At vælge den rigtige metode
|
|
|
- Ivar Ebbesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 At vælge den rigtige metode Susanne Balslev Nielsen Civilingeniør, Ph.D. Danmarks Tekniske Universitet Oplæg på kurset CO2-neutrale bydele, Dansk Byplanlaboratorium 4. marts 2009
2 Lidt om mig Civilingeniør 1993, byplanlægning Ph.D.: Omstilling af byernes tekniske infrastruktur til bæredygtig byudvikling Lektor i Urban Technology and management Uddannelse af bygningsingeniører Vicecenterleder i Forskningscenter for Facilities Management Realdania forskning Aktuelle projekter: Sustainable Facilities Manangement Landskabsbaseret regnvandshåndtering: Metoder til bæredygtige byprofiler Tænketank for Århus kommune: Byudvikling og Infrastruktur Concito, Danmarks Grønne Tænketank 2 DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet
3 Indhold Udfordringer 5 metoder Vigtige skridt 3 DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet
4 Klimaforandringer 4 DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet
5 5 DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet
6 Byudvikling i retning af CO 2 -neutrale bydele Projektet: - Ombygning byens overflader, infrastruktur - Intensivere anvendelsen - Mobilisere beslutningstagere - Krav, vejledning, motivation - Areal/bygningsejere, investorer, planmyndighed - Ny teknologi, strategier, processer - Dokumentere CO 2 -effekt 6 DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet
7 Netværksledelse eks. regnvandsanlæg Bygge/Byplanafdeli ngen -Kommuneplan - lokalplan -Byggemodning - tilsyn og godkendelse -Dialog med borgere, byggefirmaer m.fl Naturafdeling -Natur og miljøhandlingsplaner Integreret Spildevandsafløbsløsning Spildevandsafdelin gen -Spildevandsplaner -Drift og vedligeholdelsesplan er -Tilsyn og godkendelse Vej og park - etablering, drift og vedligehold Brugere -bolig/erhverv/institut ion/rekreation -Brug -Tilfredshed 7 DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet
8 Metoder til bæredygtig byudvikling ikke et rigtigt værktøj men mange Overvej: Til hvad: guide proces eller måle resultat På hvilket niveau: Projekt eller politik Af hvem: Ekspert eller bredt anvendeligt Ressourcer: lidt eller meget tid, penge mm. Forankring, ejerskab 8 DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet
9 Metode 1: Varedeklaration for en bygning Metode: temaer og indikatorer Målestok, sammenligningsgrundlag Fordele: visuelt forståelig Mulighed for profilering Overvej: Hvornår: Før, under og efter? Afgrænsning Datagrundlag Opdatering BEQUEST LEED RH arkitekter A/S 9 DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet
10 Metode 2: Grønt regnskab Grønt regnskab på Bydelsniveau DPL, Jaap Kortman, Holland Metode: Fokus på bæredygtighed, fysisk form, plan og processer 25 bæredygtighedsindikatorer af 200 i litteraturen Vægt på tilgængelige data Basisoplysninger: antal indbyggere antal boliger total overflade, længde af veje Fordele: sammenligningsgrundlag I etableringsfase og når fuldt udbygget Overvej: datagrundlag, opdatering Indikatorer: materialer energi arealanvendelse regnvandshåndtering jordforurening affaldsindsamling luftforurening støjforhold lugtforhold sikkerhed trafikal sikkerhed industrielle helbredstrusler kvalitet af offentlig service adgang til offentlig transport offentlige parker og haver vand bykvalitet boligkvalitet social sammenhængskraft lokale arbejdspladser antal og type af lokale virksomheder antal bæredygtige virksomheder miks af funktioner i området fleksibilitet i området IT og teleinfrastruktur i området 10 DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet
11 Metode 3: Tag temperaturen The city monitor - bymåleren Jo Van Assche, Belgien Metode: til at måle hvor levevenlighed af en by By-niveau 108 indikatorer udvalgt blandt 640 Projekt over 4 år 300 aktive besøg på hjemmeside Fordele: Behovsorienteret Inkluderende proces Overvej: Indikatorer og datagrundlag Ny by kontra eksisterende by Ressourcer til status billeder 11 DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet 4 principper: Økonomisk princip Socialt princip Fysisk-økologisk princip Institutionelt princip 8 aktiviteter Leve Læring og uddannelse Arbejde og iværksætteri Sikkerhed og beskyttelse Social velfærd Kultur og fritid Transport og mobilitet Natur og miljø
12 Metode 4: Gensidig evaluering - Er vores politik bæredygtig? - Joachim Spaargarden Metode: - Peer review på nationalt niveau - guide og evalueringsproces - Selvevaluering og ekstern evaluering Fordele: - Feedback og benchmarking - politisk dialog - På tværs af politikområder - Helhedsorienteret Overvej: - Relevante sektorplaner mm? - Kan Dogme 2000 samarbejde bruges? Indikatorer for matrix af Politik: - Landbrug og fiskeri - Energi - Transport - Udvikling - Økonomi og industri - Etc Udfordringer - Økonomisk udvikling - Bæredygtighed - Sundhed - Fattigdom/social exclusion - Alderdom - Klimaforandringer og energi - Ressourceforvaltning - etc 12 DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet
13 Metode 5: Kompas Systems Analytical Process Oriented Tool for Sector Integration Bidrager konkrete tiltag til mere eller mindre bæredygtighed Metode: Web-værktøj til prioritering Strategisk niveau Fordele: Identificerer synergi og konflikter I princippet for alle Overvej: Status for værktøj? Erfaringer fra Malmø, Skåne 13 DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet
14 Brugen af værktøjer jf. Forskningsprojektet Petus Barrierer - Manglende motivation og åbenhed - Lille eller ingen viden om værktøjer - Værktøjerne er for svære eller ressourcekrævende - Nødvendige data eksisterer ikke eller er ikke tilgængelige Drivers - Lov krav f.eks. Strategisk miljøvurdering - markedet efterspørger systematik og åbne beslutningsprocesser - Værktøjer giver bedre overblik over problemer og alternativer - Værktøjer kan legitimere og brande projekter eller politik Ekstra - Legitimere, dokumenterer og profilerer - Måling og vurdering motivere til forbedring - Mere bæredygtige løsninger, før urealistiske - Nye planlægnings og beslutningsprocesser med nye aktører - Nye produkter og services 14 DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet
15 Hvis jeg var klimakoordinator Sikre rammer for selvrefleksion, udblik og fremsyn => innovation Sikre tværfagligt kendskab ved projektudvikling Arbejde med mødekultur og procesledelse Strategi der inkluderer forebyggelse og tilpasning Kommunernes styrke: - Helheder og sammenhænge - Indflydelse på motivationsstrukturer - Myndighed og opgavestiller - Fagligt spændende udviklingsopgaver 15 DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet
16 Afrunding Forskellige metoder til CO2-neutral byudvikling: hvad er jeres behov? - Hvad og hvorfor? - Hvem skal involveres? - Hvordan? - Hvilke ressourcer? Tilbud om følgegruppe, dokumentation, evaluering mm. eller Tak for jeres opmærksomhed! 16 DTU Management, Danmarks Tekniske Universitet
DPL i København. Jesper Ole Jensen, SBi Claus Wilhelmsen, Center for Miljø
DPL i København Jesper Ole Jensen, SBi Claus Wilhelmsen, Center for Miljø Program Præsentation 30 min: Introduktion til DPL i København DPL anvendt på Amager Vest CMI's mulige anvendelse af DPL-København
FM og bæredygtighed. Susanne Balslev Nielsen, CFM DTU. Claes Brylle Hallqvist, DFM, Bispebjerg Hospital. Kirsten Ramskov Galamba, CFM DTU
FM og bæredygtighed 6. Oktober 2010 Susanne Balslev Nielsen, CFM DTU Claes Brylle Hallqvist, DFM, Bispebjerg Hospital Kirsten Ramskov Galamba, CFM DTU Jesper Ole Jensen, SBI/Aalborg universitet Program:
Tværfaglighed og sprogets faldgruber: lær at forstå de andres problemer og udfordringer
Tværfaglighed og sprogets faldgruber: lær at forstå de andres problemer og udfordringer Susanne Balslev Nielsen Lektor i Urban teknologi og ledelse Byens vand Malmø 8. December 2010 Hvem er jeg? Civilingeniør
Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger
Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger 19. Oktober 2010 Susanne Balslev Nielsen Center for Facilities Management Danmarks Tekniske Universitet Hvem er jeg? Civilingeniør 1993, byplanlægning Ph.D.:
Bæredygtighedsvurdering af byområder. Jesper Ole Jensen, SBi
Bæredygtighedsvurdering af byområder Jesper Ole Jensen, SBi Udgangspunkt for vurdering: DPL-inspireret model til vurdering af bæredygtighed i Københavns byområder Områderne vurderes på 20 udvalgte indikatorer,
Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management?
Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Hvem er jeg? Biolog fra Københavns Universitet i 1999 med speciale i lokal Agenda
KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1
KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1 INDHOLD 1. Introduktion og proces 2. Et holistisk perspektiv på grøn omstilling og vækst 3. Eksempler på grøn
Den grænseløse by 3. marts Realdania og byen v/arkitekt MAA Karen Skou
Den grænseløse by 3. marts 2011 Realdania og byen v/arkitekt MAA Karen Skou 6 forskningscentre! Center for Byrumsforskning (KA)! Center for Strategisk Byforskning (LIFE, Geografi/KU, AAA)! Center for Ledelse
Planstrategier og strategisk byudvikling i Roskilde
Planstrategier og strategisk byudvikling i Roskilde Esben Haarder Paludan, Planchef Seminar i Køge den 20. marts Det vil jeg fortælle.. Planstrategi 2011 - hvad ville vi - hvordan gik det Planstrategi
UDVIKLINGSPLANEN SOM STYRINGSINSTRUMENT
UDVIKLINGSEN SOM STYRINGSINSTRUMENT PETER FROST-MØLLER PARTNER OG BYLÆGGER VI ER Arkitekter og byplanlæggere (Urban design) Antropolog Master i strategisk byplanlægning Vi hjælper med at træffe gode beslutninger
Bæredygtighed og Facilities Management i kommunerne. Kirsten Ramskov Galamba Cand. Scient, Ph.d. studerende
Bæredygtighed og Facilities Management i kommunerne Kirsten Ramskov Galamba Cand. Scient, Ph.d. studerende Hvem er jeg? Uddannet Biolog fra Københavns Universitet i 1999 med speciale i lokal Agenda 21
Byernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu!
Byernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu! KKR, Hillerød 19. juni 2019 Christian Ibsen, direktør Højere ambitioner er nødvendige Byerne: 70% af udledningerne i dag 70%
At tage lederskab og udvikle en By. Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen
At tage lederskab og udvikle en By Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen At udvikle sin by Kræver Lederskab og retning Viden, vision og mål Mod, vilje og stålsathed
Undersøgelse O & M - foreløbige resultater:
Undersøgelse O & M - foreløbige resultater: Hvordan kan Levelized Cost Of Energy reduceres så energi fra vindmølleparker bliver konkurrencedygtig med traditionel energi? Lektor Tove Brink, Syddansk Universitet,
Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt. Projektleder Annette Egetoft
Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt Projektleder Annette Egetoft Fakta om Amager Fælled Bykvarter Amager Fælled Bykvarter 2 Faser i projektet 3 Konklusion Vi kan
Odenses gode historie
Odenses gode historie Kursus Byens vand Odense 14-01-2010 v/susanne Gerdes Byplan, Odense Kommune Lidt forhistorie før 2 BG Nøden tvang os politisk workshop 2006 - Odense Kommune og Vandselskabet havde
Aktivitet 6 Øget innovationskapacitet. April 2010 Vand i byer
Aktivitet 6 Øget innovationskapacitet April 2010 Vand i byer A6 MÅL: Innovationskapacitet Klimarobuste & kreative byer & Innovative organisationer - Der er topgearet til nye udfordringer og udviklingskrav
Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen
Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Birgitte Hoffmann 26. 2. 2013 Hvilke visioner skal planen styrke? Hvad skal Klimatilpasningsplanen lægge op til? Hvordan kan den bidrage til lokal
Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas
Vi udvikler den bæredygtige og sunde by. Vi passer på hinanden og vores miljø og vi er kendt for at være: Danmarks mest bæredygtige storby.
Vi udvikler den bæredygtige og sunde by. Vi passer på hinanden og vores miljø og vi er kendt for at være: Danmarks mest bæredygtige storby. 2 Politikkoncept i Odense Kommune Vision Odense Byråd Miljøpolitik
Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København
Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Projektleder Marc Jørgensen www.kk.dk Side 1 Side 2 / Side 3 / Side 4 / Udfordringen! > Hvilke processer er centrale for at indfri visionerne? > Hvordan
Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune
Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for
Kunnskapsbyen som prosjekt maskin
Kunnskapsbyen som prosjekt maskin Susanne Balslev Nielsen, Lektor og vicecenterleder, DTU Management Engineering HiOA, Fakultetet for Samfunnsfag Lyngby 3. Maj 2016 Hvem er jeg? Civilingeniør 1993 Lektor
Udvikling af levende byer
Udvikling af levende byer Estate Media konference den 25. marts 2015 om udvikling af byområder Chefkonsulent Claus Ravn, Realdania By, cra@realdaniaby.dk Hvem er Realdania By Vores byudviklingsprojekter
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Hvilken retning skal Danmark tage på udvalgte områder? Siemens bud på fremtiden. siemens.dk
Hvilken retning skal Danmark tage på udvalgte områder? Siemens bud på fremtiden siemens.dk Siemens om Virksomhedernes rammebetingelser Rammebetingelserne i Danmark skal gøre det attraktivt at drive virksomhed
Bæredygtige lokalplaner
Bæredygtige lokalplaner Kommunernes værktøjer til arbejde med bæredygtighed i lokalplaner Maj 2013 Projektleder Mikkel Suell Henriques Status 62 kommuner deltog i elektronisk spørgeundersøgelse og 9 i
Agenda 21 - fra proces til resultater
Agenda 21 - fra proces til resultater Nyt samarbejde Danske kommuner er i gang med at omsætte lokal Agenda 21 i handling, det er en stor udfordring for mange. Vi er tre rådgivende organisationer, som har
Danmarks grønne fremtid
Danmarks grønne fremtid Udfordringer og muligheder i byudviklingsprocesser v/mette Lis Andersen, direktør for Realdania By Danske Parkdage, Aalborg, 14. september 2012 På vej mod 2050 Partnerskaber Grøn
Birgitte Hoffmann 25 Oktober The liveable City Kreativt brug af vand
Birgitte Hoffmann 25 Oktober 2012 The liveable City Kreativt brug af vand Hvad er en liveable city? - Tony Wong Australia - Byliv Danmark Hvordan bidragervand håndtering? - Vand som grundlag for eksistens
Nordhavn = Smart City? Claus Bjørn Billehøj City of Copenhagen Head of Division Sustainable Urban Development
Nordhavn = Smart City? Claus Bjørn Billehøj City of Copenhagen Head of Division Sustainable Urban Development 3 13. november 2011 4 13. november 2011 Først byplanlægning så SMART implementering» Udfordringerne
NETVÆRKSMØDE BYUDVIKLING & MOBILITET DEN 3. MAJ 2018 INTROMØDE
NETVÆRKSMØDE BYUDVIKLING & MOBILITET DEN 3. MAJ 2018 INTROMØDE MN DAGENS PROGRAM Velkommen Hvem er vi? Formålet med netværket Fremtidens udfordringer Mulige temaer til diskussion Hvad får du ud af netværket
KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach
KLIMATILPASNING I de kommende år skal Københavns klimatilpasningsplan omsættes til konkrete anlægsprojekter. Klimatilpasning handler om at ruste København til at modstå de vejrmæssige udfordringer som
Redskaber der kan kvalificere
Redskaber der kan kvalificere At arbejde med dokumentation i en frivillig-kontekst Jes Jessen Kvalitets- og udviklingskonsulent Tænkning i oplægget Målgruppe: Dem, der planlægger dokumentationsindsats,
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Bæredygtighed i planlægning i Københavns Kommune. Vida Christeller Center for Byplanlægning
Bæredygtighed i planlægning i Københavns Kommune Vida Christeller Center for Byplanlægning Fingerplanen Kommuneplan 2015 1. Grøn boligby 6. Infrastruktur 2. Sammenhængende by 5. Greater Copenhagen 3. Kvalitet
Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S
Strategi 2020 for Frederiksberg Forsyning A/S Forord 2 Omverdenen 3 Vores vision 4 Vores mission 5 Strategiske mål 6 Strategiske temaer 7 Strategi 2020 kunden er i centrum Det er vores ambition at levere
KLIMAINDSATSEN 2015 2016
KLIMAINDSATSEN 2015 2016 AARHUS BYRÅD HAR BESLUTTET Aarhus Byråd: Klimaplaner 2007 Aarhus CO2-neutral i 2030 2008 Klimaplan 2009 2009 CO2 og Aarhus Kommune som virksomhed 2010 Klimaplan 2010-2011 CO2 og
Klimatilpasning og kommuneplanlægning
Klimatilpasning og kommuneplanlægning Oplæg Miljøcenter Roskilde d. 30. august 2011 Lykke Leonardsen Oversigt over oplæg Københavns Kommunes klimatilpasningplan - ultrakort Klimatilpasning i forhold til
DET LANGE, SEJE TRÆK
DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser
MILJØVURDERINGSDAG Velkommen!
MILJØVURDERINGSDAG 2019 Velkommen! DCEA hvad vi er og laver Forskningscenter indenfor konsekvensvurdering 20 tilknyttede forskere Udover forskning og uddannelse laver vi: Efteruddannelse Livscyklusvurderinger
Integrerede planprojekter og stiplanlægning erfaringer fra DIAPLAN
Integrerede planprojekter og stiplanlægning erfaringer fra DIAPLAN Lone Kristensen Lektor i Landskabsforvaltning, Skov & Landskab, Københavns Universitet Indholdet Noget Diaplan og dets organisering og
SAMSKABELSE ELLER SAMARBEJDE? Forskelle, fordele og fremgangsmåder
SAMSKABELSE ELLER SAMARBEJDE? Forskelle, fordele og fremgangsmåder Kursus v. EnviNa v. Marie Baad Holdt, NGO Academy Program Hvad er samskabelse? Forskellige former for samarbejder Hvorfor samarbejde og
Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret
Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.
Redskaber til den bæredygtige by
Redskaber til den bæredygtige by Mikkel Suell Henriques, projektleder MiljøForum Fyn 23-10-2013 Projektleder Mikkel Suell Henriques »Cities can be efficient, but are not always designed that way«redskaber
Hvordan kommer Forskningen i spil. Lars Martiny Afdelingschef, Afdelingen for Strålingsforskning Formand for koordineringsgruppen for innovation
Hvordan kommer Forskningen i spil Lars Martiny Afdelingschef, Afdelingen for Strålingsforskning Formand for koordineringsgruppen for innovation Klimaudfordringer 2 Tid til handling! 3 Klima-spørgsmålet
LIVEABLE CITY LAB KONCEPTUDVIKLING
LIVEABLE CITY LAB KONCEPTUDVIKLING HVORFOR ETABLERE ET LIVEABLE CITY LAB (LCL)? Det går godt for Aarhus. Byen oplever betydelig vækst og udvikling som det erhvervsmæssige, uddannelsesmæssige og kulturelle
Klimatilpasning - bedre byer & øget innovation. Birgitte Hoffmann DTU Management
Klimatilpasning - bedre byer & øget innovation Birgitte Hoffmann DTU Management Nuværende og fremtidigt problem: For meget vand de forkerte steder (Københavns Kommune, 2009) Udfordringen Fremtidens byer:
Lean uden stress et forskningsprojekt i 10 virksomheder. af Lektor, PhD, Kasper Edwards kaed@man.dtu.dk
Lean uden stress et forskningsprojekt i 10 virksomheder af Lektor, PhD, Kasper Edwards kaed@man.dtu.dk Lean Uden Stress LeanUS-projektet Perjektet er gennemført i 2006-10 Kontekst Lean spredes hastigt
REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES. København, 4. maj 2011
REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES København, 4. maj 2011 INTEGRATIONSMINISTERIETS INTERNATIONALE SAMARBEJDE PÅ BY- OG BOLIGOMRÅDET Det bypolitiske EU-samarbejde Urban Development Group European
Årsmøde i Foreningen Danske Planchefer November 2011
Årsmøde i Foreningen Danske Planchefer November 2011 Hvad er fremtidens krav til fremtidens planchefer? Kurt Klaudi Klausen, professor og leder af Master of Public Management (MPM) og den Fleksible Master
Opstart Har I brug for rådgivere, der kender alt til helhedsplaner og selv har arbejdet i det almene?
Helhedsplaner Afklaring Hvordan kan jeres boliger og afdeling udvikles? ALECTIA tilbyder både individuelle og standardiserede løsninger. Ideer og/eller en strategi Gennem dialog og samarbejde med beboerne,
Udvikling i mindre virksomheder - hvad er de typiske udfordringer og hvordan kan de overvindes? Mie Wittenburg og Simone Kongsbak, Smith Innovation
Udvikling i mindre virksomheder - hvad er de typiske udfordringer og hvordan kan de overvindes? Mie Wittenburg og Simone Kongsbak, Smith Innovation Om Smith Innovation Innovationsradar.dk Mie Wittenburg,
Studietur Frederiksberg München Maj 2015
Studietur Frederiksberg München Maj 2015 Dette dokument understøtter det program, som er blevet udarbejdet i et samarbejde mellem Innovation Center Danmark i München og KMD. Dokumentet skal dokumentere
Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune
Byen som vækstdriver Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013 Globale trends/mega trends Urbaniseringen ( ) handler om tilgængelighed til arbejdspladser og uddannelse. Arbejdspladserne placerer
NIRAS og Smart City. Morten M. Sørensen. Thorsten Falk Jensen. Bygherrerådgiver IKT og datamanagement
NIRAS og Smart City NIRAS og Smart City Morten M. Sørensen Projektleder Informatik og Geodata mmks@niras.dk Thorsten Falk Jensen Bygherrerådgiver IKT og datamanagement tfj@niras.dk 01-03-2017 NIRAS præsentation
Bryd implementeringsmuren. Evabeth Mønster
Bryd implementeringsmuren Evabeth Mønster Leder/nøgleperson og arbejdsmiljø Medarbejder og arbejdsmiljø Formålet med den næste gode time: Inspiration Dialog Erfaringsudveksling Værktøjer LMI Leadership
DPL i København - vurdering af bæredygtighed i Københavns bydele. Jesper Ole Jensen, SBi
DPL i København - vurdering af bæredygtighed i Københavns bydele Jesper Ole Jensen, SBi DPL: Hollandsk metode til vurdering af lokal bæredygtighed Samarbejde mellem SBi, Københavns kommune (Center for
Hvordan kommer vi videre og får alle med?
Hvordan kommer vi videre og får alle med? 1. Gennemfør handlingsplanerne 2. Sikre at miljøarbejdet fortsætter 3. Information og dialog 4. Nye input til den næste handlingsplan Gennemførelse af handlingsplanen
FREMGANG I FÆLLESSKAB
FREMGANG I FÆLLESSKAB Fremgang og fællesskab i en bæredygtig by med plads til både boliger og erhverv - Planstrategi 2019 - Herlev Kommune inviterer dig til at komme med ideer og forslag til den fysiske
Miljøkontoret. Miljøhandlingsplan et skridt. Århus Kommune. Claus Nickelsen. Miljøchef. ad gangen
Miljøhandlingsplan et skridt ad gangen Miljøchef Claus Nickelsen Århus Kommune Indhold 1. Miljøhandlingsplan 2000 2003 2. Århus Kommunes Lokale Agenda 21 strategi 3. Små skridt til miljøledelse 4. Nyt
Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case. Ph.d.-studerende Rikke Brinkø, CFM, DTU Januar 2015
Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case. Ph.d.-studerende Rikke Brinkø, CFM, DTU Januar 2015 Mig Rikke Brinkø Civilingeniør, PhD studerende PhD projekt: Sharing space in the
Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk
Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Hvorfor overhovedet klimatilpasning Klimaændringerne er en realitet Temperatur Vandstand Nedbør Store værdier at beskytte
Smart City Aalborg. By- og Landskabsudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den 23.10.2014. Punkt 6. 2014-44758.
Punkt 6. Smart City Aalborg. 2014-44758. By og Landskabsforvaltningen indstiller, at By - og Landskabsudvalget godkender følgende bemærkninger, at udvalget fuldt og helt støtter op om Magistratens forslag
VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen
VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,
www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune
www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns
Realisering af energibesparelser via ESCO
Realisering af energibesparelser via ESCO Foreløbige erfaringer fra et forskningsprojekt Jesper Ole Jensen, SBi-Aalborg Universitet Et kort CV Jesper Ole Jensen Civilingeniør Seniorforsker, PhD Forskningsområder:
FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL
FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL BÆREDYGTIGHED PÅ DAGSORDENEN 1987 1992 Agenda 21 2000- tallet Klima og CO2 Det gode liv / sustainia
Indikatorer for inkluderende vurderinger
Indikatorer for inkluderende vurderinger Indledning Ved anvendelsen af inkluderende vurderinger i det almene skolesystem skal politikker og praksis være udformet så de i videst muligt omfang fremmer læringen
HVAD BETYDER POLITISK LEDERSKAB FOR BYUDVIKLINGSPROJEKTER?
HVAD BETYDER POLITISK LEDERSKAB FOR BYUDVIKLINGSPROJEKTER? BYPLANMØDET 2016 PETER ANDREAS NORN, RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTING Hvad er politisk lederskab? Det er noget, som vi skaber sammen HVORDAN MOBILISERER,
Græsrødder i bevægelse Program
Græsrødder i bevægelse Program Velkomst Oplæg (Om fysisk aktivitet i vores hverdag og om Varde) Gruppearbejde del I Oplæg (Om græsrødder i Baltimore og Danmark) Gruppearbejde del II Gruppearbejde del III
Det 63. danske Byplanmøde 26. 27. september 2013 på Frederiksberg SMARTE OMGIVELSER. Ved Filip Zibrandtsen (fzi @realdaniaby.dk)
Det 63. danske Byplanmøde 26. 27. september 2013 på Frederiksberg SMARTE OMGIVELSER Ved Filip Zibrandtsen (fzi @realdaniaby.dk) MIN SKY IVÆRKSÆTTER INNOVATION RÅDGIVER BYUDVIKLING FREMTIDENS BY KØBENHAVNS
GG strategi 27. juli Forord
GG strategi 27. juli 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og unge
Drøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune
Drøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune Agenda 1. 2. 3. 4. 5. 6. Hvorfor strategisk energiplanlægning og hvorfor nu? FN s verdensmål Roadmap for strategisk energiplanlægning
Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling
Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i
procesfacilitator tilbyder interne kurser i procesledelse
tilbyder interne kurser i procesledelse Som koordinator har jeg stor glæde af kurset hos Procesfacilitator, fordi jeg kan bruge metoderne direkte i mit udviklingsarbejde. På Aabenraa Bibliotekerne har
GG strategi 17. august Forord
GG strategi 17. august 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og
FORSTADEN I UDVIKLING STADSARKITEKT PEDER BALTZER NIELSEN
FORSTADEN I UDVIKLING STADSARKITEKT PEDER BALTZER NIELSEN Kommissoriet Udfordringer og muligheder for at gøre forstæderne mere bæredygtige. Afdække hvordan man kan opbygge fremtidens bæredygtige bysamfund,
- Særlige danske konkurrenceparametre - Bæredygtig ressourceudnyttelse
Ny GUDP-strategi - Særlige danske konkurrenceparametre - Bæredygtig ressourceudnyttelse Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns
Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold
Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen
Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling
København den 15. november 2011 Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling Har du lyst til at omsætte din teoretiske viden om byudvikling til analyser og konkrete løsninger i et ungt og tværfagligt
Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management
Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne Birgitte Hoffmann DTU Management De gode spørgsmål Hvorfor inddrage borgerne i håndteringen af regnvand? Hvilke forskellige roller kan borgerne spille?
Grønne helhedsløsninger
Grønne helhedsløsninger Moderator: Jane Kofod Husk cyklerne og trafiksikkerheden i klimatilpasningsprojekter Søren Ryby, Hørsholm Kommune Den bæredygtige mobile forstad Lene Hartmann, Furesø Kommune Helhedstænkning
Mulighedernes Danmark
Mulighedernes Danmark Stine Lea Jacobi Programchef Realdania 12. oktober 2017 Agenda Hvem er Realdania? Udfordringer og muligheder Tre tilgange til udvikling To nye indsatser Opsamling Realdanias mission
Planstrategi som ny vækstskaber NIELS ÅGESEN
Planstrategi som ny vækstskaber NIELS ÅGESEN 02.04.2014 Men hvad skaber vækst? Men hvad skaber vækst? Hvordan bruger vi vores planstrategi? Men hvad skaber vækst? Hvordan bruger vi vores planstrategi?..så
NY TEKNOLOGI OG INNOVATION I VEJDIREKTORATET ANLÆGS- OG DRIFTSDIREKTØR, JENS JØRGEN HOLMBOE
NY TEKNOLOGI OG INNOVATION I VEJDIREKTORATET ANLÆGS- OG DRIFTSDIREKTØR, JENS JØRGEN HOLMBOE VEJDIREKTORATET PÅ VEJ MOD 2017 NYE STRATEGISKE TEMAER Bedre vej for pengene Nemt og sikkert frem o Bedre vej
Høje-Taastrup Kommunes styrkepositioner
Høje-Taastrup Kommunes styrkepositioner Trafikalt knudepunkt i Hovedstadsregionen Høje-Taastrup Kommune er placeret lige dér, hvor hovedstadsområdet åbner sig mod resten af landet. Kommunen er et knudepunkt
Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014
Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Helhed og livsfaser Center for Facilities Management Åbning i 2008 Realdania: 25 mio. DKK til projekter opbygning
Indikatorer for inkluderende vurderinger
ELEVVURDERING I ET INKLUDERENDE UNDERVISNINGSMILJØ DA Indikatorer for inkluderende vurderinger Indledning Ved anvendelsen af inkluderende vurderinger i det almene skolesystem skal politikker og praksis
Plan09 og den nye planstrategi! Svend Erik Rolandsen Sekretariatsleder, Plan09. Temamøde i Fredensborg Kommune 18. juni 2007
Plan09 og den nye planstrategi! Svend Erik Rolandsen Sekretariatsleder, Plan09 Temamøde i Fredensborg Kommune 18. juni 2007 Plan09: Fornyelse af plankulturen Vision - at udvikle plankulturen fokus på værdifulde
HVAD BETYDER DEN GRØNNE OMSTILLING FOR DANMARK I 2050
HVAD BETYDER DEN OMSTILLING FOR DANMARK I 2050? DK2050 Dansk Arkitektur Center i partnerskab med Realdania og Kulturministeriet, Miljøministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet og Klima-, Energi- og Bygningsministeriet
Klimatilpasning i Aarhus Kommune
Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi
Facilities Management Terms and definitions
Facilities Management Terms and definitions 3.6 facility management/facilities Management An integrated process to support and improve the effectiveness of the primary activities of an organisation by
Case fra Space Management på Gentofte Rådhus
Case fra Space Management på Gentofte Rådhus Ved: - Steen Tougaard og - Mads W. Ambjørnsen DFM uddannelsesdag 2010 Gentofte Ejendomme kort om hvem vi er? Gentofte Kommune har ca. 70.000 indbyggere og er
Hotel H10 ITACA Av. Roma, 22 E-08015-Eixample-Sants Station-Barcelona T (34) 93 226 55 94 h10.itaca@h10hotels.com
KTC - Studietur Barcelona 25. 27. maj 2016 Hotel H10 ITACA Av. Roma, 22 E-08015-Eixample-Sants Station-Barcelona T (34) 93 226 55 94 h10.itaca@h10hotels.com Barcelona Barcelona opfattes i dag som en global
BedreBolig En ny ordning under Energistyrelsen
BedreBolig En ny ordning under Energistyrelsen Formål Fremme energirenovering af private boliger Fjerne barrierer gøre det nemt og overskueligt Samlet rådgivning hos én aktør gennem hele processen Skal
Center for Facilities Management
Center for Facilities Management Per Anker Jensen Civilingeniør, PhD, MBA Lektor, BYG-DTU 1 Center for Facilities Management - Realdania forskning Baggrund Udvikling af fælles program for forskning og
Kompetenceudvikling og optimering af effekter
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE
2 nye bøger om Facilities Management
Artikel til Facilities 2 nye bøger om Facilities Management Per Anker Jensen Lektor, Civilingeniør, PhD, MBA Leder af Center for Facilities Management Realdania Forskning DTU Management, Danmarks Tekniske
Dannelse af kommunale ejendomscentre: Succeskriterier, resultater og realiseringsproces
Dannelse af kommunale ejendomscentre: Succeskriterier, resultater og realiseringsproces Lektor og vicecenterleder Susanne Balslev Nielsen CFM s 2. nordiske konference 29-30 august 2016 I gennemsnit ejer