerbro Indre by København i alt 0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6
31 Indikator 14: Antal boliger med installationsmangler pr boliger (uden bad eller toilet) Amager Vest 88 Amager Øst 138 Bispebjerg 104 Brønshøj-Husum 45 Vanløse Vesterbro/Kongens Enghave Østerbro 134 Indre by 153 København i alt
32 Indikator 15: Blandingsindex for bolig-ejerformer i bydele Amager Vest Amager Øst Blandingsindex: % af boliger i bydelen der skulle skifte lejerform for at bydelens sammensætning bliver som gennemsnittet for hele København Ejerbolig Bispebjerg Brønshøj-Husum Privat udlejning Vanløse Almen bolig Andelsbolig Vesterbro/Kongens Enghave Kommunal og statslig bolig Østerbro Anden helårsbolig Indre by I alt København 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40%
33 Blandingsindex for befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet 10. Amager Vest 9. Amager Øst 8. Bispebjerg 7. Brønshøj-Husum 6. Vanløse Vesterbro/Kongens Enghave Østerbro Blandingsindex: % af beboere i bydelen der skulle skifte lønmodtagerstatus for at bydelens sammensætning bliver som gennemsnittet for hele København Selvst. og medarb. ægtefælle Topledere Lønmodt. højeste niveau Lønmodt. mellemniveau Lønmodt. grundniveau Lønmodt. i øvrigt og u.n.a. Arbejdsstyrken Arbejdsløse Uden for arbejdsstyrken 1. Indre By København i alt 0% 2% 4% 6% 8% 10% 12% 14% Blandingsindex, %
34 Indikator 16: Arbejdsløshed i bydelenes arbejdsstyrke Amager Vest 2,4% Amager Øst 2,3% Bispebjerg 2,8% Brønshøj-Husum 2,0% Vanløse 1,9% 2,2% Vesterbro/Kongens Enghave 3,0% 2,9% Østerbro 2,3% Indre By 2,4% København i alt 2,5% 0,0% 0,5% 1,0% 1,5% 2,0% 2,5% 3,0% 3,5% Procent af arbejdsstyrken uden for beskæftigelse
35 Indikator 17: Gennemsnitlig husstandsindtægt i 2006, kr. Amager Vest Amager Øst Bispebjerg Brønshøj-Husum Vanløse Vesterbro/Kongens Enghave Østerbro Indre by I alt København kr.
36 Indikator 18: Andel af arbejdsstyrken med bachelor eller lang videregående uddannelse Amager Vest 19% Amager Øst 17% Bispebjerg 17% Brønshøj-Husum 15% Vanløse 20% 17% Vesterbro/Kongens Enghave 25% 26% Østerbro 29% Indre by 33% I alt København 23% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% % af arbejdsstyrke
37 Indikator 20: Index for bolig-arbejdsstedsbalance (arbejdspladser pr. beboer) i bydele (København = 1) Amager Vest Amager Øst Bispebjerg Brønshøj-Husum Vanløse Vesterbro/Kongens Enghave Østerbro Indre By København i alt 0 0,5 1 1,5 2 2,5 3 3,5 4
38 Indikator 20: Salgspriser på huse og lejligheder huse, lejligheder, Amager Øst og Amager Vest Bispebjerg Brønshøj-Husum Vanløse Vesterbro/Kongens Enghave Østerbro Indre by København i alt kr. / m2 (seneste 30 solgte boliger)
39 Miljøprofiler for bydele 1. Varmeforbrug i boliger pr. indbygger 2. Boligforbrug 3. Bilejerskab 4. Delebiler pr indbyggere 5. Udpendling til arbejdspladser i Københavns Kommune 6. Andel støjbelastede boliger over 68db 7. Energiforbrug pr. m2 i kontor og handel 8. Virksomheder i Københavns Miljønetværk 9. Andel Klimaborgere Amager Vest Amager Øst Bispebjerg Brønshøj-Husum Vanløse Vesterbro/Kongens Enghave Østerbro Indre by København i alt
40 Sociale profiler for bydele 10. Bygningsareal til restaurant, hotel og kulturelle formål 11. Bygningsareal til sport 12. Grønne områder og vandområder 13. Andel billige bolige lejeboliger 14. Andel boliger.m installationsmangler 15. Afvigelser i sammensætning af ejerformer for boliger 16. Arbejdsløshed Amager Vest Amager Øst Bispebjerg Brønshøj-Husum Vanløse Vesterbro/Kgs Enghave Østerbro Indre By København i alt
41 Økonomiske profiler for bydele 17. Gennemsnitlig husstandsindtægt 18. Andel med vidergående uddannelse 19. Arbejdspladser pr. indbygger 20. Boligpriser Amager Vest Amager Øst Bispebjerg Brønshøj-Husum Vanløse Vesterbro/Kongens Enghave Østerbro Indre by I alt København
42 Samlede bæredygtighedsprofiler for Københavns bydele København i alt Amager Vest Amager Øst Bispebjerg Brønshøj-Husum Vanløse Vesterbro/Kongens Enghave Østerbro Indre by Samlet score miljø Samlet score sociale forhold Samlet score økonomi
43 Samlede bæredygtighedsprofiler for Københavns bydele. Lige vægtning (9 miljø; 7 social; 4 økonomi) Boligpriser 19. Arbejdspladser pr. indbygger 18. Andel med vidergående uddannelse Gennemsnitlig husstandsindtægt 16. Arbejdsløshed 15. Sammensætning af bolig-ejerformer Andel boliger med installationsmangler 13. Andel billige lejeboliger 12. Grønne og blå områder Bygningsareal til sport 10. Restaurant, hotel og kulturelle formål (m2 bygninger) 9. Andel Klimaborgere 8. Virksomheder i Københavns Miljønetværk Energiforbrug pr. m2 i kontor og handel 6. Andel støjbelastede boliger over 68db 5. Andel der arbejder lokalt 5 4. Delebiler pr indbyggere 3. Bilejerskab 2. Boligforbrug 0 Indre by Østerbro Vesterbro/Kongens Enghave Vanløse Brønshøj-Husum Bispebjerg Amager Øst Amager Vest København i alt 1. Varmeforbrug i boliger pr. indbygger
44 Bæredygtighedsprofil for (København = 1) Boligpriser 19. Arbejdspladser pr. indbygger 18. Andel med vidergående uddannelse 17. Gennemsnitlig husstandsindtægt 16. Arbejdsløshed 15. Sammensætning af bolig-ejerformer 14. Andel boliger med installationsmangler 13. Andel billige lejeboliger 12. Grønne og blå områder Restaurant, hotel og kulturelle formål (m2 bygninger) 11. Bygningsareal til sport 9. Andel Klimaborgere 8. Virksomheder i Københavns Miljønetværk 7. Energiforbrug pr. m2 i kontor og handel 6. Andel støjbelastede boliger over 68db 5. Andel der arbejder lokalt 4. Delebiler pr indbyggere 3. Bilejerskab 2. Boligforbrug 1. Varmeforbrug i boliger pr. indbygger
45 Bebyggelsesprocent i byområder Amager Vest 23% Amager Øst 38% Bispebjerg 68% Brønshøj-Husum 30% Vanløse 39% 41% Vesterbro/Kongens Enghave 65% 133% Østerbro 55% Indre by 115% København i alt 52% 0% 20% 40% 60% 80% 100% 120% 140%
46 Bæredygtighed = bytæthed? Byg.% index Varmeforbrug i boliger, kwh/person, index Bilejerskab, index Husstandsindtægt, index 2,5 2,0 1,5 Index 1,0 0,5 0,0 København i alt Indre by Østerbro Vesterbro/Kongens Enghave Vanløse Brønshøj-Husum Bispebjerg Amager Øst Amager Vest
47 Indtægt, boligforbrug og varmeforbrug i bydele Varmeforbrug i boliger pr. indbygger Boligforbrug pr. indbygger (m2/indbygger) Husstandsindtægt 1,3 1,2 Index i forhold til gennemsnit for København 1,1 1 0,9 0,8 0,7 Vesterbro/Kongens Enghave Amager Øst Amager Vest Kbh i alt Brønshøj-Husum Østerbro Vanløse Bispebjerg Indre by
48 Bilejerskab og pendling i bydele Bilejerskab, pr indbyggere Udpendling til lokal arbejdsplads 1,4 1,3 1,2 1,1 Index: Kbh = 1 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 Kbh i alt Indre by Østerbro Vesterbro/Kongens Enghave Vanløse Brønshøj-Husum Bispebjerg Amager Øst Amager Vest
49 Eksempel på anvendelse: Vurdering af bæredygtighed i to byfornyelsesområder (Sundholmsvej og Gl. ) Samlede scorer for miljømæssig bæredygtighed 1. Varmeforbrug pr. indbygger 2. Boligforbrug pr. indbygger (m2/indbygger) 3. Bilejerskab 5. Indbyggere med arbejdsplads i Københavns Kommune 6. Støjbelastede boliger over 68 db 8. Virksomheder der er medlemmer af Grønne Erhverv 9. Indbyggere tilmeldt KlimaKBH 0,94 0,99 0,88 0,91 0,92 2,02 0,77 Gl. 1,44 1,39 0,83 0,85 1,03 2,86 0,62 Amager Vest 0,98 1,01 0,97 1,03 1,35 2,26 0,67 Sundholmsvej 1,52 1,47 1,09 0,94 1,17 0,50 0,50 København i alt
50 Spørgeskema Syn på værktøj: + dialog om bæredygtighed - monitorering Kritik af forandringsindikatorer (4: 'delebiler, 9, 'andel virksomheder med i Københavns Miljønetværk og 11, andel af befolkning registreret som klimaborger ) Andre kritiske: indikator 10, 'andel af arbejdspladser besat af lokale, 14, 'billige boliger' og 21, 'salgspriser på huse og lejligheder'.
51 Opsamling på styrker og svagheder Styrker Svagheder Anbefalinger Kan gøre opmærksom på styrker og svagheder ved området, og til at udpege indsatsområder Kan blive opfattet som bureaukratisk belastning der ikke bidrager til lokal proces Skab lokalt ejerskab til indikatorer ved at kræve lokal konsensus om indikatorer man vil arbejde med. Kan hjælpe lokale beslutningstagere til at vide, om tiltag virker Kan skabe et fælles sprog for hvad bære-dygtighed indebærer Kan bruges til at synliggøre succeser Svært at se, hvad man skal bruge indikatorer til Siger ikke noget om hvordan man løser problemer Kan være svært for lokale at forstå indikatorer (fx kwh / m2) Udarbejd indikatorer der er tæt på de ønsker man har i bydelen. Sammenlign så vidt muligt med indikatorer i andre bydele Tilknyt handlingskatalog for hvert tema eller indikator Oversæt temaerne til relevante indikatorer, fx fra kwh / m2 til månedlig varmeregning i kroner. Tids- og ressourcekrævende at indsamle indikatorer Udarbejd data-beredskab til at servicere lokale aktører (sekretariater) med relevante indikatorer Svært at forstå hvorfor nogle indikatorer er valgt frem for andre Klargør værdigrundlag for valg af indikatorer, og diskutér det mellem kommune og lokalområde Kan indikatorer påvirkes af den lokale indsats? Også andre forhold kan spille ind på indikatoren. Vælg indikatorer som man er sikker på kan påvirkes gennem byfornyelsesindsatsen. Vælg også mere projektnære indikatorer (så det ikke kun bliver på områdeniveau)
52 Tænkt eksempel på brug af indikatorer i et projekt Tema Vision Strategi Energi renoveringer af boliger Hyldespjældet skal på sigt udvikles til et Co2-neutralt boligområde gennem energirenovering af områdets boliger. Dette skal medvirke til at løfte områdets image. Demonstrationsprojektet skal virke som fyrtårn for indsatsen og vise at det kan lade sig gøre. Områdeløft, kommune og boligselskab medvirker løbende til at igangsætte energirenoveringer og andre energispareaktiviteter i området, herunder en plan for forsyning med vedvarende energi. Indikator på områdeniveau Energiforbrug til rumopvarmning i området: Vision: 0 kwh / m2 År 2020: 60 kwh / m2 Nu: 132 kwh / m2 Indikator / succeskriterie på projektniveau Energiforbruget til rumopvarmning skal reduceres til 0. Andre: Projektets økonomi og tidsplan skal overholdes. Brugerne skal være tilfredse med projektet. Projektet skal gøres kendt i lokalområdet. Kommunen skal bakke op om projektet. Projekt Demonstrationsprojekt 'Energirenovering af bolig'
Bæredygtighedsvurdering af byområder. Jesper Ole Jensen, SBi
Bæredygtighedsvurdering af byområder Jesper Ole Jensen, SBi Udgangspunkt for vurdering: DPL-inspireret model til vurdering af bæredygtighed i Københavns byområder Områderne vurderes på 20 udvalgte indikatorer,
DPL i København. Jesper Ole Jensen, SBi Claus Wilhelmsen, Center for Miljø
DPL i København Jesper Ole Jensen, SBi Claus Wilhelmsen, Center for Miljø Program Præsentation 30 min: Introduktion til DPL i København DPL anvendt på Amager Vest CMI's mulige anvendelse af DPL-København
At vælge den rigtige metode
At vælge den rigtige metode Susanne Balslev Nielsen Civilingeniør, Ph.D. Danmarks Tekniske Universitet Oplæg på kurset CO2-neutrale bydele, Dansk Byplanlaboratorium 4. marts 2009 Lidt om mig Civilingeniør
Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE
KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse
lokal bæredygtighed og områdefornyelse
Byfornyelse lokal og områdefornyelse et inspirationskatalog med 19 eksempler Kolofon Lokal og områdefornyelse Publikationen er udgivet af: Socialministeriet Publikationen er udarbejdet af: Jacob Klint,
LOKAL BÆREDYGTIGHED OG OMRÅDEFORNYELSE
LOKAL BÆREDYGTIGHED OG OMRÅDEFORNYELSE ET INSPIRATIONSOPLÆG MED GODE EKSEMPLER PUBLIKATION AF: DANSK BYPLANLABORATORIUM; ELLEN HØJGAARD JENSEN OG CHRISTIAN BROEN, KUBEN; JAKOB KLINT OG SBI; JESPER OLE
VELKOMMEN TIL VOLLSMOSE. "De vilde drenge og andre udfordringer" - Strategier i Odense
VELKOMMEN TIL VOLLSMOSE Vores fælles vision I Odense Odense skal være landskendt for attraktive og tidssvarende almene boliger i velfungerende og trygge bydele. Vi skal fremtidssikre de almene boliger
Lokal bæredygtighed og områdefornyelse Højgaard Jensen, Ellen ; Broen, Christian; Klint, Jakob ; Jensen, Jesper Ole
Aalborg Universitet Lokal bæredygtighed og områdefornyelse Højgaard Jensen, Ellen ; Broen, Christian; Klint, Jakob ; Jensen, Jesper Ole Publication date: 2010 Document Version Tidlig version også kaldet
AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland
AARHUS LETBANE Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland Region Midtjylland, Aarhus, Norddjurs, Syddjurs, Randers, Favrskov, Silkeborg, Skanderborg og Odder Kommuner samt Midttrafik Plan for en sammenhængende
Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,
Boligpolitik Ballerup Kommune 2017
Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 INDLEDNING Ballerup Kommune er et dejligt sted at bo omgivet af natur, tæt på storbyen, med mange arbejdspladser og et aktivt foreningsliv. Kommunalbestyrelsen har store
Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet
Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet Udsatte boligområder Ikke noget nyt, bortset fra, at nyere boligområder rammes Som
Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan
Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal
Støjforureningen på Nørrebro
Støjforureningen på Nørrebro Kåre Press-Kristensen Civilingeniør, Ph.D. Det Økologiske Råd Baggrund Ca. 700.000 danske boliger er belastet med vejstøj over grænseværdien (58 db). Heraf er ca. 150.000 boliger
Datadrevet ledelse i udviklingen af udsatte boligområder. Kommunaldirektør Bo Rasmussen, Gladsaxe Kommune
Datadrevet ledelse i udviklingen af udsatte boligområder Kommunaldirektør Bo Rasmussen, Gladsaxe Kommune Udfordringen og visionen Udfordringen: Et boligområde i social ubalance En skæv beboersammensætning
SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 Sundhedsprofil 2017 Folkesundheden blandt københavnerne på 16 år og derover baseret
Områdefornyelse i Københavns Kommune
Områdefornyelse i Københavns Kommune Målsætningerne for Politik for Udsatte Byområder er, at: De udsatte byområder skal løftes til københavnerniveau Der skal være uddannelse og beskæftigelse til alle De
Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier
Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik
Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2013 Pr. 1. januar 2013 var der 176.109 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold
Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København
Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København Center for Byplanlægning Indledning Lykkes de så i Danmark? Hvad er vores udfordringer? Københavnske tendenser.
Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15
Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet
Forandringsprocesser i udsatte boligområder. Realdania By i balance Marie Stender, Antropolog, Forsker Statens Byggeforskningsinstitut, AAU
Forandringsprocesser i udsatte boligområder Realdania By i balance 8.3.2017 Marie Stender, Antropolog, Forsker Statens Byggeforskningsinstitut, AAU Fra områdebaseret til bystrategisk fokus Bebyggelsernes
SAMMEN OM ET BÆREDYGTIGT GENTOFTE ERFARINGER MED ET OPGAVEUDVALG. Norske gæster den 22. juni 2017
SAMMEN OM ET BÆREDYGTIGT GENTOFTE ERFARINGER MED ET OPGAVEUDVALG Norske gæster den 22. juni 2017 Temadrøftelse i Kommunalbestyrelsen 28. september 2015 Indledende temadrøftelse om strategi for kommuneplanlægningen
Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by
Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by Anne Skovbro //Direktør //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Den sammenhængende by 1. Temaer i Kommuneplan 2015 Boliger Sammenhæng Erhverv Greater
Aarhus Kommune og boligorganisationerne skal efterfølgende sammen implementere og folde strategien ud gennem konkrete delmål og indsatser.
Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 10. maj 2017 Fælles strategi for udsatte boligområder 1. Resume Med afsæt i Aarhus-fortællingens vision om en god by for alle har Aarhus Kommune
Bydele i social balance
Bydele i social balance Strategi for social balance i Gladsaxe Kommune Revideret udkast til Økonomiudvalget Sidst revideret: 9. februar 2016 J. nr. 00.01.00P05 1 Gladsaxe Kommune er et attraktivt sted
Teknik- og Miljøforvaltningen
Indsæt organisationsdiagram for Plan og Byg I Aalborg Kommune var der efter kommunesammenlægningen 31 boligorganisationer med 405 afdelinger og 25.600 boliger Ved kommunesammenlægningen blev antallet forøget
HOLBÆK HAVE HELHEDSPLAN OG UDBUD VÆKST OG BÆREDYGTIGHED
HOLBÆK HAVE HELHEDSPLAN OG UDBUD Baggrund og formål Som følge af realiseringen af planerne for Holbæk Sportsby frigøres arealerne ved det nuværende idrætsanlæg ved Holbæk Have til andre formål. Det første
Visioner for Ny by ved St. Rørbæk
Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et
Københavns Kommune. Hanne Christensen, Center for Miljø. [email protected]
Københavns Kommune Hanne Christensen, Center for Miljø [email protected] Københavns Kommunes Københavns Klimaplan Energiforsyning i København Nordhavn en ny bæredygtig bydel Amager Fælled Bykvarter et udredningsprojekt
Byfornyelsesredegørelse
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik BILAG 1 Til Teknik- og Miljøudvalget og Borgerrepræsentationen Byfornyelsesredegørelse 1. Indledning Byfornyelsesredegørelsen skaber et samlet
Sundhedsfremme i boligområder på Bispebjerg og Nørrebro
Sundhedsfremme i boligområder på Bispebjerg og Nørrebro Kira Baun og Henrik M. Larsen Forebyggelsescenter Nørrebro KL temadag 21-05-2015 Dagsorden 1. Hvem er vi og hvordan ser vores område ud? 2. Etablering
Udviklingen i udsatte boligområder i København og på Frederiksberg. v/bo Andersen Konsulent, Boligsocial Funktion, Landsbyggefonden
Udviklingen i udsatte boligområder i København og på Frederiksberg v/bo Andersen Konsulent, Boligsocial Funktion, Landsbyggefonden Emner i dagens workshop Udsatte boligområder hvordan udsat? Boligsociale
De offentlige grundværdier og plandata
Jan Eg Pedersen Chefkonsulent, UFST [email protected] De offentlige grundværdier og plandata Den danske Landinspektørforening 6. februar 2019 EVL Ubebygget grund 17. Ved grundværdien forstås værdien af grunden
Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen
Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen Trængsel er en regional udfordring Regionalt arbejdsmarked: Der pendler 162.000 ind og 104.000
Workshop C. Samarbejdsforhold i Københavns Kommune
Workshop C. Samarbejdsforhold i Københavns Kommune 1 2 Fortiden, nutiden og måske en fremtid 3 Interesse eller branche? Klar arbejdsdeling Professionalisme Mål og rammer Fordi den effektive interesseorganisation
Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling
Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Arealudviklingschef Bente Lykke Sørensen Aarhus en by i vækst Vi bygger os ud af krisen SHiP Byggeriet påbegyndes ultimo 2012 Z-Huset Under opførelse Felt 8
Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035
Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge
VOLLSMOSE. Fra udsat boligområde til bydel
VOLLSMOSE Fra udsat boligområde til bydel Fra VOLLSMOSE belastende FAKTA til bidragende bydel Helhedsplanen i Vollsmose skal via lokale indsatser understøtte de politiske udviklingsmål, som stat, kommune,
Statistik til kommunal planlægning. 1.a Nøgletal på kommuner og nøgletal på boligområder v/heidi Lucas Rasmussen og Anita Saaby Rasmussen
Statistik til kommunal planlægning 1.a Nøgletal på kommuner og nøgletal på boligområder v/heidi Lucas Rasmussen og Anita Saaby Rasmussen DST s standardprodukter: Brugerbetalte hyldevarer Opstår når flere
Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats
Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Fordél jer med max 6 ved hvert bord. Sæt dig gerne sammen med dem du kender fra dit lokalområde eller, Sæt
