Halkær Å. Vådområdeprojekt forundersøgelse

Transkript

1 Halkær Å Vådområdeprojekt forundersøgelse Februar

2 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING Formål Områdeafgrænsning Udviklingshistorie NUVÆRENDE FORHOLD Områdebeskrivelse Plangrundlag og natur Kommuneplan Natura2000-område områder Fredninger Geologi og landskab Landskab Geologi Jordbund Grundvand Okker Friluftsmæssige og kulturhistoriske værdier Vandløbsforhold Tekniske anlæg Dyre- og planteliv PROJEKTFORSLAG EFFEKT AF VÅDOMRÅDEPROJEKTET Indflydelse på landskabet Indflydelse på Natura2000-området Indflydelse på beskyttet natur Indflydelse på dyre- og planteliv

3 4.5 Drift og pleje Friluftsliv Risiko for fosforudledning VURDERING AF VIRKNINGER PÅ MILJØET (VVM) EJENDOMSMÆSSIG FORUNDERSØGELSE ØKONOMI, TIDSPLAN (FORELØBIG) OG EFFEKT BILAG Bilag 1 Fiskeundersøgelse fra DTU Aqua Bilag 2 Lodsejerliste Bilag 3 Ejendomskort Bilag 4 Interviewskemaer

4 1. Indledning 1.1 Formål I forbindelse med Grøn Vækst ønsker Vesthimmerlands Kommune at etablere et vådområde ved Halkær Å med det formål at reducere udvaskningen af kvælstof til Limfjorden. Projektområdet er prioriteret af VandOplandStyregruppen for Limfjorden i regi af Limfjordsrådet, som koordinerer vådområdeindsatsen indeholdt i vandplan for hovedopland 1.2 Limfjorden vedtaget af Folketinget i december Det forventes, at vådområdet kan blive på ca. 217 ha. Tidligere har Nordjyllands Amt i dele af området gennemført to mindre våd-engprojekter med MVJ-tilskud til ændret afvanding. På den østlige bred af vandløbet på Aagaards eng er dræn og grøfter kappet. I den nordlige del ved Sønderlund ligger ca. halvdelen af et tidligere projekt fra 2002 inden for det nuværende projektområde. Her er allerede sløjfet grøfter, gensnoet bæk og afbrudt dræn og engene drives med 20- årigt tilskud til miljøvenlig jordbrugsdrift. Kommunens plan er, at projektområdet vådlægges ved at sløjfe dræn og grøfter indenfor projektområdet. Desuden hæves og genslynges hovedforløbet af Halkær Å. Poulholm Bæk/Fælledbæk forlægges ind gennem projektområdet. Formålet er blandt andet at fremprovokere oversvømmelser ved store vandføringer Afvandingsforholdene omkring de enkelte berørte vandløbsstrækninger inddrages i opgaveløsningen. 1.2 Områdeafgrænsning Halkær Ådal ligger nord for Aars parallelt med Sønderup Å. Halkær Ådal er bred i modsætning til Sønderup Å-dal, som er snæver og nedskåret. Mellem ådalene ligger landsbyen Skivum. Projektarealet er afgrænset af Blære, Troelstrup og Vester Oustrup på vestsiden og af Aagaard, Lynderup og Sønderlund på østsiden. Der er ikke større bebyggelser i området, men flere store gårde på kanten af ådalen. 4

5 I den sydlige del af projektområdet er Halkær Ådal forholdsvis smal og velafgrænset, mens den mod nord breder sig ud og får mindre markant afgrænsning. 1.3 Udviklingshistorie Projektområdet har været stærkt udgrøftet og drænet og er det stadig i betydelig grad. Historisk målebordsblad ses i afsnittet Projektbeskrivelse i Niras rapport side 5. Halkær Å og ådal mellem Aagaard og Sønderlund har i de forløbne 150 år ændret sig fra et snoet vandløb, der gennemløber udgrøftede græsningsenge. Engene har været anvendt til sommergræsning og høslet. I dag er vandløbet rettet ud og de lavtliggende arealer er for store deles vedkommende drænede og gennemgrøftede. Der er dog et mindre areal på 25 ha, der endnu er i omdrift. 5

6 2. Nuværende forhold 2.1 Områdebeskrivelse Figur 2.1 Halkær Å-dal med projektareal Ved Morum sydvest for Aars udspringer Herredsbæk, som nord for Aars bliver til Halkær Å. Åen løber ud i Halkær Bredning, som udmunder i Limfjorden. På hele strækningen er vandløbet kommunalt. På den sidste del er Aalborg Kommune vandløbsmyndighed. Vandløbsforholdene er beskrevet nærmere i afsnit 2.5 og Plangrundlag og natur Kommuneplan Området er i Kommuneplan 2009 udlagt som særligt naturområde med særlig landskabelig værdi og en økologisk forbindelse. Områderne med særlig landskabelig værdi er udpeget på baggrund af deres karakteristiske og oplevelsesrige landskaber og landskabselementer af høj kvalitet. Det drejer sig om fx ådale, bakkelandskaber og kystlandskaber, og landskaber knyttet til biotoper som skove, søer og åer, som er uberørt af byudvikling og tekniske anlæg. Ved udpegningen af områderne med særlig landskabelig værdi er der lagt vægt på det enkelte områdes betydning for oplevelsen af den pågældende egn. Samtidig er der lagt vægt på, om området derudover har et væsentligt geologisk, kulturhistorisk eller biologisk indhold. 6

7 Den nordlige del af projektområdet er også udpeget som større landskabeligt sammenhængende landskab. Området er udlagt som lavbundsareal. Skovrejsning er uønsket i ådalen Natura2000-område Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal er tilsammen udpeget som Natura2000-område nr. 15 og Habitatområde 15 samt Fuglebeskyttelsesområde 1 (Nibe Bredning). De to ådale er meget markante i landskabet. Sønderup Ådal er formet af den næsten uregulerede Sønderup Å. I den smalle dalbund og langs de ofte stejle kuperede dalsider findes en rig og varieret natur. Ådalen rummer store, sammenhængende arealer med sure overdrev og stilkegekrat. Halkær Ådal er en bred ådal med eng- og mosearealer omkring den regulerede å. I denne ådal findes landets største forekomst af den sjældne naturtype indlandssalteng samt den nyetablerede næringsrige Halkær Sø, som er områdets største ferskvandssø. Forekomsten af rigkær er høj i Halkær ådal. 6 af rigkærene er udpeget som naturperler med en række regionalt sjældne arter som Hjertegræs, Engblomme og Kødfarvet Gøgeurt områder Meget store dele af området er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 som beskyttede vandløb, eng og mose (figur 2.2). 7

8 8

9 De registrerede saltenge (nr. 1) og rigkær (nr. 2 og 4 12) er vist på figuren. Nr. 3 er et meget lille overdrev registreret af Miljøcenter Aalborg, nu Naturstyrelsen Aalborg. Habitat naturtyperne nr. 1 9 er registreret af Miljøcenter Aalborg. Nr har forvaltningen fundet ved besigtigelser i juli og august måned Fredninger De fleste af 3 engene er kulturenge, der ikke har særlig stor naturværdi. Projektets gennemførelse kræver tilladelse i henhold til naturbeskyttelsesloven. Der er en ny bekendtgørelse om registrering af 3 vandløb under udarbejdelse. Når den er vedtaget, har kommunen mulighed for at revidere 3 udpegningen for et vandløbssystem. Dermed vil der være mulighed for at udtage grøfter af 3 registreringen, der ikke regnes for naturlige vandløb eller har et højt naturindhold. Detailprojekteringen skal sikre, at der ikke sker negativ påvirkning af de beskyttede moser og kær. I Niras notat er der redegjort for, hvordan de enkelte rigkær kan sikres mod negative ændringer ved at sikre afløb for overfladevand, og at der sikres mulighed for afgræsning mindst 2 uger årligt eller tilsvarende pleje. Der er ingen fredninger i projektområdet. 2.3 Geologi og landskab Landskab Området er et storbakket morænelandskab fra sidste istid. Landskabet er præget af dybt nedskårne dale dannet af erosion Halkær Ådal er klart defineret af 5m højdekurven. Den afgrænser dalbunden fra det omgivende terræn, bortset fra en knold i den nordlige del af området, hvor der er en højde på 8m. Øst for dalen ligger terrænet i op til kote 50m og vest for endda i kote 60m. Dalen er skarpest markeret i den sydlige del, hvor dalskrænterne er stærkt 9

10 markerede. Længere mod nord breder dalen sig ud og får svagere skråninger på siderne. Figur 2.3 Kortudsnit med højdekurver over projektområdet Geologi Der er ikke fundet data om sætninger i ådalen. Tørvejorden i bunden af dalen sammenholdt med udretning af åen og udgrøftning giver dog grund til at forvente en vis sætning i ådalen. Der er på historiske kort mange tørvegrave, hvilket også indikerer tørvelag i dalen. Geologisk set er området noget kompliceret. Halkær Ådal er op til 1200 meter bred. Den kaldes en tunneldal, hvori smeltevandet har ført sand og grus mod syd fra den tøende is. Der var ikke mulighed for vandet at løbe mod nord på grund af den store mængde is over Nordjylland. Der synes at have været afløb gennem Lerkenfeld Å-systemet og måske senere Trend Å- systemet. Dalen menes at have eksisteret inden istiderne, men er blevet udvidet under istiderne. Modsat med Sønderup Å. Den er yngre og dannet som en stejl og smal erosionsdal. Et kuriosum ved Sønderup Å er, at den er præget af en salthorst i undergrunden ved Suldrup. Det betyder, at området hæver sig lidt, når salthorsten stiger opad. Vandløbet eroderer derfor lidt mere end normalt, så derfor er ådalen dybt nedskåret i landskabet. Der sker dog også 10

11 en nedsynkning uden om salthorsten på grund af de manglende materialer. I den nordlige del af projektområdet findes en indlandssalteng, som skyldes salthorstens tilstedeværelse. Den østlige side af ådalen har tykke lag af aflejringer fra istiderne, så der er meter til de prækvartære lag. Det er tertiære lerarter (plastisk ler og mergel) og derunder Danienkalk/skrivekridt, der ligger under istidslagene. Kalkoverfladen dykker mod sydøst til kote På den vestlige flanke er der tykkere lag af fedt, plastisk ler over kalken Jordbund Jordbunden i området er beskrevet i den geologiske overfladekartering, journaler fra vandforsyningsboringer og geotekniske undersøgelser. Bakkerne på begge sider af projektområdet består af smeltevandssand og grus, bortset fra en knold fra Aagaards Bro til Lynderup Gårde, hvor der er moræneler. I ådalen ligger tørv og sand op til nordenden af projektområdet. Her findes overgang til lag fra Stenalderhavet, altså marine aflejringer. Ifølge jordbundskortlægningen består hele ådalen af humusjord, bortset fra holmen nordøst for Troelstrup. På den vestlige side af ådalen er jorden finsandet, bortset fra et område mellem Troelstrup og Vester Oustrup, der er kortlagt som lerblandet sandjord. Den østlige side af ådalen er præget af grovsandet jord medmindre finsandede områder Grundvand I 1 beskriver Naturstyrelsen Aalborg Vand geologien og grundvandsforekomsterne. Oplysninger der fra er kombineret med forvaltningens undersøgelser af boringsoplysninger. Projektområdet ligger uden for OSD-området (Område med Særlig Drikkevandsinteresse). Der er ingen almene vandværker i projektområdet. Der indvindes drikkevand fra dels kalk dels kvartære smeltevandssand- og grusaflejringer. Der er tre magasiner i de kvartære aflejringer, hvoraf de to dybeste er primære, mens det mest terrænnære er sekundært. De primære er nogle steder adskilt af tertiære aflejringer. I den sydlige del af Halkær Ådal er de vandførende kvartære lag sparsomme. Det er vurderet, at Halkær Å har kontakt med det primære magasin. 1 Sammenfattende redegørelse om grundvandskortlægning i kortlægningsområde 1430 Aars, Naturstyrelsen 11

12 2.3.5 Okker De tykke lerlag i området bevirker, at grundvandet visse steder er artesisk. Det vil sige, at vandet står under tryk, og hvis der bores ned til det vandførende lag, vil vandstanden i boringen stå langt højere end den dybde, laget findes i. Boringerne til kalkmagasinet er mest under tryk, mens boringerne i de kvartære lag er artesiske i mindre grad. Afstanden til drikkevandsmagasinerne varierer fra 25 meter til 100 meter (kalken). Der henvises til afsnit 3, hvor okkerproblematikken er beskrevet. 2.4 Friluftsmæssige og kulturhistoriske værdier I området er der stor naturværdi. Ved den tidligere naturgenopretning ved Sønderlund i den nordøstlige del af området blev der lavet stier og opsat infotavler om projektet. I den nordvestlige del tangerer jernbanestien fra den nedlagte jernbane mellem Aars og Nibe, projektområdet. Det betyder, at området er tilgængeligt for borgere ad markveje til Holmen og andre steder, dog ikke direkte ind i projektområdet. På den sydøstlige side af ådalen findes en koncentration af gravhøje. Desuden er store arealer på begge sider af åen registreret som fredede fortidsminder på grund af marksystemer fra jernalderen. 2.5 Vandløbsforhold Regulativet for Halkær Å og Poulholm Bæk er fra 1998 og udarbejdet af Nordjyllands Amt. Poulholm Bæk kaldes nu Fælledbæk. Vandløbene blev opmålt i 1993, som grundlag for regulativudarbejdelsen. Fælledbæk er opmålt igen i 2007, som grundlag for nyt regulativ. I regulativet er desuden oplysninger om de registrerede tilløb, herunder også åbne grøfter, dræn mv. Vandløbsopmålingen og de heraf regulativbestemte vandløbsforhold og dimensioner er anvendt ved projekteringen. Halkær Å var målsat som opvækst- og opholdsvand for laksefisk/karpefiskevand, B 2 /B 3 I vandplan 2011 er Halkær Å med tilløb alle målsat til god økologisk tilstand og dermed mål for faunaklasse 5. Fælledbæk var målsat som gyde- og/eller yngelopvækstvand for laksefisk/laksefiskevand B 1 /B 2. 12

13 På strækningen fra Aagaards Bro er der angivet en maksimal påvirkning på 15% af vandføringen fra vandindvinding. For tilløbene Oustrup Bæk og Fælledbæk er værdien 10%. I indsatsplanen er der i og ved projektområdet krav om at fjerne 3 spærringer i Oustrup Bæk, 1 i Sillevad Bæk (privat), 6 i Fælledbæk og 1 i Sønderlund Bæk (privat). I Sillevad Bæk skal der desuden på en strækning ske ændret vedligeholdelse og på en anden strækning skal en rørlægning fjernes. En lang strækning i Fælledbæk skal restaureres. Halkær Å nord for projektområdet skal have ændret vedligeholdelse. Figur 2.5 Halkær Å med indsatser i vandplanen. Undersøgelsesområdet omfatter ca m af vandløbet. Der er 4 målsatte vandløb, der har udløb til Halkær Å i og ved projektområdet. Det er i den sydlige del Oustrup Bæk og Sillevad Bæk, som begge er private. I den nordlige del er det Fælledbæk, som er kommunal og den private Sønderlund Bæk. Foruden de større sidetilløb er der et stort antal grøfter og dræn, hvoraf 13 er registreret som beskyttede vandløb. En væsentlig del af disse er 13

14 registreret i forbindelse med den regulativmæssige vandløbsopmåling i Vesthimmerlands Kommune har dog efterfølgende registreret flere nyere dræn. Dræn- og grøfttilløb er beskrevet nærmere i NIRAS rapport. Ifølge regulativet vedligeholdes Halkær Å på grundlag af krav til en fastlagt teoretisk skikkelse. Der er krav til bredde af strømrende i vandløbet. Foruden ovennævnte tilløb er der i forbindelse med regulativopmålingen i 1993 registreret dræn- og grøftetilløb. Nogle af disse kan ses i NIRAS rapport Grødeskæringen foretages manuelt 3 gange årligt og i strømrende. Grødeskæringen udføres på strækningen inden for projektområdet inden 22. juni, inden 17. august og inden 28. september. Grødeskæringen udføres ved at grøden skæres/fjernes i vandløbenes naturlige strømrende, der normalt kan genfindes som den dybe del af vandløbenes tværprofil, der slynger sig fra side til side ned gennem vandløbene. Ved normal praksis efterlades den grøde, der vokser uden for strømrenden, sædvanligvis de samme steder, som vandløbene aflejrer banker. Projektets gennemførelse kræver tilladelse i henhold til vandløbsloven. Ændringerne skal indarbejdes i vandløbsregulativet for Halkær Å ved førstkommende revision evt. efter vandløbsretlig behandling. Vandløbsmyndigheden er Vesthimmerlands Kommune. 2.6 Tekniske anlæg Området er ikke udlagt til vindmølleopsætning, og der er ingen affaldsanlæg i området. Der løber en højspændingsledning og en naturgasledning nord for Aars og krydser ådalen lidt syd for Aagaard. Det vil sige, at ledningerne ligger uden for projektområdet. I projektområdet findes ifølge GIS et teknisk anlæg, der løber midt ned gennem ådalen med fordelinger til siderne. Det vil blive nærmere afklaret i forbindelse med realiseringen. Veje og broer er sparsomme i projektområdet. På begge sider af ådalen løber mindre veje, og der er en vej til holmen i den nordlige del. Ådalen krydses af vej ved Aagaard. Det er eneste sted i projektområdet, vejen krydser åen. 14

15 Der er ingen private rørbroer og spange over Halkær Å inden for projektområdet. I forbindelse med detailprojekteringen vil det blive undersøgt hvilke rørbroer og spange, der skal bevares eller etableres over sidevandløbene. Der er ikke kendskab til jordforurening i projektområdet. Ifølge udkast til vandplan for Limfjorden findes der ikke punktkilder i projektområdet. Umiddelbart vest for området lå Troelstrup Dambrug, som dog har indstillet driften. Fra Blære Stationsby kommer et regnvandsudløb til Bygrøften i Blære videre til Fælledbækken og Halkær Å. Længere mod Aars har Aars renseanlæg sit udløb. Den udledte årlige vandmængde af renset spildevand er på 1,2 million m³ vand. Fra renseanlægget udledes 4,7 tons kvælstof pr. år og 139 kg fosfor pr. år. 2.7 Dyre- og planteliv Ud over arter og naturtyper omfattet af habitat direktivet, er der ikke nærmere kendskab til dyr i området. Der er nogen jagtinteresser efter bl.a. rådyr, harer og fasaner. Det vil i forbindelse med genslyngning af åen og for at bevare de lysåbne kær, blive nødvendigt at fjerne træer og buske i nogle områder. Af hensyn til mange dyr og fugle bør nogle pilekrat, især i yderområderne, bevares uændrede. Det er stort set kun i forbindelse med rig- og fattigkær, at der er fundet interessante plantearter. Der er dog også nogle små tørre naturområder, men de ligger i kanten af projektområdet, og de ligger så højt, at de ikke bliver påvirket af den generelle vandstandshævning. 15

16 3. Projektforslag På de følgende sider beskrives projektet med afvandingsmæssige konsekvenser og med opgørelse af fjernelse af næringsstoffer. Det rådgivende ingeniørfirma NIRAS A/S har udarbejdet rapporten, som gengives uredigeret. Der kan være gentagelser fra tidligere og kommende afsnit i forhold til NIRAs-rapporten. Rapporten er suppleret med et notat om effekten på rigkær ved at hæve vandspejlet. Der er endvidere lavet en særlig undersøgelse af fosforindholdet i jorden i ådalen, som vil blive afrapporteret senere. 16

17 Vesthimmerland Kommune Projekt nr Version 4 Dokument nr Udarbejdet af ESB, JSJ, JLA Kontrolleret af CFK Februar 2013 VÅDOMRÅDEPROJEKT Halkær Å NIRAS A/S CVR-nr T: D: Åboulevarden 80 Tilsluttet FRI F: E: [email protected] Postboks E: [email protected] 8000 Aarhus C

18 INDHOLD 1 Indledning Metode og materialer Halkær Å Vådområdeprojekt Nuværende tilstand og forhistorie Projektbeskrivelse Afvandingsmæssige konsekvenser Afvandingsmæssige konsekvenser i projektområdet Fjernelse af næringsstoffer mm Kvælstof Fosfor Okker Anlægsudgifter Referencer Halkær Å Vådområdeprojekt

19 1 INDLEDNING Vesthimmerland Kommune gennemfører en teknisk forundersøgelse af et vådområdeprojekt ved Halkær Å. Vådområdet skal sikre reduceret næringsstoftilførsel til Limfjorden. Desuden vil projektet genskabe naturlige hydrologiske forhold i nærområdet ved Halkær Å. Projektet gennemføres på en måde så den biologiske værdi af naturområderne langs åen ikke forringes. Placeringen af det mulige vådområdeprojekt kan ses i Figur 1. Figur 1 Placeringen af det mulige vådområde ved Halkær Å. Projektet er et klassisk vådområdeprojekt, hvor engene langs vandløbet overrisles med drænvand og vandløbet genslynges, så det får et forløb som inden det blev udrettet og kanaliseret. Vesthimmerland Kommune står selv for at sammenskrive forundersøgelsen og gennemfører selv de biologiske og ejendomsmæssige dele af forundersøgelsen samt vurderer de planmæssige forhold omkring projektet. NIRAS har derfor primært udarbejdet et skitseforslag til projekttiltag og foretaget beregning af de hydrauliske og næringsstofmæssige konsekvenser af projektet. De afvandingsmæssige konsekvenser beskrives på en række konsekvenskort. Halkær Å Vådområdeprojekt 1

20 NIRAS har desuden lavet et overslag over anlægsudgifter i forbindelse med en realisering af det beskrevne skitseprojekt. Figur 2 Fra Lynnerupvej er der en god udsigt over projektområdet. 2 METODE OG MATERIALER I dette afsnit beskrives de data med videre, der ligger til grund for denne forundersøgelse af et vådområde ved Halkær Å. Højdemodel Højdedata for projektområdet og områdets opland er anvendt. Højdedata er fra den digitale højdemodel (DDH), som er en terrænopmåling foretaget med flyscanning. De data, der er anvendt er DTM-data (Digital Terrain Model). Dette er en højdemodel, der gengiver det faktiske terræn, og altså ikke f.eks. toppen af træer og bygninger. Modellen har en vertikal nøjagtighed på ca. 10 cm. Kortgrundlag Som baggrundskort er anvendt Danmarks Digitale Ortofoto fra Disse luftfotos er taget i maj 2008 af COWI A/S og har en pixelstørrelse 12,5 cm. Halkær Å Vådområdeprojekt 2

21 Desuden er anvendt baggrundskort og høje og lave målebordsblade fra Kort- og Matrikelstyrelsen. GIS I forbindelse med beskrivelserne af vådområdeprojektet er ArcGIS og MapInfo anvendt. En række temaer er brugt i rapporten. Temaerne er beskrevet i de afsnit, hvor de er brugt. Vandføringsdata I forbindelse med projektet er der anvendt en 28 års måleserie ( ) fra vandløbet i projektområdet. Data stammer fra den nu nedlagte målestation Halkær Å, v. Ågård med DMU nr og DDH nr Desuden er anvendt en række karakteristiske vandføringer for projektområdet fastsat af Orbicon for Vesthimmerland Kommune. I nedenstående tabel er anført de karakteristiske vandføringer for den pågældende målestation. Tabel 1 Karakteristiske vandføringer ved målestationen Halkær Å, v. Ågård Sommermiddel Vintermiddel Vintermedian maksimum Afstrømning [l/s/km 2 ] 8,26 12,83 54,24 Regulativ og vandløbsopmåling Der er ikke foretaget en vandløbsopmåling i forbindelse med udarbejdelsen af denne rapport. I forbindelse med modelleringen er anvendt en eksisterende opmåling af vandløbet fra 1991 og Regulativ for Halkær Å Fælledbæk udarbejdet af Nordjyllands Amt i januar 1998 med senere tillægsregulativer. Modelleringsværktøj Vandspejlsberegninger er foretaget ved hjælp af programmet PROKA. Beregning af kvælstof- og fosforfjernelse Ved beregning af projekternes betydning for fjernelsen af næringsstoffer fra Limfjorden er Danmarks Miljøundersøgelser (nu DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet) og Naturstyrelsens anbefalede metoder i forbindelse med P-ådale, infiltrering af vand, oversvømmelse med åvand og ændret arealanvendelse anvendt. Halkær Å Vådområdeprojekt 3

22 3 HALKÆR Å VÅDOMRÅDEPROJEKT 3.1 Nuværende tilstand og forhistorie Projektområdet gennemløbes af det mellemstore vandløb Halkær Å. Projektområdet er et lavbundsareal på ca. 217 ha. Projektområdet ligger ca. midt mellem vandløbets udspring og udløbet i Halkær Bredning, der er en del af Limfjorden. Området er topografisk set velafgrænset fra de omkringliggende arealer. Det betyder, at det er let at sikre, at et vådområde på strækningen ikke vil få afvandingsmæssige konsekvenser uden for området. Halkær Å s forløb i projektområdet er udrettet og har i dag kun en meget svag grad af sinuositet. Da vandløbet samtidig, bortset fra et kort stykke umiddelbart nedstrøms Lynnerupvej, har et meget begrænset fald er de fysiske forhold ret ensformige. Det har ikke i forbindelse med projektet været muligt at afklare præcist, hvornår Halkær Å på strækningen i projektområdet blev kanaliseret. På de lave målebordsblade fra har åen stadig det oprindelig forløb og slynger sig ned igennem projektområdet (Figur 3). På luftfoto fra er åens nuværende forløb tilsyneladende etableret. De vandløbsnære arealer på strækningen er mest arealer med græs, der fremstår som relativt tør eng, som græsses eller høstes. Halkær Å Vådområdeprojekt 4

23 Figur 3 Halkær Å s oprindelige forløb i projektområdet. 3.2 Projektbeskrivelse Det skitserede vådområdeprojekt ved Halkær Å indeholder tre delelementer. Genslyngning af vandløbet på projektstrækningen, forlægning af Fælledbæk ind i projektområdet og afbrydelse af dræn og grøfter, der fører til vandløbet i to delområder på projektstrækningen. Genslyngning af Halkær Å Dette afsnit indeholder et skitseforslag til genslyngning af vandløbet i projektområdet. Forslaget og konsekvenserne beskrives nedenfor. På Figur 4 vises stationeringen af den genslyngede Halkær Å i projektområdet. Der henvises til stationeringerne i det følgende. På kortet vises desuden det nuværende kanaliserede forløb uden stationeringsangivelse. Desuden vises forslag til nyt forløb af Fælledbæk gennem projektområdet. Halkær Å Vådområdeprojekt 5

24 Figur 4 Stationering af den genslyngede Halkær Å i projektområdet, det nuværende kanaliserede forløb, samt forslag til forlægning af Fælledbæk. Der findes en række beskyttede rigkær i ådalen. Vesthimmerlands Kommunes kort over beliggenheden af disse rigkær og en enkelt salteng kan ses på Figur 5. Halkær Å Vådområdeprojekt 6

25 Figur 5 Placering af rigkær og salteng i og udenfor projektområdet. I forbindelse med denne forundersøgelse har det vist sig, at det ikke er muligt at gennemføre et vådområdeprojekt i området med mindre det sikres, at oversvømmelse med vandløbsvand hovedsageligt forekommer i den nordlige del af området, og at rigkærene kan græsses mindst 14 dage om året. Der er foretaget en særskilt vurdering af, hvordan dette sikres /NIRAS 2012a/ Der er foretaget vandspejlsberegninger ved hjælp af programmet PROKA. Til beskrivelse af de nuværende forhold er der taget udgangspunkt i en opmåling fra Denne opmåling er brugt til at optegne længdeprofiler og tværsnit for de nuværende forhold. Dette er blandt andet gjort fordi opmålingen viser, at vandløbsbunden nogle steder ligger lidt dybere end angivet i regulativet. Anvendelse af regulativet til at beskrive de nuværende forhold kunne derfor få projektområdet til at fremstå tørrere end det egentlig er. Dog skal det understreges, at der generelt er god overensstemmelse mellem bundkoterne i regulativet og opmålingen. Til beskrivelsen af forholdene i projektområdet efter gennemførsel af projektet er der taget udgangspunkt i regulativet i forhold til at vælge bundbredde og anlæg for vandløbet i projektområdet samt bundkoter opstrøms og nedstrøms projektområdet. Inde i projektområdet er vandløbet genslynget, bundkoterne er ændret og vandløbet er indsnævret. Dette er sket for at hæve vandstanden i vandløbet. Halkær Å Vådområdeprojekt 7

26 Bundkoterne fra regulativet er omregnet til DVR90 fra DNN. På baggrund af variationen i vandføring, vandløbets størrelse og topografien i området er det vurderet, at der i et naturligt slynget vandløb i området vil være i gennemsnit ca. 80 dage om året med oversvømmelse. Der er fundet en vandføring for henholdsvis en vinter- og sommersituation, der i det efterfølgende kaldes designvandføringerne. Disse vandføringer overskrides til sammen (sommer og vinter) i ca. 80 dage om året. Efterfølgende er det genslyngede vandløb designet sådan, at oversvømmelse af arealerne starter ved de to vandføringer. Dette er gjort ved at hæve bundkoten i forhold til nuværende bundkote samt gøre tværsnittet smallere for den nederste halvdel af det genslyngede vandløb. Nedenunder er forudsætningerne for beregningerne opridset: Designvandføring: Sommer = 11 l/s/km 2 ; Vinter = 15,5 l/s/km 2 Manningtal: Sommer = 15 m 1/3 /s; Vinter = 24 m 1/3 /s I nogle vandløbsprojekter, hvor der ønskes oversvømmelse af de vandløbsnære arealer anvendes medianmaksvandføringen som den vandføring, hvor der ønskes oversvømmelse. Den naturlige variation i vandføringerne er dog forskellig fra vandløb til vandløb, og antallet af dage, hvor medianmaksvandføringen overskrides varierer derfor også. Vinter- og sommer-medianmaksvandføringen for Halkær Å er bestemt til henholdsvis 54 l/s/km 2 og 20 l/s/km 2. Medianmaksvandføringerne opnås dog kun i korte perioder. Overskridelse af medianmaksvandføringerne er kun opnået i 4,5 dage/år i gennemsnit for den 28 år lange måleserie ved Ågård. Hvis medianmaksvandføringerne skulle anvendes til dimensionering af vandløbet ved Halkær Å-projektet ville oversvømmelser derfor blive sjældne og af kort varighed. Dette forklarer, hvorfor vandføringerne på 11 l/s/km 2 og 15,5 l/s/km 2 er anvendt ved projekteringen. I nedenstående tabel ses antallet af dage med en vandføring større end 11 l/s/km 2 og 15,5 l/s/km 2 for henholdsvis sommer og vinter (og dermed oversvømmelse i det genslyngede vandløb). Tabellen viser, at vandføringer, der vil resultere i oversvømmelser hovedsagligt ses om vinteren. Samtidig kan det ses, at antallet af dage med oversvømmelse varierer fra år til år. Eksempelvis er der i vinteren dage med oversvømmelse, mens der i vinteren 2003 kun er 16 dage med oversvømmelse. Om sommeren varierer antallet af dage med oversvømmelse meget. Det svinger fra 104 dage i 1988 til kun 3 dage i Den forslåede genslyngning medføre, at der gennemsnitligt vil være 80,1 dage/år med oversvømmelse. Dette tal må siges at være pålideligt, da der er tale om en tidsserie på 28 år, og at de årlige udsving derfor bliver midlet ud over måleperiodens længde. Halkær Å Vådområdeprojekt 8

27 Fremtidige klimaændringer, der medfører mere nedbør, kan ændre det ovenfor skitserede mønster for oversvømmelser. Mere nedbør kan enten føre til flere dage med oversvømmelser eller større oversvømmelser eller begge dele. Tabel 2 Antal dage med oversvømmelse efter genslyngning af vandløb År Sommer Vinter Gennemsnit 25,7 54,4 På Figur 4 kan det nye forløb for Halkær Å i projektområdet ses. Udgangspunktet er en fuld genslyngning af Halkær Å fra st til st Det nye forløb har taget udgangspunkt i vandløbets oprindelige slyngninger som angivet på de lave målebordsblade fra perioden Forløbet er dog korrigeret få ste- Halkær Å Vådområdeprojekt 9

28 der, hvor det i forhold til højdemodellen ikke gav mening at anlægge det nye forløb oven i det gamle. Den nuværende vandløbsstrækning i projektområdet er ca m lang. Den genslyngede strækning bliver ca m lang. Den beskrevne genslyngning starter ca. 30 m nedstrøms projektområde. Der er dog ingen afvandingsmæssige konsekvenser af genslyngningen på disse 30 m. Det genslyngede vandløbs bundkoter, bundbredde, faldforhold samt skråningsanlæg fremgår af nedenstående tabel. Tabel 3 Forslag til nyt vandløbsregulativ for Halkær Å. *Tallet i parentes er nuværende stationering i forhold til gældende regulativ Station Bundkote Bundbredde Anlæg Fald Bemærkning [m] [m DVR90] [m] (8.920)* 0,41 x x x Projekt slut ,10 x 7, ,14 0, ,20 x ,28 0,3 1,5 1, ,56 x 0, ,05 x , ,85 1, (12.470)* 3,57 x x x Projekt start (Aagårdsbro) Det genslyngede vandløb anlægges i den øverste del af projektområdet (st ) med en bundbredde på 1,5 m (regulativ 1,3 m) for at sikre mulighed for græsning af rigkærene. Denne strækning anlægges med et fald på 1,1. Fra st (10.851)* skal bundbredden ifølge regulativet være 1,8 m, men her er det valgt at fastholde en bundbredde på 1,5 m for resten af projektstræk- Halkær Å Vådområdeprojekt 10

29 ningen. Vandløbet anlægges på strækningen fra st med et fald på 0,5. Fra station anlægges vandløbet med et fald på 0,3. For at hæve bundkoten tilstrækkeligt til at sikre oversvømmelse i ca. 80 dage om året, er det valgt at anlægge strækningen fra st til med et fald på kun 0,1. Dette har bevirket, at der fra st til må anlægges et stryg med et fald på 7,5 for at ramme bundkoten ved slutningen af projektområdet. På Figur 6 og Figur 7 vises længdeprofiler for Halkær Å i projektområdet før og efter genslyngningen. På figurerne er vist sommer- og vintervandspejlet ved designvandføringerne på henholdsvis 11 l/s/km 2 og 15,5 l/s/km 2. Vandføringerne stiger nedstrøms i takt med, at oplandsarealet øges. Det er ved st og st vurderet til at være henholdsvis 39,1 km 2 og 49 km 2. I nedenstående tabel er vist de vandføringer i åen som oplandsarealerne giver anledning til ved designvandføringerne. Tabel 4 Vandføringer i Halkær Å i op- og nedstrøms ende af projektområdet ved designvandføringerne St (12.470)* St (8.920)* Sommer - Designvandføring 430 l/s 539 l/s Vinter - Designvandføring 606 l/s 759 l/s Figur 6 Vandspejlsberegning for designvandføringerne ved de nuværende forhold. Halkær Å Vådområdeprojekt 11

30 Figur 7 Vandspejlsberegning for designvandføringerne for den genslyngede Halkær Å. Forlægning af Fælledbæk Som det fremgår af Figur 4 indebærer projektet, at Fælledbækkens nuværende forløb afbrydes og i stedet føres ind gennem projektområdet. Den resterende del af Fælledbæk afskæres, men bevares i sin nuværende form, så den stadig kan afvande de arealer, den afvander i dag. Fælledbæk er forsøgt forlagt med et naturligt slyngende forløb, der følger terrænet, og foreslås oprettet med følgende tværsnit: Dybde: 0,3 m Bredde: 0,5 m Anlæg: 1,5 Det er ud fra en GIS-analyse vurderet, at der er et opland på 10,3 ha for den del af Fælledbækken, der føres ind gennem projektområdet. Der er anvendt følgende forudsætninger ved bestemmelse af tværsnit: Designvandføring: Sommer = 11 l/s/km 2 ; Vinter = 15,5 l/s/km 2 Manningtal: Sommer = 15 m 1/3 /s; Vinter = 24 m 1/3 /s Dette giver en vanddybde på omkring 30 cm, hvilket i praksis betyder, at Halkær Å Vådområdeprojekt 12

31 vandløbet vil være fyldt ved de samme vandføringer som Halkær Å. Derudover vil vandstanden i vandløbet i projektområdet i høj grad følge vandstanden i Halkær Å, da Fælledbækken har udløb her og på grund af topografien i området vil være styret af denne. Afbrydelse af dræn og grøfter Afbrydelse af dræn og grøfter og sløjfning af rørføringer skal sikre, at vandet vil overrisle engene i dele af projektområdet og så vidt muligt sive ned i jorden inden det løber ud i Halkær Å. Det vand, der skal bruges er det vand, som løber til fra projektområdets direkte opland. Vand som løber i Halkær Å opstrøms projektområdet bliver altså ikke brugt. Der er udvalgt to delområder i projektområdet (Nedsivningsområde Øst og Vest), hvor der arbejdes med afbrydelse af dræn og grøfter (Figur 8). På vestsiden af åen (Nedsivningsområde Vest) arbejdes der ikke med sløjfning af dræn og grøfter i hele projektområdet. Det skyldes, at dele af projektområdet ikke har et tilstrækkeligt stort direkte opland til, at det giver mening at arbejde med afbrydelse af dræn og grøfter. På østsiden af åen (Nedsivningsområde Øst) arbejdes der med to scenarier: Et scenarie, hvor hele den østlige del af projektområdet inddrages. Dette kræver at Vesthimmerland Kommune overtager forpligtelserne vedrørende to eksisterende nedsivningsprojekter (Figur 8). Et scenarie, hvor der kun arbejdes med sløjfning af dræn og grøfter i en del af projektområdet. I Afsnit 3.4 er der foretaget beregninger for fjernelse af næringsstoffer for begge scenarier i Nedsivningsområde Øst. Halkær Å Vådområdeprojekt 13

32 Figur 8 Delområder, hvor der arbejdes med sløjfning af dræn og grøfter mv. Opmålingen af oplandet til Nedsivningsområde Øst og Vest er foretaget på den digitale højdemodel i ArcGIS. Afgrænsningen er foretaget så det areal, der hælder ned mod projektområder adskilles fra arealer, som hælder væk fra projektområdet. Vandet fra oplandene til Nedsivningsområde Øst og Vest infiltreres ved sløjfning af dræn, grøfter og rørføringer i projektområdet. Forekomsten af åbne grøfter og drænbrønde er kortlagt ved en besigtigelse af området og ved at gennemgå den digitale højdemodel i nedsivningsområderne. Oplysningerne om dræn i nedsivningsområderne og oplandet er leveret af Vesthimmerland Kommune. Oplysningerne om dræn er ikke nødvendigvis fuldstændige. I forbindelse med lodsejerkontakt kan der dukke oplysninger om yderligere dræn op. Halkær Å Vådområdeprojekt 14

33 Figur 9 Kendte rør, grøfter, dræn og brønde i Nedsivningsområde Øst og Vest. Det forudsættes som udgangspunkt, at de på Figur 9 viste grøfter tilkastes. Af hensyn til rigkærene i den sydlige del af projektområdet er der dog dele af grøfterne, som ikke kan sløjfes. Der er foretaget en særskilt vurdering af, hvilke grøfter det drejer sig om /NIRAS 2012b/. De grøfter, der ikke kan sløjfes kan ses på Figur 10. Vurderingen af, hvilke grøfter, der ikke kan sløjfes er den bedste, som kan laves på nuværende stadie i projektet. I forbindelse med gennemførslen af projektet er det muligt, at det vurderes, at der er yderligere nogle grøfter, som skal være mindre dybe end i dag og andre grøfter, der ikke skal sløjfes helt. Halkær Å Vådområdeprojekt 15

34 Figur 10 Grøfter der ikke kan sløjfes og andre tiltag, der er nødvendige af hensyn til beskyttelsen af rigkær. Tilkastning af de grøfter, der skal sløjfes kan ske punktvist, hvis for eksempel en grøft er svært tilgængelig eller af hensyn til projektets jordbalance. Der skal desuden foretages punktknusning/gennemgravning af dræn i områderne og de viste drænbrønde skal sløjfes. Både dræn, der kun afvander arealer i selve nedsivningsområderne og større dræn/hoveddræn, der også afvander arealer uden for nedsivningsområderne skal afbrydes. Afbrydelsen af hoveddræn skal så vidt muligt ske i kanten af dalen i nedsivningsområderne. For at sikre en optimal fordeling af vandet på engene, og at så meget som muligt nedsives kan der gøres forskellige ting. Mange steder etableres fordelingsgrøfter langs ådalens kant. Andre steder sættes en brønd på hoveddrænledningen ved ådalens kant. På brønden etableres en kuppelrist, hvorved vandet fra drænoplandet presses op gennem brønden og videre ud i ådalen. Hvilken metode, der bruges bør først besluttes i forbindelse med detailprojekteringen. Uanset, hvilken metode, der bruges skal det sikres, at der er frit afløb fra hoveddræn ud i nedsivningsområderne. Hvis der ikke er frit afløb er der risiko for, at Halkær Å Vådområdeprojekt 16

35 der stemmes vand op i hoveddrænene, og at afvandingsforholdende for arealerne uden for nedsivningsområderne dermed ændres. Andre mulige tiltag Det blev ved besigtigelsen af området konstateret, at Oustrup Bæk, der er et tilløb til Halkær Å, på den nederste strækninger inden udløbet i Halkær Å er kanaliseret. Hvis det i forbindelse med gennemførsel af et vådområdeprojekt ved Halkær Å ønskes at genslynge Oustrup Bæk vurderes det, at det kan gøres uden, at det vil have en betydelig effekt på vandstanden i området. Det vurderes, at en genslyngning kan foretages på en måde, så vandstanden i området omkring Oustrup Bæk hovedsagligt vil blive styret af vandstanden i Halkær Å, samt den beskrevne sløjfning af dræn mv. En genslyngning af Oustrup Bæk vil heller ikke danne grundlag for justeringer i den beregnede fjernelse af næringsstoffer. Dette skyldes, at området omkring bækken i denne rapport anvendes som nedsivningsområde. Dette område kan derfor ikke i beregningerne anvendes til at fjerne kvælstof fra vandløbsvand i forbindelse med oversvømmelser. 3.3 Afvandingsmæssige konsekvenser Afvandingsmæssige konsekvenser i projektområdet De fremtidige afvandingsforhold i projektområdet påvirkes af to tiltag: genslyngningen vil hæve vandstanden i vandløbet. Dette vil i perioder give oversvømmelser af de vandløbsnære arealer, og når der ikke er oversvømmelser vil det påvirke grundvandets dybde på de vandløbsnære arealer. overrislingen af engene med drænvand vil påvirke grundvandets dybde i nedsivningsområderne. Samlet set betyder de to tiltag, at det meste af projektområdet vil blive vådere. Med hensyn til genslyngningen af vandløbet er det muligt at modellere de afvandingsmæssige konsekvenser. For at kunne sammenligne de nuværende afvandingsmæssige forhold med forholdene efter projektets gennemførsel er der foretaget analyser i ArcGis. Programmet er i stand til at beregne den vertikale differens mellem to højdemodeller. Her er brugt den digitale højdemodel samt den konstruerede vandspejlsmodel fra beregningerne i Proka (Afsnit 3.2) De arealer, der er direkte påvirket af vandløbets vandspejl er vurderet ud fra de tidligere beskrevne designvandføringer (Afsnit 3.2). Det er de vandføringer, hvor der efter projektets gennemførsel vil være oversvømmelse af de vandløbsnære arealer. Halkær Å Vådområdeprojekt 17

36 Ved beregningerne af, hvilke arealer, der er direkte påvirket af vandstanden i bækken er der arbejdet med en hældning på 2 på grundvandsspejlet regnet fra vandspejlet i Halkær Å og ud i de omkringliggende arealer. For at kunne illustrere konsekvenserne ved at etablere et vådområde ved Halkær Å er, der lavet tre kort, som ses nedenfor (samt yderligere tre kort i Bilag 1-3). På kortene er der brugt forskellige farvekoder. Farverne adskiller arealer, som har forskellig afvandingstilstand. Farvernes betydning er forklaret i nedenstående tabel. Tabel 5 Forklaring af farvekoder på konsekvenskort Farvekode Drændybde Arealanvendelse < 0 m Frit vandspejl/sjapvand 0-0,25 m Sump 0,25-0,5 m Våd eng 0,5-0,75 m Fugtig eng 0,75-1 m Tør eng De forskellige mulige drændybder i Tabel 5 er oversat til mulig arealanvendelse i yderste højre kolonne. De våde enge (grøn) må forventes at være så våde, at de ikke kan græsses. De brune arealer kan betegnes som tør eng, hvor afgræsning vil kunne foretages, men hvor dyrkning og jordbearbejdning formentlig er vanskeligt. Egentlig jordbearbejdning kan lade sig gøre på arealer med drændybder på mere end 1 m, hvilket vil sige de ikke-farvede arealer. De ikke farvede arealer er altså ikke påvirkede af vandstanden i Halkær Å. Halkær Å Vådområdeprojekt 18

37 Figur 11 De nuværende afvandingsforhold i projektområdet ved en vandføring på 15,5 l/s/km 2 opland om vinteren. Figur 11 viser, at der allerede med de nuværende afvandingsforhold i Halkær Å er store arealer, der er svære at dyrke. Dette stemmer meget godt med, at størstedelen af ådalen er udyrket i dag. I den nuværende situation skyldes det dog ikke oversvømmelse med vandløbsvand, men at arealerne ligger så lavt, at de er svære at afvande. Halkær Å Vådområdeprojekt 19

38 Figur 12 Afvandingsforhold efter etablering af vådområde ved en vandføring på 15,5 l/s/km 2 om vinteren. Figur 12 viser, at der ved en vandføring, hvor der vil være oversvømmelse om vinteren vil være frit vandspejl eller sump i en relativt bred zone langs åens forløb i den nordlige del af projektområdet og langs en mindre strækning i den sydlige del af projektområdet. Dette har betydning for, hvor stort et areal, der i Afsnit 3.4 kan bruges til at beregne, hvor meget næringsstof, som fjernes ved oversvømmelser i ådalen. For at vurdere, hvor store arealer, der er svære at dyrke (arealer som har en drændybde på mindre end 1 m) i en situation med en meget stor vandføring er Halkær Å Vådområdeprojekt 20

39 de afvandingsmæssige forhold ved vinter-medianmaksvandføringen på ca. 54 l/s/km 2 illustreret på Figur 13. Figur 13 Afvandingsforhold efter etablering af vådområde ved en vandføring på ca. 54 l/s/km 2 om vinteren. Figur 13 viser, at stort set hele projektområdet efter etablering af et vådområde ved Halkær Å, vil have en afvandingstilstand, der gør det svært at dyrke jorden ved en vinter-medianmaksvandføring. Dette gør sig dog også gældende i den nuværende situation (Bilag 3). I den nuværende situation, hvor vandløbet er kanaliseret og brinkerne forhøjede i forhold til det omgivende terræn skyldes det dog ikke primært oversvømmelse med vandløbsvand, men at arealerne ligger så lavt, at de er svære at afvande. Halkær Å Vådområdeprojekt 21

40 Udover de områder, der bliver vådere som følge af hævningen af vandløbsbunden er der også områder, der må forventes at blive vådere i forbindelse med afbrydelse af dræn og grøfter mv. Det er ikke muligt på forhånd at modellere, hvor våde disse arealer bliver da det blandt anden afhænger af den vandmængde som dræn og grøfter fører og jordens infiltrationskapacitet. Figur 11, Figur 12 og Figur 13 samt Bilag 1-3 viser afvandingstilstanden i situationer med relativt store vandføringer. Man skal derfor være opmærksom på, at områderne i store dele af året vil være tørrere end angivet på kortene. Desuden er der en vis levédannelse (lave diger) omkring vandløbet, især i den nordlige del af projektområdet. Disse levéer kan være årsag til, at projektområdet på de kort, der angiver afvandingstilstanden på nuværende tidspunkt, kan fremstå vådere end de ville fremstå ved en besigtigelse af området. 3.4 Fjernelse af næringsstoffer mm Kvælstof Når der arbejdes med at etablere et vådområde skal tilførslen og fjernelsen af kvælstof beregnes. I det følgende vil dette blive gjort for tre delelementer: 1) overrisling af enge med vand fra det direkte opland til vådområdet, 2) oversvømmelse af enge med vandløbsvand fra Halkær Å og Fælledbæk og 3) ændret arealanvendelse. Nedenfor gennemgås i detaljer beregningen for det scenarie, hvor de eksisterende projekter ikke inddrages. I Tabel 6 opsummeres beregningen. I Tabel 7 vises beregningen for det scenarie, hvor de eksisterende projekter inddrages. Overrisling af enge Der findes ikke anvendelige målinger af kvælstofindholdet i det drænvand, der skal bruges til overrisling af enge i forbindelse med Halkær Å Vådområdeprojektet. På den baggrund bruges en model til at beregne tilførslen af kvælstof til engene fra det direkte opland (N TAB ). Modellen kan findes i et regneark på Naturstyrelsens hjemmeside /Naturstyrelsen 2012/. N TAB = 1.124*exp( ,759*ln(A) *S *D) Formlen er baseret på målinger og vil derfor ofte være ret nøjagtig, hvis den bruges med omtanke. De enkelte elementer i formlen er: N TAB = Det gennemsnitlige årlige kvælsstoftab pr. hektar direkte opland A = Vandbalancen for oplandet (i mm) S = Andelen af sandjord i det direkte opland i % Halkær Å Vådområdeprojekt 22

41 D = Andelen af dyrket (og drænet) areal i det direkte opland i % Der er tidligere gennemført sløjfning af dræn og grøfter på to arealer i projektområdet. Disse to arealer kan selvfølgelig ikke tildeles en kvælstoffjernende effekt i forbindelse med dette projekt. I stedet er der udvalgt to andre delområder, hvor der skal arbejdes med sløjfning af dræn og grøfter. Disse to områder omtales i det følgende som Nedsivningsområde Øst og Vest. Områderne kan ses på Figur 8 og Figur 9. Det direkte opland til de to nedsivningsområder er opmålt til ca. 224 ha for Nedsivningsområde Øst og ca. 170 ha for Nedsivningsområde Vest. Andelen af dette areal, som er sandjord er vurderet ud fra kort over simplificerede jordbundstyper fra den landsomfattende jordklassificering, som blev foretaget i /Arealinformation 2012/. Ved klassificeringen blev der udtaget ca prøver i pløjelaget. Jordbunden blev opdelt i 8 typer, hvoraf grovsandet jord, finsandet jord og lerblandet sandjord indgår i det samlede areal med sandjord. I det direkte opland til Nedsivningsområde Øst og Vest er jordbundstypen overalt en af de sandede typer. Det vurderes på den baggrund, at 100 % af det direkte opland til Nedsivningsområde Øst og Vest er sandjord. Det dyrkede areal i det direkte opland er opmålt ud fra markblokkort /Arealinformation 2012/. Markblokkortene giver en indikation af, hvilke arealer, der er aktive landbrugsarealer. Der blev foretaget en sammenligning af markblokkenes afgrænsninger med luftfotos. De arealer, som på luftfotoene tydeligvis ikke er i omdrift blev ikke medtaget i opmålingen (f.eks. arealer med træer). Det dyrkede areal i oplandene til Nedsivningsområde Øst og Vest blev opmålt til at udgøre ca. 84 og 83 %. For at kunne beregne kvælstoftabet skal vandbalancen for det direkte opland kendes. Den observerede nedbør, der anvendes her er korrigeret til jordoverfladen ved hjælp af korrektionsfaktorer for perioden Den observerede nedbør i området er mm/år /DMI 2002/. For at få nettonedbøren for området tækkes den aktuelle fordampning på 435 mm/år fra den observerede nedbør. Den aktuelle fordampning er beregnet ud fra en relation fundet mellem aktuel og potentiel fordampning fra fire jyske vandløbsoplande /DMU 2005/. Nettonedbøren kan således beregnes til ca. 400 mm/år. I forbindelse med udvaskning af kvælstof kan den forsimplede sammenhæng at tilførslen af vand til vådområdet udgør 70 % af nettonedbøren til det direkte op- Halkær Å Vådområdeprojekt 23

42 land bruges /Naturstyrelsen 2012/. Vandbalancen, som skal anvendes i formlen til beregning af tilførsel af kvælstof til engene bliver så 280 mm/år. Det beregnede årlige kvælstoftab pr. ha i det direkte opland bliver så henholdsvis 22,2 og 21,6 kg N/ha for Nedsivningsområde Øst og Vest /Naturstyrelsen 2012/ Da det direkte opland for Nedsivningsområde Øst og Vest er opmålt til ca. 224 og 170 ha svarer det til, at der tilføres nedsivningsområderne henholdsvis ca og kg N/år via overrisling af enge. En del af Nedsivningsområde Øst og Vest vil efter projektets gennemførsel blive oversvømmet med vandløbsvand ca. 80 dage om året. Som udgangspunkt kan man, når man regner på effekten af et vådområdeprojekt, kun anvende et specifikt areal til enten overrisling med drænvand eller oversvømmelse med vandløbsvand. Der anvendes en bræmme på ca. 100 m på hver side af vandløbet til oversvømmelse med vandløbsvand (se næste afsnit). Det betyder, at det areal, som kan anvendes til beregning af kvælstoffjernelse via overrisling af enge bliver ca. 19 og 44 ha for henholdsvis Nedsivningsområde Øst og Vest. Det vil sige, at den årlige kvælstofbelastning på de arealer, der anvendes til overrisling i henholdsvis Nedsivningsområde Øst og Vest bliver ca. 262 og 84 kg N/ha. Målinger udført i forbindelse med dette projekt i Oustrup Bæk, der gennemløber Nedsivningsområde Vest viste en høj kvælstofkoncentration på 11 mg/l. Det høje niveau indikerer, at den anvendte model muligvis underestimerer tilførslen af kvælstof til de to nedsivningsområder i Halkær Å i projektområdet. Det betyder altså, at kvælstofbelastningen af de to nedsivningsområder muligvis er højere end angivet i denne rapport. Kvælstoffjernelsen i områder, hvor der sker overrisling af enge vil typisk være % /Naturstyrelsen 2012/. Den hydrauliske belastning af nedsivningsområderne er lille (forholdet mellem areal af opland og den anvendte del af Nedsivningsområde Øst og Vest er henholdsvis 12 og 4, hvor det maksimalt må være 30). For Nedsivningsområde Vest må det desuden forventes at sløjfningen af det meget omfattende system af grøfter, dræn mv. vil være med til at sikre en særdeles god infiltrering i området. På den baggrund er fjernelsen af kvælstof i beregningerne fastsat til 75 %. For Nedsivningsområde Øst er systemet af grøfter, dræn mv. ikke helt så omfattende (ligesom at forholdet mellem areal af opland og nedsivningsområde er større). For dette område er fjernelsen af kvælstof i beregningerne fastsat til 70 %. Halkær Å Vådområdeprojekt 24

43 Det vurderes altså, at der i Nedsivningsområde Øst og Vest vil fjernes henholdsvis ca og kg N/år via overrisling af enge. Oversvømmelse af enge med vandløbsvand Ved oversvømmelser af ådale med vandløbsvand med en lav kvælstofkoncentration (over 2-3 mg/l) kan der fjernes ca. 1 kg N/ha pr. oversvømmet døgn. I vandløb med en højere koncentration (over 5 mg/l) kan fjernelsen nå op på 1,5 kg N/ha pr. oversvømmet døgn. Beregningen af reduktionen foretages i Naturstyrelsens regneark /Naturstyrelsen 2012/. Det vand der tilføres Halkær Bredning fra oplandet har igennem mange år haft en kvælstofkoncentration på lige under 7 mg/l. Dette tal er blandt andet baseret på en 18 års måleserie fra målestationen i Halkær Å, v. Ågård i projektområdet /DCE 2012/. Målinger udført i forbindelse med dette projekt viste kvælstofkoncentrationer på 5,6 og 6,2 mg/l i Halkær Å i projektområdet. Disse målinger bekræfter altså, at kvælstofkoncentrationen i Halkær Å er relativt høj. Den høje fjernelse på 1,5 kg N/ha pr. oversvømmet døgn anvendes derfor i beregningen. Det er en forudsætning for fjernelsen af kvælstof, at vandet på de oversvømmede arealer ikke er stillestående, der skal altså være tale om langsomt strømmende vand på de oversvømmede arealer. Erfaringer har vist, at længere end 100 m fra vandløbet står vandet stille /Naturstyrelsen 2012/. Afvandingskortene viser, at der ved de forskellige afstrømninger vil være relativt store arealer i ådalen, der er oversvømmede. Af hensyn til de beskyttede rigkær i projektområdet er der dog en strækning på ca. 1,2 km langs åen, hvor der ikke vil være oversvømmelser i en grad, så det vil fjerne kvælstof fra vandløbsvandet. I den nordlige og sydlige ende af projektområdet vil der ved oversvømmelser være frit vandspejl eller sump i en relativt bred zone langs åen. Denne zone er mange steder bredere end 100 m. I beregningen er der dog kun bruge, det areal, der er ligger inden for 100 m afstand af åen. Dette areal udgør i alt ca. 43 ha. Forlægningen af Fælledbæk, så den løber gennem projektområdet (se Afsnit 3.2) betyder, at et areal langs bækken vil blive oversvømmet med vandløbsvand. Der vil derfor også ske en kvælstoffjernelse på dette areal. Der regnes med, at der vil være oversvømmelse på en ca. 600 m lang strækning langs Fælledbæk ved oversvømmelse i Halkær Å (fraregnet de 100 m af bækken, der ligger nærmest Halkær Å, da området langs denne del af bækken er medtaget i beregningen for Halkær Å). Modelleringen af den genslyngede Halkær Å støtter denne antagelse. Det betyder, jævnfør beregningen for Halkær Å, at et areal på 12 ha kan bruges til kvælstoffjernelse. Halkær Å Vådområdeprojekt 25

44 I alt kan ca. 55 ha bruges til kvælstoffjernelse ved oversvømmelse med vandløbsvand. I Afsnit 3.2 er det beregnet, at der gennemsnitligt vil være ca. 80 dage/år med oversvømmelse efter projektets gennemførsel. Hvis det antages, at vandet i Halkær Å og Fælledbæk har en relativt høj kvælstofkoncentration kan der altså fjernes ca kg N/år i vådområdet via oversvømmelse af enge med vandløbsvand (1,5 kg N/ha/døgn * 55 ha * 80 døgn). Ændret arealanvendelse Når der etableres et vådområde sker der en reduktion i udvaskningen ved, at arealanvendelsen i området ændrer sig. Beregningen af reduktionen foretages i Naturstyrelsens regneark /Naturstyrelsen 2012/. Det er ved besigtigelse konstateret, at der i det ca. 217 ha store projektområde kun er et mindre areal på ca. 1,8 ha i egentlig omdrift. Resten af projektområdet består af arealer med vedvarende græs og lignende og naturområder. En del af projektområdet er udpeget som 3 beskyttet natur. En måde at opdele området i natur og områder med græs mv. kunne være at definere 3 udpegninger som natur. Det blev dog ved besigtigelse konstateret, at en del af de områder, der er udpeget som 3 natur græsses eller slås ret kraftigt. Det er derfor besluttet at bruge resultatet af besigtigelsen som baggrund for opdelingen af projektområdet i natur og græs mv. På baggrund af besigtigelsen er det vurderet, at der er ca. 161 ha med vedvarende græs og lignende i projektområdet, mens 24 ha kan betragtes som natur. I beregningerne er anvendt en reduktion på 50 kg N/ha for arealer i omdrift, 10 kg N/ha for arealer med vedvarende græs og 5 kg N/ha for naturarealerne. Baggrunden for, at det vurderes, at der kan regnes med reduktion for naturarealerne er, at de i dag er drænet af et omfattende system af grøfter mv. Efter etableringen af det beskrevne vådområde vil området fremstå som en vådere naturtype. Ved beregningerne skal man huske, at der fra naturarealerne efter projektets gennemførelse også udvaskes kvælstof, der skal modregnes den ovenfor beskrevne reduktion. Ved beregningerne er anvendt en udvaskning på 1 kg N/ha. Baggrunden for dette er, at luftfoto viser, at projektområdet ikke har været i egentlig omdrift i de seneste år. Dette betyder, at kvælstof i området i et vist omfang er udvasket. Samlet betyder dette, at der fjernes ca kg N/år i vådområdet via ændret arealanvendelse. Halkær Å Vådområdeprojekt 26

45 Den beregnede kvælstoffjernelse for det beskrevne vådområde ved Halkær Å er opsummeret i nedenstående tabeller. Tabel 6 opsummerer beregningen, som er gennemgået i teksten, for en løsning, hvor de eksisterende projekter ikke inddrages. Tabel 6 Beregning af fjernelse af kvælstof ved Halkær Å Vådområde uden inddragelse af eksisterende projekter Overrisling af enge (for Nedsivningsområde Øst) Overrisling af enge (for Nedsivningsområde Vest) Oversvømmelse af enge med vandløbsvand Ændret arealanvendelse Fjernelse pr. ha for det ca. 217 ha store vådområde Samlet fjernelse for vådområdet pr. år kg N/år kg N/år kg N/år kg N/år 67 kg N/ha/år kg N/år På tilsvarende vis er der i Tabel 7 lavet en beregning for kvælstoffjernelsen for det scenarie, hvor hele den østlige del af projektområdet inddrages som nedsivningsområde (se Figur 8). Tabel 7 Beregning af fjernelse af kvælstof ved Halkær Å Vådområde med inddragelse af eksisterende projekter Overrisling af enge (for Nedsivningsområde Øst) Overrisling af enge (for Nedsivningsområde Vest) Oversvømmelse af enge med vandløbsvand Ændret arealanvendelse Fjernelse pr. ha for det ca. 217 ha store vådområde Samlet fjernelse for vådområdet pr. år kg N/år kg N/år kg N/år kg N/år 75 kg N/ha/år kg N/år Fosfor Det beskrevne vådområde vil fjerne kvælstof, der ellers vil blive ledt ud i Limfjorden, se Afsnit Da algevæksten i nogle afgrænsede marine områder i perioder er begrænset af tilgængeligheden af fosfor er det også vigtigt at vurdere, hvad et vådområdeprojekt ved Halkær Å vil betyde for udledningen af fosfor. Danmarks Miljøundersøgelser (nu DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet) har angivet en metode til at beregne den potentielle tilbageholdelse af fosfor baseret på generelle data /DMU 2011/. Der er ikke i forbindel- Halkær Å Vådområdeprojekt 27

46 se med dette projekt fundet konkrete måledata. Der kan derfor ikke umiddelbart laves mere præcise beregninger af den potentielle tilbageholdelse af fosfor. DCE s metode er udviklet for at kunne vurdere effekten på fosforudvaskning i vådområder i oplandet til søer. I søer er algevæksten oftest er begrænset af fosfor. Metoden kan dog bruges i alle vådområder, hvor der sker oversvømmelse med åvand. For at kunne beregne tilbageholdelsen af fosfor skal man vide tre ting. Hvor oplysningerne kan findes er forklaret her og opsummeret i Tabel 7. Det er en forudsætning for fjernelsen af fosfor, at vandet på de oversvømmede arealer ikke er stillestående, der skal altså være tale om langsomt strømmende vand på de oversvømmede arealer. Erfaringer har vist, at længere end 100 m fra vandløbet står vandet stille /Naturstyrelsen 2012/. I Afsnit er det beregnet, at det oversvømmede areal, der ligger indenfor en afstand af 100 m fra Halkær Å og Fælledbæk udgør 55 ha. Den anden ting man skal vide er, hvor mange dage om året arealet vil være oversvømmet. I Afsnit er det beregnet, at der gennemsnitligt vil være ca. 80 dage/år med oversvømmelse efter projektets gennemførsel. Den sidste ting man skal vide er deponeringsraten af partikelbundet fosfor på det oversvømmede areal. Raten vil afhænge af koncentrationen af suspenderet stof i vandløbsvandet i perioder med oversvømmelser. Da denne ikke er kendt er det i DMU s rapport valgt, at anvende en årlig gennemsnitskoncentration af suspenderet stof målt i vandløb i forskellige dele af landet. Deponeringsraten for det område som Halkær Å-projektet ligger i er hentet fra tabel 2.4 i DMU s rapport om P-ådale. Der kan så, som vist i Tabel 8, foretages en beregning af den potentielle tilbageholdelse af fosfor for et vådområde ved Halkær Å. Tabel 8 Beregning af den potentielle tilbageholdelse af fosfor ved oversvømmelse med åvand i Halkær Å Vådområde 1. Muligt oversvømmelsesareal (hvor vandet strømmer) 2. Forventet gennemsnitligt antal dage med oversvømmelse pr. år 3. Forventet depositionsrate af fosfor (kg P/oversvømmet dag/hektar) 4. Årligt antal kg P, som potentielt kan tilbageholdes (punkt 1 x 2 x 3) 55 ha 80 dage 1 kg P/ha/dag Ca kg P/år Udover, at projektområdet tilføres fosfor via oversvømmelse med åvand, tilføres der også fosfor via det tilstrømmende vand fra det direkte opland til de to nedsiv- Halkær Å Vådområdeprojekt 28

47 ningsområder. Dette fosfor vil nå frem til nedsivningsområderne som drænvand fra åbne grøfter, lukkede drænledninger samt fra det øvre grundvand, der gennemsiver jordbunden i området. En del af dette fosfor vil være opløst og en del vil være partikelbundet. En stor del af den partikelbundne fosfor vil formentligt kunne fjernes ved infiltration gennem engjorden. En del af den opløste fosfor vil desuden kunne optages af planterne i engene, og hvis der sker afgræsning, vil denne fosformængde fjernes permanent. Der er altså et stort potentiale for tilbageholdelse af fosfor ved etablering af et vådområde ved Halkær Å. Man skal dog være opmærksom på, at der også er en risiko for frigivelse af letopløseligt fosfor i forbindelse med oversvømmelse. Dette kan især forekomme på arealer, der tidligere har været dyrkede (og dermed gødede) og som bliver vandmættede som følge af en vandstandshævning. Desuden er der risiko for, at jernbundet fosfor frigives når der opstår iltfri forhold i jorden som følge af vandmætning. Det er ikke muligt på baggrund af den nuværende viden at sige noget konkret om risikoen for fosforfrigivelse. På baggrund af den ekstensive drift i området og den forventede tilbageholdelse, anses det dog for at være usandsynligt, at der på lang sigt er risiko for øget fosforfrigivelse Okker Lavbundsarealerne i projektområdet er ifølge Arealinformation.dk klassificeret som klasse I - Stor risiko for okkerudledning ved afvanding. Ved besigtigelse af området blev der ikke fundet synlige forekomster af okker i Halkær Å s hovedløb eller i nogen af de mange grøfter, der afvander de vandløbsnære arealer. Det tyder på, at okkerforureningen i området måske ikke er så kraftig, som klassificeringen af området antyder. Halkær Å Vådområdeprojekt 29

48 Figur 14 Vandet i grøfterne i projektområdet var klart på besigtigelsestidspunktet. Ved genslyngningen af vandløbet hæves vandspejlet i området generelt, hvilket må forventes at forsegle de eventuelle jernforekomster, der endnu ikke er iltede som følge af afvandingen af projektområdet. Dette vil reducere den diffuse udvaskning af okker. Sløjfningen af dræn og grøfter vil desuden reducere tilstrømningen af okker til Halkær Å. 4 ANLÆGSUDGIFTER I nedenstående tabel er angivet et overslag over anlægsudgifter i forbindelse med en realisering af det beskrevne skitseprojekt. Tabel 9 Overslag over anlægsudgifter Anlægselement Beløb i kr. ekskl. moms Anlæg af arbejdsplads Genslyngning af Halkær Å Udlægning af stenmaterialer Brug af køreplader Afbrydelse af dræn og rør Halkær Å Vådområdeprojekt 30

49 Tilkastning af grøfter Fjernelse af træer og buske Forlægning af Fælledbæk I alt Anlæg af arbejdsplads Der skal etableres en midlertidig arbejdsplads og efter arbejdets udførsel skal området retableres. Dette arbejde anslås at koste ca kr. Genslyngning af Halkær Å Genslyngningen af selve Halkær Å er tidskrævende og derfor den største post på budgettet for projektet. Selve gravearbejdet, samt udlægning af stenmaterialer, i forbindelse med genslyngningen forventes at have en samlet anlægstid på uger, hvis der anvendes to store gravemaskiner samt diverse småmaskiner. Flere gravehold øger muligheden for at gennemføre arbejdet i en tør sommerperiode. Selve genslyngningen inklusive opfyldning af det gamle forløb og udplanering af overskudsjord i området anslås at koste ca kr. Dette beløb inkluderer samtlige udgifter til transport af maskiner i forbindelse med projektet samt etablering af et midlertidigt sandfang. Det må forventes, at det er nødvendigt at etablere et midlertidigt sandfang, da der ofte i forbindelse med denne type projekter er behov for oprensning af materialer, der frigives ved gravearbejderne ved genslyngningen. Etablering af midlertidigt sandfang i det fremtidige vandløbstracé sker ved at overuddybe og gøre vandløbet bredere end det projekterede tværsnit. Udlægning af stenmaterialer For at skabe et naturlig profil i det nygravede vandløb skal der dannes et hølstryg forløb. Til dette formål skal der anvendes en større mængde stenmaterialer. Området ved Halkær Å er dog flere steder meget blødt og det vil derfor være hensigtsmæssigt ikke at udlægge større mængder stenmaterialer end nødvendigt. Det er her anslået, at der skal udlægges ca. 250 m 3 stenmaterialer til en pris på 550 kr./m 3. Prisen er givet uden brug af køreplader, men indeholder prisen på sten og omkostninger ved transport og udlægning. Brug af køreplader Udgiften til brug af køreplader afhænger i høj grad af vejrforholdene. I den lavest liggende del af projektområdet vil det dog under de fleste vejrforhold være nød- Halkær Å Vådområdeprojekt 31

50 vendigt at anvende køreplader. Det er her anslået, at der skal udlægges ca m kørevej til en pris på 350 kr./m. Afbrydelse af dræn og rør For at sikre, at engene overrisles med drænvand, og at vandet så vidt muligt infiltreres afbrydes alle dræn og rør i Nedsivningsområde Øst og Vest. Foruden dræn og rør sløjfes også samlebrønde. Både dræn, der kun afvander arealer i selve nedsivningsområderne og større dræn/hoveddræn, der også afvander arealer uden for nedsivningsområderne skal afbrydes. For de sidstnævnte dræn udføres sløjfningerne på en måde, så afvandingsforholdende for arealerne uden for nedsivningsområderne ikke ændres. For en beskrivelse af, hvordan drænene kan sløjfes se afbrydelse af dræn og grøfter i Afsnit 3.2. Det antages ved det økonomiske overslag, at drænene er udlagt i normale drændybder på op til 1,0-1,3 m. Der er en vis usikkerhed på overslaget for afbrydelsen af dræn. Det skyldes blandt andet, at der ikke er sikkerhed for, at alle dræn kendes på nuværende tidspunkt. Drænforholdene skal kortlægges i forbindelse med en detailprojektering. Der er taget udgangspunkt i, at drænene punktknuses/gennemgraves. Jo flere steder drænene knuses, jo mindre vand vil løbe i drænene. Det er vurderet, at en grundig knusning kan foretages på 10 dage med en mellemstor gravemaskine. Arbejdet anslås at koste ca kr. Tilkastning af grøfter Foruden sløjfningen af drænene foretages lukning/tilkastning af afvandingsgrøfter i nedsivningsområderne. Et forslag til omfanget af lukningen af grøfter er angivet i Afsnit 3.2. Det er forudsat, at der er adgang til tilstrækkeligt brugbart materiale i nærheden af de grøfter, der skal tildækkes. Det vil sige, at man med gravemaskine skraber det øverste jordlag inde i nedsivningsområderne af, og at man eventuelt nøjes med at dække delstrækninger til, så der dannes paddehuller og fugtige lavninger. Det er vurderet, at arbejdet kan foretages på 15 dage med en mellemstor gravemaskine. Arbejdet anslås at koste ca kr. Det er forudsat, at der ikke skal bruges køreplader i nedsivningsområderne. Det vurderes, at dette er realistisk da områderne i dag fremstår som relativt tør græsningseng. Halkær Å Vådområdeprojekt 32

51 Fjernelse af træer og buske Det meste af det projekterede forløb er uden træbevoksning. Det vil dog være nødvendigt, at rydde og bortskaffe træer og buske i dele af området. Dette arbejde forventes at kunne foretages på ca. 10 dage. Arbejdet anslås at koste ca kr. Forlægning af Fælledbæk I forbindelse med gennemførsel af projektet skal der ske en forlægning af Fælledbæk ind i projektområdet. Der skal graves ca. 1 km nyt forløb af bækken. Det anslås at dette arbejde vil koste ca kr. 5 REFERENCER Arealinformation 2012: DCE 2012: Windolf, J., Bøgestrand, J. & Kjeldgaard, A. Beregning af kvælstoftilførsel til en række udpegede danske fjorde. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi. 10. januar Aarhus Universitet, Institut for Bioscience. Rekvirent: Naturstyrelsen DMI 2002: Danish Meteorological Institute, Ministry of Transport, Technical Report 02-03, Klimagrid Danmark, Nedbør og fordampning , Beregningsresultater til belysning af vandbalancen i Danmark. Mikael Scharling & Claus Kern-Hansen DMU 2005: Hoffmann, C.C., Nygaard, B., Jensen, J.P., Kronvang, B., Madsen, J., Madsen, A.B., Larsen, S.E., Pedersen, M.L., Jels, T., Baattrup-Pedersen, A., Riis, T., Blicher-Mathiesen, G., Iversen, T.M., Svendsen, L.M., Skriver, J. & Laubel, A.R. (2005): Overvågning af effekten af retablerede vådområder. 4. udgave. Danmarks Miljøundersøgelser. 112 s. Teknisk anvisning fra DMU nr DMU 2011: Kronvang, B., Søndergaard, M., Hoffmann, C.C., Thodsen, H., Ovesen, N.B., Stjernholm, M., Nielsen, C.B., Kjærgaard, C., Schønfeldt, B. & Levesen, B. 2011: Etablering af P-ådale. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 67 s. Faglig rapport fra DMU nr Naturstyrelsen 2012: rojekter/viden/naeringsstoffer/kvaelstoffjernelse/ NIRAS 2012a: Vådområdeprojekt Halkær Å Tilpasning af model i forhold til rigkær i området. Notat til Vesthimmerland Kommune. 20. november Halkær Å Vådområdeprojekt 33

52 NIRAS 2012b: Påvirkning af våde naturtyper omkring vådområde. Notat til Vesthimmerland Kommune. 23. november Halkær Å Vådområdeprojekt 34

53 Bilag 1 De nuværende afvandingsforhold i projektområdet ved en vandføring på 11 l/s/km 2 opland om sommeren. Halkær Å Vådområdeprojekt 35

54 Bilag 2 Afvandingsforhold i projektområdet efter etablering af vådområde ved en vandføring på 11 l/s/km 2 om sommeren. Halkær Å Vådområdeprojekt 36

55 Bilag 3 Afvandingsforhold i projektområdet før etablering af vådområde ved en vandføring på ca. 54 l/s/km 2 om vinteren. Halkær Å Vådområdeprojekt 37

56 Notat PÅVIRKNING AF VÅDE NATURTYPER OMKRING VÅDOMRÅDE 23. november 2012 Projekt nr Dokument nr Version 1 Udarbejdet af OMU Kontrolleret af ESB 1 BAGGRUND I forbindelse med et vådområdeprojekt ved Halkær Å skal det sikres, at våde naturtyper i projektområdet ikke påvirkes i negativ retning. I dette notat beskrives afvandingsforhold for hver forekomst af rigkær og indlandssaltenge på lokaliteten som naturtyper omfattet af NATURA 2000, og det vurderes om det vil være gavnligt at sløjfe de eksisterende drængrøfter i området. Bilag 1 viser en oversigt over placering og nummerering af de 10 rigkærsforekomster (nummer 2 12) og én indlandssalteng (1) som findes i området. 2 RIGKÆRSHYDROLOGI Rigkær er en naturtype, som er afhængig af grundvandsudstrømning. Grundvandets relativt lave næringsindhold og høje alkalinitet er med til at skabe et stabilt miljø med høj ph-værdi, stor grad af vandmætning i rodzonen, ref. /3/. Drængrøfter kan påvirke rigkærene på to måder. På den ene side kan dybe drængrøfter skabe en direkte kontakt mellem det underliggende grundvandsmagasin og overfladen. Det medfører, at grundvandsudstrømningen i højere grad foregår direkte til drænene, udenom rigkærene, hvilket er uønsket. På den anden side leder drænene overfladevand væk fra lavninger i terrænet. Stillestående vand på overfladen kan være problematisk i rigkær af flere grunde. Dels fordi andelen af regnvand med lav ph værdi her vil være stor og fordi gennemstrømning af grundvand forhindres. Overordnet set vil det være positivt for grundvandsafhængige naturtyper at sløjfe dræn, hvilket vil hæve det generelle grundvandstryk under ådalen. Det bør blot sikres, at dette ikke giver anledning til stagnerende overfladevand ref. /2/. I nogle tilfælde kan det være gavnligt for rigkærene af sløjfe drængrøfterne samtidigt med, at muligheden for overfladeafstrømning sikres ved at fjerne eller udjævne topjorden i mindre områder. Fjernelse af topjord i udkanten af et rigkærsområde kan desuden medføre gunstige forhold for de karakteristiske arter og øge muligheden for spredning af disse arter ref. /1/. Oversvømmelse med vandløbsvand er generelt negativt for naturtypen rigkær. Vandløbet vil ved oversvømmelse aflejre sedimenter med organisk stof og samt N og P. Næringsstoffer vil medføre favorable forhold for plantearter, som er mere konkurrencestærke end de karakteristiske rigkærsarter. Dette vil imidlertid kunne NIRAS A/S Vestre Havnepromenade 9 Postboks Aalborg CVR-nr Tilsluttet FRI T: F: E: [email protected]

57 modvirkes ved at sikre, at områderne forsat kan afgræsses. Oversvømmelserne i dette projekt er tilpasset således at vandstanden i sommerperioden vil være mindst 0,5 meter under terræn, dog med undtagelse af den laveste del af rigkær nummer 4. Derudover vil der være en lille del af rigkær 4 og en lille del af rigkær 8, hvor der vil være oversvømmelse i vinter medianmaks situationen ref. /4/. Oversvømmelse af rigkærarealer er forekommer derfor i minimalt omfang. 3 EFFEKT AF SLØJFNING AF GRØFTER I VÅDOMRÅDET I det følgende gennemgås de enkelte forekomster og der tages stilling til, hvorvidt de omkringliggende grøfter kan fjernes uden en negativ indflydelse på rigkærene/saltengen. Salteng: Saltengen ligger udenfor det berørte projektområde og de eksisterende afdræningsforhold vil være upåvirkede. Figur 3-1 Afvandingsforhold og topografi ved indlandssalteng s1 Rigkær 2: Ved rigkær 2 vil der ikke kunne ske en væsentlig opstuvning af overfladevand da hældningen er jævnt faldende mod nordøst, Figur 3-2 2

58 Figur 3-2 Afvandingsforhold og topografi ved rigkær 2 Rigkær 10: Ved rigkær 10,, Figur 3-3, er der en mindre lavning i terrænet i den nordøstlige del af rigkærudpegningen. Ved sløjfning af den drængrøft, som ligger langs rigkærets nordlige afgrænsning bør det sikres, at denne lavning kan afdræne naturligt mod nord. Her kan det være nødvendigt at skabe en passage ved at fjerne ca. 20 cm topjord i et lille område i kanten af rigkærsudpegningen. Rigkær 4: Ved rigkær 4, Figur 3-3, hælder terrænet mod drængrøften mod nord. En lille forhøjning / dige nord for grøften vil medføre, at vandet ikke kan strømme væk fra rigkærets laveste del, hvis grøften sløjfes. Det anbefales, at den øverste del (sydlige del) af denne grøft bevares. Dette er det lavest beliggende rigkær i projektområdet og periodevis oversvømmelse fra vandløbet vil forekomme. 3

59 Figur 3-3 Afvandingsforhold og topografi ved rigkær 10 og rigkær 4 Rigkær 5: Rigkær 5, Figur 3-2, ligger placeret i en lavning, og hvis grøfterne nord og syd for dette område sløjfes kan der komme til at stå vand på terræn i våde perioder. Derfor bør området fortsat have en forbindelse til en af de to drængrøfter. Det vil være tilstrækkeligt, hvis de nederste 70 m af drængrøften syd for rigkær 5 bevares. Ved rigkær 6 bør de nederste 50 meter af drænkanalen ligeledes bevares så den kan lede overfladevandet væk. Figur 3-4 Afvandingsforhold og topografi ved rigkær r5 og 6 4

60 Rigkær 12: Rigkær 12, Figur 3-5, er ikke påvirket af de omkringliggende grøfter. Ved rigkær 11 bør en lav grøft bør bevares hen langs nordsiden af rigkæret og ud til vandløbet. Derudover kan der være nødvendigt at skabe passage gennem det lille dige som løber gennem rigkær 11 jf. terrænmodellen. Figur 3-5 Afvandingsforhold og topografi ved rigkær 11 og 12 Rigkær 7: Ved Rigkær 7, Figur 3-6, vurderes det, at de omkringliggende drængrøfter med fordel kan sløjfes uden problemer med stillestående overfladevand. Figur 3-6 Afvandingsforhold og topografi ved rigkær r7 5

61 Rigkær 8: Ved rigkær 8, Figur 3-7, ligger den østlige del lavere end terrænet, som grænser op til vandløbet. Derfor bør den nederste del (30 m) af drænkanalen gennem rigkæret bevares, mens resten kan tildækkes. Derudover løber en drængrøft parallelt med de tilstødende dyrkede arealer vest for rigkær 8. Denne grøft bør af hensyn til rigkæret bevares, hvis der er risiko for at overfladisk afstrømning fra gødskede markarealer ellers vil løbe videre ned til rigkæret. Figur 3-7 Afvandingsforhold og topografi ved rigkær r9 Rigkær 9: Rigkær 9, Figur 3-8, indeholder lave områder, som ikke vil kunne afdræne uden den eksisterende drængrøft, som går ind til midten af rigkærsudpegningen. Ifølge det viste dræntema skulle der ligge et dræn som går øst og nord om rigkæret. Dette dræn bør sløjfes, hvis det eksisterer. 6

62 Figur 3-8 Afvandingsforhold og topografi ved rigkær 9 4 SAMMENFATNING Vådområdeprojektet medfører en hævning af grundvandsstanden i projektområdet som følge af sløjfning af dræn og grøfter, samt hævet vandstand i Halkær Å. Dette vil overordnet set være en fordel for naturtyper som rigkær, der trives godt i områder med et højt og stabilt grundvandsniveau. Hvis det i forbindelse med projektet sikres, at området afgræsses eller plejes på anden vis er der stor sandsynlighed for, at der vil ske en udbredelse af arealer med rigkær i projektområdet. Vådområdeprojektet vurderes samlet set ikke at medføre en negativ påvirkning af rigkær og salteng indenfor eller i forbindelse med projektområdet. Direkte oversvømmelse af rigkærene, ved det der kan betragtes som en kraftig vinterafstrømning, er begrænset til de lave partier i rigkær 4 og 8. Som alle andre arealer i en ådal kan rigkærene selvfølgelig blive oversvømmet i ekstreme afstrømningssituationer. Derudover er projektet tilpasset så sommervandstanden tillader græsning i de tørreste perioder af sommeren. Ved gennemgang af de topografiske forhold for hver enkelt rigkær er det anbefalet, at der for rigkær nummer 4, 5, 6, 8, 9, 10, 11 kun sker en delvis sløjfning af grøfter, mens overfladevandet ved rigkærene 2, 7, 12 vil kunne strømme af naturligt, hvorfor de omkringliggende drængrøfter med fordel kan sløjfes. 7

63 5 REFERENCER Ref. /1/ Van der Hoek, D., 2005 The effectiveness of restoration measures in species-rich fen meadows PhD-thesis, Department of Environmental Sciences, Nature Ref. /2/ Ref. /3/ Ref. /4/ Forvaltning af rigkær i Helnæs Made : Vurdering af muligheder for hydrologisk genopretning af grundvandspåvirkede rigkær, Ejrnæs, R., Andersen, D. K., Johansen, O.M, DMU, AU, AAU, Hydrologiske og vandkemiske forudsætninger for en god naturtilstand i grundvandsafhængige terrestriske økosystemer, Ejrnæs, R., Johansen, O.M., Andersen, D. K., m. fl., DMU Vådområdeprojekt Halkær Å tilpasning af model i forhold til rigkær i området, Vesthimmerland Kommune, NIRAS,

64 ± Vådområde Halkær Å - rigkær og salteng Tegnforklaring GROEFT VANDLOEB Rigkær / Salteng Mål: 1: bilag 1 Udført: OMU Kontrol: ESB Godkendt: ESB Dato: 21/11, Meters

65 4. Effekt af vådområdeprojektet 4.1 Indflydelse på landskabet Området er i Kommuneplan 2009 udlagt som særligt naturområde med særlig landskabelig værdi og en økologisk forbindelse. Områderne med særlig landskabelig værdi er udpeget på baggrund af deres karakteristiske og oplevelsesrige landskaber og landskabselementer af høj kvalitet. Det drejer sig om fx ådale, bakkelandskaber og kystlandskaber, og landskaber knyttet til biotoper som skove, søer og åer, som er uberørt af byudvikling og tekniske anlæg. Ved udpegningen af områderne med særlig landskabelig værdi er der lagt vægt på det enkelte områdes betydning for oplevelsen af den pågældende egn. Samtidig er der lagt vægt på, om området derudover har et væsentligt geologisk, kulturhistorisk eller biologisk indhold. Den nordlige del af projektområdet er også udpeget som større landskabeligt sammenhængende landskab. Projektet ses ikke at påvirke landskabet på en måde, der strider mod udlægningen til særligt naturområde eller område med særlig landskabelig værdi. 4.2 Indflydelse på Natura2000-området Kravene om vurdering af projekter i forhold til Natura 2000-områder og yngle- og rasteområder for arter opført på habitatdirektivets bilag IV (bilag IV-arter) er gennemført i bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (habitatbekendtgørelsen). Kommunalbestyrelsen skal foretage en vurdering af, om projekter kan påvirke Natura 2000-områder væsentligt og i bekræftende fald skal der foretages en konsekvensvurdering af projektet i forhold til, hvordan det påvirker de arter og naturtyper, der er på udpegningsgrundlaget for området. Det er påvirkningen i området, der er udslagsgivende og dermed ikke om selve aktiviteten foregår inden for eller uden for området 2. Hvis konklusionen er, at det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre projekter har risiko for at skade disse arter og naturtyper, kan projektet ikke gennemføres. Artikel 12 og 13 i Habitatdirektivet indeholder en streng beskyttelse af de arter der er opført på direktivets bilag IV. Denne strenge beskyttelsesordning omfatter forbud mod forsætlig indfangning eller drab, 2 Se Anker, H.T. EU-regulering af natur- og arealressourcer. Side

66 forsætlig forstyrrelse, forsætlig beskadigelse eller ødelæggelse af yngleeller rasteområder etc. Nedenfor følger dels en beskrivelse og vurdering af miljøtilstanden i Natura 2000-området. Endvidere vurderes projektets eventuelle påvirkning af de kendte bilag IV-arter i området. En egentlig konsekvensvurdering foretages, når undersøgelse af fosforforholdene er gennemført. Al tilgængelig viden om natur- og miljøtilstanden inddrages i sagsbehandlingen, herunder den viden, der på nuværende tidspunkt er tilgængelig i forbindelse med udarbejdelse af vand- og naturplanerne Habitatområde 15 20

67 Fuglebeskyttelsesdirektivet: Tabel 4.1 Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. 15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal 21

68 Figur 4.1 Kortlagte naturtyper i Habitatområde 15 (Rødskravering viser afgrænsningen af habitatområdet). 22

69 Projektet er designet så påvirkningerne fra vådområdet bliver mindst mulig. Vadeflade og bugt (1110, 1140 og 1160). Halkær Å afvander til Halkær Bredning, der er et særligt sårbart Natura 2000 område og videre via Sebbersund til Nibe Bredning. Langs bredningerne er en smal bræmme på ca. 50 m klassificeret som naturtypen mudder- og sandflader blotlagt ved ebbe (1140), mens de indre dele er sandbanker med vedvarende vanddække (1110), mens det længere ude i Nibe Bredning går over i Lavvandede bugter og vige (1160) 3. Generelt vurderes den nationale bevaringsstatus for naturtyperne 1110, 1140 og 1160 at være ugunstig 4. Karakterarter for naturtypen 1110 og 1160 er Ålegræs, Smalbladet og dværg-bændeltang, Alm. Havgræs, arter af vandaks og bentiske alger 5. Karakterarterne for naturtypen har stor økologisk betydning for tilstedeværelsen af en varieret fauna (muslinger, snegle, krebs m.m.) og som opvækstområde for fisk og krebsdyr. I Vandrammedirektivets basisanalyse del II, er det vurderet, at Limfjorden er meget påvirkelig over for effekten af tilførslen af overskud af næringsstoffer. Overvågningsresultater fra både den nationale og regionale overvågning viser, at Limfjorden er påvirket af for store tilledninger af næringsstoffer fra land, især af kvælstof. Dette medfører forøget opblomstring af planktonalger, hvilket nedsætter vandets klarhed og forringer ålegræssets dybdeudbredelse samt forøger risikoen for iltsvind ved bunden. Bundfaunaen påvirkes ligeledes af eutrofieringen. Nyere undersøgelser (blandt andet fra Lindenborg Å ved Gravlev Ådal i Himmerland) viser, at oversvømmelser af engområder i nogle tilfælde kan resultere i så reducerende forhold, at der er risiko for nettofrigivelse af fosfor i perioder. Problemet opstår hyppigst, når der langs vandløbet findes balker eller andre terrænforhøjninger, der bevirker, at vandet i de oversvømmede enge har svært ved at kunne finde vej tilbage til vandløbet, når vandstanden igen er faldende. Vandet bliver således stående i engene så længe, at der kan opstå iltfrie forhold i hele vandsøjlen. 3 Se: 4 Se: Dahl et al. (2005) Kriterier for gunstig bevaringsstatus for EF-habitatdirektivets 8 marine naturtyper (Faglig rapport fra DMU, nr. 549). side 25 & side Se Dahl et al (2005): Kriterier for gunstig bevaringsstatus for EF-habitatdirektivets 8 marine naturtyper, Faglig rapport fra DMU, nr

70 Risikoen for at dette vil kunne ske i forbindelse med projektet ved Halkær Å er tilstede, hvis der ikke tages højde for dette i projektudformningen. Indlandssalteng (1340*) Indlandssalteng er en EU prioriteret naturtype. Danmarks største indlandssalteng ligger lige nord for projektområdet. Projektet må ikke påvirke naturtypen negativt. Kommunen skal i forbindelse med implementeringen af Naturhandleplanen sikre, at der bliver den optimale drift og hydrologi for naturtypen. Næringsrige søer og vandhuller (3150) I forbindelse med vådområde projektet på Aagaard er der opstået nogle mindre søer. De er muligvis af typen 3150, men denne naturtype er endnu ikke kortlagt af Naturstyrelsen. Vandløb (3260) Den nationale bevaringsstatus for vandløb (3260) er endnu ikke vurderet 6. Vandløbenes plantesamfund er blevet stærkt forarmede i løbet af de sidste 100 år. En del plantearter er forsvundet eller er gået stærkt tilbage, og undersøgelser viser at halvdelen af de danske vandløb har plantesamfund med dominans af pindsvineknop og vandpest. De vigtigste trusler mod naturtypen er eutrofiering og ændrede hydrologisk forhold, morfologisk forarmning herunder fragmentering af vandløbsøkosystemet og forstyrrelser i form af grødeskæring og opgravninger. Det vurderes jf. konklusionerne om okker og iltforhold, at projektet ikke vil have en væsentlig negativ påvirkning af habitatnaturtypen vandløb (3260). Dyre- og planteliv Bæklampret (1096) og Havlampret (1095): Ifølge Miljøministeriets naturovervågning af levesteder 7 har bæklampretten specifikt Halkær Å som levested eller potentielt levested. Af notatet fra DTU-Aqua (bilag 1) fremgår det, at bæklampret er konstateret på station 3 i 6 Søgaard et al. (2003) Kriterier for gunstig bevaringsstatus. Naturtyper og arter omfattet af EF-habitatdirektivet & fugle omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet. Faglig rapport fra DMU nr. 457, side Fra idéfasen Se under Se på kort Naturovervågning Levesteder 24

71 projektområdet i DTU-Aqua har for Vesthimmerlands Kommune vurderet projektets indvirken på denne art (vedlagt som bilag 1). Konklusionen er, at projektet vil være gavnligt for arten. Af notatet fra DTU-Aqua fremgår det, at flod- og havlampret ikke er konstateret i Halkær Å. Det vurderes af DTU-Aqua, at projektet vil være positivt for, at disse arter kan indfinde sig i åen. Odder (1355): Der er registreret odder i projektområdet. Odderen lever i tilknytning til vådområder og findes i såvel stillestående som rindende vand. Som udgangspunkt vil den således trives godt med et projekt som det beskrevne for Halkær Å. I forbindelse med projektet fjernes sammenhængende beplantning, enkeltstående buske og anden lav vegetation i det nye vandløbstrace. Planter som rødel tilstræbes dog bevaret, da de giver skygge fra sydsiden af vandløbet og øger brinkstabiliteten, hvor de står vandløbsnært. Derved bevares også egnede skjulesteder for odderen i projektet 8. Anlægsarbejder i nærheden af odderområder kan hensigtsmæssigt tidsbegrænses til at foregå i perioder, hvor odderen typisk har let ved at skaffe føde 9. Spidssnudet frø: Der er registreret spidssnudet frø i projektområdet. Spidssnudet frø er den almindeligste paddeart i Danmark listet på Habitatdirektivets Bilag IV. De største trusler mod den spidssnudede frø er isolation og ødelæggelse af yngle- og rasteområder samt anlæg af veje og byggeri. Der er ikke noget i Halkær Å projektet, der umiddelbart kunne betyde forringede levevilkår. Tværtimod må ekstensiveringen og de fugtigere forhold antages at være positive for denne art. Tilsvarende vil etablering af mindre ånære vandhuller og eventuel afgræsning af enge m.m. yderligere kunne forventes at bidrage til bedre forhold for denne art. Markfirben: 8 Søgaard og Asferg (2007) Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV Til brug i administation og planlægning DMU (Faglig rapport fra DMU nr Søgaard og Asferg (2007) Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV Til brug i administation og planlægning DMU (Faglig rapport fra DMU nr side

72 Der er registreret markfirben, listet på Habitatdirektivets Bilag IV, i området. Markfirben holder typisk til på tørre lokaliteter, der ikke vil blive påvirket af projektet. Dyre- og planteliv generelt Vandstand, næringsstoffer, jordbund og drift er afgørende for udviklingen af det fremtidige plante- og dyreliv. De næringsrige enge vil gennem græsning og høslæt kunne bevares som lysåbne med dominans af næringstolerante plantearter. I takt med at næringsstofpuljen i jorden reduceres, vil der blive mulighed for indvandring af arter tilpasset mere næringsfattige miljøer. Hvor vandstanden er for høj til græsning eller høslæt, vil der udvikles sø, mose eller sumpskov. Ud fra de skitserede scenarier vurderes det dog, at der kun i et beskedent omfang vil være områder, som ikke kan enten slås eller græsses i de mest tørre perioder af året. Vådområdeprojektet ved Halkær Å forventes at være en fordel for mange ynglefugle, og det forventes, at der vil være mulighed for større koncentrationer af trækfugle, især ande- og vadefugle, efter gennemførsel af projektet. Det forventes, at genslyngning af åen og etablering af vådere enge vil være en fordel både for odderen og for flagermus til fødesøgning. Samtidig er det begrænset, hvilke ulemper vådområde projektet vil give for andre pattedyr. Mosaikstruktur med varme, lysåbne områder kombineret med ugræssede partier eventuelt skabt ved periodisk afgræsning bidrager blandt andet til et rigt insektliv og ugræssede partier med høj urtevækst vil give insekternes larver adgang til en stor plantebiomasse. En vådere ådal vil således være en fordel for mange padder, insekter og smådyr. DTU Aqua vurderer endvidere, at projektet vil have en gavnlig effekt på bestandene af ørred og bæklampret, hvor blandt andet en fjernelse af spærringerne i projektområdet vil forbedre fiskenes levevilkår. For at få mest mulig udbytte i forhold til de to nævnte arter er det dog nødvendigt, at der udlægges gydegrus i de rette dimensioner. 4.3 Indflydelse på beskyttet natur Det kræver en 3 dispensation fra naturbeskyttelsesloven at gennemføre vådområde projektet. Der kan være områder, hvor forløbet af den 26

73 genslyngede å skal ændres en smule i forbindelse med detailprojekteringen af genslyngningen, for at undgå ændring af værdifuld natur. Det gælder i høj grad i forbindelse med rigkærene, som er rigt repræsenteret i ådalen. Der er allerede i skitseprojekteringen taget højde for beskyttelsen af rigkær. Desuden skal kørsel m.v. så vidt muligt undgås og begrænses mest muligt i de fugtige naturområder. Der vil være forskel på, hvordan dræn og grøfter kan lukkes eller omlægges afhængig af, om det er beskyttet våd natur, tørre kulturenge eller ikke beskyttet natur på stedet. Især i forbindelse med rigkærene skal der være fokus på dræn- og grøftelukning. Uden for 3 natur er der få begrænsninger. Ved tørre kulturenge kan det også være en fordel at afskære dræn og lukke grøfter. Detailprojekteringen skal sikre, at der ikke sker negativ påvirkning af de beskyttede moser og kær. I Niras notat er der redegjort for, hvordan de enkelte rigkær kan sikres mod negative ændringer ved at sikre afløb for overfladevand, og at der sikres mulighed for afgræsning mindst 2 uger årligt eller tilsvarende pleje I notat i afsnit 3 er beskrevet hvordan projektet påvirker rigkærene. Midt imellem Holmen og det nye forløb for Fælledbæk er der et fattigkær, der ikke kan tåle tilførsel af næringsstoffer. Det samme gælder for rigkærene. Ved detailprojekteringen af sløjfning af dræn og grøfter skal det sikres, at næringsrigt overfladevand ikke tilledes kærene, samtidig med at afløb af overfladevand sikres, så der ikke bliver et vandspejl. De våde naturtyper vil generelt have gavn af en generel stabil stigning i grundvandsstanden. De fleste af kærene er dannet i tidligere tørvegrave angivet på målebordsbladene fra ca De er meget mosrige og flyder ofte som en plantemåtte oven på steder med trykvand. Det betyder, at de værdifulde plantesamfund i stor udstrækning vil følge med grundvandsstanden opad og dermed ikke blive væsentlig påvirket af projektet. 4.4 Indflydelse på dyre- og planteliv Indflydelse af vådområdeprojektet på fiskebestanden er beskrevet af DTU- Aqua, hvis konklusion gengives her, mens rapporten er vedlagt som bilag 1. Projektet vil utvivlsomt have en gavnlig effekt på bestandene af både bækørred og bæklampret. For at få mest muligt udbytte af projektet i forhold til disse arter, er det dog afgørende, at der samtidig udlægges 27

74 gydegrus. Niras har beregnet, at der skal anvendes 250 m 2 grus til projektet. DTU Aqua anbefaler, at der udelukkende anvendes gydegrus efter deres specifikationer, og at det udlægges efter deres anbefalinger. Andre arter kan muligvis have gavn af projektet, f.eks. flod- og havlampret. Disse to arter er dog ikke observeret af i Halkær Å, men forekommer i andre tilløb til Limfjorden. DTU Aqua anbefaler, at iltindholdet i de sommeroversvømmede enge følges. Der har i andre projekter været eksempler på, at iltindholdet også nedstrøms projektområdet er faldet til under de for ørreder kritiske 2 mg/l, der efter kort tid medfører døden for fiskene. 4.5 Drift og pleje Det er undertiden muligt at slå vegetationen i de nye vådområder eller at lade dem afgræsse. Det kan bidrage til at fjerne kvælstof og fosfor. Specielt inden anlæg af vådområder kan man med fordel forsøge at fjerne næringsstoffer, hvis man har viden om, at der er et stort indhold i jorden. På den måde giver man de kommende engplanter en bedre mulighed for at etablere sig. Et af problemerne, når man etablerer vådområder, er, at man ofte får en kraftig fremvækst af høje kraftigt voksende planter som f.eks. høj dueurt, brændenælde, kærtidsel, kåltidsel m.fl., som kan dominere i mange år førend engplanterne/vådbundsplanterne tager over. Et af problemerne er, at ved vækstsæsonens slutning lægger disse kraftige planter sig som en dyne på jorden og derved hindres fremvækst af nye vådbundsarter. Det er en fordel, hvis man ved gentagne høstninger kan fjerne disse planter, både fordi næringsstofferne fjernes, men også fordi den for området mere naturlige vegetation hjælpes på vej. Man kan derved springe flere successionsstadier over. Da kun en mindre del af ådalen er i omdrift nu, ses denne risiko at være begrænset, men det kræver fortsat udnyttelse af engene. Ved at fjerne plantevækst fra projektområdet ved høslæt og græsning og samtidigt undlade at tilføre nye næringsstoffer i form af natur- og/eller kunstgødning vil der ske en netto fraførsel af næringsstoffer fra området gennem drift og pleje af arealerne. Det bør derfor sikres, at der sker en pleje af det fremtidige projektområde. Herved bevares områdets lysåbne natur også i overensstemmelse med retningslinjerne i Vesthimmerlands kommuneplan. 28

75 4.6 Friluftsliv Projektområdet ligger i Natura2000-område. Derfor er der gode muligheder for lodsejerne til at få tilskud til græsning. Hovedparten af arealerne er udpeget som særlige Natura 2000 områder med driftsbetinget natur. Desuden er 6 rigkær udpeget som naturperler og for 7 rigkær, er der mulighed for tilskud til ændret hydrologi. Det er specielt vigtigt at arealerne med rigkær sikres en fremtidig drift, for at bevare de sjældne lyskrævende arter. Projektet byder på en markant forbedret oplevelse af et vandløb med et naturligt slynget forløb, som ligger terrænnært. Ådalen vil fremstå som et naturområde, hvor vandløb og enge har en hydrologisk og naturmæssig kontakt og balance. Lystfiskeriet kan blive besværliggjort ved projektet. Det vil flere steder være vanskeligere at komme ned til åen, og der vil flere steder skulle laves spang, for at kunne passere sidevandløb. Der er i forbindelse med andre projekter lavet selvstændige tiltag for at forbedre offentlighedens adgang til projektområdet. Jagten vil næsten altid blive bedre efter genskabelsen af et vådområde. Det eksisterende dyreliv vil få større friarealer ved en ekstensivering af landbrugsdriften, og de forøgede vådområder vil kunne tiltrække flere vandfugle herunder jagtbare ænder, gæs og bekkasiner. Rettighederne er knyttet til grundejerskabet. 4.7 Risiko for fosforudledning For nærmere at undersøge risikoen for at en hævet vandstand vil bevirke en utilsigtet udledning af fosfor til vandmiljøet har kommunen iværksat en undersøgelse af problematikken. Rapporten foreligger endnu ikke, men vil blive eftersendt senere. 29

76 5. Vurdering af virkninger på miljøet (VVM) Anlæg og projekter angivet i bilag 2 til VVM-bekendtgørelsen (Bek. nr af 15/12/2010) er VVM-pligtige, hvis det antages, at anlægget vil påvirke miljøet væsentligt. Det vurderes, at vådområdeprojektet Halkær Å er omfattet af bilag 2, punkt 11f vedrørende regulering af vandløb, og at det derfor skal screenes hvad angår påvirkningen af miljøet. 30

77 6. Ejendomsmæssig forundersøgelse Hvis det besluttes at gennemføre et vådområde, så vil der blive etableret en jordfordeling, der skal søge at opfylde lodsejernes ønsker om erstatningsjord og den gunstigst mulige placering heraf. På den baggrund, og ud fra tilkendegivelserne i den ejendomsmæssige forundersøgelse vurderes det, at der er grundlag for gennemførelse af et vådområdeprojekt Selve projektområdet er beskrevet tidligere (se afsnit 3). Området uden for projektområdet består af overvejende sandet jord og i nogle områder af et forholdsvis kuperet terræn. På grund af ådalens store område med engarealer har området fra tidligere været mest velegnet til kvægbrug. Midt på den vestlige side er et stort grusgravningsområde. Rundt om projektområdet er der i en vis afstand en stor del mindre naturområder i form af heder, overdrev og udyrkede arealer i øvrigt. Hele projektområdet ligger inden for Habitatområde nr. nr. 15, der bl.a. omfatter Halkær Ådalen fra Aars og nedstrøms. En del natur i det mulige projektområde er derfor beskyttet i henhold til international beskyttelse, og andet er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Der indgår 64 ejendomme fordelt på 55 lodsejere i det mulige vådområde. Det er mange, og derfor indgår der også mange små lodder. I området indgår 7 fuldtidslandbrug med malkekvæg, 2 med primært svineproduktion, og ejendomme med kødkvægsproduktion fordelt på fuldtids- og deltidsbrug.. Desuden indgår 3 planteavlsbrug. Resten er deltids eller hobbylandbrug, hvoraf en del har et meget lille areal. Der indgår også enkelte ejendomme, der ud over husparcellen kun har en parcel i det mulige vådområde. Hovedparten af ejendommene ligger i en afstand af 4 km projektområdet ejendomme nordvest for Blære ligger op til 7 km fra projektområdet. I den eksisterende drift af arealerne i projektområdet ligger hovedparten af arealerne som permanent græs, men også en forholdsvis stor del som naturarealer/ubenyttede arealer. Kun en lille del kan indregnes som omdriftsarealer. Opgjort ud fra lodsejerskemaerne ser fordelingen således ud: 31

78 Arealbenyttelse nu og ved et muligt vådområde Eksisterende drift, ha Fremtidig drift, ha Omdrift 25 0 Permanent græs Natur/ubenyttet I alt Efter dannelse af vådområdet skønnes det, at maksimalt 50 ha kan afgræsses i en del af sommeren. Det kræver for at være optimalt, at der findes tørre arealer op til vådområdet, som lodsejere er villige til at lade indgå som afgræsningsarealer. Tørre naboarealer er nødvendige i våde perioder, så de afgræssende dyr har arealer, de kan opholde sig på i disse perioder. Dette forhold er ikke yderligere afklaret i forundersøgelsen, men der er som tidligere nævnt kødkvægsbesætninger i område. Fuldtidslandbrugene plus de fleste af kødkvægsbrugene har alle stillet krav om mulighed for at købe erstatningsjord. Også andre har ønsket erstatningsjord. De fleste af husdyrbrugene har brug for erstatningsjord for at opfylde deres harmonikrav. Oversig over erstatningsønsker 20-årigt tilskud Tilskud eller salg uafklaret Salg I alt Ønsker erstatningsjord Antal ejendomme Antal hektar Det har været svært at få udmeldinger fra lodsejerne om prisniveauet på jord. Den hyppigste melding har været kr./ha (plus eller minus ) for alm. god markjord (omdriftsjord). En del potentielle sælgere vil dog ikke sælge til denne gennemsnitspris, men forventer omkring Engjorden har det ikke været muligt at få bud på. Det nærmeste er måske halv (plus/minus) pris af omdriftsjord. Lodsejerne er dog klar over, at en væsentlig del af engjorden har en lavere værdi, idet en del arealer er ret fugtige eller delvist ubenyttede. Ingen lodsejere har meldt ud, at de under ingen omstændigheder ønsker at afgive jord til et muligt vådområde, og generelt har man været 32

79 forholdsvis positiv eller neutral over for et muligt projekt. En del har dog været ret skeptiske i forhold til kvælstofeffekten. En enkelt lodsejer med en lille ejendom har indtil nu haft en god fordeling mellem mark og eng til sine få dyr, og vil meget nødig afgive sin eng. Han vil dog ikke som den eneste være den, der stopper projektet. Der er desuden nogle få lodsejere med jagtinteresser, der frygter, at mulighederne for fasaner og råvildt vil blive forringet. En enkelt her er meget forbeholden for at deltage i projektet, og har som udgangspunkt sagt, at han ikke vil afgive jord til projektet. Selv om disse to vildtarter måske vil gå lidt tilbage, så må man antage, at det kan opvejes af en stigning i antallet af vandfugle. Hvis det besluttes at gennemføre et vådområde, så vil der blive etableret en jordfordeling, der skal søge at opfylde lodsejernes ønsker om erstatningsjord og den gunstigst mulige placering heraf. På den baggrund, og ud fra tilkendegivelserne i den ejendomsmæssige forundersøgelse vurderes det, at der er grundlag for gennemførelse af et vådområdeprojekt. Vedlagt som bilag er Lodsejerliste, Ejendomskort og Interviewskemaer. 33

80 7. Økonomi, tidsplan (foreløbig) og effekt Effekt og økonomiberegningerne er baseret på det scenarie fra NIRAS rapport, hvor de to nuværende våd-engområder er indregnet. Områderne er i en MVJ-ordning med tilskud til ændret afvanding. Områderne er medtaget, fordi der under alle omstændigheder effektmæssigt vil være overlap, og områderne kan således ikke effektmæssigt skilles fra det øvrige projektområde, idet overskylning med åvand vil influere på de nuværende våd-engområder. Både effekt og udgifter for våd-engområderne er således indregnet. N-effekten er som tidligere udregnet til kg N på 217 ha, hvilket svarer til en effekt på 75 kg N/ha. De samlede omkostninger er nedenfor anslået til i alt kr, hvilket giver en pris pr. kg fjernet kvælstof på 961 kr/kg. Poster Kroner Forundersøgelsen Erstatningsomkostninger vedr. køb, salg, tilskud Omkostninger til jordfordeling Projektering og projektstyring Anlægsarbejder, herunder projektering og projektstyring I alt Erstatningsomkostningerne er fremkommet ved at al jord i projektområdet opkøbes og gensælges, da en stor del af lodsejerne er uafklarede, om de vil sælge eller have tilskud. Omkostningerne falder dog med ca. 10 kr/kg reduceret kvælstof, hvis antal hektar, der ønskes tilskud til indregnes. Arealkategori Antal ha Hektarpris Omkostninger Omdriftsjord Permanent græs Ekstensivdrift/naturarealer I alt Gensalg af projektjord Nettoomkostning til erstatning

81 Forventet tidsplan for realisering af projektet Ansøgning/bevilling af penge til projektet marts-april 2013 Lodsejerforhandlinger april 2013 december 2014 Kommunens løbende sagsbehandling maj 2013 april 2015 Detailprojektering og udbudsmateriale efterår 2014 Anlægsarbejder forår 2015 Aflevering og indvielse juni

82 8. Bilag Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Fiskeundersøgelse fra DTU Aqua Lodsejerliste Ejendomskort Interviewskemaer Teknik- og miljø Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade Aars Telefon: [email protected] 36

83 Vesthimmerlands Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Frederik IX Plads Farsø Att.: Elise Stilling Vedrørende rådgivning og faglig bistand i forbindelse med etablering af et vådengeprojekt i Halkær Å, opland til Limfjorden. Dette notats formål er at vurdere, hvorledes gennemførelsen af et skitseret vådområdeprojekt (Vesthimmerlands Kommune 2012) vil påvirke projektområdets eksisterende fiskebestande i Halkær Å. Opgaven er gennemført i henhold til kontrakt om rådgivning og faglig bistand i forbindelse med etablering af vådområdeprojekter i Halkær Å opland til Limfjorden mellem Vesthimmerlands Kommune og DTU Aqua, december Resumé af projektet, med fokus på relevante forhold for fiskebestandene Projektet er et klassisk vådområdeprojekt, hvor engene langs vandløbet overrisles med drænvand og vandløbet genslynges, så det får et forløb som inden det blev udrettet og kanaliseret. Projektet omfatter et område på i alt 212 ha. som gennemløbes af Halkær Å. Projektområdet ligger ca. midt mellem vandløbets udspring og udløbet i Halkær Bredning, der er en del af Limfjorden. Halkær Å s forløb i projektområdet er udrettet og er kun svagt mæandrerende, og pga. et begrænset fald er de fysiske forhold ret ensformige. Kommunen ønsker at genskabe en tilstand, som ligner åens oprindelige forløb med slyngninger og ånære vådområder, samt skabe områder med mulighed for periodiske oversvømmelser i ca. 80 dage om året ved store afstrømningssituationer, med det primære formål at nedbringe næringsstofudvaskningen til Limfjorden. Det skitserede vådområdeprojekt ved Halkær Å indeholder to delelementer. Genslyngning af vandløbet på projektstrækningen og afbrydelse af dræn og grøfter, der fører til vandløbet i to delområder på projektstrækningen. Det genslyngede vandløb bliver designet sådan, at oversvømmelse af arealerne starter ved de to vandføringer. Dette gøres ved at hæve bundkoten i forhold til nuværende bundkote samt gøre tværsnittet smallere for den nederste halvdel af det genslyngede vandløb. Den nuværende vandløbsstrækning i projektområdet er ca m lang, mens den genslyngede strækning bliver ca m lang. Vandløbsstrækningen anlægges på øverste del af strækningen (st st.12576) med et fald på 0,4 og derefter med et jævnt fald på 0,75 gennem resten af projektområdet. Lavbundsarealerne i projektområdet er ifølge Arealinformation.dk klassificeret som klasse I dvs. stor risiko for okkerudledning ved afvanding. Ved NIRAS besigtigelse af området blev der ikke fundet synlige forekomster af okker i Halkær Å s hovedløb eller i nogen af de mange

84 grøfter, der afvander de vandløbsnære arealer, hvilket tolkes som at okkerforureningen i området måske ikke er så kraftig, som klassificeringen af området antyder. Under alle omstændigheder hæves vandspejlet i projektområdet generelt ved genslyngningen af vandløbet, hvilket forventes at forsegle de eventuelle jernforekomster, der endnu ikke er iltede og dermed reduceres evt. diffus udvaskning af okker. Sløjfningen af dræn og grøfter vil desuden reducere evt. tilstrømning af okker til Halkær Å. De væsentligste projekterede ændringer af vandløbene i forhold til fiskebestandene er: Genslyngning af Halkær Å i dennes regulativmæssige st Ved genslyngningen øges vandløbslængden fra m til ca m. Afbrydelse/forlægning af dræn og grøftetilløb på begge sider af Halkær Å. Vandspejlshævningen i projektområdet samt sløjfningen af dræn og grøfter vil reducere evt. tilstrømning af okker til Halkær Å. Halkær Å er gyde- og opvækstområde for ørred og bæklampret. I forbindelse med udarbejdelse af udsætningsplan for Halkær Å er fiskebestanden blevet undersøgt i 2009 (Carøe 2010). Der ligger to udsætningsplanstationer i projektområdet, st. 3 og st. 4, og desuden en station, st. 53, i tilløbet Outrup Bæk. St. 4 blev ikke elbefisket pga. for stor vanddybde. Bunden er sandet og blød, og vandløbet er her vurderet til at være egnet habitat for større ørreder, men ikke gydning. På st. 3 blev der fundet ørredyngel, ældre ørred samt bæklampret og 3-pigget hundestejle. På st. 53 blev der fundet ørredyngel, ældre ørred, 9- pigget hundestejle og bæklampret. De fire nævnte arter, samt regnbueørred, er i øvrigt de eneste fiskearter som er fundet i hele Halkær Å Systemet under udarbejdelsen af udsætningsplanen (Carøe 2010). Andre arter kan muligvis have gavn af projektet, f.eks. flodog havlampret. Disse to arter er dog ikke observeret af DTU Aqua i Halkær Å, men forekommer i andre tilløb til Limfjorden. Derfor er det sandsynligt, at de, hvis forholdene tillader det, også vil indfinde sig i Lerkenfeld Å/Lilleåen. Projektet vil utvivlsomt have en gavnlig effekt på bestandene af både ørred og bæklampret. For at få mest muligt udbytte af projektet i forhold til disse arter, er det dog afgørende, at der samtidig udlægges gydegrus. På side 29 og 30 og i Tabel 8 i projektbeskrivelsen anføres det, at der udlægges i alt 250 m3 stenmaterialer, og det er beskrevet hvordan stenmateriale skal udlægges i projektområdet: Udlægning af stenmaterialer For at skabe et naturlig profil i det nygravede vandløb skal der dannes et hølstryg forløb. Til dette formål skal der anvendes en større mængde stenmaterialer. Området ved Halkær Å er dog flere steder meget blødt og det vil derfor være hensigtsmæssigt ikke at udlægge større mængder stenmaterialer end nødvendigt. Det er her anslået, at der skal udlægges ca. 250 m3 stenmaterialer til en pris på 550 kr./m3. Prisen er givet uden brug af køreplader, men indeholder prisen på sten og omkostninger ved transport og udlægning. Det fremgår ikke tydeligt, hvad der menes med stenmaterialer, herunder dimensioner på disse og hvilket materiale (stenstørrelse), der er anvendt. Det vil være hensigtsmæssigt med en detaljeret beskrivelse af, hvordan grusudlægning skal ske, dvs. lagtykkelse, vanddybder samt arealudbredelse. DTU Aqua har fra andre projekter eksempler på, at man pga. en manglende præcisering af dette ikke har tilgodeset fiskenes krav til gyde- og opvækstområder, idet man f.eks. har

85 anvendt håndsten eller perlegrus i stedet for gydegrus. Vi skal derfor anbefale, at alle vandstandshævninger så vidt muligt sker vha. udlægning af gydegrus. DTU Aquas anbefaling af gydegrus i vandløb (Sivebæk & Nielsen 2012), der som Halkær Å er 1-2 m brede, er en sammensætning på 75 % sten på mm (nøddesten) og 25 % sten på mm (singels + håndsten). Se mere her om, hvordan materialet bør udlægges, så vandløbet får så naturligt et forløb som muligt med de rette fald- og dybdeforhold. I forbindelse med etablering af et tidligere vådområdeprojekt i Lindenborg Å blev der efterfølgende konstateret meget lave iltkoncentrationer i åen, både i projektområdet og nedstrøms projektområdet, i forbindelsen med oversvømmelser af ådalen i en sommersituation (Frier, Iversen og Rasmussen 2006). Der blev fundet værdier ned til 2 mg ilt pr. liter, hvilket er dødeligt for ørred indenfor få minutter. På talrige stationer blev der konstateret værdier på 4 mg ilt pr liter eller derunder, hvilket får ørreder til at forlade området. Det er, til DTU Aquas kendskab, ikke endeligt afklaret hvad de lave iltkoncentrationer skyldtes, men årsagen kunne henledes til ådalen, som blev oversvømmet. På denne baggrund skal DTU Aqua anbefale, at gennemførelsen af nærværende projekt i Halkær Å følges op af en nøje overvågning af iltforholdene i Halkær Å, dels i, dels umiddelbart nedstrøms projektområdet. Såfremt man senere ønsker at lave en vurdering af projektets effekt på fiskebestanden, vil det være hensigtsmæssigt at lave en før-undersøgelse af fiskebestanden (bestandsanalyse), f.eks. på en m lang strækning i projektområdet. Litteratur Carøe, M Udsætningsplan for Halkær Å. Distrikt 19 vandsystem 01. Udsætningsplan nr Frier, J-O., Iversen, N. og Rasmussen, M.R. (2006). Analyse af iltproblemer i Lindenborg Å ved Gravlev. Report - Environmental Engineering Laboratory, Aalborg University, No. 3. ( 4A26-BDDB-5399D5A8CBDA/22437/Gravleviltrapporttrykkeklar.pdf) Sivebæk, F. & J. Nielsen (2012): Sådan laver man en gydebanke rigtigt. Vejledning fra DTU Aqua. visning_del2_2011/saadan%20_laver%20_man%20_en%20_gydebanke.pdf Vesthimmerlands Kommune Vådområdeprojekt Halkær Å, oktober Udarbejdet af NIRAS.

86 Løbenr. Navn Adresse Postnr. og by EJD-adresse I altt, ha I vådomr. HaHele parcel, Omdrift ha Permanent Natur/ubenyttet græs 20-årig 20-årig/salgSALG Erstatningsjord 1 Søren Niemann Blake Blærevej Aars Blærevej 108 1,39 1,39 1,39 1,39 1,39 2 Anders Dam RasmussenBlærevej Aars Blærevej ,98 0,98 0,98 0,98 0,98 3 Erling Johansen Blærevej Aars Blærevej ,89 16,09 12,89 12,89 12,89 4 Jürgen Vogt Egtved Holt Egtved Blærevej ,8 0,8 0,8 0,8 5 Holch Eiler Monrad SpliidBlærevej Aars Blærevej ,68 12,68 12,68 12,68 12,68 6 Per Christiansen Elmebakken Farum Lynnerupvej 15 1,55 1,55 1,55 1,55 7 Søren Kristiansen Fælledvej Aars Fælledvej ,91 1,91 1,91 1,91 1,91 Fælledvej 17 4,22 4,22 4,22 4,22 4,22 8 Niels Kolkjær Larsen Gl Blærevej Aars Gl Blærevej 35 10,33 10,33 8,73 1,6 10,33 10,33 9 Jette Hejlskov Nielsen Gl Blærevej Aars Gl Blærevej 43 2,07 2,07 2,07 1,38 0,69 2,07 2,07 10 Lene Norre Michelsen Gl Blærevej Aars Gl Blærevej 61 29,3 2,02 2,02 1,04 0,98 2,02 11 Søren Jensen Zefting Gunderstedvej Aars Gunderstedvej ,31 3,31 3,31 3,31 3,31 12 Jesper Holck SigvardsenHolmevej Aars Lynnerupvej ,91 13,91 13,91 13,91 13,91 13 Jens Gundersen Katbyvej 2B 9600 Aars Katbyvej ,74 6,74 5,84 0,9 6,74 6,74 Mosbækvej 58 0,29 0,29 0,29 0,29 0,29 14 Martin Andreas JeppesenKelddalvej Aars Kelddalvej 31 31,9 2,5 2,5 2,5 2,5 15 Per Warming Lyngholmvej Aars Lyngholmvej ,93 1,93 1,17 0,76 1,93 1,93 Blærevej 107A 4,61 4,61 3,96 0,65 4,61 4,61 Blærevej 52A 1,27 1,27 1,27 1,27 1,27 Vejkode ,57 0,57 0,38 0,19 0,57 0,57 16 Knud Erik Gade Holmager Lynnerupvej Aars Lynnerupvej ,4 21,4 21,4 21,4 17 Jørgen Nørgaard JensenLynnerupvej Aars Lynnerupvej 6 7 1,15 1,15 1,15 1,15 18 Maria Gesina Hijlkema Mosbækvej Nibe Mosbækvej 46 0,95 0,95 0,95 0,95 0,95 19 Skov og Naturstyrelsen Møldrupvej Skørping Svenstrupvej 7 0,79 0,79 0,79 0,79 20 Ole Kragh Oustrupvej Aars Oustrupvej ,7 13,7 13,7 13,7 13,7 Hans Kragh 21 Bjarne Hald ChristiansenOustrupvej Aars Oustrupvej Boe Holger Jørgensen Oustrupvej Aars Oustrupvej ,97 0,97 0,97 0,97 23 Christian Vang Rold Oustrupvej Aars Oustrupvej 56 1,1 1,1 0,74 0,36 1,1 24 Ove Dybdal Larsen Oustrupvej Aars Oustrupvej 58 1,41 1,41 1,06 0,35 1,41 25 Bjarne Høg Oustrupvej Aars Oustrupvej ,75 1,75 1,75 1,75 1,75 26 Asger Bjørn Nielsen Oustrupvej Aars Oustrupvej ,5 12,5 11,5 1 12,5 12,5 27 Michael Søgaard Sørensen Oustrupvej Aars Oustrupvej 70 6,3 6,3 4,24 1,21 0,85 6,3 6,3 Oustrupvej 73 1,81 1,81 1,81 1,81 1,81 28 Jørgen Jakobsen Oustrupvej Aars Oustrupvej 51 2,28 2,28 1,78 0,5 2,28 2,28 Gl. Blærevej 31 3,56 3,56 3,56 3,56 3,56 29 Peter Tolbod Pugholmvej Aars Lynnerupvej ,27 14,27 5,37 8,04 0,86 14,27 14,27 30 Bjarne Andreas JohansenRavndalvej Aars Ravndalvej ,16 9,16 7,26 1,9 9,16 9,16 Ravndalvej 1 2,68 2,68 1,6 1,08 2,68 2,68 31 Jane Klysner Sørensen og Skivumvej Bjarne Thomsen Aars Skivumvej 109 0,52 0,52 0,52 0,52 32 Boet efter Jan Bruus Søndergade tv Aars Kelddalvej 33 1,35 1,35 1,35 1,35 33 Karl-Ole Dahl Andersen Sønderhedevej Nibe Blærevej 24 1,72 1,72 1,72 1,72 1,72 34 Kirsten og Sten Norre Sønderlundvej Nibe Sønderlundvej 7 5,5 2,25 2,25 1,5 0,75 2,25 2,25 35 Anders Jørgen Agerbo Krogh Sønderlundvej Nibe Sønderlundvej ,99 9,99 9 0,99 9,99 36 Else Marie Nielsen og Peter Østerkrat Josias 4Hansen 9240 Nibe Østerkrat 4 2,5 0,29 0,29 0,29 0,29 37 Kurt Bo Kannegaard Skolevænget Aars Skolevænget 5 0,53 0,53 0,28 0,25 0,53 38 Kristian Skovhus Kristensen Skolevænget Aars Skolevænget 6 0,85 0,85 0,45 0,4 0,85 39 Mogens Sørensen Kelddalvej Aars Kelddalvej 34 2,72 2,72 2,3 0,42 2,72 40 Børge Degn Kelddalvej Aars Kelddalvej 36 0,42 0,42 0,42 0,42 41 Per Haugaard SørensenBorupvej Aars Borupvej 14 1,11 1,11 0,42 0,69 1,11 1,11 42 Benny Munk Borupvej Nibe Borupvej 1A 0,56 0,56 0,42 0,14 0,56 43 Torben Peter thomsen Gl. Blærevej Aars Gl. Blærevej 66 0,59 0,59 0,59 0,59 44 Aase Søgaard og Jens Jørgen Vestre Rasmussen Blærevej Aars Vestre Blærevej 2 0,28 0,28 0,28 0,28 45 Mads Mølgaard MadsenVestre Blærevej Aars Vestre Blærevej 4 0,29 0,29 0,29 0,29? 46 Tommy Blicher JohansenBlærevej Aars Blærevej 112 0,28 0,28 0,28 0,28 0,28 47 Evald Andersen Blærevej Aars Blærevej 106 0,51 0,51 0,51 0,51 48 Jørgen Greve Andersen Kelddalvej Aars Kelddalvej 55 0,55 0,55 0,22 0,33 0,55 49 Anne Købsted og Jørn Rask Gl. Blærevej Nymand Aars Gl. Blærevej 67 0,84 0,84 0,84 0,84 50 John Hosbond Hans Egedesvej Aars Vejkode 118 0,39 0,39 0,39 0,39 51 Jane Sigvardsen Nielsen Kelddalvej og Kristen 41 Glerup 9600 Kristensen Aars Kelddalvej 41 0,31 0,31 0,31 0,31? 52 Ukendt ejer Vejkode ,29 0,29 0,29 0,29? 53 Lise Rask og Anders Madsen Gl. Blærevej Aars Gl. Blærevej 34 0,58 0,58 0,58 0,58 54 Bodil Knudsen Vestre Blærevej Aars Vestre Blærevej 1 1,69 1,69 1,35 0,34 1,69 55 Benny Madsen Fælledvej Aars Fælledvej 16 0,71 0,71 0,71 0,71 56 Jakob Jakobsen Kong Knuds Vej Aars 1994,27 217,37 220,57 25,22 139,03 53,12 56,12 90,79 70,46 153,42 Sum - jordkategori 217,37 Sum - tilskud/salg 217,37

87 Ejendomskort Ejerliste 1 Søren Niemann Blake (3) 2 Anders Dam Rasmussen (7) 3 Erling Johansen (6) 4 Jürgen Vogt (3) 5 Holch Ejler M. Splid (19) Per Christiansen (2) 7-1 Søren Kristiansen (2) 7-2 Søren Kristiansen (10) 8 Niels Kolkjær Larsen (15) 9 Jette Hejlskov Nielsen (2) 10 Lene Norre Michelsen (16) Søren Jensen Zefting (11) 12 Jesper Holch Sigvardse (1) 13-1 Jens Erik Gundersen (10) 13-2 Jens Gundersen (4) Martin Andreas og Jens (15) 15-1 Per Warming (12) 15-2 Per Warming (12) 15-3 Per Warming (2) 15-4 Per Warming (1) 16 Knud Erik Holmager (3) 17 Jørgen Nørgaard Jensen (1) 18 Maria Gesina Hijlkema (13) 19 Skov- og Naturstyrelse (35) 20 Hans og Ole Krogh (6) 21 Bjarne Hald Christense (3) 22 Boe Holger Jørgensen (2) 23 Christian Vagn Hald (2) 24 Ove Dybdal Larsen (2) 25 Bjarne Høg (5) 26 Asger Bjørn Nielsen (8) 27-1 Michael Søgaard Søre (7) 27-2 Michael Søgaard Søre (3) 28-1 Jørgen Jakobsen (4) 28-2 Jørgen Jakobsen (6) 29 Peter Tolbod (3) 30-1 Bjarne Andreas Johan (8) 30-2 Bjarne Andreas Johan (4) 31 Bjarne Thomsen (3) 32 Boet efter Jan Buus (7) 33 Karl-Ole Dahl Andersen (3) 34 Sten Norre (1) 35 Anders Jørgen Agerbo K (2) 36 Else Marie Nielsen/Pet (3) 37 Kent Bo Kannegaard (3) 38 Kristian Skovhus Krist (5) 39 Mogens Sørensen (14) 40 Børge Degn (4) 41 Per Haugaard Sørensen (10) 42 Benny Munk (3) 43 Torben Peter Thomsen (3) 44 Jens Jørgen Rasmussen (3) 45 Mads Mølgaard Madsen (4) 46 Tommy Blicher Johansen (2) 47 Evald Andersen (3) 48 Jørgen Greve Andersen (2) 49 Jørn Rask Nymand (7) 50 John Hosbond (1) 51 Jane Sigvardsen Nielse (6) 52 Ukendt ejer (1) 53 Lise Rask (3) Bodil Knudsen (6) 55 Benny Madsen (2) Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade Aars Ejendomskort - Halkær Å 1:20000 Carl Erik Bruntse Natur og Miljø Dato:

88 Kort: Interviewskema Blærevej 108 Ejendomskort. Projektnavn: Halkær Å Dato: Løbenr.: 1 Personlige forhold Navn: Adresse: Tlf. nr.: Søren Niemann Blake Blærevej 108, 9600 Aars , [email protected] Ejendommen/bedriften Størrelse: I alt 2,2 ha -alle ejd., forpagtning Husdyrproduktion: 3 stk. kødkvæg -type, størrelse Fremtidsplaner: Arealanvendelse:

89 Projektet Holdning til projektet: Ikke imod projektet. Projektarealer: I alt Hidtidig anvendelse: 1) Omdrift, ha 2) Vedv.græs, ha 0,64 0,60 1,24 3) Eks/natur, ha 0,15 0,15 4) Vådt nu, ha 5) I alt 0,64 0,75 1,39 6) Restparcel, ha 7) Parcel i alt 0,64 0,75 1,39 8) Enkeltbetaling i ) MVJ-aftaler Andet Kompensation: - Salg X - 20-årig fastholdelse - Købe erstatningsjord X 1 Prisniveau: -konkret, generelt 1) Evt. interesseret i at købe jord i vådområdet, der kan afgræsses.

90 Kort: Interviewskema Blærevej 40 Ejendomskort. Projektnavn: Halkær Å Dato: Løbenr.: 2 Personlige forhold Navn: Adresse: Tlf. nr.: Anders Dam Rasmussen Blærevej 40, 9600 Aars / , vestergaard@skylin .dk Ejendommen/bedriften Størrelse: I alt 113 ha -alle ejd., forpagtning Husdyrproduktion: 256 DE malkekøer med opdræt. -type, størrelse Fremtidsplaner: Uændret, mere jord / (udvidelse). Arealanvendelse: Grovfoder. Forpagter det meste af jorden fra Oustruplund (5-årig aftale).

91 Projektet Holdning til projektet: Projektarealer: I alt Hidtidig anvendelse: 1) Omdrift, ha 2) Vedv.græs, ha 0,81 3) Eks/natur, ha 4) Vådt nu, ha 5) I alt 6) Restparcel, ha 0,17 7) Parcel i alt 0,98 8) Enkeltbetaling i 2008 X 9) MVJ-aftaler Andet 2) arealet har primært været anvendt til afgræsning de seneste år. Kompensation: - Salg X - 20-årig fastholdelse X - Købe erstatningsjord X Prisniveau: -konkret, generelt Salg / tilskud er p.t. uafklaret.

92 Kort: Interviewskema Ejendomskort. Projektnavn: Halkær Å Dato: Løbenr.: 3 Personlige forhold Navn: Adresse: Tlf. nr.: Erling Johansen Blærevej 44, 9600 Aars / [email protected] Ejendommen/bedriften Størrelse: Blærevej 44 ca. 35 ha + Blærevej 11 ca. 31 ha, i alt ca. 66 ha. -alle ejd., forpagtning Husdyrproduktion: 60 malkekøer + opdræt -type, størrelse Fremtidsplaner: Uændret eller udvidelse. Søn er landbrugsuddannet. Arealanvendelse: Grovfoder.

93 Projektet Holdning til projektet: Ikke imod. Projektarealer: (fra syd) I alt Hidtidig anvendelse: 1) Omdrift, ha 2) Vedv.græs, ha 1,58 a 4,00 sa 4,17 a 9,75 3) Eks/natur, ha 4) Vådt nu, ha 5) I alt 6) Restparcel, ha 0,00 4,31 2,03 6,34 7) Parcel i alt 1,58 8,31 6,20 16,09 Enkeltbetaling i 2008 X X X X MVJ-aftaler Andet Kompensation: - Salg X - 20-årig fastholdelse - Købe erstatningsjord X Prisniveau: -konkret, generelt

94 Kort: Interviewskema Ejendomskort. Projektnavn: Halkær Å Dato: Løbenr.: 4 Personlige forhold Navn: Adresse: Jürgen Vogt Blærevej 50, 9600 Aars / Egtved Holt 28, 6040 Egtved. Tlf. nr.: / Ringede ind og meddelte, at han ønskede at sælge hele den parcel, der ligger i ådalen. Ejendommen/bedriften Størrelse: I alt 3 4 ha. -alle ejd., forpagtning Husdyrproduktion: Nedlagt dambrug. -type, størrelse Fremtidsplaner: Arealanvendelse:

95 Projektet Holdning til projektet: Projektarealer: I alt Hidtidig anvendelse: 1) Omdrift, ha 2) Vedv.græs, ha 3) Eks/natur, ha 0,54 4) Vådt nu, ha 5) I alt 6) Restparcel, ha 0,26 7) Parcel i alt 0,80 8) Enkeltbetaling i ) MVJ-aftaler Andet ½ ret våd, ½ mere tør. Ligger ubenyttet hen. Kompensation: - Salg X - 20-årig fastholdelse - Købe erstatningsjord Prisniveau: -konkret, generelt

96

97 Kort: Ejendomskort. Interviewskema Blærevej 53 Projektnavn: Halkær Å Dato: Løbenr.: 5 Personlige forhold Navn: Adresse: Tlf. nr.: Holch Eiler Monrad Spliid Blærevej 53, 9600 Aars / , [email protected] Ejendommen/bedriften Størrelse: Blærevej 53 ca. 131 ha, i alt ca. 188 ha inkl. Skov. -alle ejd., forpagtning Husdyrproduktion: Ingen dyr. -type, størrelse Fremtidsplaner: Som nu. Arealanvendelse: Korn og salgsafgrøder.

98 Projektet Holdning til projektet: Projektarealer: 1 2 (fra syd) I alt Hidtidig anvendelse: 1) Omdrift, ha 2,97 2,97 2) Vedv.græs, ha 5,72 5,72 3) Eks/natur, ha 4) Vådt nu, ha 5) I alt 6) Restparcel, ha 4,07 1,21 5,28 7) Parcel i alt 7,04 6,93 13,97 8) Enkeltbetaling i 2008 X X Hovedparten 9) MVJ-aftaler Andet Kompensation: - Salg X - 20-årig fastholdelse X - Købe erstatningsjord X Prisniveau: -konkret, generelt Vil ikke tage stilling til salg eller tilskud p.t.

99 Kort: Ejendomskort. Interviewskema Lynnerupvej 15 Projektnavn: Halkær Å Dato: Løbenr.: 6 Personlige forhold Navn: Adresse: Per Christiansen Elmebakken 1, 3520 Farum Tlf. nr.: / En mindre ejendom med en del skov og hede. Mark og eng er lejet ud. Ejer er interesseret i natur, jagt og fiskeri. Ejendommen/bedriften Størrelse: -alle ejd., forpagtning Husdyrproduktion: Ingen dyr. -type, størrelse Fremtidsplaner: Uændret Arealanvendelse: Mark og eng er lejet ud.

100 Projektet Holdning til projektet: Projektarealer: I alt Hidtidig anvendelse: 1) Omdrift, ha 2) Vedv.græs, ha 1,55 3) Eks/natur, ha 4) Vådt nu, ha 5) I alt 6) Restparcel, ha 0,00 7) Parcel i alt 1,55 8) Enkeltbetaling i ) MVJ-aftaler Andet Afklar med Jens Gundersen om benyttelsen, og om det har fået ha-støtte hidtil. Kompensation: - Salg - 20-årig fastholdelse X - Købe erstatningsjord Prisniveau: -konkret, generelt Er mest stemt for 20-årigt tilskud, da hans parcel er forholdsvis tør, så man stadig kan færdes på den.

101 Kort: Interviewskema Fælledvej 11 Ejendomskort. Projektnavn: Halkær Å Dato: Løbenr.: 7-1 Personlige forhold Navn: Adresse: Tlf. nr.: Søren Kristiansen Fælledvej 17, 9600 Aars / , Ejer Fælledvej 11, 15 og 17. Ejendommen/bedriften Størrelse: Fælledvej 11, 15 og 17 i alt ca. 130 ha. -alle ejd., forpagtning Husdyrproduktion: Svin, mink og kødkvæg. -type, størrelse Fremtidsplaner: Uændret eller udvidelse. Kan dog nok ikke udvide på grund af ammoniak og nærhed til følsom natur i Natura 2000 område. Arealanvendelse: Korn, salgsafgrøder, grovfoder. Har brug for erstatningsjord til opfyldelse af harmoniareal.

102 Projektet Holdning til projektet: Vil godt medvirke. Projektarealer: I alt Hidtidig anvendelse: 1) Omdrift, ha 2) Vedv.græs, ha 1,37 3) Eks/natur, ha 4) Vådt nu, ha 5) I alt 6) Restparcel, ha 0,54 7) Parcel i alt 1,91 8) Enkeltbetaling i 2008 X 9) MVJ-aftaler Andet 2) omlagt inden for de seneste 5 år. Kompensation: - Salg X - 20-årig fastholdelse - Købe erstatningsjord X Prisniveau: -konkret, generelt kr.

103 Kort: Interviewskema Fælledvej 17 Ejendomskort. Projektnavn: Halkær Å Dato: Løbenr.: 7-2 Personlige forhold Navn: Adresse: Tlf. nr.: Søren Kristiansen Fælledvej 17, 9600 Aars / , Ejer Fælledvej 11, 15 og 17. Ejendommen/bedriften Størrelse: Fælledvej 11, 15 og 17 i alt ca. 130 ha. -alle ejd., forpagtning Husdyrproduktion: Svin, mink og kødkvæg. -type, størrelse Fremtidsplaner: Uændret eller udvidelse. Kan dog nok ikke udvide på grund af ammoniak og nærhed til følsom natur i Natura 2000 område. Arealanvendelse: Korn, salgsafgrøder, grovfoder. Har brug for erstatningsjord til opfyldelse af harmoniareal.

104 Projektet Holdning til projektet: Vil godt medvirke. Projektarealer: I alt Hidtidig anvendelse: 1) Omdrift, ha 2) Vedv.græs, ha 2,55 3) Eks/natur, ha 4) Vådt nu, ha 5) I alt 6) Restparcel, ha 1,67 7) Parcel i alt 4,22 8) Enkeltbetaling i 2008 X 9) MVJ-aftaler Andet 2) Slætgræs, delvist omlagt inden for de seneste 5 år. 8) Hovedparten har formodentlig fået ha-støtte. Kompensation: - Salg X - 20-årig fastholdelse - Købe erstatningsjord X Prisniveau: -konkret, generelt

105 Kort: Interviewskema Gl. Blærevej 35 Ejendomskort. Projektnavn: Halkær Å Dato: Løbenr.: 8 Personlige forhold Navn: Adresse: Tlf. nr.: Niels Kolkjær Larsen Gl. Blærevej 35, 9600 Aars / , [email protected] Ejendommen/bedriften Størrelse: Driver inklusiv forpagtning ca. 295 ha. -alle ejd., forpagtning Husdyrproduktion: Ingen dyr. -type, størrelse Fremtidsplaner: Uændret. Arealanvendelse: Korn og salgsafgrøder.

106 Projektet Holdning til projektet: Projektarealer: I alt Hidtidig anvendelse: 1) Omdrift, ha 2) Vedv.græs, ha 6,10 3) Eks/natur, ha 4) Vådt nu, ha 5) I alt 6) Restparcel, ha 4,23 7) Parcel i alt 10,33 8) Enkeltbetaling i 2008 X 9) MVJ-aftaler Andet 2) Afgræsset af naboens kreaturer. Lidt af det er nok natur. 8) En del af arealet har hidtil fået ha-støtte, måske ½. Kompensation: - Salg X - 20-årig fastholdelse - Købe erstatningsjord X Prisniveau: -konkret, generelt Gns. ca kr.

107 Kort: Interviewskema Gl. Blærevej 43 Ejendomskort. Projektnavn: Halkær Å Dato: Løbenr.: 9 Personlige forhold Navn: Adresse: Tlf. nr.: Jette Hejlskov Nielsen (Morten Nielsen) Gl. Blærevej 43, 9600 Aars , [email protected] Jagtinteresseret, der bor i byen og blot ejer det ene stykke jord. Ejendommen/bedriften Størrelse: Ca 2 ha = arealet i vådområdet. -alle ejd., forpagtning Husdyrproduktion: Ingen dyr. -type, størrelse Fremtidsplaner: Evt. købe areal til jagt (jagtforening). Arealanvendelse:

108 Projektet Holdning til projektet: Projektarealer: I alt Hidtidig anvendelse: 1) Omdrift, ha 2) Vedv.græs, ha 1,66 3) Eks/natur, ha 4) Vådt nu, ha 5) I alt 6) Restparcel, ha 0,41 7) Parcel i alt 2,07 8) Enkeltbetaling i ) MVJ-aftaler Andet 2) ½ vedv. græs, ½ natur. Delvis slæt i 2002 og Kompensation: - Salg X - 20-årig fastholdelse X - Købe erstatningsjord Prisniveau: -konkret, generelt Salg eller tilskud er ikke afklaret p.t.

109 Kort: Interviewskema Gl. Blærevej 61 Ejendomskort. Projektnavn: Halkær Å Dato: Løbenr.: 10 Personlige forhold Navn: Adresse: Tlf. nr.: Lene Norre Michelsen (Ole Norre Michelsen) Gl. Blærevej 61, 9600 Aars (aften), Ole S. Michelsen tidliger økolog. Lejer jorden ud til kvægmand, Søren Zefting. Ejendommen/bedriften Størrelse: 29,3 ha til ejendommen -alle ejd., forpagtning Husdyrproduktion: Ingen dyr -type, størrelse Fremtidsplaner: Uændret Arealanvendelse: Jorden er forpagtet ud til Søren Zefting (kvæg). Ejeren vurderer, at det bedste han kan gøre er at udleje jorden. Det de helst fortsætte med, da salg eller 20-årig støtte vil være ringere.

110 Projektet Holdning til projektet: Vil helst fortsætte med udlejning, da det vurderes økonomisk bedre end kompensation for vådområde. Projektarealer: I omr. 1 fra syd 2 fra syd I alt Hidtidig anvendelse: 1) Omdrift, ha 2) Vedv.græs, ha 1,04 1,04 3) Eks/natur, ha 0,29 0,69 0,98 4) Vådt nu, ha 5) I alt 6) Restparcel, ha 0,00 0,00 0,00 0,00 7) Parcel i alt 1,04 0,29 0,69 2,02 8) Enkeltbetaling i ) MVJ-aftaler Andet 2) Evt. natur i de seneste år. Spørg Søren Zefting vedr. benyttelse og enkeltbetaling. Kompensation: - Salg X - 20-årig fastholdelse X - Købe erstatningsjord % Vil selv finde jord. Prisniveau: -konkret, generelt Måske mest stemt for 20-årigt tilskud. Hvis der skal sælges, så skal det være alle parcellerne rundt om holmen, og også den lille parcel på holmen.

111 Kort: Ejendomskort. Interviewskema Gunderstedvej 10 Projektnavn: Halkær Å Dato: Løbenr.: 11 Personlige forhold Navn: Adresse: Tlf. nr.: Søren Jensen Zefting Gunderstedvej 10, 9600 Aaars / , [email protected] Lejer jord hos Lene og Ole Michelsen, Gl. Blærevej 61. Ejendommen/bedriften Størrelse: 90 ha + forpagtning, i alt 146 ha. -alle ejd., forpagtning Husdyrproduktion: 210 malkekøer + opdræt. -type, størrelse Fremtidsplaner: Uændret evt. udvidelse. Arealanvendelse: Grovfoderproduktion. Ole Michelsens stykke har ligget ubenyttet hen.

112 Projektet Holdning til projektet: Projektarealer: I alt Hidtidig anvendelse: 1) Omdrift, ha 2) Vedv.græs, ha 3,31 3) Eks/natur, ha 4) Vådt nu, ha 5) I alt 3,31 6) Restparcel, ha 7) Parcel i alt 3,31 8) Enkeltbetaling i 2008 X 9) MVJ-aftaler Andet Kompensation: - Salg X - 20-årig fastholdelse - Købe erstatningsjord X Prisniveau: -konkret, generelt I foråret blev der handlet jord til kr/ha.

113 Kort: Interviewskema Lynnerupvej 4 Ejendomskort. Projektnavn: Halkær Å Dato: Løbenr.: 12 Personlige forhold Navn: Adresse: Tlf. nr.: Jesper Holch Sigvardsen Holmevej 122, 9600 Aars / , [email protected] Ejendommen/bedriften Størrelse: -alle ejd., forpagtning Husdyrproduktion: Lynnerupvej 4 er i alt ca. 95 ha med bygninger, skov og eng. Driver også Holmevej 122 og evt. andet. 35 ammakøer med opdræt på Lynnerupvej 4. Vil ned på ca type, størrelse Fremtidsplaner: Uændret. Arealanvendelse: Korn og salgsafgrøder som den primære drift for 150 ha ejet og 50 lejet jord. Lidt grovfoder til kreaturer. Overtog Lynnerupvej efter familiemedlem, der var syg og døde i perioden op til 1992.

114 Projektet Holdning til projektet: Projektarealer: Vil helst ikke afgive jord til et vådområde, da han har god nytte af arealet til sit kødkvæg. I alt Hidtidig anvendelse: 1) Omdrift, ha 13,91 2) Vedv.græs, ha 3) Eks/natur, ha 4) Vådt nu, ha 5) I alt 6) Restparcel, ha 0,00 7) Parcel i alt 13,91 8) Enkeltbetaling i ) MVJ-aftaler Andet Den østlige del har været omlagt hvert år de seneste år. Blev for ca. 10 år siden lagt sammen med marken mod øst, og drives sammen med den høje jord. Den yderste del bliver omlagt hvert 4-5 år. Begge dele er dog registreret som 3-eng. Per E. R. undersøger om ikke denne registrering er korrekt. Kompensation: - Salg X - 20-årig fastholdelse X - Købe erstatningsjord X Så tæt på som muligt. Prisniveau: -konkret, generelt

115 Kort: Interviewskema Katbyvej 2 Ejendomskort. Projektnavn: Halkær Å Dato: Løbenr.: 13-1 Personlige forhold Navn: Adresse: Tlf. nr.: Jens Gundersen Katbyvej 2B, 9600 Aars (evt ), [email protected] Lejer græsareal hos Per Christiansen. Det ligger imellem Jens Gundersens arealer. Ejendommen/bedriften Størrelse: -alle ejd., forpagtning Husdyrproduktion: Katbyvej 2 og Mosbækvej 58 i vådområde, og ejer desuden Dybvadmøllevej i alt ca. 150 ha. Driver I/S sammen med bror, i alt ca. 250 ha + ca. 30 ha uden rettigheder. Svin + Kødkvæg. -type, størrelse Fremtidsplaner: Uændret. Arealanvendelse: Korn + salgsafgrøder + lidt grovfoder.

116 Projektet Holdning til projektet: Projektarealer: 1 syd 2 nord I alt Hidtidig anvendelse: 1) Omdrift, ha 2) Vedv.græs, ha 3,27 1,70 4,97 3) Eks/natur, ha 0,93 0,93 4) Vådt nu, ha 5) I alt 5,90 6) Restparcel, ha 0,84 0,00 0,84 7) Parcel i alt 4,11 2,63 6,74 8) Enkeltbetaling i 2008 X 9) MVJ-aftaler Andet 8) Der er ikke søgt enkeltbetaling til det som er kategoriseret som naturareal. Kompensation: - Salg X - 20-årig fastholdelse X Nok mest stemt for tilskud - Købe erstatningsjord X Skal have god beliggenhed Prisniveau: -konkret, generelt

117

118 Kort: Interviewskema Mosbækvej 58 Ejendomskort. Projektnavn: Halkær Å Dato: Løbenr.: 13-2 Personlige forhold Navn: Adresse: Tlf. nr.: Jens Gundersen Katbyvej 2B, 9600 Aars (evt ), Lejer græsareal af Per Christiansen, ejendommen Lynnerupvej 15. Det ligger imellem Jens Gundersens arealer. Ejendommen/bedriften Størrelse: -alle ejd., forpagtning Husdyrproduktion: Katbyvej 2 og Mosbækvej 58 i vådområde, og ejer desuden Dybvadmøllevej i alt ca. 150 ha. Driver I/S sammen med bror, i alt ca. 250 ha + ca. 30 ha uden rettigheder. Svin + Kødkvæg. -type, størrelse Fremtidsplaner: Uændret. Arealanvendelse: Korn + salgsafgrøder + lidt grovfoder.

119 Projektet Holdning til projektet: Projektarealer: I alt Hidtidig anvendelse: 1) Omdrift, ha 2) Vedv.græs, ha 3) Eks/natur, ha 0,29 4) Vådt nu, ha 5) I alt 6) Restparcel, ha 0,00 7) Parcel i alt 0,29 8) Enkeltbetaling i ) MVJ-aftaler Andet 8) Der er ikke søgt enkeltbetaling til det som er kategoriseret som naturareal. Kompensation: - Salg X - 20-årig fastholdelse X Nok mest stemt for tilskud - Købe erstatningsjord X Skal have god beliggenhed Prisniveau: -konkret, generelt

120

121 Kort: Interviewskema Kelddalvej 31 Ejendomskort. Projektnavn: Halkær Å Dato: Løbenr.: 14 Personlige forhold Navn: Adresse: Tlf. nr.: I/S Brdr. Jeppesen v/ Martin Andreas og Jens Peter Jeppesen Kelddalvej 31, 3600 Aars evt Jens P. Jeppesen) 86 og 81 år. Per Warming har forkøbsret på ejendommen. Jorden er lejet ud til Per Warming. Ejendommen/bedriften Størrelse: 31,9 ha. 22 ha er lejet ud til Per Warming. -alle ejd., forpagtning Husdyrproduktion: Ingen dyr. -type, størrelse Fremtidsplaner: Ejendommen sælges inden for få år (Når den 81-årige mister sit kørekort). Arealanvendelse: Jorden er lejet ud til Per Warming (kvægmand).

122 Projektet Holdning til projektet: Projektarealer: I alt Hidtidig anvendelse: 1) Omdrift, ha 2) Vedv.græs, ha 0,90 3) Eks/natur, ha 4) Vådt nu, ha 5) I alt 6) Restparcel, ha 1,55 7) Parcel i alt 2,45 8) Enkeltbetaling i ) MVJ-aftaler Andet 6) restparcellen er også vedv. græs. Kompensation: - Salg - 20-årig fastholdelse X - Købe erstatningsjord Prisniveau: -konkret, generelt

123 Kort: Ejendomskort. Interviewskema Lyngholmvej 16 Projektnavn: Halkær Å Dato: Løbenr.: 15-1 Personlige forhold Navn: Adresse: Tlf. nr.: Per Warming Lyngholmvej 16, 9600 Aars / , [email protected] Lejer jord hos Kelddalvej 31, og har forkøbsret på ejendommen. Har kvier græssende Niels Kolkjær Larsen. Ejendommen/bedriften Størrelse: Lyngholmvej 16 ca. 75 ha, samlet bedrift ejet 180 ha, inkl. lejet i alt 230 ha. -alle ejd., forpagtning Husdyrproduktion: 240 malkekøer + opdræt. -type, størrelse Fremtidsplaner: Under udvidelse. Arealanvendelse: Grovfoder. Har græsningsaftale med Niels Kolkjær Larsen, Thomasminde, Gl. Blærevej 35. Også arealer fra Blærevej 107 og Blærevej 52A i det udvidede område rundt om holmen.

124 Projektet Holdning til projektet: Rimelig positiv. Hvis der laves vådområde, så indstiller vi os på det. Projektarealer: I omr. +fra syd 1 +fra syd 2 I alt Hidtidig anvendelse: 1) Omdrift, ha 2) Vedv.græs, ha 1,00 3) Eks/natur, ha 0,27 0,49 4) Vådt nu, ha 5) I alt 6) Restparcel, ha 0,17 0,00 0,00 7) Parcel i alt 1,17 0,27 0,49 8) Enkeltbetaling i 2008 X 9) MVJ-aftaler Andet Hele parcel udlejet til afgræsning, der er søgt ha-støtte til 1 ha. Parcellen har været anvendt til hø og afgræsning. Kompensation: - Salg X - 20-årig fastholdelse (x) - Købe erstatningsjord X Prisniveau: -konkret, generelt Ca kr.

125 Kort: Interviewskema Projektnavn: Halkær Å Blærevej 107A Ejendomskort. Personlige forhold Dato: Løbenr.: 15-2 Navn: Adresse: Per Warming Lyngholmvej 16, 9600 Aars Tlf. nr.: Ejendommen/bedriften Størrelse: -alle ejd., forpagtning Husdyrproduktion: -type, størrelse Fremtidsplaner: Arealanvendelse:

126 Projektet Holdning til projektet: Projektarealer: I alt Hidtidig anvendelse: 1) Omdrift, ha 2) Vedv.græs, ha 3,36 0,60 3,96 3) Eks/natur, ha 0,65 0,65 4) Vådt nu, ha 5) I alt 3,36 1,25 4,61 6) Restparcel, ha 7) Parcel i alt 3,36 1,25 4,61 8) Enkeltbetaling i ) MVJ-aftaler Andet Kompensation: - Salg - 20-årig fastholdelse - Købe erstatningsjord Prisniveau: -konkret, generelt

127 Kort: Interviewskema Projektnavn: Halkær Å Blærevej 52A Ejendomskort. Personlige forhold Dato: Løbenr.: 15-3 Navn: Adresse: Per Warming Lyngholmvej 16, 9600 Aars Tlf. nr.: Ejendommen/bedriften Størrelse: -alle ejd., forpagtning Husdyrproduktion: -type, størrelse Fremtidsplaner: Arealanvendelse:

128 Projektet Holdning til projektet: Projektarealer: I alt Hidtidig anvendelse: 1) Omdrift, ha 2) Vedv.græs, ha 1,27 3) Eks/natur, ha 4) Vådt nu, ha 5) I alt 1,27 6) Restparcel, ha 7) Parcel i alt 1,27 8) Enkeltbetaling i ) MVJ-aftaler Andet Kompensation: - Salg - 20-årig fastholdelse - Købe erstatningsjord Prisniveau: -konkret, generelt

129 Kort: Ejendomskort. Interviewskema Vejkode Projektnavn: Halkær Å Dato: Løbenr.: 15-4 Personlige forhold Navn: Adresse: Per Warming Lyngholmvej 16, 9600 Aars Tlf. nr.: Ejendommen/bedriften Størrelse: -alle ejd., forpagtning Husdyrproduktion: -type, størrelse Fremtidsplaner: Arealanvendelse:

130 Projektet Holdning til projektet: Projektarealer: I alt Hidtidig anvendelse: 1) Omdrift, ha 2) Vedv.græs, ha 0,38 3) Eks/natur, ha 0,19 4) Vådt nu, ha 5) I alt 0,57 6) Restparcel, ha 7) Parcel i alt 0,57 8) Enkeltbetaling i ) MVJ-aftaler Andet Kompensation: - Salg - 20-årig fastholdelse - Købe erstatningsjord Prisniveau: -konkret, generelt

131 Kort: Ejendomskort. Interviewskema Lynnerupvej 12 Projektnavn: Halkær Å Dato: (tlf) Løbenr.: 16 Personlige forhold Navn: Adresse: Knud Erik Gade Holmager Lynnerupvej 12, 9600 Aars Tlf. nr.: Ejendommen/bedriften Størrelse: Større Fritidslandbrug -alle ejd., forpagtning Husdyrproduktion: -type, størrelse Fremtidsplaner: Arealanvendelse:

132 Projektet Holdning til projektet: Positiv over for projektet. Har p.t. vådengaftale Projektarealer: I alt Hidtidig anvendelse: 1) Omdrift, ha 19,33 2) Vedv.græs, ha 3) Eks/natur, ha 4) Vådt nu, ha 5) I alt 19,33 6) Restparcel, ha 7) Parcel i alt 8) Enkeltbetaling i ) MVJ-aftaler Andet Han afgræsser det nu, men er klar over, at det med projektet vil blive mere vådt. Han vil dog gerne stadig kunne afgræsse arealet, da det er langt det pæneste. Han vil stadig have gode muligheder for afgræsning, da han har tør jord op til. Kompensation: - Salg - 20-årig fastholdelse X 1 - Købe erstatningsjord % Prisniveau: -konkret, generelt 1) Får nu enkeltbetaling kr /ha. 20-årig ordning fra

133 Kort: Interviewskema Lynnerupvej 6 Ejendomskort. Projektnavn: Halkær Å Dato: Løbenr.: 17 Personlige forhold Navn: Adresse: Tlf. nr.: Jørgen Nørgaard Jensen Lynnerupvej 6, 9240 Nibe / (evt Joan) Ejendommen/bedriften Størrelse: -alle ejd., forpagtning Husdyrproduktion: Hobbylandbrug på 7 ha med nogle få heste. Lille naturejendom med mark overdrevsskrænter og eng. Nogle få heste. -type, størrelse Fremtidsplaner: Stopper/sælger inden for nogle få år. Arealanvendelse: Foder til hestene.

134 Projektet Holdning til projektet: Projektarealer: Vil helst have uændret tilstand, da engen benyttes til slæt og afgræsning til hestene. Har foreløbig sagt nej. Vil dog ikke være den der alene stopper projektet. I alt Hidtidig anvendelse: 1) Omdrift, ha 2) Vedv.græs, ha 0,84 3) Eks/natur, ha 4) Vådt nu, ha 5) I alt 6) Restparcel, ha 0,31 7) Parcel i alt 1,15 8) Enkeltbetaling i ) MVJ-aftaler Andet 2) slæt og afgræsning. Hvis der skal afstås noget, så skal det være hele den brede del i ådalen, da den øverste del også er våd. Arealerne bliver ikke gødet. Kompensation: - Salg - 20-årig fastholdelse X - Købe erstatningsjord Prisniveau: -konkret, generelt

135

136 Kort: Interviewskema Mosbækvej 46 Ejendomskort. Projektnavn: Halkær Å Dato: Løbenr.: 18 Personlige forhold Navn: Adresse: Tlf. nr.: Maria Gesina Hijlkema Mosbækvej 44, 9240 Nibe / , [email protected] Ejendommen/bedriften Størrelse: -alle ejd., forpagtning Husdyrproduktion: 300 malkekøer + opdræt -type, størrelse Fremtidsplaner: Uændret eller udvidelse. Arealanvendelse: Grovfoder. Foreslår at vi går længere nord på, da de har arealer der, som de gerne vil af med.

137 Projektet Holdning til projektet: Projektarealer: I alt Hidtidig anvendelse: 1) Omdrift, ha 2) Vedv.græs, ha 3) Eks/natur, ha 0,95 4) Vådt nu, ha 5) I alt 6) Restparcel, ha 0,00 7) Parcel i alt 0,95 8) Enkeltbetaling i ) MVJ-aftaler Andet Kompensation: - Salg X - 20-årig fastholdelse - Købe erstatningsjord X Prisniveau: -konkret, generelt

138 Kort: Ejendomskort. Interviewskema Svenstrupvej 7 Projektnavn: Halkær Å Dato: okt. (tlf.) Løbenr.: 19 Personlige forhold Navn: Adresse: Skov- og Naturstyrelsen Mosskovgaard, Møldrupvej 26, 9520 Skørping. Tlf. nr.: Ejendommen/bedriften Størrelse: -alle ejd., forpagtning Husdyrproduktion: -type, størrelse Fremtidsplaner: Arealanvendelse:

139 Projektet Holdning til projektet: Projektarealer: I alt Hidtidig anvendelse: 1) Omdrift, ha 2) Vedv.græs, ha 3) Eks/natur, ha 0,79 4) Vådt nu, ha 5) I alt 0,79 6) Restparcel, ha 7) Parcel i alt 0,79 8) Enkeltbetaling i ) MVJ-aftaler Andet Kompensation: - Salg X 1-20-årig fastholdelse - Købe erstatningsjord Prisniveau: -konkret, generelt 1) Evt. beholdes arealet bare.

140 Kort: Interviewskema Oustrupvej 47 Ejendomskort. Projektnavn: Halkær Å Dato: Løbenr.: 20 Personlige forhold Navn: Adresse: Ole Kragh, Hans Kragh Oustrupvej 47, 9600 Aars Tlf. nr.: / Ejer ejendommen sammen med sin bror Hans Kragh. Ejendommen/bedriften Størrelse: 180 ha i alt til nr ha i forpagtning. -alle ejd., forpagtning Husdyrproduktion: Ingen dyr, men græsningsaftale. -type, størrelse Fremtidsplaner: Uændret. Arealanvendelse: Korn + salgsafgrøder samt græsningsaftale på det lave areal. Hvis ikke vådområdet gennemføres, så ønsker han at renovere sine dræn i ådalen. Han foreslår at slynge åen og lægge den dybere i et 20 m bredt område (en ådal i ådalen). Foreslår desuden at forlægge Oustrup Bæk rundt langs Lynnerupvej i slynget form.

141 Projektet Holdning til projektet: Skeptisk over for N-effekt, men positiv over for virkning på flora og fauna/fisk. Projektarealer: I alt Hidtidig anvendelse: 1) Omdrift, ha 8,61 2) Vedv.græs, ha 3) Eks/natur, ha 4) Vådt nu, ha 5) I alt 6) Restparcel, ha 5,09 7) Parcel i alt 13,70 8) Enkeltbetaling i 2008 X 9) MVJ-aftaler? Andet 1) Det er omdriftsjord, men har været i græs i de seneste år. Kompensation: - Salg X - 20-årig fastholdelse - Købe erstatningsjord X Prisniveau: -konkret, generelt Interesseret i jord lige syd for egen jord. 60 ha til salg ved Aggersundvej til kr/ha. Det har været til salg længe.

142 Kort: Interviewskema Oustrupvej 49 Ejendomskort. Projektnavn: Halkær Å Dato: Løbenr.: 21 Personlige forhold Navn: Adresse: Bjarne Hald Christiansen Oustrupvej 49, 9600 Aars Tlf. nr.: På efterløn, al jorden er lejet ud. Ejendommen/bedriften Størrelse: 54 ha. -alle ejd., forpagtning Husdyrproduktion: Ingen dyr, al jord er lejet ud. -type, størrelse Fremtidsplaner: Sælger nok gården inden for få år. Arealanvendelse: Jorden er lejet ud.

143 Projektet Holdning til projektet: Vil ikke modsætte sig projektet, men er kritisk over for N-effekt. Projektarealer: I alt Hidtidig anvendelse: 1) Omdrift, ha 2) Vedv.græs, ha 4,03 3) Eks/natur, ha 4) Vådt nu, ha 5) I alt 6) Restparcel, ha 1,97 7) Parcel i alt 6,00 8) Enkeltbetaling i ) MVJ-aftaler Andet Ca. 1 ha af parcellen er 3-mose, resten er 3-eng. Arealet afgræsses. Kompensation: - Salg X - 20-årig fastholdelse X - Købe erstatningsjord % Prisniveau: -konkret, generelt Evt. interesseret i at sælge al jord inden for et par år, d.v.s. inden evt.projekt er gennemført.

144 Kort: Interviewskema Oustrupvej 54 Ejendomskort. Projektnavn: Halkær Å Dato: Løbenr.: 22 Personlige forhold Navn: Adresse: Boe Holger Jørgensen Oustrupvej 54, 9600 Aars Tlf. nr.: Ejendommen/bedriften Størrelse: Hobbylandbrug på 8,6 ha, markjord, eng og juletræer er lejet ud. -alle ejd., forpagtning Husdyrproduktion: Ingen dyr. -type, størrelse Fremtidsplaner: Uændret. Arealanvendelse: Jorden er lejet ud til Ole Kragh.

145 Projektet Holdning til projektet: Projektarealer: I alt Hidtidig anvendelse: 1) Omdrift, ha 2) Vedv.græs, ha 0,88 3) Eks/natur, ha 4) Vådt nu, ha 5) I alt 6) Restparcel, ha 0,09 7) Parcel i alt 0,99 8) Enkeltbetaling i ) MVJ-aftaler Andet Vedr. anvendelse: jorden er lejet ud til Ole Kragh til afgræsning. Kompensation: - Salg (x) - 20-årig fastholdelse X - Købe erstatningsjord % Prisniveau: -konkret, generelt

146 Kort: Interviewskema Oustrupvej 56 Ejendomskort. Projektnavn: Halkær Å Dato: Løbenr.: 23 Personlige forhold Navn: Adresse: Tlf. nr.: Christian Vang Rold Oustrupvej 56, 9600 Aars / ( Line), [email protected] Ejendommen/bedriften Størrelse: Nedlagt landbrug på en parcelhusgrund (6.000 m2) + arealet i ådalen. -alle ejd., forpagtning Husdyrproduktion: Ingen dyr. -type, størrelse Fremtidsplaner: Uændret. Arealanvendelse: Engen er lejet ud til Ole Kragh til afgræsning Giver det forsikringsmæssige eller andre tekniske/juridiske problemer, at engparcellen sælges fra. Et nedlagt landbrug med et vist areal har en lempeligere forsikring af udbygninger og indbo i udbygninger. Der behøver ikke være låst!

147 Projektet Holdning til projektet: Positiv over for projektet. Mener at det giver mere natur. Projektarealer: I alt Hidtidig anvendelse: 1) Omdrift, ha 2) Vedv.græs, ha 0,91 3) Eks/natur, ha 4) Vådt nu, ha 5) I alt 6) Restparcel, ha 0,19 7) Parcel i alt 1,10 8) Enkeltbetaling i ) MVJ-aftaler Andet Kompensation: - Salg (x) - 20-årig fastholdelse X - Købe erstatningsjord % Prisniveau: -konkret, generelt Vil evt. sælge, hvis det ikke giver forsikringsmæssige problemer.

148 Kort: Ejendomskort. Interviewskema Oustrupvej 58 Projektnavn: Halkær Å Dato: (tlf) Løbenr.: 24 Personlige forhold Navn: Adresse: Ove Dybdal Larsen Oustrupvej 58, 9600 Aars Tlf. nr.: Oplysningerne stammer fra Kim Buus, Skovvej 14, 9240 Nibe, hvis mor indtil sin død har ejet ejendommen. Ove Dybdal Larsen er enkemand efter Kims mor. Ejendommen/bedriften Størrelse: Lille ejendom med ca. 8 ha jord. -alle ejd., forpagtning Husdyrproduktion: -type, størrelse Fremtidsplaner: Arealanvendelse:

149 Projektet Holdning til projektet: Projektarealer: I alt Hidtidig anvendelse: 1) Omdrift, ha 2) Vedv.græs, ha 0,80 3) Eks/natur, ha 0,61 4) Vådt nu, ha 5) I alt 1,41 6) Restparcel, ha 7) Parcel i alt 1,41 8) Enkeltbetaling i ) MVJ-aftaler Andet Kompensation: - Salg X - 20-årig fastholdelse - Købe erstatningsjord % Prisniveau: -konkret, generelt Ønsker at sælge al ejendommens jord, i alt ca. 8 ha.

150 Kort: Interviewskema Oustrupvej 64 Ejendomskort. Projektnavn: Halkær Å Dato: Løbenr.: 25 Personlige forhold Navn: Adresse: Bjarne Høg Oustrupvej 64, 9600 Aars Tlf. nr.: Ejendommen/bedriften Størrelse: Hobbylandsted, ca. 5 ha. -alle ejd., forpagtning Husdyrproduktion: Hobby, få heste og geder. -type, størrelse Fremtidsplaner: Uændret. Arealanvendelse: Ekstensiv afgræsning / ubenyttet. Bliver der offentlig adgang til vådområdet. Må han sejle på åen, hvis han sælger parcellen?

151 Projektet Holdning til projektet: Positiv. Projektarealer: I alt Hidtidig anvendelse: 1) Omdrift, ha 2) Vedv.græs, ha 3) Eks/natur, ha 1,51 4) Vådt nu, ha 5) I alt 6) Restparcel, ha 7) Parcel i alt 8) Enkeltbetaling i 2008 % 9) MVJ-aftaler Andet 3) Måske 1,7-1,8 ha. Kompensation: - Salg - 20-årig fastholdelse - Købe erstatningsjord Prisniveau: -konkret, generelt

152 Kort: Interviewskema Oustrupvej 68 Ejendomskort. Projektnavn: Halkær Å Dato: Løbenr.: 26 Personlige forhold Navn: Adresse: Tlf. nr.: Asger Bjørn Nielsen Oustrupvej 68, 9600 Aars / , [email protected] Tagplader på markvej. Ejendommen/bedriften Størrelse: Oustrupvej i alt ca. 82 ha, desuden 10 ha lejet (Oustrupvej 54). -alle ejd., forpagtning Husdyrproduktion: 65 malkekøer + opdræt. -type, størrelse Fremtidsplaner: Uændret. Arealanvendelse: Grovfoderproduktion.

153 Projektet Holdning til projektet: Vil ikke modsætte sig projektet. Projektarealer: syd midt Nord I alt Hidtidig anvendelse: 1) Omdrift, ha 2) Vedv.græs, ha 1,06 2,80 4,13 7,99 3) Eks/natur, ha 4) Vådt nu, ha 5) I alt 6) Restparcel, ha 1,00 1,11 7) Parcel i alt 2,06 5,20 5,24 12,5 8) Enkeltbetaling i ) MVJ-aftaler Andet Syd: Det hele vil blive vådt. Midt har fået ha-støtte. Kompensation: - Salg - 20-årig fastholdelse X - Købe erstatningsjord X Prisniveau: -konkret, generelt

154 Kort: Interviewskema Oustrupvej 70 Ejendomskort. Projektnavn: Halkær Å Dato: Løbenr.: 27-1 Personlige forhold Navn: Adresse: Tlf. nr.: Michael Søgaard Sørensen Oustrupvej 73, 9600 Aars , Driver Oustrupvej samt 72, der ikke har jord i vådområdet. Ejendommen/bedriften Størrelse: Oustrupvej 70, 73 og 72, i alt ca. 155 ha. -alle ejd., forpagtning Husdyrproduktion: Slagtesvin på nr. 70, i alt ca pr. år. -type, størrelse Fremtidsplaner: Ung mand, der satser på fremtidig produktion / udvidelse. Arealanvendelse: Korn, raps og salgsafgrøder.

155 Projektet Holdning til projektet: Projektarealer: syd Nord I alt Hidtidig anvendelse: 1) Omdrift, ha 2) Vedv.græs, ha 0,29 0,29 3) Eks/natur, ha 0,68 0,68 4) Vådt nu, ha 5) I alt 0,97 6) Restparcel, ha 1,01 0,92 1,93 7) Parcel i alt 1,69 1,21 2,90 8) Enkeltbetaling i ) MVJ-aftaler Andet Kompensation: - Salg - 20-årig fastholdelse - Købe erstatningsjord Prisniveau: -konkret, generelt

156 Kort: Interviewskema Oustrupvej 73 Ejendomskort. Projektnavn: Halkær Å Dato: Løbenr.: 27-2 Personlige forhold Navn: Adresse: Tlf. nr.: Michael Søgaard Sørensen Oustrupvej 73, 9600 Aars , Driver Oustrupvej samt 72, der ikke har jord i vådområdet. Ejendommen/bedriften Størrelse: Oustrupvej 70, 73 og 72, i alt ca. 155 ha. -alle ejd., forpagtning Husdyrproduktion: Slagtesvin på nr. 70, i alt ca pr. år. -type, størrelse Fremtidsplaner: Ung mand, der satser på fremtidig produktion / udvidelse. Arealanvendelse: Korn, raps og salgsafgrøder.

157 Projektet Holdning til projektet: Projektarealer: I alt Hidtidig anvendelse: 1) Omdrift, ha 2) Vedv.græs, ha 0,89 3) Eks/natur, ha 4) Vådt nu, ha 5) I alt 6) Restparcel, ha 0,92 7) Parcel i alt 1,81 8) Enkeltbetaling i ) MVJ-aftaler Andet Lodsejer er bange for, at drænsystemet vest for vådområdet, omkring markvejen vil blive negativt påvirket af vådområdet. Det skal sikres, at det stadig kan virke optimalt. Kompensation: - Salg - 20-årig fastholdelse - Købe erstatningsjord X Prisniveau: -konkret, generelt

158 Kort: Interviewskema Oustrupvej 51 Ejendomskort. Projektnavn: Halkær Å Dato: Løbenr.: 28-1 Personlige forhold Navn: Adresse: Tlf. nr.: Jørgen Jakobsen (Jakob Jakobsen, Kong Knuds Vej 12, 9600 er medejer) Oustrupvej 51, 9600 Aars / , [email protected] Har for nylig købt Gl. Bærevej 31. Det er evt. ikke tinglyst endnu. Ejendommen/bedriften Størrelse: -alle ejd., forpagtning Husdyrproduktion: Svin, mink og kødkvæg, i alt 174 DE. -type, størrelse Fremtidsplaner: Uændret / udvidelse. Arealanvendelse: Korn, salgsafgrøder og lidt grovfoder. Kødkvæg, der kan udnytte de lave arealer og ukurante arealer.

159 Projektet Holdning til projektet: Projektarealer: I alt Hidtidig anvendelse: 1) Omdrift, ha 2) Vedv.græs, ha 2,28 3) Eks/natur, ha 4) Vådt nu, ha 5) I alt 6) Restparcel, ha 0,00 7) Parcel i alt 2,28 8) Enkeltbetaling i 2008 X 9) MVJ-aftaler X Andet 2, 8, 9) en lille del er 3-mose. 9) 5-årig aftale om 0 N. Kompensation: - Salg X - 20-årig fastholdelse X - Købe erstatningsjord X Prisniveau: -konkret, generelt Har her i foråret købt Gl. Blærevej til kr/ha. Uafklaret om det skal være salg eller 20-årigt tilskud. Afhænger nok af om det kan anerkendes, at det er omdriftsjord. Det er samme gode eng som på nr, 47.

160 Kort: Interviewskema Gl. blærevej 31 Ejendomskort. Projektnavn: Halkær Å Dato: Løbenr.: 28-2 Personlige forhold Navn: Adresse: Tlf. nr.: Jørgen Jakobsen (Jakob Jakobsen, Kong Knuds Vej 12, 9600 er medejer) Oustrupvej 51, 9600 Aars / , [email protected] Har for nylig købt Gl. Bærevej 31. Det er evt. ikke tinglyst endnu. Ejendommen/bedriften Størrelse: -alle ejd., forpagtning Husdyrproduktion: Svin, mink og kødkvæg, i alt 174 DE. -type, størrelse Fremtidsplaner: Uændret / udvidelse. Arealanvendelse: Korn, salgsafgrøder og lidt grovfoder. Kødkvæg, der kan udnytte de lave arealer og ukurante arealer.

161 Projektet Holdning til projektet: Projektarealer: I alt Hidtidig anvendelse: 1) Omdrift, ha 2) Vedv.græs, ha 2,76 3) Eks/natur, ha 4) Vådt nu, ha 5) I alt 6) Restparcel, ha 0,80 7) Parcel i alt 3,56 8) Enkeltbetaling i 2008? 9) MVJ-aftaler Andet Formodentlig permanent græs. Kompensation: - Salg X - 20-årig fastholdelse X - Købe erstatningsjord X Prisniveau: -konkret, generelt Har her i foråret købt Gl. Blærevej til kr/ha. Uafklaret om det skal være salg eller 20-årigt tilskud.

162 Kort: Interviewskema Lynnerupvej 3 Ejendomskort. Projektnavn: Halkær Å Dato: Løbenr.: 29 Personlige forhold Navn: Adresse: Tlf. nr.: Peter Tolbod Pugholmvej 9, 9600 Aars / , [email protected] Ejendommen/bedriften Størrelse: I alt ca. 350 ha. -alle ejd., forpagtning Husdyrproduktion: 400 malkekøer + opdræt. -type, størrelse Fremtidsplaner: Udvidelse på sigt. Arealanvendelse: Grovfoder + korn. Har brug for erstatningsjord til harmoni.

163 Projektet Holdning til projektet: Projektarealer: 1 fra syd 2 fra syd Ekstra I alt Hidtidig anvendelse: 1) Omdrift, ha 2) Vedv.græs, ha 0,86 9,04 0,62 10,52 3) Eks/natur, ha 4) Vådt nu, ha 5) I alt 6) Restparcel, ha 7) Parcel i alt 2,44 12,50 0,62 15,56 8) Enkeltbetaling i ) MVJ-aftaler Andet Ekstra = smalt stykke ind mellem højjorden. Kompensation: - Salg (X) - 20-årig fastholdelse X - Købe erstatningsjord X Prisniveau: -konkret, generelt kr/ha. Salg / tilskud er uafklaret, men hælder til tilskud, da han mener, at han kan opretholde ha-støtte til det meste.

164 Kort: Interviewskema Ravndalvej 4 Ejendomskort. Projektnavn: Halkær Å Dato: Løbenr.: 30-1 Personlige forhold Navn: Adresse: Tlf. nr.: Bjarne Andreas Johansen Ravndalvej 4, 9600 Aars (evt ), [email protected] Ravndalvej 4 + Løgstørvej Ravndalvej 1. Ejendommen/bedriften Størrelse: Ravndalvej 4 + Løgstørvej Ravndalvej 1, i alt ca. 130 ha. -alle ejd., forpagtning Husdyrproduktion: 15 stk. ammekøer + opdræt + 50 stk. ungtyre pr. år. -type, størrelse Fremtidsplaner: Uændret. Arealanvendelse: Grovfoder på de lave arealer, ellers korn og salgsafgrøder. Gylleaftaler op til 1,4 DE/ha.

165 Projektet Holdning til projektet: Ikke imod, men skal have erstatningsjord. Projektarealer: 1 fra syd 2 fra syd 3 fra syd 4 fra syd I alt Hidtidig anvendelse: 1) Omdrift, ha 2) Vedv.græs, ha 1,09 1,07 2,02 1,71 5,89 3) Eks/natur, ha 4) Vådt nu, ha 5) I alt 6) Restparcel, ha 0,81 0,63 1,29 0,54 7) Parcel i alt 1,90 1,70 3,31 2,25 9,16 8) Enkeltbetaling i ) MVJ-aftaler Andet fra syd var med korn sidst i 90 erne. 4 fra syd er afgræsning. Kompensation: - Salg - 20-årig fastholdelse X - Købe erstatningsjord X Prisniveau: -konkret, generelt kr/ha.

166 Kort: Ejendomskort. Interviewskema Ravndalvej 1 Projektnavn: Halkær Å Dato: Løbenr.: 30-2 Personlige forhold Navn: Adresse: Bjarne Andreas Johansen Ravndalvej 4, 9600 Aars Tlf. nr.: Ejendommen/bedriften Størrelse: -alle ejd., forpagtning Husdyrproduktion: -type, størrelse Fremtidsplaner: Arealanvendelse:

167 Projektet Holdning til projektet: Projektarealer: I alt Hidtidig anvendelse: 1) Omdrift, ha 2) Vedv.græs, ha 1,60 3) Eks/natur, ha 1,08 4) Vådt nu, ha 5) I alt 2,68 6) Restparcel, ha 7) Parcel i alt 2,68 8) Enkeltbetaling i ) MVJ-aftaler Andet Kompensation: - Salg - 20-årig fastholdelse - Købe erstatningsjord Prisniveau: -konkret, generelt

168 Kort: Interviewskema Skivumvej 109 Ejendomskort. Projektnavn: Halkær Å Dato: Løbenr.: 31 Personlige forhold Navn: Adresse: Tlf. nr.: Jane Klysner Sørensen og Bjarne Thomsen Skivumvej 109, 9600 Aars / (evt Jane Klysner Sørensen) Ejendommen/bedriften Størrelse: Lille nedlagt landbrug. -alle ejd., forpagtning Husdyrproduktion: Ingen dyr. -type, størrelse Fremtidsplaner: Uændret. Arealanvendelse: Ingen produktion.

169 Projektet Holdning til projektet: Projektarealer: I alt Hidtidig anvendelse: 1) Omdrift, ha 2) Vedv.græs, ha 3) Eks/natur, ha 0,52 4) Vådt nu, ha 5) I alt 6) Restparcel, ha 0,00 7) Parcel i alt 0,52 8) Enkeltbetaling i ) MVJ-aftaler Andet 3) Har ligget ubenyttet i gennem flere år. Kompensation: - Salg X - 20-årig fastholdelse - Købe erstatningsjord % Prisniveau: -konkret, generelt

170 Kort: Ejendomskort. Interviewskema Kelddalvej 33 Projektnavn: Halkær Å Dato: (tlf) Løbenr.: 32 Personlige forhold Navn: Adresse: Boet efter Jan Buus Søndergade 22, 1. tv., 9600 Aars Tlf. nr.: Her pr. tlf. talt med advokat Jørgen Stenum d , der oplyste, at boet snart skifter til enken. Hun ringer mig evt. op. Ejendommen/bedriften Størrelse: -alle ejd., forpagtning Husdyrproduktion: -type, størrelse Fremtidsplaner: Arealanvendelse: Jorden/ejendommen er bortforpagtet.

171 Projektet Holdning til projektet: Projektarealer: I alt Hidtidig anvendelse: 1) Omdrift, ha 2) Vedv.græs, ha 1,35 3) Eks/natur, ha 4) Vådt nu, ha 5) I alt 1,35 6) Restparcel, ha 7) Parcel i alt 1,35 8) Enkeltbetaling i ) MVJ-aftaler Andet Kompensation: - Salg X - 20-årig fastholdelse X - Købe erstatningsjord % Prisniveau: -konkret, generelt Salg/tilskud er uafklaret. Ønsker sandsynligvis ikke erstatningsjord. Boskifte var ikke fuldt gennemført ved tlf-interview.

172 Kort: Interviewskema Blærevej 24 Ejendomskort. Projektnavn: Halkær Å Dato: Løbenr.: 33 Personlige forhold Navn: Adresse: Tlf. nr.: Karl-Ole Dahl Andersen Sønderhedevej 7, 9240 Nibe / , [email protected] Går ind for pil. Har selv et areal med pil, og mener, at ådalen skal anvendes til pil. Ejendommen/bedriften Størrelse: -alle ejd., forpagtning Husdyrproduktion: Mink, 67 DE. -type, størrelse Fremtidsplaner: Uændret Arealanvendelse: Korn og salgsafgrøder.

173 Projektet Holdning til projektet: Projektarealer: I alt Hidtidig anvendelse: 1) Omdrift, ha 2) Vedv.græs, ha 1,09 3) Eks/natur, ha 4) Vådt nu, ha 5) I alt 6) Restparcel, ha 0,63 7) Parcel i alt 1,72 8) Enkeltbetaling i ) MVJ-aftaler Andet 2) Har indtil nu været anvendt til høslæt. Kompensation: - Salg X - 20-årig fastholdelse - Købe erstatningsjord X Prisniveau: -konkret, generelt / kr/ha.

174 Kort: Ejendomskort. Interviewskema Sønderlundvej 7 Projektnavn: Halkær Å Dato: Løbenr.: 34 Personlige forhold Navn: Adresse: Kirsten og Steen Norre Sønderlundvej 7, 9240 Nibe Tlf. nr.: / Ejendommen/bedriften Størrelse: I alt 5,5 ha til ejendommen. -alle ejd., forpagtning Husdyrproduktion: 15 stk. kødkvægskøer + opdræt. -type, størrelse Fremtidsplaner: Uændret. Arealanvendelse: Grovfoder.

175 Projektet Holdning til projektet: Projektarealer: I alt Hidtidig anvendelse: 1) Omdrift, ha 2) Vedv.græs, ha 1,63 3) Eks/natur, ha 4) Vådt nu, ha 5) I alt 6) Restparcel, ha 0,62 7) Parcel i alt 2,25 8) Enkeltbetaling i ) MVJ-aftaler X Andet 2) En mindre del er 3-mose, der ikke får ha-tilskud. 9) 20-årig MVJ med afgræsning, det er dog ved at være for vådt til afgræsning. Kompensation: - Salg - 20-årig fastholdelse X - Købe erstatningsjord X Prisniveau: -konkret, generelt Evt. erstatningsjord af naboens vådområde / tilgrænsende areal.

176 Kort: Ejendomskort. Interviewskema Sønderlundvej 8 Projektnavn: Halkær Å Dato: Løbenr.: 35 Personlige forhold Navn: Adresse: Anders Jørgen Agerbo Krogh Sønderlundvej 8, 9240 Nibe Tlf. nr.: Ejendommen/bedriften Størrelse: Ca. 88 ha. -alle ejd., forpagtning Husdyrproduktion: Ingen dyr. Græsningsaftale med nabo (Sønderlundvej 7). -type, størrelse Fremtidsplaner: Vil nok sælge inden for 5 år. Forpagter har forkøbsret. 64 år. Arealanvendelse: Lejer jorden ud til Lynnerupgaard Har p.t. en 20-årig MVJ-ordning. Er efterhånden bange for, at han ikke kan leve op til ha-støttebetingelserne. Evt. salg af hele ejendommen, som i så fald også omfatter ca. 40 ha omdriftsjord.

177 Projektet Holdning til projektet: Projektarealer: I alt Hidtidig anvendelse: 1) Omdrift, ha 9,99 2) Vedv.græs, ha 3) Eks/natur, ha 4) Vådt nu, ha 5) I alt 6) Restparcel, ha 0,00 7) Parcel i alt 9,99 8) Enkeltbetaling i 2008 X 9) MVJ-aftaler X Andet 1) Anvendes nu til afgræsning og slæt. I omdrift før det indgik i 20-årig MVJaftale. 8) Enkeltbetaling på ca. 2/3 af arealet. Kompensation: - Salg X - 20-årig fastholdelse X - Købe erstatningsjord Prisniveau: -konkret, generelt Salg eller tilskud er uafklaret. Vil gerne have den nordlige del af engen med (den har han også MVJ-aftale på). Vil gerne over på anden ordning, der ikke er plejeforpligtigelse på.

178 Kort: Ejendomskort. Interviewskema Østerkrat 4 Projektnavn: Halkær Å Dato: ,tlf. Løbenr.: 36 Personlige forhold Navn: Adresse: Tlf. nr.: Else Marie Nielsen, Peter Josias Hansen Østerkrat 4, 9240 Nibe (el. Peter Hansen) Ejendommen/bedriften Størrelse: Ca. 12,5 ha. -alle ejd., forpagtning Husdyrproduktion: Ingen dyr -type, størrelse Fremtidsplaner: Uændret Arealanvendelse:

179 Projektet Holdning til projektet: Projektarealer: Synes det er en dårlig ide at gøre området mere vådt. Er således meget skeptisk, men vil nok ikke sætte sig imod projektet. I alt Hidtidig anvendelse: 1) Omdrift, ha 2) Vedv.græs, ha 3) Eks/natur, ha 0,29 4) Vådt nu, ha 5) I alt 0,29 6) Restparcel, ha 0,0 7) Parcel i alt 0,29 8) Enkeltbetaling i ) MVJ-aftaler Andet Mest stemt for salg, da 20-årigt tilskud giver for meget papirarbejde. Han vil måske gerne købe erstatningsjord. Kompensation: - Salg x - 20-årig fastholdelse - Købe erstatningsjord Prisniveau: -konkret, generelt Evt. ønske om salg og erstatningsjord skal tjekkes endeligt.

180

181 Kort: Interviewskema Skolevænget 5 Ejendomskort. Projektnavn: Halkær Å Dato: Løbenr.: 37 Personlige forhold Navn: Adresse: Tina og Kent Bo Kannegaard Skolevænget 5, 9600 Aars Tlf. nr.: Ejendommen/bedriften Størrelse: Ca. 4 ha. -alle ejd., forpagtning Husdyrproduktion: Måske lidt heste. -type, størrelse Fremtidsplaner: Uændret. Arealanvendelse: Lidt skov / udyrkede arealer.

182 Projektet Holdning til projektet: Projektarealer: I alt Hidtidig anvendelse: 1) Omdrift, ha 2) Vedv.græs, ha 3) Eks/natur, ha 0,53 4) Vådt nu, ha 5) I alt 0,53 6) Restparcel, ha 7) Parcel i alt 0,53 8) Enkeltbetaling i ) MVJ-aftaler Andet Salg el. tilskud er uafklaret. Hælder mest til salg. Han havde tænkt sig at sætte heste på stykket, men det kan nok ikke lade sig gøre, hvis det bliver mere vådt. Kompensation: - Salg X - 20-årig fastholdelse X - Købe erstatningsjord Prisniveau: -konkret, generelt

183 Kort: Interviewskema Skolevænget 6 Ejendomskort. Projektnavn: Halkær Å Dato: Løbenr.: 38 Personlige forhold Navn: Adresse: Kristian Skovhus Kristensen Skolevænget 6, 9600 Aars Tlf. nr.: / Ejendommen/bedriften Størrelse: I alt ca. 21,7 ha, hovedparten kan dyrkes. -alle ejd., forpagtning Husdyrproduktion: Ingen dyr. -type, størrelse Fremtidsplaner: Uændret Arealanvendelse: Korn

184 Projektet Holdning til projektet: Vil godt medvirke til projektet. Projektarealer: I alt Hidtidig anvendelse: 1) Omdrift, ha 2) Vedv.græs, ha 0,45 3) Eks/natur, ha 0,40 4) Vådt nu, ha 5) I alt 0,85 6) Restparcel, ha 7) Parcel i alt 0,85 8) Enkeltbetaling i 2008 % 9) MVJ-aftaler Andet Salg / 20-årigt tilskud uafklaret indtil videre. Kompensation: - Salg X - 20-årig fastholdelse X - Købe erstatningsjord Prisniveau: -konkret, generelt /-

185 Kort: Interviewskema Kelddalsvej 34 Ejendomskort. Projektnavn: Halkær Å Dato: Løbenr.: 39 Personlige forhold Navn: Adresse: Mogens Sørensen Kelddalsvej 34, 9600 Aars Tlf. nr.: / Ejendommen/bedriften Størrelse: 37,5 ha -alle ejd., forpagtning Husdyrproduktion: -type, størrelse Fremtidsplaner: Arealanvendelse:

186 Projektet Holdning til projektet: Projektarealer: I alt Hidtidig anvendelse: 1) Omdrift, ha 2) Vedv.græs, ha 2,30 2,30 3) Eks/natur, ha 0,42 0,42 4) Vådt nu, ha 5) I alt 2,30 0,42 2,72 6) Restparcel, ha 7) Parcel i alt 2,30 0,42 2,72 8) Enkeltbetaling i 2008 X 9) MVJ-aftaler Andet Mest stemt for salg, da han indtil nu har anvendt arealerne til slæt. Kompensation: - Salg X - 20-årig fastholdelse - Købe erstatningsjord Prisniveau: -konkret, generelt

187 Kort: Interviewskema Kelddalvej 36 Ejendomskort. Projektnavn: Halkær Å Dato: Løbenr.: 40 Personlige forhold Navn: Adresse: Børge Degn Kelddalvej 36, 9600 Aars Tlf. nr.: / [email protected] Ejendommen/bedriften Størrelse: Ca. 30 ha. -alle ejd., forpagtning Husdyrproduktion: 35 stk. kødkvæg. -type, størrelse Fremtidsplaner: Uændret Arealanvendelse: Grovfoder og korn.

188 Projektet Holdning til projektet: Projektarealer: I alt Hidtidig anvendelse: 1) Omdrift, ha 2) Vedv.græs, ha 3) Eks/natur, ha 0,42 4) Vådt nu, ha 5) I alt 0,42 6) Restparcel, ha 7) Parcel i alt 0,42 8) Enkeltbetaling i 2008 % 9) MVJ-aftaler Andet Salg / 20-årigt tilskud er uafklaret. Kompensation: - Salg X - 20-årig fastholdelse X - Købe erstatningsjord % Prisniveau: -konkret, generelt

189 Kort: Interviewskema Borupvej 14 Ejendomskort. Projektnavn: Halkær Å Dato: Løbenr.: 41 Personlige forhold Navn: Adresse: Tlf. nr.: Per Haugaard Sørensen Borupvej 14, 9600 Aars , Ejendommen/bedriften Størrelse: Ejer i alt ca. 350 ha, desuden forpagtninger. -alle ejd., forpagtning Husdyrproduktion: Svin -type, størrelse Fremtidsplaner: Udvide, når der er mulighed for det. Arealanvendelse: Korn og salgsafgrøder.

190 Projektet Holdning til projektet: Projektarealer: I alt Hidtidig anvendelse: 1) Omdrift, ha 2) Vedv.græs, ha 3) Eks/natur, ha 0,56 0,28 0,27 1,11 4) Vådt nu, ha 5) I alt 1,11 6) Restparcel, ha 7) Parcel i alt 1,11 8) Enkeltbetaling i ) MVJ-aftaler Andet Kun interesseret i erstatningsjord, hvis det ligger i skel. Kompensation: - Salg X - 20-årig fastholdelse - Købe erstatningsjord X Prisniveau: -konkret, generelt

191 Kort: Interviewskema Borupvej 1A Ejendomskort. Projektnavn: Halkær Å Dato: Løbenr.: 42 Personlige forhold Navn: Adresse: Tlf. nr.: Benny Munk Borupvej 22, 9240 Nibe , Ejendommen/bedriften Størrelse: -alle ejd., forpagtning Borupvej 1A ca. 25 ha, som er lejet ud. Driver på Borupvej 22 ca. 35 ha. Husdyrproduktion: -type, størrelse Fremtidsplaner: Arealanvendelse: Eventuelt salg af hele ejendommen Borupvej 1A kr/ha er ikke nok. Det er en ejendom uden bygninger.

192 Projektet Holdning til projektet: Projektarealer: I alt Hidtidig anvendelse: 1) Omdrift, ha 2) Vedv.græs, ha 0,42 3) Eks/natur, ha 0,14 4) Vådt nu, ha 5) I alt 0,56 6) Restparcel, ha 7) Parcel i alt 0,56 8) Enkeltbetaling i 2008 % 9) MVJ-aftaler Andet Kompensation: - Salg X - 20-årig fastholdelse - Købe erstatningsjord % Prisniveau: -konkret, generelt

193 Kort: Interviewskema Gl. Blærevej 66 Ejendomskort. Projektnavn: Halkær Å Dato: Løbenr.: 43 Personlige forhold Navn: Adresse: Tlf. nr.: Ellen Kahr og Torben Peter Thomsen Gl. Blærevej 66, 9600 Aars / ( Ellen), [email protected] Ejendommen/bedriften Størrelse: Ikke landbrug -alle ejd., forpagtning Husdyrproduktion: -type, størrelse Fremtidsplaner: Arealanvendelse:

194 Projektet Holdning til projektet: Projektarealer: Vil ikke legitimere projektet. Spørg jagtforening, hvis de er imod, så er han imod. I alt Hidtidig anvendelse: 1) Omdrift, ha 2) Vedv.græs, ha 3) Eks/natur, ha 0,59 4) Vådt nu, ha 5) I alt 0,59 6) Restparcel, ha 7) Parcel i alt 0,59 8) Enkeltbetaling i ) MVJ-aftaler Andet Salg / tilskud uafklaret. Kompensation: - Salg X - 20-årig fastholdelse X - Købe erstatningsjord % Prisniveau: -konkret, generelt

195 Kort: Ejendomskort. Interviewskema Vestre Blærevej 2 Projektnavn: Halkær Å Dato: , tlf. Løbenr.: 44 Personlige forhold Navn: Adresse: Aase Søgaard og Jens Jørgen Rasmussen Vestre Blærevej 2, 9600 Aars Tlf. nr.: Ejendommen/bedriften Størrelse: -alle ejd., forpagtning Husdyrproduktion: -type, størrelse Fremtidsplaner: Arealanvendelse:

196 Projektet Holdning til projektet: Projektarealer: I alt Hidtidig anvendelse: 1) Omdrift, ha 2) Vedv.græs, ha 3) Eks/natur, ha 0,28 4) Vådt nu, ha 5) I alt 0,28 6) Restparcel, ha 7) Parcel i alt 0,28 8) Enkeltbetaling i ) MVJ-aftaler Andet Hvis de andre sælger, så vil han også sælge. Kompensation: - Salg X - 20-årig fastholdelse X - Købe erstatningsjord % Prisniveau: -konkret, generelt

197

198 Kort: Ejendomskort. Interviewskema Vestre Blærevej 4 Projektnavn: Halkær Å Dato: , tlf. Løbenr.: 45 Personlige forhold Navn: Adresse: Mads Mølgaard Madsen Vestre Blærevej 4, 9600 Aars Tlf. nr.: Ejendommen/bedriften Størrelse: Mindre fritidsejendom. Naturarealer og andet sted. -alle ejd., forpagtning Husdyrproduktion: -type, størrelse Fremtidsplaner: Arealanvendelse:

199 Projektet Holdning til projektet: Imod projektet, vil kæmpe imod. Biologerne har ikke forstand på disse ting. Projektarealer: I alt Hidtidig anvendelse: 1) Omdrift, ha 2) Vedv.græs, ha 3) Eks/natur, ha 0,29 4) Vådt nu, ha 5) I alt 0,29 6) Restparcel, ha 7) Parcel i alt 0,29 8) Enkeltbetaling i ) MVJ-aftaler Andet Vil sælge, hvis det bliver gennemført. Kompensation: - Salg - 20-årig fastholdelse X - Købe erstatningsjord Prisniveau: -konkret, generelt Jagtforeningen får et problem.

200 Kort: Interviewskema Blærevej 112 Ejendomskort. Projektnavn: Halkær Å Dato: okt Løbenr.: 46 Personlige forhold Navn: Adresse: Camilla og Tommy Blicher Johansen Blærevej 112, 9600 Aars Tlf. nr.: Ejendommen/bedriften Størrelse: -alle ejd., forpagtning Husdyrproduktion: -type, størrelse Fremtidsplaner: Arealanvendelse:

201 Projektet Holdning til projektet: Projektarealer: I alt Hidtidig anvendelse: 1) Omdrift, ha 2) Vedv.græs, ha 3) Eks/natur, ha 0,28 4) Vådt nu, ha 5) I alt 0,28 6) Restparcel, ha 7) Parcel i alt 0,28 8) Enkeltbetaling i ) MVJ-aftaler Andet Kompensation: - Salg - 20-årig fastholdelse X - Købe erstatningsjord X 1 Prisniveau: -konkret, generelt 1) Camilla Johansen har pr. tlf meddelt, at de ønsker at købe erstatningsjord, da de gerne vil have afgræsning til et par heste.

202 Kort: Ejendomskort. Interviewskema Blærevej 106 Projektnavn: Halkær Å Dato: , tlf. Løbenr.: 47 Personlige forhold Navn: Adresse: Tlf. nr.: Evald Andersen Blærevej 106, 9600 Aars , Ejendommen/bedriften Størrelse: Ejendom med denne lille parcel. -alle ejd., forpagtning Husdyrproduktion: -type, størrelse Fremtidsplaner: Arealanvendelse:

203 Projektet Holdning til projektet: Projektarealer: I alt Hidtidig anvendelse: 1) Omdrift, ha 2) Vedv.græs, ha 3) Eks/natur, ha 0,51 4) Vådt nu, ha 5) I alt 0,51 6) Restparcel, ha 7) Parcel i alt 0,51 8) Enkeltbetaling i ) MVJ-aftaler Andet Kompensation: - Salg - 20-årig fastholdelse X 1 - Købe erstatningsjord Prisniveau: -konkret, generelt 1) Evt. beholde arealet, men vil ikke søge tilskud, da det vil give for meget papirarbejde.

204 Kort: Interviewskema Kelddalvej 55 Ejendomskort. Projektnavn: Halkær Å Dato: Løbenr.: 48 Personlige forhold Navn: Adresse: Tlf. nr.: Jørgen Greve Andersen Kelddalvej 55, 9600 Aars , (el. privat.dk) Ejendommen/bedriften Størrelse: Nedlagt landbrug 1,3 ha. -alle ejd., forpagtning Husdyrproduktion: -type, størrelse Fremtidsplaner: Arealanvendelse:

205 Projektet Holdning til projektet: Projektarealer: I alt Hidtidig anvendelse: 1) Omdrift, ha 2) Vedv.græs, ha 0,22 3) Eks/natur, ha 0,33 4) Vådt nu, ha 5) I alt 0,55 6) Restparcel, ha 7) Parcel i alt 0,55 8) Enkeltbetaling i ) MVJ-aftaler Andet Kompensation: - Salg X - 20-årig fastholdelse - Købe erstatningsjord % Prisniveau: -konkret, generelt

206 Kort: Interviewskema Gl. Blærevej 67 Ejendomskort. Projektnavn: Halkær Å Dato: Løbenr.: 49 Personlige forhold Navn: Adresse: Tlf. nr.: Anne Købstad og Jørn Rask Nymand Gl. Blærevej 67, 9600 Aars / , [email protected] Ejendommen/bedriften Størrelse: Ca. 15 ha, dyrker selv ca. 10 ha. -alle ejd., forpagtning Husdyrproduktion: 37 moderfår -type, størrelse Fremtidsplaner: Uændret Arealanvendelse: Korn og græs

207 Projektet Holdning til projektet: Positiv over for projektet. Projektarealer: I alt Hidtidig anvendelse: 1) Omdrift, ha 2) Vedv.græs, ha 3) Eks/natur, ha 0,54 0,30 0,84 4) Vådt nu, ha 5) I alt 0,54 0,30 0,84 6) Restparcel, ha 7) Parcel i alt 0,54 0,30 0,84 8) Enkeltbetaling i ) MVJ-aftaler Andet Kompensation: - Salg X - 20-årig fastholdelse - Købe erstatningsjord Prisniveau: -konkret, generelt

208 Kort: Interviewskema Vejkode 118 Ejendomskort. Projektnavn: Halkær Å Dato: Løbenr.: 50 Personlige forhold Navn: Adresse: Tlf. nr.: John Hosbond Hans Egedes Vej 98, 9600 Aars , Ejendommen/bedriften Størrelse: I alt 7 ha markjord med pil. -alle ejd., forpagtning Husdyrproduktion: Ingen -type, størrelse Fremtidsplaner: Uændret Arealanvendelse: Pil

209 Projektet Holdning til projektet: Projektarealer: I alt Hidtidig anvendelse: 1) Omdrift, ha 2) Vedv.græs, ha 3) Eks/natur, ha 0,39 4) Vådt nu, ha 5) I alt 0,39 6) Restparcel, ha 7) Parcel i alt 0,39 8) Enkeltbetaling i ) MVJ-aftaler Andet Kompensation: - Salg X - 20-årig fastholdelse - Købe erstatningsjord Prisniveau: -konkret, generelt

210 Kort: Ejendomskort. Interviewskema Kelddalvelvej 41 Projektnavn: Halkær Å Dato: , tlf. Løbenr.: 51 Personlige forhold Navn: Adresse: Jane Sigvardsen Nielsen, Kresten Glerup Kristensen Kelddalvej 41, 9600 Aars Tlf. nr.: / Ejendommen/bedriften Størrelse: Ca. 25 ha. -alle ejd., forpagtning Husdyrproduktion: Ingen -type, størrelse Fremtidsplaner: Arealanvendelse: Korn og salgsafgrøder.

211 Projektet Holdning til projektet: Ikke imod. Projektarealer: I alt Hidtidig anvendelse: 1) Omdrift, ha 2) Vedv.græs, ha 3) Eks/natur, ha 0,31 4) Vådt nu, ha 5) I alt 0,31 6) Restparcel, ha 7) Parcel i alt 0,31 8) Enkeltbetaling i ) MVJ-aftaler Andet Kompensation: - Salg X - 20-årig fastholdelse - Købe erstatningsjord % Prisniveau: -konkret, generelt

212 Kort: Ejendomskort. Interviewskema Vejkode Projektnavn: Halkær Å Dato: Løbenr.: 52 Personlige forhold Navn: Ukendt ejer Adresse: Vejkode Tlf. nr.: Ejendommen/bedriften Størrelse: -alle ejd., forpagtning Husdyrproduktion: -type, størrelse Fremtidsplaner: Arealanvendelse:

213 Projektet Holdning til projektet: Projektarealer: I alt Hidtidig anvendelse: 1) Omdrift, ha 2) Vedv.græs, ha 0,29 3) Eks/natur, ha 4) Vådt nu, ha 5) I alt 0,29 6) Restparcel, ha 7) Parcel i alt 0,29 8) Enkeltbetaling i ) MVJ-aftaler Andet Kompensation: - Salg - 20-årig fastholdelse - Købe erstatningsjord Prisniveau: -konkret, generelt

214 Kort: Interviewskema Gl. Blærevej 34 Ejendomskort. Projektnavn: Halkær Å Dato: okt Løbenr.: 53 Personlige forhold Navn: Adresse: Tlf. nr.: Lise Rask og Anders Madsen Gl. Blærevej 34, 9600 Aars , Ejendommen/bedriften Størrelse: 4 ha -alle ejd., forpagtning Husdyrproduktion: Ingen -type, størrelse Fremtidsplaner: Arealanvendelse: Udlejet

215 Projektet Holdning til projektet: Skeptisk, fordi jagtforeningen overvejer at nægte at være med. Projektarealer: I alt Hidtidig anvendelse: 1) Omdrift, ha 2) Vedv.græs, ha 3) Eks/natur, ha 0,58 4) Vådt nu, ha 5) I alt 0,58 6) Restparcel, ha 7) Parcel i alt 0,58 8) Enkeltbetaling i ) MVJ-aftaler Andet Jagtforeningen driver jagt på et stort stykke vest for holmen. Kompensation: - Salg - 20-årig fastholdelse X - Købe erstatningsjord % Prisniveau: -konkret, generelt

216 Kort: Ejendomskort. Interviewskema Vestre Blærevej 1 Projektnavn: Halkær Å Dato: Løbenr.: 54 Personlige forhold Navn: Adresse: Bodil Knudsen Vestre Blærevej 1, 9600 Aars Tlf. nr.: / Ejendommen/bedriften Størrelse: 18,1 ha, heraf 14 ha tilskudsberretiget. -alle ejd., forpagtning Husdyrproduktion: Ingen. -type, størrelse Fremtidsplaner: Arealanvendelse:

217 Projektet Holdning til projektet: Ikke imod. Projektarealer: I alt Hidtidig anvendelse: 1) Omdrift, ha 2) Vedv.græs, ha 1,35 3) Eks/natur, ha 0,34 4) Vådt nu, ha 5) I alt 1,69 6) Restparcel, ha 7) Parcel i alt 1,69 8) Enkeltbetaling i 2008 % 9) MVJ-aftaler Andet Vedv. græs er ikke til at køre på med maskiner. Kompensation: - Salg X - 20-årig fastholdelse - Købe erstatningsjord % Prisniveau: -konkret, generelt

218 Kort: Interviewskema Fælledvej 16 Ejendomskort. Projektnavn: Halkær Å Dato: Løbenr.: 55 Personlige forhold Navn: Adresse: Tlf. nr.: Benny Madsen Fælledvej 16, 9600 Aars (Pia Baade ), Ejendommen/bedriften Størrelse: Lille hobbylandbrug -alle ejd., forpagtning Husdyrproduktion: -type, størrelse Fremtidsplaner: Arealanvendelse: Har tidligere ønsket/fået lov til at afgræsse parcellen, men har ikke benyttet sig af det.

219 Projektet Holdning til projektet: Skeptisk Projektarealer: I alt Hidtidig anvendelse: 1) Omdrift, ha 2) Vedv.græs, ha 3) Eks/natur, ha 0,71 4) Vådt nu, ha 5) I alt 0,71 6) Restparcel, ha 7) Parcel i alt 0,71 8) Enkeltbetaling i ) MVJ-aftaler Andet Arealet har været ubenyttet de senere år, selv om han har fået lov til at afgræsse det. Kompensation: - Salg X - 20-årig fastholdelse - Købe erstatningsjord % Prisniveau: -konkret, generelt Er evt. interesseret i at købe vådområde.

220 ??TITEL